dec 20, 2020 | Artikler, Miljø og debat, SANDART
Over det sidste halve år har Fisk & Fri sat et knivskarpt fokus på den fagligt kritisable forvaltning af sandarten i Danmark – samt hvad man kan gøre for fremover at skabe bedre forhold for denne fantastiske sportsfisk. Vi har hørt hvad Danmarks Sportsfiskerforbunds nye formand Torben Kaas´s mener om sagen ud fra et overordnet politisk synspunkt – samt følger op med en biologisk perspektivering af DSF´s politik i januar 2021.
AF JENS BURSELL
SANDARTEN – og forvaltningen af den, har været omdrejningspunkt for en række artikler her på fiskogfri.dk i 2020. Eftersom Danmarks Sportsfiskerforbund har stået uden formand en stor del af året der gik, har det rent lavpraktisk – og meget forståeligt – været svært at få en konkret udmelding fra DSF omkring problematikken.
I september blev Torben Kaas valgt som ny formand for DSF, og siden da har han haft et stykke tid til at komme godt ind i det nye og vigtige embede som repræsentant for de danske lystfiskere.
Vi har bedt ham om at taget et kig på de debatartikler, der har været publiceret på fiskogfri.dk – og med udgangspunkt i dette, har vi stillet ham en række indledende spørgsmål:
Skal alle arter forvaltes ud fra de samme grundprincipper?
FISK & FRI: Mener DSF, at alle hjemmehørende danske arter skal forvaltes efter samme grundprincipper? Skal de principper der bruges til at bedømme hvorvidt en art er hjemmehørende eksempelvis være ens og bedømt samme zoogeografiske skala?
TORBEN KAAS: Jeg er ikke helt sikker på, hvad en zoogeografisk skala er for en, men alle arter skal behandles ud fra de samme principper, som handler om at bevare og fremme naturlige bestande, der hvor de er hjemmehørende.
FISK & FRI: Med samme zoogeografiske skala menes, at hvis man vælger, at en art dokumenterbart skal have været naturligt forekommende i et givent vandsystem for at man kan udsætte/re-introducere den der, så bør det samme princip om geografisk skala for bedømmelseskriteriet også gælde for andre arter, forudsat at de har eller har haft de samme potentielle muligheder for naturlig spredning til vandet.
FISK & FRI: For at man kan snakke om, at en art er hjemmehørende – skal den dokumenterbart have været i et givent vandsystem? – eller er det nok, at det vandsystem hvor man vil udsætte arten i, er inden for et område, hvor arten ville eller selv vil kunne have spredt/sprede sig til selv – dvs at udsætningsstedet er inden for artens naturlige zoogeografiske spredningspotentiale?
TORBEN KAAS: Jeg synes, det er svært at kaste sig ud i spekulationer om, hvilke områder forskellige fiskearter ville kunne sprede sig til. Hvis en art findes eller har fandtes på en lokalitet uden at være udsat, så er den hjemmehørende, og så har vi et ønske om at passe på den.
FISK & FRI: Vi vender retur med en diskussion af dette emne i del 2 af artiklen.
Sandarten er en hjemmehørende og naturligt forekommende fiskeart i hele SØ-Danmark.
Er sandarten hjemmehørende i Danmark?
FISK & FRI: Regner DSF sandarten som en hjemmehørende art i Danmark? Hvis ikke – hvorfor? RED SANDARTEN – STOP DTU AQUAS ”MAGTMONOPOL” – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)
TORBEN KAAS: Sandarten er hjemmehørende i mange danske vande.
FISK & FRI: Anderkender DSF, at sandarten ikke er invasiv. Hvis DSF mener den er invasiv – begrund venligst.
TORBEN KAAS: For at en art er invasiv skal den dels ikke være hjemmehørende og dels sprede sig ukontrollabelt på bekostning af andre arter. Ingen af delene er tilfældet for sandart.
FISK & FRI: Mener DSF, at sandarten skal have samme forvaltningsstatus som fx ørred – hvis ikke, begrund venligst.
TORBEN KAAS: Sandarten skal forvaltes efter de samme principper som alle andre arter. For hjemmehørende arter betyder det, at vi har en opgave med at fremme dens population på lokaliteter, hvor den er truet eller udryddet. I den forstand er der ikke nogen forskel på forvaltningsprincipperne for fedtfinnefisk og for sandart men i praksis skal fedtfinnefisk og sandart håndteres helt forskelligt for at nå det samme mål om bestandsfremgang.
FISK & FRI: Mener DSF, at man skal fremme sandartbestandene inden for dens naturlige udbredelseområde – dvs alle vandsystemer der tidligere har udmundet i Ancylussøen, Danaelven eller brakvandsområdet ud for Danaelvens udløb i Kattegat?
TORBEN KAAS: Vi mener, at enhver art, som er naturligt hjemhørende i et område, har krav på at være i det pågældende område. Er en art uddød af naturlige årsager i nogle vande, så mener jeg, naturen har talt, og at den ikke længere er hjemmehørende i de vande.
FISK & FRI: Vi vender retur med en diskussion af netop dette emne i del 2 af artiklen.
Skal bestandene af sandart fremmes?
FISK & FRI: Vil DSF arbejde for bedre sandartbestande i alle de søer hvor de pt findes – inklusive de søer der ikke er omfattet af pkt. 6 – eksempelvis en del jyske vande, som dog stadig inden for artens naturlige spredningspotentiale – eksempelvis via fuglespredning.
TORBEN KAAS: Hvis en bestand af sandart eller andre fisk er negativt påvirket af menneskelig aktivitet, så har vi en opgave med at hjælpe den på fode igen. Det er en kerneopgave for DSF. Sandarten findes allerede i en del jyske vande, og trues den der, så interesserer vi os for det. Spreder den sig til nye vande, så skal vi også passe på den der, men det er ikke vores opgave at flytte rundt på arterne.
Fiskeri efter sandart med levende agn er super effektivt.
FISK & FRI: Der har så vidt vides ikke været brugt fisketegnsmidler på sandarten nogensinde – er det ikke på tide med et projekt som gavner sandarten, der jo er en af vores vigtigste rovfisk? Det kunne eksempelvis være ved at restaurere gydebanker eller udsætning af fisk for at kickstarte bestande?
TORBEN KAAS: Der er generelt ikke brugt ret mange penge fra fisketegnsmidlerne på at fremme fiskeriet i søer. Dog er der brugt penge på kortlægning af vandringer af fredfisk, skarv og søhåndbog. To vigtige grunde til, at der ikke er brugt penge på sandarter er, at restaureringsprojekter generelt ikke giver så meget mening i søerne, og at søernes fiskearter reproducerer sig langt hurtigere end ørreder og laks og derfor ikke på samme måde har brug for støtteudsætninger, når først de fysiske vilkår er i orden. Er en sø i god balance, så genetablerer bestandene sig meget hurtigt. Men de steder, hvor vi kan gøre noget med fisketegnsmidlerne, der skal vi gøre det. Du nævner gydepladser og støtteudsætninger, og begge dele er forslag, vi meget gerne vil kigge nærmere på. Jeg har været i dialog med parterne i §7-udvalget, som rådgiver ministeren om anvendelsen af fisketegnsmidlerne, om det, og flere af medlemmerne var positive overfor tankerne. DSF har desuden i §7-udvalget netop fået opbakning til et projekt, hvor vi skal se på den økonomi, der er forbundet med fiskeriet i søerne for at starte debatten om, hvordan vi får lystfiskerne mere på lystavlen i forhold til erhvervsfiskerne. Den slags er efterspurgt af en del søforeninger, som hellere vil gå den vej end via støtteudsætninger.
FISK & FRI: Hvorfor skulle restaureringsprojekter ikke give mening i søer. Her er fiskene jo på samme måde afhængige af fx egnede gydeområder – præcis som ørred eller laks?
TORBEN KAAS: Enig. Der kan sagtens være projekter med restaurering af søbunden, som kan være interessante. Mit budskab er, at for søerne er vandkvaliteten det vigtigste parameter, mens de oplagte fysiske restaureringsmuligheder er færre.
FISK & FRI: Den store lakseundersøgelse lavet af DTU og DCV viser jo, at habitatforbedring er den helt store nøglefaktor for at få laksebestandene op. Og det samme har vist sig for ørred – er der fri passage og egnede gydehabitater i de rigtige mængder, så kommer ørrederne hurtigt igen. Kan du forstå, hvis ovenstående set med søfiskerøjne virker som en god undskyldning, for ikke at have gjort noget for søernes tilstand i årtier?
TORBEN KAAS: Nej.
FISK & FRI: Hvorvidt der overhovedet er lovhjemmel til at foretage projekter som ”vandring af fredfisk” og ”Søhåndbogen” efter Fiskerilovens §61 for Fisketegnsmidlerne kan i høj grad diskuteres – og det er næppe projekter, der har hjulpet bestandene af rovfisk i søerne. Eksempelvis rådgiver DTU Aqua i søhåndbogen til hård befiskning af sandart, hvilket næppe har gavnet populationerne. I praksis er der således brugt forsvindende og uforholdsmæssigt lidt på søerne, set i forhold til for mange der dyrker dette spændende fiskeri. Vi vender retur med en diskussion af dette emne i del 2 af artiklen.
En flot sandart taget på en flådfisket levende skalle.
Erhvervsfiskeri efter sandart
FISK & FRI: Mener DSF, at det gavner en sandartbestand eller søens økologi generelt at befiske den hårdt, når der er en stor årgang? Hvis ja – dokumenter venligst med afsæt i videnskabelig litteratur (originalkilder), hvordan det skulle gavne bestanden og dens baseline niveau.
TORBEN KAAS: Jeg tror ikke, det gavner nogen bestand af nogen art, at man udrydder en stor del af den, uanset om det sker med garn eller fiskestang.
FISK & FRI: Hvis dette er DSF holdning, vil vi så komme til at se DSF så konfrontere DTU Aqua med det problematiske i at de anbefaler hård befiskning af gode sandartårgange? – så vi kan få denne problematiske rådgivningspraksis ændret?
TORBEN KAAS: Det gør vi allerede.
FISK & FRI: Det lyder godt, vi glæder os til at høre, hvad de kommer frem til.
Sandart på Arresø og Tissø
FISK & FRI: Anderkender i, at hård erhvervsbefiskning af sandarterne på hhv Arresø og Tissø i hhv starten af 00´erne og tiden omkring 2014-16 har bevirket mere uklart vand i disse søer? RED SANDARTEN – OG FÅ MERE KLART VAND – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)
TORBEN KAAS: Jeg kender ikke til tidsserier over sigtedybden i de to søer, men anerkender at ubalance mellem søernes rovfisk og fredfisk kan forringe klarheden af vandet. For mig lyder det sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem hård befiskning af sandarterne og så sigtedybden i det pågældende vand.
FISK & FRI: En tidsserie findes i netop den artikel vi linker til i starten af dette spørgsmål – og den er lavet på baggrund af MSTs officielle data, der er offentligt tilgængelig for alle via www.odaforalle.dk
TORBEN KAAS: Fangsterne fra de to søer i den periode, du refererer til, er ikke angivet i artiklen. Det er derfor svært at afgøre, om fiskeriet efter sandart er den afgørende faktor på ændringen i sigtedybden. Jeg anerkender som ovenfor anført dog princippet.
FISK & FRI: Tidspunktet for de rekordhøje fangster fra erhvervsfiskeren i Arresø kan du læse om i Fiskeatlassets sandartafsnit samt i Fiskeristyrelsens data for erhvervsfangster, som DTU Aqua linker til i Søhåndbogen i afsnittet om sandart. De rekordhøje fangster af sandart kommer i kølvandet på bestandspeaken – og efterfølges af markant mere uklart vand efter nedfiskningen.
Flere rovfisk giver mere klart vand
FISK & FRI: Mener DSF det er vigtigt at nå målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiver inden 2027?
TORBEN KAAS: Ja
FISK & FRI: Er DSF enige i at fjernelse af store mængder rovfisk betyder risiko for mere uklart vand – og dermed en situation, der gør det sværere at nå målsætningerne i EU’s Vandramme direktiver?
TORBEN KAAS: Ja
FISK & FRI: I Arresø har erhvervsfiskeren fået forlænget sin koncession, hvilket betyder, at han har gode muligheder for at fiske sandartbestanden helt i bund inden udgangen af 2021. Vil DSF helt konkret arbejde på at der skal sættes begrænsninger på erhvervsfiskerens fangster i 2021 – samt at erhvervsfiskeriet efter alle arter stopper med udgangen af 2021?
