okt 18, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Efterårsfiskeriet efter trækkende havørreder er noget af det sjoveste, man kan foretage sig med vaders på, og i denne periode er de gyldne skønheder talrige langs vores kyster. Her serverer Michael Jørgensen Vestsjællands bedste efterårspladser.
AF MICHAEL JØRGENSEN
DET ER EFTERÅR, og jeg er på Omø med »Fluefiskerne Vestsjælland«– en lille samling flueentusiaster. På grund af en »våd« aften, vælger jeg morgenen efter, at fiske på Ørespidsen, så jeg kan gå tilbage til huset, hvis trætheden kommer over mig.
Da jeg kommer til revet, ser jeg desværre, at der allerede står en lokal spinnefisker på spidsen – lige der, hvor jeg havde tænkt mig at fiske. I stedet for, vælger jeg østsiden, hvor der løber en god sydgående strøm. Badekarret, som har en længde på knap 400 meter, viser sig heldigvis at være fyldt med let farvede og gyldne havørreder. På grund af den gode strøm gennem badekarret, kan jeg lade min Honey Shrimp drive for strømmen langs overgangen mellem sandbunden og den mørke stenbund i badekarret. Netop dét kan havørrederne ikke stå for, og i løbet af et par timer, får jeg 12 flotte halvmeters fisk på gydevandring mod åen, som alle bliver genudsat. Alt dette mens den lokale herre må nøjes med en enkelt havørred.
På vej tilbage mod huset, går jeg langs stranden forbi »Rensningsanlægget«. På stenrevet nord for rensningsanlægget tager jeg lige nogle kast, for at se om der står en enkelt fisk, der vil have min Honey Shrimp. Netop stenrevet plejer at holde fisk, hvilket det også gør denne morgen. Efter få kast, får jeg en fin blank fisk omkring målet, som hurtigt ryger retur. Lige inden overgangen mellem rev og badekar, er der en meget stor fisk, som forsigtigt tager min flue, men efter et langt udløb og et par flotte spring, mister fluen desværre kontakten til den flotte hanfisk,som er væsentligt mere farvet end fiskene på Ørespidsen.
Nok må være nok. At miste en personlig rekord, er mere end min psyke kan klare og morgenmaden trækker, så jeg lægger et sidste hurtigt kast og begynder at rulle linen på hjulet, mens jeg går mod land. Da skydelinen er på hjulet, bliver fluen pludselig taget hårdt og kontant af en fin fisk, og efter en rigtig god fight, kan jeg kane en let gylden havørred på 2,6 kilo – en fantastisk afslutning på en fiskerig morgen.
Havørredfeber på Vestsjælland
De sidste badegæster er knapt væk fra strandene, før havørredfeberen igen raser mod toppen. Sommeren er ofte ulidelig varm og vandtemperaturen sniger sig vel over 20 grader, så det er ikke let at overliste havørrederne på de Vestsjællandske kyster. Men intet er umuligt, hvis man er på rette tid og sted. Derfor håber vi som kystfiskere på perioder med køligere temperaturer og frisk vind, så vandtemperaturen hurtigere kommer ned, hvor havørreden stortrives. De rette pladser er ofte altafgørende i denne periode. Du har allerede læst om Omø ovenfor, og her følger mine resterende favoritspots langs den Sjællandske Storebæltskyst.
Havørred ved Egerup Strand
Egerup Strand nord for Skælskør. Her fisker du over et område med flot leopardbund, hvor der ofte løber en god nordgående strøm. Strækket er omkring 500 meter langt og nemt at affiske, da der er en fin sandrevle at vade på. Egerup er en næsten sikker efterårsplads til både flue- og spinfiskere og med rigelig plads til en del kystfiskere. Ofte er det de første timer efter vandvendingen, som giver bedst, men der er ingen regel uden en undtagelse. Da Agersø Sund er dybt og strømfyldt, så kan der være fisk hele døgnet. Den største efterårsfisk, jeg har kendskab til fra Egerup, vejede næsten 9 kilo, så husk at der skal være frisk line på hjulet.
På Halskov Rev efter havørred
Halskov Rev kender de fleste kystfiskere, men strækket fra Storebæltsbroen og nordover til Lejodden er et for de fleste kystfiskere ukendt fiskevand. Samlet er der cirka 2500 meters fantastisk kyst, med masser af muligheder for at få en frisk havørred med hjem til familien. Når du parkerer ved Revhuset og derfra går under Storebæltsbroen, er du ved foden af Høje Klint. Kysten rundt om klinten er stenet, og ofte løber der en god nordgående strøm fra Halskov rev op langs pynten og hele vejen mod Lejodden.
Stort set hver eneste meter kan give havørreder og med de mange pynter og smårev, kommer strømskellene ofte tæt under land og dermed også havørrederne. Strækket bør affiskes grundigt og afsæt gerne en hel dag, hvis du vil fiske hele området grundigt. Ofte har du det meste af strækningen for dig selv, da de fleste vælger at blive på Halskov Rev eller gå den lange tur til Lejodden. De lokale garnfiskere fra Korsør kender dog godt til specielt Høje Klint, så husk at kontakte Fiskerikontrollen på døgntelefon, hvis der observeres ulovlige garn.
Gode chancer for havørred ved Lejoddden
Lejodden er en plads som næsten altid er god for en fisk eller to. Der kan løbe en god strøm ved både stigende og faldende vand. Oftest er faldende vand bedst på revene på Storebæltskysten, men ved netop Lejodden har jeg ikke oplevet den store forskel på fiskenes villighed til at hugge på agnen, så fisk revet grundigt af – det skal det nok give en fin fisk. På grund af de mange ynglefugle i området omkring Lejodden og Lejsø, har Slagelse Kommune og Naturstyrelsen vurderet, at de skal have fred og ro i yngleperioden, så fra 1. marts til den 30. juni er der forbud for offentlighedens adgang til dette område. Heldigvis rammer dette forbud ikke det gode fiskeri efter havørred om efteråret på Lejodden. Derimod er det slut med at fiske hornfisk på revet – noget som altid har været populært for lystfiskere i Korsør området.
Kystørred ved Knivkjær Strand
Knivkær Strand finder du mellem Lejodden og Tude Å’s munding. Dette er en meget overset plads, og specielt spinnefiskere, bør give pladsen et forsøg på en efterårstur til Vestsjælland. Pladsen har man ofte helt for sig selv, hvilket jeg ikke forstår. Bunden består af blæretang og mange store sten. Når det blæser en frisk vind fra nord, kan man se bølgerne brække over de store sten. Så er det tid til at finde det langkastende skyts frem, for så er de store trækkende havørreder i hugget.
Har du ikke problemer med at kaste langt, så kan det være en fordel at fiske fra strandbredden, da fiskene ofte hugger i overgangen mellem sandrevlen og den mørke bund på ydersiden af revlen. Ved højvande, kan det være svært at fiske på sandrevlen, mens det ved lavvande er fint at vadefiske på hele Knivkær fra sandrevlen.
Fluefiskeren har det ofte svært på Knivkær Strand, på grund af at sandrevlen ligger dybt og flere steder er for bred til, at man har en god fornemmelse af, at dække nok af den mørke bund med de kortere kast med fluestangen.
Kystpladser til havørred på Reersø
Reersø er et område man ikke kan komme uden om, når der tales om efterårsfiskeri efter havørreder. Oftest er det nord- og sydsiden af halvøen, som de fleste kystfiskere besøger. Jeg vil dog anbefale at give vestsiden af Reersø et skud eller to, for det er en helt anden type kyststrækning end de før nævnte pladser – og ofte er du helt alene om at fange havørrederne her.
