mar 1, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Så er det endelig forår! Oven på en meget lang periode med iskold og hård østenvind, der har lukket en meget stor del af de bedste danske østvendte kystpladser, har den mildere vind fra vest- og sydlige retninger givet smagen af forår – og en del fine kystørreder. En af dem, der har nydt de bedre betingelser derude er Søren Blom:
– Forleden var jeg på Stevns, hvor jeg fik en fin overspringer på 64 centimeter, der vejede 2,77 kg, fortæller han. Den smukke fisk huggede på en 20 grams Ölandswobler i orange/sølv i sydvesten vind med lav vandstand. Havørreden leverede en god fight, tog udløb flere gange, men måtte til sidst give op.
– Den fine fangst blev behørigt fejret med en god ørredmad på ristet surdejsbrød med urter og lime på guaccomole, slutter han.
Fisken deltager både i Westin Cup 2026 sponsoreret af Westin – samt vores store drømmerejse konkurrence, hvor alle indsendt fangstrapporter deltager i lodtrækning om en GT-Getaway tur til Egypten for to. Læs mere om Fisk & Fris drømmerejsekonkurrence sponsoreret af iFish travel her.
Søren Blom har fået flere andre fine havørreder på det sidste – blandt andet denne.
feb 25, 2026 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Westin har netop lanceret en ny og virkelig lækker gennemløber til kystfiskeri efter havørred – R360°. Den roterer ikke blot i spinstoppet, men også hele vejen med ind, hvilket på nogle dage kan være lige det, der skal til for at ægge de sky eller i forvejen overmætte havørreder.
R360° kaster super godt og går virkelig levende i vandet. Og netop det spillevende udtryk bliver ikke mindre lokkende af, at de stærkt profilerede flanker med bølgede sider under rotationen kommer til at ligne glinsende småskæl på en prik.
Blinket er lavet i zink, hvilket gør, at det også kan fiskes langsomt og lokkende over lavt vand. R360° leveres med black nickel enkelt og trekrog samt perler i forskellige farver – så kan man selv vælge, hvordan de skal rigges op. De vejledende priser ligger fra 65 kroner.
Her kan du se de forskellige spændende farvekombinationer R360° kommer i:
feb 24, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Forleden havde jeg en fantastisk eftermiddagstur på en fridag med behagelige temperaturer, og det udviklede sig til en oplevelse, jeg sent vil glemme, lyder det fra Kim Christoffersen.
– Jeg fandt en lomme med varmere vand, hvilket hurtigt viste sig at være en rigtig god idé. Der gik blot omkring ti minutter, før jeg fik et solidt hug tæt på land. Fisken tog et par kraftige udløb og sprang fri af vandet. Det var en virkelig god fisk, og jeg tænkte hele tiden, at den bare ikke måtte ryge af. Men – i kampens hede mistede jeg balancen og faldt i vandet, så jeg blev drivvåd – og desværre lykkedes det fisken at slippe fri.
– Gennemkold besluttede jeg at gå op til bilen og skifte til det ekstra tøj, jeg næsten altid har med. Herefter gik jeg tilbage til samme sted og genoptog fiskeriet. Der gik ikke længe, før jeg igen fik kontakt til en god fisk. Denne gang tog den agnen længere ude, og vi havde en intens fight med flere frem- og tilbagetrækninger. Det lykkedes mig at lande fisken, få taget et hurtigt billede og sætte den nænsomt tilbage igen. Resten af turen bød ikke på flere hug, og jeg kørte hjem – godt gennemkold, men med varmen og smilet tilbage efter en oplevelsesrig dag ved vandet. Fisken huggede på et sølvfarvet blink.
Fisken er med i fiskedrømmerejselodtrækningen 2026 sponsoreret af iFish Travel, som du vil kunne læse meget mere om snart her på fiskogfri.dk
feb 23, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Her ses et par variationer af Paddletail Fry fluen bundet på små jighoveder eller med coneheads. Bemærk ryg- og brystfinnerne.
Paddletail Fry er en flue, der, udover at have udseendet med sig, har en virkelig livlig og vimsende hale, der giver den en særligt lokkende gang. Her fortæller Rasmus Ovesen dig, hvordan den bindes og fiskes.
AF RASMUS OVESEN, FOTOS: JENS BURSELL, RASMUS OVESEN OG LARS LAURSEN
PADDLETAIL FRY er bestemt ikke nogen kystflue i traditionel forstand, men en kystflue er det nu alligevel – også selvom den er bundet på en jigkrog, og inspirationen til fluen er hentet i spinnefiskeriets verden. Idéen til fluen krystalliserede sig efter at have nærstuderet en medfiskers grejæske under et besøg ved et af de vande, hvor jeg holder af at fluefiske efter brakvandsaborrer i efteråret.
Æsken var fyldt med »paddletails«, som er specielle softbaits med haler, der flader ud bagtil på tværs af kropsretningen. Oversat mere eller mindre direkte fra engelsk, er en »paddletail« vel en »paddelhale«, og det som er interessant ved den er, at dens hale yder en ganske betragtelig modstand under hele indspinningen – en modstand, der forårsager en utrolig livlig og slangende gang i vandet. Netop denne modvilligt sitrende gang fik jeg ved selvsyn bekræftet, da min medfisker agnede om, og satte en paddletail jig på, og det satte naturligt nok nogle tanker i gang.
