apr 9, 2021 | Åfiskeri, Artikler, LAKS, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks, Sponsoreret
Her kan du se den nyeste vairant af Claw Connectoren, der er skræddersyet til brug på kondomspinner til laks. Du kan købe alle materialerne hos releaserigshop.com. Husk, at trekrogen skal vendes, så én gren peger fremad – og to bagud – som vist.
Præcis som på alle andre kunstagn kan en Claw Connector – også på en kondomspinner til laks – bruges til at muliggøre brugen af mindre kroge, som kroger bedre og gør mindre skade på fiskene. Her får du opskriften på en ny Claw Connector, der er skræddersyet til perfekt krogeksponering på din kondomspinner til laksene i åen.
AF JENS BURSELL
En Claw Connector er en simpel og effektiv måde at muliggøre brugen af mindre kroge, og det er en metode, som tiltaler mange, fordi den ikke kræver kendskab til brug af avancerede knuder og takler. Når først man har sin Claw Connector, er alt hvad man skal gøre for at skifte krog – at montere den af/på med en helt almindelig springring. Det er noget, som alle kan forholde sig til.
Man kan sagtens bruge færdigt lavede Claw Connectors fra fx Rhino til laksespinnerne, men hvis du fisker med fx kondomspinner, kan du også lave din egen, som er skræddersyet til netop brugen af kondomspinnere.
Claw Connectoren muliggør brug af mindre kroge, som skader fiskene mindre, hvilket selvsagt er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.
Claw Connector skræddersyet til kondomspinner
Ulempen ved den normale Claw Connector til kondomer er, at man ikke har 100 % styring over, hvor langt krogen kommer fra gummiet, fordi den del af claw´en der ligger inden i gummirøret godt kan bevæge sig afhængig af strømpres og indspinningshastighed. Det er ikke et stort problem, men din claw kan perfektioneres på følgende måde:
Ved at efterlade en tamp fra twistningen af det montageøje, som sættes fast i bunden af spinneren – og vinkle den efter behov – får man et stabiliserende ”ben” på Claw Connectoren inde i gummirøret, der sikrer, at den del af claw´en der stikker ud af gummiet – får præcist den vinkel og afstand fra gummiet som du ønsker – uanset strøm og indspinningshastighed.
Du kan se de grundlæggende trin i, hvordan man selv laver sin Claw Connector i denne artikel.
Eller se en video om hvordan man gør her:
Den eneste forskel er, at du lader tampen, stå som vist på fotoet øverst. Herefter er det blot at justere under det praktiske fiskeri: Jo længere man ønsker, at krogen skal hænge fra gummiet – desto større vinkel laver man mellem tampen og resten af Claw Connectoren. Alt sammen noget man kan gøre på sekunder ude ved åen under det praktiske fiskeri.
Du kan købe et komplet sæt til at lave dine egne Claw Connectors her.
Og skal du have alle redskaber med – kan du købe dette sæt.
Til Claw Connectors skal man have en krog hvor øjet er stort nok til en springring, der er stærk nok. Til dette formål kan du fx bruge Owner STN 46 BC str. 8 kombineret med Owner sprinringe i regular wire str. 1. Husk at modhagen skal klemmes ned i de vestvendte vandløb.
Knæk og bræk med dit laksefiskeri.
Den almindelige vaiant af Claw Connectoren som du kan se her, fungerer perfekt til at øge krogningsraten på alle typer af spinnere – både til å og søfiskeri. Husk, at trekrogen skal vendes, så én gren peger fremad – og to bagud – som vist. En Owner ST 36 BC X str. 12 er perfekt til bækørred og havørred op til 4-5 kilo. Til laksene skal du bruge de kroge, som du ser på det øverste foto.
Mindre Claw Connectors med str. 12 kroge og 1X wire fungerer perfekt til mindre spinnere som fx denne Mepps 3.
mar 19, 2021 | Artikler, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer
Høj vandstand ved Sandskreddet – en af de klassiske pladser på Bjerringbro-strækket.
Gudenåen, hvor vandet er blevet meget mere klart de seneste år, byder på et fantastisk fiskeri efter både laks og gedder. Vi har taget en tur til åen og taget en snak med Langå – samt Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening.
AF ERIK TVESKOV
GUDENÅEN ER BLEVET SPRITKLAR. De sidste 10-15 år har den invasive art vandremuslingen, gjort at vandet i Gudenåen er klaret op nedenfor de store søer. Nu til dags kan man derfor se bunden af Gudenåen selv på de steder, hvor der er flere meter dybt, og det er muligt at se fiskene, hvis man er heldig. Det giver et spændende fiskeri, men også udfordringer for fiskerne. Vi har snakket med Per Frost Vedsted, næstformand i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening og Lars Kielsgaard fra Langå Sportsfiskerforening der, fortæller om fiskeriet og giver tips til din første Gudenåtur.
Fiskesæsonen på Gudenåen
– På Bjerringbro-vandet starter vi allerede 15/1 med fiskeri efter grove strømvandsgedder, fortæller de. – Det er kun for vores medlemmer, hvor specielt nogle af vores juniorfiskere gør det rigtig godt. Hvis vi får godt med varme i marts, så starter laksefiskeriet som regel allerede her. Forårsfiskeriet kan være rigtig godt og kan give den slags fisk alle lystfiskere går og drømmer om.
– Hen på sommeren bliver det mere udfordrende, når grøden står højt og temperaturen stiger. Hen på sensommeren/efteråret, når temperaturen dropper, svinger fiskeriet sig igen op, og der kan gøres nogle virkelig gode fangster. På Langåstykket starter vi op i marts måned for medlemmer, men som dagkortfisker skal du hen i april. Forårsfiskeriet har givet imponerende fisk igennem tiden, men der gøres fangster jævnt fordelt på hele vores sæson, og vi lander som regel på 4-500 laks hver sæson, siger Lars.
Morten Holm, en af Gudenåens flittigste og dygtigste fiskere, viser igen hvordan det skal gøres.
Klarere vand på grund af vandremuslingerne
– Det klare vand, efter vandremuslingerne har invaderet Gudenåen, har gjort, at vi nu kan se bunden, og at grøden er vokset meget op, fortsætter de. – Det gør fiskeriet lidt vanskeligt midt på sommeren, men som regel er der frit i strømrenden midt i åen. Det er muligvis også en medvirkende årsag til, at det er svært at fange en havørred nu til dags, da de måske simpelthen står og putter sig i grøden uden for vores rækkevidde. – Det har givet langt bedre levevilkår for fiskene med flere muligheder for skjul nede på vores stykke understreger Lars.
– Som lystfisker skal man dog ikke lade sig afskrække. Nu til dags sættes der laks ud med oprindelse i Storåstammen. Kan det mærkes på fiskeriet, spørger jeg?
– Fiskeriet har ændret sig, så der er flere store blanke forårslaks, fortæller Lars, men det er vi ikke ligefrem kede af! – Storå har samme veterinære status som Gudenåen, og det er vi godt tilfredse Nu avler Danmarks Center for Vildlaks videre på de fisk, der vender tilbage til Gudenåen, og der sættes ca 100.000 laks ud hvert år i april. De elfisker moderfisk hvert år, og det er nemt at skaffe de fisk, der skal til.
Havørreden fredet
– Vi har fredet havørreden, og har sat gang i et projekt sammen med kommunerne, DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor vi vil belyse årsagerne til nedgangen, siger Perog Lars. – Fra Lilleåens udløb og opefter er havørreden simpelthen fredet. Vi har kunne konstatere, at der selv i et vandløb som Tjærbækken, hvor der har været en meget god opgang og desuden lavet meget grundige undersøgelser af ørredbestanden, er sket en kraftig tilbagegang.
Denne laks tog en mikrorørflue fisket med L-rig få cm under overfladen. Bundskrab med hurtigtsynkende liner var før i tiden det eneste saliggørende, men med
det klare vand åbnes der for andre muligheder.
– Vi har lavet en masse vandløbsrestaurering i de små tilløb, og alligevel oplever vi denne nedgang, som vi synes er stærkt bekymrende. Vi kan konstatere, at der specielt i kolde vintre er et stort rykind af skarver på fødesøgning selv i de små tilløb. Om det er hele forklaringen vides ikke, men det kan projektet forhåbentlig give os svar på.
Lær Gudenåen og dens fisk at kende
– Hvis man er helt grøn i Gudenåfiskeriet, vil jeg klart anbefale, at man melder sig ind i vores forening, siger Per. – Vi har hvert forår nogle ture, som vi kalder ”Kend dit fiskevand”, hvor du kan komme ud med erfarne folk fra foreningen. Her er ikke så meget hemmelighedskræmmeri, som man måske oplevede før i tiden. Vi vil typisk anbefale folk at starte fra Bjerringbro og fiske sig ned imod Ulstrup.
