sep 21, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
Forfatteren Karsten Bech med en fin guldørred der tog en klump formet bait bag et bombardaflåd.
Fiskeri med bombarda og forskellige typer agn er super effektivt i P&T. Men for virkeligt at fungere effektivt, kræver det lange forfang, som meget gerne må være over tre meter, hvilket kan være svært at styre med en normal spinnestang. Løsningen er specialdesignede stænger til netop bombardafiskeri. Her får du en gennemgang af tre stangmodeller fra Magic Trout.
AF KARSTEN BECH
EN AF DE MEST EFFEKTIVE TEKNIKKER i P&T-søen er uden tvivl bait, altså ørrededej, fisket langsomt gennem vandet bag et bombardaflåd. Man kan forme baiten, så den får en vrikkende gang i vandet, lidt a la en wobler, eller man kan forme den, så den roterer langsomt gennem vandet. Begge måder virker som en magnet på regnbuerne, der tiltrækkes af både duften, farven og bevægelsen.
Sådan fisker du med bombarda i putten
Selve rigget er forholdsvis simpelt. Men tråder en bombarda på 10-15 gram på hovedlinen – samt monterer en lille gummiperle og en svirvel. I svirvlen binder man så sit forfang af 0,18-0,23 mm nylon eller flourocarbon. På forfanget monteres en T-sinker, som er et lille lod, og en enkeltkrog størrelse 8-10. Netop forfanget er vigtigt. Det skal være mindst tre meter langt, og gerne 4 meter eller mere, hvis man kan styre det.
Det lange forfang gør, at fisken ikke skræmmes af bombardaflådet. Men det lange forfang gør også, at det er svært at kaste med en normal spinnestang, og så kan det være svært at nette fisken. Løsningen er at bruge en stang beregnet til netop fiskeri med bombardaflåd. Det er stænger på 11-14 fod med en kastevægt på 1-35 gram alt efter søens størrelse.
Magic Trout Spookey Lake til de lange forfang
Til fiskeri med bait og bombarda bruger jeg Magic Trout Spookey Lake G2 på 11 fod. Den kaster op til ca. 15 gram, og i de søer jeg fisker i, er dette rigeligt til at kunne kaste langt nok ud. Med denne stang kan jeg let kaste med forfang op til 4,5 meter, som er den maksimale længde jeg bruger. En fordel ved Spookey Lake G2 er også, at den har en forholdsvis blød rygrad i den øverste halve del af stangen. Det gør det lettere at kaste med bait eller andre former for agn, der ellers let kan ryge af i kastet.
Magic Trout har tre mærker af stænger, der alle er fremregnende til fiskeri med bombardaflåd. Magic Trout Impulsive G2, Cito Allround Trout og Spookey Lake G2.
Med naturlig agn i put and take´en
Naturlig agn er ofte overset i P&T-søer. Det skyldes nok, at det er lettere at fiske med forskellige former for gummiagn, bait, blink eller spinnere. Disse er altid i tasken, og er klar når man vil afsted. Men naturlig agn kan bare noget, og jo færre der fisker med det i en P&T-sø, desto mere effektivt fungerer det bare: Regnorm, majs, små rejer på frost eller bilarver. Der er mange muligheder. Jeg foretrækker at fiske dem på et rig med bombardaflåd og en Magic Trout Stick Pilot.
En stick pilot er et lille flåd, som viser når fisken hugger. Selve rigget laves ved at tråde bombardaen på hovedlinen og montere en lille gummiperle samt en svirvel. Det skal være en bestemt type svirvel som hedder Float Connector Swivel. Det er en svirvel, der er limet fast i en lille kugle af enten skum eller EVA som flyder, hvorved svirvlen ikke får forfanget til at synke.
I svirvlen bindes forfanget af 0,18-0,23 mm nylon fast. Forfanget skal helst være ca. 4 meter langt. På forfanget monteres en stick pilot og en enkeltkrog størrelse 6-8. Bombardaflådet fungerer som kastevægt, så man uden problemer kan kaste 30-40 meter, mens den lille stick pilot fungerer som flåd, og bestemmer hvilken dybde agnen fisker i. Det lange forfang gør, at man kan fiske lige under overfladen i god afstand til bombardaflåddet, eller 2-3 meter nede i vandet. Det er bare at justere placeringen af stick piloten. Kast rigget ud og stram forsigtigt linen op, så der er afstand medlem stick float og bombarda. Efter 10-15 sekunders stilstand ruller man en omgang på hjulet, og sådan fortsætter man, indtil en fisk tager agnen. Til denne type fiskeri bruger jeg gerne en Spookey Lake G2 stang, men også Magic Trout Cito Allround Trout er et godt bud. Især 12 fodsmodellen er helt perfekt til denne form for fiskeri.
