okt 27, 2024 | Nyheder
– Det lune efterårsvejr holder gang i medefiskeriet længere end normalt. En af dem, der har været ude med medestangen, er Henrik Carl:
– Kombinationen af lunt og fuldstændig vindstille vejr fik mig lørdag til at pakke det lette medegrej i håbet om at overliste en stor karusse, fortæller han. – Jeg fiskede med et let flåd og en halv regnorm, der blev perfekt afbalanceret, så den lige akkurat lå på bunden. Den første times tid skete der intet, men det var også forventeligt, da søen kun rummer få fisk, og jeg var taget afsted midt på dagen.
– Jeg var egentlig ved at overveje, om jeg skulle finde på noget andet at fiske efter, da flåddet pludselig gik under. Allerede i tilslaget kunne jeg godt mærke, at det ikke var en af søens karusser, jeg havde fat i, og da fisken efter lidt tid plaskede i overfladen, kunne jeg se, at det var en rigtig flot guldrimte. Nerverne sad ude på tøjet resten af fighten, men den kom heldigvis i nettet uden den helt store dramatik. Vægten viste fantastiske 3,0 kg fordelt på 54 cm.
aug 6, 2024 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Medefiskeri efter havbars er både hyggeligt, spændende og drøn effektivt. Fisk & Fri’s Henry Gilbey har dyrket fiskeriet intensivt i mange år – her giver han dig en stak værdifulde tips til, hvordan fiskeriet skal gribes an.
AF HENRY GILBEY
FORESTIL dig hvor fedt det er at stå i brændingen i knædybt vand, mens du kaster til havbars hotspots med mågernes skrig og bølgernes rytmiske brusen som baggrundsmusik. Det er hvad saltvandfiskeri handler om. Medefiskeriet efter havbars kan inddeles i to forskellige typer. Den første form for fiskeri er i praksis traditionelt bundsnørefiskeri fra kysten: Man tager ud til en god plads, kaster taklet ud – ofte på stor afstand, sætter stagen tilrette i en stangholder, hvorefter man bænker sig komfortabelt og venter på hug.
Den anden form for fiskeri går ud på at tage en mere mobil indgangsvinkel til fiskeriet – samt bruge mere tid på at »læse vandet «. Her går du rundt og kigger efter helt bestemte hot-spots, hvor fx strukturer eller specielle bevægelser i vandet kan give dig et hint om, hvad der gemmer sig under overfladen. Dette kombinerer du så med din viden om havbarsens adfærd og bruger konklusionerne til at kaste din agn ud til helt specifikke hotspots, hvorefter du holder stangen i hånden, så du er klar til at reagere på det mindste nap. Til dette fiskeri bruges ofte lidt lettere grej – blandt andet fordi der fiskes tættere på land. Begge metoder er super sjove. Hvilken én man bør vælge afhænger dels af, hvor du fisker – og dit personlige temperament.
Stationært bundsnørefiskeri på mellem til langdistancen involverer normalt 12-13 fods kystmedestænger med en kastevægt på 120-170 gram. Denne fiskeform passer rigtig godt til mange typer af pladser: Åben kyst, hvor der skal kastes langt for at nå ud på en ordentlig dybde, havnefiskeri samt fiskeri på klippekyster, hvor der skal kraftigt grej til, for at få fiskene sikkert i land. Men – I de fiskesituationer, hvor det ikke er nødvendigt at kaste særlig langt, eller hvor det er let at fighte fiskene, er der dog ingen grund til at bruge så kraftigt grej. Fiskene kommer tit ret tæt på land og det er trods alt sjovere med lidt lettere grej, hvis forholdene tillader det. Mobilt fiskeri med let grej er derfor er helt klart min personlige favorit, når forholdene er til det.
Medefiskeriet efter havbars er stort set uopdyrket i Danmark, men har et kæmpe potentiale.
Hvordan medefisker man efter havbars?
Watercraft – evnen til at finde fiskene, være på pletten på det helt rigtige tidspunkt, og kombinere dette med viden om fiskens fourageringsmønstre samt at visualisere hvad det egentlig er, der foregår under overfladen, er til enhver tid den vigtigste es havbarsfiskeren kan have på hånden.
At kaste taklet langt pokker i vold på velkendte pladser på det helt rigtige tidspunkt i forhold til tidevandet, kan være en effektiv kystfiskemetode, men ofte får man mere ud af at være mobil og tænke mere over at fiske »håndholdt« på mange forskellige hot-spots. Evnen til at læse vandet og tolke det du ser på den helt rigtige måde, er noget der kun kommer ved at spendere en masse tid ved vandet samtidig med, at du registrerer og reflekterer over, hvad du ser. Dette fiskeri handler meget mere om at placere taklet helt præcist på det rette sted – end at kaste langt.