I betragtning af hvor livlige min medfiskers paddletail jigs var i vandet, faldt det mig ind, at det da var mærkværdigt, at ingen tilsyneladende brugte dem på den åbne kyst efter havørred, hvor de efter min umiddelbare mening egnede sig ganske glimrende. Iblandt divserse paddletails i min medfiskers æske var da også en række eksemplarer, som fint kunne imitere alt fra kutlinger til tobis, og netop da slog idéen mig. Hvorfor ikke lave en paddletail flue, og give den et forsøg på den åbne kyst?
Rasmus Ovesen med flot havørred taget på en Paddletail Fry flue.
Paddletail Fry – uimodståelig for havørrederne
Fra tanke til handling var der på papiret ikke langt, men det tog nu alligevel en del eksperimenteren med materialer, formgivningsforsøg og generel finjustering, før jeg syntes, at jeg stod tilbage med et brugbart resultat. Fluen, der nu sad færdigbundet i stikket, døbte jeg Paddletail Fry, og det var en leddelt flue bundet hovedsageligt af hjortehår og på en meget let jigkrog. Den så egentlig ganske fin ud, syntes jeg, men om den ville opføre sig, som den skulle i vandet var naturligvis en helt anden sag. Det måtte jeg i sagens natur en tur på kysten for at finde ud af.
Ved vandet kunne jeg med ganske stor lettelse konstatere, at fluen til alt held opførte sig ganske, som jeg havde forestillet mig – noget der trods ganske mange års erfaring bag fluestikket langt fra er nogen garanti, hver gang jeg søsætter en ny kreation. Fluen sitrede og slangede sig af sted for hvert indtag, og for hver pause under indtagningen slog den let nedefter i vandet, mens halen dirrede og slog omkring sig. Den opførte sig akkurat som en kutling, der vimser lettere forvildet rundt i de øvre vandmasser, og min ivrighed for at få fluen afprøvet blev skærpet ganske betragteligt ved dette syn. I kraft af at fluen var bundet på et jighoved, påvirkede den naturligvis kastet en anelse, men i og med, at der var tale om et ganske let et af slagsen, var påvirkningen relativt minimal. Desuden sikrede fluens fyldige krop, der helt bevidst var lavet udelukkende af rådyrhår, tilstrækkeligt med opdrift til, at fluen ikke sank til bunds med det samme og kom i karambolage med ålegræs, blæretang og lignende. Alt i alt var udgangspunktet ganske fint, men hvorvidt fluen også kunne fange fisk, var ganske givet en helt anden sag. Der måtte nogle helt andre og mere praktiske eksperimenter af en særdeles kærkommen karaktér til.
Kutlingen er blandt havørredens vigtigsts byttedyr i de kystnære tangbælter og sandområder.
Paddletail Fry er en kutlingeimitation med en unik hale der bruger paddeltail jiggens vigtigste element – halen.
På kysten med den første Paddletail Fry
Den første fisketur med den nye Paddletail Fry jigflue resulterede i en stribe fine, velnærede fjordørreder, som alle huggede på glubsk og resolut vis. Lange, jævne og relativt hurtige indtag efterfulgt af korte pauser viste sig lynende effektive, og selvom fluen i løbet af dagen endte med at se mere og mere forpjusket og gennembidt ud, så huggede fiskene alligevel ufortrødent videre.
Da dagen var omme, kunne jeg selvtilfreds stikke en yderst afpillet og forkrøblet Paddletail Fry tilbage i flueæsken. Her fandt den sin plads blandt Cutthroat Kutlinger, Kobberbasser, Yellowtail Fry streamere og andre tilsvarende simple og med lethed bundne kystfluer. Havørredens letsindighed og mangel på kritisk sans taget i betragtning, var netop Paddletail Fry måske lige omfattende og tidskrævende nok at binde. Det måtte jeg jo nok erkende – også oven på dagens hektiske fiskeri. Alligevel endte jeg selvsamme aften med at sætte mig ned og binde en håndfuld spritnye eksemplarer til flueæsken.
Bindematerialer til Paddletail Fry
Krog: Let jigkrog + supplerende (afklippet) streamerkrog (monteres med fletline)
Bindetråd: Kevlartråd
Hale: Brun grizzly marabou
Krop: Rådyrhår
Øjne: Stick on eyes.
Formgivning: Epoxylim
Paddletail Fry er ikke kun til havørreder. Aborrer er også vilde med den forførende logrende hale.
Sådan binder du Paddletail Fry
Bindetråden fæstnes, og et stykke kraftig fletline lægges dobbelt og bindes ind, så det stikker fremefter ovenover krogøjet. Det skal udgøre bindeleddet til fluens frontparti. Halen af marabou bindes nu ind nede ved selve krogbøjningen. Den skal senere hen limes og formes. Herefter forsynes hele krogskaftet med tætpakket rådyrhår, og til sidst klippes krogspidsen af.
