mar 13, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
En smuk maj-laks som efter hård fight genudsættes i Mørrums. Pool 3.
Den 27 marts går det traditionelle startskud til laksepremieren ved Mørrumåen i svenske Blekinge. Peter Siedentopp fisker den kendte å hvert forår, og glæder sig lige meget hver gang. Hvis du skulle være i tvivl om hvorfor – så får du svaret her. Læs mere og bliv inspireret til din egen tur til laksedrømmenes å, som havde en rekord høj opgang sidste år.
AF PETER SIEDENTOPP
Forventningsfuld står jeg ventende på perron 2. Klar til at stå på toget i Esbjerg, for at tage toget til storlaksen i Mørrum. Jeg skal være i vogn 14, plads 18 på lyntoget til København. Med skifte. Derefter mod Blekinge i Sverige.
Rygsækken med fiskegrejet skubbes ind under sædet, stængerne placeres op langs ruden. Da toget sætter i gang venter 8 timer og 25 minutters togtur på tværs af Jylland over Fyn og Sjælland. Derefter endnu en bro over Øresund og sidst op langs vestkysten i Sverige. Den sidste standsning er ved trinbrættet på Mørrum Station. Forude venter fire dages fiskeri efter laks.
Da jeg sidder i toget, kigger jeg, om der skulle være et ubrugt eksemplar af ”Ud og Se”. Jeg finder et blad og bladrer frem. Der er artikler om rejser til Østrig, om et gammelt lokomotiv og ”Spørgsmål fra den rejsende”, men det fanger mig ikke.
– Tankerne flyver, har jeg ikke glemt? Jeg tager rygsækken og åbner fluekassen. Puh-ha, de er med. Bananfluerne. I farverne gul, orange, brun og oliven. Bundet i de mørke vinteraftner med sirlige tynde tråde, hår-vinger og junglecock. Fjer som pynt. I kassen er også de skærpede trekroge – str. 8 – klar til brutalt at blive hugget ind i kæften på laksen. Jeg mærker med neglen på spidsen af krogen. Jo, de er filet til. De griber fint i neglen. Klar. Mens jeg nu har tasken fremme, kan jeg da lige binde et par forfang til fluefiskeriet. Monofile liner i forskellige tykkelser bindes sammen. Først 0.50mm – så 0.45mm – 0,40mm. Sammenlagt ca. 150 cm. Knuderne efterprøves med hårde træk.
Aldrig helt klar til laksen
En lystfisker er aldrig helt klar. Uanset om der er 50 fluer i æsken, burde der være 53. Der er altid noget, der lige skal ændres eller tilføjes.
Inden jeg ser mig om, kører vi på den gamle Lillebæltsbro. Jeg læner mig tilbage i sædet, lukker øjnene og tænker på Mørrumsåen. Det er kun et år siden jeg var der sidst. Det føles som en evighed, for maj måned i Mørrum er højdepunktet. Man ankommer, man fisker, man bliver træt, man kører hjem – og allerede inden man når Øresundsbroen, har man mest af alt lyst til at vende om.
Jeg har skåret lidt ned. Dengang – i gamle dage – var jeg i Mørrum flere gange om året sammen med Michael. Han fisker ikke mere. Nu er det golf, der er hans sport. Tænk, at slå til en bold for så at gå hen til den. Bare for at slå til den igen, for til sidst at potte imod et lille hul. Birdie, Bogey og Cut. Nej, det er ikke mig.
Mørrums Pool 4, når den er smukkest.
Lakselekture i toget
Jeg tager bogen ”Laks” frem. Bogen skrevet af en af de helt store legender – Jan Grünwald. Han beskriver et livslangt kærlighedsforhold til laksefiskeriet. Laks i Norge og laks i Island. Men man fornemmer klart i hans bog, at Mørrumslaksen er hjerteblodet. Også for ham.
Der er fantastiske billeder fra en tid, hvor fotos blev eksponeret på filmstrimler. Han fortæller super dramatisk og meget intenst om fighten af storlaks i pool 8. Lige nedenfor ”Nakken”. På billederne, der er let kornede, ses fangeren samt et par andre lystfiskere som tilskuere. For mig er disse billeder og beskrivelser mere kunst, end en GoPro-redigeret film i superkvalitet er. Jeg er sgu ved at blive gammel.
I bogen er Mørrumsåens pools minutiøst beskrevet. Ja, ”Nakken” kender alle, der har været i Mørrum. Lige opstrøms ligger pool 8. Her kan man ved aftenstide, når solen står lavt, med polaroid solbrillerne spotte laksen stå to-tre meter opstrøms det lille fald.
Laksefighten i Pool 8
Her i pool 8 kan jeg huske en fight. Jeg kendte ikke manden. En laks tog hans flue, lige under højspændingen. Straks den var kroget, sprang laksen højt ud af vandet. Fiskens blanke skæl glimtede i lyset fra solen. Da laksen landende i åen og halen, som en motorskrue, fik fat, farede fisken nedstrøms gennem ”Nakkens” fald. Med linen rundt om de skarpe sten, der klæder vandoverfladen, var chancerne for en sikker landing minimale. Linen tog utvivlsomt skade. Den store fisk, anslået 10-12 kilo, var i sit rette element, og her lod den sig ikke styre i den kraftige strøm. ”Hvad gør jeg? Hvad gør jeg?” Lød det lettere desperat fra fiskeren, hvis navn jeg aldrig fik. Ingen af fightens tilskuere nåede at svare, før laksen igen sprang fri af vandet. Den slog med sin store krop, og fluen flåedes ud af kæften på den. Linen blev slap. Fra nu af var sceneriet i slowmotion. Lystfiskeren faldt slapt ned på knæ, som havde han fået et knytnæveslag. Han smed fiskestangen og bandede. ”Fanden også..”. Dækkede ansigtet med hænderne. Den store mand græmmedes. Han havde lige mistet ”sin” laks. Efter et par minutter samlede han kasketten op, tog – uden et ord – sin stang og gik op fra åen mod vejen. Han blev slået. Laksen vandt.
På vej mod målet
– Odense – næste gang Odense. Toget gør et lille holdt. – Vi skal sammenkobles med andre vogne, lyder det. Lyden af den metalliske stemme i højtaleren river mig ud af min tanke. Jeg retter mig op og kigger ud ad vinduet.
De nye passagerer kommer ind. En skøn blanding af unge og ældre. En ung mand sætter sig over for mig, kigger på bogen i min hånd, men siger intet. Jeg læser ikke. Bladrer. Er det ikke det, man gør i fiskebøger. Bladrer.
Afsnittet om fluemønstre fanger mig. Hvad fiskede ”den gamle” laks med? Jo, den kender jeg. Og den der har jeg da med. Og jo, kongen over alle laksefluer i Mørrum. ”Uldsokken” i utallige varianter. Uldsokken. En uanseelig flue med mange – rigtig mange – store laks på samvittigheden. En lidt lang flue, sort krop, 3 hackler af brun hanenakke og en rød tvistet hale. Det er det. Sådan laver man laksefluernes svar på en Mercedes. God, stabil og sikkerheden selv!
Den unge mand overfor spørger, om jeg skal på fisketur. En fiskebog åbner altid for en samtale. – Ja! jeg skal en lille tur til Mørrum i Sverige, svarer jeg. – Bare det var mig, siger han prompte. Tydeligt interesseret. – Min far har fortalt om det. Jeg selv fisker mest i søer og lidt på kysten.
En samtale er i gang. Igen en af gevinsterne ved at være lystfisker. Vi er en loge, men en loge, på den gode måde. Jeg fortæller ham, at jeg tager toget denne gang, så kan jeg slappe af hele turen. Bladre lidt og tænke. Jeg har lejet mig ind privat deroppe, og de har nok også en cykel, jeg kan låne. Alle de gode steder for mig deroppe, er inden for cykelafstand.
Den friske unge er interesseret. – Min far har fisket deroppe flere gange, og han har lovet vi skal derop. Er det stadig godt deroppe?, spørger han. – Det har nok aldrig været bedre, påstår jeg tørt.
Samtalen går lystigt, selvom aldersforskellen vel nok er 35-40 år. Den unge mand skal af i Nyborg. Han henvender sig til mig igen. – Jeg kræver af min far, at vi skal derop til næste år. I maj, slutter han. En ny Mørrumsfisker er født.
Turen over Sjælland går hurtigt. Præcis som køreplanen foreskriver, kører vi ind på Københavns Hovedbanegård. Der er 25 minutters pause, inden Kystbanetoget kører de sidste ca. 200 km. Så er det op i banegårdshallen for at købe en sandwich.
Inde i hallen møder jeg en af mine gamle venner. Ja, faktisk lige under uret. Allan. Verden er lille, og skal man møde nogen, ja, så er banegårdshallen åbenbart stedet. Vi udveksler et par sætninger, hvor jeg lidt beklagende må sige, at mit tog kører om lidt. Jeg skal til Mørrum. Vi ses. Tilbage står Allan, og ved rulletrappen kan jeg se, han står der endnu. Jeg læser hans tanker. Skøre lystfisker!
Knap to timer mere og jeg er i Mørrum.
I Laksens Hus er der også museum og en stor grejbutik.
Vel ankommet til Mørrum
Kommer man med bil, mødes man, efter afkørslen fra E20, af de hvide skilte. Et af dem med blå skrift og tegninger af blå laks. Velkommen til Mørrum. I toget er det bare stemmen. ”Næste stop Mørrum. Udstigning til højre.”
Da jeg står af toget, rammes jeg af lugten. Den lugt som alle forbinder med Mørrum. Cellulose. Eller måske rettere kogt grantræ. Kun 10 minutters gang fra stationen står jeg og kigger ud over Pool 4, der er en af verdens mest kendte fiskepools. Datoen er den 18. maj. Vejret er lunt, og træerne langs åen er begyndende grønne. Jeg har været her 100 gange. Men uanset hvad, så må jeg hive lidt efter vejret.
Mørrum – mit – Mørrum. Og som en gestus viser en laks sig lige foran stenen på modsatte side. Tre sekunder efter fisken har brudt overfladen, er der igen blankt vand, som om intet var hændt. En enkelt fluefisker står ved svinget. Han bøvler med linen, og uden at jeg egentlig ville det, hører jeg min mund sige ”klovn”. Var det mon konkurrencegenet, der viste sig?
En perfekt aften i Mørrum
Jeg har en aftale med Fiskekontoret om, at mine fiskekort er i det aflåste dueslag. Lågen åbnes med den tilsendte kode. Jeg går op gennem promenaden. Luften er mild. Det er tydeligt, at de få fiskere, der er langs de fire kendte pools, slapper af før skumringens hektiske fiskeri. Laks viser sig og hilser velkommen. Særligt for enden af Pool 2, og lidt ind i de dybe render i Pool 3 er fiskene aktive. Erfaringen siger mig, det bliver en af de aftner. En af de aftner, hvor fisken vil trække. Hele scenen er som en opera. Alt er tilrettelagt og præcist. Forventeligt og alligevel fuldstændig uforudsigeligt.