TORBEN KAAS: DSF arbejder for det mål, at der ikke skal fanges fisk af erhvervsfiskere i de danske søer i fremtiden. Erhvervsfiskeri i søer er en anakronisme, og det giver ikke mening i 2020. Jeg er ikke sikker på, at et forbud mod erhvervsfiskeri er den korteste vej til det mål, fordi rettighederne til at fiske med redskaber er knyttet til lodsejernes ejendomsret, som er noget nær ukrænkelig. Vi afsøger derfor andre muligheder i form af omsætningsforbud, daglige fangstbegrænsninger, forbud mod bestemte redskaber o.l. for at nå det samme mål.
FISK & FRI: Nu spørger vi i dette spørgsmål specifikt til Natura 2000 området Arresø, hvor fiskeretten ejes af staten og ikke private – og hvor NST jfr kontrakten faktisk kan lægge begrænsninger på fiskeriet, hvis der kan argumenteres derfor af biologiske årsager. Ovenfor anderkender DSF, at der er gode biologiske grunde til at stoppe erhvervsfiskeriet (?): Vil DSF helt konkret arbejde på, at der skal sættes begrænsninger på erhvervsfiskerens fangster i Arresø 2021 – samt at erhvervsfiskeriet efter alle arter stopper med udgangen af 2021 i Arresø?
TORBEN KAAS: Vi kigger lige nu på, hvordan vi går til den opgave, og det er for tidligt at sige, hvad vi vil gøre og hvornår.
FISK & FRI: Vil vi se DSF gå aktivt ind i kampen for sandarterne i Tissø?
TORBEN KAAS: DSF er aktivt inde i et meget stort antal sager om truede bestande af diverse fiskearter. Vi går også ind i sager om sandarten de steder, hvor bestanden er truet, eller vi vurderer at fiskeriet ikke er bæredygtigt. Det er ikke det samme som, at vi med et trylleslag kan ændre på tingene, men vi går ind og gør de ting, vi kan, og som vi tror kan hjælpe de lokale lystfiskere.
FISK & FRI: Det lyder godt.
Hvordan får vi et bedre sandartfiskeri i fremtiden?
FISK & FRI: Hvad vil DSF helt generelt gøre for at sikre et bedre sandartfiskeri i Danmark fremover?
TORBEN KAAS: Udfordringerne for sandarterne og først og fremmest højt fisketryk og dernæst dårlige fysiske forhold med for høje næringsstofindhold i vandet og for meget slam på bunden og dermed på gydepladserne. Desuden kan der nogle steder være prædation fra skarv. Vi vil arbejde for at reducere alle de begrænsende faktorer. Viser det sig, at vi kan hjælpe bestandene på vej ved at etablere gyde- eller opvækstområder eller ved støtteudsætninger, så vil vi arbejde for det. Men de naturlige bestande kommer først, når vandene har det godt og ikke bliver fisket ned af især erhvervsfiskere.
FISK & FRI: Du siger ” Viser det sig, at vi kan hjælpe bestandene på vej ved at etablere gyde- eller opvækstområder eller ved støtteudsætninger, så vil vi arbejde for det.” Men det viser sig jo ikke af sig selv. Det viser sig jo kun, hvis man proaktivt dedikerer en forskningsindsats til at finde ud af det. Nu hvor man reelt set ikke har brugt en eneste krone på at fremme sandartbestandene de sidste årtier, burde man så ikke bruge nogle af Fisketegnsmidlerne til at finde ud af hvilke muligheder han har for at forbedre en naturlige reproduktion af sandart? Vil vi helt konkret komme til at se DSF fremlægge forslag til et sådant projekt – eksempelvis ved næste §7 møde, hvor den næste tre-årsplan lægges?
TORBEN KAAS: Når den kommende treårsplan skal lægges til næste år, har DSF en del ønsker til vægtningen i brugen af midlerne. Søer og kyster står højt på vores ønskeliste sammen med habitatforbedringer også i åerne og en del andre ting.
Forvaltningen set i et biologisk perspektiv
Her i del 1 af artiklen har vi fokuseret på DSFs overordnede politiske holdninger til sandarten. Men – uden en klar stillingtagen til de biologiske aspekter, der er med til at definere sandartens forvaltningsstatus, vil det blive svært at nå i mål med de gode visioner, som Torben Kaas har for de danske sandartbestande. Alt dette vil vi gå meget mere i dybden med i del 2, som – hvis alt går vel – publiceres i januar 2021.
dec 18, 2020 | Artikler, Portrætter, Sponsoreret
Poul Riboe fra Hvidovre Sport med en flot GT taget på Maldiverne.
De fleste danske lystfiskere har hørt om Hvidovre Sport, hvor entusiastiske fiskenørder med fødderne solidt plantet i den danske muld, siden 1963 har udstyret titusindvis af lystfiskere med lige præcis det grej, der skal til for at indfri de vildeste fiskedrømme – hvad enten det er en sommernat i mosen – eller et big game eventyr i Stillehavet. Her får du historien om de gæve folk bag butikken.
AF JENS BURSELL, FOTO HVIDOVRE SPORT OG NICOLAI ULRIK HANSEN
– Nu har jeg arbejdet snart 40 år i Hvidovre Sport, og jeg kan uden at blinke sige, at det allervigtigste ved den her shop – og det fantastiske arbejde jeg har haft lige så længe jeg kan huske, det er, at jeg er glad hver eneste morgen, når jeg går på arbejde. Og det er jeg, fordi jeg elsker at hygge og snakke med kunderne – så de er klædt godt på til at fange nogle fisk og få nogle fantastiske oplevelser ude ved vandene. Sådan lyder det fra Hvidovre Sports ejer Poul Riboe, der til daglig står i butikken sammen med sine seks dygtige kollegaer.
Poul Riboe – 40 år i Hvidovre Sport
Ja når man som Poul Riboe har været så mange år på et sted, så kan man vist roligt sige, at han kender sine kunder – og ved hvad de vil ha´. – Jeg startede i Hvidovre Sport allerede dengang navnkundige Børge Post ejede biksen i 1981, fortæller Poul. – Her kom jeg simpelthen over et par timer efter skoletid hver dag og hjalp med at pakke sandorm samt hænge varer op. Min far – Allan Riboe – arbejdede her også. I 1983 overtog min far så stedet, hvor jeg kom i lære året efter for at tilegne mig al den viden, der er nødvendig for at kunne drive en grejbutik. I 2009 overtog jeg så firmaet – og jeg har alt i alt haft en masse gode år her i Hvidovre Sport, hvor jeg har nydt den store daglige glæde, det er at tale med en masse mennesker, der alle sammen er helt vilde med at fiske. Det bliver jo bare ikke bedre!
Poul, der til daglig leder Hvidovre Sport, har stor erfaring med mange former for fiskeri, men er i sær vild med havfiskeri og geddefiskeri på søerne. Han har dog også gennem tiden fisket ret meget med flue og en del på kysten efter havørred. – Det jeg går allermest op i ved mit fiskeri er hyggen, kammeratskabet og alle de gode oplevelser, som man har sammen med fiskestangen i hånden, understreger Poul beskedent – og glæder sig til den næste tur i hans nye båd på Køge Bugt, hvor målet netop er hyggefiskeri med stort H.
Carsten Faber er en uhyggelig skrap havfisker, der har mange store fisk på samvittigheden – her en sej få hundrede gram fra verdensrekorden.
Carsten Faber – saltvand i blodet
En anden af Hvidovre Sports store fiskeprofiler er Carsten Faber, der siden 2010 har givet den gas i Hvidovre Sport. – Jeg har arbejdet som ekspedient i grejbutikker siden 1984 og har igennem tiden haft masser af sjove dage på arbejdet, hvor jeg har nørdet grej og snakket fiskeri, så det stod ud af ørerne, siger han. – Jeg har selvfølgelig fisket virkelig meget herhjemme efter alt fra torsk og rødspætter til sild, makrel og hornfisk – men jeg har også fisket en del i udlandet. Her er det især Norge samt det tropiske fiskeri der har lokket mig ud på mange spændende ture. Som turleder på havture har jeg stået for 22 ture til Norge samt flere hundrede lokale havture i Danmark – typisk på Øresund eller Det Gule Rev. Til daglig er det også mig der er ankermand på vores havture. Udover dette har Carsten også været turleder på adskillige fisketure til blandt andet Canada, Panama og Mexico.
På spørgsmålet om hans vildeste fangst får jeg følgende svar: – Den absolut vildeste fisk jeg nogen sinde har fået var en sej på 22,25 kilo fra 2014 på Værøy i Norge. Fisken var blot nogle få hundrede gram fra verdensrekorden, og blev taget på en kundetur for Hvidovre Sport med mig som turleder. Kæmpesejen huggede på en spinnefisket jig, og den leverede en hæsblæsende fight! Ud over denne er det blevet til en del store fisk – bl.a. seks torsk over 30 kilo op til 35, helleflynder op til 186 cm samt 4 langer over 20 kilo – plus det løse.
Hvis du skal have tips til de sølvblanke, så snak med Klaus Aaes fra Hvidovre Sport.
Med sølvskæl på fingrene – Klaus Aaes
Klaus Aaes har været i Hvidovre Sport siden 2018 – og har arbejdet i fiskegrejsbutikker siden firserne.
– Jeg har fisket siden slutningen af halvfjerdserne, så det er blevet til nogle år ude ved vandene, fortæller han. – Det er dog først siden midten af firserne, at jeg for alvor begyndt at fiske igennem. Det har især været havørredspin ude på kysten, der har stået for skud, men jeg har for eksempel også fisket rigtig meget efter sandart i en tiårige periode, dengang der var et godt fiskeri ude på Furesøen. Trolling og havfiskeri fra egen småbåd har også fået en del opmærksomhed, men det er helt klart kystørrederne, som er det jeg gennem alle årene har dyrket mest.
– Jeg har faktisk også haft en periode i midt halvfemserne, hvor jeg fiskede med flue, men det var simpelthen fordi, at der var så mange fisk på kysten, og det var så let, at jeg var nødt til at gøre mit fiskeri lidt mere udfordrende, for at det skulle blive ved med at være sjovt. Hele 1995 fiskede jeg således kun med flue på kysten. Det er der dog ikke behov for længere, selvom jeg må sige, at jeg faktisk har haft en virkelig god sæson i 2020 med temmelig mange fisk imellem 50 og 60 centimeter. Min største havørred indtil videre er en blankfisk på 9,8 kilo ovre fra svenskekysten.
Bobi Popovic er manden, du skal snakke med, hvis du er til karper, stør og specimenfiskeri generelt.
Bobi med kuglerne
Siden Bobi Popovic blev ansat i butikken i 2016, har der bredt sig en dejlig maritim duft at størboilies i butikken. Bobi er nemlig vild med specimenfiskeriet efter karper, maller og stør – og sammen med Hvidovre Sport har han startet en produktion af super fede boilies til netop størfiskeriet. – Mine størboilies bliver fremstillet i England, men de får lige to måneders boost nede i kælderen i butikken, så man kan være sikker på, at enhver stør med respekt for sig selv, vil kunne lugte dem på en halv kilometers afstand, griner han.
Bobi har virkelige givet den gas med størfiskeriet – og har fanget masser af store fisk – heriblandt sørekorden i Simons størsø. Det var en hvid stør på flotte 58,2 kilo fra 2018.
Jonas Lind er en dygtig allroundfisker med en del rejseerfaring fra bl.a. Canada.
Jonas – svømmer med kongelaks
Jonas Lind er med sine 26 år Hvidovere Sports yngste medarbejder. – Jeg har været i butikken siden 2017, fortæller han. – Selvom jeg er ret allround med god erfaring inden for alt fra kystørred til karper og stør, så er det især geddefiskeriet, jeg dyrker, men her har jeg til gengæld også prøvet det meste – lige fra flue og spin til medefiskeriet. Min største gedde var 113 centimeter, og den tog jeg på en flådfisket agnfisk. Det vildeste fiskeri, som jeg nogensinde har oplevet, det var helt klart mit fiskeri efter kongelaks i Canada i 2018. Her havde jeg en kæmpe kongelaks på i over en time med over 250 meter backing ude. Jeg svømmede efter fisken ude i floden, men endte til sidst med at miste den…Helt generelt er mit foretrukne våben fluestangen, men det kan jeg fortælle meget mere om nede i butikken, når du skal ned og se på fluegrej.