Magic Trout Spookey Lake G2 spinnehjulet er et prisvenligt hjul i god kvalitet. Til bombardafiskeri bruger jeg det især i størrelsen 3000.
Bombarda og flue i put and take´en
En teknik som er gået lidt i glemmebogenl, når det gælder P&T-fiskeri, er bombarda og flue. Det er en teknik, der på kysten kaster tusindvis af ørreder af sig, men som er blevet helt glemt i P&T. Og det er en skam, for teknikken er supereffektiv.
Sådan gør du: Et bombardaflåd trådes på hovedlinen, som til denne type fiskeri helt klart skal være en flet-line, sammen med en gummiperle og en svirvel. I enden af svirvlen bindes forfanget. Og her kan det godt gå hen og blive en smule kompliceret. Hvis man bruger en flydende eller intermidiate bombarda, er det en fordel med et forfang på 3-4 meter længde. Men hvis man bruger et synkende bombardaflåd, kan det være en fordel at benytte et kortere forfang på 1-3 meter. Som hovedregel siger man jo hurtigere synkende bombarda, desto kortere forfang. Det kortere forfang hjælper med til, at bombardaen hurtigere trækker fluen ned i den rigtige dybde. I enden af forfanget binder man sin flue. Der findes tusindvis af mønstre at vælge imellem, men gå efter 4-5 forskellige modeller i forskellige farver. Teknikken er rigtig effektiv på mellem- og store størrelse P&T-søer, og det er derfor en fordel at bruge en lidt længere og kraftigere stang. Jeg bruger en Magic Trout Impulsive G2 til denne type fiskeri. I 12 fods udgaven kaster den op til 25 gram, og med flettet line kaster jeg let 50-70 meter.
sep 18, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Martin Hubert og Max Bursell med et par fine og mere end velsmagende kuller fra den centrale del af Øresund. Bemærk den mørke plet under sidelinjen
over brystfinnen, der er en af de sikre artskendetegn på kulleren.
Kulleren er en af de mest velsmagende torskefisk – og den er perfekt til Fish & Chips. Følg med havfiskeeksperten Martin Hubert på Sundet og lær hvordan du fisker målrettet efter torsken med den sorte prik.
AF JENS BURSELL
SÅ NÆRMER VI OS – mumler Martin ud gennem skægstubbene, idet han tager farten af båden halvvejs ude i Øresund. Med øjnene klistret til ekkoloddet gennemsøger han et par positioner, der tidligere har givet ham mange gode kullere på målrettet fiskeri.
Selvom om man kan være ude for at kullerne står i op til otte meter høje stimer, som man ikke kan gå fejl af, så er der også dage, hvor de spredte individer eller små kullerflokke ofte blot ses på loddet som en gang minimalistisk krømmel lige over bunden. Her er det med at være vaks ved havelågen for at spotte det rigtige sted – og netop her er der lidt småtteras på bunden, der med de optimistiske briller kunne være lige det vi er ude efter.
Nu er der det nu, råber han, idet vi lynhurtigt sænker vores takler helt ned til bunden. Med stor koncentration nøkker vi lidt i stangtoppene, så børsteormene på det dobbelte faste paternostertakel bevæger sig lokkende tæt ved bunden lige over det 200 gram tunge lod. Martins datter Katrine er den første, der får hug, men allerede ved synet af den bukkede stang konstaterer
Martin, at det er en mindre fladfisk – og ganske rigtigt. Også min søn Max får en lille hvilling – men ellers sker der ikke det store. Ofte står fiskene i mindre flokke på et meget begrænset areal, så det er om at ramme bulls eye – præcis som ved pirkefiskeriet, fortsætter Martin, idet han hiver taklet op og starter motoren igen. Vi prøver igen på samme position, men desværre uden resultat.
Kulleren har en ret skør mund, så man skal fighte dem varsomt.
