Over det sidste halve år har Fisk & Fri sat et knivskarpt fokus på den fagligt kritisable forvaltning af sandarten i Danmark – samt hvad man kan gøre for fremover at skabe bedre forhold for denne fantastiske sportsfisk. Vi har hørt hvad Danmarks Sportsfiskerforbunds nye formand Torben Kaas´s mener om sagen ud fra et overordnet politisk synspunkt – samt følger op med en biologisk perspektivering af DSF´s politik i januar 2021.  

AF JENS BURSELL

 

SANDARTEN – og forvaltningen af den, har været omdrejningspunkt for en række artikler her på fiskogfri.dk i 2020. Eftersom Danmarks Sportsfiskerforbund har stået uden formand en stor del af året der gik, har det rent lavpraktisk – og meget forståeligt – været svært at få en konkret udmelding fra DSF omkring problematikken.

I september blev Torben Kaas valgt som ny formand for DSF, og siden da har han haft et stykke tid til at komme godt ind i det nye og vigtige embede som repræsentant for de danske lystfiskere.

Vi har bedt ham om at taget et kig på de debatartikler, der har været publiceret på fiskogfri.dk – og med udgangspunkt i dette, har vi stillet ham en række indledende spørgsmål:

Skal alle arter forvaltes ud fra de samme grundprincipper?

FISK & FRI: Mener DSF, at alle hjemmehørende danske arter skal forvaltes efter samme grundprincipper? Skal de principper der bruges til at bedømme hvorvidt en art er hjemmehørende eksempelvis være ens og bedømt samme zoogeografiske skala?  

TORBEN KAAS: Jeg er ikke helt sikker på, hvad en zoogeografisk skala er for en, men alle arter skal behandles ud fra de samme principper, som handler om at bevare og fremme naturlige bestande, der hvor de er hjemmehørende.

FISK & FRI: Med samme zoogeografiske skala menes, at hvis man vælger, at en art dokumenterbart skal have været naturligt forekommende i et givent vandsystem for at man kan udsætte/re-introducere den der, så bør det samme princip om geografisk skala for bedømmelseskriteriet også gælde for andre arter, forudsat at de har eller har haft de samme potentielle muligheder for naturlig spredning til vandet.

FISK & FRI: For at man kan snakke om, at en art er hjemmehørende – skal den dokumenterbart have været i et givent vandsystem? – eller er det nok, at det vandsystem hvor man vil udsætte arten i, er inden for et område, hvor arten ville eller selv vil kunne have spredt/sprede sig til selv – dvs at udsætningsstedet er inden for artens naturlige zoogeografiske spredningspotentiale?  

TORBEN KAAS: Jeg synes, det er svært at kaste sig ud i spekulationer om, hvilke områder forskellige fiskearter ville kunne sprede sig til. Hvis en art findes eller har fandtes på en lokalitet uden at være udsat, så er den hjemmehørende, og så har vi et ønske om at passe på den.

FISK & FRI: Vi vender retur med en diskussion af dette emne i del 2 af artiklen.

Sandarten er hjemmehørende i hele SØ-Danmark.

Sandarten er en hjemmehørende og naturligt forekommende fiskeart i hele SØ-Danmark.

Er sandarten hjemmehørende i Danmark?

FISK & FRI: Regner DSF sandarten som en hjemmehørende art i Danmark? Hvis ikke – hvorfor? RED SANDARTEN – STOP DTU AQUAS ”MAGTMONOPOL” – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)

TORBEN KAAS: Sandarten er hjemmehørende i mange danske vande.

FISK & FRI: Anderkender DSF, at sandarten ikke er invasiv. Hvis DSF mener den er invasiv – begrund venligst.

TORBEN KAAS: For at en art er invasiv skal den dels ikke være hjemmehørende og dels sprede sig ukontrollabelt på bekostning af andre arter. Ingen af delene er tilfældet for sandart.

FISK & FRI: Mener DSF, at sandarten skal have samme forvaltningsstatus som fx ørred – hvis ikke, begrund venligst.

TORBEN KAAS: Sandarten skal forvaltes efter de samme principper som alle andre arter. For hjemmehørende arter betyder det, at vi har en opgave med at fremme dens population på lokaliteter, hvor den er truet eller udryddet. I den forstand er der ikke nogen forskel på forvaltningsprincipperne for fedtfinnefisk og for sandart men i praksis skal fedtfinnefisk og sandart håndteres helt forskelligt for at nå det samme mål om bestandsfremgang.