Tina Riboe er vild med at fiske efter laks – som fx denne flotte fisk fra Mørrum.
Tina – storlaksens betvinger
Pouls kone Tina Riboe arbejder også i butikken. – Jeg har arbejdet her i butikken on and off siden 1992 – og mit primære fiskeri er helt klart gedder og laks. Jeg startede mit fiskeri, da jeg mødte Poul i 1986 – og jeg har været vild med det lige siden. Herhjemme er det især geddefiskeriet med både kunst- og naturlig agn, der trækker – og laksene fisker jeg især efter ved Mørrum, hvortil vi har haft en del kundeture. Min allerførste laks vejede 11,3 kilo, så man kan vist roligt sige at jeg fik en særdeles fin start på min laksekarriere i 2016. Den flotte fisk huggede på et Toby blink, og det tog 20 minutter at lande den. Hugget faldt, mens vi var ved at modtage kunder til ABU hytten. Så jeg fik bare af vide fra Poul, at jeg skulle klare mig selv: Han smed nettet hos mig og tog sig af kunderne, mens jeg fightede og landede fisken selv. Og det kan nok være, at både han og kunderne gloede, da de kom ned for at se og fotografere fisken bagefter. Jeg gider jeg faktisk ikke røre fisken – det klarer Poul normalt, men denne gang måtte jeg fikse det hele selv.
Jesper – butikkens outdoor ekspert
Jesper Sørensen er vild med alle former for friluftsliv, og han er derfor helt naturligt oftest den, der betjener kunderne i Hvidovre Sports velassorterede outdoorafdeling, hvor man kan få et ret stort udvalg af alt fra beklædning og støvler – til kogegrej, soveposer og andre former for campingudstyr. Han har fisket siden han var barn – og fisker stort set alt, hvad der er i vandet. – Jeg fisker faktisk efter alt fra gedder og aborrer til kystørred og trolling. Det er dog især havørredfiskeriet på kysten jeg har dyrket allermest de sidste par år.
Slå et smut forbi Hvidovre Sport
Som du kan se, har folkene bag Hvidovre Sport prøvet lidt af hvert med fiskestangen i hånden, så uanset hvilket fiskeri, du synes er mest spændende, så vil du altid kunne finde folk, som ved en hel masse om netop det fiskeri som du synes er allersjovest. Og skal du bare lige høre det seneste nyt eller få et par af de hotteste og mest usandsynlige røverhistorier fra de lokale vande, så kan du roligt regne med, at der er kaffe og frisk fiskenyt at hente på Hvidovrevej 158.
dec 15, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Rune Westphals Magic Shrimp har efterhånden mange trofæørreder på samvittigheden, men fluevalget er kun et ud af mange strategiske valg, kystfluefiskeren står overfor.
Kystfluefiskeri er blevet en favorithobby blandt ligesindede havørredfanatikere i hele Skandinavien, og det er en type fiskeri, som man altid kan blive klogere på. Her taler nogle af Skandinaviens fremmeligste havørredeksperter ud om deres erfaringer, så det er bare med at spidse ørerne.
AF RASMUS OVESEN
Vi skandinavere er verdensmestre i kystfluefiskeri efter havørred, og selvom det er muligt at fiske havørred fra kysten i et væld af andre lande – fx Frankrig, Holland, Tyskland, England, Finland og Polen – så er det for alvor i farvandene omkring Danmark, Sverige og Norge, at historien om det kystbaserede fluefiskeri efter havørred er blevet skrevet.
Det betyder samtidig, at nogle af de allerstørste kystfluefiskeprofiler og -eksperter er at finde i Skandinavien. Iblandt dem er svenske Pelle Klippinge, norske Runar Kabbe og danske Rune Westphal. Alle har de fisket på kysten i en menneskealder, og de har flere samt større fisk på samvittigheden end de fleste nogensinde kan drømme om. Men nu skal vi blive lidt klogere på, hvordan disse kyst-profiler griber deres havørredfiskeri an, og hvilke faktorer de lægger vægt på, som de væsentligste i jagten på kystens iltre sølvtrofæ.
Hvilket flueudstyr bruger du til havørred på kysten?
PELLE: Jeg anvender for det meste en 9,6’ #8 fluestang i kombination med nogle robuste fluehjul. Nogen synes måske, det er voldsomt udstyr, men det er vigtigt for mig at kunne håndtere store fluer og store fisk – ikke mindst på dage med barskt vejr. Når det gælder liner, er det som oftest flyde-, intermediate- og sink tip liner, jeg anvender. Forfanget foretrækker jeg omkring halvanden gange stanglængden, og jeg fisker yderst sjældent med forfangsspidser på under 0,28mm.
RUNAR: Jeg fisker med en Sage Method 9’ #7 stang med et påmonteret Tibor fluehjul. Af liner har jeg altid foretrukket helliner og er endt op med blandt andet Scientific Anglers Sonar Intermediate og senest Rio Quickshooter. Jeg har også en Rio Outbound Short Int./S3, som jeg bruger under vinterfiskeri eller til at variere fiskedybden – noget, som kan være vigtigt, når der fiskes over dybere vand. Jeg binder mine forfang selv af fluorocarbon, da min mavefornemmelse siger mig, at fluorocarbon er mindre synlig for fisken. De er typisk omkring 3 meter i længde.
RUNE: Den stang, jeg anvender, er en ArcticSilver Coast 9’ # 6. Om jeg fisker med intermediate eller flydeline afhænger af vandstand og fiskeplads, men jeg har altid begge dele inden for rækkevidde, og intermediatelinen bliver hyppigst brugt i hårdt vejr. Hjulet er ikke så vigtigt for mig, så længe det kan rumme 150m backing. Min favorit skydeline er fra Varivas med et 16 grams skydehoved på max 10 meter. Desuden har Micro-Diameter WF-linerne fra ArcticSilver været helt suveræne, når jeg har fisket efter sky sommerfisk i fladt og stille vand. Jeg er dybt imponeret over, hvor godt disse liner kaster og fisker.
Grejsammensætning til kystfluefiskeri efter havørred. Hvad er vigtigst?
PELLE: En god line er det vigtigste for mig! Den kan til og med vække en gammel ’umoderne’ stang til live igen, så den pludselig slynger 25 meter line af sig, som var det ingenting.
RUNAR: For mig er det vigtigt, at linen passer til stangen, og at den samtidig passer til fiskedybden og pladsen som affiskes. Hjulet er egentlig ikke særlig vigtigt, men det skal tåle saltvand, have en jævn bremse og balancere godt på stangen.
RUNE: Når der skal kastes under alle tænkelige forhold og i mange timer, er det altafgørende at finde stangen, der passer til ens temperament. Personligt vil jeg hellere bruge færre kræfter og mere teknik. Derfor har jeg fokus på en klinge, der arbejder dybt. Det nye Free-Flex koncept fra Arctic-Silver, hvor klingen arbejder helt ned i et hult håndtag, passer perfekt ind i min fiskefilosofi.
Hvordan affisker du kystpladserne efter havørred med fluen?
PELLE: Jeg fisker pladserne hurtigt af, lader dem hvile lidt, og tager som regel en ny runde senere. En hel del kan forandre sig på bare nogen timers tid. Endvidere er det sådan, at havørrederne gerne afslører sig selv, hvis de er på pladsen. Kaster man mod et rev eller en banke, så er reaktionen ofte prompte, hvis der er fisk på pladsen. Måske er det et hug – måske bare en følger, men det er sjældent man behøver at dvæle. Så er det bedre at fiske hurtigt igennem, og så eventuelt vende tilbage senere.
RUNAR: I den indre del af Oslofjorden har vi forholdsvis dybt vand tæt på land. Det betyder, at fiskene ofte står blot 1-2 meter fra land, og at der skal fiskes med varsomhed! Jeg går aldrig direkte ned til vandkanten, men tager de første fluekast nogen meter inde fra land. I det lange løb fanger man flere havørred på denne måde. Tidevandet, som vi har, giver ofte et drev på flue og line, så jeg lægger fluekastene ”opstrøms”. Går strømmen fra venstre mod højre, fisker jeg mig fra venstre mod højre. Jeg passer samtidig på at lægge nogle kast tæt på land i den retning, jeg går. Jeg vil sige, at jeg får 70% av mine havørreder indenfor 15 meter fra land.
RUNE: Inden jeg kører mod vandet, er strategien som regel lagt. Jeg har et klart billede i mit hoved af, hvor jeg finder fisken (altså drømmefisken) – og den udvalgte plads bliver fisket grundigt og bevægeligt af. Er der tale om revfiskeri, så starter jeg altid fra den side strømmen slår ind fra, og altid helt inde fra land. Det er ikke så få storørreder, der er blevet fanget i de inderste badekar, lige der hvor revet starter. Herfra fisker jeg mig så ud over revet. Er der tale om decideret badekarsfiskeri, så gælder det om at lokalisere revlebruddene. Især i dagene efter hård pålandsvind og højvande kan fiskene være stuvet sammen omkring revlebruddene. Men ellers så er badekarsfiskeri ofte bedst, hvis man samtidigt fisker mobilt og i et godt tempo, til man finder fiskene. Når man lærer sine badekar at kende, vil man erfare, at der er en del hotspots, som er svære at lokalisere med det blotte øje. Disse små magiske pletter kan være gode at huske til vinterens overspringer-jagt, hvor fiskene ofte klumper sig sammen.
Gør du noget anderledes, når du fiskeri kystflue efter havørred?
PELLE: Jeg forsøger altid at være opmærksom, og her er synet et fantastisk hjælpemiddel. Mine øjne kører mere eller mindre konstant i autopilot-modus henover havoverfladen, hvor det afsøger strømskel og åbenlyse standpladser. Ofte vil havørrederne før eller siden afsløre sig selv.
RUNAR: Generelt vil jeg sige, at mange kystfiskere bevæger sig for lidt, står for længe på et sted og at de fisker med for lidt variation: For eksempel med eksakt samme indtagning uanset flue.
RUNE: Jeg fisker ofte alene og vælger områder, som ligger langt fra alfarvej. Store fisk er sky fisk, og der skal ikke mange fiskere i vandet til, før de fortrækker til mere rolige områder. Hvis jeg kommer til en plads, og jeg kan se, at den allerede er besøgt af andre fiskere, så kører jeg øjeblikkeligt videre.
Hvor stor betydning har fluerne til havørred på kysten?
PELLE: De fluemønstre, jeg foretrækker, er en salig blanding. Jeg kan godt lide at eksperimentere, selvom der er visse mønstre, jeg altid vender tilbage til. Skal jeg nævne nogle favoritter, så er det tro tjenere såsom Wooly Bugger, Kutlingen, Magnus, Glimmerrejen, Tussen, Fluffmärlan, Sundets Blå og Tobis. Når det gælder størrelse, så er fluerne mellem 2,5 – 9 centimeter.
RUNAR: Jeg stoler meget på mine fluer, og jeg ser gerne, at de imiterer de forskellige byttedyr, som er fremherskende gennem sæsonen. Jeg fisker i de fleste tilfælde med forskellige fluemønstre til forskellige årstider. Nogle dage fisker de naturlige farver bedre end provokationsfarver, og andre dage forholder det sig omvendt.
RUNE: Der er ingen tvivl om, at du kan fange havørred på en hvilken som helst flue de første forårsdage, men herefter – og resten af året – er fluerne i højere grad afgørende for, om du har succes. Især fra sidst på foråret og sommeren igennem gælder det om at ramme de fødeemner, som havørreden går efter. Nogle dage kan det være helt ned i små detaljer – som størrelsen på tobis imitationen, farven på ryggen eller nuancen og gennemsigtigheden på rejefluen.
Fisker du meget med de samme fluer på kysten efter havørred?
RUNAR: Jeg tror, det vigtigste for en kystfluefisker er at kende sine fluer: Hvilken indtagning de fiskes bedst med, og hvornår på året de oftest bør være på forfanget. Jeg har ikke mange forskellige fluemønstre i boksen, men dem jeg har, har jeg til gengæld lært godt at kende igennem årene. For 10-12 år siden brugte jeg UV Pearl flash i en helt hvid Jiggy flue. Det fungerede særdeles godt. De sidste par år er der kommet mange nye UV materialer på markedet, så på baggrund af mine oplevelser med den hvide Jiggy, er mange af mine fluer nu UV-forstærkede. Selve fluemønstrene er dog de samme, som jeg altid har brugt.