Kuller på drivfiskeri
Drivfiskeri over udvalgte pladser og lovende områder kan også være en mulighed, når det som i dag kan være svært at finde fiskene. – Nu prøver vi bare her på 27-29 meter, smiler Martin med en stålsat ro, der vidner om, at han ved hvad han laver. Selvom det tit er muligt at spotte fiskene på loddet, når man ved, hvad man skal se efter – så er jeg også ofte ude for, at man kan have udmærket fiskeri på steder, hvor selv den mest inkarnerede havfisker absolut intet kan se på loddet. Og så er det ellers bare med at forsøge sig på de typer af pladser, man erfaringsmæssigt ved giver bedst: Helt generelt findes kullerne på dybt vand og det er yderst sjældent at fange fisk på under 25 meters dybde.
I Øresund, hvor der ikke er dybder over 50 meter er det altså på 25-50 meter af fiskene skal finer des. Ofte står fiskene på hårde pletter over blød bund, men der er også dage, hvor de står på mere ensartede bundtyper – enten blød eller hård.
Man kan tit mærke, når det er en god kuller, der tager, fortsætter han. – Den rykker ofte lidt kraftigere og hårdere end både fladfisk og småtorsk af samme størrelse – og fighten minder lidt om en god aborre. Pludselig giver det et fint ryk i min stang, og inden længe kan jeg nikke genkendende til Martins beskrivelse af, hvordan det føles at have en kuller på krogen. Kort tid efter ligger fisken i overfladen, hvor den lige får plasket lidt, in-den jeg hiver den sikkert på land.
Fisken er med sine cirka 6-700 gram lidt under gennemsnitsstørrelsen her på Øresund, men jeg er kisteglad for et nyt kryds på artslisten. Kort efter får Martin og Max også en fin kuller – og så er vi ellers godt i gang. – Kulleren findes i stort set alle vores havområder – og i Øresund er der faktisk en hel del af dem, fortæller Martin, der i årevis har fisket målrettet efter den velsmagende fisk, der på engelsk kaldes haddock og er førstevalget, når man skal lave kongeretten »Fish & Chips«.
Martin med turens største kuller, der huggede sidst på dagen. Forår og sommer er kullerfiskeriet godt – men vinterfiskeriet er der meget få, der har prøvet kræfter med. Så er du frisk på en gang pionerfiskeri og har held i sprøjten – så kontakt redaktionen på Fisk & Fri.
Takler og agn til kuller
Taklet er som ved alle andre former for fiskeri ikke helt ligegyldigt. – Jeg har klart bedst erfaringer med et fast paternostertakel med to tafser på 10-20 centimeter. Mellem loddet og den nederste tafs er der 30 centimeter og normalt er det passende med 50 cm mellem de to tafser. Hovedtafsen er typisk samme dimension i fluorocarbon. Krogen er typisk str. 1/0 enkeltkroge og over dem virker det rigtig godt med en serie af perler i hvid/perlemor og knaldrød. Et slæbetakel – fast eller glidende, kan dog også bruges – og i så fald er det med en 20-30 cm lang krogtafs.
Agnen er også vigtig, og her har jeg ofte bedst erfaringer med børsteorm, understreger den erfarne havfisker. – Mange tråder børsteormen helt op på krogen og op ad linen, men jeg fortrækker, at agne op som de fleste vil agne en almindelig regnorm – nemlig ved at stikke krogen direkte igennem ormen et par gange – og så ellers bare ud i suppen med den. Det går markant hurtigere – og fungerer mindst lige så godt under det praktiske fiskeri. Og – når man ikke agner med at starte med at stikke krogen gennem munden på børsteormen, så slipper man også i meget højere grad for, at børsteormen bider tilbage, hvilket til tider’ kan være lidt anstrengende. Kuller er altædende – rejer, muslinger og fiskestykker, virker derfor også – men børsteormen er helt klart nummer et.
Martin Huberts favorit kullertakel med et par hvide, røde og transparente pink perler på forfanget lige foran krogen, der er agnet med børsteorm.
Kullerfiskeri – grej og teknik
– Grejet er en helt almindelig let havfiskeudrustning, afslører Martin. – Jeg foretrækker en 6-12 lbsstang på 8-9 fod og den må gerne være lidt blød, for kulleren har en blød mund, der let kan blive revet i stykker, hvis ikke man tager den lidt gelinde under fighten. Hertil kommer et lille mulithjul med 0,20-0,25 flet line. Det er vigtigt at den ikke er for tyk, så man lettere kan holde bunden på steder med god strøm – som ofte er det fiskene foretrækker.