FISK & FRI: Mener DSF, at man skal fremme sandartbestandene inden for dens naturlige udbredelseområde – dvs alle vandsystemer der tidligere har udmundet i Ancylussøen, Danaelven eller brakvandsområdet ud for Danaelvens udløb i Kattegat?

TORBEN KAAS: Vi mener, at enhver art, som er naturligt hjemhørende i et område, har krav på at være i det pågældende område. Er en art uddød af naturlige årsager i nogle vande, så mener jeg, naturen har talt, og at den ikke længere er hjemmehørende i de vande.

FISK & FRI: Vi vender retur med en diskussion af netop dette emne i del 2 af artiklen.

Skal bestandene af sandart fremmes?

FISK & FRI: Vil DSF arbejde for bedre sandartbestande i alle de søer hvor de pt findes – inklusive de søer der ikke er omfattet af pkt. 6 – eksempelvis en del jyske vande, som dog stadig inden for artens naturlige spredningspotentiale – eksempelvis via fuglespredning.

TORBEN KAAS: Hvis en bestand af sandart eller andre fisk er negativt påvirket af menneskelig aktivitet, så har vi en opgave med at hjælpe den på fode igen. Det er en kerneopgave for DSF. Sandarten findes allerede i en del jyske vande, og trues den der, så interesserer vi os for det. Spreder den sig til nye vande, så skal vi også passe på den der, men det er ikke vores opgave at flytte rundt på arterne.

 

Fiskeri efter sandart med levende agn er super effektivt.

Fiskeri efter sandart med levende agn er super effektivt.

 

FISK & FRI: Der har så vidt vides ikke været brugt fisketegnsmidler på sandarten nogensinde – er det ikke på tide med et projekt som gavner sandarten, der jo er en af vores vigtigste rovfisk? Det kunne eksempelvis være ved at restaurere gydebanker eller udsætning af fisk for at kickstarte bestande?

TORBEN KAAS: Der er generelt ikke brugt ret mange penge fra fisketegnsmidlerne på at fremme fiskeriet i søer. Dog er der brugt penge på kortlægning af vandringer af fredfisk, skarv og søhåndbog. To vigtige grunde til, at der ikke er brugt penge på sandarter er, at restaureringsprojekter generelt ikke giver så meget mening i søerne, og at søernes fiskearter reproducerer sig langt hurtigere end ørreder og laks og derfor ikke på samme måde har brug for støtteudsætninger, når først de fysiske vilkår er i orden. Er en sø i god balance, så genetablerer bestandene sig meget hurtigt. Men de steder, hvor vi kan gøre noget med fisketegnsmidlerne, der skal vi gøre det. Du nævner gydepladser og støtteudsætninger, og begge dele er forslag, vi meget gerne vil kigge nærmere på. Jeg har været i dialog med parterne i §7-udvalget, som rådgiver ministeren om anvendelsen af fisketegnsmidlerne, om det, og flere af medlemmerne var positive overfor tankerne. DSF har desuden i §7-udvalget netop fået opbakning til et projekt, hvor vi skal se på den økonomi, der er forbundet med fiskeriet i søerne for at starte debatten om, hvordan vi får lystfiskerne mere på lystavlen i forhold til erhvervsfiskerne. Den slags er efterspurgt af en del søforeninger, som hellere vil gå den vej end via støtteudsætninger.

FISK & FRI: Hvorfor skulle restaureringsprojekter ikke give mening i søer. Her er fiskene jo på samme måde afhængige af fx egnede gydeområder – præcis som ørred eller laks?

TORBEN KAAS: Enig. Der kan sagtens være projekter med restaurering af søbunden, som kan være interessante. Mit budskab er, at for søerne er vandkvaliteten det vigtigste parameter, mens de oplagte fysiske restaureringsmuligheder er færre.

FISK & FRI: Den store lakseundersøgelse lavet af DTU og DCV viser jo, at habitatforbedring er den helt store nøglefaktor for at få laksebestandene op. Og det samme har vist sig for ørred – er der fri passage og egnede gydehabitater i de rigtige mængder, så kommer ørrederne hurtigt igen. Kan du forstå, hvis ovenstående set med søfiskerøjne virker som en god undskyldning, for ikke at have gjort noget for søernes tilstand i årtier?