Uregelmæssigheder på overfladen er helt basalt det vigtigste, du skal være på udkig efter. Et af de bedste tricks er at opsøge fiskestedet ved lavvande. Under disse forhold er det nemlig meget lettere at afsløre de særlige bundforhold, der skaber attraktive hot-spots for havbarsen. Nogle af de bedste steder er ofte huller eller render. Ved ekstremt lavvande er de yderst lette at spotte, fordi de er de eneste steder, hvor der er vand af betydning tilbage.
Belønningen for en dejlig sensommerdag i selskab med måger og bølgeskvulp.
Når vandstanden er på sit højeste, ses de samme spots på følgende måde: Læg mærke til hvordan bølgerne bryder helt generelt. Der hvor bølgerne flader ud og er mere rolige, er ofte lige over de dybeste huller. Årsagen er, at bølgerne bryder over de punkter med lavest vand, hvorefter de mister deres energi og højde, når de ruller videre over et hul. Selv mindre dybdeforskelle kan være rigeligt til at give så meget dybde og strømlæ, at der samler sig større mængder af byttedyr, som føler sig sikre her. Og det ved havbarsen. Byttedyrene er nemme at fange her – og dette kombineret med, at havbarsen ikke bruger nær så meget energi ved at ligge på lur her i forhold til at blive kastet rundt i selve brændingen, gør disse steder til perfekte hotspots, hvor du skal tilstræbe at placere din agn med størst mulig præcision.
På strande uden brænding og større bølger er det ofte meget små tegn, man skal kigge efter. På et strandstræk med fx ren sandbund, kan det være uregelmæssigheder som fx store sten, mindre rev eller lignende, der bryder og knækker selv mindre bølger anderledes. Alternativt skaber topografi og strukturerer på bunden måske et mindre strømskel, der ses som skillelinier i vandet, hvor der er markant forskel på vandets farve eller hvordan bølgerne rifler/bryder. Prøv at tænke som en byttefisk – alt hvad de kan bruge til at skjule deres tilstedeværelse er steder de vil opsøge. Og i hælene på dem kommer havbarsen.
Ved fiskeri på dybt vand, som det fx ofte er tilfældet, når man fisker fra moler, gælder det ligeledes om at tænke over, hvor byttefiskene oftest befinder sig. Her er de bedste spots ofte ved strømskel og helst så tæt som muligt på de strukturer, der skaber strømskellet. Det kan fx være tæt ved klipper, molehoveder, udhæng eller lignende. Det er en skræmmende tanke at være småfisk eller krabbe, vel vidende, at de glubske havbars ved præcis, hvor du opholder dig… Præcis som en løve på Serengeti vil den bruge enhver form for tilgængeligt skjul til at overraske byttet, samtidig med, at den bruger så lidt energi som overhovedet muligt.
Når der fiskes på langdistancen med det kraftige grej, er det vigtigt at have en solid stangholder som fx denne trefod, til at holde stangen.
Grej til medefiskeri efter havbars
Grejet til størsteparten af mit havbarsfiskeri, hvor jeg ikke behøver at kaste langt, er en let beach caster stang på 11-12 fod med en kastevægt på 50-100 gram. Stænger som disse er lette nok til at man kan stå og holde dem i hånden i længere tid ad gangen uden at blive træt. Det er vigtigt til dette fiskeri, for hugger en fisk tæt på fx bolværk, er det vigtigt lynhurtigt at kunne presse dem væk fra diverse strukturer, og det gøres lettest, når man allerede står med stangen i hånden.
Desuden gælder det om at minimere vægten, når der fiskes mobilt. Her er det også hæmmende for mobiliteten at skulle slæbe rundt på stangholdere og andet tungt grej. Hvor jeg helst vil have en relativt hurtig stang til mit fiskeri med kunstagn, foretrækker jeg en lidt blødere stang med progressiv aktion til mit fiskeri med naturlig agn. Det har dels noget at gøre med, at agnen ikke så let bliver revet af i kastet, men har også betydning for den indikation en blød stang giver af ændringer i strømmen, der kan have betydning for fiskeriet.
Chancen for at fange trofæfisk som denne, er så absolut til stede på den jydske vestkyst.