En let jigkrog sættes nu i stikket, og fletlinen fra halepartiet bindes ind, så man opnår en leddelt fluekonstruktion. Herefter forsynes hele jigkrogens skaft med tætpakkede lag af rådyrhår, og fluen afsluttes. Nu skal fluen klippes til i form, så den for havørreden begynder at se lidt spiselig ud. Det kan man gøre på mange måder, men jeg forsøger i så vid udstrækning som muligt, at formgive fluen, så den minder om en god velnæret kutling. Hvis man virkelig vil kæle for detaljerne, kan man forsyne fluen med bryst- og rygfinner. Når fluen er klippet til i form, pålimes øjnene, og herefter limes og formes halen med epoxylim. Den skal flade så tilstrækkeligt ud og vinkles så tilpas meget, at den yder nok modstand i vandet til at blive sat i bevægelse.
feb 22, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Vi startede weekenden allerede fredag efter arbejde og var på pladsen omkring kl. 13, fortæller Kim Christoffersen. – Fiskeriet tegnede lovende fra begyndelsen, og der gik ikke længe, før den første fisk kom i tale. Det var en flot, blank fisk på 50 cm, som naturligvis blev genudsat.
– Aktiviteten fortsatte stabilt, og jeg fik blandt andet fornøjelsen af at lande en rigtig fin fisk på 65 cm. Lørdag tog vi endnu en tur. Vi startede på samme spot, men uden held i første omgang. Efter et par pladsskift fandt vi dog igen fiskene. Vi landede et par stykker, og kort efter så vi en markant trykbølge længere ude. Kastet blev lagt præcist, og det resulterede i endnu en solid fisk på 62 cm. Alt i alt en super weekend med flot fiskeri og god aktivitet, slutter Kim, som du kan følge på Instagram på @extreme_sea_trout_fishing. Samtlige fisk blev fanget på blink.
Kim beretning deltager i vores store fiskedrømmerejselodtrækning, sponsoreret af iFish Travel
Se hvordan Kim Christoffersen fisker om foråret i fjorden i denne video på Fisk & Fris YouTube.
Kim Christoffersen med sin flotte havørred på 65 cm der huggede en Snurrebasse i sølv.
feb 21, 2026 | Nyheder
– I min vinterferie fiskede jeg fire ture på Sjællands nordkyst, fortæller Jonas Kærlin fra Team Sölv. – Der skulle virkelig fiskes mange kilometer vand af, inden jeg for alvor fandt fiskene. Men så blev det også rigtig godt.
– Jeg fik mange fisk, og der var også flere store imellem. Det længe siden, at jeg har haft så godt fiskeri i februar måned. Det var den lille 12 g Skärr med lange spinstop igennem det helt lave vand under kysten, der virkede klart bedst for mig, slutter han.
Se hvordan Jonas griber sit havørredfiskeri an i denne video på Fisk & Fris Youtube. Husk at abonnere – det er gratis.
Jonas deltager naturligvis, som alle andre der indsender fangstrapporter i vores lodtrækning om en fiskedrømmerejse sponsoreret af iFish Travel.
Sidste års drømmerejsevinder blev kåret i starten af året, og her går turen til Amazonas til efteråret. Den næste drømmerejse løfter vi sløret for meget snart, men vi kan allerede nu afsløre, at man som deltager kan få ret ømme arme… Så fanger du en smuk, flot eller stor fisk i den her i weekenden så husk at sende en fangstrapport vi via menupunktet ”Indsend fangstrapport”. Din fangstrapport kan også deltage i Westin Cup 2026, hvor du hver måned har chancen for at vinde en super lækker W6 stang.
Der var også enkelte af Jonas´s mange blankfisk, der kom en tur med hjem til aftensmaden.
Jonas med en af sine fine havørreder fra den sjællandske nordkyst i den forgangne uge.
feb 17, 2026 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Nyheder
Havørredfiskeri er stærkt vanedannende og for uindviede kan det måske være svært at fatte, hvad det egentlig er, der får folk til at trodse elementerne på den åbne kyst – uanset forholdene. Hvad er det der driver os ud i regn og slud – sne og frost?
AF MIKKEL JUNGERSEN
SNEKAOS. Bornholm er i katastrofeberedskab. Avisoverskrifter og nyhedsoversigter i TV står i kø for at beskrive sceneriet. – Bornholm er begravet i snemasserne, og en redningshelikopter flyver nu ud med nødrationer og medicin til de indesneede, forklarer speakeren på DR-Update. Jeg overvejer, om jeg skal få nedkastet medicin mod min fiskefeber, der nu har stået på, siden vi sneede inde i vores sommerhus langt ude i skoven for fem dage siden. Mine stænger ligger endnu ubenyttede i stangrørene. Men til alt held graver en gummiged landevejen fri i nattens løb, og den lokale bondemand rydder vores skovvej med sin gravko næste morgen. Sikke en lettelse. Vi er nu forbundet med omverdenen igen. Nu blusser min feber op, så det kribler i fingrene og værker i kastearmen. Men jeg ved, at tilstanden ikke kan slås ned med medikamenter på tabletform. Medicinen er at komme på kysten.
Et par timer senere står jeg i vand til livet, kaster boblen mod horisonten og spinner forventningsfuldt ind. Stenene er indkapslet i et tykt lag is og fra grenene inde langs kysten hænger istapper på rad og række, som for at understrege, at vandet og luften er kold. Iskold.
Der kan til tider være meget langt mellem fiskene – urimelig langt. Men vejen er målet og den største del af det at være havørredfisker. Så nyd tiden mellem fiskene og fryd dig når endelig en fin fisk hænger og dingler i galgen.
