Høj vandstand ved Sandskreddet – en af de klassiske pladser på Bjerringbro-strækket.
Gudenåen, hvor vandet er blevet meget mere klart de seneste år, byder på et fantastisk fiskeri efter både laks og gedder. Vi har taget en tur til åen og taget en snak med Langå – samt Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening.
AF ERIK TVESKOV
GUDENÅEN ER BLEVET SPRITKLAR. De sidste 10-15 år har den invasive art vandremuslingen, gjort at vandet i Gudenåen er klaret op nedenfor de store søer. Nu til dags kan man derfor se bunden af Gudenåen selv på de steder, hvor der er flere meter dybt, og det er muligt at se fiskene, hvis man er heldig. Det giver et spændende fiskeri, men også udfordringer for fiskerne. Vi har snakket med Per Frost Vedsted, næstformand i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening og Lars Kielsgaard fra Langå Sportsfiskerforening der, fortæller om fiskeriet og giver tips til din første Gudenåtur.
Fiskesæsonen på Gudenåen
– På Bjerringbro-vandet starter vi allerede 15/1 med fiskeri efter grove strømvandsgedder, fortæller de. – Det er kun for vores medlemmer, hvor specielt nogle af vores juniorfiskere gør det rigtig godt. Hvis vi får godt med varme i marts, så starter laksefiskeriet som regel allerede her. Forårsfiskeriet kan være rigtig godt og kan give den slags fisk alle lystfiskere går og drømmer om.
– Hen på sommeren bliver det mere udfordrende, når grøden står højt og temperaturen stiger. Hen på sensommeren/efteråret, når temperaturen dropper, svinger fiskeriet sig igen op, og der kan gøres nogle virkelig gode fangster. På Langåstykket starter vi op i marts måned for medlemmer, men som dagkortfisker skal du hen i april. Forårsfiskeriet har givet imponerende fisk igennem tiden, men der gøres fangster jævnt fordelt på hele vores sæson, og vi lander som regel på 4-500 laks hver sæson, siger Lars.
Morten Holm, en af Gudenåens flittigste og dygtigste fiskere, viser igen hvordan det skal gøres.
Klarere vand på grund af vandremuslingerne
– Det klare vand, efter vandremuslingerne har invaderet Gudenåen, har gjort, at vi nu kan se bunden, og at grøden er vokset meget op, fortsætter de. – Det gør fiskeriet lidt vanskeligt midt på sommeren, men som regel er der frit i strømrenden midt i åen. Det er muligvis også en medvirkende årsag til, at det er svært at fange en havørred nu til dags, da de måske simpelthen står og putter sig i grøden uden for vores rækkevidde. – Det har givet langt bedre levevilkår for fiskene med flere muligheder for skjul nede på vores stykke understreger Lars.
– Som lystfisker skal man dog ikke lade sig afskrække. Nu til dags sættes der laks ud med oprindelse i Storåstammen. Kan det mærkes på fiskeriet, spørger jeg?
– Fiskeriet har ændret sig, så der er flere store blanke forårslaks, fortæller Lars, men det er vi ikke ligefrem kede af! – Storå har samme veterinære status som Gudenåen, og det er vi godt tilfredse Nu avler Danmarks Center for Vildlaks videre på de fisk, der vender tilbage til Gudenåen, og der sættes ca 100.000 laks ud hvert år i april. De elfisker moderfisk hvert år, og det er nemt at skaffe de fisk, der skal til.
Havørreden fredet
– Vi har fredet havørreden, og har sat gang i et projekt sammen med kommunerne, DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor vi vil belyse årsagerne til nedgangen, siger Perog Lars. – Fra Lilleåens udløb og opefter er havørreden simpelthen fredet. Vi har kunne konstatere, at der selv i et vandløb som Tjærbækken, hvor der har været en meget god opgang og desuden lavet meget grundige undersøgelser af ørredbestanden, er sket en kraftig tilbagegang.
Denne laks tog en mikrorørflue fisket med L-rig få cm under overfladen. Bundskrab med hurtigtsynkende liner var før i tiden det eneste saliggørende, men med
det klare vand åbnes der for andre muligheder.
