Når temperaturen rasler ned under frysepunktet, kan fiskene godt være drilske. Følg med Per Fischer og Henrik Dons Christensen på kysten og få en håndfuld tips til nogle af de fluer, der kan udløse hugget på en svær dag.

Af Per Fischer og Henrik Dons Christensen

Krible-Krable er en superfanger, når frosten bider. Fra venstre mod højre: Krible-Krable variant, Honey Shrimp, som er et af forbillederne – samt en anden Krible-Krable variant med laksefarvet krop.

Krible-Krable er en superfanger, når frosten bider. Fra venstre mod højre: Krible-Krable variant, Honey Shrimp, som er et af forbillederne – samt en anden Krible-Krable variant med laksefarvet krop.

DET ER KOLDT – og ikke bare koldt, men virkelig afsindigt koldt. Nord­østenvinden føles som var den fyldt med spidse issyle, der borer sig ind i kroppen. På trods af på­klædning efter samtlige forskrifter, bliver man hurtigt gennemkold helt ind til knoglerne i vindsiden

Natten forinden har temperaturen rundet minus 15. Fortsætter denne kulde, er det kun et spørgsmål om tid, før den allersidste rest af åbent vand også lukker. Vi begynder så småt at overveje, om vi er de eneste levende væsener, der trodser al sund fornuft og forbliver på kysten under disse forhold. Den eneste fordel, vi indtil videre kan finde er, at vi er alene og har den kolde kyst for os selv.

Per Fischer med en smuk kystregnbue, der faldt for en Krible-Krable.

Per Fischer med en smuk kystregnbue, der faldt for en Krible-Krable.

Lidt op af formiddagen bryder solen igennem, og det blege vinterlys giver fornyet tro. Nærmest meditativt fisker vi langsomt og systematisk langs den storstenede strand. Vi kaster, tømmer øjerne for is, rykker langsomt nogle meter – og kaster igen. Pludseligt strammes linen. Det er utroligt selv på denne årstid, hvor hurtigt opmærksomheden skærpes og alt om kulde er glemt. Stangen løftes, og de langsomme rusk mærkes tydeligt

Linen skærer sig på tværs i vandet, og en god fisk trækker resolut mod dybere vand. Vi står og balancerer på nogle store sten på et lille rev. Stenene er meget glatte, så det er ikke nemt at følge efter fisken. På denne årstid tæller hver en fisk mindst, dobbelt, og når der endelig er en fisk med lidt størrelse som viser sig lynende blankt i overfladen, vil man meget gerne have den på land

Efterhånden er fisken ved at være træt og ruller dovent i overfladen. Det er en rigtig fin fisk, og langsomt kommer fisken tæt på. Det er tydeligt, at se den laksefarvede Krible-Krable flue, der sidder i saksen, og fisken håndlandes med brede smil: Gummibenene har gjort det igen

Det er en ekstra fornøjelse, når mange timers eksperimenter og diskussioner belønnes med en god fisk. Det er ikke umuligt, at en anden flue eller fluetype kunne have givet samme gode resultat, men fangsten taler for sig selv.

Gummibenene har gjort det igen – endnu en smuk ørred er faldet for de dirrende ben.

Gummibenene har gjort det igen – endnu en smuk ørred er faldet for de dirrende ben.

Effektive fluer med gummiben til kysten, strømvandet og put & take

Vores bud på en højst effektiv vinterflue bundet med gummiben, vender jeg tilbage til. Men først skal vi lige lidt tilbage i tiden. Hørgårds Nymfe er vel retfærdigvis stamfader til alternativt materialebrug i Skandinavien. Så vidt vi husker, startede den danske del af historien med anvendelsen af gummiben på fluer med en artikel om »Trussefluen« i Fisk og Fri for hen mod 20 år siden. Siden da har der i perioder været meget fokus på anvendelsen af fluer med gummiben, og mange mønstre har set dagens lys siden da – fx Niels Vestergårds »Shrimp Slammer«, Claus Eriksens legendariske »Fyggi«, Henrik Agerskovs »Honey Shrimp« og af nyere dato Morten Ølands »Rødbenet Snaphane«. I en lidt anden afdeling end kystfiskeri er der Randall Kauf­manns »Rubber Leg Stone fly« og Henrik Mortensen har i sine film vist anvendelsen af små nymfer med cyclops hoveder og gummiben ved havørred fiskeri i Patagonien. Endelig er det vist ret anerkendt, at en Wolly Bugger med gummiben er særdeles effektiv, om det så er på kysten, i Put and Take eller i strømvand.

Vinterflue med gummiben – den effektive, lille detalje

Vores bud på en flue, som dannede grundlaget for en effektiv gummibensflue til vinterfiskeri startede for snart en hel del år siden: I en saltvandsstrøm på en dæmning, hvor vandet strøm­mer hurtigt gennem og mest af alt minder om en klarvandet norsk elv, kunne ses en 3-4 fine fisk. De reagerede nysgerrigt første gang en flue blev præsenteret, men viste i efterfølgende kast ingen interesse. Efterhånden havde vi været alle fluer i æskerne igennem, og i et sidste forsøg blev et afskyeligt misfoster af en flue præsenteret; en klon mellem Pink Big Hole Demon og Fyggi. Fluen når dårligt nok at synke, før den største af fiskene konsekvent stiger og tager fluen i en vending.

Det er ikke til at vide, om en anden fluetype også havde udløst hugget, men det var ganske påfaldende, at hugget faldt første gang en flue med gummiben blev præsenteret.