Teknikken er meget simpel. – Sænk taklet ned til bunden, hvor det slæber/hænger stille lidt – afbrudt af nogle sagte ryk i stangtoppen, som lige gør opmærksom på agnen og giver en ekstra lokkende bevægelse, forklarer Martin. Samtidig med løfte og nøkkebevægelserne kan man så passende lige »mærke bunden« – og sørge for, at man holder god kontakt med denne, da det er her kullerne som oftest står, slutter Martin, idet han hiver en flot kullerdoublet over rælingen. Jo –målrettet kullerfiskeri er ikke noget problem, hvis man blot er på rette tid og sted – med den rigtige teknik.
Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 7/2014
Kulleren lever på dybt vand over 25 meter, så det er sandsynligvis første gang denne kuller har set dagens lys i bølgehøjde.
Martin har tit sine børn med på fisketur – her er det hans datter Katrine, der ivrigt følger med på ekkoloddet.
sep 15, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning
Hvad enten hvis du er vild med fedt baitcaster grej til spin eller mede, er der spændende nyt fra 13-Fishing med deres nye baitcaster koncept: Trigger stængerne Omen, low-profile baitcasterne Concept Z2 Slide og TX2 – samt de superfede nye fleksible hjulbeskyttere – Scull Cap Reel Guards.
TESTET AF JENS BURSELL
Hjul, stænger og reel guards er designet til at passe perfekt sammen – og det må vi konstatere, at de gør under det praktiske testfiskeri på kysten. Omen stængerne er en fornøjelse at fiske med og har den perfekte aktion til de mere jævnt accelererende kast, som det kræver for at kaste med baitcaster hjulene uden at få overløb. Hvis du er til multihjul på kysten, så er Omen/Concept sættet et virkelig godt bud på en god start på kystfiskeriet, men du skal være klar over, at det kræver lidt træning at kaste med baitcasters, hvis du udelukkende har fisket med fastspolehjul tidligere: Start med at indstille centrifugalbremsen lidt stramt, kast jævnt accelererende og brems agnen et splitsekund inden den rammer overfladen. Så er du godt i gang.
Sættet er ligeledes et virkelig godt bud på et lækkert set-up til åfiskeriet efter laks. Stængerne har masser af bund til at fighte større fisk, og med det lille lækre baitcaster hjul, der ligger godt i hånden, er det let at bremse spinner eller wobler i den sidste fase af kastet, så den lander helt perfekt tæt under grene eller udhængende grene. Også som søfisker vil du kunne få stor glæde af sættet til fx flådfiskeri med agnfisk efter aborrer eller sandart, hvor kombinationen er super oplagt.
Med det nye Concept Z2 baitcater hjul fra 13 Fishing for du et virkelig lækkert low profile multihjul, der kaster perfekt under et bredt spektrum af fiskeforhold.
Nytænkning indenfor baitcaster hjul
Concept Z2 Slide Baitcast Reel er udover selve bremsen udstyret med to forskellige kastebremser, der kombineret på rette vis kan maksimere kastelængden til perfektion: På siden af hjulhuset sidder en traditionel centrifugalbremse, der modvirker overløb, hvor man sætter sin ”grundindstilling”, så det passer til kastevægten på dit blink. Herefter finjusterer du efter fx vindstyrke og -retning på magnetbremsen, der finregulerer modstanden i spolen, så det passer perfekt til de skiftende forhold. Det kunne eksempelvis være med- eller modvind. Magnetbremsen er på denne model placeret helt unikt, lige på overkanten af spolen, så man faktisk kan justere den med tommelfingeren – praktisk talt imens man kaster. En sand genistreg, som ikke er set før. Hjulrammen er lavet i super let og stærkt carbon/metal composite, lineføreren er af Arrowhead-typen – og på fronten af hjulrammen finder du en smart placeret KeepR krogholder.
Magnetbremsen på Concept Z2 Slide Baitcast Reel er på denne model placeret helt unikt, lige på overkanten af spolen, så man faktisk kan justere den med tommelfingeren – praktisk talt imens man kaster.