Veststranden på Reersø har den flotteste leopardbund, med spredte store sten, små pynter og rev. Ofte er der en god strøm langs kysten, som lokker de blanke fisk på ædetogt efter tobiser og sild – samt de massive grå stimer af mysis. Netop tobiserne og sildene ved, at der om efteråret er mange mysis tæt på land, så husk at affiske langs kysten. I efteråret vil du her have rigtig gode chancer for en stor farvet havørred, som er på vej mod Hallebyåen eller Tude Å. Ligesom ved Korsør, så er der desværre rigtig mange ulovlige garn på Reersø, så underret Fiskerikontrollen, hvis du observerer dette. De nemmeste adgangsforhold til Veststranden har du, hvis du parkerer på P-pladsen på nordvesthjørnet. Så kan du affiske hele vejen mod syd til sydvestrevet, der er en klassisk og meget populær plads på Reersø.
Hård vind fra vest og sydvest kan i perioder betyde, at der under disse forhold ikke er mange pladser at vælge mellem på Vestsjælland. Nordsiden af Asnæs, kan dog tåle en del vind og kan fiske rigtig godt om efteråret. Hvis du parkerer ved Havnemarken, er der rigtig mange kilometer lækkert fiskevand.
Vælger du at gå mod vest, så er kysten rå med masser af store sten. Her er desuden mange små rev og pynter samt dybt vand tæt under land. Du kan sagtens få n hel dag til at gå, hvis du vil fiske alle pynter og badekar fra Havnemarken og ud til Nordvestrevet. Du har knap 2 kilometer perfekt kyst, med stor chance for fisk på hver eneste meter.
Mod Kalundborg er kysten knap så rå og stenet, men det er et mindst lige så lækkert stræk, hvor pynter og badekar ligger som perler på en snor: Inden man får set sig om, er man langt fra P-pladsen. Du kan vælge at parkere flere steder på dette stræk og gå på stierne gennem skoven, i stedet for at parkere ved Havnemarken. Vestsjælland byder altså på masser af gode efterårspladser, så det er bare om at komme ud og blive blæst igennem.
Efter havørred på Omø
For at komme til Omø, skal du sejle fra Stigsnæs Havn. Den smukke tur til øen tager ca. 45 minutter og bookes på www.aofaerger.dk. Skulle du have lyst til at ofre et par dages fiskeri på Omø, så er overnatning i Omø Perlens hytter perfekte til lystfiskere. Hytterne ligger ned til vandet ved siden af havnen og er fuldt udstyrede, så der kan laves mad og nydes et godt glas vin efter fiskedagen. I hytterne kan der bo op til seks personer. Du kan læse om hytterne på www.omoe-perlen.dk og de kan bookes på 21467757. Der er i øvrigt et fint badekar nedenfor hytterne, så der kan fanges en god havørred, mens der koges kartofler.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014
okt 14, 2022 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri
Denne fine farvede han huggede på den klassiske Rapala Jointed i flydede udgave fisket med release-hooklink. Fisken blev forsigtigt genudsat.
En lille vrikkende wobler er uimodståelig for åens ørreder, og netop nu i efteråret kan den være lige det der skal til for at udløse et aggressivt hug. Her får du en håndfuld tips til fiskeriet, der i det kølige vand også kører super godt hele dagen.
AF JENS BURSELL
DUGDRÅBERNE hænger som krystalperler i de mange edderkoppespind, da jeg forsigtigt forsøger at bakse mig frem langs den høje vegetation ved åen. Det er efterår – og det er tydeligt, at det er meget lang tid siden, nogen har fisket dette stræk.
50 meter længere nede er der en stor udhængende tue på for enden af svingets yderkurve på modsatte bred– en typisk standplads med både god dybde og tag over hovedet. Opstrøms hotspottet ligger et næsten kanaliseret stræk med lavt vand uden grødebuske – så jeg koncentrerer min energi om at komme på kastehold af denne mest oplagte standplads for en god havørred.
Blot tre meter opstrøms tuen, hænger en stor gren ud over vandet. En nedstrømswobler er derfor den eneste mulighed, hvis jeg skal have min wobler serveret korrekt – uden at komme så tæt på, at jeg skræmmer den fisk, der med garanti står under tuen. For enden af linen sidder en klassisk wobler, der sjældent slår fejl til nedstrømsfiskeri – Rapala Jointed i flydende. Forsigtigt vipper jeg den ud og lader den drive med strømmen, mens jeg sikrer minimalt træk i agnen ved at hjælpe linen af spolen med fingrene. Med min relativt lange, men lette nifodsstang, kan jeg med stangen vinkelret på åen sikre, at wobleren ikke trækker skævt, så den bliver helt ovre ved modsatte bred, hvorved jeg kan få wobleren helt ind under brinken nede ved den udhængende tue.
Reloose-taklet muliggør ikke blot brugen af mindre kroge, men eliminerer også brækstangseffekten, så krogsårets størrelse reduceres yderligere, fordi krogen belastes mindre under fighten.
En grov havørred hugger wobleren
Wobleren lader jeg køre 2-3 meter bag tuen, så den når at komme ned i rette dybde, inden den passerer standpladsen. Gennem polbrillerne kan jeg tydeligt se den vrikke frem mod tuen og i det samme den passerer, rejser der sig en bølge på vandet. Et splitsekund efter kan jeg se en fin fisk inhalere wobleren, mens den vender og pisker nedstrøms i et hvinende udløb. Cirka 15 meter længere nede kommer fisken til overfladen, hvor den vælter sin flotte, bronzefarvede side rundt, så man tydeligt kan se, at det er en smuk, bredskuldret han på vej til at sikre de fremtidige generationer.
Min 3-12 grams stang bukker godt igennem, da jeg presser den opstrøms, men da den er lige under mig pisker den i stedet 20-30 meter opstrøms, hvor den borer sig dybt ind under brinken. Til alt held er der ingen rødder, så det går rimelig smertefrit stille og roligt at få presset fisken tilbage, hvor efter den efter et par minutters tovtrækkeri kæntrer for første gang, så jeg kan lande den.
Jeg beundrer den et øjeblik, parkerer fisken nedsænket i nettet, sætter mit stativ op på brinken, tager et hurtigt skud på selvudløseren – og lader fisken svømme tilbage, hvor den kom fra.
Opstrømsspin med synkende woblere kan være mindst lige så effektivt som den klassiske spinner
Havørred i åen om efteråret
Efterårsfiskeriet i åen kan være helt forrygende. Der er masser af fisk i åen – og med den rette provokation, er der gode chancer for, at de også hugger. Klassiske spinnere som fx Mepps 2-4 fungerer som altid, men netop i denne periode virker woblerne også helt suverænt: Dels fordi vegetationen ofte er blevet så høj og udhængende, at nedstrømsfiskeri med flydende wobler kan være den eneste mulighed for en effektiv affiskning – og dels fordi, der bare er noget med territoriehævdende fisk og pangfarvede woblere, der spiller maksimalt, hvis man skal udløse et aggressivt hug fra en af de større fisk.
Valget af wobler afhænger i høj grad af, om man har tænkt sig at fiske op- eller nedstrømsfiskeri.
Havørred på opstrøms wobler
Opstrømsfiskeri med wobler er der ikke særlige mange, som dyrker, hvilket egentlig er synd, da det kan være mindst lige så effektivt som at bruge spinneren. Især på hårdtfiskede vandløb, hvor fiskene bare har set rigtig mange spinnere blive kastet opstrøms – og fisket nedstrøms, kan der være en pointe i at differentiere sig og fiske opstrømswobler. I mange tilfælde kan det nemlig være lige det, som kan få fisken, der har set alt – til at miste besindelsen.
Jens Bursell med en fin fisk, der faldt for en postkasserød Rapala, fisket på reloose-takel. Fisken blev forsigtigt genudsat.