Sikkert er det, at én fisk senere vil starte forestillingen. Den vil gå først, og de andre vil drypvis følge efter. Scenen for fiskeriet er sat. Det er nu, scenen vil blive til. Der vil komme nye fisk i disse ikoniske pools. De gamle fisk på standpladserne vil afvise de nye. Høje spring og indbyrdes jagt vil skabe uro. Det er her lystfiskeren har sin chance med en velplaceret flue. Uanset om det er med fluestangen eller den specielle Mørrum metode – spinfluen – så er det nu, for laksen er hugvillig og irriteret. Dette ”skuespil” er en stor gave for beskueren. Og for mig er det livet.
Den længe ventede start
Uha, der er stadig et par timer til fisken vil opføre ”operaen”. Jeg har tid nok, men laksefeberen gør mig urolig. Urolig på en god måde. Jeg skal nå og nå og nå. Det er stressende. Tænk, jeg har prøvet det hundredvis af gange. Alligevel giver det nøjagtig samme følelse, som allerførste gang.
Koden til boksen i dueslaget passede. Jeg har nu mine kort, og hytten, jeg har lejet, er klar. Jo, der var en gammel damecykel udenfor. Jeg er i himlen – jeg er i Mørrum. Fire dage med laksefiskeri er foran mig. Laksefiskeri, nørdet snak, kedelig hjemmelavet mad, hvor det eneste formål er overlevelse. Og så ellers turene langs dette smukke, og nu i maj -smukkeste, natur med Mørrumsåen som hovedrolle indehaver.
I aften. I aften vil jeg stå med fiskestangen, og jeg vil fiske med den gule bananflue. Eller er det for lyst til den? Så bliver det nok den olivengrønne.
Jeg vil stå på min plads. Sammen med venner fra nær og fjern. Og intet vil kunne erstatte dette. Fire dage ved Mørrumsåen. Uden en eneste tanke på andet end laks. Og fiskegrej. Tak. Tak er et meget fattigt ord, for sådanne oplevelser.
Tag til Mørrum
Du kan finde alle relevante oplysninger om laksefiskeriet ved Mørrumsåen på på Mørrums udmærkede hjemmeside: www.morrum.com. Her kan bookes fiskekort, Du kan også finde henvisninger til overnatningssteder. God tur.
mar 11, 2021 | Artikler, Sponsoreret, TORSK, Torskefiskeri, Video
I den nyeste video på Fisk og Fris YouTube kanal er vi taget med det gode skib Fyrholm fra Spar Lystfiskeri ud for at fiske efter torsk på det lave vand med gummidyr. I videoen viser Martin Hubert dig alt om metoder og teknikker – samt fortæller om torske fiskeriet i Øresund. Glæd dig til en dag på øresund med masser af action på torskegrejet.
Husk at abonnere på Fisk & Fris youtube kanal her – det er gratis. Så for du automatisk notifikationer hver gang, der kommer en ny video op.
mar 9, 2021 | Artikler, Rejsefiskeri
Det er tun som denne, der kan give fiskeoplevelser for livet på Mallorca. Her Sven Hille med sin flotte blåfinnede tun.
Ud over kulturelle seværdigheder, kulinariske highlights og en facinerende natur med flotte kystlandskaber og smukke strande, byder Mallorca også på et super spændende lystfiskeri. Følg med Sven Hille til øen, der nok er en hel del mere kendt for sol og grisefester end blåfinnet tun og sværdfisk.
AF SVEN HILLE
MALLORCAS RY SOM PARTY-Ø har i mange år afholdt mig fra at rejse derned, men i sommeren 2018 tog jeg alligevel på en tur dermed. Da rejsen var ret spontan, var der ikke meget tid til planlægning og forberedelse, men alligevel var det hemmelige mål hurtigt fastlagt: Den blåfinnede tun!
Det startede med et kort opkald til den tyske biggame-globetrotter Jürgen Oeder. Jürgen gav mig kontakten til en af Mallorcas mest kendte biggame-fiskere: Vicence Riera. Vince, som han kaldes af sine venner, har saltvand i årerne og er en af de mest kendte lystfiskere på Balearerne. Han har gjort sin lidenskab til sit arbejde – og det er en lidenskab, som han som indehaver af og kaptajn på – nemlig en imponerende Tiara 41, som han deler med lystfiskere fra hele verden.
Ud på Middelhavet efter blåfinnet tun
Fiskeri efter blåfinnet tun står øverst på hans liste. Allerede som 19-årig fangede Vince sin første tunfisk. Siden dengang har han år efter år perfektioneret sit udstyr samt sin fisketeknik, og i 2017 satte han kronen på værket med fangsten af en tunfisk på 348 kilo, som var den største, der nogensinde er fanget ved Mallorca.
Allerede ved indflyvningen til lufthavnen kunne jeg se de vandområder i den nordøstlige del af øen, som Vince helst fisker i sammen med sine gæster, men mit fiskeri startede dog fra kysten. Her spinnefiskede jeg om natten fra havnemolen efter små barracudaer, hornfisk og hestemakreller – og jeg havde held i sprøjten! På fjerdedagen var betingelserne endelig ideelle til en bådstur med Vince.
Vandet er krystal klart, så man kan se hver en detalje på fisken, allerede mens den er et godt stykke ned i vandet.
Efter en kort nat gik turen i retning af Alcudia, hvor jeg fik en hjertelig modtagelse af Vinces engelske kæreste og andre lystfiskegæster. Vi sejlede i en fantastisk solopgang ud mod en undersøisk kant, hvor havbunden indenfor få kilometer falder fra 100 ned til 1000 meter. I dette område stiger næringsrigt vand op, og som følge af det, er der enorme mængder af fødefisk – og dermed også rovfisk.
Tunjagt i ”Supermarkedet”
Vince kalder området for „Supermarkedet“. Her kommer de store rovfisk nemlig med regelmæssig mellemrum for at afhente et måltid mad. Ude på pladsen smed bådcrewet rutineret anker, og så fiskede vi med „sabiki-rigs“ efter byttefisk, der lignede en kæmpe sky på ekkoloddet. Vi fangede ret hurtigt de første hestemakreller, som blev holdt friske i agnbajlen ombord, indtil de kom på krogen. Der blev sat tre stænger i forskellige dybder – og grejet var håndlavede tunge og tykke biggame-stænger med rulleøjer og nye Shimano-Tiagra hjul.
Straks efter, at vi havde sat stængerne, dukkede de første tunfisk op på ekkoloddet. Vince og Charlotte prøvede hele tiden at tilpasse agndybden, og pludselig huggede en stor tun på stangen, som fiskede direkte bag ved båden.
Det er også de helt store som denne man kan fange i farvandet omkring Mallorca – hvor den blåfinnede tun gyder.
Den vildeste tunfight
Fisken rev linen af hjulet som et eksprestog, og min krop blev pumpet fuld med adrenalin. Jeg sprang hurtigt i fight-stolen og mærkede med det samme tunfiskens enorme kraft. Sikke en kulisse: Her sad jeg i en toptunet biggame-båd ud for Mallorcas kyst med de nordøstlige bjergrygge som panorama udsigt og fightede mit livs første tunfisk!
Inden vi startede fiskeiet, aftalte vi, at fiskene hurtigt og skånsomt skulle måles, tagges og genudsættes for at hjælpe med at samle videnskabelige data om denne fantastiske fisks vandring. Derfor fightede vi fisken hårdt for at undgå en for stor tilsyring af fiskens muskulatur. Med et godt teamwork og ved hjælp af en haleslynge lykkedes det os efter kun 25 minutter at sikre fisken, trække den ombord samt måle og tagge den. Efter et par hurtige fotos blev fisken forsigtigt genudsat. For mig var det hele som om, at det blev afspillet i time-lapse, der nu er printet fast i min hukommelse.
Mission Tun accomplished
Det gik stærkt. Efter kun to en halv time kunne vi sige „mission accomplished“. Drømmen om min første tunfisk var nu blevet til virkelighed. Men Mallorca har mange flere fiskearter og fiskemetoder at byde på, så vi fortsatte fiskeriet ret kystnært: Målet var at fange en Dentex. Denne fremragende spisefisk kan blive op til en meter lang og veje 20 kilo.
Vi trollede med en wobler lige under overfladen, og den yngste gæst ombord på båden var heldig at fange sit livs første og ekstremt stærke snapper. Efter endnu et par Dentexer stoppede vi tilfredse og fiskemætte en fantastisk fiskedag, og på vejen tilbage i havn, lagde vi allerede planer for den næste fisketur.
Dagens eventur var dog ikke forbi endnu, for det hele endte med, at en af Vinces gæster fangede en sværdfisk som bifangst under tunfiskeriet. Udover tunfisken er sværdfisken også en af Vinces absolutte yndlingsfisk, og efter et par hurtige fotos blev den selvfølgelig nænsomt genudsat.
Med sin Tiara 41 er Vince mere end klar til at tage kampen op mod havets kæmper.
Mallorca – tag på fisketur
Med sin nye Tiara tilbyder Vince fra og med den kommende sæson specielle fisketure efter sværdfisk, og kombi-ture efter tun og sværdfisk er også på programmet. Men uanset din yndlingsfisk og -metode, så vil Vince gøre alt for at opfylde dine fiskeønsker – uanset om du er hardcore-fisker eller familiefar. Du kan rejse direkte fra Kastrup til Palma de Mallorca med forskellige flyselskaber, og rejsetiden er cirka to timer. Læs mere på www.fishing-mallorca.net eller ring til Vince på +34 675 44 73 05 eller til Charlotte, der kan tale engelsk på: +34 667 93 09 02.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2019
mar 8, 2021 | Artikler, Fluefiskeri, Portrætter
Fluefiske verdenen mistede en af sine helt store profiler den 30. december 2018, da takkede den 82 årige Charlie Hezekiah Smith af for denne gang. Charlie som var født og opvokset på Bahamas, var en legendarisk fiskeguide, innovator, entertainer, og betegnede sig selv som den uofficielle stamfar til bonefiskeri på Bahamas. Og så er han selvfølgelig evigt forbundet med den ikoniske bonefish flue Crazy Charlie.