RUNE: Jeg fisker meget med de samme fluer, men når det er sagt, så er det en sandhed med modifikationer – for en tobisimitation opfører sig for eksempel helt anderledes i vandet, hvis den er belastet og fisket på flydeline til sammenligning med en ubelastet version fisket på intermediate line. Det samme gælder en tobisflue bundet med speyfibre fisket langsomt, kontra samme mønster bundet med stivere fibre og ekstra vægt – en flue fabrikeret til highspeed indtagning i store bølger. Generelt er mange af mine fluer lavet ud fra samme mønster, de kommer bare i varianter, der håndterer forskellige situationer og forhold.
Hvor store fluer bruger du til havørred på kysten?
RUNAR: Om foråret bruger jeg tobis-, børsteorms- og rejeimitationer. Tobis-fluerne er 7-12 cm lange, børsteormsfluerne 7-8cm lange og rejerne er i krogstørrelserne 4 og 6. Jeg har en grundregel angående fluestørrelse: Jo klarere vand, desto mindre størrelse flue anvender jeg. Er vandet spritklart og blankt, så er tanglopper i størrelse 8 eller 10 oftere i brug. Om efteråret og under vinterfiskeri anvender jeg brislingeimitationer i 80% af tilfældene. På denne årstid ser jeg efter jagende havørred, som bryder vandoverfladen i jagten på netop brisling.
En 8-10cm Runars Deceiver med pearl krop og oliven ryg er førstevalget. Det er en ren imitation af brislingen. I sommer halvåret er jeg på jagt efter havabborren, og bruger ikke tid på havørred.
RUNE: Jeg fisker for det meste med store fluer, som jeg binder på #4 stinger kroge (Gamakatsu F314), og jeg har en klar fornemmelse af, at der er sammenhæng mellem store fluer og store fisk. Faktisk er det kun om efteråret, jeg kan finde på at gå ned i mindre størrelser. Igennem hovedparten af sæsonen, hvor havørreden er aktivt fødesøgende, har jeg nemlig svært ved at forstille mig, at en fisk på eksempelvis 70 cm vil bruge energi på at spise tanglopper, med mindre der ikke er andet – og de ellers er der i store mængder. For en stor havørreder giver det simpelthen bare bedst mening at spare energi op, til den store mundfuld kommer forbi.
Grejsammensætningen er vigtig, når du skal fiske havørred. Der skal dækkes en masse vand af, og kysteksperterne er ikke i tvivl: Det gælder om at kaste effektivt og opnå god længde med få blindkast.
Succes med havørred – timing eller mobilitet?
PELLE: Det eneste, jeg med sikkerhed kan konstatere efter 40 års havørredfiskeri er, at indimellem hugger fisken, og indimellem gør den ikke – og mest ofte det sidste. Selvfølgelig bør man henlægge sit fiskeri til de pladser, hvor man vurderer, at chancen for at få en fisk er størst, men generelt er timing vanskelig. Derfor giver det god mening at affiske flere forskellige pladser i løbet af en dag. Det kan ofte være forskellen på succes og fiasko.
RUNAR: For mig er der tre faktorer, som styrer mit fiskeri. Vindretning, vandtemperatur og tidevand. Om foråret flytter jeg mest på mig: Jeg prøver at finde det varmeste vand og fisker for eksempel aldrig i fralandsvind. Jeg tager heller aldrig på kysten uden at vide, hvornår høj- og lavvande indtræffer. Det bedste fiskeri har jeg, når vandet er i bevægelse. Nogen fiskepladser fisker bedst på stigende vand, og andre steder fisker bedst på faldende vand. I november og december synes jeg fralandsvind kan være meget godt, da der hentes varmere bundvand ind. Ellers handler det om at besøge sine fiskepladser under forskellige tidevandsforhold, og lære pladserne at kende.
RUNE: Det er vigtigt at kende sine pladser og få styr på timingen. Hvis man fisker ofte på de samme pladser, vil man erfare, at der både er bevægelse i fiskene og i deres hugperioder. Nogle pladser fisker bedst i faldende vand andre i stigende vand. Knækker du koden på en række pladser i samme område, vil du være hjulpet langt i forhold til din timing på de gældende pladser. På den måde kan du være på forkant med fiskenes trækmønstre.
Hvilke forhold er bedst til havørred på kysten – og hvorfor?
PELLE: Jeg foretrækker vindhastigheder på omkring 5 sekundmeter. Det giver et godt svæv i vandet langs mine hjemlige Smålandskyster. Blekinge og Skånes kyster er derimod vældigt vindfølsomme, og mange pladser bliver næsten umulige at fiske med en pålandsvind på 6-7 sekundmeter. Er der eksempelvis 8-9 sekundmeter fra syd- eller sydvest længst mod syd, må man drage videre. Ellers gælder det om at finde lækanterne, hvor oprørt vand møder mere beskyttet og klart vand – her kan der til tider være mange fisk stimlet sammen.
RUNAR: En god pålandsvind og fart i vandet er altid godt. Så er fiskene tæt inde lang land, og lange kast er sjældent nødvendig. Byttedyrene er desuden mere eksponeret for havørreden i det turbulente vand, og det ved fiskene!
RUNE: Der er intet som bølger, der knækker ude over første revle, gang i vandet, masser af strøm og et godt svæv i vandet. Så er storørreden mindre sky, og den bruger mere tid inde i det inderste badekar på jagt efter sild og tobiser, som er blevet fanget i turbulensen fra de bølger, der bryder over revene og revlerne.
Sølvskattene venter derude langs med kysterne, og her gælder det om at bruge sin tid effektivt på pladser med gode fødesøgningsforhold, hvor havørreden har gode skjule og jagtbetingelser.
Hvilken type kystplads fisker du mest efter havørred?
PELLE: Jeg elsker lange, smalle rev som afsluttes abrupt, og gerne med et strømfyldt ydre. Så kan jeg affiske begge sider og i tillæg udnytte vinden på bedst mulig vis. Er der derudover en varieret bund med sten, sand og tang – såkaldt leopardbund, med indslag af store sten, så smælder det før eller siden!
RUNE: Som hovedregel vil jeg have dybt vand inden for nær rækkevidde – så tæt på, at en havørred på sildejagt kan ende inde i det dybe badekar helt under land. Her vil jeg satse på de rev, der stikker ud og især de små lommer, som findes langs revenes kanter. Disse pladser findes der mange af, og selvom det ikke er dem alle, der producerer storørreder, så bør en god del af tiden bruges her.
Hvilken årstid foretrækker du til kystfluefiskeri efter havørred?
PELLE: På mine kyster er der to perioder, som gælder – fra isløsningen i foråret til midten af maj og igen fra august og frem til islægningen. Topmånederne er som regel april og september.
RUNAR: Jeg håber altid på en mild november og december. Da har jeg ofte det mest morsomme fiskeri med solide mængder grønlændere og overspringere. Der er også færre kystfiskere ude på denne tid. Ellers har jeg flest kystture i løbet af efteråret, hvor havørreden jager brisling.
RUNE: Jeg er en sucker for store blanke vinterørreder. Der er bare noget magisk over hele jagten og scenariet, frostgraderne, snestormene, bølgerne og så det forjættede, tunge hug man har jagtet i flere dage. Succesen er ultimativ, for der findes bare ikke et større trofæ end en stålblank vinterfisk over de magiske 5 kilo!
Alle kysteksperterne foretrækker letoprørt vand og lidt bølgegang, og her kan belastede fluer såsom jiggy være en fordel. De kan nemlig fiskes nede under den værste bølgegang og turbulens.
Hvad er dine bedste storørred tips på kysten?
PELLE: Vil man have chancen for en havørred over fem kilo på flue, så er den svenske østkyst anbefalelsesværdig. Jeg har guidet på hjemmekysten siden 1985, og jeg har ledsaget adskillige fiskere, idet de har fanget deres drømmefisk. Mange af de allerbedste pladser findes nøje beskrevet i det to guidebøger, jeg har skrevet Havsöringsguiden Småland – Öland fra 2013 samt senest Havsöringsguiden Skåne-Blekinge fra 2016.
RUNAR: I det lange løb handler det om at være mest mulig ude ved kysten. Sæt dig ind i tidevandsprognoserne og følg med på vindretningen. Mange går i læ af vinden ud af ren og skær magelighed, men at jagte store havørreder er sjældent behageligt – det foregår på åbne, vindeksponerede pladser, hvor bølger let bygger sig op. Start med nogen fluer, som har store fisk på samvittigheden og lær dem at kende. Og overvej eventuelt natfiskeri. Det kan i hvert fald producere store fisk her i Oslofjorden – fx når vandtemperaturerne i april er højere end lufttemperaturen om natten.
RUNE: Overvej i første omgang, om du er klar til at ofre mageligheden og de regelmæssige fangster af mindre havørreder. Storørredjagt betyder andre pladser med færre og dermed også flere nulture, hårdt vejr og risikabel vadning. Det betyder dog også, at når alt klapper, så kommer du hjem med større sølvskæl på håndtaget og et bredere smil på læberne.
Rune Westphal gør klar til at genudsætte endnu en flot, sølvblank havørred. Han fisker ofte i spritklart vand, og her har hans utroligt livagtige imitationsfluer ofte en udslagsgivende fordel.
dec 12, 2020 | Artikler, Portrætter
Ludvig Svendsen fisker efter gedder i Bøgestrømmen. Alt fiskeri trak i Ludvig Svendsen. Uanset om det var store tun eller skaller og brasener. Han var indbegrebet af en alsidig lystfisker.
Lystfiskeren og grundlæggeren af Jagt- og fiskerimagasinet i København var i årtier en kendt figur i dansk lystfiskeri. Men hvem var han egentlig? Følg med Fisk & Fris Per Ekstrøm på en odysse gennem svundne tider.
AF PER EKSTRØM
Der er gennem mange år talt meget om Ludvig Svendsen og hans forretning, Jagt & Fiskerimagasinet, der lå i Studiestræde 48, lige på hjørnet af Vester Boulevard, som er det nuværende H.C. Andersens Boulevard. Jeg har forsøgt at grave lidt frem via folketællinger, kirkebøger, politiets registerblade og andre kilder, som er tilgængelige på nettet. Først og fremmest fandt jeg ud af, at hans rette navn var Johan Ludvig Svendsen, hvilket også fremgår af det nuværende Jagt & Fiskerimagasins hjemmeside. Men hvem og hvordan han var, kan kilderne måske give indblik i?
De tidlige år for lystfiskeren Ludvig Svendsen
Han blev født i København d. 11. februar 1883. Helt præcis i Tøjhusgade 17, hvor hans far, Theodor Ludvig Svendsen, ifølge kirkebogen, var ansat som fyrbøder ved Det Kongelige Bibliotek. Eller på nudansk, vicevært eller ejendomsfunktionær. Mange år senere fortalte Ludvig Svendsen ved et interview med en avis, at faderen var kustode, mens han andre steder er anført som bud.
Vi må nok konkludere, at det ikke var en velstående familie han var født ind i. Med adressen Tøjhusgade har han derfor haft 1. parket til infernoet, da det andet Christiansborg nedbrændte d. 3. oktober 1884, men det har han nok været for ung til at erindre. Ruinerne har han til gengæld kunnet se hele sin barndom, da der gik en rum tid med at få iværksat genopbygningen. Faktisk gik der 20 år, før man begyndte en genopførelse. Med fødsel og bopæl på Slotsholmen blev han døbt i Christiansborgs Slotskirke. Noget der i dag kun er forbeholdt de kongelige.
Den 3. oktober 1897 bliver Ludvig konfirmeret i samme kirke af slotspræst Linnemann. I kirkebogen er gjort notat om, at skolegangen foregår i Det Forende Velgørenhedsselskabs Drengeskole, beliggende i Aabenraa 29 i København. I 1905 flytter familien Svendsen til Rodosvej på Amager. Senere samme år flytter Ludvig omsider hjemmefra. Det er nu, han skal ud at klare sig selv. Det bringer ham vidt omkring, og de næste 9 år bor han 11 forskellige steder samt har mange af forskellige jobs. I Politiets Registerblade, som var en form for folkeregister på den tid, er han anført som kontorist, vinkyper, bogholder og til sidst grosserer. Tid til at blive gift får han også. Den 27. november 1910 indgår han ægteskab i Helligåndskirken med den jævnaldrende Valborg Cathrine Olsen – datter af cigarmager Odin Axel Ferdinand Olsen. Den 2. november 1916 fødes sønnen Axel, der også udstyres med mellemnavnet Ludvig fra faderen samt navnet Axel fra morfaderen. Inden da er Ludvig Svendsen også blevet far til en datter – Tove, der fødes i 1913.