En anden fordel ved opstrømsfiskeri er, at man ikke nær så let skræmmer ørrederne, som jo typisk står med hovedet op imod strømmen, hvorved de ikke så let ser en fisker, der kommer bagfra i den døde vinkel. For at komme dybt nok ned og skabe det rigtige træk i wobleren, er det normalt en fordel at vælge en synkende wobler som fx Rapala Countdown – eller alternativt en wobler med en større vandret ske, som trækker wobleren hurtigt ned i vandet. De synkende woblere kaster normalt også bedre, og netop fordi der ofte skal kastes med stor præcision, for at fiske effektivt ind under brinkerne er woblerens højere massefylde endnu et godt argument for at vælge denne type til opstrøms spin.
Når havørredhugget falder
Hugget falder oftest første gang, fisken ser wobleren, og der er derfor ingen grund til tage flere kast over præcis samme spot, hvis man vil maksimere sin afsøgningseffektivitet. I de helt små åer på 1-1,5 meters bredde tager jeg derfor ofte blot ét kast, før jeg går et par meter længere frem og gentager proceduren. I de lidt bredere vandløb på fx 2-6 meters bredde tager jeg ofte to kast pr stop – et, som er parallelt egen bred, der spinnes ind så tæt under brinken som muligt – samt et kast skråt opstrøms, så langt jeg kan kaste med tilstrækkelig præcision til at ramme max 10- 20 centimeter fra land. Herved afsøges begge brinker – og fisk der måtte opholde sig på midten får også en chance.
Denne fine havørred faldt for en lille Prey wobler fisket på release-tafs – en metode der muliggør det mest skånsomme scenarie ved ekstremt dybe gællekrogninger: afklipning af krogen.
Husk polbrillerne, så du lettere kan se, hvor der er grødebuske, render og huller. Sørg for at komme godt ned i både render og huller, da det ofte er her, fiskene gemmer sig. Spinner du over en grødebusk og spotter et hul lige nedstrøms dette, gælder det om at få wobleren ned – og det kan du kun, hvis du ser hullet. Tricket er at stoppe indspinningen et øjeblik inden hullet, så wobleren helt naturligt lige dropper det ekstra ned i vandet, der skal til.
Fisketeknik ved åen
De lange kast er ofte dem, der giver flest fisk – selv ved opstrømsspin. Men det er selvsagt også dem, der er de sværeste og mest risikobetonede. Især når der fiskes langs egen brink, kan det ofte være nødvendigt at kaste over land til steder, hvor du ikke altid kan se wobleren lande, for at få den tæt nok ind under brinken. Hører du et plask har du ramt rigtigt…
I det samme agnen lander, svirpes stangen ud over vandet, så linen går fri af siv og planter, hvorved man kan komme til at fiske wobleren i den perfekte bane ultra tæt på bredden – og ofte helt ind under den.
Stangføringen er vigtig, når du fisker i åen. Med stangspidsen kan du nemlig styre linen og affiskningsbanen helt perfekt. Spotter du grødebuske, som man ikke kan komme ind under eller på siden af – hæver du stangen, så agnen suser lige hen over grøden, hvorefter du sænker den lige efter, så den hurtigt kommer ned i rette dybde igen.
Med de Scatter Rap Coundown – og Shad fåes en mere uforudsigelig gang på woblerens overordnede mønster, hvilket kan være lige det der skal til på en svær dag.
Spinneteknik i åen
Tværstrømsspin kan også være giftigt, og er oplagt i de lidt større åer over 8-10 meters bredde. Ved at kaste mere eller mindre vinkelret på åen vil strømpresset på linen øge accelerationen på wobleren, når den skyder ud fra brinken, hvilket ofte kan være det, der kan få en træg fisk til at hugge. Vil du have wobleren til at synke, inden den accelereres, kaster du blot en lille smule ekstra opstrøms, så den lige får et par meters drift, hvor den kan synke på slæk line, inden indspinningen startes.
Nedstrømsspin er mega effektivt, især når bevoksning og udhængende grene umuliggør alle andre former for affiskning. Ulempen er, at det er sværere at kroge fiskene – især med de traditionelle åfisketeknikker. Årsagen er, at fisken tager på strakt line, og derfor sjældent når at vende med agnen. Her kan du roligt regne med at miste halvdelen af huggene, hvis ikke du bruger et af småkrogstaklerne til dine woblere – fx releasetafs (hooklink), release- eller reloosetakel.
Fordelen ved disse er desuden, at de giver mindre krogsår og muliggør en betydeligt mere skånsom genudsætning, hvilket er årsagen til, at DTU Aqua anbefaler netop disse typer af metoder frem for de traditionelle åfisketeknikker.
Netop her om efteråret i åen, hvor der fiskes på farvede fisk, er dette yderst relevant, når man vil genudsætte sine fisk på en måde, der skader mindst muligt. Læs mere i bogen »Havørred – Refleksioner på kysten« samt i artiklerne »Mist færre, skad mindre« eller »Skånsom genudsætning« på www.fiskogfri.dk’s artikelarkiv.
Med reloose-taklet tilføjer du fisken mindre krogsår og øger overlevelsen på fisk, der skal genudsættes, fordi konstruktionen i modsætning til den
traditionelle montage – muliggør afkrogning 100% under vand.
Havørredgrej til åfiskeri
Grejet til efterårsfiskeriet afhænger selvfølgelig meget af, om man går efter bæk- eller havørred. Til bækørrederne er 0-5 grams eller 2-10 grams stænger på 6-7 fod fine – men er målet havørred med chancen for lidt større fisk, kan det være en fordel med en lidt kraftigere stang på fx 5-15 gram og 8-9 fod. Hertil kommer et hjul i 2500-3000 størrelsen med 0,12-0,15 mm fletline. Netop fordi der fiskes helt ind under brinken, vil fisken ofte se linen på en mørk eller grøn baggrund – og derfor er grønne eller mørke liner tit dem, genudder giver flest hug, fordi de er sværere for fisken af se. Dette gælder dog ikke på kysten, hvor fisken ofte ser fiskeren med himlen som modlysbaggrund. Her er hvid line mere usynlig, fordi den er den perfekte modlyscamouflage.
Som forfang bruger jeg ofte 60- 80 cm fluorocarbon sammenføjet til hovedlinen med en 1,5 mm rigring. Der er flere fordele ved fluorocarbonen. For det første giver det den ultimative præsentation, men der er også andre årsager: Det markant stivere forfang nedsætter risikoen for, at linen hægter op under spinnerbladet, ved opbremsning af spinneren i luften, og det nedsætter også risikoen for at krogen hægter op over spinneren – uanset, om man fisker traditionelt eller med helikopter-rig.
Fluorocarbonforfang er desuden bedre for fisk, der skal genudsættes, fordi de ikke »skærer« sig ind i huden eller ind i gællerne på samme måde som en tynd fletline, der nærmest skærer sig ind som en ostehøvl, hvis en fisk med vægt bag ruller om sig selv under fighten.
Alt i alt er efterårsfiskeriet med wobler ganske simpelt, så det er bare med at komme ud til åen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10 – 2014.
okt 9, 2022 | Artikler, Biologi, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat
Nu starter Havørred Fyn, Fyns Laksefisk og DTU-Aqua historiens største mærkningsforsøg af ørreder i Danmark. Fra foråret 2023 vil alle udsatte ørred-smolt på Fyn og Øerne være mærket. De mærkede fisk skal i fremtiden fanges af lystfiskere og indgå i en dataindsamling, som vil give et klart billede af udsætningernes effekt.
AF CHRISTIAN THOMSEN
Havørred Fyn er et tværkommunalt erhvervsfremmende samarbejds-projekt, der samler alle de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø til en fælles bæredygtig indsats med det formål at forbedre miljøforholdene i vandløbene, fremme en mere alsidig natur med flere fisk, sikre flere tilrejsende turister og derved bidrage med flere lokale jobs og en meromsætning i de lokale erhverv som gavner både Vandkantsdanmark og skuldersæsonerne.