– Snak med de medlemmer du møder undervejs. Folk hjælper hellere end gerne hinanden til at få en god oplevelse ved åen. På Langå stykket, vil jeg anbefale folk at starte på gul eller grøn zone. Husmandsbrinkerne, aborrehullet, jernbanesvinget eller brændenældesvinget er et godt udgangspunkt. Kontakt gerne foreningen eller spørg på en af campingpladserne. De giver hellere end gerne gode råd med på vejen. Men jeg vil også sige, som vores gode kolleger på Bjerringbro stykket, at man bare skal snakke med folk, der er ved åen.
Hvordan skal men fiske?
– Mange bruger rejer til fiskeriet efter laksene her på Bjerringbrostykket, siger Lars – og dette fiskeri giver hvert år nogle imponerende blanklaks. Grejet er det samme, som hvis man vil spinnefiske, det vil sige en god kraftig spinnestang på 9-10 fod, hjul i størrelse 3-4000 og minimum 0.35 mm nylon eller kraftig fletline på fx 0,17-20mm.
– Spinnefiskeren kan med fordel fiske med Mepps spinnere i str. 5 til både op- og nedstrøms fiskeri. Min egen favorit er en Mepps i sølv, men smag og behag er jo som bekendt forskellig. Jeg fisker dog mest med flue. Når der fiskes med flue, skal den helst ned og vifte laksen om næsen, og til det formål findes der mange velegnede liner med hurtigtsynkende spidser.
– Lette tohåndsstænger eller switchstænger passer perfekt til vores fiskeri, siger Per. – Faktisk kan man bruge det samme grej, som man typisk tager med til Norge. Jeg bruger mest rørfluer men går ikke ret meget op i, hvad det er for et mønster. Uldsokken går man sjældent galt i byen med. Hvad der er langt vigtigere er at have fluen i vandet fremfor at stå og skifte flue i tide og utide, slutter Per.
Spinnefiskeri på Langåstykket
– På Langåstykket fisker spinnere rigtig godt i både op- og nedstrøms retning, fortsætter Lars. – Mepps i str. 5 er en vinder og det samme er de tunge spinnere af FC-typen. Spinflue er også meget populært, hvor man simpelthen binder en kort tafs til et slaskebly eller lignende og en længere tafs til fluen.
– Rigget kastes tværs over, hvorefter man lader fluen svinge tværstrøms, mens den kilder fiskene om snuden. Vægten på blyet er typisk 15-30 gram – afhængig af strøm og dybde. Men efter, at vandet er blevet så klart, kan det faktisk godt lade sig gøre at lokke laksene til overfladen på fluestangen. Prøv for eksempel strækket ved Åbro til dette fiskeri, slutter Lars.
En god stak regnorm, toppet rød uldgarn, er lakseguf på alle tider af sæsonen.
Efter gedder med fluestangen
– Vores strømvandsgedder er et helt kapitel for sig, fortæller de. – Geddeflue er blevet rigtig populært, og det giver nogle muligheder på en årstid, hvor der ellers ikke er så mange andre muligheder. På Bjerringbro stykket er det dog kun for medlemmer, men det er da en god grund til at melde sig ind, slutter Per grinende. – Her på Langåstykket har vi også fint geddefiskeri fra sæsonstart, og geddefluefiskerne har også her rigtig gode muligheder. En god stor flashflue og en kraftig enhåndsstang giver masser af god sport, slutter Lars.
mar 13, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
En smuk maj-laks som efter hård fight genudsættes i Mørrums. Pool 3.
Den 27 marts går det traditionelle startskud til laksepremieren ved Mørrumåen i svenske Blekinge. Peter Siedentopp fisker den kendte å hvert forår, og glæder sig lige meget hver gang. Hvis du skulle være i tvivl om hvorfor – så får du svaret her. Læs mere og bliv inspireret til din egen tur til laksedrømmenes å, som havde en rekord høj opgang sidste år.
AF PETER SIEDENTOPP
Forventningsfuld står jeg ventende på perron 2. Klar til at stå på toget i Esbjerg, for at tage toget til storlaksen i Mørrum. Jeg skal være i vogn 14, plads 18 på lyntoget til København. Med skifte. Derefter mod Blekinge i Sverige.
Rygsækken med fiskegrejet skubbes ind under sædet, stængerne placeres op langs ruden. Da toget sætter i gang venter 8 timer og 25 minutters togtur på tværs af Jylland over Fyn og Sjælland. Derefter endnu en bro over Øresund og sidst op langs vestkysten i Sverige. Den sidste standsning er ved trinbrættet på Mørrum Station. Forude venter fire dages fiskeri efter laks.
Da jeg sidder i toget, kigger jeg, om der skulle være et ubrugt eksemplar af ”Ud og Se”. Jeg finder et blad og bladrer frem. Der er artikler om rejser til Østrig, om et gammelt lokomotiv og ”Spørgsmål fra den rejsende”, men det fanger mig ikke.
– Tankerne flyver, har jeg ikke glemt? Jeg tager rygsækken og åbner fluekassen. Puh-ha, de er med. Bananfluerne. I farverne gul, orange, brun og oliven. Bundet i de mørke vinteraftner med sirlige tynde tråde, hår-vinger og junglecock. Fjer som pynt. I kassen er også de skærpede trekroge – str. 8 – klar til brutalt at blive hugget ind i kæften på laksen. Jeg mærker med neglen på spidsen af krogen. Jo, de er filet til. De griber fint i neglen. Klar. Mens jeg nu har tasken fremme, kan jeg da lige binde et par forfang til fluefiskeriet. Monofile liner i forskellige tykkelser bindes sammen. Først 0.50mm – så 0.45mm – 0,40mm. Sammenlagt ca. 150 cm. Knuderne efterprøves med hårde træk.
Aldrig helt klar til laksen
En lystfisker er aldrig helt klar. Uanset om der er 50 fluer i æsken, burde der være 53. Der er altid noget, der lige skal ændres eller tilføjes.
Inden jeg ser mig om, kører vi på den gamle Lillebæltsbro. Jeg læner mig tilbage i sædet, lukker øjnene og tænker på Mørrumsåen. Det er kun et år siden jeg var der sidst. Det føles som en evighed, for maj måned i Mørrum er højdepunktet. Man ankommer, man fisker, man bliver træt, man kører hjem – og allerede inden man når Øresundsbroen, har man mest af alt lyst til at vende om.
Jeg har skåret lidt ned. Dengang – i gamle dage – var jeg i Mørrum flere gange om året sammen med Michael. Han fisker ikke mere. Nu er det golf, der er hans sport. Tænk, at slå til en bold for så at gå hen til den. Bare for at slå til den igen, for til sidst at potte imod et lille hul. Birdie, Bogey og Cut. Nej, det er ikke mig.
Mørrums Pool 4, når den er smukkest.
Lakselekture i toget
Jeg tager bogen ”Laks” frem. Bogen skrevet af en af de helt store legender – Jan Grünwald. Han beskriver et livslangt kærlighedsforhold til laksefiskeriet. Laks i Norge og laks i Island. Men man fornemmer klart i hans bog, at Mørrumslaksen er hjerteblodet. Også for ham.
Der er fantastiske billeder fra en tid, hvor fotos blev eksponeret på filmstrimler. Han fortæller super dramatisk og meget intenst om fighten af storlaks i pool 8. Lige nedenfor ”Nakken”. På billederne, der er let kornede, ses fangeren samt et par andre lystfiskere som tilskuere. For mig er disse billeder og beskrivelser mere kunst, end en GoPro-redigeret film i superkvalitet er. Jeg er sgu ved at blive gammel.
I bogen er Mørrumsåens pools minutiøst beskrevet. Ja, ”Nakken” kender alle, der har været i Mørrum. Lige opstrøms ligger pool 8. Her kan man ved aftenstide, når solen står lavt, med polaroid solbrillerne spotte laksen stå to-tre meter opstrøms det lille fald.