Et af de sidste billeder af Ludvig Svendsen. Taget i sommeren 1958, hvor han var på laksefiskeri i Namsen. (Fra Sportsfiskeren 1959)
Københavns første fiskegrejsbutik – Jagt og Fiskerimagasinet
Spørgsmålet er, hvordan får en ærkekøbenhavner dengang idéen og midlerne til at starte en forretning op med jagtudstyr og fiskegrej i det centrale København? Der har i barndomshjemmet ikke været mange midler. En fyrbøder ved Det Kongelige Bibliotek har ikke haft en fyrstelig løn, men var man arbejdsom, kunne man sikkert arbejde sig op – og det gjorde Ludvig. I de officielle folketællinger fra 1916 bor familien på Amagerfælledvej på Amager. I en rubrik er anført, hvor meget den årlige indkomst er for de enkelte beboere. Sjovt nok bor der i opgangen den senere kendte komponist Jacob Thrane Gade, som senere blev fader til den verdensberømte melodi ”Tango Jalousie”. På det tidspunkt er han imidlertid ikke verdensberømt og spiller som musiker på Dagmarteatret. Det giver en årsindkomst på 2.250 kroner. Ved Ludvig, der nu står anført som grosserer og uden oplysning om hvad han handler med, er årsindtægten anført til svimlende 25.000 kroner. Altså 10 gange mere end hvad der er en normal god årsindtægt på den tid. Kort sagt! Ludvig må have fundet en virkelig god forretningsidé.
Det er ingen hemmelighed, at der var en hel del mennesker, som tjente virkelig godt i Danmark under 1. verdenskrig. Ganske almindelige mennesker tjente pludselig en masse penge ved at sælge varer, specielt dåsemad til de krigsførende lande, og fik påhæftet prædikatet ”Gullaschbaroner”, som ikke var en hæder. De der ser Tv-serien ”Badehotellet” genkender sikkert Grosserer Georg Madsen, som skal forestille en ”gullaschbaron”, der har skabt sin formue under 1. verdenskrig. Måske skal man have for øje, at disse mennesker holdt beskæftigelsen i gang. Amagerfælledvej blev dog også hurtigt for småt for familien Svendsen, og i 1917 flytter de til en villa på Vesterbrogade 150. Det bliver selvfølgelig med tjenestefolk, for nu er man jo blevet velstående, og på den tid havde man tyende, hvis man var ”ved muffen”.
Ludvig Svendsens bog med titlen tun er en spændende bog der kommer hele vejen rundt om datidens tunfiskeri. Helt naturligt præges forsiden af ”Tunkongen” Carl Bauder.
Ludvig Svensen – til tops i samfundet
Villaen findes endnu og har tidligere huset Musikhistorisk Museum. Nogle vil måske også huske politiets opgør med nogle BZ-ere, hvor der blandt andet blev kastet en toiletkumme ud af vinduet. Familien flytter dog fra villaen engang først i 1920´erne og slår sig ned i det mondæne Hellerup på adressen Duntzfelds Alle 11. Langt væk fra Københavns støj og møg. Den lange vej fra København og hjem var måske indirekte årsag til, han ramte avisoverskrifterne d. 24. juli 1924 efter en noget uheldig episode. ”Aftenbladet” i København havde overskriften ”Baade hovedet og bilen var i uorden”. Journalisten havde en humoristisk tilgang til historien, der måske ikke helt har haft Ludvig Svendsens billigelse, men her er den:
”En beruset grosserer kører vildt ude på Strandvejen i Morges”.
Ved 4-tiden i morges i dagens første gryende time kom en kom en lille luksusbil jagende ud af Strandvejen herinde fra byen. Bilen der bar den fornemt lave nummer ”K25”, gjorde nærmest indtryk af at være ude at lufte sig på egen hånd – uden ”levende” væsener ombord ligervis som havets ”Flyvende Hollænder”. På strækningen fra Jagtvejen og ud efter befandt den sig snart på cykelstien i Strandvejens højre side, snart oppe på fortovet i venstre. Og da der var ganske åbenbar fare for at den vilde jagt skulle ende med at kræve et offer blandt de tidlige morgenvandrere på vejen skred et par politibetjente ind og fik bilen standset.
Til deres store forbavselse viste det sig, at der sad en mand bag rattet – en ”levede” mand som det ganske øjensynligt fremgik af den energiske måde hvorpå han skældte de 2 betjente ud da han fik øje på dem. – En ”herre”, som det sås af hans kjole, hans hvide skjortebryst og den Chapeaubas (sammenklappelig høj hat – PE) han krampagtigt holdt under armen for at lade morgenbrisen frit køle hans brændende pande.
Betjentene fik bilen vendt og kørte den med en del besvær hen til Nordre Frihavnsgade Politistation, hvor man hentede de to autoriserede eksperter Dr. Fog og inspektionsbetjent Hjortstrøm af hvilke den førstnævnte gav ham første karakter med udmærkelse for grundmuret beruselse, mens inspektionsbetjenten konstaterede at bilen på nær sagt alle punkter var i en ganske lignende uorden som ”herrens” hoved.
Mens de forskellige undersøgelser stod på, fortalte ”Herren” at han var Grosserer Ludvig Svendsen fra Duntzfelt Allè nr. 11 i Hellerup og han havde været på vej hjem efter en udmærket, men noget langtrukken middag herinde i byen, da politiet så brutalt havde stoppet både ham og ”K25” i deres fælles slinger. Hvor bilen havde sin garage, kunne grossereren ikke give oplysning om – han kunne simpelthen ikke huske det, eller adressen har været så svær, at han ikke magtede at udtale den – at politiet måtte derfor foreløbig tage den i forvaring og beholde den.
Det samme var man nødt til med grossereren, der fik et af de små private garager i detentionslokalet, hvor han endnu langt op ad formiddagen, hviler ud efter sine anstrengelser.
Efterspillet har jeg ikke kunnet finde noget om, men det er nok ikke noget Ludvig Svendsen har pralet voldsomt med.
Bogen geddefiskeri fra 1940, som var forløberen til ”Lystfiskerbogen” udkom i to oplag. 2. udgaven var grøn, mens 1. udgaven var blå.
Ingen tvivl om at Ludvig Svendsen var en driftig mand, der kunne se en forretning på lang afstand, men i forretningsverdenen kan der let opstå problemer. I 1920 nåede uoverensstemmelser i en handel med et engelsk firma om 50.000 kaffesække helt til højesteret på grund af for sen levering, da der i Indien havde været problemer med at få afsendt sækkene. Ludvig Svendsen vandt i Landsretten, men tabte i Højesteret og måtte betale et anseeligt beløb i erstatning samt sagens omkostninger. Noget der beviser, at forretningsmanden Ludvig Svendsen havde den hårdhed, der skal til i den verden, hvis man vil overleve, og der her findes både sejre og nederlag.
Vi kender primært Ludvig Svendsen som grejhandleren fra Studiestræde, men hvordan fik han fiskeriet ind under huden? Det fik en journalist med initialerne ”B-to” fra Nationaltidende ud af ham i 1940 i forbindelse med udgivelsen af hans bog ”Geddefiskeri”. På det tidspunkt er Ludvigsen 57 år. Journalisten starter med at konstatere, at hans markerede ansigt kunne minde om en eller anden rovfisk og stiller spørgsmålet: ”Hvordan blev De lystfisker?”
- ”Da jeg var 12 år, var jeg ude og fiske med min far i en lille sø ved Birkerød. Far stod på den ene side af søen. Jeg på den anden. Pludselig fik jeg hug…
- Hug?
- Bid! Jeg halede i den ene ende af snøren. Fisken i den anden.
- Vent! ”Nu kommer jeg!” Råbte far… Men så vente jeg ryggen til, kastede snøren over skulderen og trak fisken op. Det var en gedde på 4 pund. Ud med snøren igen! I samme nu fik jeg en på 5. Dermed var jeg blevet lystfisker for tid og evighed.
- Var det lettere den gang?
- Den gang kunne man få ret til at fiske i en sø ved at give en bonde en pakke wienerbrød.
- Er der gedder? Bonden svarede: Masser, men de går løse, De slår som heste og bider som lopper! Det var slagordet den gang, til føjer grosserer Ludvig Svendsen med et sarkastisk smil.
- Hvad gør man med alle de gedder man fanger?
- Det spørger alle om. Min far, når han havde fisket 15 stykker, gik ned til stranden, og byttede dem med torsk og rødspætter. (Stranden = Gl. Strand – PE)
I interviewet fortæller Ludvig Svendsen flere røverhistorier, men den sidste ville i dag have skabt kæmpe skandale og resulteret i en ”shit-storm” for racisme. Ludvig Svendsen gør dog opmærksom på, at det er en historie, han har hørt og ikke selv oplevet:
En neger fik hug af en af disse store amerikanske kæmpegedder, der hedder muskellunge. Den tog meget hårdt. Negeren følte, at han stod overfor en uanet overmagt. Det var umuligt at holde gedden fast. Hvad finder han så på? Han binder med lynets hastighed snøren omkring livet. Nu sker det noget forfærdeligt. Jeg tøver med at sige Dem det. For De vil ryste på hovedet. De kender ikke gedden og aner ikke, hvilke muligheder, den rummer, hvis den ikke bliver taget i tide. JEG kender gedden, men har altså ikke personligt oplevet dette: Resultatet af, at negeren bandt snøren om livet for at holde på den kæmpemæssige muskelunge blev, at den skar ham over i to dele….
- Hør véd De nu hvad Ludvig Svendsen…
Ja! Var det ikke synd? Og den neger skal tilmed have været et ualmindeligt tiltalende menneske! Fra alle sider hørte man kun godt om ham!
Men var det trist, at han skulle ende på den måde, så havde tilfældet dog den berettigelse, at han efterlod et problem, der måtte være af indgribende betydning for enhver…
- Nemlig?
- Hvor stor var gedden?
- Hvad mener De?
Det var at største interesse at få at vide dette! Derfor bandt man en line af samme styrke omkring en anden neger. Det viste sig, at først ved et træk på 243 pund, gik denne neger i 2 stykker! Fisken må da mindst have haft samme vægt! Tilføjer geddefiskeren grublende.
Historien er ganske utiltalende, men jeg tror ikke Ludvig Svendsen var racist. Det er 80 år siden, og de fleste danskere havde næppe set et sort menneske på den tid. Folks opfattelse af sorte var skabt af fortællinger baseret på den tids informationer. Selv i videnskabelige bøger fra tiden er anvendt begrebet ”indfødte”. Verden har gudskelov ændret sig.
Det var først på sine ældre dage, Ludvig Svendsens foldede sig ud som forfatter ud i jagt og fiskeri og var en af de mest aktive i 1940´erne. Det har kun været en del af hans samlede forretning. Hans første bog fra 1932, ”Lystfiskeren” fik prædikatet, ”katalogagtig” af frihavnsdirektør Thielsen, der anmeldte bogen i Lystfiskeri-Tidende. Trods alt mente Thielsen dog, at de 8 en halv krone, bogen kostede, i en heftet udgave, var værd at betale. Senere udgivelser gik det betydeligt bedre med, og han blev en af tidens mest flittige skribenter ud i lystfiskeriet. Lystfiskerbogen fra 1943 udkom i flere udgaver og var lidt af et leksikon på den tid, og hans bog med titlen ”Tun”, er en spændende beskrivelse af datidens biggame på Øresund.
Men først og fremmest skabte han en forretning, som vi ”lystfiskertosser” har haft megen glæde af, og vi kan sikkert også takke ham for import af mange grejer, som sikkert aldrig var dukket op i Danmark, hvis ikke han havde taget initiativet. Sidst men ikke mindst. Han var som alle andre – blot et menneske!
dec 11, 2020 | Artikler, Biologi, GEDDE, Miljø og debat
Jens Bursell genudsætter en flot 15 kilo+ skærgårdsgedde. De store gedder har bedre kvalitet æg end de mindre – samt producerer mange flere æg. Det er derfor vigtigt, at de bliver behandlet og genudsat så skånsomt som overhovedet muligt. Ønsker man at spise en gedde er det oplagt at tage en mindre fisk i 50-70 cm klassen.