En af hovedaktiviteterne i Havørred Fyn har i mange år været udsætninger af havørredsmolt. Disse er i hele projektets løbetid blevet opdrættet hos Fyns Laksefisk. De udsatte fisk er afkom af vilde havørreder, som hvert år opfiskes ved elektrofiskeri i de fynske vandløb af Fyns Laksefisk i tæt samarbejde med flere sportsfiskerforeninger og mange frivillige.
Det er også hos Fyns Laksefisk at mærkningen af de mange ørreder skal finde sted. Fyns Laksefisk er et moderne landbaseret dambrug, som danner de perfekte rammer om en effektiv, kontrolleret og professionel mærkningsproces. Mærkningen sker manuelt, ved at afklippe ørredens fedtfinne, som ikke vokser ud igen. Fedtfinneklipningen er en hurtig proces, hvor ørrederne ikke lider overlast, og de vil være bedøvet. Fedtfinneklipning er en velkendt mærkningsmetode, den er også kendt i Danmark fra lakseudsætningerne i Vestjylland.
Finneklipning af smolt hos Fyns Laksefisk.
Havørred Fyn udsætter hvert år over 350.000 havørreder i mundingerne ved flere vandløb på Fyn, Langeland og Ærø. Intentionen med udsætningerne er at sikre en stor havørredbestand, som understøtter det rekreative lystfiskeri, samt at sænke presset på de vilde ørredbestande.
En af Havørred Fyns missioner er at skabe de mest optimale forhold for havørrederne, og det er vores målsætning, at de vilde ørredbestande på Fyn i fremtiden bæredygtigt skal være selvreproducerende, uden at der er behov for udsætninger – men der er vi ikke endnu, og derfor er smolt-udsætningerne nødvendige. Havørred Fyn er ikke alene om fiskeudsætningerne på Fyn og Øerne. Der udsættes også ørred-smolt finansieret af fisketegnsmidlerne, disse ørreder vil også være mærket i 2023, eftersom vi med forsøget ønsker at indsamle mere generel viden om værdien af udsætningerne. Fremadrettet vil det bl.a. være muligt at få information om, mængden af udsatte havørreder der når mindstemålet og fanges af lystfiskere; vandringsmønstre; samt procentfordelingen mellem vilde og udsatte ørreder.
Udsætning af smolt sker oftest mest effektivt ved at sluse dem fra tanken ud i vandet via et rør.
Dataindsamlingen med DTU-Aqua og lystfiskerne omkring Fyn og Øerne.
Hvis man spørger lystfiskerne, så er der mange indikationer på, at smolt-udsætningerne på Fyn og Øerne gennem årene har bidraget til en forøget bestand af havørreder langs de fynske kyster samt i de fynske vandløb. Mange mener, at udsætningerne har haft en positiv indvirkning på det rekreative lyst- og sportsfiskeri, men det er aldrig blevet undersøgt hvor mange udsatte havørreder der fanges af lystfiskere årligt, samt hvor stor en andel af havørredfangsterne på Fyn og Øerne der udgøres af de udsatte ørreder. Derfor er det yderst relevant, at der nu igangsættes et projekt foranlediget af Fyns Laksefisk, DTU Aqua og Havørred Fyn, så der kan indsamles en troværdig viden. En viden, som vil kunne understøtte fremtidige udsætninger.
”Selvom man har prøvet at mærke smolt før, så er omfanget af dette forskningsprojekt enormt. Både dataene og resultaterne er yderst vigtige og relevante for effektiviseringen af Havørred Fyns fremtidige indsatser, og det er noget som har været på Havørred Fyns tegnebræt i mange år. Søren Bay – Projektleder – Havørred Fyn.
Fynske lystfiskere omkring får en vigtig rolle
Dataindsamlingen vil blive udført i samarbejde med lystfiskerne og DTU Aqua. DTU Aqua leder et Citizen science projekt ”Fangstjournalen” hvor lystfiskere igennem en årrække har kunnet bidrage med viden om de danske fiskebestande, ved indrapportere data fra deres fisketure via en app ”Fangstjournalen”.
Fra og med 2023 bliver det muligt i appen at angive om en havørredfangst er med- eller uden fedtfinne, og dertil naturligvis de sædvanlige oplysninger om fiskens størrelse, fangststed, osv. Derved kan vi blive klogere på hvor stor en andel de udsatte og mærkede havørreder udgør. Håbet er, at alle lystfiskere som fisker på Fyn og Øerne vil bidrage med data til undersøgelsen ved at indrapportere deres fisketure og fangster af havørreder – både med og uden fedt-finne. For at styrke datagrundlaget yderligere, vil der også blive sammensat et ”nøglehold” af dygtige lystfiskere, som indrapporterer fisketure og fangster til ”Fangstjournalen”.
”Vores handlinger skal skabe resultater. Resultater skal kunne dokumenteres og være målbare.” – Christian Thomsen, PR & Marketingkoordinator – Havørred Fyn.
Forskningsprojektet indebærer, at udsætningerne på Fyn frem til og med 2025 vil bestå af 100% mærkede havørredsmolt. Vi forventer at de første mærkede havørreder vil blive fanget og indrapporteret i Fangstjournalen i løbet af 2023, og de første vil være over mindstemålet i starten af 2024. Der vil årligt blive udarbejdet et status-notat, men en endelig rapport forventes først færdig i 2028, da det er en tidskrævende proces at samle den tilstrækkelige data.
– Der udsættes årligt for ca. 3,5 mio. kr. ørred-smolt i Danmark under Fiskeplejen. Vores viden om effekten af udsætningerne, herunder i hvor stort omfang de bidrager til at forbedre lystfiskeriet, er sparsom. Derfor er denne undersøgelse særdeles relevant, ikke alene for Havørred Fyn, men også for Fiskeplejen i det hele taget, siger Anders Koed – Professor og Sektionsleder – DTU Aqua
Mærkningen af udsatte fisk vil også kunne bidrage med andet end bare forskning. Som beskrevet, så er en af Havørred Fyns målsætninger at styrke den oprindelige vilde bestand af havørreder på Fyn og Øerne. Ved at mærke udsatte fisk, kan vi gøre det nemt og simpelt for lystfiskeren at tage et etisk og selvstændigt valg om at udsætte de vilde havørreder med fedtfinne de måtte fange, og hvis man lyster – så hjemtag havørreden uden. Det ville kunne accelerere processen om at styrke de vilde havørredbestande, og derved sikre et endnu mere bæredygtigt lystfiskeri. Havørred Fyn vil jævnligt udgive indhold angående projektets forløb og introduktioner til f.eks. hvordan man registrerer data i Fangstjournalens app, og en masse andet spændende indhold.
okt 6, 2022 | Artikler, Medefiskeri
“Mede Niels” har haft stor betydning for starten på dansk medefiskeri i halvfjerdserne og firserne. Øret være hans minde.
Niels Larsen – alias ”Mede Niels” – gik desværre bort den 2. oktober. Her får du historien om medefiskeriets første pioner, der vil blive savnet – både for sin person og alt det han har været for dansk lystfiskeri.
AF BJARNE JOHANSEN
DA MEDEFISKERIET I DANMARK var i sin spæde begyndelse i midten af 1970’erne, var Niels en af drivkræfterne i udbredelsen af medefiskeriet herhjemme. Til at starte med havde han en dyrehandel i Grindsted, men begyndte via sit firma M. N. Grej, at importere og sælge maddiker, orm, forfoder og fiskegrej målrettet på medefiskeriet.
Han solgte i starten forfoder fra Sensas, Top-Secret og senere Van De Eynde samt Wielco, og på grejsiden var det mærker som Sensas, Inesti-Pole flåd samt Turbertini m.fl. han handlede med. I 1987 skiftede selskabet navn til DanBait, og dette blev hans levevej, indtil han solgte firmaet, da han gik på pension.