Laksefighten i Pool 8
Her i pool 8 kan jeg huske en fight. Jeg kendte ikke manden. En laks tog hans flue, lige under højspændingen. Straks den var kroget, sprang laksen højt ud af vandet. Fiskens blanke skæl glimtede i lyset fra solen. Da laksen landende i åen og halen, som en motorskrue, fik fat, farede fisken nedstrøms gennem ”Nakkens” fald. Med linen rundt om de skarpe sten, der klæder vandoverfladen, var chancerne for en sikker landing minimale. Linen tog utvivlsomt skade. Den store fisk, anslået 10-12 kilo, var i sit rette element, og her lod den sig ikke styre i den kraftige strøm. ”Hvad gør jeg? Hvad gør jeg?” Lød det lettere desperat fra fiskeren, hvis navn jeg aldrig fik. Ingen af fightens tilskuere nåede at svare, før laksen igen sprang fri af vandet. Den slog med sin store krop, og fluen flåedes ud af kæften på den. Linen blev slap. Fra nu af var sceneriet i slowmotion. Lystfiskeren faldt slapt ned på knæ, som havde han fået et knytnæveslag. Han smed fiskestangen og bandede. ”Fanden også..”. Dækkede ansigtet med hænderne. Den store mand græmmedes. Han havde lige mistet ”sin” laks. Efter et par minutter samlede han kasketten op, tog – uden et ord – sin stang og gik op fra åen mod vejen. Han blev slået. Laksen vandt.
På vej mod målet
– Odense – næste gang Odense. Toget gør et lille holdt. – Vi skal sammenkobles med andre vogne, lyder det. Lyden af den metalliske stemme i højtaleren river mig ud af min tanke. Jeg retter mig op og kigger ud ad vinduet.
De nye passagerer kommer ind. En skøn blanding af unge og ældre. En ung mand sætter sig over for mig, kigger på bogen i min hånd, men siger intet. Jeg læser ikke. Bladrer. Er det ikke det, man gør i fiskebøger. Bladrer.
Afsnittet om fluemønstre fanger mig. Hvad fiskede ”den gamle” laks med? Jo, den kender jeg. Og den der har jeg da med. Og jo, kongen over alle laksefluer i Mørrum. ”Uldsokken” i utallige varianter. Uldsokken. En uanseelig flue med mange – rigtig mange – store laks på samvittigheden. En lidt lang flue, sort krop, 3 hackler af brun hanenakke og en rød tvistet hale. Det er det. Sådan laver man laksefluernes svar på en Mercedes. God, stabil og sikkerheden selv!
Den unge mand overfor spørger, om jeg skal på fisketur. En fiskebog åbner altid for en samtale. – Ja! jeg skal en lille tur til Mørrum i Sverige, svarer jeg. – Bare det var mig, siger han prompte. Tydeligt interesseret. – Min far har fortalt om det. Jeg selv fisker mest i søer og lidt på kysten.
En samtale er i gang. Igen en af gevinsterne ved at være lystfisker. Vi er en loge, men en loge, på den gode måde. Jeg fortæller ham, at jeg tager toget denne gang, så kan jeg slappe af hele turen. Bladre lidt og tænke. Jeg har lejet mig ind privat deroppe, og de har nok også en cykel, jeg kan låne. Alle de gode steder for mig deroppe, er inden for cykelafstand.
Den friske unge er interesseret. – Min far har fisket deroppe flere gange, og han har lovet vi skal derop. Er det stadig godt deroppe?, spørger han. – Det har nok aldrig været bedre, påstår jeg tørt.
Samtalen går lystigt, selvom aldersforskellen vel nok er 35-40 år. Den unge mand skal af i Nyborg. Han henvender sig til mig igen. – Jeg kræver af min far, at vi skal derop til næste år. I maj, slutter han. En ny Mørrumsfisker er født.
Turen over Sjælland går hurtigt. Præcis som køreplanen foreskriver, kører vi ind på Københavns Hovedbanegård. Der er 25 minutters pause, inden Kystbanetoget kører de sidste ca. 200 km. Så er det op i banegårdshallen for at købe en sandwich.
Inde i hallen møder jeg en af mine gamle venner. Ja, faktisk lige under uret. Allan. Verden er lille, og skal man møde nogen, ja, så er banegårdshallen åbenbart stedet. Vi udveksler et par sætninger, hvor jeg lidt beklagende må sige, at mit tog kører om lidt. Jeg skal til Mørrum. Vi ses. Tilbage står Allan, og ved rulletrappen kan jeg se, han står der endnu. Jeg læser hans tanker. Skøre lystfisker!
Knap to timer mere og jeg er i Mørrum.
I Laksens Hus er der også museum og en stor grejbutik.
Vel ankommet til Mørrum
Kommer man med bil, mødes man, efter afkørslen fra E20, af de hvide skilte. Et af dem med blå skrift og tegninger af blå laks. Velkommen til Mørrum. I toget er det bare stemmen. ”Næste stop Mørrum. Udstigning til højre.”
Da jeg står af toget, rammes jeg af lugten. Den lugt som alle forbinder med Mørrum. Cellulose. Eller måske rettere kogt grantræ. Kun 10 minutters gang fra stationen står jeg og kigger ud over Pool 4, der er en af verdens mest kendte fiskepools. Datoen er den 18. maj. Vejret er lunt, og træerne langs åen er begyndende grønne. Jeg har været her 100 gange. Men uanset hvad, så må jeg hive lidt efter vejret.
Mørrum – mit – Mørrum. Og som en gestus viser en laks sig lige foran stenen på modsatte side. Tre sekunder efter fisken har brudt overfladen, er der igen blankt vand, som om intet var hændt. En enkelt fluefisker står ved svinget. Han bøvler med linen, og uden at jeg egentlig ville det, hører jeg min mund sige ”klovn”. Var det mon konkurrencegenet, der viste sig?
En perfekt aften i Mørrum
Jeg har en aftale med Fiskekontoret om, at mine fiskekort er i det aflåste dueslag. Lågen åbnes med den tilsendte kode. Jeg går op gennem promenaden. Luften er mild. Det er tydeligt, at de få fiskere, der er langs de fire kendte pools, slapper af før skumringens hektiske fiskeri. Laks viser sig og hilser velkommen. Særligt for enden af Pool 2, og lidt ind i de dybe render i Pool 3 er fiskene aktive. Erfaringen siger mig, det bliver en af de aftner. En af de aftner, hvor fisken vil trække. Hele scenen er som en opera. Alt er tilrettelagt og præcist. Forventeligt og alligevel fuldstændig uforudsigeligt.
Sikkert er det, at én fisk senere vil starte forestillingen. Den vil gå først, og de andre vil drypvis følge efter. Scenen for fiskeriet er sat. Det er nu, scenen vil blive til. Der vil komme nye fisk i disse ikoniske pools. De gamle fisk på standpladserne vil afvise de nye. Høje spring og indbyrdes jagt vil skabe uro. Det er her lystfiskeren har sin chance med en velplaceret flue. Uanset om det er med fluestangen eller den specielle Mørrum metode – spinfluen – så er det nu, for laksen er hugvillig og irriteret. Dette ”skuespil” er en stor gave for beskueren. Og for mig er det livet.
Den længe ventede start
Uha, der er stadig et par timer til fisken vil opføre ”operaen”. Jeg har tid nok, men laksefeberen gør mig urolig. Urolig på en god måde. Jeg skal nå og nå og nå. Det er stressende. Tænk, jeg har prøvet det hundredvis af gange. Alligevel giver det nøjagtig samme følelse, som allerførste gang.
Koden til boksen i dueslaget passede. Jeg har nu mine kort, og hytten, jeg har lejet, er klar. Jo, der var en gammel damecykel udenfor. Jeg er i himlen – jeg er i Mørrum. Fire dage med laksefiskeri er foran mig. Laksefiskeri, nørdet snak, kedelig hjemmelavet mad, hvor det eneste formål er overlevelse. Og så ellers turene langs dette smukke, og nu i maj -smukkeste, natur med Mørrumsåen som hovedrolle indehaver.
I aften. I aften vil jeg stå med fiskestangen, og jeg vil fiske med den gule bananflue. Eller er det for lyst til den? Så bliver det nok den olivengrønne.
Jeg vil stå på min plads. Sammen med venner fra nær og fjern. Og intet vil kunne erstatte dette. Fire dage ved Mørrumsåen. Uden en eneste tanke på andet end laks. Og fiskegrej. Tak. Tak er et meget fattigt ord, for sådanne oplevelser.
Tag til Mørrum
Du kan finde alle relevante oplysninger om laksefiskeriet ved Mørrumsåen på på Mørrums udmærkede hjemmeside: www.morrum.com. Her kan bookes fiskekort, Du kan også finde henvisninger til overnatningssteder. God tur.
nov 18, 2020 | Artikler, LAKS, Miljø og debat
I sidste uge afholdt Dansk Center for Vildlaks en virtuel konference, hvor resultaterne fra Den Store Lakseundersøgelse blev præsenteret – resultater der skal danne afsæt for de kommende års forvaltning af laksebestandene. Her får du de vigtigste resultater.