Hjul til kystmede efter havbars
Valget af hjul er i høj grad et spørgsmål om personlig smag – både fastspole og multihjul kan bruges. Især når man fisker relativt tæt på land, er der ingen grund til at hjulet bliver for stort og klodset. I mange situationer foretrækker jeg en monofil nylonline med brudstyrke på 5-8 kilo, afhængig af hvor jeg fisker. Denne line bruger jeg især til stationært fiskeri, hvor stangen står i stangholdere.
Fletline – typisk 30 lbs brudstyrke, bruger jeg ofte når jeg fisker stangen håndholdt, da det giver en virkelig god føling med selv det mindste nap. Men – hvis ikke du holder stangen i hånden, giver den uelastiske fletline efter min mening flere ulemper end fordele. Uanset hvilken line jegbruger, anvender jeg typisk en slagline på et par meter 40 lbs mono, for at tage den værste belastning i kastet.
Tobis er en af de bedste agn til havbars – her monteret på et klassisk langdistance takel til surf-fiskeri. Bemærk loddet, hvor ankertrådene, som navet antyder, sikrer at loddet ikke ruller og sætter sig fast på pladser, hvor det kan være et problem.
Hvilke takler er bedst til havbars?
Taklerne til fiskeri efter havbars på kort- og mellemdistancen er yderst simple. Jeg bruger normalt blot et ganske almindeligt paternoster-takel – enten glidende eller fast. Lodder med ankerwire på 90-125 gram er normalt alt, hvad der skal til at holde taklet i position, når man fisker tæt op ad en struktur, hvor taklet helst ikke skal sætte sig fast – fx klipper eller bolværk. Her skal taklet rulle så lidt som muligt, for hvis det ruller, så sætter det sig højest sandsynligt fast.
Omvendt – fiskes der i huller eller render på mere ren sandbund, foretrækker jeg kuglelodder, der får taklet til at rulle hen over bunden, så taklet kan afsøge et større areal uden den store risiko for at sætte sig fast. Havbarsen har en stor mund, så jeg bruger ofte 2/0-4/0 kroge og 30lb fluorocarbon forfang. Dette fungerer perfekt og giver minimalt med kludder.
Børsteorm, som vi kender dem så godt fra fladfiskeriet, er i mange situationer rigtig gode til havbars.
De bedste agn til havbars
Agnen har naturligvis stor betydning. Sørg altid for at få den bedst mulige kvalitet – uanset om de er ferske eller frosne, skal agnen være så frisk som muligt. Mine favorit agn er uden tvivl krabber eller levende tobis, men det afhænger lidt af, hvor jeg fisker. Jo bedre og mere effektiv duftafgivelse agnen har, desto mere effektiv er den ofte. Børsteorm, sandorm, ottearmet blæksprutte, makrel samt mindre agnfisk. Jo havmede efter havbars er faktisk ret simpelt. Så længe du husker, at det der tæller allermest er watercraft. Hvis blot du fisker din agn perfekt serveret på rette tid og sted, vil du blive rigeligt belønnet.
Krabbekød kan med fordel agnes på et dobbelt krogsæt som dette.
For at fastholde krabbekødet omvikles det agnede krabbekød med tynd, gennemsigtig elastiktråd i stil med det, der anvendes til børnehalskæder.
Sandorm er en fortræffelig agn til havbars – og samler man dem selv, er det en billig fornøjelse.
jun 2, 2023 | Nyheder
– Forleden ville jeg se, om jeg lige kunne nå at fange nogle af de rogntunge suder, inden de gik på leg, lyder det fra Christian Kuntz. – En overnatning fra forår til sommer endte således med kamp til stregen. Jeg startede med en fodring bestående af hamp, 8 mm pellets og majs. To stænger blev rigget til med feeder, fyldt med Green Mussel foder, og der blev agnet med en gul 12mm Dumbell Wafter.
– Der skete ikke meget i løbet af aftenen, og et par enkelte bip fra bidmelderen var alt. Først klokken to om natten blev jeg vækket af et heftigt run efterfulgt af en super fight i nattemørket. Det var en 3,4 kilos hunsuder, og så igen en halv time efter fik jeg en suder på 2,9 kilo. Så var der ellers stille, indtil der omkring klokken seks igen begyndte at ske noget, hvor et par hansudere gav en god fight. Den sidste suder var igen på 3,4 kilo og igen en flot hunfisk. Nu havde de store brasen fundet vej til mit foder, og det blev til et par fisk med den største på 3,5 kilo. Da jeg var ved at pakke sammen, kom der et voldsomt run på den ene stang, og da jeg gav tilslag, virkede det som endnu en brasen. Men pludselig blev den meget tung, og det viste sig at være en græskarpe på 13.5 kg. En perfekt måde at starte sommeren på.