AF SØREN BLOK HONORE
CHARLIE BLEV FØDT den 13. marts 1936 på Grand Cayo en lille ø på Bahamas. Og sådan et sted, helt omkranset af krystalklart vand, er det naturligt at han allerede som 7 årig, kastede sig ud i lystfiskeriet mange glæder sammen med sin far. Som 13 årig kom han til Gran Bahamas Island, hvor han arbejdede på en amerikansk militær base, og i de næste fem år, skiftede han mellem flere jobs, indtil han som 18 årig blev chef på den lokale bar Lighthouse Club på øen Andros. Når han ikke underholdt med calypso musik i baren på sin banjo, brugte han al sin fritid på sin helt store hobby, nemlig fluefiskeri efter bonefish. Det var også i denne periode han fangede en bonefish på 18 eller 19 pound, alt efter hvem der fortæller historien. Det havde helt sikkert været en verdensrekord, men tiden var anderledes dengang, måske på grund af Charlies hudfarve, landede fisken på familiens middagsbord.
Charlie bliver en berømt fluefisker
Historien spredte sig dog lynhurtigt, og lagde yderlige et par alen til Charlies voksende berømmelse. Kendte personer, politikere og ledende industrifolk insisterede på Charlies guidning, når de besøgte den lokale klub på Bahamas for at fiske efter bonefish. Den store interesse gjorde at Charlie i 1968 kunne åbne sin egen fiskelodge på Bahamas største ø Andros. Charlies Haven hed lodgen, som som var den første lodge ejet af en indfødt bahamianer. Desværre brændte den i 1983, men kun få år efter overtog Charlie en anden lodge Bang Bang Club.
Bonefishfluen Crazy Charlie
Mange besøgende på Charlies lodge
Under Charlies ledelse blev stedet tilholdssted for for flere og flere kendte personer, der udover at fiske bonefish, også gik på andejagt. Gangsteren Al Capone var i en periode ”udstationeret” her, men også så prominente lystfiskere som George H.W.Bush, Benny Goodman, Jack Hemmingway, Dag Hammarskjôld, samt en lang liste af tidens mest anerkendte fluefiskere blev gennem årene guidet af Charlie.
Alderen kan ingen dog løbe fra, og den havde stille og roligt indhentet Charlie, og hans tid som guide var overstået. Så for en del år siden, overtog tre af Charlies mange sønner lodgen Bang Bang. Charlie kunne så nyde sit otium, mens han hengav sig til sin drøm om at skabe en skole, hvor unge bahamians kunne lære om øernes naturlige ressourcer. Her kunne de også arbejde som guider og opsynsmænd med økoturisme – samt ikke mindst, lære at fiske med flue og andre former for fiskeri.
Charlie var dog aktiv til det sidste, og sin interesse for kvinder mistede han aldrig. Han havde gennem årene, ind imellem fiskeriet fået 15 sønner og 9 døtre, og da han stillede sine vadestøvler for evigt, havde han 66 børnebørn og 15 oldebørn. Det er hvad der sker, når man kun har fisk, musik og mad i hovedet var hans kommentar. Man må sige, at Charlie har sat sig nogle dybe spor – og ikke kun ud i kunsten at fange bonefish på flue.
Historien om fluen Crazy Charlie
Crazy Charlie er en flue til fiskeri i saltvand efter bonefish og permit. Men der er stærkt delte meninger om, hvornår den blev taget i brug første gang. Charlie Smith havde allerede i 1960 været guide for Canadas Premiere minister Pierre Trudeau, og aftenen før turen genkaldte han et minde fra sin barndom, hvor hans far havde sat en andefjer på en krog, og fanget bonefish på den. Så aftenen inden ministeren skulle på fisketur, bandt Charlie en del fluer med kyllingefjer på krogen, og døbte den Charlie. 17 år efter i 1977 besøgte Bob Nauheim, der var indehaver af et rejsebureau for sportsfiskere, Charlie Smith på en af sine mange ture til Bahamas. Sammen finpudsede de den lille flue med kuglekæde øjne, som de døbte “Nasty Charlie”.
Tilbage i San Francisco tog Nauheim den lille “Nasty Charlie” med til ejeren af Orvis, Leigh Perkins, som populariserede den og satte den i produktion, samt lagde den i firmaets katalog. Perkins kunne dog ikke lide navnet “Nasty Charlie” og med Charlie Smiths tilladelse, døbte han fluen Crazy Charlie. Crazy Charlie er i dag nok den mest populære flue til fiskeri efter bonefish, permit og andre fisk på the flats.
Variant over Crazy Charlie fluen
mar 6, 2021 | Artikler, FLADFISK, Guide til fiskepladser, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri
Der findes næppe en mole i Danmark, hvor du ikke kan fange fladfisk, men alligevel er det altid godt med en håndfuld staldtips, som gør det hele lidt lettere. Følg med Jim Pedersen på fladfisketrip rundt i de danske havne.
TEKST: JIM PEDERSEN, FOTO: JIM PEDERSEN OG KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN
FLADFISK OG MOLEFISKERI er oplagt til, at have børnene med. Det var sådan jeg selv startede. Det var onkel Svend, der åbnede for den eventyrlige verden på en tur til Kalkbrænderihavnen i København. Dér blev jeg ramt! Jeg var blevet smittet med en livslang lidelse – lystfiskeri! Senere var det på Langelinie jeg fortsatte min ”mole-lystfiskeruddannelse”. Tro det eller lad være, men der stod også udenlandsk sprog på skemaet. Det var en herlig fyr, der blev kaldt ”Sputnik”, der var sproglærer. Han var én af de herlige originaler, der havde sin faste gang på Langelinie – så vi kunne hjælpe turisterne.
På Langelinie kom der mange lystfiskere, – fx ”Maleren”. En herlig fyr, der kom på sin Velo Solex. Han kunne det der med, at fange skrubber. Han fiskede med torpedoflåd, og lærte mig hvor vigtigt det var, at ormen var nederst og drev med flådet få centimeter over bunden. Og at det kunne betale sig, at måle dybden nøjagtigt. Dybden var nemlig ikke den samme langs kajen. Der hvor de store skibe havde brugt propellerne på vej til og fra kajen, var der fordybninger på bunden. Og her kunne skrubberne lide at være.
De fleste bruger et paternoster med 2-3 kroge på linen og lod for enden, når der fiskes efter fladfisk. Det er klart, at flere kroge med agn giver et godt duftspor og chancen for at fange flere fladfisk ad gangen. Ved at binde forfangene selv, er det dig, der bestemmer, hvordan forfanget skal se ud. Du kan for eksempel kombinere forfanget med en lille krog, en stor krog, og så kan du tilføje en flydeperle på en tredje krog. Du kan, med samme forfang, fiske efter store fisk, små fisk, og fisk der ikke er glade for at søge til bunden for at finde føde. Sørg for at loddet er tungt nok til at holde bunden, når du strammer linen og venter på hug.
Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et fiskeri, hvor alle kan være med. Under konkurrencen Korsør Havnemede er der virkelig dømt hygge. Og så gør det jo ikke noget at man også fanger noget
Hvad hugger fladfiskene på?
De bedste agn er sandorm og børsteorm, men skalrejer er også gode. Det er en god ide, at kombinere den agn, du sætter på krogen, med en anden agn – fx reje/ makrel – orm/reje – sild/orm. Du skal ikke være bange for, at agnen bliver for stor, for fladfiskene kan sagtens gabe over store agn. Når du bruger agn-elestik, er det meget nemt at have flere forskellige agn på krogen. Du behøver ikke at binde knuder, for du vikler bare agn-elastikken rundt en masse gange, og så river du den over. En anden vigtig fidus med agn-elestik er, at krabberne ikke så nemt kan pille agnen af krogen.
Brug kraftige stænger og ikke lette spinnestænger. Surfkasterne bruger stænger, der snildt kan kaste med 150 grams lodder, som er 12 – 15 fod lange. Hertil kommer et fastspolehjul med 0,20 mm fletline, der gør det let at mærke og se når fiskene hugger. Her får du en gennemgang af nogle af de bedste havne
Molefiskeri i Korsør Havn
Korsør Havn er rammen for den årlige Havnemedekonkurrence. Det er et stort tilløbsstykke, der de seneste år har haft 6-700 deltagere! Havnemeden, som er den største konkurrence af sin art i Danmark, er en meget familievenlig event. Der bliver virkelig hygget igennem, med gril, pølser, øl, vand og kaffe – hvis der ellers er tid til det, for der er ret godt med fladfisk i havnen.
Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.
Det er tilladt at bundmede i hele den åbne del af havnen, som også er den største del af havnen, fortæller Flemming Petersen fra Korsør Lystfiskerforening. I erhvervshavnen er der adgang forbudt, men resten er offentlig og her er det tilladt at fiske. Desuden har vi forskellige moler i Korsør og specielt Halsskov Gl. Færgehavn, er der også mulighed for lystfiskeri. Fiskearterne er typisk fladfisk, – men der fanges også mange makrel i sommerhalvåret, ligesom der forekommer en del sild, en sjælden torsk, havørred – og så er der regnbuer, når de er sluppet ud.
Her i 2019 er der 25 års jubilæum for Korsør Havnemede, så den bliver noget helt særligt. Vi regner med deltagerantal på omkring 700, så det er en stor konkurrence og en meget speciel familie-fiskedag i Korsør Havn. Det bliver lørdag den 25. maj, og der vil være et overflødighedshorn af præmier.
Fremragende fladfiskeri i Skagen Havn
Skagen Havn byder på et fremragende fiskeri efter fladfisk. – Der er en stor artsrigdom i havnen, fortæller Stig Pedersen fra Dansk Surfcastingklub. – Det er især skrubber, rødspætter og isinger samt torsk og hvilling, siger han. – Og så er der fanget søtunger direkte fra stranden på begge sider af havnen. I selve havnen er der flere gode steder til fladfisk, så lad os starte mod syd: I hjørnet ved Kuttervej er der godt fiskeri på ydersiden. Faktisk kan du starte fiskeriet helt henne ved ”Kongevillaen”. Fisk derfra og så udad stenmolen lige så langt du kan komme.
På indersiden af molen har vi Krydstogtkajen. Der er til tider spærret, så du må prøve dig frem. Inde midt i havnen har vi en god fiskeplads for enden af Havnevagtsvej. Herfra fisker du på ni meter vand. Pladsen er faktisk den gamle havnemunding fra før havneudvidelsen. I den anden ende af havnen, der vender mod Grenen, har vi østmolen. Det er en lang stenmole på en kilometer, hvor det er lettest at gå på de yderste 500 meter, der er af beton. Du må fiske på hele molen, og der er masser plads til alle.
På den yderste halvdel kan du fiske både ind i havnen og ud i havet. Men – du kan også fiske direkte fra stranden ud mod Grenen – især ved Campingpladsen. Der er parkering for enden af Gl. Fyrvej. Skagen Havn forbereder i øvrigt endnu en havneudvidelse kaldet Etape 3, slutter Stig.
Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.
Mærk Vesterhavet ved Hirtshals Havn
Hirtshals Havn er en stor havn, der ligger på et udsat hjørne af den jyske vestkyst ud mod Skagerrak. Derfor kan ydermolerne ikke anbefales. Stig Petersen fra Skagen fortæller, at der er en god fiskeplads for enden af Vestmolevej – Vestmolen. Den peger ind i havnens yderbassin. Du kan parkere næsten helt ude ved molehovedet.
På havnefiskeri i Grenå
Sydmolen i Grenå Havn kan være god, siger Per Højsgaard, formand i Dansk Surfcastingklub. – Det er den mole, der er i forlængelse af Kattegatcentret. Man skal derfor ud forbi Stena line færgen før man er fri af fredning fra Grenåen. Fra færgen og 300 meter ud af molen, er der en fin betonsti, og der er en betonkant ud til molestenene, hvor man kan hvile sin stang på. Ved vest/nordvestlig vind er der fin rygvind og læ.
Vi var derude den anden dag og fiskede fra 14 -18 med molestænger på 9-12 fod og en kastevægt på 100 gram, da strømmen er stærk ved tidevandsskift. Kastelængden er af mindre betydning, da der er sandbund på det meste af fiskeområdet. Da jeg ankom, var der en af de lokale, der havde fanget 10 flade. Imens jeg pakkede mine stænger ud, fangede han fisk hele tiden og hev mindst yderligere 10 pæne fladfisk op – blot på den halve time det tog mig, at rigge grejet til. Da jeg havde kastet ud, var fiskeriet stilnet lidt af, og der gik noget tid, inden den første kom på land. Det blev til seks pæne isinger og en enkelt skrubbe. Min kollega fangede 8 pæne blandede flade, og den lokale der havde stået og kranet fisk ind, havde fanget 26 fladfisk! Det er absolut et fiskeri jeg kan anbefale, og jeg brugte saltede sandorm fra fryseren, som virker ganske upåklageligt til dette, slutter han.
Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.
Rødby Havn er super til fladfisk
Denne fine havn er en sikker plads til fladfisk. – Især i år, er forholdene optimale, fortæller Carsten Danielsen, formand for Rødby Sportsfisker Forening. – Det skyldes, at Rødby Havn oprenses og uddybes hvert fjerde år. Og i 2019 er det tre år siden sidst, så naturen har haft god tid til at komme sig efter seneste oprensning. Der er et super fiskeri efter fladfisk – og det gælder både indersiden og ydersiden af molerne. I Rødby bruger man for det meste skal-rejer som agn. Jeg plejer at rive hovedet af og så bare sætte krogen i kødet. Da der er ikke behov for lange kast, er der ingen risiko for at rejen ryger af i kastet. Skrubber er vilde med rejerne, men det er krabberne desværre også. En anden god ting ved skal-rejerne er, at de er forholdsvis billige i forhold til at købe orm, slutter han.
Fladfisk ved Knudshoved Færgeleje
Færgelejet, som ikke er i drift længere, ligger ved Storebæltsbroen. Der er frit fiskeri på begge moler – samt god dybde begge steder. Den nordlige mole kommer du nemmest ud på ved at parkere ved cafeteriet Monarch. Vil du fiske på den sydlige, skal du finde Slipshavnsvej og derefter Fyrvej – helt ud for enden. Kommer du ad motorvejen, skal du tage afkørsel 45.
Hundested Havn – småt men godt
Her er der ikke meget plads til at fiske på, men fiskeriet efter fladfisk er til tider fremragende. I den dybe rende lige uden for havnen, løber der ind i mellem en kraftig strøm, som kan være fyldt med ålegræs. Prøv med korte kast, mens du venter på, at strømmen lægger sig. Den ene af fiskepladserne i Hundested Havn er den nordre mole. Der er ikke så dybt, men tag ikke fejl, pladsen holder ising, skrubbe og pighvar. Den anden plads er for enden af vejen ”Ved Isefjorden”. Du fisker fra den lange stensætning, der vender ret ud i sejlrenden. Her fanger du gode isinger.
Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtrædefiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.
Fang flade i Gilleleje Havn
Havnen i Gilleleje er kendt for fremragende fiskeri efter fladfisk – når vejr og vind tillader det. Det er tilladt at fiske fra begge moler. De fleste fisker fra Vestmolen, som er den korteste og letteste at komme ud på. Det er ikke nødvendigt, at tage turen ud på spidsen, for der står alle de andre jo. Du kan fange fladfisk på ydersiden hele vejen ud. Desuden kan der være et godt fiskeri inde i selve yderhavnen – ude fra molehovedet. Fra ydersiden af Østmolen kan du også fange fladfisk. Start fiskeriet, når du er kommet forbi de røde klubhuse. Det er så op til dig, hvor meget du længere du vil ud, for de store sten kan være meget glatte. Hjemmesiden http:// fiskeguiden.info/ har et længere indlæg om fiskeri efter fladfisk fra Gilleleje Havn. Filmen har nr. 5 og sekvensen med Gilleleje starter 12:30 minutter inde.
På fladfisketur i Helsingør Statshavn og Nordhavnen
Disse to havne er to rigtig gode bud på fladfiskeplader. I Statshavnen skal du ud på molen med det grønne havnefyr og statuen ”Herakles og Hydraen” på Kronborgsiden. Nærmeste parkering er bag Kulturværftet på hjørnet af Kronborgvej og Ny Kronborgvej. Parkeringen er gratis.
Det er oplagt at fiske på ydersiden ud i Øresund, men der er risiko for bundbid, for bunden er fyldt med alskens ondskabsfulde forfangsædere. Personlig fisker jeg helst til venstre ind mod den lille bugt. Der er en stejl skråning ud mod det dybe. Prøv dig frem og find den dybde, hvor de flade opholder sig på skråningen netop på den dag. Jeg har fanget skrubber inde i selve havnebassinet, så dér er de også, men husk at der er fiskeri forbudt på molehovedet.
På Nordhavnen – det vil sige Helsingør Lystbådehavn er det den lange nordmole det gælder. Molen kræver sin mand, hvis man vil langt ud på den, men heldigvis kan du fange fladfisk hele vejen ud – alt afhængig af vejr og vind. Jeg har set pighvar jage tobiser helt inde på mindre end en halv meters dybde. Cirka halvvejs ude på molen, slår den et blødt knæk. Herfra og ud til molehovedet er der en dyb og strømfyldt rende. På denne mole kan du fange flere slags fladfisk. Pighvar og slethvar er ikke ualmindelig, men det kræver selvfølgelig, at du fisker med fiskelignende agn og med aktiv indspinning.
Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.
På fladfiskejagt i Københavns Havn
Her kommer vi ikke uden om Oceankaj, der ligger halvt ude i Øresund. Det er en fremragende fladfiskeplads. Du fisker ud på rigtig dybt vand og behøver ikke at kaste langt. Aktivt fiskeri er at foretrække, og i praksis kan du blot spinne dit forfang ind – stille og roligt. Når du mærker fisken hugge kan du vælge, at holde en pause med indspinningen, men det er ikke nødvendigt. Skrubben kan ligefrem blive mere ivrig og tage ordentlig fat i din agn, ved at spinne videre. På denne måde er det heller ikke så kedeligt, at fiske med bundsnøre. Hvis du har brug for friske meldinger, så spørger du bare Jan Kristoffersen, når du nu alligevel skal ind og købe orm i Jan’s Lystfiskershop.
Fisker du i den indre del af Københavns Havn skal du være opmærksom på at visse arter ifølge myndighederne har et indhold af farlige stoffer, der gør dem sundhedsskadelige at spise. Aborre, ål, sild og skrubber, kan være forurenet med tungmetaller og må ikke spises, men skal genudsættes. Se opslag ved Slusen og Lynetterenden.
mar 5, 2021 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Når det drejer sig om havørred, skal man som Chris Gregers Halling ikke glemme at lytte til sin sjette sans.
Kender du det, når du bare ved, at det er lige nu, du skal smide alt, hvad du har i hænderne for at komme ud at fiske? Og det kan kun gå for langsomt. Her får du historien om en af de dage, som man altid håber på, men yderst sjældent oplever.
AF CHRIS GREGERS HALLING
Jeg ikke om der findes en sjette sans, men jeg ved, at jeg arbejdede på fuld skrue til klokken 02:30 sidste nat. Formålet var at være godt med, så jeg kunne tage på fisketur torsdag eftermiddag. Jeg gik i seng lidt før 03:00, hvorefter jeg havde møde med “vores” tredje største kunde klokken 08:00. Og møde med vores næststørste kunde klokken 09:30 – samt møde med produktionen i Indien 11:00. Og så var der også lige de e-mails, der tikkede ind som sekundviseren på et ur. Men – jeg ville fiske denne eftermiddag. Jeg VILLE! Jeg ved ikke hvorfor, men det var det, som stemmen i hovedet sagde til mig. Og pludselig lå der kun fem mails i indbakken. De var ikke vigtige og kunne udsættes til i morgen. Som var jeg ude af kontrol, blev grejet smidt i bilen lidt før 14:00. Og som ude af kontrol fandt Fyns hurtigste Renault Kadjar frem til en parkeringsplads ved noget vand. Ude af kontrol syntes det hele at være, for jeg styrede ikke dette øjeblik. Min hjerne fortalte mig instinktivt, at det var nu – LIGE NU….. at jeg skulle fiske.
En fæl og urimelig kold nordenvind føg over det valgte stræk. Det var væsentligt koldere og mere blæsende, end jeg havde forestillet mig i indkørslen derhjemme. Men hjernen sagde FISK til kroppen, så det gik den i gang med. Snart kom jeg til et sted, hvor sporadiske tangpletter blev til massiv mørk tætbevokset bund. Vandet var ikke dybt her. Måske blot til midt på lårene, men bunden skiftede tydeligt karakter.
En skærpet tro på den helt store havørred
Der var noget særligt og uforklarligt ved denne plads. Noget der skærpede fokus og tro. Fluen landede små 10 meter ude i det kompakte mørke bælte, og indtagningen begyndte. På intet tidspunkt havde jeg forventet, hvad der nu skulle ske inden for de næste 10 træk i linen. Måske den uforklarlige sjette sans vidste det allerede i går, siden det var den, som havde drevet mig herud i isnende nordenvind. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at der nu skete det, som man som lystfisker ALTID drømmer om, men ALDRIG er forberedt på.