Vi har brugt hele dagen på kysten uden gevinst, da Klaus endelig får fisk. En flidspræmie der straks får smilet frem og som varmer længe efter fiskedagen
er omme.
En iskold dag efter havørred på kysten
Kulden kryber gennem neoprenfødder, uldsokker og inderstrømper. Men jeg ænser kun stangtoppen og linen. En helikopter kommer flyvende helt tæt på kysten. Som en kæmpe guldsmed står den stille i luften på svirrende vinger lige ude over revet. TV2 News står der med store bogstaver på siden af den. Indeni sidder en TV2 reporter og filmer mig, Fisk & Fri’s udsendte skribent. Havørredtossen der har trodset snemasserne og kulden. Vi jager begge den gode historie. De har travlt og suser videre gennem luften, mens jeg bliver stående i vandet med havørredfiskerens tålmod.
Øjerne på stangen fyldes af is, så jeg må brække dem fri med korte mellemrum. Alligevel fryser de til, så linen til sidst sprænges i et kast, så boblen flyver ad Pommern til. Mine stive fingre har problemer med at få snøret et nyt rig på, men det lykkes. Jeg kaster og kaster, affisker bugten, stensætningen, revet og det dybe vand over mod lufthavnsstrækket. Men vandet virker dødt. Intet bevæger sig rundt i det kolde vand på nær mig, der bliver mere og mere nedkølet som timerne går. Hen under aften samler grødisen sig så hverken boble eller blink kan trænge ned i vandet.
Jeg pakker sammen og vader med frostbidte kinder, stive fingre og på følelsesløse fødder tilbage til bilen. – Fangede du noget? Lyder det fra børnene, da jeg træder ind ad døren. – Næ… der var ikke noget. – Var det ikke koldt? Skal min kone vide. – Jo, for pokker, jeg er stadig helt stivfrossen. Men det var bare så fedt. – Nå, lyder det tvivlende respons, og jeg kan da godt selv høre, at den er svær at sælge. Hvem gider bruge sin dag på at stå og fryse fingrene af i isvand til livet, kaste og kaste og kaste uden det mindste nøk i linen – og så tage hjem? Det gør vi havørredfiskere.
Og vi gør det med glæde. I regn og slud – om dagen og om natten. Hvad mon der driver denne besættelse efter at komme på kysten?
Fredensborgbugten hvor istapperne hænger tungt og tæt. Resultatet er kolde fødder, stive fingre, frosne kinder, en mistet bombarda og nul fisk. En dejlig dag på kysten!
Forår og glæden ved en sølvblank ørred på kysten
April sidste år besøger jeg min bror og hans kone på Møn. Solen varmer mig i ansigtet, mens jeg affisker en herlig stribe rev ude under fyret. Der er en del andre fiskere på kysten – selvfølgelig. – Har det givet noget? spørger jeg en af dem. – Vi har fået en enkelt derude på spidsen, svarer han og peger med stangspidsen ud på sin kammerat, der står et godt stykke ude i vandet. Vi får en lang sludder om pladser, fisk og grej.
Da jeg bagefter fisker videre, fryder jeg mig over det fællesskab, der eksisterer mellem kystfiskerne. Alle er ligemænd, og man har altid noget at snakke om – noget at fortælle. Skønt. Jeg bevæger mig vest på, mens jeg affisker kysten omhyggeligt. Mit urgamle jagtinstinkt er vækket, og sanserne skærpet. Kast efter kast. Tankerne flyver frit foran. Til tider dybt koncentreret omkring fiskeriet, andre gange vandrer de hvorhen de vil, alt imens jeg per automatik lægger det ene kast ud efter det andet. Det bliver helt meditativt. Lige indtil det banker hårdt i stangspidsen, og modhugget falder som en resolut refleks.
Sekunder efter min meditative tilstand pumper adrenalinen nu rundt i blodet på mig, idet fisken springer fri af vandet. Actionbraget afsluttes, da nettet glider ind under fisken. Min reptilhjerne fyldes af fryd over sejren. En smukkere to kilos fisk er sjældent set. Som den ligger der i sandet og glimter i sollyset, er det ikke svært at gennemskue, hvad der driver denne besættelse efter at komme på kysten. Et par måger svæver forbi og betragter ligegyldigt sceneriet.
Som kystfisker sanser man naturens evindelige forandring og årstidernes skiften på tætteste hold. Man mærker vinden, vandet, temperaturen, tidevandet, og hvordan det veksler i løbet af dagen. Står i vandet i al slags vejr og mærker bølgerne mod waderne. Ser marsvin, sæler og havørreder, der bryder overfladen. Det er oplevelser, som langtfra er alle forundt. Kysten er blid, varm og rolig den ene dag. Kold, brusende og altopslugende den næste. Foranderlig, forunderlig og fantastisk.
Forfatteren med en fuldfed ørred i fuldmånens skær. Nattens mulm og mørke er med til at gøre natfiskeriet under klinterne til en speciel og eventyrlig oplevelse.