AF JENS BURSELL
Over de sidste par år har DTU Aqua i samarbejde med Dansk Center for vildlaks lavet en omfattende undersøgelse af laksebestandene i det vestvendte laksevandløb. Resultaterne blev præsenteret i sidste uge. I opsummeringen af arbejdet konkluderer DTU Aquas vicedirektør, at forvaltningen af de danske laksebestande har virket virkelig godt – også set i en international sammenhæng. Den store succes er blandt andet resultatet af et stort engagement fra både lystfiskere, politikere og forskere, understreger han.
Problemstillingerne er specifikke for de enkelte laksevandløb
– Hver eneste vandløb har deres specielle problemstillinger og arbejdet har vist, at de vigtigste værktøjer i kassen, når vi skal ophjælpe vores laksebestande er følgende (i prioriteret rækkefølge) 1) Habitatsrestaurering, 2) fiskeriregulering og 3) Udsætning af fisk, slutter Anders Koed.
Her kan du se et af de mange slides fra Anders Koeds konklusioner omkring Den Store Lakseundersøgelse. På søjlediagrammet for populationens udvikling kan du se, hvornår de mest markante forvaltningstiltag er gjort. Som det fremgår er habitatsrestaurering af afgørende betydning.
I det følgende får du en opsummering af resultaterne:
Overlevelse af æg lav i Skjern Å
Kim Iversens forskning på DTU Aqua viser, at overlevelsen er fra æg til halvårs yngel i Skjern Å er lav. Den primære årsag til dette er sandsynligvis sand og okker. Alt tyder – ikke overraskende på, at det virker at fjerne spærringer.
Dårlige overlevelse af laksesmolt i Ringkøbing Fjord
– Hovedparten af dødeligheden på laksesmolt sker efter udvandringen til Ringkøbing Fjord, hvor der sker en kraftig reduktion af antallet af smolt under fjordpassagen, fortsætter Anders Koed. – Det er især ved passagen af selve sluseområdet ved Hvide Sande, at dødeligheden er meget stor. Hele 20-24 % af smoltene går til netop her. Der er desuden fortsat behov for at undersøge størrelsen af efterårsudtrækket af lakseungfisk i danske laksevandløb for at få et mere præcist tal for betydningen af dette for laksebestandene.
Nedfaldslaks er vigtige for de fremtidige generationer
Kim Aarestrups forskning hos DTU Aqua viser, at nedfaldslaks, der vender tilbage til vandløbet som flergangsgydere, udgør en betydelig del af laksegydebestanden. For at sikre en høj overlevelse af nedfaldslaksene anbefales det, at åbningen af laksefiskeriet ikke sker tidligere end den nuværende praksis – dvs. 16. april.
Martin Hage Larsens undersøgelser for DCV viser, at der fortsat er et stort potentiale i at udvikle og optimere eksisterende metoder i opdræt , som kan øge kvalitet og velfærd hos laks i opdrætsfasen. Det har desuden vist sig, at erosion på gællelågene af opdrætslaksene ikke har haft betydning for deres overlevelse i vandløbene. Laksene skal dog vandre langt i havet, og det er derfor vigtigt at få undersøgt, om forkortede gællelåg kan have betydning for overlevelsen i havet.
Vigtigt at kvoteopdeling på laks fastholdes
Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua konkluderer, at de effektive bestandsstørrelser stadig fortsat er lave, men ikke kritisk lave. Støtteopdræt med mange moderfisk bør fortsætte i de vandløb, hvor man ikke kan sikre en kontinuerlig stor vild produktion.
– Der er ikke tegn på tidlige ændringer i gener for havalder, så derfør bør den nuværende kvoteopdeling og relative fordeling imellem små og storelaks fastholdes, understreger han. – Selvom laksene i de vestjyske vandløb overordnet har det samme genetiske udgangspunkt, bør man fortsætte med at separere støtteopdræt per vandløb for at sikre høje effektive bestandsstørrelser og fremme lokale tilpasninger.
Arvelig kobling på havalder hos laks
– Havalder udviser en grad af arvelig kobling, konkluderer Dorte Bekkevold fra DTU Aqua. – Det understreger vigtigheden af, at foretage støtteopdræt med et så bredt genetisk varieret materiale som muligt. Det anbefales derfor at støtteopdræt fortsat benytter mange moderfisk repræsenterende både store og små laks for at sikre diversiteten i bestandene. Det bør derfor undersøges nærmere om forskellige former for udsætningspraksis er medvirkende til at påvirke fordelingerne af livshistorietyper i bestandene, slutter hun.
Du kan se den fulde konference her.
Her kan du læse en opsummering på den store lakseundersøgelse, som er finansieret af Innovationsfonden, Ringkøbing Skjern – og Herning Kommune.
aug 30, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Fluefiskeri og jazz – der er godt med swing i Martin Schacks fluer.
Sønderjyske Ribe Å byder på et rigtig godt fiskeri efter både laks og havørred. Vi har talt med tre lokale eksperter fra Ribe Sportsfiskerforening, der afslører, hvordan man griber fiskeriet an.
Af Erik Tveskov
RIBE Å er landets sjettestørste vandsystem, og der er sket mange store ændringer her over de sidste 10 år. Således har en række restaureringsprojekter forbedret passageforholdene væsentligt, og der er lagt store ressourcer i at forbedre levevilkårene for vandløbenes dyreliv – både fra myndighedernes side men sandelig også fra masser af gode, frivillige kræfter.
I de senere år har laksene for alvor kvitteret for indsatsen, og der er opstået et virkelig fint fiskeri – oveni det i forvejen fornemme havørredfiskeri. En af de store spillere i systemet er Ribe Sportsfiskerforening, der råder over lange strækninger af Ribe Å og dens tilløb Fladså, Gelså og Hjortvad Å. Trænger du til at opleve dansk ånatur, når det er bedst, dvs med masser af plads og lange strækninger, der har undgået gravemaskinernes hærgen, så smør en stor madpakke, pak yndlingsstangen og følg med på en rundtur.
Som guides får du her et triumvirat bestående af Hans Peder Trans, gudsbenådet spinne- og ormefisker, Stig Guldborg, spinnedoktor ekstraordinaire og Martin Schack, fluefiskeren der forfører blankfiskene med sin jazzede fluefiskervibe.
HANS PEDER voksede op i K2, som foreningens klubhus hedder, der ligger et spinnekast fra Gelsåens slynger. Han har fisket i området, siden han første gang blev taget med til åen af sin mor i 5-6 års alderen, tilbage i 50’erne. Hans kender derfor Gelsåen og Ribe å’s slynger bedre end de fleste.
Stig Guldborg har slået sine folder herude i de sidste 30 år, siden han startede i midten af tyveårsalderen. Han har oplevet store ændringer i folks tilgang til fiskeriet. – Før i tiden gik folk meget stille med dørene, når de havde fanget fisk og tit gemte de dem i græsset af frygt for at andre skulle opdage deres fangster. Nu kan man næsten følge med fra dag til dag på foreningens hjemmeside og hvor folk nu ellers viser deres fangster frem, fortæller han.
Nogle gange bliver laksedrømmene til virkelighed – chancen er stor i Ribe Å.
Martin Schack havde en lidt hård start ved åen med tre sæsoner i træk uden fisk på land. Men efter en hjælpende hånd fra det grå guld langs åen – eller skulle man sige sølv, kom der dog rigtig hul på bylden. Martin har siden stået for en masse gode fisk fra foreningens vand.
VORES BEDSTE RÅD er at snakke med folkene langs åen, fortæller de. – Folk er meget mere villige til at snakke nu til dags. For 30 år siden var der meget hemmelighedskræmmeri herude. Det er helt anderledes nu. Sæt en wobler eller en orm på og se at få dækket noget vand. Det meste af vores vand er ureguleret, og åerne slynger sig flot, så der er masser af steder, hvor fiskene kan stå. Åen ændrer sig næsten fra år til år, og dermed ændrer fiskens opholdssteder sig også, fortsætter han. – Start eksempelvis ved savværket eller sammenløbet mellem Gelså og Fladså. Her ser man tit springende fisk, men der kan også være mange fiskere. Er du fluefisker, er det hovedsagelig morgen- og aftenfiskeri, det handler om. – Jeg starter som regel mit spinnefiskeri tidligt om morgenen før solen er kommet op og pakker sammen igen ved 8-tiden, fortæller Stig. – Så plejer Hans Peder at tage over, og han fisker tit de samme stræk igennem med en god klase orm. Det er jo det fine ved det hele – at vi kan supplere hinanden så fint. Her er plads til alle. Martin indfinder sig ofte hen under aften og fisker i den gyldne time samt langt ind i mørket.