Mede Niels gjorde et stort arbejde i DSF
På forbundsplan har Niels også gjort sig bemærket. I årene 1979-82 var Niels medlem af Danmarks Sportsfiskerforbunds medeudvalg, og Sportsfiskeren skrev i anledning af hans fratræden: Allerede flere år før der overhovedet var tænkt på et medeudvalg i DSF, arbejdede Niels som Danmarks første egentlige medefisker på at delagtiggøre andre i denne nyeste gren af sportsfiskeriet. Det skete dels som lærer ved adskillige aftenskoler og dels sammen med sine drenge fra Grindsted, hvor de weekend efter weekend kørte Jylland igennem fra øverst til nederst. Overalt, hvor der var vand til det, viste de for andre, hvad det moderne medefiskeri vil sige. Både i årene før og i sin tid i medeudvalget har Niels mere end nogen anden tegnet dansk medefiskeri.
Medekonkurrencerne ved Grindsted
Niels arrangerede i perioden 1983 til 2003 Danish Spring Cup og Danish Open konkurrencer i Grindsted Engsø, indtil kommunen lukkede for fiskeriet, idet de ville gøre søen til en badesø. Her kunne vi danskere deltage i internationale konkurrencer med deltagere fra Holland, Tyskland og Sverige. Vi boede på Grindsted Vandrehjem, hvor vi om aftenen fik spillet fodbold, kortspil og fik festmiddag. Det var en rigtig hyggelig tid, og dengang var der mange aktive danske medeklubber og kamp om at komme til at fiske Senior DM, idet dette kun var for de bedste hold. De nye og mindre gode hold først skulle kvalificere sig via 2 division for at komme med til Senior DM.
De kendte mærker fra stævnerne ved Grindsted Engsø vil ikke gå i glemmebogen – takket være “Mede Niels”.
Mede Niels blev akkurat 80 år
I lørdags var jeg og mange andre med til at fejre Niels’s 80 års fødselsdag. Dagen startede med en grillpølse, derefter en lille fiskekonkurrence i Kurt’s Sø, hvor Carlo Iversen havde lave en kongeplads til Niels og pyntet op med flag. Vi var 24 deltagere fordelt på 8 hold af 3 fiskere, og vi havde nogle rigtige hyggeligt timer.
Efter fiskeriet skulle vi have festmiddag, men inden vi skulle spise holdte Niels en rørende tale. Han så godt ud og var meget glad for at se os gamle venner og medefiskere. Jeg fik snakket lidt med Niels og spurgt til hvad han fik tiden til at gå med nu, hvor han var på pension. Han fiskede stadig markel i Lillebælt og sild i Odense havn. Han hjalp med at lave mad et par gange om ugen, og hver fredag var han på Brørup Marked med en stand. Mens jeg sad og snakkede med ham, blev han pludselig stille og vi fik ringet 112. Læge og ambulancen kom, og han havde fået en hjerneblødning: Niels døde 6 timer senere.
Uden Mede Niels Larsen var dansk medefiskeri ikke blevet så stort dengang i 1980’erne og 1990’erne. Da jeg startede med at deltage i medekonkurrencer midt i 1980’erne var vi 71 deltagere til VMU stævnerne, som var udtagelsen til landsholdene. Det var dengang, hvor vi kørte fra Skals Å i nord, til Nordborg i syd, videre over Fyn og til København for at deltage i de mange fiskestævner, der blev arrangeret.
Såfremt du kunne tænke dig at bidrag til Niels’s mindesten kan du give et bidrag til familien via mobilepay 7415QF. Niels skal begraves i morgen fredag d. 07.10.2022
Æret være Niels’ minde, du vil altid være i vores tanker.
Niels Larsen sammen med Berit Johansen, der i 1990 blev nummer 3 individuelt ved Junior DM.
okt 4, 2022 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI
Endelig lykkedes det Stig Bülow af få en af de virkelig store havørreder ved den ikoniske Em Å i Sverige.
Stig Bülow har gennem de sidste mange år haft det privilegie at fiske på den berømte svenske Em Herregård ved åen af samme navn i jagten på dens legendariske store havørred. Også i år har han besøgt det berømte fiskeri, hvor drømmen om den helt store havørred lever i bedste velgående.
AF STIG BÜLOW
HISTORISKE SET har havørredfiskeriet på Em Herregård haft nærmest gude-status blandt inkarnerede havørredfiskere, og i nyere tid har blandt andet ’kendisser’ som Pelle Klippinge, Micke Frödin, Uffe Ellemann og hans gode ven Kjeld Hillingsøe været blandt gæsterne. Og helt tilbage fra 1920’erne har det været et mekka for en lang række kendte især engelske fluefiskere samt flere medlemmer af det svenske kongehus, som hvert år samledes her, og boede på herregården som gæster af familien Ulfsparre, som har ejet herregården siden 1600-tallet.
Fiskeriet administreres i dag af Kent Håkanson som nogle vil være bekendt med, fra hans tid i Mörrum hvor han arbejdede i Fiskeshopen dér. Selv fisker jeg både på nedfaldsfiskeriet umiddelbart efter premieren i marts, og igen sidst på sæsonen efter de nystegne havørred, der er på vej op for at gyde.
Efterår ved Em
I år tilbragte jeg som sædvanlig to dage ved åen sidst i september, og boede samtidig på herregården, som ligger direkte på bredden af ’Home pool’ – kun 3-400 meter fra havet. Selve det at bo på herregården er en oplevelse i sig selv. Væggene er beklædt med familiens våbenskjold, samt udskårne kopier af de mange og store fisk der er taget gennem tiderne, og man fisker i pools opkaldt efter hedengangne notabiliteter som Lawson, Barret, Ankarcrona, og Crossley – for bare at nævne nogle få. Og med en viden om at otte ud af de seneste ti verdensrekorder i havørred, inklusive den stående på 15.6kg/104cm er taget her, så er forventningerne altid sat helt oppe under loftet. Og faktisk er der uofficlet taget havørred over verdensrekorden, som er blevet genudsat uden at blive vejet eller målt. Jeg selv har tidligere fået havørred et godt stykke over de fem kilo, men manglede stadig at overliste en af deres helt store fisk.
Home Pool ved Em Herregård har gennem tiderne kastet virkelig mange store havørreder af sig.
Endelig en rigtig stor havørred
Vi ankom til en å med alt for lidt vand i – en situation, som vi desværre har oplevet de sidste par år. Der blev dog trods alt stadig fanget fisk, og vi så nye fisk gå op hver dag – ikke mindst, når vi fiskede i ’Sea Pool’ – hvor åen bogstavelig talt løber ud i sundet mellem Øland og fastlandet. Optimismen fejlede derfor ikke noget.
Sidst på eftermiddagen den første dag, var det som om, at der pludselig skete noget. Jeg fiskede i Home pool, og bemærkede at fiskene pludseligt begyndte at vise sig mere end normalt; jeg stod vadet ud til livet for at dække en speciel strømkant, da hugget faldt. Først troede jeg, at det var en af åens store, farvede laks, der havde taget fluen, da den gik dybt og ’stangede’, men da jeg fik bakket ind på land og en af de svenske fiskere kom springende for at hjælpe med landingen, kunne han fortælle mig, at det ikke var en laks, men en stor farvet ørred!
Jeg fik straks total ryste-feber, mens bremsen blev justeret for ikke at miste fisken, og efter et par tunge udløb ned i poolen, kom fisken ind, så han kunne lande den med nettet. Vi målte den til 86cm, og med hjælp af billeder vurderede fiske-mesteren Kent Håkansson, at den har vejet på den rigtige side af 9kg. Endelig! Fisken var gudesmuk i sin kobberfarvede gydedragt med en ansats til kæbekrog, og bred som et rugbrød over ryggen. Heldigvis fik jeg taget en del gode fotos, inden den forsigtigt blev sluppet tilbage, for at kunne fortsætte sin vandring op til gydebankerne.