En Polar Magnus landede på vandets overflade i et mørkt og kompakt tangbælte. En voksen havørred havde den sidste times tid jaget hundestejler i netop dette bælte. Den så øjeblikkeligt det potentielle fødeemne, og svømmede langsomt samt interesseret imod det. Fluen lignede ikke de hundestejler, som den havde jagtet den sidste times tid, men der var noget underligt dragende over dette nye væsen i vandet. Lysende pink foran og en nuance af blålig krop. Fisken speedede op, da det underlige væsen flyttede sig i små hurtige ryk. Kunne den spises?
Vinteren har været kold, så et nemt og hurtigt fødeemne måtte ikke undslippe. Havørreden fornemmede, at den var opdaget, da det pink og lysende blålige væsen skød afsted væk fra den i to hurtige ryk. Den måtte slå til nu, hvis den skulle komme i godt huld inden foråret. Den slog tre hurtige slag med den store hale og inhalerede det lille fremmede væsen. Man ville ikke blive 73 centimeter lang, hvis man lod potentielle fødeemner slippe med skrækken.
Her kan du se fluen, der blev den flotte havørreds endeligt.
Storørreden hugger
Endelig kom monsterhugget, og da jeg spændte stangen op til fisken, rejste en anseelig hale sig over vandspejlet. Fluestangen var spændt på en måde, som indikerer alt andet end de normale 45 centimeters havørreder, der normalt er herude. Jeg mærkede øjeblikkeligt, at dette ikke var en normal fisk, for der var noget helt andet for enden af linen her. – Kan du se hvad jeg sagde? – spurgte min sjette sans mig, som stod den nærmest personificeret ved siden af mig. Dette var øjeblikket. Det øjeblik man utallige gange har forestillet sig, men som sker så ufattelig sjældent. Og alt går som regel helt anderledes, end i drømmen i hovedet på de mange kystture, hvor dagdrømmen finder sted.
Jeg vidste nu, at denne fisk var god. Jeg vidste nøjagtig, hvad jeg skulle gøre nu. Det har jeg nemlig læst om mange gange. Problemet var, at ingen havde fortalt denne store havørred, hvordan den skulle opføre sig under sådan en fight. Den plaskede voldsomt i overfladen. Det er ikke noget, som jeg bryder mig om, så jeg slækker på presset. De næste 7 – 8 minutter stod jeg blot med stram line til fisken, mens dens fra tid til anden lavede korte udfald og dunkede kraftigt i grejet.
Det er ikke ofte, at en havørred får mine ben til at ryste længere, men her stod jeg nu som et andet epilepsi offer. Seriøst! Man drømmer om den her fight hver eneste dag. Når det så sker, så reagerer kroppen helt anderledes, end i alle de drømme man havde. Overblikket man havde i drømmene erstattes af panik. Coolness bliver til nervøsitet. Overlegenhed erstattes af en følelse, hvor alt er ude af kontrol. Man har ikke lyst til at miste sådan en fisk, så jeg lod stang og fisk gøre arbejdet. Ville fisken væk, så fik den lov. Når den slappede af, så lagde jeg en lille bitte pres på den.
Endelig kommer havørreden i nettet
Den isnende nordenvind var som sunket i jorden, da fisken for første gang kom ind til linekurvens kant. Det samme var almindelig vejrtrækning og normal puls. Men det var ikke tiden endnu, skønt denne fight havde taget længere tid end vanligt. Jeg følte fisken i håndfladen, men det kunne den tydeligvis ikke lide, og i skumsprøjt samt plaskeri som tilførte mit ansigt det endnu vinterkolde vand, skød fisken atter udad. Jeg er ret sikker på, at jeg på dette tidspunkt bad en sagte bøn, til magter jeg end ikke tror på.
Andet forsøg så bedre ud. Fisken var nu træt og lod sig stille bugsere ind over håndfladen. Stangen blev placeret under armhulen, og den nu anden frie hånd tog et fast greb om haleroden på fisken. Hold kæft hvor var det rart, at trække vejret igen efter 4 minutters pause. Det kan virke underligt, at komme med fagter og glædesudbrud, når man nu står helt alene et øde sted…… Men det skete. Fisketuren var slut. For hvilken mening giver det, at fange det antal grønlændere vi ikke længere nævner bagefter sådan en fisk? Dem gemmer jeg til en dag, hvor det er dem, der skaber glæde på dagen.
73 centimeter havørred kunne nu placeres i bilen. – Kan du se, hvad jeg sagde, gentog min sjette sans. Men nej. Jeg kunne ikke se det. For jeg ved ikke om sådanne sanser overhovedet findes. Men – det jeg helt sikkert ved er, at jeg virkelig gerne ville fiske denne eftermiddag. Og den beslutning traf jeg allerede i går. Eller gjorde jeg? Måske der er noget om det med 6te sanser alligevel? I fish, therefore I am.
Maven på den flotte havørred Chris Gregers Halling fangede, var proppet med hundestejler.
mar 3, 2021 | Artikler, Miljø og debat
Tange Sø har så afgjort en landskabelig værdi, som dog på ingen måde opvejer den kæmpestore naturværdi et frit og naturligt løb af Gudenåen vil have for hele Danmark – både rekreativt og socioøkonomisk.
Miljøminister Lea Wermelin (S) søger lige nu at løse den gordiske knude ved Tange Sø, som hendes forgænger Ida Auken desværre ikke fik hugget over, da hun ellers som miljøets minister havde chancen. Steen Ulnits har taget pulsen på situationen ved Gudenåen.
AF STEEN ULNITS, FISKERIBIOLOG, FOTO: JENS BURSELL, STEEN ULNITS OG HENRIK LETH
Lea Wermelin har bedt Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at være tovholder i en ny følgegruppe omkring den kommende løsning af problemet. Med nøje udvalgte medlemmer til at diskutere sagen. En klog og tilsyneladende demokratisk beslutning.
Men også kun tilsyneladende. Foreningen til Fjernelse af Tange Sø (FFT) bliver nemlig bevidst holdt helt ude af denne følgegruppe på trods af det faktum, at medlemmerne her har været aktive i sagen siden 1990’erne og sågar har udgivet tre bøger om Gudenåen, dens historie og fremtid. Og trods det faktum, at foreningen selv havde bedt om at deltage i følgegruppen og dermed give sine medlemmers holdning til kende.
Men nej. Det var i forvejen besluttet, at FFT ikke skulle være med. Adspurgt om årsagen svarede DN, at man ikke havde haft noget med sammensætningen af følgegruppen at gøre. Det var tilsyneladende sket på et tidligere tidspunkt.
Danmarks Naturfredningsforening kunne i den forbindelse meget praktisk fralægge sig ansvaret for den endelige beslutning. Som tovholder i følgegruppen kan DN jo ikke have en egen mening, lyder den gode forklaring. Men DN er givet vel vidende om, at der blandt foreningens mange naturglade medlemmer findes meget forskellige interesser og meget divergerende synspunkter. Måske endda flere venner af en naturligt strømmende Gudenå end af et kunstigt vandkraftmagasin. I hvert fald på landsplan.
Risteværket foran fisketrappen ved Tangeværket, der spærrer Gudenåens frie løb.
På denne måde undgår DN selv at tage stilling, som man jo gjorde før Maria Reumert Gjerdings tid. Man undgår at please nogle medlemmer og lægge sig ud med andre. Man kan nu agere politisk i stedet for selv at tage stilling til miljøet, hvad Ella Bischopp-Larsen jo turde gøre i sin tid som præsident. Men så var hun jo også biolog.
Formanden for Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø, Lars Vedsø, søgte herefter aktindsigt i denne tilsyneladende meget udemokratiske beslutningsproces omkring følgegruppens sammensætning og dens kommissorium. De udleverede akter viste efterfølgende, at søvennen Kristian Pihl-Lorentzen (V) tilsyneladende havde været ganske aktiv omkring udformningen af følgegruppen. Måske til fordel for hans egen valgkreds og Foreningen til Bevarelse af Tange Sø.
Offentligheden må dog ikke få alle de pågældende akter at se. Hvem, der har sagt og besluttet hvad om følgegruppens sammensætning. Ud af de 32 akter, der er søgt indsigt i, er der således givet afslag i halvdelen. Heriblandt de tidlige, hvor følgegruppens sammensætning diskuteres og kommissoriet fastlægges.
Udløbet fra fisketrappen ved Tangeværket.
Molbo-løsningen ved Tange Sø
Konklusionen kan kun være, at beslutningen allerede var taget på det politiske plan. Nu skulle diverse interesseorganisationer blot tage ansvaret for den ønskede løsning, som er et kortere eller længere gravet omløbsstryg ved siden af det kunstigt opstemmede vandkraftmagasin kaldet Tange Sø. Den nu såkaldte “Molbo-løsning”: En mere end ti km lang gravet kanal langs et mere end 10 km langt kunstigt vandkraftmagasin til formedelst flere hundrede millioner kroner. En løsning, som alligevel skal laves om igen på et senere tidspunkt.
Af de mange lækkede notater og referater fremgår desværre og med al ønskelig tydelighed, at ingen i den nøje udvalgte følgegruppe tilsyneladende arbejder målrettet for en tømning af søen og retablering af åen. Selv om flere naturligvis udadtil og officielt går ind for denne den eneste miljørigtige løsning.
Man er vel grøn og miljøorganisation. På papiret. Men har tilsyneladende slået sig til tåls med, at Gudenåen heller ikke denne gang får sit liv som strømvand tilbage. Andre i følgegruppen må derimod gerne arbejde målrettet for en bevarelse af søen. Man diskuterer ivrigt frem og tilbage, om det nu skal være en 70/30, 80/20 eller 90/10 løsning, når Gudenåens vand skal fordeles mellem den kunstige omløbskanal og det kunstige vandkraftmagasin. Om laksen vil kunne gyde med held i det kunstige omløb, og om den truede lampret nu også kan klare den øgede strømhastighed i et kunstigt omløb. Og så videre.
I alle disse tilfælde vil Gudenåen stadig blive liggende på bunden af Tange Sø. Laksen får ikke sine livsvigtige gydepladser tilbage, og Danmark får ikke genskabt den gamle istids-ådal med mere end 10 km oprindelig natur, vi ellers om nogen har brug for i lille natur-ludfattige Danmark.
Sø-tilhænger møder å-forkæmper: Verner Gorridsen Fra Foreningen til Bevarelse af Tange sø og Steen Ulnits diskuterer under en tidligere demonstration mod og ved Tangeværket i 2007. Såvel DN som DSF var for en fri Gudenå.
Gudenåen – en ny vandmotorvej?