Magiske sommernætter på kysten
Stilhed, ensomhed og lavt lys mod nord. Sommernætterne har deres helt egen fascination. Jeg er kravlet bort fra dagens sidste lys, ned bag skrænten, til de stejle og nærværende klinter på Stevns. En hejre trækker mod nattens rasteplads med brede vingeslag, mens mørket sænker sig ude over vandet. Jeg starter på en af favorit pladserne. Det var her min ven Kim fra et par år tilbage landede uhyggeligt mange store fisk. Fem fisk over fem kilo med den største et godt stykke over otte kilo. Imponerende.
Herefter går det videre til pynten, hvor Anders mistede sin drømmeørred, der trak ham afsted for til slut at stå af. Lysene på Svenskekysten tændes, og de første stjerner viser sig på himlen. Der er stille og fredfyldt under klinten, men jeg er sikker på, at de store blanke jægere fouragerer grådigt i tobisstimerne under overfladen.
Hvert kast er nervepirrende. Måske er det nu den store fisk hugger? Jeg går videre til pladsen, hvor Søren landede en flot fisk på 6,2 kilo lige for næsen af mig. Jeg husker stadig, hvordan vi høj – spændt gisnede om dens vægt, da den sprang fri af vandet i nattemørket. Jeg lægger et kast ud over området og mærker intenst efter for hver omdrejning på hjulet. Videre går det, plads for plads. Da jeg igen kravler op i nattens mulm og mørke, har jeg haft en magisk aften under klinten. Fuld af oplevelser og indtryk går jeg over mod bilen med en fin kyst – torsk på fire kilo og en havørred på små tre kilo på tasken. Spændingen sitrer stadig i kroppen. Jeg må snart derned igen.
Den sidste tørn bliver lagt. Jeg afslutter fluen med en dråbe sekundlim og retter den til. Jeg holder den op mod lyset og forestiller mig, hvordan den vil pulsere i vandet – frækt. Tankerne glider videre til Sjællands Odde, og snart har jeg fast fisk i mine dagdrømmerier. Men bedst, som jeg skal til at nette den, bliver jeg revet ud af drømmerierne.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011.
Få inspiration og det fulde overblik kystfiskeriet efter havørred i bogen – “Havørred – Refleksioner på kysten” her (REKLAME).
1) en hverdag fuld af travlhed og gøremål er havørredfiskeriet et uvurderligt afbræk med frihed og tid til fordybelse. En herlig blanding af meditativ ensomhed og hektisk aktivitet i de skønneste omgivelser Danmark kan byde på. 2) Kim Regaard, Jacob Dreyer og Kay Schark vender vind og vejr og diskuterer hvilken plads der nu skal prøves. Venskabet er en stor del af det ellers solitære havørredfiskeri.
På kysten efter havørred med vennerne
– Hvem henter dig i morgen, spørger min kone. – Klaus kommer. Forberedelserne og forventningens glæde er en stor del af det. Næste aften er vi samlet i fiskehytten, og snakken går over en ankomstøl. Først skal formaliteterne på plads; hvordan har familien det, og går det godt med jobbet? Der er ingen store nyheder, så vi kan hurtigt gå videre til de betydningsfulde debatemner: forfangsmateriale, krogtyper og pladser… Vi diskuterer med en passion, man skal lede længe efter – og en detaljerigdom, hvor kun inkarnerede fiskere kan være med. Det er skønt at have tid til fordybelse med en flok gode venner omkring en fælles lidenskab og en pilsner. Forventningerne er som altid helt overskruede; i år bliver turen den bedste nogensinde. Sikke vi skal lande en masse ørreder. Nogen morgenmennesker bliver vi aldrig på turene i sommerhus, men vi er da på kysten inden middag.
Jeg starter på Skilderhuset. Skuer ud over vandet, mens jeg strækker linen. En fisk bryder overfladen blot et par meter fra land. Jeg lægger forsigtigt fluen ud, og fisken tager den uden tøven! Efter en flot fight ligger der nu 2,1 kilo sølvtøj i blæretangen, og jeg sidder ved siden af og nyder synet. Det går jo helt som forventningerne foreskriver – helt uventet. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og resten af dagen mærker jeg intet. Men jeg nyder at gå på kysten i gode venners lag. Jesper gør mig kunsten efter dagen efter med en fisk magen til og dertil kommer en del mindre fisk. Vi er godt tilfredse, da vi kører hjemad, men feberen brænder stadig, og vi snakker allerede med iver og forventning om næste tur.
Havørredfiskeriets mange glæder
Det er skønt at være havørredfisker. Punktum. Om det er naturen, fællesskabet, friheden, fordybelsen, forventningen, spændingen eller afslapningen, der gør det, ved jeg ikke. Mon ikke det er mange bække små, der gør en stor passion? En passion der mere end nogensinde udgør et livsbekræftende modspil til det moderne liv.
Fiskeeventyret kan ikke gøres op i vægt alene. Vejen er målet, og den kan til tiders være meget lang. Så meget desto større er det, når det endelig lykkes at fange en god havørred. En flidspræmie fuld af lykkefølelse. Derfor skal vi på kysten igen og igen, i jagten på oplevelser, frihed og sølvtøj. Sommer som vinter. Om det så øser ned på nordkysten eller er snekaos på Bornholm.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011.