Catch and release fiskeriet bliver mere og mere populært, hvilket i mange tilfælde kan være godt for fiskebestanden. Men – bliver fiskepresset for hårdt, kan det også have negative konsekvenser – både for fiskene individuelt, for selve fiskeriet – og for bestanden som helhed. Vi har kigget på den nyeste forskning på området.
AF JENS BURSELL
CATCH & KILL fiskeri dyrkes af masser af mennesker – og det er nok de færreste, som er uenige i, at det giver rigtig god mening at spise en hjemmefanget fisk, der har levet et godt fritsvømmende liv. Men – fiskes der meget på en bestand af en begrænset størrelse, hvor alle fisk bliver dræbt – så går der selvfølgelig ikke længe inden, at der stort set ikke er noget at fange – og så er det fiskeri slut. For at undgå dette scenarie, fiskes der på mange vande catch and release i varierende omfang. Det kan enten være fisk, der bliver genudsat, fordi den størrelsesgruppe fisken er i, er beskyttet – eller der kan være tale om et målrettet catch and release fiskeri, hvor alt bliver genudsat – frivilligt eller påbudt.
Catch & release etik
Etikken omkring catch and release, har ofte været diskuteret – og det er helt sikkert noget, der kan få bølgerne til at gå højt. Men hvad med de rent biologiske aspekter? Hvordan påvirker catch & release individets basale livsfunktioner af – og kan catch & release have negative konsekvenser for ikke blot individet, men også populationen og økosystemet som helhed? Vi har kigget på videnskabelige artikler, der belyser netop dette emne.
C & R fiskeri efter gedder
Gedden er – set i en catch and release sammenhæng – en relativt robust art sammenlignet med eksempelvis laksefiskene, hvor metaundersøgelser viser, at den gennemsnitlige dødelighed ligger på 13,9 %. Den gennemsnitlige dødelighed for gedder er til sammenligning 7,1 % (1). Hovedparten af de undersøgelser, der danner grundlaget for disse gennemsnit medtager dog ikke dødeligheden målt i et længere tidsperspektiv: Et er nemlig, at du måske i mange tilfælde ser din fisk svømme ud i vandet – noget andet er, at fisken kan være påvirket af fangsten på en måde, som på den kortere eller længere bane kan nedsætte dens chance for at overleve.
Eksempelvis vil en mindre fisk, der er lidt konfus efter en fangst og genudsætning, sandsynligvis have langsommere reaktioner og dermed være i risikozonen for at blive spist af større artsfæller – og bløder den, så det kan lugtes af andre rovfisk, hvilket potentielt også kan medføre øget risiko for at ende mellem kæberne på en større fisk eller et andet rovdyr.
Traditionelle geddebaits er fra producentens side monteret med kæmpestore kroge – med grove modhager, der tilføjer fisken unødig skade. Ved at skifte til montager med betydeligt mindre kroge – kan man let nedsætte blødninger og krogsårenes størrelse med flere hundrede procent.
Skift i adfærd hos gedder efter catch & release
Ændret adfærd som følge af catch and release fiskeri, er dokumenteret i adskillige videnskabelige undersøgelser. En konsekvens af et højt fiskepres med catch and release, der er eftervist gang på gang – er det fænomen, at fiskene bliver sværere og sværere at fange i takt med, at de bliver fanget mere og mere (2). Så – selvom fiskene bliver genudsat, kan man ikke bare øge fiskepresset uden at risikere, at det kan komme til at betyde et dårligere fiskeri for alle.
Minimer den tid gedden er over vand
For lang tid over vand er er problem for mange arter – især laksefisk, men her viser forskningen, at gedden er relativt robust. Så længe den samlede tid over vand ikke er mere end et par minutter, er dødeligheden relativt lav (3). Når det er sagt gælder det selvfølgelig stadig om at minimere håndtering over vand til et absolut minimum, og det er der flere årsager til: Selvom selve lufteksponeringen ikke er så skadelig i sig selv, betyder hvert sekund over vand en øget risiko for håndteringsskader – eksempelvis at fisken basker rundt, så man taber den, hvilket dels kan give indre blødninger samt tab af skæl og slim. Sidstnævnte er ikke noget fisken dør af her og nu – og kan derfor ikke ses i mortalitets tallene, men det er noget, som kan have negativ effekt på både individ-, populations- og økosystem niveau.
Fysiske skader på gedderne
Skade på fiskens ydre giver nemlig forhøjet risiko for infektioner (4) med svampesygdomme som fx Saprolegenia parasitica. Studier viser, at dette på sigt kan føre til død af individet (5) med en tidshorisont, der normalt ikke afslører sig ved normale dødelighedsstudier. Svampesporerne kan endvidere sprede sig til fiskens æg, hvilket reducerer frugtbarheden – og sporerne kan sprede sig gennem vandet til andre individer og yngel, der herved også risikerer at blive inficeret. Nedsat frugtbarhed på æggene kan således betyde, at håndteringsskader, der ikke umiddelbart synes at skade fisken, på sigt sagtens kan få negativ indflydelse på rekrutteringen af nye fisk – og dermed påvirke hele bestanden negativt. Og – sker først det, kan følgeskader af C & R risikere at få indflydelse på hele økosystemet, da gedderne i høj grad er medvirkende til at påvirke artssammensætningen (6).
Der er dog også andre måder, hvorpå moderne C & R fiskeri kan påvirke fiskene – både på individ og populationsniveau. Således er det eftervist at C & R fiskeri kan betyde nedsat vækst, hvilket dokumenterbart også nedsætter reproduktionen og dermed rekrutteringen af nye fisk (7,8,9,10, 11,12) Forsøg i en tysk sø viser endvidere, at gedder, der har været udsat for catch and release – opfører sig anderledes end fisk, der ikke har. For at komme sig og ”genvinde pusten” rent fysisk uden forhøjet risiko for at blive ædt af en større rovfisk eller rovdyr under restitutionen, viser studierne, at gedderne rent instinktivt søger at opholde sig i tæt undervandsvegetation efter genudsætningen for at gemme sig (10).
Tæt undervandsvegetation er præcis det samme sted, hvor hovedparten af geddeynglen og de mindre fisk opholder sig, hvilket betyder, at en mulig konsekvens af, at en øget mængde af fangbare ”mellemfisk” pludselig i højere grad opholder sig i den tætteste vegetation, kan være et øget niveau af kannibalistisk predation på de yngre fisk. Eller sagt på en anden måde: Et for højt fiskepres fra selv dygtige catch and release fiskere, der håndterer fiskene korrekt, kan derfor også tænkes at påvirke rekrutteringen af yngel og ungfisk negativt – som en afledt effekt af adfærdsændringerne på de genudsatte fisk.
Forvaltning af catch & release fiskeri
Selvom catch and release altså dokumenterbart kan have en negativ effekt på individ-, populations- og økosystemniveau, så er der ingen tvivl om, at det i rigtig mange tilfælde, hvor det forvaltes på en måde, så fiskepresset ikke bliver for stort, som regel vil være bedre end et umådeholdent catch & kill fiskeri med et sammenligneligt fiskepres. Med alt dette i baghovedet, er det oplagt, at vi lystfiskere griber i egen barm – og overvejer hvorvidt vores C & R fiskeri kan bedrives mere skånsomt og bæredygtigt?
Et godt eksempel er Stege Nor, der er blevet markedsført benhårdt overfor turister i mange år. Der var masse af gedder så catch & release fisketrykket steg stødt, hvorefter bestanden faldt markant efter et par år – og idag er fiskeriet meget begrænset. Samtidig oplevede man, da bestanden faldt drastisk, at der stort set ikke blev fanget yngre fisk, hvilket ikke er et godt fremtidsperspektiv for populationen. Nogen mistænker, at den invasive sortmundede kutling spiser geddeynglen, men med afsæt i den forskning, som er præsenteret her i denne artikel – er det set i min optik yderst realistisk, at et alt for hårdt C & R fiskepres meget vel kan være en væsentlig del af forklaringen på den hurtige deroute for brakvandsfiskeriet efter gedder, som i dagt kun er skyggen af sig selv. Læs mere om dette her i artiklen “Døde gedder i tusindvis”
Måske bør man overveje, hvorvidt man skal regulere og ændre anbefalingerne for bæredygtigt fiskeri i nogle af de hårdest C & R befiskede geddevande i Danmark. Skal der eksempelvis bruges mere skånsomme metoder, begrænsninger på antal kroge eller stænger – eller hvad skal man gøre for at sikre fiskene mod de potentielt negative konsekvenser af et for hårdt fiskepres med catch & release?
REFERENCER – Catch & releasefiskeri efter gedder:
1) Hühn, D. and Arlinghaus, R. 2011. Determinants of hooking mortality in freshwater recreational fisheries: a quantitative meta-analysis. Am. Fish. Soc. Symp. 75, 141-170.
2) Arlinghaus et Al 2017. Passive gear-induced timidity syndrome in wild fish populations and its potential ecological and managerial implication. Fish and Fisheries.
3) Arlinghaus, R., Klefoth, T., Cooke, S. J., Gingerich, A., Suski, C., 2009. Physiological and behavioral consequences of catch-and-release angling on northern pike (Esox lucius L.). Fish. Res. 97, 223-233.
4) Howe, G. E. and Stehly, G. R., 1998. Experimental infection of rainbow trout with Saprolegnia parasitica.
5) Van West, P., 2006. Saprolegnia parasitica, an oomycete pathogen with a fishy appetite: new challenges for an old problem. Mycologist, 20, 99-104
6) Berg, S. E. and Søndergaard, M., 1997. Pike (Esox lucius L.) stocking as a biomanipulation tool. Effects on the fish population in Lake Lyng (Denmark). Hydrobiologia 342/343, 311-318.
7) Arlinghaus, R., Cooke, S.J., Lyman, J., Policansky, D., Schwab, A., Suski, C.D., Sutton, S. G., Thorstad, E. B., 2007a. Understanding the complexity of catch-and-release in recreational fishing: an integrative synthesis of global knowledge from historical, ethical, social and biological perspectives. Rev. Fish. Sci. 15, 75-167.
8) Arlinghaus, R., Cooke, S. J., Schwab, A., Cowx, A., 2007b. Fish welfare: a challenge to the feelings-based approach, with implications for the recreational fishing. Fish Fish. 8, 57-71.
9) Cooke, S. J. and Sneddon, L.U., 2007. Animal welfare perspectives in recreational angling. App. An. Beh. Sci. 104, 176-198.
10) Klefoth, T., Kobler, A., Arlinghaus, R., 2011, Behavioral and fitness consequences of direct and indirect non-lethal disturbances in a catch-and-release northern pike (Esox lucius) fishery. Know. Manag. Aq. Ecos. 403, 11.
11) Meka, J. M., 2004. The influence of hook type, angler experience, and fish size on injury rates and the duration of capture in Alaskan catch-and-release rainbow trout fishery. N. Am. J. Fish. Manag. 24, 1309-1321.
12) Richard, A., Dionne, M., Wang, J.L., Bernatchez, L., 2013. Does catch and release affect the mating system and individual reproductive success of wild atlantic salmon (Salmon salar L.)? Mol. Ecol. 22, 187-200.
dec 8, 2020 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer, Sponsoreret
Mads Grosell med nr. 100 over 40 cm – en aborre på 42 cm.
Den 1. september 2020 satte Mads Grosell fra Savage Gear sig for at fange 100 aborrer over 40 cm – og i dag nåede han endelig målet. Undervejs er det blevet til en masse fede fiskeoplevelser og ikke mindst værdifulde erfaringer fra seks forskellige vande: Tre store søer og tre åer med mundingsområder. Her får du alle detaljerne om, hvad han lærte af de mange timer i selskab med aborrerne.
AF JENS BURSELL
– Fuck – det er en vild følelse, lyder det fra Mads, som jeg netop har haft i telefonen. – Så nåede jeg endelig de 100 aborrer over 40 cm i år, griner han stakåndet, så man kan mærke, at fiskefeberen stadig er helt oppe at ringe i det aller øverst opnåelige felt! – Det har blæst fra SØ et stykke tid, og det betyder, at alle de store aborrer trækker godt op i åerne, for at undgå saltet, der trænger ind under disse forhold. For at det ikke skal være løgn, så fik jeg fire over 40 cm i dag, hvor den anden – nr. 99 var hele 2150 gram og 48,5 centimeter. Nr 100 – targetaborren – var 42 cm og de to næste var 45 centimeter. Alle dagens fisk huggede på min favorit – Gravity Twitch wobleren på 83mm i farven Blue Chrome.