I et nyligt tweet appellerede Randers’ borgmester Torben Hansen til Venstres Kristian Pihl Lorentzen, som er partiets transportordfører. Torben Hansen vil forståeligt nok gerne have en ny 3-sporet motorvej mellem Randers og Aarhus. Der er problemer med til- og frakørsel. Kristian Pihl-Lorentzen vil tilsvarende gerne have en énsporet kanal gravet langs Tange Sø, så hans kunstige vandkraftmagasin kan blive liggende. – Er en fritløbende Gudenå blevet en handelsvare mellem Socialdemokratiet og Venstre, når fremtiden for landets længste vandløb skal udstikkes?
Faktum er i hvert fald, at Randers’ borgmester vil lade Tange Sø blive liggende og Gudenåen fortsat være begravet på søens bund. Med en flere kilometer lang og meget kostbar gravet omløbskanal langs søen – som erstatning for det naturlige åløb. Det skal retfærdigvis siges, at Torben Hansen har været en mangeårig støtte bag lakseprojektet og en varm fortaler for det lange omløb. Tiden er blot blevet en anden. Verden over rives hundrede år gamle dæmninger ned, så vandløbene atter kan flyde frit.
Det står ikke klart, hvorfor borgmestrene langs Gudenåen bare ikke vil den det godt. I Randers Byråd er der da heller ikke fuld opbakning til borgmesteren. Således har fire prominente socialdemokratiske byrådsmedlemmer på eget initiativ skrevet direkte til miljøministeren og i stedet talt for en retablering af landets længste vandløb. De vil ikke være med til fortsat at holde Gudenåen begravet. Det gælder Anker Boye, Karen Lagoni, Iben Sønderup og Henrik Leth. Den lokale MF’er Malte Larsen (S) er også fortaler for en fritløbende Gudenå i den oprindelige dal.
Jo mere man dykker ned i materien, desto klarere står det, at arbejdet i følgegruppen er en ren skueproces, hvor resultatet er fastlagt for længe siden. Hvor de forskellige aktører allerede har fordelt rovet mellem sig og derfor ikke ønsker andre interesser repræsenteret. Eksempelvis en forening, der som Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø kæmper målrettet for naturen og Gudenåen. Måske som de eneste.
Den midtjyske presse har på det seneste haft mange artikler om Søslaget ved Tange. Primært af lokalpatriotisk karakter.
Gudenåen, Rambøll, COWI og Vandrammedirektivet
Hos konsulentfirmaerne Rambøll og COWI har man længe været klar over, hvad EU’s Vandrammedirektiv indebærer for Gudenåen og Tange Sø. Hvad der skal til for at leve op til kravene.
De to firmaer vurderede tilbage i 2007 og på opdrag af Danmarks Naturfredningsforening seks forskellige alternativer for Gudenåens retablering i forhold til de krav, som Vandrammedirektivet stiller. Ingen omløbsmodeller blev dengang vurderet tilstrækkelige. Her følger først COWI’s konklusion: “… at de samfundsmæsige og økonomiske hensyn til Tangeværkets produktion og de rekreative værdier af Tange Sø næppe er tilstrækkelige til, at den kunstige sø kan opretholdes efter direktivets bestemmelser om såkaldte stærkt modificerede vandområder. Specielt ikke, når de sammenholdes med de rekreative værdier, der er knyttet til den genetablerede Gudenå, som med et stærkt fald og gydebanker for laks og ørred vil udgøre et særsyn i den danske natur.”
Virksomheden Rambøll blev også bedt om en vurdering af Vandramme-direktivet i forhold til forskellige omløbsløsninger. Rambøll anfører blandt andet: “Det er Rambølls vurdering, at der i langt højere grad burde foretages en helhedsbetragtning i forbindelse med fjernelse af opstemninger, og vigtigheden af at skabe reel kontinuitet i vandløbene burde vægte højere, end tilfældet er … Udgangspunktet bør ikke være, hvad der er “det muliges kunst”, men hvad der er den bedste løsning for vandløbet … Lad os benytte Vandrammedirektivet til at realisere løsninger, der ikke på et senere tidspunkt skal laves om.”
Ikke mindst den sidste sætning er jo ganske tankevækkende. Tænk, om man nu bruger 100-200 millioner eller endnu flere skattekroner på en kortsigtet lang omløbsløsning, der måske skal laves om igen om få år. Fordi Gudenåen jo på et eller andet tidspunkt nødvendigvis må slippes fri og blive sig selv igen.
Det står heller ikke klart, hvorvidt nogen valgt omløbsløsning overhovedet vil kunne overholde de krav om god økologisk tilstand, som EU’s Vandrammedirektiv foreskriver. Kun en tømning af søen og retablering af åen lever helt sikkert op til alle krav.
Det sidste af bassinerne i fisketrappen ved Tangeværket.
Et kig over højderyggen bag Gudenåen
Afslutningsvis kunne det måske være en idé at se det hele lidt i helikopterperspektiv – at kigge over den jyske højderyg til Skjernå, der jo udspringer næsten samme sted som Gudenåen. Blot løber den vestpå til Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.
I 1960’erne regulerede Hedeselskabet Skjern Å til ukendelighed og lagde den til hvile i to snorlige kanaler, der ledte alle næringssalte fra det store opland direkte ud i Ringkøbing Fjord. Til kolossal skade for vandmiljøet.
Det kostede efterfølgende det danske samfund 280 millioner kroner at rette op på skaderne og lægge åen tilbage i dens gamle slyngede leje, så den atter kunne holde på næringssaltene. Så livet kunne vende tilbage i fjord og å.
I starten var der lokalt massiv modstand mod en retablering af Skjern Å. Bølgerne gik højt, og der blev lovet øretæver til nævenyttige “kjøwenhavnere”, der som Svend Auken med flere ville lægge åen tilbage i dens oprindelige slyngninger.
Tolv år senere lå det meste af Skjern Å atter, som Moder Natur havde lagt den. I de smukkeste slyngninger – som før Hedeselskabet rettede dem ud. Og i dag viser lokale vestjyder stolte deres genskabte å frem til gæstende turister, naturvenner, fuglekiggere og lystfiskere. For nu er der igen masser af fugle at kigge på og masser af laks at fiske efter.
Sådan vil det naturligvis også gå ved Gudenåen, hvis blot man kunne lægge de nærsynede briller på hylden og se det hele i et nationalt perspektiv. Fremtiden for Danmarks længste vandløb og eneste flod er naturligvis et nationalt anliggende. Ikke et lokalt. Tange Sø er ingen privat fodboldbane forbeholdt et fåtal lokale spillere.
Det vil være en enorm gevinst for hele samfundet at få tømt søen og genskabt åen.
Forårets vandmasser gjorde det nødvendigt at åbne for nødslusen til Tangeværket. Eller risikerede man et dæmningsbrud.
Breaking News ved Gudenåen
Det er som sagt ikke nyt i inderkredsen, at DSF’s lokale medlemsforening Bjerringbro Sportsfiskerforening (BSF) har meget nære relationer til Tangeværket, som man jo lejer lukrativt fiskevand af.
Det er heller ingen nyhed, at det bedste fiskevand på Gudenåen ligger helt oppe under Tangeværket, der jo bremser fiskenes videre opgang. Derfor er man i BF rigtig godt tilfredse med den nuværende situation, der jo giver flere fisk til foreningens medlemmer. Omkring to tredjedele af samtlige laks i Gudenåen fanges således heroppe.
Helt nyt er det imidlertid, at Bjerringbro-foreningen nu har tonet rent flag. BSF har nemlig sluttet sig sammen med Foreningen til Bevarelse af Tange Sø og Silkeborg Fiskeriforening, der begge ikke er medlemmer af DSF.
Denne nye trio foreslår nu i ramme alvor, at man lader Tange Sø blive liggende og nøjes med at anlægge en rekordlang spunsvæg ude i søen – til adskillelse af Gudenå og Tange Sø. Et helt nyt bygværk, man oven i købet kan anlægge en ny vej eller sti ovenpå.
Bjerringbro-foreningen går hermed stik imod Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som BSF ellers er mangeårigt medlem af. Da Nordjysk Lystfiskeriforening for snart mange år siden modsatte sig en anke fra Danmarks Sportsfiskerforbund, blev foreningen ekskluderet. Det var i Børge Christensens tid som miljøkonsulent.
Lokale lodsejere ville dengang uddybe Lindenborg, så vandet hurtigere kunne løbe ud i Limfjorden. En beslutning, som DSF ankede til miljømyndighederne. Nordjysk Lystfiskeriforening blev efterfølgende udelukket fra det gode selskab, da man i Nordjylland desværre ikke ønskede at rette ind og kæmpe for vandmiljøet sammen med DSF.
Spændende, hvilken skæbne der nu venter de nyslåede søvenner i Bjerringbro Sportsfiskerforening. Det er i hvert fald ikke vandmiljøets kamp, de pt. kæmper i Grundfos’ hjemby.
Klar udmelding fra DSF om Gudenåen og Tangeværket
Efter det overraskende bagholdsangreb fra Bjerringbro-foreningen følte Danmarks Sportsfiskerforbund behov for at melde helt klart ud. Det gjorde den nye forbundsformand Torben Kaas blandt andet med dette indlæg på DSF’s Facebook-side: “For mig som nyvalgt formand i september 2020 var det en lettelse, at man havde truffet den beslutning. Dels er jeg personligt helt enig i, at vi skal arbejde for at passe på vores oprindelige landskaber, dels har jeg næsten ikke ord for, hvor ærgerligt det vil være at forspilde denne chance for at få hele Gudenåen tilbage. Dertil kommer, at selv et langt omløbsstryg indebærer en risiko for, at det alligevel ikke virker, og så har vi foruden at have spildt hundredvis af millioner også én gang for alle forspildt muligheden for at få en sammenhængende, velfungerende og uendeligt smuk Gudenå tilbage.”
Det kan vist ikke formuleres meget bedre. Gudenåen skal som Danmarks længste og nationale vandløb naturligvis atter løbe frit. Den skal ikke være en handelsvare for diverse parti- og foreningsmæssige privatinteresser.
Du kan læse del 1 af artiklen her.
mar 1, 2021 | Artikler, Miljø og debat
Tangeværket har siden 1920 blokeret for passage af vandrende laksefisk
Gudenåen er med sine 150 km fra udspringet i Tinnet Krat på den jyske højderyg til udløbet i Kattegat nord for Djursland, Danmarks længste vandløb. Her får du et overblik over vandløbets turbulente historie som en optakt til del 2 af artiklen, hvor vi går i dybden med det politiske spil, som udfolder sig lige nu.
AF STEEN ULNITS, FISKERIBIOLOG, FOTO: STEEN ULNITS OG HENRIK LETH
GUDENÅEN er dertil det eneste danske vandløb, som på sit nedre løb lever op til betegnelsen “flod”. Åen er således Danmarks nationale vandløb. Det vandløb, som gennemløber den største del af det jyske Hovedland. Et vandløb, som har været afgørende for mennesker i Jylland og deres adgang til dets oprindeligt mørke og skovklædte indre.