Se hvordan du fisker suder på flåd i denne video med Jens Bursell på Fisk & Fris Youtube.
Turen blev afsluttet med denne fine græskarpe til Christian Kuntz.
maj 30, 2023 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Orm er en sikker vinder til havørred – sådan er det bare, og sådan vil det altid være.
Sommer, sol og sølvtøj på den lokale mole kan være både sjovt og effektivt. Og så er det en aktivitet, som hele familien kan deltage i. Her giver Tue Blaxekjær dig en serie gode tips til, hvordan molehavneørrederne skal fanges med medegrejet.
AF TUE BLAXEKJÆR
BLANDT KYSTFISKERE er det en almindelig opfattelse, at sommerfiskeri efter havørreder er lig med natfiskeri. Det er hændt mere end én gang, at jeg er kommen hjem ved ottetiden med morgenbrød til familien efter en nat på kysten.
Uanset, om nattens sats har været succesrigt eller ej, går man som oftest rundt som en zombie resten af dagen. Men der er dog råd for denne tilstand: Fisk om dagen – og fang store fisk! Selvom sommerens kystnære vand nogle steder runder 20 grader midt på dagen, er havørreden ikke langt væk. Specielt i områderne omkring havneanlæg, broer eller lange moler på den åbne kyst, er der stor chance for, at overliste et par blanke havørreder.
Man skal ikke mange meter ned i vandsøjlen, før vandtemperaturen falder så meget, at havørreden rent faktisk stortrives. Og det er her, at medefiskeriet kommer ind i billedet. En ting er, at det er hamrende effektivt, at fiske efter havørreder med levende agn, en anden ting er, at molefiskeri samtidig er en formfor fiskeri, hvor alle i familien kan deltage.
Der kan medefiskes efter havørred hele året
Medefiskeri efter havørred i havneområder hører ikke kun sommeren til. Man kan i løbet af vinteren og foråret opleve et ganske godt og til tider rent bonanzafiskeri her. I de kolde måneder trækker mange havørreder ind i forskellige havne og havneområder.
Specielt områder med ferskvandsudløb kan virke som en magnet på den vinterkolde havørred. Sluseholmen i København er et godt eksempel på et sted, hvor der hver vinter og forår fanges mange store havørreder under medefiskeri med orm eller rejer. Når jeg fisker efter havørreder fra forskellige havne eller moler, fisker jeg stort set altid med levende agn. Om jeg bruger tobis, små sild, rejer eller almindelige regnorm kommer helt an på, hvor jeg fisker, og hvad jeg har kunnet skaffe før turen eller kan fange det pågældende sted.
Ofte er min agntønde fyldt med rejer, som er fanget aftenen før turen. Hvis der er tobis eller små sild, hvor man fisker, er de meget nemme at fange. Til at fange tobis og småsild bruger jeg et tobisforfang, som er et sildeforfang med kroge i str. 14 eller mindre.
Fjordrejer er en agn få havørred kan modstå. Fisk dem på en bredgabet enkeltkrog monteret i halen.
Med rejer og flåd efter havørred
Levende rejer fisker jeg normalt under et stort penne- eller matchflåd, som skal belastes med cirka 8-12 gram. I modsætning til fiskeri med tobis, kan rejerne ikke svømme rundt med flåddet, og derfor bruger jeg aldrig større flåd end nødvendigt i forhold til kastelængde samt vind og vejr.
Flåddet monterer jeg som glidende på min hovedline med et flådstop øverst. Jeg bruger normalt et forfang af flourcarabon på ca. 60 cm i 0,26 mm. Til fiskeri med rejer bruger jeg enkeltkroge i str. 8. Rejen agner jeg på krogen ved at sætte krogspidsen gennem tredje led fra rejens hale. Når rejen sidder sådan på krogen, kan den stadig bevæge sig.
Levende tobis er en uovertruffen agn til flådfiskeri efter havørred.
Havørredfiskeri med levende tobis
Fiskeriet med levende tobis efter havørreder er lidt anderledes, så her veksler jeg mellem tre forskellige krogsæt. Det første takel består af to trekroge i str. 12. Det andet består kun af en enkeltkrog i str. 6-8 og det sidste består af én trekrog i str. 12. Normalt foretrækker jeg at bruge krogsættet med de to små trekroge. Min erfaring siger, at man med et dobbelt krogsæt kan give tilslag, så snart flåddet begynder at bevæge sig. Ved at give hurtigt tilslag undgår man, at kroge havørreden dybt. Er der mange hornfisk, hvor der fiskes, bruger jeg rigget med enkeltkrogen.