Wobleren Gravity Twitch i farven blue chrome er ekstremt effektiv, når vandtemperaturen er under otte grader.
Massevis af aborrer – og et solidt erfaringsgrundlag
– Jeg har fået cirka 3000 aborrer (anslået) for at nå 100 over 40 cm med en gennemsnitstrørrelse på 45,2 cm, fortæller han fra sit spot ved Store Vejleå, der blev det vand, hvor Mads i dag kunne sætte et flot punktum for sin lille aborrechallenge. Men – 3000 aborrer er selvfølgelig langt fra summen af Madses erfaringer med aborrerne. Gennem mere end 35 år har aborren været en af Madses favoritfisk, og over årene har han fanget og håndteret utallige store stribede banditter rundt omkring ved de danske aborrevande. Så vi kan vist roligt sige at der er tale om en mand, der ved, hvad han snakker om.
Ikke en dag er ens med aborrerne
– En af de vigtigste ting jeg har lært her i år er, at der bare ikke er en eneste dag, der er ens, siger han. – Aborren er en lunefuld fætter, der er ekstremt letpåvirkelig af vejr, vind og især barometerstand, da den er uhyre trykfølsom. Netop derfor betyder fiskedybden ofte helt utrolig meget – og selv når man fisker lavvandede områder, kan blot få centimeters forskel på fiskedybden, have afgørende betydning for hvor mange hug man får.
Farvevalget har stor betydning til aborrer
– Egentlig troede jeg ikke så meget på, at farverne kunne have en afgørende forskel, men her er jeg helt klart blevet klogere, understreger han. – Eksempelvis er der kæmpe forskel på effektiviteten af hot stamp farver og forchromede belægninger/farver alt afhængig af vandtemperaturen. På vores Gravity Twitch woblere har vi både hot stamp farver – som er grundet i hvid og derefter varme/tryk folieret for at give en flot effekt og så til sidst bemalet – samt chromfarverne på Blue Chrome og AYU Chrome, hvor grundfarven er chrom, der så er bemalet. Inden vandtemperaturen nåede ned på under otte grader, faldt hovedparten af huggene på hot stamp farverne, og jeg var lige ved at kyle chrome varianterne i skraldespanden… Men – da vandet for alvor faldt under denne temperatur, gik det helt amok med det ene voldsomme hug efter det andet på de forchromede varianter. I lørdags da jeg kom til vandet, var der kun fanget to store aborrer på levende agn – hvorefter jeg med Gravity Twitch i Blue Chrome fangede otte store fisk, så det virker bare helt eminent, når vandet er koldt. AYU Chrome er især effektiv i mørkt vejr, mens Blue Chrome har sin styrke under mere klare forhold.
Mads med den største af de aborrer, som han vejede på 2080 gram. De fleste fisk blev blot målt, for ikke at skade fiskene unødigt.
Den super effektive twitch teknik
– Den helt nye Gravity Twitch wobler er som antydet et hardbait, der er designet til at blive twitchet eller ”jerket” hjem – og der er bare ingen tvivl om, at det er sindsygt effektivt, afslører Mads. – Der er bare et eller andet ved den teknik, der gør, at man kan få selv meget inaktive fisk til at hugge.
– Frekvensen og rytmen hvormed man laver sine nøk i stangen har stor betydning for, hvor mange hug man får. Jeg har tre-fire indtagningsmønstre, som jeg ofte bruger, men den, der oftests giver kontant afregning ved kasse et, er, når jeg tager to twitches – efterfulgt af et spinstop, hvor jeg samler slæklinen op. Og der skal helst fiskes lidt aggressivt, for at det får den fulde effekt på de sløve fisk. Det er ikke ét, ikke tre og ikke fire – men to nøk – og så et spinstop, der skal til. Og sådan er det bare næste hver gang. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men sådan er det bare.
Længden på spinstoppet til aborrer
– Hvor langt spinstoppet så skal være afhænger utrolig meget af forholdene, forklarer Mads. – Nogle gange er det et splitsekund, det drejer sig om – og andre gange er det så lang tid, at man lige kan nå at rette på kasketten eller klø sig på næsten. Og så er det ellers med at holde godt fast i stangen, for ofte får man nærmest flået stangen ud af hænderne, når huggene kommer med denne teknik. Andre dage må man ikke flytte hånden fra hjulet, for så når man ikke at få kroge fiskene, når de nærmest hugger ved blot at skubbe til agnen og flytte den foran sig. Man skal altid være 100 % vågen, når man fisker på denne måde. Men det gør også bare fiskeriet så meget sjovere.
– Det er utrolig spændende det her, for hvad er det der gør, at det lige er to twitch og så et spinstop der virker bedst. Er det fordi byttefisk ofte flygter på denne måde? Og hvorfor er det, at en aborre, der hverken gider at tage en perfekt serveret reje eller levende agn på bunden lige foran snuden på den – i stedet vælger at tage en hurtigt, højt og aggressivt fisket lille wobler i koldt vand? Der er helt klart bare noget, der fungerer her!
Mads med en super flot søaborre på over to kilo.
Sådan fanger du flest muligt aborrer på samme plads
– Det er heller ikke helt ligegyldigt i hvilken rækkefølge, at man foretager sine agnskift, pointerer han. – Hvis man starter med at twitche kommer de ofte hurtigt helt op at ringe, men så stopper huggene også ofte. Netop derfor får man ofte hevet flere fisk ud af en plads ved at starte med en anden agn. Personligt får jeg normalt fanget mest pr. plads ved at starte med en Tail Spin eller et blade bait fisket helt nede over bunden. De gider ikke at svømme efter disse agn, så de skal helt ned og serveres foran snuden på aborrerne, hvor de nu står ved deres ambushpoints.
– Når så man har fået 1-2 fisk op en plads med denne metode, så stopper huggene – og så er det ellers tid til at sætte en shad på for at nappe et par fisk yderligere fra samme område. Her vælger jeg typisk en Fat T-Tail, Bleak eller lignende. Så kan måske lige rive 2-3 fisk mere på samme plads – og så stopper huggene igen. Det er lige her de fleste vælger at gå hjem, for nu mener de, at pladsen nok ikke giver mere. Men ved du hvad – det er først her, du begynder at fiske for alvor… Nu er det nemlig tid til at tage det hemmelige våben frem – Gravity Twitch´en. Og det er netop en teknik, der kan provokere de der store fisk, som bare står nede på bunden og ved, at der er ugler i mosen… På den måde får du så lige en 4-5 fisk mere, som du ellers ikke ville have fået med de mere gængse aborreteknikker.
Dybt vs lavt vand til aborrerne
– Undervejs mod de 100 aborrer over 40 cm i år har jeg brugt et utal af forskellige agn – med hovedvægten på dem, som jeg har fortalt om her, siger Mads. – På de store søer har det især været Tail Spin, jig minnows og vibrationsagn som fx VIB Blade og Minnow Switch Blade, der hare givet mange fisk på større dybder – kombineret med mindre shads selvfølgelig. Og det har primært været vertikalfiskeri med Garmin Panoptix, som jeg har brugt til at skille de store aborrer ud fra de mindre aborrer. Til fiskeriet efter brakvandsaborrerne på lavt vand i mundingerne og åerne, har det i praksis været alle typer agn jeg har fået fisk på – men med en stor hovedvægt på det super effektive fiskeri med Gravity Switch, slutter Mads, der nok snart trænger til en lille pause fra de sortstribede.
Aborre nr 99 over de 40 cm blev denne pragtfisk af en aborre på 48,5 cm og 2150 gram cm taget her i dag på en Gravity Twitch wobler af Mads Grosell. Så vidt vides er det den største fra St. Vejle Å i år.
dec 6, 2020 | Artikler, Rejsefiskeri
I Opala River er der gode chancer for flotte fjeldørred som denne.
Nordøst for de japanske Øer ligger Kamchatka Halvøen. Med det Skotske Hav på den vestlige side, og Berings Havet på den østlige. Vi har været på vej fra København over 11 tidszoner for, at lande i hovedbyen Petropavlovsk. Vi er i Rusland, og efter en nat i Moskva med en tur på den Røde Plads, er vi klar til afgang med den store MI 8 helikopter, der skal klare vores sidste rejse til Opala River på det sydøstlige Kamchatka.
AF PETER NORSKER
PÅ KAMCHATKA er fiskepresset betydeligt lavere end i Alaska, da man ikke på samme måde har en “industri”, der lever af at flyve fiskere ud, fra eksempelvis Lake hood i Anchorage. Der bor ca. 400.000 mennesker på Kamchatka Halvøen, hvoraf størstedelen bor i “hovedstaden” Petropavlovsk. Bare 50 kilometer uden for byen, bliver asfalten til grusvej og herfra kommer man ikke videre, med mindre man benytter 4-hjulstrækkere, special køretøjer eller helikoptere.
Opala River har opgang af alle de 5 kendte stillehavs laksearter: Pink, keta, coho, sockeye og king salmon. Foruden laksene, er Opala berømt for sine store vilde regnbuer som når størrelser op til 6 kg. Hertil er der masser af dolly varden (indenlandsk ørred), havgående char og sibirisk char. Vi er her i september for at kombinere fiskeri efter stationære regnbuer og nystegne sølvlaks.
I helikopter på vej til fiskeparadiset
Jeg har besøgt elven før, og spændingen stiger, da vores gear er læsset ind og vi finder vores plads i den store MI8 helikopter. Vejret er klart og solrigt og vi får en fantastisk udflyvning med udsigt til det smukke og vilde landskab.
Vi kan allerede ved indflyvningen over elven se, at der står laks i elvens klare vand. Efter landing, spiser vi en kort frokost og vores rafts bliver klargjort til turen, med al vores bagage der er pakket i vandtætte tasker. Og så går det ellers ned af elven. Overalt langs elven, ser vi spor af Kamchatkas store bjørne, der er i familie med Alaskas Grizzly bjørne. Altså dyr i den helt store kaliber, næsten dobbelt så store som de sort bjørne. Vores guider er da også er bevæbnede, og alle deltagere har fået udleveret en flair – en forstørret stjernekaster med røg og knald, til at skræmme nærgående bjørne væk. Vi oplever dog ikke nogen ubehagelig kontakt med bjørne på denne tur, men det er nu meget rart, at føle sig sikker alligevel. Under vores sejlads ned af elven, ser vi falke, fiske-ørne og ikke mindst Stellars havørne. De har verdens største vingefang og ligner et mindre bombefly, når de passerer os.
Guiderne klargører vores gummibåde, mens vi rigger grejet til og begynder at fiske.
Masser af stillehavslaks i Opala Elven
Opala Elven er en af de smukkeste elve, som jeg har fisket, igennem mine mere end 20 år på tur med fluestangen. Her i september breder efterårets farver sig langsomt omkring elven, i smukke gule farver. Opala er klarvandet med en dybde på 0,5 – 3 meter. En perfekt flue-elv, med massevis af næring og vandplanter opstrøms – altså optimale forhold til opvækst for laksefisk.
Området omkring elven varierer fra store åbne græssletter, til birkeskov med store mængder af bær. Opala har sit navn fra den store sovende vulkan, der står som et mægtigt vartegn for hele området. Man finder også områder med varme kilder nær ved elven, som man kan tage et bad i. I september ligger gennemsnits temperaturen på 10 – 18 grader om dagen – en behagelig temperatur af fiske i. Det er estimeret, at der går mere end 5 milllioner laks op i elven, der er mere end 100 km lang, og af dem, er ca. 30.000 Sølvlaks der starter deres opgang i september. Jo længere nedstrøms vi sejler, desto flere laks ser vi, i større og større grupper, indtil vi når havet.
På floattrip ned af elven efter laks og ørred
Vi starter vores float længere opstrøms, og sejler herfra cirka en uge ned af elven. På det øvre stræk jagter vi regnbuer med vores Egg Sucking leach og musefluer, som de grådigt kaster sig over fra deres standpladser i elven. Alle deltagere er begejstrede for de smukke regnbuer og alle mand har fanget flere af dem, allerede den første dag. Alle lystfiskere burde opleve disse smukke vilde fisk på deres hjemmebane, og mærke deres vildskab i strømmende vand på en fluestang.
Vores MI 8 helikopter lander ved Opala River, og det hårde slid med at få alt gearet ud kan begynde.