Da Skipper Anders Gylliam i 1736 og på opdrag af selveste Kong Christian VI kortlagde Gudenåens forløb, kæmpede han sig hele vejen fra Randers og op til Ry. Så langt kunne man komme ad åen dengang. Det var en opstrøms rejse på mere end 100 km. Ingen ringe bedrift i de dage. Kongen var meget interesseret i tømmer fra de store skove ved Silkeborg, for det skulle bruges til at supplere hans krigsflåde.
Vor nationale digter H. C. Andersen besøgte Gudenåen i 1850 – endda med en fiskestang i hånden. Han berettede da om et vellykket medefiskeri, hvor han “gemte ormene i en træsko”. Men allerede i H.C. Andersens tid var tingene ikke som i gamle dage. Så tidligt som i 1767 kunne man i et historisk skrift om Gudenå-laksen læse, at: “Nu omstunder gaar de ei nær så stærkt som tilforn, og fangsten tager mærkeligen af”.
Vi kender også til årsagen bag denne tidlige tilbagegang: De mange og ofte store laksegårde langs Gudenåens nedre løb. Det var store fangstindretninger, som ofte dækkede hele åens bredde. De var så effektive, at gamle laksegårde ofte måtte lukke, hvis nye kom til nedstrøms. Kun få laks og havørreder passerede forbi laksegårdene på deres opstrøms gydevandring.
Nogle slap dog forbi. Det ved vi fra statsbiolog Otto Poulsens omhyggelige registrering af fangsterne på statens laksegård ved Frisenvold. Og nogle lykkedes det hvert år at gyde – trods udgravninger af Gudenåens hovedløb. Det skete for at muliggøre sejlads opstrøms og nedstrøms med store fladbundede pramme, som kunne sejle mursten opstrøms til byggeri i Silkeborg. Og tømmer nedstrøms tilbage til Randers.
Helt galt gik det dog først for Gudenå-laksen, da man anlagde Tangeværket i 1920’erne.
Det er på strækkene ved Bjerringbro at langt de fleste laks fra Gudenåen fanges, hvilket nok primært skyldes at laksene stopper deres vandring her, fordi de ikke kan passere Tangeværket.
Tangeværket bygges ved Gudenåen
I årene efter Første Verdenskrig var forsyningssikkerheden naturligvis i højsædet. Elektrificeringen af Danmark var netop påbegyndt, og man så sig derfor om efter mulige kilder til elproduktion. En af disse kilder var vandkraften, som ganske vist var ringe i lille Danmark sammenlignet med de store broderlande Sverige og Norge.
Men lidt har jo også ret. Et antal egnede lokaliteter blev udpeget i Jylland, hvor alle de store vandsystemer jo ligger. Den mest prominente og produktive af disse lokaliteter var Ans, hvor Gudenåen har sit største fald og derfor også den stærkeste samt mest velegnede strøm til vandkraft.
Byggeriet gik i gang i 1920, hvor man påbegyndte bygningen af en stor jorddæmning tværs over Gudenåen, som på traditionel vis blev stemmet op til et vandkraftmagasin.
Tange Sø var en realitet i 1924, hvor elproduktionen tog fart. Størsteparten af strømmen fra turbinerne i det nye og dengang højteknologiske Tangeværk gik til det nye sygehus i Aarhus, som helt naturligt blev en af de store andelshavere med 33% af andelene.
Man var udmærket klar over, at spærringen af Gudenåen ville have en negativ effekt på vandrefiskene, der ikke længere kunne nå deres opstrøms beliggende gydepladser. Og derfor byggede man en beskeden fisketrappe, som fiskene kunne benytte på deres opstrøms gydevandring. Trappen kom imidlertid aldrig til at virke. Den fik alt for lidt vand til, at vandrefiskene ville benytte den.
Man var på det tidspunkt endnu ikke klar over, at problemet gik begge veje – at også nedtrækkende ungfisk på deres vej mod fjord og hav ville blive let bytte for gedder, sandarter og knuder i den kunstige Tange Sø. 80-90 % viste sig at gå tabt her. Nedtrækkende voksne ål på vej tilbage til gydepladserne i Sargassohavet blev tilsvarende kværnet i turbinerne.
Det var lykkedes bygherrerne bag Tangeværket at skabe den myte, at Gudenå-laksen for længst var udryddet – med pramdragningens oprensning af åen som en af de væsentligste årsager til tilbagegangen. Fisketrappen var derfor primært tiltænkt havørredbestanden, som havde halvdelen af sine gydepladser i Gudenåen opstrøms Tangeværket og i de mange mindre tilløb her.
I 17-1800 tallet var Gudenåen en vigtig færselsåre ind til det jyske søhøjland. Af samme årsag blev åen grundigt kortlakgt allerede i slutningen af 1700-tallet.
Gudenå-laksen uddør
Faktum var imidlertid, at Gudenå-laksen slet ikke var uddød på dette tidspunkt. Den var blot i stærk tilbagegang, men havde stadig sine sidste og vigtigste gydepladser på de godt ti km af Gudenåen, hvor strømmen var stærkest og forholdene bedst egnede til gydning. Uheldigvis nøjagtig den strækning, der blev oversvømmet, da Gudenåen blev stemmet op og Tange Sø fyldt med vand til turbinerne.
Havørredbestanden i Gudenåen halveredes ved etablering af Tangeværket, da fiskene nu kun havde adgang til halvdelen af deres oprindelige gydepladser. Gudenå-laksen blev derimod endegyldigt udryddet med bygningen af Tangeværket. Statsbiolog Otto Poulsen publicerede i 1935 en udførlig statistik over fangsterne af laks og havørred i statens laksegård ved Frisenvold.
Statistikken fortæller, at der i 1915 blev fanget 1,5 tons vilde Gudenå-laks i Frisenvold. At 1921 var det sidste år med naturligt produceret lakseyngel i Gudenåen. At laksefangsterne kulminerede med 3,5 tons så sent som i 1923.
Statistikken fortæller også, at den uigenkaldeligt sidste Gudenå-laks vendte tilbage fra Nordatlanten og blev fanget ved Frisenvold – i 1928. Fire år efter bygningen af Tangeværket. Efter 10.000 år med en naturlig bestand af storvoksne Gudenå-laks.
Tangeværket blev pålagt at betale for kompensationsudsætninger af de manglende havørreder, som værket havde forårsaget. Men af uransagelige årsager blev værket altså aldrig pålagt at erstatte den laksebestand, som beviseligt eksisterede, inden Gudenåen blev stemmet op til Tange Sø.
Det er rigtig mange penge, som Tangeværket her slap for at betale. Kompensation for en tabt laksebestand gennem nu snart 100 år. Millioner af kroner.
Pramdragning var tidligere en almindelig transportform til forskellige handelsvarer på Gudenåen.
Tange Sø skal tømmes
Ved et dekret fra 1920 gav Kong Christian den Tiende Tangeværket ret til opstemning af Gudenåen med tilhørende elproduktion i 80 år. Retten til at stemme Gudenåen op med Tangeværket udløb således i år 2000.
Alskens dispensationer og lovændringer har dog gjort det muligt at fortsætte driften siden da, men nu strammer skruen for alvor til. EU’s Vandrammedirektiv fra selvsamme år 2000 kræver, at medlemslandene og dermed også Danmark forpligter sig til at skabe en “god økologisk tilstand” i alle vandsystemer. Og det skal ske inden 2028.
To interesseorganisationer har indsigelsesret i forhold til miljøloven: Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).
Med Ella Maria Bisschop-Larsen som præsident var DN’s mening om Tange Søs fremtid klar: Søen skulle naturligvis tømmes, da den udgjorde en miljøskadelig prop midt i det 150 km lange vandsystem. Samtidig var Tangeværkets tilladelse til at stemme Gudenåens vand op jo også udløbet.
Dengang var DSF også på søtømmernes side. Der blev imidlertid skabt forvirring om DSF’s holdning, da den daværende formand Verner Hansen i et indlæg i Altinget den 19. januar 2017 pludselig plæderede for en løsning, der lod 95 % af Tange Sø ligge. En løsning, som samtidig indebar, at hele Gudenåens vandføring skulle ledes uden om Tange Sø i en ny kunstig og kostbar kanal.
Den nuværende formand Torben Kaas understreger imidlertid, at DSF i dag atter går ind for en tømning af Tange Sø og retablering af den oprindelige Gudenå frit løbende i den gamle ådal fra sidste istid. Og at det er den holdning, man skriftligt har meddelt miljøminister Lea Wermelin.
Lokalt og på de indre linjer arbejdes der imidlertid med en noget anden dagsorden. Det er intet nyt i inderkredsen, at DSF’s lokale medlemsforening Bjerringbro Sportsfiskerforening (BSF) har meget nære relationer til Tangeværket, som man jo lejer sit lukrative fiskevand af. Det er heller ingen nyhed, at det bedste fiskevand på Gudenåen ligger helt oppe under Tangeværket.
Gudenåen og den skjulte dagsorden?
BSF er heroppe under turbinerne begunstiget af, at værket jo stopper fiskene på deres opstrøms vandring mod de gydepladser, som ikke længere findes. Som sæsonen går, koncentreres flere og flere laks og havørreder derfor på BF’s fiskevand, som følgelig bliver ekstra attraktivt for medlemmerne.
Det sås tydeligt ved forrige års fiskekonkurrence, hvor ni ud af de ti største laks blev fanget oppe ved Bjerringbro – på BF’s attraktive fiskevand. Kigger man fangststatistikken for samme år igennem, viser det sig, at omkring to tredjedele af hele årets fangster også gøres heroppe.
De mange millioner, som kommunerne langs hele åen gennem årene har lagt i opdræt og udsætning af laks, kommer således primært BF’s medlemmer til gode. Ventelisten for at blive medlem er derfor tilsvarende lang.
BSF har reelt længe modsat sig en tømning af Tange Sø og retablering af Gudenåens frie løb. Uanset at man måske udadtil tilkendegiver noget andet. Man er helt enkelt bange for at miste det bedste og mest lukrative fiskevand i Gudenåen. Retableres Danmarks nationale vandløb, vil medlemmerne i den meget lokale BF forening fange færre fisk end hidtil. Andre foreninger vil til gengæld få flere.
Under alle omstændigheder gik formanden for Gudenåens Ørredfond (GØF) forrige år aktivt ind i den årlige Gudenå-konkurrence, hvor Foreningen til Fjernelse af Tange Sø ellers var inviteret. Og bortviste den. Næppe helt tilfældigt: Formanden for GØF er også næstformand for BSF, der her hypper egne kartofler i stedet for at pleje de øvrige Gudenå-foreningers interesser.