TORBEN KAAS: Nej.

FISK & FRI: Hvorvidt der overhovedet er lovhjemmel til at foretage projekter som ”vandring af fredfisk” og ”Søhåndbogen” efter Fiskerilovens §61 for Fisketegnsmidlerne kan i høj grad diskuteres – og det er næppe projekter, der har hjulpet bestandene af rovfisk i søerne. Eksempelvis rådgiver DTU Aqua i søhåndbogen til hård befiskning af sandart, hvilket næppe har gavnet populationerne. I praksis er der således brugt forsvindende og uforholdsmæssigt lidt på søerne, set i forhold til for mange der dyrker dette spændende fiskeri. Vi vender retur med en diskussion af dette emne i del 2 af artiklen.

 

En flot sandart taget på en flådfisket levende skalle.

En flot sandart taget på en flådfisket levende skalle.

Erhvervsfiskeri efter sandart

FISK & FRI: Mener DSF, at det gavner en sandartbestand eller søens økologi generelt at befiske den hårdt, når der er en stor årgang? Hvis ja – dokumenter venligst med afsæt i videnskabelig litteratur (originalkilder), hvordan det skulle gavne bestanden og dens baseline niveau.

TORBEN KAAS: Jeg tror ikke, det gavner nogen bestand af nogen art, at man udrydder en stor del af den, uanset om det sker med garn eller fiskestang.

FISK & FRI: Hvis dette er DSF holdning, vil vi så komme til at se DSF så konfrontere DTU Aqua med det problematiske i at de anbefaler hård befiskning af gode sandartårgange? – så vi kan få denne problematiske rådgivningspraksis ændret?

TORBEN KAAS: Det gør vi allerede.

FISK & FRI: Det lyder godt, vi glæder os til at høre, hvad de kommer frem til.

Sandart på Arresø og Tissø

FISK & FRI: Anderkender i, at hård erhvervsbefiskning af sandarterne på hhv Arresø og Tissø i hhv starten af 00´erne og tiden omkring 2014-16 har bevirket mere uklart vand i disse søer? RED SANDARTEN – OG FÅ MERE KLART VAND – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)

TORBEN KAAS: Jeg kender ikke til tidsserier over sigtedybden i de to søer, men anerkender at ubalance mellem søernes rovfisk og fredfisk kan forringe klarheden af vandet. For mig lyder det sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem hård befiskning af sandarterne og så sigtedybden i det pågældende vand.

FISK & FRI: En tidsserie findes i netop den artikel vi linker til i starten af dette spørgsmål – og den er lavet på baggrund af MSTs officielle data, der er offentligt tilgængelig for alle via www.odaforalle.dk

TORBEN KAAS: Fangsterne fra de to søer i den periode, du refererer til, er ikke angivet i artiklen. Det er derfor svært at afgøre, om fiskeriet efter sandart er den afgørende faktor på ændringen i sigtedybden. Jeg anerkender som ovenfor anført dog princippet.

FISK & FRI: Tidspunktet for de rekordhøje fangster fra erhvervsfiskeren i Arresø kan du læse om i Fiskeatlassets sandartafsnit samt i Fiskeristyrelsens data for erhvervsfangster, som DTU Aqua linker til i Søhåndbogen i afsnittet om sandart. De rekordhøje fangster af sandart kommer i kølvandet på bestandspeaken – og efterfølges af markant mere uklart vand efter nedfiskningen.

Flere rovfisk giver mere klart vand

FISK & FRI: Mener DSF det er vigtigt at nå målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiver inden 2027?

TORBEN KAAS: Ja

FISK & FRI: Er DSF enige i at fjernelse af store mængder rovfisk betyder risiko for mere uklart vand – og dermed en situation, der gør det sværere at nå målsætningerne i EU’s Vandramme direktiver?

TORBEN KAAS: Ja

FISK & FRI: I Arresø har erhvervsfiskeren fået forlænget sin koncession, hvilket betyder, at han har gode muligheder for at fiske sandartbestanden helt i bund inden udgangen af 2021. Vil DSF helt konkret arbejde på at der skal sættes begrænsninger på erhvervsfiskerens fangster i 2021 – samt at erhvervsfiskeriet efter alle arter stopper med udgangen af 2021?