Her skal havørreden dog have tid til at sluge tobisen, før der skal gives tilslag. Agnspand og iltpumpe er nødvendig for at holde tobis og rejer i live, og den skal have en batteridrevet luftpumpe. Ofte fanger jeg både tobis og rejer dagen før, jeg skal bruge dem, og jeg har intet problem med at holde dem i live natten over. Når jeg opbevarer tobiserne hjemme, har jeg dem i en agntønde tilsluttet en almindelig akvarieluftpumpe. Tønden har jeg stående et køligt og mørkt sted.
Artiklens forfatter Tue Blaxekjær med en flot havørred taget på den hæderkronede metode – bobleflåd og orm.
Havørred på orm & flåd
Orm er også en effektiv agn, og til dem bruger jeg samme rig som til fiskeri med levende rejer – dog med en krog i str. 6. Specielt i brakke områder kan almindelige regnorm være en super agn til havørrederne. Kan man ikke skaffe hverken levende tobis, sild eller rejer, så er regnormen altid et godt alternativ. I saltvand holder regnormen dog ikke meget mere end et par minutter, før den bliver hvid og slatten.
Flådfiskeri er af mange forbundet med dovent og inaktivt fiskeri. Dette kan til dels også være rigtigt, men den »dovne« flådfisker fanger også derefter. Hvis man under flådfiskeri efter havørreder er lige så aktiv og opmærksom, som man er under både flue og spinnefiskeri, opdages det hurtigt, hvor effektivt og underholdende en form for fiskeri det er. Der gælder de samme regler under medefiskeri med levende agn, som når man fisker med blink eller flue. Agnen skal placeres i det område, hvor fisken trækker eller opholder sig.
Det betyder i praksis, at man ofte må rulle ind og kaste ud igen og igen, for at agnen fisker effektivt. På nogle pladser gør vind og strømforhold sit for at modarbejde en, hvilket betyder, at man konstant skal stramme linen op. Hvis man bare lader flåddet drive med strømmen uden hensyn til løslinen, så når man ikke at give tilslag, når fisken hugger. Andre gange sætter løslinen sig fast i sten eller selve boldværket. Dette koster hurtigt både fisk, flåd og line. Specielt under fiskerimed levende rejer er det meget vigtigt at give tilslag, så snart flåddet dykker eller »vandrer «, da havørreden har en tendens til at spytte rejen ud igen kort efter den har taget den.
Et udvalg af det mest nødvendige grej til havørredmede. Du behøver svirvler, splithagl og kroge – samt selvfølgelige flåd. Her ser du både de klassiske
bobleflåd samt et par antenneflåd, der er perfekte til de situationer, hvor fiskene hugger forsigtigt. Antenneflåddene fiskes med linen under vandet og
antennens farvede top stikkende op over vandet.
Fiskeri efter havørred med glideflåd
I havneområder, hvor dybden overstiger tre meter, er det en god idé at rigge flåddet, så det kan justeres i dybden. Mit foretrukne takel er et simpelt glidetakel, som laves på følgende måde: Start med at binde en powergum stopknude på hovedlinen. Hvis man ikke har noget powergum, kan et almindeligt flådstop også bruges. Efter stopknuden køres en lille perle på hovedlinen.
Perlen skal akkurat være så stor, at flåddet ikke kan glide ned over den. Herefter sættes glideflåddet på hovedlinen, hvorefter der sættes en plastikperle efterfulgt af kuglebly og til slut en plastikperle mere. Den sidste plastikperle beskytter knuden, hvori jeg binder en lille svirvel eller rigring. Krogtaklet bindes i svirvlen. Grunden til jeg benytter et glidetakel, når jeg flådfisker er, at det er meget forskelligt, hvor i vandsøjlen havørreden skal findes. Nogle dage jager havørreden lige under overfladen, og andre dage skal den findes langt nede i vandsøjlen. Og med glideflåddet er det superlet at justere fiskedybden blot ved at skubbe flådstop eller powergum stopknude op- eller ned ad linen.