Få det fulde overblik over alle kystfiskeriet efter havørred i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
Havørredfiskeri i magsvejr og brækkende bølger. Solen varmer i ansigtet og ørreden kan hugge når som helst. April byder på noget af det herligste fiskeri på året.
feb 10, 2026 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer, Rejsefiskeri
Strækket ved Vittskövle er et af de allersmukkeste stræk på Mørrum.
Fiskeriet i den legendariske sydsvenske elv Mørrum er kendt for sine flotte laks og havørred. Her får du lidt inspiration til de øverste 15 kilometers fiskeri langs den smukke å.
AF PELLE KLIPPINGE, FOTOS: PELLE KLIPPINGE, OLE THOMSEN, DAVID NIELSEN, CLAES FRANCKE OG MØRRUMS KRONOLAXFISKE
HER VED HÄRNÄS fik vi nogle fine fisk sidste efterår. Det var mest havørred, men der var også en del flotte laks mellem fangsterne, fortæller Mattias Holm – kvist, der efter mange års guidning ved åen, kender hver en pool i den berømte lakse- og havørredå som sin egen bukselomme. Mattias monterer omhyggeligt en orange rørflue, mens jeg selv har fuld gang i at fæstne krogen bag en stor, sort og busket rørflue, der plejer at fungere godt til havørrederne. Jeg vader ud og lader min flue svinge ned gennem en underskøn pool, hvor de store bøgetræer læner sig troldsk ud over vandet. Ud af øjenkrogen ser jeg et glimt at en isfugl, der som et lille blålyn skyder tværs over strømmen på jagt efter endnu et måltid.
Den største laks i Mørrum 2010 blev taget i Pool 4 af Mikael Andersson og vejede 17,2 kilo.
Fluefiskemagi ved Mørrum
Det er første gang, jeg fisker i denne pool – og jeg er mere end spændt. Specielt poolens dybeste parti, hvor der ligger en stor sten efterfulgt af en nakke, ser magisk ud. Her står der garanteret en fisk, tænker jeg. Men hugget udebliver. Faktisk er der kun få, der fisker heroppe på de øvre stræk af åen, så de fleste pools har slet ikke fået noget navn endnu. Den næste pool på strækkets aller øverste del er 80 meter lang, har masser af standpladser, og er en drøm for enhver fluefisker. Det er sådan en pool man kun kan drømme om at have helt for sig selv – og gerne hele sæsonen…
Poolen bliver grundigt affisket, men på trods af at netop dette stræk lugter langt væk af storørred, sker der intet. Men hvad betyder det, når en massiv duehøg byder på opvisning i luftakrobatik, da den af uvisse årsager angriber en fiskehejre i luften. Skumringen bliver til tusmørke, da vi går i krig med Käringahejan, som Mattias kalder den næste plads. Det er en betagende, smuk pool, som kan producere reelle overraskelser. Her er let at vade, og der er en perfekt grusbund. Her har han tidligere på året både fået laks og havørred i den dybeste rende modsat, hvor vi står.
Regnen falder let i takt med, at det bliver mørkere og mørkere. Fluen lander perfekt og passerer ned gennem poolens brungrumsede vand. Midt i poolen falder hugget som lyn fra en skyklar himmel. Det er en god fisk, men desværre mister krogen sit fæste, og fisken ryger af. I håbet om at fremprovokere endnu et hug, skifter jeg hurtigt flue og laver et par kast til. Men desværre må vi snart give op, da det snart er bulderravende mørkt.
De bedste fiskestræk til laks og havørred på Mørrum.
Store laks ved Grindarna
Næste morgen skinner solen ved Grindarna eller pool 19, som den også kaldes. Flere store fisk ruller i strømmen, mens den let belastede flue hvisler ud over elven og lander med et plop. Kort efter mærker jeg det forjættede rusk i stangen, og sekunder efter bevæger linen sig hurtigt opstrøms. Endelig! Da jeg får strammet ordentligt op i stangen, opdager jeg dog hurtigt, at det ikke er nogen kæmpe, men en laxkalv, som de lokale kalder smålaksene. Kalven ryger hurtigt retur, hvorefter den gode start på dagen fejres med en kop kaffe.
Efter laks ved Ebbamåla
Ebbamåla er dagens næste mål. Blot nogle kilometer opstrøms dette sted, kan vandrefiskene ikke komme længere på deres 30 kilometer lange vandring op ad åen. I den gamle bygning hænger jagt og fiskeredskaber helt tilbage fra halvtredserne. Blandt dem fanger en farverig thermokande mit blik. Den har knaldrød kork og en skrigende gul kop. Selve flasken er dekoreret med et påtryk med en 36 kilos laks, der er cirka tre gange så stor som min egen PR-laks fra Pool 12.
Om eftermiddagen kører vi igen nedstrøms – og stopper ved Knaggelid lige opstrøms Svängsta. Det er utroligt så meget vand Kronolaxfisket har tilgang til – og at dømme på dagens oplevelser er der masser af plads til alle. Her ved Knaggelid har vi det hele helt for os selv, og kan derfor tage os god tid til at affiske tre gode og utroligt smukke pools. Pludselig viser en laks sig under hængebroen – og i det samme topper også en anden fisk på nakken lige ovenfor. Mattias får et godt hug, men mister den netop samtidig med, at en flok skotsk højlandskvæg beslutter sig for at skulle drikke lige præcis der, hvor jeg står…
1) Fisk & Fri’s Pelle Klippinge med en 90 centimeters havørred taget maj 2010 fra Pool 7.. 2) Kasper Røjsmose havde en fantastisk fiskedebut i Mörrumsåen. Foruden tre laks, fangede han denne flotte hybrid mellem havørred og laks på
16,5 kilo og 115 cm. Det er den største hybrid, der er fanget i åen siden 1980!