Stone Pool på Em Å.
Endnu en stor fisk på krogen
Næste dag lykkedes det mig at kroge endnu en stor fisk på næsten samme sted, men denne gang var jeg sikker på, at det var en af åens store laks, og som desværre stod af efter kort tid. Min svenske fiske-ven havde efterfølgende en fuldstændig vanvittig fight med netop sådan en laks dér, som vi vurderede til et stykke på den rigtige side af 20 kilo. Han havde på intet tidspunkt kontrol over den; laksen gik fuldstændig som den ville… nemlig helt amok, og til sidst slap krogholdet, da han havde op mod 100m line ude!
Selvom åen er berømt for sin grove havørred, så ved de færreste, at der også er en lille opgang af laks, som er ualmindelig storvoksen; på fiskekontoret inde på herregården hænger en afstøbning af en blanklaks på 24,4 kilo, som blev taget nede i Sea Pool for nogle år siden – og jeg har selv fået blanklaks på 17,6 kilo dér tilbage i 2008. Den største vejede laks er på 26.6 kilo og 133 centimeter – en ualmindelig grim krokodille, som blev taget i september 2008 – og som man kun kan gisne om hvad vejede, da den gik op som sølvblank i maj. Den hænger der i øvrigt også en afstøbning af inde i entreen på herregården.
Em Å er for mange en drøm, og at fiske på herregårdens vand er ikke nemt at opnå – omend alle i princippet har mulighed for at søge skriftligt. Hvad der er langt mere tilgængeligt, er fiskeriet lidt længere opstrøms – eksempelvis på Fliseryd strækket. Her tages også mange fine fisk, især på nedfaldsfiskeriet, og dagskort kan købes af alle samt gennem den lokale Fliseryd Sportsfiskeklub.
Man kan læse mere om fiskeriet i Em Å på nettet, og så ligger der en legendarisk video på youtube af en dramatisk fight med en 20 kilos blanklaks, hvor fiskeren måtte krydse elven og lande fisken på den anden side.
sep 30, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, SILD, Sildefiskeri, Video
Sildefiskeri er et både super sjovt og underholdende fiskeri, hvor alle – som i ALLE – kan være med. På langt de fleste ture er der mere end rigeligt med fisk – og en 0-tur er nærmest utænkelig. Du kan derfor være mere eller mindre helt sikker på at få nogle af disse lækre spisefisk med hjem – enten til stegte sild om aftenen – eller til senere brug som forskellige typer af marinerede sild til julebordet. krydder Men – selvom fiskeriet er let at gå til for enhver, er der selvfølgelig altid lidt tips og tricks, som er gode at vide – så man for mest muligt glæde af fiskeriet og måske lidt ekstra gode og flotte fisk med hjem.
I denne video er vi taget med Martin Hubert og det gode skib Fyrholm ud for at se, hvordan man bedst sikrer sig en ordentlig stak gode sild høstsild. Glæd dig til en hyggelig fisketur med masser af sjov og action på Øresund.
Se filmen her.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube.
sep 26, 2022 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri
Der er gennem tiden landet nogle gigantiske gedder i Danmark – angiveligt helt op til over 140 centimeter.
Åh Mona, Mona, Mona – Hvornår kommer den dag, hvor du tør ta` min agn, og vi kan få en fight sammen?
AF PER EKSTRØM, LF´s fiskearkæolog
HVIS SØREN KRAGH JACOBSEN havde skrevet sangen ”Kender du det” til en geddefisker, havde omkvædet nok været noget i den retning, men sjovt nok har store mytiske gedder ofte haft drengenavne. Gedden August huserede for mange år siden i Buresø, og i filmen ”Fukssvansen” huserer en gedde med navnet ”Jern-Hans”. ”Jern-Hans” havde bidt tæerne af Anton (Tommy Kenter) da han var dreng, hvorfor han som voksen havde et inderligt ønske om af fange den. Men alle geddefiskere ved som bekendt, at store gedder altid er af hunkøn. Vedbøl Sø ved Haderslev skulle huse en gedde med navnet ”Lange Maren”, så den er udstyret med navn, som stemmer overens med kønnet. Desværre kender jeg ikke til nogen gedder med navnet Mona.
Monas geddeskala
Men findes der nogen Mona indenfor geddefiskeriet? Det gør der faktisk. Det er dog ikke en gedde, men en gammel skala – Mona´s Scale – hvor man tilnærmelsesvis kan fastslå en geddes vægt ud fra længden. Som stavemåden antyder, er skalaen udarbejdet af en englænder. Hvem denne englænder var står lidt hen i det uvisse. Det nærmeste jeg er kommet frem til er, at det var en medarbejder på ”The Fishing Gazette”, der i begyndelsen af 1900´tallet udarbejdede listen. Hans efternavn var Fletcher, og det er det eneste, vi kender til ham.
Mona´s Scale har gennem årene været under lup. Hvor meget kunne man stole på tabellen? Personligt har jeg fanget gedder med samme vægt, hvor der i længden var 14 centimeters forskel. Retfærdighedsvis skal siges, at den lange var fanget i maj og den korte i november.
Mona`s Scale med engelske måleenheder.
Otto Wolff, hvis mindeeg står på stationen i Holte, havde i 1890´erne, tidligere end Fletcher, udarbejdet en formel V = 13/80,000. V er vægten i pund, og 1 er største længde i centimeter. Som civilingeniør havde Wolff mange idéer og teser, og så altid en sag fra flere vinkler. Blandt andet mente han, at Mona´s Scale var baseret på velnærede engelske reservoirgedder, så vægten var større end på danske gedder, ligesom der skulle tages højde for årstiden. Et forhold som også optog ham var, hvordan man målte gedderne. Selv var han begyndt at måle gedderne med halefinnen strakt bagud, men kom senere til den konklusion at den korrekte længde er, når gedden står i vandet. Så er længden cirka 2 % kortere. Ved anvendelse af Mona´s Scale måles længden til midten af den midterste halestråle, hvilket giver en reduktion på 6 % af største længde. Det kunne man jo diskutere længe, men som han sagde: ”Jeg indrømmer, at man som et menneskes højdemål ikke tager det største: stående på tåspidserne. Man tager det naturlige stående på fodsålerne”.
Andre geddeskalaer
Mona´s Scale har gennem tiden givet anledning til mange tolkninger. For eksempel har man også udarbejdet en liste baseret på hungedder fra svenske søer. Her har en gedde på 99 centimeter en vægt på 5,80 kg, mens den på Mona´s Scale har en vægt på 8,40 kg. Lidt af en forskel. LF satte for snart 100 år siden gedder ud i Furesøen, som kom fra Herregården Brahetrolleborg på Sydfyn. De var kendetegnet ved at være korte og kraftige, men det skyldes nok, at de lignede engelske reservoirgedder. Genetisk har de ikke afveget fra Furesøens andre gedder, men når der blev fanget en kort kraftig gedde, lød det ofte, at det var en ”Brahetrolleborg”, uden der var belæg for, at den havde haft sin tidlige opvækst på Fyn eller var blevet klækket i sivbræmmen under Nørreskov.
Otto Wolffs konklusion på denne diskussion var: ”Hænger fisken på en Bismer, kan der vanskeligt måles anderledes.” Moralen er da denne: ”at måle er godt – men at veje er meget bedre!”. Slutreplikken på dette spørgsmål mål så være: ”En kort og fed eller en lang og tynd?”. Det må være op til beskueren at vurdere, men spørgsmålet er da spændende. Det er som at sælge elastik i metermål – der kræves en god moral, og hvor måler vi fra. Det har man vist endnu ikke aftalt?