Sidste sommer fiskede jeg efter makrel og havørred i Helsingør ved opmarchsbåsene. Selvom jeg kom meget tidligt, var der allerede mange fiskere på pladsen. Andre fiskere kan faktisk være en stor hjælp til at finde ud af, hvor i vandsøjlen fiskene opholder sig. Efter at have snakket med et par af de andre lystfiskere, dannede jeg mig et billede af, hvor i vandsøjlen fiskene var. De fleste fiskede ikke mere end tremeter nede. De havde hverken fanget makrel eller havørred, men derimod hornfisk. En enkelt fiskede cirka seks meter nede. Han havde fanget et par makrel og mistet en enkelt havørred. Havde jeg ikke spurgt dem, som allerede var i gang med fiskeriet, skulle jeg selv i gangmed at finde ud af, hvor dybt fiskene stod den pågældende dag. I løbet af et par timer fangede jeg fire havørreder og en håndfuld makrel.
Når jeg selv skal finde ud af, hvor dybt fiskene står, justerer jeg dybden med cirka en meter efter hvert femte til tiende kast alt afhængigt af, hvor længe jeg kan fiske i hvert kast.
Når der medes er der god chance for fine bifangster – som fx denne flotte molemakrel.
Grej til flådfiskeri efter havørred
Når man fisker med flåd efter havørreder i havneområder, moler og kajanlæg, kan stort set alle almindelige spinnestænger bruges. Om jeg fisker med en stang på 13 eller 9 fod kommer helt an på vind og vejr, og ikke mindst hvordan pladsen kan fiskes. Til pladser, hvor det er vigtigt, at linen kan holdes fri fra sten langs molekanten, bruger jeg normalt stænger på 11 til 13 fod. Fisker jeg i områder, hvor der ikke skal tages højde for sten og andre forhindringer, bruger jeg stænger fra 8 til 10 fod.
Kastevægten på de stænger jeg bruger varierer fra 10 til 60 gram. Jeg bruger fastspolehjul til det lettere fiskeri og multiplikatorhjul til det tungere samt fletline i 0,12 mm på fastspolehjulene og mono på multihjulet. Alt i alt er molemede ret ukompliceret – så det er bare med at komme ud og opleve den danske havørredsommer i de mange idylliske havne landet rundt.
Fisk opsøgende efter havørrederne
Molefiskeri efter havørred er som almindeligt kystfiskeri: Fiskene skal findes. Det kan derfor godt betale sig at flytte plads, hvis man ikke har haft kontakt til havørred i løbet af en times tid. Nogle gange er det nok at bevæge sig 100 meter. Andre gange bliver man nødt til at finde en helt anden mole eller havn at fiske fra.
En rigtig god hjælp til at finde ud af, hvor dybt der er i det område, man fiskeri i, er at se på et søkort. Udover, at man kan se dybden, kan man samtidig få et godt overblik over, hvor der er sejlrender, skrænter eller sågar rev og knolde, som hæver sig op fra havbunden indenfor kastelængde fra molen. Havørreden trækker helt op af skrænterne til en sejlrende eller for den sags skyld helt op af boldværket eller stensætningen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2014
okt 6, 2022 | Artikler, Medefiskeri
“Mede Niels” har haft stor betydning for starten på dansk medefiskeri i halvfjerdserne og firserne. Øret være hans minde.
Niels Larsen – alias ”Mede Niels” – gik desværre bort den 2. oktober. Her får du historien om medefiskeriets første pioner, der vil blive savnet – både for sin person og alt det han har været for dansk lystfiskeri.
AF BJARNE JOHANSEN
DA MEDEFISKERIET I DANMARK var i sin spæde begyndelse i midten af 1970’erne, var Niels en af drivkræfterne i udbredelsen af medefiskeriet herhjemme. Til at starte med havde han en dyrehandel i Grindsted, men begyndte via sit firma M. N. Grej, at importere og sælge maddiker, orm, forfoder og fiskegrej målrettet på medefiskeriet.
Han solgte i starten forfoder fra Sensas, Top-Secret og senere Van De Eynde samt Wielco, og på grejsiden var det mærker som Sensas, Inesti-Pole flåd samt Turbertini m.fl. han handlede med. I 1987 skiftede selskabet navn til DanBait, og dette blev hans levevej, indtil han solgte firmaet, da han gik på pension.
Mede Niels gjorde et stort arbejde i DSF
På forbundsplan har Niels også gjort sig bemærket. I årene 1979-82 var Niels medlem af Danmarks Sportsfiskerforbunds medeudvalg, og Sportsfiskeren skrev i anledning af hans fratræden: Allerede flere år før der overhovedet var tænkt på et medeudvalg i DSF, arbejdede Niels som Danmarks første egentlige medefisker på at delagtiggøre andre i denne nyeste gren af sportsfiskeriet. Det skete dels som lærer ved adskillige aftenskoler og dels sammen med sine drenge fra Grindsted, hvor de weekend efter weekend kørte Jylland igennem fra øverst til nederst. Overalt, hvor der var vand til det, viste de for andre, hvad det moderne medefiskeri vil sige. Både i årene før og i sin tid i medeudvalget har Niels mere end nogen anden tegnet dansk medefiskeri.