Vi skifter både fluer og pool i det tiltagende mørke. Mattias monterer Knaggalidaren, og holder den op imod himlen, mens han ser temmelig selvsikker ud. Idet han sender den over mod modsatte bred, monterer jeg en Sunray Shadow. I halvmørket kan jeg akkurat ane en fisk oppe på nakken, og netop som jeg kommer i gang med at kaste, signalerer Mattias fast fisk. Jeg stopper straks med at fiske og henter mit kamera for at forevige kampen. At der er tale om en laks, finder vi hurtigt ud af. Og kræfter – det mangler den bestemt ikke. Den flotte fisk kører rundt i strømmen og har absolut ingen planer om at komme tættere på. Mattias bruger en del tid på at lirke frem og tilbage med fisken, og kan efter et stykke tid lande en ilter hanfisk på cirka fem kilo i den flotteste legedragt.
Inden han genudsætter den, får den lov til at stå lidt på det lave vand. Fisken skal kunne komme sig ordenligt, inden den får sin frihed for at fortsætte opstrøms mod Småland for at videreføre de kommende generationer.
Fiskeriet efter laks og havørred i Mørrum
Mørrum imponerer med alle disse relativt nye stræk – der sammen med de velkendte områder på den nedre del af åen giver et enormt udbud af gode pladser. Da jeg spørger Mattias, hvordan dette har påvirket fiskeriet, er han ikke i tvivl: – Der er helt klart kommet meget mere spredning på lystfiskerne, hvilket betyder mindre trængsel på de enkelte stræk.
Mange af de lokale fisker dog stadig rigtig meget på de nederste stræk – dels af bekvemmeligheds -årsager, men også fordi man ikke har helt lige så stor en chance for at fange en nyopstegen fisk på de øverste stræk. Men – kan man affinde sig med det, så får man på de øvre stræk til gengæld i højere grad følelsen af at fiske i uspoleret vildmark. Jo – de mange nye fiskestræk giver faktisk helt fantastiske muligheder for at tilfredsstille enhver smag.
Selv om det kan være koldt i det helt tidlige forår, så giver en fin havørred som denne hurtigt varmen.
Mikael Holmkvist med en fin 4 kilos forårshavørred fra Vittskövle.
De forskellige fiskestræk ved Mørrum
Fiskeriet ved Mørrum strækker sig hele vejen fra havet, forbi Mørrum og Svängsta – op til Fridafors. Ser vi bort fra Kronolaxfiskets nedre og velkendte 7 km med de klassiske pools 1-32, så starter vi vores beskrivelse af de nye pladser fra og med Vittskövleområdet ved Rosendala og umiddelbart opstrøms Pool 32. Her har offentligheden nu via Mörrums Kronolaxfiske også fået mulighed for at købe fiskekort her. Strækket er cirka tre kilometer langt og har en betydelig faldhøjde især på den øverste del, hvilket kan gøre det svært at fiske her ved høj vandstand. Den nedre del fra hængebroen i Vittskövle og ned til Rosendala, er derfor ofte den mest produktive.
De lavvandede partier på dette stræk er fantastisk smukke og giver gode fangster året rundt. Men ved normal eller decideret lav vandføring, bør man dog lægge sin energi på de midsterste eller øverste stræk. Her er det slut med det urbane islæt, for nu opsluger de store skove for alvor elven, der på dette stræk har nogle rigtig fine stryg.
VITTSKÖVLE strækket grænser op til nogle private stræk som fx Gungvala Gård og Karlshamns Sportfiskeklubb. Opstrøms dette ejes et kortere stræk af Dahlbloms umiddelbart nedstrøms den første hindring, som laksefiskene i Mørrum skal passere: Kraftværket ved Marieberg.
KNAGGALID-strækket er det næste offentlige fiskevand på vores to kilometer lange tur opstrøms mod Åkerholm. Også her er det helt nyt, at offentligheden via Kronolaxfisket har fået adgang til fiskeriet på dagskortbasis. Her fiskes der mest på de øvre og relativt lettilgængelige kilometre, der især om efteråret er rigtig godt til både laks og havørred. De pools, der ligger oven og umiddelbart nedstrøms hængebroen ved Knaggalid – samt op mod Hallandsboda er eksempelvis sikre kort. Bevæger vi os opstrøms, så er partierne neden- og oven for den fine nakke opstrøms Tjuvahällen rigtig gode.
HÄRNÄSS-strækket ligger opstrøms Knaggalid, efter du har passeret kraftstationerne ved Hemsjö. På dette cirka tre kilometer lange stræk, bliver Mørrumsåen noget smallere – og er meget afvekslende. Her ligger uden tvivl nogle af de mest attraktive fluepools på åen. Strækket, der er en del af naturreservatet Käringahejan, er det lækreste vildmark med masser af flotte fosser og fine stryg i en blændende smuk natur. Normalt er det bedst at fiske fra østsiden, hvorfra man kan lægge perfekte kast over pools som fx Käringahejan og Rövarehölen, der begge er meget produktive.