FISKERIET efter havørreder er ikke blevet decideret ringere efter der er kommet mange flere laks, men det er tydeligt at mærke, at vi har fået fri passage ved Gelsbro dambrug, så fiskene nu hurtigt suser videre op i systemet, beretter de. – Nu ser vi stort set kun gydende laks på strygene om vinteren. Der er nogle få pladser, hvor der før i tiden stod havørreder, men nu er de altså skiftet ud med laks. Odderne i systemet har også lagt yderligere pres på havørrederne, men dem nyder vi nu bare på linje med isfuglen, kronhjortene og de mange andre dyr, som vi ser herude i den skønne natur.
Er der særlige teknikker til jeres vand der er værd at prøve, spørger jeg? – Nogle går med enhåndsfluestang og ganske små diskrete fluer, og gør nogle gevaldige fangster på det, svarer de. – Andre bruger tilsvarende let spinnefiskeri, men her er det altså vigtigt at understrege, at man skal bruge en line med en forsvarlig brudstyrke. Vi snakker om store stærke fisk i mindre vandløb med mange forhindringer som fx hundetunger, så man skal have mulighed for at lægge stort pres på fiskene. Jeg bruger meget en 9 cms wobler fra Salmo i en desværre udgået farve med ambulancerød ryg og kobber bug, siger Stig. Den kaster jeg skråt nedstrøms og spinner den jævnt ind. Fiskene er aggressive, og tit ser jeg en bølge, der starter og følger efter wobleren.
Stig Guldborg har igen spinnet sig til sølv ved Gelsåen.
Den lille Salmo Hornet har jeg også et godt øje til, og den bruger jeg til sommerfiskeriet. Hans Peders våben er en solid klase orm, dog uden den ellers så traditionelle røde uldgarn. Den fisker han med mindst lige så stor dygtighed og omhu som selv den mest drevne flue- eller spinnefisker, og det er tydeligt, at han har udviklet sit ormefiskeri til perfektion. Line og dybdekontrol er bare to dele af ligningen, men også hans placering i forhold til vandet og blik for ormens drev er lige så vigtige for hans succes.
HVORDAN lander i jeres fisk? – spørger jeg. Vi bruger stort set alle et godt fangstnet. Gaf duer af gode grunde ikke, hvis man fx kommer ud for at skulle genudsætte en stor laks. Brinkerne er høje og vandet er dybt, så håndlanding er heller ikke noget man kan bruge med særlig stor sikkerhed. Hvad med fodtøj? – fortsætter jeg. – Nu er det jo en dejlig sommerdag vi er ude på, og man kan i princippet fiske i sandaler, som jeg gør, svarer Hans Peder. – Men som regel er gummistøvler nok. Lidt henne i efteråret er der mange, der går med de korte buksewaders.
EN TYPISK SÆSON: – Om foråret er det laksene, det handler om, og alle folk er af huse til premieren, fortæller de. – Der bliver dog hurtigt længere imellem folk, så du snart kan fiske lange stræk for dig selv. Juni og juli er højsæson for havørrederne. August kan også være rigtig god, hvis ellers vi får noget vand. Men man skal dog ikke lade sig narre af en lille vandstand. Selv ved en ganske beskeden stigning i vandføringen kan der pludselig være friske fisk i åen, og så er det med at være første mand, der fisker nedover.
De første fisk er meget aggressive og hugger på næsten hvad som helst. Når det store træk af 50-60 centimeters fisk kommer, er der virkelig liv i åen og mange oplever at få et par fisk med hjem om dagen. Omkring den 1. oktober stopper mange deres fiskeri, selvom sæsonen varer helt til 31. oktober.
Lange strækninger af Ribe Å er uregulerede – hvem drømmer ikke om at dyppe snøren i sådan et vand?
HAVØRREDFISKERIET er som regel noget, der foregår om natten eller i skumringen, pointerer de. – Omvendt er det ganske få laks, der går til biddet, når det er mørkt. Hvad med fluefiskeriet, kan man fintune sit fiskeri efter den ene eller den anden art? – spørger jeg. – Havørredfluer er for mig nogle små vimsende lette sager på 3-5 cm med masser af indbygget liv, siger Martin. – Sådan en lille vimsende sag, der fiskes irriterende, den tager altså fisk. Mine laksefluer er som regel belastede, men har til gengæld en lang og meget levende vinge, der kan slå forførerisk i strømmen. De store rørfluer fisker jeg med ”100 km i timen”, for her må fiskene ikke have for meget betænkningstid. Til havørrederne i skumringen eller mørket fisker jeg med fluer, der laver en tydelig trykbølge i vandet.
Jeg kaster skråt nedstrøms til modsatte bred, og når fluen lander, tager jeg et hurtigt træk eller to i linen. Det gør jeg dels for at få linen rettet ud, men også for at få fisken til at reagere. Når der så rejser sig en bølge bag fluen, er det med at slå koldt vand i blodet og vente til du mærker fisken trække tungt i linen. Først da er det tid til at løfte stangen, sætte krogen og holde på hat og briller, afslutter Martin med et smil.
Martin Schack botaniserer i flueæsken, inden aftenens fiskeri går i gang.
Hans Peder Trans rigger op med havefluer af den gode fede slags.
Ribe Å systemet leverer hvert år havørreder i grov kaliber.
Sommer og sandaler ved Gelsåen – Hans Peder Trans i aktion.
aug 14, 2020 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Rejsefiskeri
Island byder på nogle af Europas smukkeste og mest produktive lakseelve – og Stora Laxa er iblandt de allerbedste. Følg med Rasmus Ovesen til det forjættede vand.
Af Rasmus Ovesen
JEG SENDER endnu et forventningsfuldt kast ud over flodens rislende og glasagtige hinde. Den lille #14 Sun Ray Shadow lander med et diskret »plop« ved modsatte bred og tynger sig kortvarigt nedefter i vandsøjlen, inden strømmen og de første indtag hanker op i den, og får den til at stejle opefter i vandet.
Floddalens bratte, frodiggrønne flader spejler sig knægtende i vandet og flimrer om kap heri med himlens fortonende blå dyb, alt imens det vulkanske landskabs storladne og dramatiske omgivelser trænger sig på – kærkomment, hypnotisk og forsonende. Her er hjerteskærende smukt, men jeg har ikke sindsro til for alvor at nyde det – ikke endnu. Min skrantende laksefluekarriere, der aldrig for alvor er kommet i gang, kræver min fulde opmærksomhed, og hvert skæbnesvangert kast med den lette #5 enhåndsstang er derfor ladet med den største koncentration og de mest intense forhåbninger.
ET KAST TVÆRSTRØMS efterfulgt af en hurtig mendning af linen, fører nu fluen ned over et stryg, hvor vandet accelereres henover store og trodsigt hvilende klippefragmenter. Mit fokus er stift rettet mod fluelinens spids, og allerede inden jeg mærker suget i linen ser jeg, hvordan den pludselig holder igen og trodser vandets flommende flugt nedstrøms. Lettere mekanisk løfter jeg stangen, og øjeblikkeligt mærker jeg tyngden af en fisk, der netop har klappet sine stålsatte kæber sammen om den minutiøse flue.
Hektiske glimt af sølv i overfladen følger, idet laksen med arrige haleslag og voldsom rullen forsøger at undslå sig. Lige lidt hjælper det dog. Fisken er solidt kroget, og selv ikke flere tumultiske luftture med bratte, kollisionsagtige landinger ændrer på udfaldet af kampen. Som drevet af en usynlig kraft føres fisken modvilligt ind over det helt lave vand langs den stenede bred, hvor den til sidst kæntrer. Her ligger den et kort øjeblik med sitrende muskler under et forkromet skind, før jeg får et solidt greb om dens halerod. Det er ikke nogen kæmpefisk, men euforien er ikke til at tage fejl af. Min første islandske laks er en realitet; en kompakt Stora Laxa fisk på omkring tre velproportionerede kilo, der som en kampklar ridder har iført sig sin allermest skinnende rustning. En mere formfuldendt, stilfuld og elegant fisk har jeg svært ved at forestille mig!
Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.
DE NÆSTE FEM DAGE fisker min kammerat Martin og jeg nogle af de mest spektakulært smukke pools, jeg nogensinde har set – og vi fanger flere laks, end der tilkommer de fleste skandinaviske laksefiskere på en hel sæson. Desuden byder fiskeriet på lidt afveksling i form af nogle ukueligt fightende og hypnotisk smukke bæk- og fjeldørreder i fuldvoksne størrelser, som kaster sig over vores fluer, når vi mindst venter det.