Medekonkurrencerne ved Grindsted
Niels arrangerede i perioden 1983 til 2003 Danish Spring Cup og Danish Open konkurrencer i Grindsted Engsø, indtil kommunen lukkede for fiskeriet, idet de ville gøre søen til en badesø. Her kunne vi danskere deltage i internationale konkurrencer med deltagere fra Holland, Tyskland og Sverige. Vi boede på Grindsted Vandrehjem, hvor vi om aftenen fik spillet fodbold, kortspil og fik festmiddag. Det var en rigtig hyggelig tid, og dengang var der mange aktive danske medeklubber og kamp om at komme til at fiske Senior DM, idet dette kun var for de bedste hold. De nye og mindre gode hold først skulle kvalificere sig via 2 division for at komme med til Senior DM.
De kendte mærker fra stævnerne ved Grindsted Engsø vil ikke gå i glemmebogen – takket være “Mede Niels”.
Mede Niels blev akkurat 80 år
I lørdags var jeg og mange andre med til at fejre Niels’s 80 års fødselsdag. Dagen startede med en grillpølse, derefter en lille fiskekonkurrence i Kurt’s Sø, hvor Carlo Iversen havde lave en kongeplads til Niels og pyntet op med flag. Vi var 24 deltagere fordelt på 8 hold af 3 fiskere, og vi havde nogle rigtige hyggeligt timer.
Efter fiskeriet skulle vi have festmiddag, men inden vi skulle spise holdte Niels en rørende tale. Han så godt ud og var meget glad for at se os gamle venner og medefiskere. Jeg fik snakket lidt med Niels og spurgt til hvad han fik tiden til at gå med nu, hvor han var på pension. Han fiskede stadig markel i Lillebælt og sild i Odense havn. Han hjalp med at lave mad et par gange om ugen, og hver fredag var han på Brørup Marked med en stand. Mens jeg sad og snakkede med ham, blev han pludselig stille og vi fik ringet 112. Læge og ambulancen kom, og han havde fået en hjerneblødning: Niels døde 6 timer senere.
Uden Mede Niels Larsen var dansk medefiskeri ikke blevet så stort dengang i 1980’erne og 1990’erne. Da jeg startede med at deltage i medekonkurrencer midt i 1980’erne var vi 71 deltagere til VMU stævnerne, som var udtagelsen til landsholdene. Det var dengang, hvor vi kørte fra Skals Å i nord, til Nordborg i syd, videre over Fyn og til København for at deltage i de mange fiskestævner, der blev arrangeret.
Såfremt du kunne tænke dig at bidrag til Niels’s mindesten kan du give et bidrag til familien via mobilepay 7415QF. Niels skal begraves i morgen fredag d. 07.10.2022
Æret være Niels’ minde, du vil altid være i vores tanker.
Niels Larsen sammen med Berit Johansen, der i 1990 blev nummer 3 individuelt ved Junior DM.
mar 14, 2022 | Nyheder
– En af de helt sikre ture i foråret, er turen efter rogntunge rimter i åen, lyder det fra Thoke Wistoft, der netop har været ude ved åen, hvor han blandt andet fik den flotte rimte, du ser ovenfor.
– Blandet med enkelte havørredfangster er det et enormt underholdende fiskeri, der typisk foregår ved at drive et flåd med strømmen, og langsomt arbejde agnen – fx majs, brød eller orm – henover bunden, forklarer han. – Da flåddet kan nå at drive ret langt på de lige stræk, skal der ofres give tilslag på distancen. Derfor bruger jeg en line med meget lidt stræk. 0.16 mm Sufix Advance H-PE clear, er i min optik den perfekte line til dette fiskeri, da den, udover lav elasticitet, også er gennemsigtig og slidstærk. Stangen skal være ret lang for at kunne nå ud over brink og siv, for bedre at kunne styre drevet – samt for nemmere at kunne give et tilslag på den lange line. Grejet består af en matchstang i 13-15 fod og et str 3000 spinnehjul – gerne med høj udveksling, så der ikke skal hjules så meget, når flådet skal hentes hjem fra et langt drev. Stangen Okuma Ceymar Match i 14 fod parret med et Okuma ITX 3000H er et fint valg til dette fiskeri.