En flot junidoublet for Gunnar Nilsson med laks på 10,4 og 6 kilo fra Pool 1.
EBBEMÅLA-ÅMMA, der administreres af Mörrumsåns FVO, er det næste stræk med offentlig adgang. Dette stræk af åen er cirka 3,5 kilometer langt – og begynder nedstrøms Fridafors. At der er blevet åbnet op her, er resultatet af, at en række inderhavere af privat fiskeret, gik sammen og dannede Mörrumsåns FVO. Foreningen sælger fiskekort, som kan bookes på nettet eller på Ebbamåla Bruk i Hovmanbygd, hvor der i øvrigt er gode overnatningsmuligheder.
Dette stræk er ligeledes meget afvekslende, men åen er gennemgående noget mere rolig. Der fiskes kun fra den vestlige bred, som da også er yderst lettilgængelig, fordi der på denne side er nogle smukke enge lige ned til åen. En af de mest fangstgivende pladser her er uden tvivl Brukets pool, der er en rigtig god holding pool.
På Härnäs og Ebbamåla har både havørred og laks fra 2004 fået god adgang til sine tidligere legeområder på grund af et frugtbart samarbejde mellem E.on, Länsstyrelsen, Kammarkollegiet, Sveaskog, Naturvårdsverket samt Fiskeriverket. Her er nemlig blevet bygget et omløb, som har vist sig at fungere tilfredsstillende. Med hjælp fra dette kan vandrefiskene nemlig passere Hemsjö’s øvre og nedre kraftverk, hvilket har fordoblet Mørrums totala smoltproduktion.
På Det Gamle Røgeri er der både pub, restaurant og hotel – samt en masse spændende fiskeaktiviteter.
Hvor er de bedste fiskepladser til laks i Mørrum?
I hvilke pools fanges flest laks og havørred? Præcis dette spørgsmål vil med garanti interessere dig. Michael Rottman har gennem en årrække lavet en meget udførlig statistik, der med al tydelighed afslører hvilket stræk og pools, der leverer varen. Mange af de bedste pools er på Mörrums Kronolaxfiske. I toppen finder man så godt som altid Pool 1, 2, 4, 12 og 15 på den sydligste del af åen. På de lidt nordligere stræk er det Pool 17, 18, 19, 31 og 32, der dominerer fangststatistikken. Vist kan det variere fra år til år, men det giver et godt overblik over de vigtigste hotspots. Man skal dog huske at tage højde for, at populariteten af diverse pools kan have en selvforstærkende virkning på fangsterne… Når det gælder de øvrige stræk opstrøms topper Vittskövle efterfulgt af Knaggalid og Härnäs. Men – som antydet – der er også markant færre, som fisker heroppe. Det bliver derfor interessant den dag nogen laver en statistik over fangsterne per. stang/dag.
Hugperioder for laks og havørred ved Mørrum
Det bedste fisketidspunkt er ifølge statistikken mellem 9 og 12 om formiddagen, hvilket nok kan komme som en overraskelse. Traditionelt plejer man nemlig at sige, at de helt tidlige morgentimer samt aftenfiskeriet ofte er det der på bredden med deres mad – pakker, er svært af afgøre…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011
Læs mere om laksefiskeriet i Mørrum i denne artikel – “Laks i Mørrum – gammel kærlighed ruster aldrig”.
Hybridsokken er en variant over det klassiske rørfluemønster – Uldsokken
feb 1, 2026 | Nyheder
Når vi er inde i en kold periode som lige nu, kan der godt være rigtig langt imellem snapsene derude på kysten – blandt andet fordi fiskene i høj grad går i større flokke eller sitmer, hvormed de helt naturligt er klumpet fordelt. Det betyder at der – som sædvanlig – skal afsøges noget vand, indtil man finder fiskene. På denne tid af året er der ofte større koncentrationer af fisk hvor der er udløb af ferskvand eller så ferskt som muligt, da de herved bruger mindre energi på at regulere saltbalancen. Dybere og lidt varmere vand, kan også være et godt bud på et sted, hvor der er bedre chancer for et hug.
Men – som sagt er der ingen regler uden undtagelser, og det gælder helt sikkert også om vinteren. Her får du en samlig links til vinterfiskeriet derude langs med kysten, og der skulle være mere end rigeligt til en lang og mørk vintersaftens god underholdning, der inspirerer til en tur i det hvide, kolde vinterlandskab langs kysterne.
Blanke overspringere – syv saftige vinterpladser til havørred
Havørred- vinter på kysten
Tre sikre vinterkystfluer til havørred
Havørred – en iskold fra fjorden, tak
Havørred – med kystflue i vinterhalvåret
Kystørred på flue om vinteren
Havørred – efter vintersølv i Østersøen
Tjek vandtemperaturer og saltindhold inden vinterkystturen efter havørred
Havørred på Öland – i overspringernes rige
Iskolde overspringere på kysten
En hot flue til kystørrederne i en kold tid
Dirrerne kolde fluer til kystens havørreder
Foto: Jens Bursell med en flot 4-kilos havørrd taget på bombarda en kold vinterdag på Møn.