Fra Beat I & II’s utallige gentlemen pools, hvor alt lige fra tilgangen til floden, vadningen og fiskeriet er uproblematisk og bekvemt går turen videre opstrøms. Vi er efterhånden blevet småerfarne i kontrollerede drev med små hitch- og standardrørfluer, og er nu klar til at prøve kræfter med nogle af de mere udfordrende pools, som man finder på Beat III og IV. Heroppe er mængderne af laks ikke helt så store, og det forestående arbejde består derfor ikke blot i at forcere stejle klippevægge og dybe kløfter, vandre lange stræk i voldsomt kuperet terræn samt vade i tung strøm, men også i overhovedet at lokalisere fiskene og lokke dem til at hugge.
At fiskene i Stora Laxa generelt er voldsomt aggressive bliver vores redning, for selvom vi er på usikker grund, lykkes det alligevel at lokalisere nogle sammenstimlende laks i enkelte strømrender, pools og bagvande. Én af de pladser, hvor vi oplever konsekvent godt fiskeri, er poolen Heljathrem på Beat III. Her tårner en monumental rustrødlig klippe sig op over en strømrende med relativt god dybde og læ.
For ikke at forstyrre pladsen alt for meget, fisker vi den kun tidlig morgen og sen aften. Alt giver sig selv her, og de sidste tre dage har vi et stabilt fiskeri med flere forkromede fisk i 6-kilos klassen, der presser vores lette enhåndsgrej til det yderste. Fiskeriet her kommer til at stå for mig, som et billede på laksefluefiskeriets egentlighed og essens. Der er ingen mystik eller hokus-pokus involveret, ingen underliggende usikkerheder eller uforløste spekulationer! Så længe vi svinger vores små rørfluer sagte tværstrøms falder huggene med den største selvfølgelighed – som meningsfulde eksplosioner af gnistrende sølv i overfladen.
STORA LAXA, der uden tvivl er blandt Islands allersmukkeste elve, producerer massive mængder laks fra starten af august og frem til oktober, hvor sæsonen slutter. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene ligger typisk på omkring tre-fire kilo, og når fiskeriet for alvor er godt, løber man med jævne mellemrum ind i stridbare muskelbundter på omkring seks kilo. Disse fisk er fantastisk underholdende at fange, og bliver på ingen måde trættende at fange i rå mængder. Skulle man alligevel have hang til større fisk, er det betryggende at vide, at der med lidt held kan fanges fisk op mod 15 kilo i Stora Laxa – og at 10-kilos fisk bliver fanget med relativt jævne mellemrum. Laks i denne kaliber giver kamp til stregen, og det er akkurat, hvad jeg får, da jeg på tredjedagen fisker en lovende pool på Beat 1 og får kontakt med én af elvens helt store fisk – en fisk, der kommer til at ætse sig ind i min hukommelse.
Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle
pengene værd.
ALLEREDE VED FØRSTE GENNEMFISKNING falder hugget ud af ingenting. En knitrende blank slagside lyner bag min flue, og med ét strammes fluelinen voldsomt op. Jeg løfter stangen, sætter krogen og mærker nu den sitrende modvægt af en fisk, der uimodståeligt søger tilbage mod standpladsen ved flodens kuperede bund. En række brutale rusk forplanter sig igennem fluestangens klinge, som serier af dybe kulfiber-kramper, efterfulgt af en pludselig og stump dødvægt.
Fisken er ikke til at rokke ud af stedet, og jeg bliver pludselig i tvivl om, om den er fejlkroget. Uanset hvad er jeg nødt til at tvinge fisken fri af bunden – spørgsmålet er blot, om det lette #5 grej, 0.30mm forfanget og den spinkle #14 trekrog vil stå distancen. Jeg lægger sidepres på fisken og stemmer hårdhændet imod, så korken knirker og linen synger kakofonisk i øjerne, og til sidst – efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, giver fisken sig endelig. Den slår udefter i de åbne vandmasser, vælder forvildet nedstrøms og kaster sig hovedkulds fri af vandet med den lille Sun Ray Shadow fast forankret i dens stålsatte gummer. Fighten er nu for alvor i gang! Fluelinen skærer sig med kirurgisk præcision igennem flodens flygtige vandmasser og kortlægger fiskens flugtrute. Efter at have opgivet standpladsens falske tryghed søger den med voldsomme finneslag ned af elven, med mig halsende stakåndet efter i en hektisk forfølgelse henover glatte og afrundede sten. Længere nedstrøms falder floden og terrænet brat, vandet accelereres voldsomt – og skummende vand hvirvler og fosser nedover store, skarptskårne klippefragmenter.
Fisken må for alt i verden ikke nå herned! For at forhindre denne potentielle katastrofe, må jeg hurtigst muligt få lagt et godt sidepres på fisken – og jeg sætter derfor i et rask løb nedstrøms, imens jeg gør mit bedste for at samle linen op på hjulet og holde et godt pres på fisken. Umiddelbart ovenover fossen får jeg langt om længe vendt fisken, der nu skifter taktik og slår og vrider sig kaotisk i overfladen. Langsomt men sikkert får jeg bragt fisken mod land, hvor Martin står klar til at assistere med landingen.
Meget kan dog stadig gå galt, for fisken er endnu ikke træt, og for hver gang den ruller forvildet i overfladen føres den yderligere nedefter, hvor fossens frådende vandmasser venter. Det er nu eller aldrig, så jeg presser grejet til det yderste, får fisken bragt helt ind over det lave vand – og i andet forsøg får Martin grebet fisken omkring dens massive halerod og slæbt den ind på bredden. Her kan vi juble over og beundre en mageløst smuk laks på 97cm, som uden tvivl må veje på den rigtige side af 10 kilo. Jeg løfter den smukke fisk op til en række hurtige billeder og nedsænker den så i vandet, hvor den hurtigt genfinder sin fulde styrke.
Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.
En rislende varme skyller ind over mig, da fisken slår udefter mod dybere vand og bliver ét med elven på ny. Tilbage står jeg med en pludselig forståelse af, hvad laksefiskeriet egentlig handler
om. Alt forarbejdet – hvert sirlige kast, hver viljestærke kraftanstrengelse og hvert anspændte indtag leder hen mod det sublime og lades med den største mening. Jeg har tabt min sjæl til laksefiskeriet og ikke mindst til Stora Laxa – stedet, hvor selv den mest fortrøstningsløse laksefisker kan få styrket selvtilliden og få oplevet, hvad laksefiskeri egentlig handler om!
STORA LAXA Elven Stora Laxa i det sydlige hjørne af Island administreres af den islandske laksefluefisker Arni Baldursson og firmaet Lax-A (www.lax-a.net). Lax-A råder over sammenlagt 40 kilometer af Stora Laxa elven, som er et tilløb til den massive gletcher-elv Ölfusá. I alt 10 stænger er til rådighed på elvens fire beats, og alt afhængig af beatet og sæsonen koster en stangmellem
250-700 euro/dag, og lejen er inklusiv overnatning i én af de store, komfortable og velforsynede hytter, der hører til hvert beat. Disse hytter har plads til hen mod 12 overnattende gæster, og de ligger
klods op af elven.
Stora Laxa er blandt de 10 mest produktive lakseelve på Island, og i sæsonen 2013 blev der landet imponerende 1776 laks, hvilket er i omegnen af 2,5 laks per stang/dag. I højsæsonen, som strækker sig fra august til slutningen af september er dagsfangster på 10-15 laks ikke ualmindelige. Her er masser af fisk i elven, og rammer man en periode med nedbør og vandstigning kan fiskeriet eksplodere fuldstændigt. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos Lax-Aper email: lax-a@lax-a.is
Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.
Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.
Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.
jul 24, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS
Kim Sørensen med endnu en blank laks, der faldt for hans sublime nedstrøms teknikker.
Det’ da lige så let som at klø sig i nakken – eller hvad? Men har du først prøvet at blive totalt udfisket af dine kammerater med »præcis samme teknik« som dig, vil du nok skifte mening. Følg med Flemming Holm og Kim Sørensen til åen og få en masse fede tips til dit nedstrøms vådfluefiskeri efter laks og havørred.
AF ERIK TVESKOV
DET VÆRKER I HELE KROPPEN efter en uges fiskeri, men det kan ikke hjælpe noget, når der nu bliver taget fisk både på valdet vi fisker på og længere oppe i elven. Kammeraterne har taget fisk – pæne havørreder efter norske forhold, og et par laks har også været oppe at vende. Jeg har til gengæld ikke mærket det mindste.