TORBEN KAAS: DSF arbejder for det mål, at der ikke skal fanges fisk af erhvervsfiskere i de danske søer i fremtiden. Erhvervsfiskeri i søer er en anakronisme, og det giver ikke mening i 2020. Jeg er ikke sikker på, at et forbud mod erhvervsfiskeri er den korteste vej til det mål, fordi rettighederne til at fiske med redskaber er knyttet til lodsejernes ejendomsret, som er noget nær ukrænkelig. Vi afsøger derfor andre muligheder i form af omsætningsforbud, daglige fangstbegrænsninger, forbud mod bestemte redskaber o.l. for at nå det samme mål.

FISK & FRI: Nu spørger vi i dette spørgsmål specifikt til Natura 2000 området Arresø, hvor fiskeretten ejes af staten og ikke private – og hvor NST jfr kontrakten faktisk kan lægge begrænsninger på fiskeriet, hvis der kan argumenteres derfor af biologiske årsager. Ovenfor anderkender DSF, at der er gode biologiske grunde til at stoppe erhvervsfiskeriet (?): Vil DSF helt konkret arbejde på, at der skal sættes begrænsninger på erhvervsfiskerens fangster i Arresø 2021 – samt at erhvervsfiskeriet efter alle arter stopper med udgangen af 2021 i Arresø?

TORBEN KAAS: Vi kigger lige nu på, hvordan vi går til den opgave, og det er for tidligt at sige, hvad vi vil gøre og hvornår.

FISK & FRI: Vil vi se DSF gå aktivt ind i kampen for sandarterne i Tissø?

TORBEN KAAS: DSF er aktivt inde i et meget stort antal sager om truede bestande af diverse fiskearter. Vi går også ind i sager om sandarten de steder, hvor bestanden er truet, eller vi vurderer at fiskeriet ikke er bæredygtigt. Det er ikke det samme som, at vi med et trylleslag kan ændre på tingene, men vi går ind og gør de ting, vi kan, og som vi tror kan hjælpe de lokale lystfiskere.

FISK & FRI: Det lyder godt.

Hvordan får vi et bedre sandartfiskeri i fremtiden?

FISK & FRI: Hvad vil DSF helt generelt gøre for at sikre et bedre sandartfiskeri i Danmark fremover?

TORBEN KAAS: Udfordringerne for sandarterne og først og fremmest højt fisketryk og dernæst dårlige fysiske forhold med for høje næringsstofindhold i vandet og for meget slam på bunden og dermed på gydepladserne. Desuden kan der nogle steder være prædation fra skarv. Vi vil arbejde for at reducere alle de begrænsende faktorer. Viser det sig, at vi kan hjælpe bestandene på vej ved at etablere gyde- eller opvækstområder eller ved støtteudsætninger, så vil vi arbejde for det. Men de naturlige bestande kommer først, når vandene har det godt og ikke bliver fisket ned af især erhvervsfiskere.

FISK & FRI: Du siger ” Viser det sig, at vi kan hjælpe bestandene på vej ved at etablere gyde- eller opvækstområder eller ved støtteudsætninger, så vil vi arbejde for det.” Men det viser sig jo ikke af sig selv. Det viser sig jo kun, hvis man proaktivt dedikerer en forskningsindsats til at finde ud af det. Nu hvor man reelt set ikke har brugt en eneste krone på at fremme sandartbestandene de sidste årtier, burde man så ikke bruge nogle af Fisketegnsmidlerne til at finde ud af hvilke muligheder han har for at forbedre en naturlige reproduktion af sandart? Vil vi helt konkret komme til at se DSF fremlægge forslag til et sådant projekt – eksempelvis ved næste §7 møde, hvor den næste tre-årsplan lægges?

TORBEN KAAS: Når den kommende treårsplan skal lægges til næste år, har DSF en del ønsker til vægtningen i brugen af midlerne. Søer og kyster står højt på vores ønskeliste sammen med habitatforbedringer også i åerne og en del andre ting.

Forvaltningen set i et biologisk perspektiv

Her i del 1 af artiklen har vi fokuseret på DSFs overordnede politiske holdninger til sandarten. Men – uden en klar stillingtagen til de biologiske aspekter, der er med til at definere sandartens forvaltningsstatus, vil det blive svært at nå i mål med de gode visioner, som Torben Kaas har for de danske sandartbestande. Alt dette vil vi gå meget mere i dybden med i del 2, som – hvis alt går vel – publiceres i januar 2021.

 

Hvidovre Sport

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This