Foto øverst tv: Gedde på 19,500 fanget i 1956 i Schweitzer Sø ved Lejre. Den målte 142 centimeter og var derfor noget ”undervægtigt” ifølge Mona´s Scale.
Foto øverst th: Holger Ove Gjerløff med rekordgedden på 14,500 kg fra 1950. Hvor lang den var, ved vi ikke, men den var kort og kraftigt. Følger man Mona`s Scale burde den have en længde på 117-118 centimeter.
sep 24, 2022 | Artikler, MALLE, Medefiskeri, Predatorfiskeri
205-210 centimeter og i omegnen af 55-60 kilo var den store malle Daniel Stormly forleden fangede i Drive In Put and Take.
Daniel Stormly går all in, når det gælder søernes store rovfisk, men af og til får han også vilde fisk, der ikke som sådan er resultatet af målrettet hardcore fiskeri. Som for eksempel forleden, da han landede Danmarks måske største malle i søen ved Drive In Put and Take. Her får du beretningen fra en tur med en massiv overraskelse.
AF DANIEL STORMLY
ROVFISKENES DÆMONER har i de sidste par år for alvor sat kløerne i min sjæl. Så urokkeligt at de har mit fulde fokus, lige meget hvor bilen eller flyet bevæger sig hen. Men er det alt den levetid værd? Alle de penge? Alt den energi? Burde jeg kæmpe mere for at rive mig fri af fiskeriets faste jerngreb end jeg gør – eller forblive i den til tider udmattende fiskeverden.
Nogen gange tager jeg mig selv i disse tanker, og reflekterer meget over hvorfor jeg er den jeg ér. Men jeg kommer heldigvis altid frem til min holdning om, at ægte livskvalitet, der oftest kræver blod sved og tårer, hverken er materiel eller kan købes for penge.
Den største værdi for mig er de følelser, som jeg får ved at kæmpe mig frem til noget, der virkelig kræver noget af mig. En følelse, der brænder så meget ned igennem kroppen, som stod jeg i et flammehav – samtidig med, at det er rart og blødt som silke. Følelsen der tvinger mig ned på mine til tider grædende knæ i ren forløsning, og får mit hjerte til at slå så hårdt, at jeg kan se min brystkasse vibrere og høre pulsen i mine ører, mens jeg skuer op mod himlen i en dyb vejrtrækning. Disse øjeblikke rammer mig hver gang jeg sidder med en stor rovfisk foran mig, og det gør, at alt det, som det har krævet, er det hele værd! Altid…
Livets sande skatte er de følelser, vi får indeni. De er resultatet, af det vi gør og brænder for, når vi opnår det. Lige meget hvad det så end ér. Jeg er vokset op med en far, der har taget mig med ud at fiske så længe jeg kan huske, og det har givet mig mit livs helt store livs passion – nemlig en blanding af afhængighed og interesse for naturen – samt livet i den.
Luftforandring i fiskeriet
Jeg har ofte større fiskeprojekter, som nogen gange kræver noget luftforandring – eksempelvis i form af en helt almindelig hyggetur sammen med en god kammerat. Ture som disse er oftest dem, jeg lægger mindst planlægning i, fordi selvskabet og afslapningen er mere i højsædet end selve fiskeriet.
Forleden endte det med, at vores tur skulle gå til Drive In Put and Take, hvor danmarksrekorden i gedde er fra. Og det selvom chancerne for en sådan fisk nok nærmest er ikke eksisterende eftersom de forhold, der skabte den fisk er ændret fuldstændig siden. Men – jeg kan godt lide følelsen af at være tilstede i omgivelserne, hvor historiens største danske eksemplar af min all time favorit fiskeart har levet.
Drive In byder også på store maller, og eftersom min kammerat hverken har set eller fanget en malle før, var det oplagt at vælge netop denne sø. Der var således en anderledes stille og rolig rovfiske dag i vente. Troede vi…
En tung start på fiskeriet
Da jeg ankommer til søen hen af formiddagen, kan jeg se, at kammeraten allerede sidder med stangen, og han ser alt andet end glad ud. For at kunne fiske lidt efter det hele, er planen at fange nogle af de lokale fisk i søen og bruge dem som agn til aktivt fiskeri, da man ikke må medbringe agnfisk fra andre vande. Der er således ikke andet at gøre end at få det bedste ud af dagen, med de agn, som vi nu kan lokke på krogen. Og det bliver en tung start!
Vi sætter os ned ved siden af hinanden og fordriver agnfisketiden med smil og dårlige jokes i den lune efterårssol. Men – vi er trods alt enige om, at det nok skal blive en god dag, selvom vi ikke har sat os op til noget særligt. Og det er netop det gode ved sådanne dage uden forventninger, for de er ekstremt rare og afslappende.
Daniel Stormly var ikke større end tobak for en skilling, da han fangede sin første malle sammen med sin far.
Nålen i høstakken
Som timerne skrider frem kan vi godt se et mønster i at blot én ud af 20 fødefisk er omkring 10 cm, og resten blot omkring fem… At skaffe gode agn er som at finde en nål i en høstak. Min kammerat får lov til at tage de første fisk til sin flådstang, og der går ikke længe, før han ha landet den første gedde, smidt én med den næste agnfisk og landet en gedde til med den tredje.
Jeg må se i øjnene, at agnfiskeriet nok ikke bliver bedre med den ene bare lidt brugbare skalle, der kommer op i timen. Og nu er halvdelen af dagen gået uden et eneste kast fra min side af, så den næste agn, som er små 10 centimeter, ryger på min ene flådstang. Men den er der, og den holder helt sikkert kun til ét kast, så der er ikke råd til, at den ryger af. Der skal virkelig tænkes konstruktivt på sådan en dag her, hvis der bare skal være lidt chance for succes i en eller anden grad. Planen bliver derfor et blidt kast efter gedder langs kanten, mens skallen er i live, og så ellers et længere kast ud på distancen og dybet efter mallen, når agnfisken er død – kroget i rygraden, så den ikke ryger af.
Tiden går
Skallen lever ikke længe, så den bliver omkroget og stillet om i dybden, så det passer med, at når jeg hamrer den ud i det område, hvor jeg mener, at en af topfiskene vil stå, vil den lille døde skalle blive trukket hen over kanten til den grødefri bund. Vinden passer med, at jeg kan kaste op imod vinden og skabe en kæmpe linebue, som med vindens kraft trækker agnfisken helt perfekt i den rette bane, jeg ønsker. Baitrunneren bliver slået til og jeg venter.
Denne fisketeknik er der selvfølgelig lidt logistik i, og der går en del tid med at styre de store linebuer, på trods af at vi kun fisker med én lille død agn hver. Kammeraten fanger lidt flere små gedder på de levende agn, der nu kommer op i ny og næ, og jeg har kastet et par agn så meget, at de ingen skæl har tilbage. Jeg har ikke haft så meget som et nap i det område, men jeg tror stenhårdt på, at det vil kunne give en god fisk.
Mallehug – flåddet er væk
Bedst som jeg sidder og snakker med kammeraten om, hvor lille troen nu er på mallehugget, spørger han, om jeg vil have den sidste levende skalle i nettet, men jeg afslår og siger, at jeg hellere syntes han skal bruge den på en gedde. Jeg begynder at spejde efter mit flåd, som var der for et splitsekund siden, og jeg kan nu se, at det ikke er ændringen i lyset, der snyder mig.
– Flåddet er væk, fremstammer jeg, imens jeg løber ned til stangen og tjekker samt strammer bremsen, inden modhugget. Jeg kan dårligt tro det, eftersom agnen nu har drevet i den samme linje over tyve gange! Det kan være gedde, men bør være malle. Jeg giver et mellemhårdt tilslag efter at have samlet linebuen op, og splitsekundet efter, er der direkte kontakt til fisken. Jeg kan personligt bedst lide at give tilslaget lige inden linen er helt stram til fisken, så krogene sætter sig som et lyn fra en klar himmel, og ikke først efter direkte kontakt. Årsagen er, at nogle store kloge fisk, når at smide agnen, hvis de forvarsles med et træk inden selve tilslaget – også selvom det går hurtigt.