Vi er lige begyndt at fiske i skumringen, og min kammerat har storsindet ladet mig gå forrest nedover havørredstryget. Han har tilmed været så flink at udpege hvilken flue, han ville bruge, hvis det var ham. Nu skal det være… Men gæt selv hvem der kroger en 65 cm lang sølvblank skønhed lige bag ved mig… Teknikken vi bruger er den samme med 45 graders kast, en enkelt mendning og derefter lidt nøkken med stangspidsen. Jeg er en slagen mand.
Mangler du lige som jeg også lidt mere Xfactor i dit fiskeri – og render dine kammerater jævnligt og tager fisk, lige hvor du har fisket, så læs videre og drag nytte af 65 sæsoners hårdt tilkæmpede erfaringer fra to af landets mest erfarne herrer, når vi snakker strømvandsfiskeri efter laks og havørred på nedstrøms vådflue.
Korte skydehoveder er perfekte til vores danske åer og giver mere fisketid siger Kim.
KIM SØRENSEN fra Holstebro er kendt for sine meget flotte lakse- og havørredfluer, der har været vist i Fisk & Fri flere gange før. Og så var der selvfølgelig lige den fluefangede storlaks på 20,1 kilo fra hjemmevandet… Kim stillede glad op til en lektion ved Storåen midt i lakse-primetime og delte rundhåndet ud af sine tips til, hvordan man undgår, at gå i fælden med bare at fiske mekanisk skridt efter skridt ned over åen.
– På mange af de pladser, jeg fisker i Storåen, står fiskene ved modsatte bred, fortæller Kim og fortsætter. – Jeg bruger et kort og kompakt Guideline-skydehovede på min tohandsstang, og det giver mig klart mere fisketid, da jeg kan fiske pladserne hurtigt og effektivt af.
Jeg bruger belastede fluer, da jeg mener, det er vigtigt at få fluen ned til fisken med det samme. Jeg kan nemlig bedst lide at fiske fluen, så den præsenteres med bredsiden til fisken, og derfor kaster jeg temmelig meget på tværs af strømmen.
Kim demonstrerer, hvordan han på en effektiv og elegant måde har skudt sig ind på sin kastelængde – samt kan lægge fluen meget tæt på modsatte bred. – Jeg har også en idé om, at fisken bliver vækket, når sådan en belastet flue lander med et lille plask lige over hovedet på den, fortsætter Kim. – Jeg oplever tit, at det er lige efter fluen er landet, at den bliver taget med et brag. Sidst, men ikke mindst, vil jeg meget gerne have, at der er fart på fluen, når den svinger lige foran snuden på fisken. Laksen er en rovfisk og er vant til at byttet prøver at flygte. Hvis en flue kommer tøffende lige så stille parallelt med fisken, som er det der sker, når rigtig mange kaster lange skrå nedstrøms kast og derefter måske oven i købet mender linen opstrøms – ja så sker der ofte det, at der intet sker… – Jeg vil tvært imod helst have, at det er fluen, der kommer først ind over fisken, og så skal den simpelthen vække fisken til at tage fluen, slutter han.
Kim slår sine folder ved Storåen til fortrydelse for mange en storlaks.
FLEMMING HOLM fra Haderslev er godt kendt af de fleste, der fisker i Ribe Å og Gelsåen. Hans væg hjemme i grejhulen er plastret til med fotos af ham selv med store fisk, hvoraf flere af dem hænger i udstoppet tilstand på væggen. Flemming har desuden fisket mange af de store elve i Norge og Sverige med gode resultater. Vi mødtes på en af de få stille aftener, der har været i år ved Gelsåen, hvor han forsøgte at banke lidt vådfluevisdom ind i min knold.
Flemming fisker ligesom Kim mest med tohåndsstang, da han synes, det giver en langt bedre linekontrol. Desuden gør det, at han lettere kan presse havørrederne ud af grøden, hvis de går ind og borer sig fast under egen bred.
Gelsåen og Ribe Å er dyb mange steder, og det er ikke alle steder man kan bunde. Modsat mange andre bruger han udelukkende en flydende dobbelttaperet line på sin tohåndsstang, og det gør han faktisk hele sæsonen. – Jeg kan godt lide at se fiskene ved overfladen, fortæller Flemming og uddyber. – Det med en stor bule og henter fluen, som er helt fantastisk. Mine kammerater og jeg har fundet ud af, at fiskene faktisk kan se eller mærke fluen, selv når åen er gået over sine bredder og vandet er grumset. Fiskene kommer og henter fluen, hvis de vil have den. Grunden til at jeg bruger en dobbelttaperet line, er at den falder blødt på vandet i forhold til andre liner.
Et besøg i Flemming Holms fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.
Flemming demonstrerer, hvordan han med enkle og effektive underhåndskast lægger linen skråt nedstrøms til modsatte bred og lader fluen svinge over. Det er tydeligt, hvordan han gennem årene har lært at minimere den energi, han bruger til at kaste og i stedet, ligesom Kim, bruger kræfterne på at placere fluen helt ovre ved modsatte bred og koncentrere sig om dens gang i vandet.
– Det er stort set kun ved modsatte bred, jeg får mine fisk, fortæller Flemming og forklarer. – Jeg er helt overbevist om at det lille plop, som fluen giver, er med til at vække fisken. Det er som om den tænker »hov hvad er det for en forstyrrer der kommer her på min plads – den skal jeg op og se nærmere på«. Somme tider kan man se, hvordan både laks og havørreder henter ting på overfladen, der kommer drivende. Når de er i det humør, så er det bare med at få sendt en flue ud til dem, tilføjer han.
KAST OG INDTAG. Når Kim har lagt sit kast over bruger han som regel nymfegreb til at tage fluen hjem med. Ikke mindst når fluen er svunget hele vejen over, er det vigtigt at give den liv og faktisk fiske den op imod en selv med nymfegreb. Det giver en del fisk, som måske er fulgt med ind uden at tage, mens fluen svingede, men også fisk som måske står ved egen bred og først opdager fluen, når den når herind. – Specielt havørrederne lader sig overliste af nymfegrebet, afslører Kim.
Selv ikke den mest alsidige flueæske kan hjælpe dig, hvis du ikke har styr på dine nedstrøms teknikker.
Flemming fisker derimod sin flue helt passivt, første gang han lader den svinge over. Hvis han får en reaktion fra fisken og den refuserer samt går tilbage til sin plads, så laver han lynhurtigt et nyt kast til fisken. Han demonstrerede det, den aften vi fiskede sammen ved Gelsåen, og det var vitterligt bare et lynhurtigt bagkast og så ud med fluen igen til den samme fisk. Som regel tager fisken nu fluen. – Indimellem sker det, specielt med havørrederne, at de bare følger efter fluen, forklarer han. – Så er det med at holde tungen lige i munden. Jeg begynder ikke at tage line ind, som der er mange der ellers gør, nej jeg går simpelthen baglæns og trækker fluen med opstrøms. – På den måde har jeg prøvet at gå op til 10 meter med en fisk lige i hælene på fluen, indtil den tog, smiler han. Hvis jeg i stedet havde stået og trukket line ind, havde jeg skræmt den fisk.
– HVIS JEG HAR HAFT EN FISK OPPE og kigge til fluen i første kast, og den så ikke kommer i andet kast, så venter jeg gerne i fem minutter, inden jeg viser den en ny flue, forklarer Flemming. – Når det er sagt, så mener jeg ikke der behøver at være så mange dikkedarer omkring fluevalget. Min sølv og sorte flue er den flue, jeg tager næsten alle mine fisk på. Den startede vel egentlig som en Glimmermuddler, men på et tidspunkt droppede min ven, Otto Wøhlk muddlerhovedet på den, og den flue har jeg godt nok fanget mange fisk på. Hvis ellers de er i humør til det, så hugger de på næsten hvad som helst, så det er ikke meget energi jeg bruger på fluevalget. Jeg har også fluer med noget lilla i, fordi jeg har ladet mig fortælle, at det er den sidste farve, der forsvinder om natten, smiler han.
Tohåndsstangen er Kims foretrukne våben, men senere på sæsonen kan han sagtens finde på at fiske stribende fluer med enhåndsstangen.