Heroppe fisker vi med flydeline eller lettere sink tips efter regnbuerne, og som jeg fisker nedover elven kommer et hårdt hug på fluen. Jeg strammer op og er ikke i tvivl om, at en regnbue har taget fluen. Jeg fisker med en 10 fods klasse 7 stang, som giver mig lidt mere længde til at styre fluen og nu, under fighten, er det også en fordel at have ekstra længde. Fisken kommer ind, og Brian tager et par billeder før vi sætter den tilbage i det klare vand – livet er skønt.
Opala River har en stor bestand af forskellige ørredarter. Der er rigtig mange fisk per kvadratmeter, takket være den store mængde af laks som stiger op i elven. Det giver masser af føde og især regnbuer og char har en fest, på alle de ørred æg som driver ned af elven. Opgangen af laks starter i maj for så, at slutte helt ude i starten af november. Særligt stammen af regnbuer, som ikke er en Steelhead-stamme, har en meget kraftig statur og er bomstærke. Det er faktisk svært at få de største på land, takket være deres vildskab – en vildskab der overgår sølvlaksens!
Mange slags forskellige fisk
Længere nede får vi kontakt med flere chars, som minder om de grønlandske fjeldørreder. De er stærke fightere, og kaster sig frådende over vores æggeimiterende fluer. Vi fanger også Keta og Pink Salmon. De første nystegne sølvlaks overrasker fiskerne med deres vildskab. Først tror de at det er store regnbuer, men nej, det er fine fisk i 4 – 5 kilos klassen. På de nedre stykker tager laksen over, og vi kan se større grupper af forskellige laksearter. Vi går målrettet efter sølvlaksen og de tager villigt fluen. Når vi altså kan placere den lige foran deres hoveder i strømmen. Det kræver sink tip liner og belastede fluer, der skel justeres i forhold til de strømforhold laksen står i. Friske sølvlaks er herlige fightere, der er knald på, når de tager fluen med heftige udløb og hård fight. Vi fisker med 10 fods stænger i klasse 7/8. De kan tage presset og passer godt til strømvand.
Jens Peter med en smuk nystegen sølv laks.
Drømmefluen til sølvlaksen
Broman har fundet drømmefluen til sølvlaksen. Hans vægtbelastede Egg Sucking Leach flue, kan de nemlig ikke stå for, og han fanger den ene fisk efter den op til 5 kg. Sølvlaksene er nystegne og bomstærke fightere, der er betydeligt kraftigere bygget end atlantiske laks i samme længde. Brian og Jens Peter har også godt fat om fiskeriet, og flere er der både to to og tre fiskere med fuld flex på samme tid, på denne fine lille plads ,midt ude i elv deltaet.
Vi bevæger os ned af elven, der byder på spændende oplevelser med bjørne, som holder sig i behørig afstand. Selv har jeg en fantastisk oplevelse med en bjørn, bare 40 meter væk, på den anden side af elven. Den er dog fokuseret på at fange laks, men jeg kan godt se på min bådfører, at han holder et godt øje med bjørnen. En af dagene ser vi tre forskellige bjørne på en dags raft ned af elven. De mange laks i elven lokker alle typer fiskere til! Et float ned af elven er en udviklingshistorie, hvor man ser den øvre del af elven, og betragter hvorledes den forandrer sig og breder ud. Man følger også faunaen og dyrelivet, og hver nat camperer vi langs med elven på nye fiskepladser. Forholdene ændrer sig hele tiden og man fisker også fra raften. Her starter vi med at fange ørreder/char, for at ende med laks, med massevis af action Du kan læse meget mere, og se flere billeder fra Opala River, på norskerflyfishing.com.
Broman fighter en regnbueørred, på hans Egg Sucking Leach super flue.
dec 5, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, TORSK, Torskefiskeri
For seks dage siden blev der fanget en kæmpetorsk på Nordsøen fra båden Seahawk. Her får du for første gang hele historien bag den flotte fangst – direkte fra fangeren selv.
AF JENS BURSELL
– Vi var fire mand fra Mols afsted på havtur med båden Seahawk, fortæller Peter Mejer. – Tidligere har vi hovedsageligt fisket fra Hanstholm, men da bådene dernede ikke sejler om vinteren, måtte vi til Hirtshals i stedet. Ingen af os havde prøvet at sejle med Seahawk tidligere. Det tætteste vi har været på, var en aflyst tur pga vind.
– Vejrudsigten meldte godt vejr, og den blev egentlig bare bedre og bedre, jo nærmere vi kom. Lørdag mødtes vi for at pakke bilen, og gav skipper Mikael et kald. Han kunne fortælle, at fiskeriet om lørdagen havde været rigtig godt. De havde været på vrag, og det var også planen søndag. Vi smed et par extra 400 grams pirke i bilen, og var nu bare endnu mere klar.
Et dejligt fiskevejr på Nordsøen
– Da der ikke er meget dagslys på denne årstid, skulle vi først sejle kl 8.30. Det var luksus at kunne ”sove længe”. Vi ankom i noget god tid, men da skipper og besætning allerede havde båden klargjort, kunne vi hoppe direkte om bord. I forvejen er der god plads på Seahawk, og da der kun sejles med 10 personer pga Corona kunne vi brede os ekstra meget. Der blev sat morgenmad frem til os, og der var en fin stemning. Vi havde bestilt en såkaldt servicepakke, så øl, vand, mad, rensning og filetering af fisk var inkluderet. Det til vælger vi også næste gang!
– Ud af havnen, var vi spændte på, hvordan sådan en katamaran opfører sig. Nogen stor udfordring var det nu ikke. Havet var helt roligt, og vi kunne stå op uden at holde fast – selv med 20 knob. Allerede efter cirka 40 minutter var vi ved det første vrag, og nu var det bare om at komme i gang. Nu er det jo sådan med fiskeri, at to dage sjældent er ens. Der var masser af fisk i fjernsynet på de første vrag, men der skete ikke meget. De ville ikke rigtig bide. Et par pæne fisk kom op, men flere baljer var stadig tomme.
Peter Mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk.
Masser af torsk på ekkoloddet
– Da vi havde prøvet en række vrag, hvor der var masser af fisk på ekkoloddet, men for lidt krogede fisk, sejlede vi på Revet for at prøve drivfiskeri. Men det var ikke meget bedre. Efter nogen tid sejlede vi tilbage på nogle nye vrag. Her mødte vi et par småbåde, der havde fået nogenlunde med fisk, og en 10-kilos på toppen. Og nu var det som om, at der kom lidt mere liv i fiskene.
– Jeg selv fik et par mindre fisk, inden jeg krogede den store. Det var tydeligt, at den var pænt stor, men selvfølgelig var det svært at vurdere i detaljer. Jeg var dog sikker på, at det var en 10+er. Da den kom op, var det min makker der så den først, da den kom lidt skråt bagfra pga afdriften. ”Hold da kæft”, sagde han, og kan det nok være, at vi fik kaldt på gaffen.
Stortorsk på dækket
– Den store torsk blev sikkert gaffet, og da den kom op over rælingen kunne man høre folk på hele båden komme med udbrud. 20 kilo med 3,5 kg rogn!! Vildt fedt. Det er mange år siden, at jeg har set så stor en torsk i Danmark. Vi endte dagen med flere fine fisk på båden, og der var fisk i alle baljer. Både torsk, sej, langer og sågar en rødspætte taget på pirk. Det er ikke sidste gang vi er med Seahawk. Båden er fed, og skipper Mikael samt Henrik og Torben er hyggelige fyre.
dec 4, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Grej er for fedt – og det kan man bare ikke få nok af… Men – man kan godt blive lidt træt, når det ligger og roder alle mulige steder. Her får du lidt inspiration til, hvordan du kan lave et mindre depotrum om til et fedt lille fiskerum, så alle dine fisketing kan blive opbevaret snorlige, så det oven i købet ser godt ud!
AF KASPER SVENSSON
FISKERI har altid været en del af mit liv. Helt lige så langt tilbage som jeg kan huske – faktisk allerede som blot to måneder gammel, havde mine forældre mig med til Helsingør hver weekend, hvor jeg lå i liften, mens de hev den ene torsk op efter den anden. I løbet af årene, er det blevet til en hel del fiskeri, både ved havet, fra kutter, men også rundt i de forskellige put and take søer, hvor én sø har skilt sig ud. For små 20 år siden satte jeg mine ben i Poppelsøen for første gang, og har siden brugt mange timer på at jagte regnbue ørreder hos dem. Derudover har jeg brugt umådelige mange timer sammen med min morfar, der var havne fogeden i den gamle fiskeri havn i Jyllinge. Her var det op tidlig morgen og tømme garn, og ind og aflevere fangsten af ål. Det var den gang fjorden bugnede med ål, og det ikke var unormalt at have 30-40 kilo med ind, hver morgen. En dag havde jeg fået nok af torsk, rødspætter og put and take søer – og gik i stedet mere over til medefiskeriet – blandt andet efter karper.
Jeg har således fisket efter lidt af hvert – og har derfor også en del drej, som det er fedt at få lidt styr på opbevaringen af.
Fra depot til fiskerum
Vores lille familie er netop flyttet ind i en ny stor og lækker lejlighed. Inden det skete, var jeg så snedig at få sat krav om, at det ene lille depot rum under trappen til første salen skulle være mit, til fiskegrej og værktøj. Jeg er netop blevet far, og det skulle vise sig at være verdens nemmeste barn, for hun sover igennem hver nat, har ingen problemer med at spise, og er helt igennem nem at have med og gøre. Jeg har derfor haft fint med tid til at realisere min drøm – at få lavet mit eget fiskerum. Her her kan du se – trin for trin – hvad jeg har gjort for at forvandle mit depotrum til lækkert lille rum til mine fisketing.
1. Jeg lagde ud med at måle rummet op. Selvom jeg havde gjort mig en masse tanker og ideer, var det desværre ikke alt der var plads til. Og eftersom min forlovede ikke ville have at jeg borede for mange huller i væggene, skulle jeg også lige gennemskue, hvordan jeg greb den udfordring an.
2. Herefter byggede jeg skelettet i venstre side, hvor stængerne skulle hænge. Jeg var fra start ikke helt enig med mig selv, om hvordan sektionen med hjulene skulle laves, men der kom en løsning hen af vejen.
3. Som så meget andet i projektet, havde jeg en ide til hvad jeg ville have lavet, og hvordan det skulle se ud, men uden nogle former for håndværker uddanelse, var det ikke helt nemt, at gennemskue hvordan det skulle gribes an.
4. Jeg valgte at bygge anden sektion op med 4 rum. Alt er bygget med fyrretræslister, og 3 mm mdf plader, der er savet ud med fukssvans, og sømmet på.
5. Efter jeg havde gjort mig en masse tanker, valgte jeg i bedste James Bond stil at forsøge mig med at lave en “hemmelig dør”. Jeg var dog i tvivl om, hvordan jeg skulle bygge døren, så den lukkede i med skjulte hængsler, og at købe nogle, var ikke en løsning jeg var tilfreds med.
6. Jeg fandt en løsning efter en del søgen på nettet. Jeg borede simpelthen et par huller, hvor jeg kunne sætte nogle dyvler. Jeg kunne have lavet det hele ud af metal, men forsøgte at holde budget så lavt som muligt.
7. Efter at have fundet en løsning på hængslerne, var det i gang med at bygge selve døren op.
8. Nu var der blot tilbage, at få savet de sidste plader til og få dem sømmet op, og sat de sidste spotlys i. Beslagene til hjulene blev tegnet af en arbejdskollega ud fra nogle billeder jeg fandt på Facebook, og derefter printet på vores 3D printer.
9. Så blev det store male dag.Vi havde en rest maling tilbage fra køkkenet, hvilket passede mig fint, da jeg så blot kan tørre af med en fugtig klud.
10. Det færdige resultat af sektionen med stænger og hjul.
11. Her kan du se det færdige resultat af sektionerne med endegrej og diverse. Den øverste hylde, mangler jeg stadigvæk at finde en god løsning til, så alle mine præsten blink kan stå fremme, men samtidig også er nemme at pakke ned, når der skal jagtes burhøns.
12. Dette er døren til det “hemmelige” rum, hvor bedchair, bivy, tasker, spande osv står.
13 Det færdige resultat. Som prikken over i’et, kører alle spot lys på en sensor, så det hele tænder automatisk, når døren bliver åbnet.