 

Subbook

 

En anden tilsvarende oplevelse fandt sted på den åbne kyst, hvor en flok »vilde« regnbuer trak rundt på lavt vand. De var meget letskræmte og forsvandt prompte, når en flue blev serveret. Først da en lille mørk flue med røde gummiben kom på linen, huggede en af fiskene. Endeligt har vi fisket i mange år med Honey Shrimp, som i perioder har vist sig særdeles effektiv til kystens havørreder.

En blændende smuk fjordørred som denne varmer godt i kulden.

En blændende smuk fjordørred som denne varmer godt i kulden.

Krible-Krable – fluen til vinterfiskeriet

Oplevelserne har inspireret os til at eksperimentere ved fluestikket. Under fiskeriet i den kolde årstid har vi flere gange set tanglus som et af de få fødeemner på det lave vand. Med tanglusens karakteristiske udseende i baghovedet er vi nået frem til en fluetype, som ved flere lejligheder har vist sig meget effektiv. Denne kreation, som er super effektiv til vinterfiskeri, kalder vi Krible-Krable

De hårdfightende kystregnbuer er ikke altid lige lette at overliste – men her lykkedes det at få en af dem til at åbne munden med en Krible-Krable Flue.

De hårdfightende kystregnbuer er ikke altid lige lette at overliste – men her lykkedes det at få en af dem til at åbne munden med en Krible-Krable Flue.

Ganske tankevækkende har vi næsten fra begyndelsen af vores eksperimenter med denne fluetype oplevet, at hugget ofte er en udefinerbar opstramning og efterfølgende fast fisk. Ved fiskeri med fx tobis fluer og streamers kombineret med hurtig indtagning, falder huggene ofte knaldhårdt, hvor fiskene tager fluen i en vending. Omvendt er det vores teori, at havørreden æder små krebsdyr ved at »plukke« dem i vandet. Denne fourageringsform smitter af på det hugstimuli, der aktiveres ved Krible-Krable fluen. Vi har ikke ført detaljeret statistik, men oplever at miste meget få fisk på denne fluetype. Et forsigtigt bud herpå er kombinationen af en lille krog med relativt stort kroggab, som giver gode krogningsegenskaber – samt den måde fluen bliver taget på: Fisken forbinder helt klart fluen med noget spiseligt, hvorved den sjældent bruger tid på at »undersøge byttet« med yderlige krogninger til følge. Fiskene sidder ofte relativt dybt i tungen eller rent i »saksen«. De fleste hug opleves som beskrevet, men det kræver, at fluen fiskes i lange langsomme indtag og at du foretager en stille opstramning. Vi fisker vinterkystflue med flyde­line, og det er netop den kombination, der er så effektiv med en Krible Krable flue, fordi indtagningshastighed kan nedsættes væsent- ­lig, uden at fluen sætter sig i bunden

Krible-Krable er en helt suveræn vinterflue, så selv når frosten knager, er der ingen grund til at lade vejret være en undskyldning for at blive hjemme. Find brænderen og en krads suppe frem – og suppler med flueudstyret. Der er ikke noget mere forfriskende end at komme ud på den åbne kyst en vinter dag, hvor der måske loves op til et par grader, hvis man er heldig. Tipslørdag med en super engageret Svend Gehrs eksisterer alligevel ikke længere, og kampen er sikkert alligevel aflyst grundet sne… Tænk om solen skulle bryde igennem op af formiddagen – det kunne være stort!

Godt med krible-krable i flueæsken, så er skytset klar til en kølig dag på kysten.

Godt med krible-Krable i flueæsken, så er skytset klar til en kølig dag på kysten.

Udstyret til vinterfluefiskeri – klar til den frosne kyst

Vi fisker stort set udelukkende Krible-Krable på flydeline eller en Hover line. I koldt vejr, kan en WF-line med kort klump eller en af de integrerede skydehoved/skyde­line-liner være en fordel, da det er nemmere at håndtere skydelinen i forhold til eksempelvis en tynd monofil skydeline, der kan være en anelse genstridig under disse forhold. Grejet kan være typisk kyst­udstyr i klasse 6-7, det er ikke så afgørende
Tykkelsen på forfanget kan med fordel være lidt tykkere (0.22-0.25) i forhold til den varmere årstid. Både forstrukket monofil og fluorocarbon kan være en anelse mere skørt i frostvejr, ligesom is i vandet og øjerne kan skade linen. Vi foretrækker derfor ganske almindelig nylon forfang.

Vinterfluefiskerens madtips

Man må aldrig gå ned på udstyr. Derfor hører en brænder der også virker i hård frost til udstyret på denne årstid, så der altid kan varmes en portion varm suppe eller laves en brændende varm kop kakao eller kaffe. Glem alt om en standard gasbrænder med ren butan, når kulden bider. Når gas bliver kølet ned falder trykket betragteligt, og det kan være en udfordring bare at få det til at brænde. Vælg derfor en såkaldt multifuel brænder fx Coleman Multifuel, hvor du kan øge trykket. Vælger du alligevel at bruge en gasbrænder, bør du vælge særlige gasblandinger til kolde forhold – fx GoGaz, hvor der er fx 80% propan og 20% butan eller endnu bedre 70% propan og 20% butan og 10% isobutan. Specielle gasblandinger til kolde forhold købes i friluftsbutikker som fx www.friluftsland.dk. Vores sidste tip er, at en kop varm kakao med en anelse kanel og måske en klat dåseflødeskum er et hit i minus øv.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This