Kim bruger rigtig meget sine fluer i gule og orange nuancer, da de passer rigtig godt til Storåens vandfarve, specielt først på sæsonen. – Senere på sæsonen skifter jeg dog over til mere diskrete fluer, efterhånden som vandtemperaturen stiger, afslører han. Noget længere henne på sæsonen tager jeg også hul på en anden teknik, som er specielt god på de stræk af Storåen, der er lavvandede, og hvor der vokser meget grøde. Så er det den tid, hvor jeg finder min enhåndsstang frem og fisker med hitch’ende fluer. Det har givet mig nogle fantastiske oplevelser på pladser, hvor man ellers ville gå i bunden med det samme. – Det kan jeg virkelig anbefale, da det giver nogle spektakulære hug, slutter Kim.
– En ting, som jeg savner fra de gamle dage, inden vi fik de mange særregler i forhold til laksene, er at kunne fiske med to fluer på forfanget, pointerer Flemming. – Det er selvfølgelig farligt, da den ene flue er fri til at kunne sætte sig i grøden, men jeg har godt nok haft mange gode oplevelser, hvor jeg er sikker på, at det er kombinationen af en stor og farverig flue sammen med en mere diskret flue, der har gjort udslaget, runder Flemming af.
jul 4, 2020 | Artikler, LAKS, Sponsoreret, Trolling, Trolling efter laks, Video
Svenske Pelle Karlsson fra Team Garmin har været med siden trollingfiskeriets begyndelse, og med hele ni laks over 20 kilo fanget fra sin båd er han er en af de absolut mest erfarne laksetrollingfiskere i Skandinavien. Fisk & Fri er taget et smut med på Hanøbugten for at aflure trollinglegenden en solid stak tricks, der giver dig markant bedre kort på hånden, når du selv skal prøve kræfter med storlaksen fra din egen båd.
På turen kigger vi nærmere på, hvordan du bruger din marineelektronik til at finde fiskene under forskellige forhold – samt hvordan du kan anvende eksempelvis Garmin Panotix til ikke blot at spotte fiskene, men også til at se dens reaktioner på din agn – live mens du fisker. Efter denne yderst lærerige lektion går vi i dybden med de forskellige agn, blink og teknikker, der giver dig størst chance for en storlaks under forskellige forhold. Og så fanger vi selvfølgelig også en håndfuld flotte laks undervejs.
Du kan læse meget mere om Pelle Karlsson i denne artikel på fiskogfri.dk.
jun 5, 2020 | Artikler, Biologi, Fiskeri - generel viden, LAKS
I Skjern Å findes der heldigvis ikke Gyrodactylus, men blot mere uskyldige havlus, som du kan se på denne laks, der lige er steget op fra havet.
Den frygtede lakseparasit Gyrodactylus salaris kan udradere en laksebestand i et helt vandsystem, hvis der er tale om den patogene – eller sydomsfremkalende – form. Det har man vidst længe, men man har en tendens til at glemme gammel viden. Så pas på, når du fisker i fx Mørrum eller nogle af de norske elve, hvor denne parasit i sin patogene form findes. Den kan nemlig spredes til vores egne lakseåer – og ødelægge dem, hvis ikke man passer på.
AF JOHAN WEDEL NIELSEN, BIOLOG
En fluefisker fanger en flot laks i Mørrum, lander den i sit fangstnet og sætter nænsomt fisken ud. men i nettet har sat sig en Gyodactylus salaris af den sygdomsfremkaldende form. Dagen efter fisker samme lystfisker i Skjern å og er heldig at fange endnu en laks. Det endnu fugtige fangstnet findes frem, og det lykkedes at lande og genudsætte endnu en flot laks, hvorpå den potentielt patogene parasit fra Mörrum nu har sat sig. Efter nogle år uddør laksen i Danmark, og trods af flere forsøg på at udrydde den nyligt introducerede patogene Gyrodactylus ved at sprede gift i hele å systemet, så lykkedes det ikke, for parasitten overlever hver gang i små bække. Til sidst må man opgive, og laksen er tabt for evigt. Dette er et fuldstændig realistiske skrækscenarie, der kan udfolde sig, hvis man ikke træffer de rigtige forholdsregler, når man har fisker forskellige laksevande og flytter imellem dem.
Hvis man ikke kender til Gyrodactylus salaris lyder det lidt overdrevet, at et enkelt fugtigt fangstnet kan udrydde de danske laks, men det er desværre ikke en overdrivelse. Gyrodactylus i en ikke sygdomsfremkaldende version findes iøvrigt i forvejen i begrænset omfang i Skjern Å. Det er den patogene form fra Norge og Sverige, vi skal sørge for ikke kommer ind i vores vande.
Gyrodactalus – den norske historie
I Norge betød udbygningen af vandkraft, at laksebestanden i mange elve blev decimeret eller udryddet, som det er sket så mange andre steder. For at opretholde laksebestanden blev kraftværkerne pålagt at udsætte laksesmolt. I 1974 besluttede man at udsætte svenske laksesmolt fra Østersøen i elven Vefsna, og det var dumt.
Østersølaksen er nemlig resistent mod Gyrodactylus, da parasitten er naturligt hjemmehørende i Østersøen. Det betød, at de udsatte laksesmolt tog parasitten med sig til Vefsna, hvor de lokale atlanterhavslaks ikke er tilpasset gyrodactylus. Bestanden af laks i Vefsna blev derfor udryddet, og Gyrodactylus blev spredt til over 50 elve. Ofte ved man ikke, hvordan Gyrodactylus er blevet spredt, men lystfiskere har helt sikkert flere gange været med til at sprede parasitten pga uvidenhed om faren.
Johan Wedel Nielsen er biolog og arbejder med akvakultur.
Da man efterhånden fandt ud af, hvad der ødelagde laksebestandene, gik den norske regering i gang med at forsøge at udrydde Gyrodactylus. Dette er primært foregået med rotenon, en kraftig fiskegift, for uden vært ingen parasit. Det er voldsomt at forgifte et helt vandsystem for at slå alle laks og ørred ihjel, for selv den mindste lille bæk kan holde fisk og virke som reservoir for Gyrodactylus. Flere forsøg på at udrydde parasitten i elvene er da også slået fejl, og så har hele massakren har været til ingen nytte.
Status er nu, at 32 elve er raskmeldt og 18 elve er smittede i Norge. Af de 18 smittede er de 11 behandlede og man venter nu og ser, om parasitten er væk. De sidste 7 elve er omkring de to store vandsystemer Driva og Drammen. Både Driva og Drammen skal behandles med rotenon, om end der foregår en kraftig diskussion, om det kan gøres med mindre drastiske midler som kloramin eller aluminiums ioner, som begge kan slå Gyrodactylus ihjel uden at slå laksen ihjel. En ting er sikkert: Når først man begynder at pumpe palletanke med rotenon ud i elven så skal man sørge for at slå alt ihjel, for ellers er det hele spildt.
Gyrodactylus er egentlig et fascinerende dyr, den kan dele sig ukønnet, så der skal ku én enkelt parasit til at skabe en bestand. Man kan se det lille foster af den næste generation inden i en gravid Gyrodactylus. Men inden i fosteret er allerede skabt den næste generation, for fosteret er gravid inden fødslen! For at fasthæfte sig til laksen har Gyrodactylus 16 små kroge, som den bruger til at hæfte sig fast. Når den flytter sig afsted over laksen laver den 16 små huller hver gang. Udover disse huller spiser parasitten laksens hud og slimlag, og efterhånden dør laksen af ødelæggelsen af dens hudoverflade samt sekundære infektioner.
Den russiske forbindelse med Gyrodactalus
Det sidste nye fra gyrodactylus fronten er, at parasitten desværre er kommet til Rusland, nærmere bestemt Pak og Shovna i nedre Tuloma bassinet tæt ved Murmansk på Kola halvøen. Dette er meget trist udvikling, da det bliver vanskeligt at udrydde Gyrodactulys i Rusland. Parasitten kan nemt spredes til andre elve på Kola eller to de to mega floder Pechora og Severnaja Dvina der sandsynligvis er Europas to vigtigste laksefloder. Du kan læse mere om dette i den nye ICES rapport, der går i dybden med status af de forskellige laksebestande i Europa.
Det er egentligt meget nemt at undgå Gyrodactylus i Danmark: Alle lystfiskere skal bare lade være med at importere den fra Østersø området, Norge eller Kola. Parasitten er meget følsom overfor udtørring eller frostgrader. Derfor sørg for at tørre alt dit udstyr meget grundigt efter at have fisket laks i et område og skal fiske i et nyt vandsystem. Alternativt kan man fryse det ned -18C i en kummefryser. Gør det og glemt det aldrig. Så slipper vi for at skulle til at tippe en tankvogn rotenon i Skjern å.