Daniel har over årene fanget mange store maller som denne på de store europæiske floder.
Fighten med stormallen
Der er efter få sekunder ingen tvivl om, at det er en mallefight, jeg er hoppet ind i, hvilket tydeligt afsløres af de lange, tunge headshakes. Jeg bedømmer ikke fisken til at være noget særligt, da den følger rimelig nemt med ind, men lige efter tilslaget kommer der dog en jævnt stor hvirvel op til overfladen.
Jeg tager det stille og roligt, imens jeg siger til min kammerat, at jeg er glad for, at han nok får en malle at se. Fisken viser ingen tegn på at være stor, før den stopper brat op ved foden af skrænten foran mig. Pludselig kan jeg ikke rigtig flytte den op igennem vandet, og bliver helt i tvivl, om den sidder fast – lige indtil jeg kan se U-vendingen på linen i vandet, idet fisken vender rundt og tager et langsomt, ustoppeligt run ud over søen.
Kammeraten er overbevist om, at den er stor, og en bekendt der også er ved søen, er kommet til. Jeg er stadig ikke helt overbevist, så jeg sætter bremsen til det maksimale, jeg tør. Lidt efter får jeg fisken ind igen med en del mere modstand, og så gentager scenariet sig igen. Denne gang dog med dobbelt tempo fra fiskens side af, fordi den nu bliver presset. Først her starter tankerne om, at det kan være et ordentligt jern af en malle.
Tovtrækkeriet fortsætter længe nok til, at flere folk strømmer til, og jeg overvejer, om jeg virkelig må ud i båden med en mand for at få fisken op sikkert. Jeg er simpelthen nød til i det mindste at se den inden, og efter en lille halv time får jeg presset fisken nok op til, at vi kan se den lidt nede i det klare vand. Folk bryder ud i larm og måben, og det går op for mig, at der må tages andre midler i brug.
På rundtur i båden
Stangen bliver kastet i hænderne på en af de tættest nærværende tilskuere, og imens fisken buldrer derudaf, og jeg får tisset af samt tømt båden for vand. En bekendt hopper med mig i båden med et par friske arme som motorkraft med det, der er tilbage af en årerne – og helt automatisk får båden god fart på. Han spørger, om han skal ro, og jeg svarer ham, at han roligt kan læne sig tilbage og nyde bådrundvisningen på søen det næste lange stykke tid.
Det er først i den anden ende af søen på vej op af en stejl skrænt, der går helt op til overfladen, at det for alvor går op for os, hvad vi har med at gøre her: Mallen vender hele siden til lige ved siden af båden. Der er pt ikke andet at gøre end at lade fisken gøre sig selv træt, og det sker efter tre kvarters fight.
Makkeren får stangen i hånden og holder fisken oppe, hvorefter jeg bruger et par forsøg på at få ordentligt fat i kæben, da fisken går amok hver gang, så den nærmest er ved at brække mit håndled, imens jeg hænger ud over siden på den lille vakkelvorne båd. Da det til sidst lykkes at tage fat med begge hænder, og dyret er under kontrol, lægger makkeren stangen og sætter den ilt drevne motor i gang ind mod land, hvor en kødrand af mennesker nu venter, imens jeg hænger ud over siden af båden med fisken.
Sandsynligvis Danmarks største malle
Så snart vi kommer ind, hopper jeg i vandet og sætter mig på røven med fiskens gab oppe ved mit bryst. Mallens krop ligger ned langs mine waders ude i vandet, som fisken ikke kommer til at forlade. Kammeraterne holder fiskens mund åben, imens jeg med en mindre operation får styr på den dybe krogning, imens fisken bider i mine hænder. Folk træder tilbage og tager deres kameraer frem, imens jeg lige lader fisken – og ikke mindst mig selv – trække vejret et øjeblik. Først her begynder det hele at trænge ind. Kampen og dramaet er ovre, så der er nu plads til at kigge lidt på fisken.
Jeg har kun set maller i denne størrelse i udlandet, og håber af hele mit hjerte, at de fremover vil være at finde mange flere steder i Danmark, som de gjorde det en gang. Fisken har ikke en skramme, og er fuldstændig jomfruelig. Jeg ved, at jeg sidder med en potentiel dansk rekordfisk i hænderne, men jeg beslutter ikke at bruge yderligere tid og kræfter på at skulle dokumentere den korrekt til en fremtidig rekord. Fisken har nu været i min varetægt i en lille time, og vi er begge pænt færdige.
Jeg løfter fisken to gange op af vandet for kameraerne, selvom solen nu står forkert til gode billeder. Men nu skal den bare videre. Der er selvfølgelig VM i ansigtsudtryk undervejs, mens jeg klapper fisken farvel på den store massive ryg samt vender dens hoved ud imod det åbne vand, så den kan svømme uskadt retur.
Den store malle Daniel Stormly fangede i Drive In Put and Take ved Farum blev naturligvis forsigtigt genudsat.
Sikke en dag
Da fisken er svømmet væk. trasker jeg ind på land – gennemblødt, mørbanket samt smurt ind i slim og mudder. Alle hjælpende hænder får en tak og en krammer, hvorefter jeg får sat mig ned, imens jeg kigger på kammeraten fiske videre. Sikke en dag – der bare gik fra 0 til 200 på et splitsekund…
Men – som kammeraten siger, så viser det jo bare, at så længe man har bare én line i vandet, har man en chance, hvis man tror på det man laver. Og det har han jo i den grad ret i.
Dagens minder er nu røget i bunken med de andre storfangster, der er kommet til mig i troen på det jeg gør, i et sekund, hvor jeg allermindst ventede det. Og man må sige, at kammeraten fik en malle at se! Fisken har været imellem 205-210 cm lang, og omkring 55-60 kg tung. Den var i god stand, og stærk som…. tjaaa…kun en stor malle kan være det!
Det er ikke en oplevelse, jeg ville have været foruden, og som altid drukner de fantastiske følelser smerten i ryggen, irritationen fra de jævnt gennemtyggede hænder samt den mindre forkølelse, som jeg nu ligger med på grund af nedkølingen i vandet. Men som altid, har det været alt værd! Og det er det også næste gang. Lige meget hvor langt der er til det næste monster…
Knæk & bræk derude!
—-
Danmarksrekorden for malle i put and take er pt 37,5 kilo taget af Henrik Carl i Roskilde Fiskeland. For nylig blev en fisk, der var noget større taget i Drive In Put and Take: Denne fisk var med sine 201 centimeter sandsynligvis den anden eller tredjestørste i Drive In, hvor den sandsynligvis største altså nu er blevet fanget af Daniel Stormly.
sep 23, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, STØR, Størfiskeri, Video
Flyderingsfiskeri med Livescope efter store fisk som stør og maller er det vildste adrenalinkick – og måske det tætteste vi kan komme på ekstremsport inden for lystfiskeri i ferskvand. I denne video deler Jens Bursell ud af sine erfaringer fra det første år med flyderingen efter stør i blandt andet Nordvestsjællands Fiskepark. I videoen beskrives det, hvordan du spotter fiskene med Garmins LiveScope, homer ind på den – og serverer agnen, uden af fiskene bliver skræmt. Du får en kort intro til Float Plus flyderingen og hele set-uppet i dette utrolig spændende fiskeri – og så er der selvfølgelig masser af hardcore action fra hårdtfightende stør, der flår både Jens og bellyboaten rundt i managen.
Se filmen her.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.
Flyderingsfiskeri efter stør er ikke for sarte sjæle.