Men heller ikke nok med det. Miljøminister Lea Wermelin søger lige nu at løse den gordiske knude ved Tange Sø, som hendes forgænger Ida Auken desværre ikke fik hugget over, da hun ellers havde chancen.
Lea Wermelin har bedt Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at være tovholder i en ny følgegruppe omkring den kommende løsning af problemet. Med nøje udvalgte medlemmer til at diskutere sagen. En klog og tilsyneladende demokratisk beslutning. Men måske også kun tilsyneladende. Læs mere i næste artikel om søslaget i det midtjyske.
feb 27, 2021 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Den lille halvø Torø på Sydvestfyn har masser af gode muligheder for sublime oplevelser med havørredstangen. Her får du alle de hotte pladser på øen – samt hvornår og hvordan de skal fiskes. Det er bare en fiskeplads, som leverer året rundt – og i al slags vejr.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
TÆT PÅ ASSENS ved det sydvestlige hjørne af Fyn, ligger denne lille perle af et kystfiskerparadis. Her er fantastiske muligheder for havørreder året rundt, men netop her i de kolde måneder kan der samle sig store mængder af fine havørreder her. Denne fiskeplads er relativ stor og meget varieret, men dog koncentreret på et lille geografisk område. Her finder du både den åbne kyst, fede rev, spændende badekar og ikke mindst givtige fjordområder. Kort sagt, så har Torø det hele! – Sæt derfor gerne lidt tid af til at besøge denne plads, så skal du nok finde fisk.
Som nævnt fisker dette område godt året rundt, men der er selvfølgelig pladser, som fisker bedre end andre alt efter årstid og vindforhold. Men om du besøger denne plads med vind fra den ene eller anden side, høj eller lavvande, vinter eller sommer. Ja så kan der fiskes her! – Det er et helt unikt område, som du sagtens kan bruge en hel dag på at udforske.
Parkering sker ved forsamlingshuset – tæt ved vandet. Torø Huse er en ganske lille flække, med meget små veje, men den er yderst charmerende. Første gang du besøger stedet, vil du sikkert tænke, at du er gal på den, men følg skiltet mod forsamlingshuset, så kommer du til en ganske rummelig parkerings plads, hvor der også er borde og bænkesæt samt et toilet.
En lille træbro forbinder øen med fastlandet, og du skal være klar på at gå en del for at komme rundt til pladserne. På øen er der foruden det lille fiskerleje, også et par huse, og vejene rundt på øen er private. Så accepter de opsatte skilte, og følg kystlinjen rundt.
Kort over havørredpladserne på Fyn.
Fiskerlejet på Torø
Jeg starter ofte med at fiske rundt i den lille bugt, hvor de små fiskerbåde ligger for svaj. Her i denne første lille bugt er bunden blød, og fiskene holder gerne til i dette område i den kolde tid. Om vinteren og frem i foråret finder du ofte større fisk på denne plads, som efter et smut i åen, finder dette område attraktivt at være i, fordi er er en del føde også meget tidligt på sæsonen. Her har du nemlig, et relativt stort lavvandet ferskvandområde, som varmes hurtigere op af solen. Da det er et meget stort og lavvandet område, så specielt i foråret, når den første sol rammer, ser jeg ofte fødeemner som kutlinger, rejer og børsteorme her – lang tid før andre steder. Denne plads fisker jeg ofte med et let synkende bombarda, hvor jeg kan fiske en let flue hen over bunden. Er du til spin kan det også være et let og levende blink, som Stripperen eller en mindre gennemløber.
Bevæger jeg mig videre ud af øen, kommer der yderligere et par små bugter, som er yderst lavvandede, men som til tider i det spæde forår også kan lokke havørrederne ind efter føde og varmere vand. Her skal du dog afsøge lidt hurtigere af, så du får afdækket noget fiskevand.
Fluefiskeren kan med fordel fiske en let ubelastet rejeflue på flydeline her. Skræmmes en fisk, vil man ofte se det over det lave vand, men så ved man, at der med sikkerhed er flere fisk i området. Sker dette, skal der afsøges endnu mere forsigtigt – og fiskes intenst gennem bugten.
Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser.
Tangen byder på fint havørredfiskeri
Efter den sidste lille bugt, kommer der en lang tange, som strækker sig ind mod fastlandet igen. Her kan fiskes hele vejen ud. Du har i starten en lille bugt med mere beskyttet vand samt lavere partier med masser af spændende tangplanter og sten. Her holder fiskene gerne til det meste af året, men specielt forår og efterår giver denne plads ofte fisk. Fortsætter du til højre ud af tangen, kommer der en lille pynt, hvor der ligger et lille hus. Pladsen her har givet mig mange flotte fisk gennem årene. Det er derfor en plads, som lige får lidt ekstra tid, inden jeg igen fortsætter.
Der kommer mere dybde på, jo længere ud mod spidsen vi kommer, og spidsen af tangen er helt klart en af de mere spændende pladser her på øen. Her rammer du den helt dybe kurve, som går ind mod bugten – et sted, hvor mange fisk vil trække forbi ind og ud af bugten. Er du til nat og aftenfiskeri en sommeraften, så er denne lille plads bestemt også et besøg værd. Her er ikke plads til mere end et par mand, men til gengæld kan du oppe fra landevejen på fastlandet se over på pladsen, om der allerede er folk på, så du sparer dig den lange tur derud, hvis der er optaget.
Havørred i bugten på Torø
Går du til venstre og ud mod den nordlige del af øen, kommer du til den fedeste lille bugt, som på en forårsdag nærmest kan virke tropisk. Her er beskyttet og klart vand – også på de dage, hvor vinden virkelig raser fra vest. Det er et mere lavt område med tangbuske og sandpartier, hvor havørreden gerne holder til.
Længere ude kommer du til den lille lagune, som jeg plejer at kalde den. Det er en lille vig med en ekstrem dyb rende i, og vandet kan være helt turkis som syd på. Herinde nærmest fanges havørreden, hvis den forvilder sig herind – og det virker næsten nogen gange, som om de kan have har svært ved at finde tilbage igen. Pladsen er altid et par kast værd, og du kan nemt krydse renden i waders for at fortsætte dit fiskeri.
En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.
Den Dybe – en fed havørredplads
Her har du en lille fin pynt, hvor dybden er ekstrem. Helt ind under land, har du det dybe parti, og fisken trækker helt tæt på kysten her. Fisk gerne pladsen en sommeraften, hvor her også er gode chancer for småtorsk – og havørreden trækker tæt forbi land her. Det varmere vand fra lagunen flyder direkte ud forbi her en tidlig solfyldt forårsdag – og det er noget som virkelig kan sætte skub i både føde emner og havørred.
Kystfiskeri på nordsiden af Torø
Hele strækket her på den nordlige side af øen har et relativt smalt badekar, som dog strækker sig hele vejen fra den dybe rende på pynten og ud mod spidsen ved Korset. Det er et stræk, der egner sig eminent til let fluefiskeri eller UL-spin. Det sene forår og i det tidlige efterår kan der samle sig fine fisk i netop dette område, og er du til lette svævefluer eller en skumbille fisket i overfladen, kan dette stræk varmt anbefales en kølig sommerdag i august.
Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.
Korset – en fin kystplads
Her ude på det Nordvestlige hjørne af øen, står et gammelt mindekors. Fisker du herfra og rundt om pynten, fisker du på Torø´s aller mest kendte fiskeplads. Det er en rigtig fin plads, som gennem årene har leveret mange gode fiskeoplevelser. Her er en lille pynt med et tangfyldt rev, som netop byder på fine forhold på en dag med god vind og bølger. Men også på dage, hvor du har god forskel på høj og lavvande, får du godt med bevægelse i vandet her. Det er forhold, som får både byttedyr og havørreden i gang på pladsen. Denne plads er helt klart hele gåturen frem og tilbage værd.
Det lille rev på Torø
Fra pynten af og ind strækker sig et lille stykke med afvekslende bundforhold. Her er store dele yderst sandede og sjældent et kast værd, men fisk gerne de små mørke pletter, som i foråret kan holde godt med mindre flokke af flotte grønlændere. Inden du når stensætningen, som strækker sig på to tredjedele af øens vestvendte kyst, kommer her et lille rev, som strækker sig godt ud i vandet. Netop her har du en del trækkende fisk, som vil stoppe op kortvarigt efter at have fulgt kysten rundt. Denne fine lille plads kan kun holde en enkelt lystfisker af gangen, men kan med fordel fiskes i lidt længere tid, da der dagen i gennem vil komme friske fisk til.
Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!
Havørred på ”Stensætningen”
Som nævnt er en stor del af den vestlige side af øen beskyttet af en stensætning, som skal modvirke, at øen bliver ædt af havet. Her er umuligt at vadefiske, men den dybe kyststrækning som strækker sig hele vejen langs stensætningen lokker alligevel. Denne plads er derfor svær bare at gå forbi uden at give den et forsøg.
Er du fluefisker, vil jeg dog på ingen måde anbefale denne plads, da det er for bøvlet, men er du derimod spinnefisker, er det oplagt med enten en let kystwobler eller bombarda og flue at bevæge sig ned på stenene og lægge nogle kast på langs af kysten i begge retninger, hvorefter at skifte til et nyt kaste-sted, hvorved man får afsøgt hele den spændende kant af stensætningen. Husk fangstnet på denne plads, da det ellers er umuligt at lande fisken. Jeg har flere gange set større fisk jage rundt tæt på stenene – specielt i foråret i jagten på tobis, så det er bare med at give den gas.
Har du en flydering, er denne plads helt oplagt at give en tur, da der sjældent fiskes på dette stræk. Fiskene får ofte ro her, fordi det er lidt sværere at komme til, så der er gode muligheder for at fiske strækket perfekt igennem fra søsiden.
”Platueauet” – ofte en givtig plads
Her hvor stensætningen igen slutter – eller begynder – alt efter hvilken side man er begyndt fra, strækker sig et fint lille tangfyldt plateau ud i havet. Hvis du starter fra øst, og fisker fra stranden og ud mod stensætningen, fisker du denne plads helt optimalt og ender med at fiske ud over den dybe kant, hvor havørreden ofte trækker i søgen på føde. Det er en lille plads, som er fisket igennem på godt 10 minutter. men som ofte holder en fisk eller to.
I den kolde periode, fisker jeg gerne de mere beskyttede områder på øen med mindre agn i pangfarver, som kan fiskes langsomt. Når temperaturen kommer op, foregår mit fiskeri ofte på den mere åbne kyststrækning – samt med agn som fx fiskeimitationer i mere naturlige farver. Knæk og bræk på Torø.
Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.