sep 17, 2021 | Artikler, Video
Nogle af de allermest effektive og sjove fiskemetoder til makrel er løsline fiskeri eller kikmede, hvor man nervepirrende kan følge agnen under vandet – samt flådfiskeriet, hvor man spændt betragter flåddet på overfladen og gør modhug, når det pludselig dykker i bølgerne. I denne video er vi taget på Øresund med havfiskeeksperten Jesper Larsen, som giver dig alle de bedste tips og tricks til dette utrolig underholdende fiskeri. Du vil blive guidet trin for trin i alle aspekter af fiskeriet – lige fra grej og lokkespor med rubby-dubby til samtlige detaljer omkring det praktiske fiskeri. Glæd dig til en video med masser af action, spektakulære hug og fights med den bomstærke og velsmagende fisk – makrellen.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube-kanal her.
aug 11, 2021 | Nyheder
– Min ven og jeg havde brugt de sidste par dage til at forberede en fisketur efter karper fortæller Mahdi Shabani Siahgaldeh. – Det eneste vi ventede på var en fridag hvor vi kunne tage afsted fra meget tidligt om morgenen. Da dagen oprandt stod vi op meget tidligt, pakkede grejet i bilen og skyndte os til spottet. Jeg startede op med at kaste lidt madding ud, som jeg plejer. Herefter sejlede vi lidt videre og lagde båden til rette samt lagde anker, så jeg kunne kaste hen til foderpladsen.
– Mit flåd blev kastet ud, og så ventede jeg ellers på karperne. Der gik ikke længe, inden der var bevægelse i flåddet. Jeg tog stangen i hånden, så jeg var klar til at gøre modhug, og pludselig var flådtoppen helt nede under vandet. Men – fisken kæmpede ikke helt som en karpe. Da den kom op til overfladen og kæntrede i vandet, kunne jeg godt se, at det ikke var en karpe, men min allerførste brasen. Efter et par flotte billedder med skønheden, satte jeg den tilbage i vandet igen. Vi fornemmede allerede nu, at det vil blive en skøn dag med masser af fisk – og karper fik vi – som du kan se herunder – også på pladsen. Jeg vil gern tilmelde min karpe og brasen til Kinetic Fiskecup 2021.
————-
Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.
Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.
Mahdi Shabani Siahgaldeh med en af sine fine karper.
sep 29, 2020 | Nyheder
Team Preston blev Danmarksmestre i Medefiskeri 2020.
I weekenden blev der afholdt DM i medefiskeri i Næstved Kanal, hvor der blev fisket på strækningen mellem roklubben og havnen, fortæller Bjarne Johansen. – A-B sektionen var nedstrøms med en naturlig brink på modsatte side og C-D sektionen med bolværket på modsatte side. Det er i øvrigt gratis at fiske i kanalen og man kan parkere lige bagved, der hvor man vil sidde.
I ugerne op til DM var der blevet fanget rigtig mange fisk med fangster optil 30-40 kg – primært rimter, karper og store brasen. Derfor var forventningerne til DM´et store, og heldigvis var der ikke så mange kutlinger, der havde invaderet strækningen, som der var for 4 år siden, hvor også var DM i Næstved Kanal.
I ugen optil DM ændrede vandet sig dog, det blev varmere og vandet blev mere klart. Pludselig gad rimterne ikke at hugge, og de ville hellere står ovre langs sivene i A-sektionen og sole sig. Der blev omvendt fanget en del aborre på såvel 9-11 meter take-apart og bundmede ved modsat side/bolværket.
De tre bedst placerede var for hold: Nr. 1 Team Preston 1, nr. 2 Team Hookers og nr. 3 O.S.K. 1, mens de tre bedste individuelle var: Nr. 1 Victor Smidt, nr. 2 Raimundas Zukauskas og nr. 3 Simon Jensen.
Danmarksmester for hold blev som sagt Team Preston 1 med 19 point. Holdet bestod af Simon Jensen, Kasper Mortensen, Peter Larsen og Claus Voss. De var suveræn det bedste hold over de 2 dage med 19 point. Peter og Claus havde begge haft mange træningsture, og de var det hold, der bedst har kunne omstille sit fiskeri til fiskeri til efter aborre.
De øvrige resultater for hold blev: Team Hookers = 25 point, OSK 1 = 27 point, Team Browning = 32 point, Sorø = 37 point, Preston 2 = 45 point og OSK 2 = 49 point.