– Vi har lavet en masse vandløbsrestaurering i de små tilløb, og alligevel oplever vi denne nedgang, som vi synes er stærkt bekymrende. Vi kan konstatere, at der specielt i kolde vintre er et stort rykind af skarver på fødesøgning selv i de små tilløb. Om det er hele forklaringen vides ikke, men det kan projektet forhåbentlig give os svar på.
Lær Gudenåen og dens fisk at kende
– Hvis man er helt grøn i Gudenåfiskeriet, vil jeg klart anbefale, at man melder sig ind i vores forening, siger Per. – Vi har hvert forår nogle ture, som vi kalder ”Kend dit fiskevand”, hvor du kan komme ud med erfarne folk fra foreningen. Her er ikke så meget hemmelighedskræmmeri, som man måske oplevede før i tiden. Vi vil typisk anbefale folk at starte fra Bjerringbro og fiske sig ned imod Ulstrup.
– Snak med de medlemmer du møder undervejs. Folk hjælper hellere end gerne hinanden til at få en god oplevelse ved åen. På Langå stykket, vil jeg anbefale folk at starte på gul eller grøn zone. Husmandsbrinkerne, aborrehullet, jernbanesvinget eller brændenældesvinget er et godt udgangspunkt. Kontakt gerne foreningen eller spørg på en af campingpladserne. De giver hellere end gerne gode råd med på vejen. Men jeg vil også sige, som vores gode kolleger på Bjerringbro stykket, at man bare skal snakke med folk, der er ved åen.
Hvordan skal men fiske?
– Mange bruger rejer til fiskeriet efter laksene her på Bjerringbrostykket, siger Lars – og dette fiskeri giver hvert år nogle imponerende blanklaks. Grejet er det samme, som hvis man vil spinnefiske, det vil sige en god kraftig spinnestang på 9-10 fod, hjul i størrelse 3-4000 og minimum 0.35 mm nylon eller kraftig fletline på fx 0,17-20mm.
– Spinnefiskeren kan med fordel fiske med Mepps spinnere i str. 5 til både op- og nedstrøms fiskeri. Min egen favorit er en Mepps i sølv, men smag og behag er jo som bekendt forskellig. Jeg fisker dog mest med flue. Når der fiskes med flue, skal den helst ned og vifte laksen om næsen, og til det formål findes der mange velegnede liner med hurtigtsynkende spidser.
– Lette tohåndsstænger eller switchstænger passer perfekt til vores fiskeri, siger Per. – Faktisk kan man bruge det samme grej, som man typisk tager med til Norge. Jeg bruger mest rørfluer men går ikke ret meget op i, hvad det er for et mønster. Uldsokken går man sjældent galt i byen med. Hvad der er langt vigtigere er at have fluen i vandet fremfor at stå og skifte flue i tide og utide, slutter Per.
Spinnefiskeri på Langåstykket
– På Langåstykket fisker spinnere rigtig godt i både op- og nedstrøms retning, fortsætter Lars. – Mepps i str. 5 er en vinder og det samme er de tunge spinnere af FC-typen. Spinflue er også meget populært, hvor man simpelthen binder en kort tafs til et slaskebly eller lignende og en længere tafs til fluen.
– Rigget kastes tværs over, hvorefter man lader fluen svinge tværstrøms, mens den kilder fiskene om snuden. Vægten på blyet er typisk 15-30 gram – afhængig af strøm og dybde. Men efter, at vandet er blevet så klart, kan det faktisk godt lade sig gøre at lokke laksene til overfladen på fluestangen. Prøv for eksempel strækket ved Åbro til dette fiskeri, slutter Lars.
En god stak regnorm, toppet rød uldgarn, er lakseguf på alle tider af sæsonen.
Efter gedder med fluestangen
– Vores strømvandsgedder er et helt kapitel for sig, fortæller de. – Geddeflue er blevet rigtig populært, og det giver nogle muligheder på en årstid, hvor der ellers ikke er så mange andre muligheder. På Bjerringbro stykket er det dog kun for medlemmer, men det er da en god grund til at melde sig ind, slutter Per grinende. – Her på Langåstykket har vi også fint geddefiskeri fra sæsonstart, og geddefluefiskerne har også her rigtig gode muligheder. En god stor flashflue og en kraftig enhåndsstang giver masser af god sport, slutter Lars.