Hjulet er udstyret med de nye CZB kuglelejer, der i princippet erstatter normale kuglelejer – og ifølge producenten sætter nye standarter for lav friktion, korrosionsbestandighed og ekstremt lang levetid. Gearet er et Ti-Armor Aluminium Hamai Cut Drive Gear. Alt i alt et virkelig velfungerende hjul, hvor det med ”beetlewing-åbning” også er super let at skifte spolen under det praktiske fiskeri. Prisen er 3.449 kroner vejledende, og der er seks modeller i serien.
TX 2 baitcasterne til 3.149 kroner vejledende minder umiddelbart en del om Z2, men er alligevel markant anderledes, i det der er tale om en mere traditionelt baitcaster hjul af høj kvalitet. På denne hjulserier er der 10 kuglelejer og kastet kontrolleres udelukkende med en traditionel centrifugalbremse. Her er fem forskellige versioner at vælge imellem
De nye Omen triggerstænger fra 13 Fishing gør deres arbejde godt – og arbejder pefekt sammen med de tilhørende baitcasters for at opnå perfekt kasteperformance.
En perfekt triggerstang til baitcaster fiskeri
Omen stængeren fra 13 Fishing er lavet af Japansk PVG36T kulfiber monteret med SS Zirconia ringe, Evolve Custom Seamless Air Foil Carbon hjulholder og et korkhåndtag af topkvalitets 4A portugisisk kork. Den lækre 4-delte sorte klinge, som er bygget med Zonal Action Technology (ZAT1) er udstyret med en anti-snag hjulholder, som ikke interferer med linens udløb i kastet. Stangserien fås i seks størrelser fra 9,6 fod 5-20 gram til 11,1 fod og 10-30 grams kastevægt. Serien dækker således hele spektret fra ørred og aborre/sandart – til spin efter grov laks i åen eller elven. Priserne ligger fra 1099 til 1299 vejledende.
Den blottede klinger under hjulholderen på Omen stængerne, giver en virkelig god føling med både agnen og fiskene.
Den unikke reel guard ”Skull Cap” – som 13 Fishings baitcasters leveres med, er et virkelig forfriskende bud på, hvordan man let og enkelt kan beskytte sit hjul under transport til og fra fiskepladsen. Holderen er af kraftig gummi og kan legende let monteres på hjulet, mens det sidder på stangen. Det er mindst lige så let at tage af, som det er at sætte på, og der er kun én ting at sige: Virkelig godt tænkt. Sådan en kommer der til at sidde på alle mine baitcasters fremover. Skull Cap fås i lime, sort, grøn og orange til 129 kroner.
Det nye baitcaster koncept fra 13 Fishing er alt et virkelig interessant og velfungerende bekendtskab, til alle os, der bare ikke kan få nok af den direkte kontakt man har med agnen – og fisken ikke at forglemme – under denne form for fiskeri.
De nye Skull Caps fra 13 Fishing giver perfekt beskyttelse af baitcaster hjulet, samtidig med, at det er let at tage på eller af på få sekunder.
Anti-snag krogholderen på Omen stængerne er placeret og designet, så linen ikke kan fange den i kastet.
sep 12, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, MAKREL, Makrelfiskeri, Video
Makrelfiskeri fra turbåd er mega-sjovt, og når musikken spiller er der fuldt flex på klingerne. Vi har været på tur med det gode skib Fyrholm og Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri – samt et team af gæve fiskere fra grejbutikken Sport Dres, for at se lidt på, hvordan man fanger makreller – både på spinne og medefiskeri. Chum-maskinen kører forfulde gardiner – mens vi får alle detaljer om agn og pirke – samt en masse hygge og fed turbådsaction i selskab med en af Danmarks skrappeste havfiskere. Glæd dig til en glad dag på havet på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
Se videoen her.
sep 3, 2022 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI
Lerkenfeldt Å giver fisk i monsterklassen hvert år. Og Brian Cortsen tager gerne sin andel.
Smuk natur, krystalklart vand og intet fisketryk … Nej, vi er ikke taget til Lapland. Lerkenfeldt Å er en sand perle – intet mindre. Følg med Tobias Schultz på åfiskeri i det nordjyske.
AF TOBIAS SCHULTZ
NØJ … han er irriterende ham Brian Cortsen. Eller … faktisk er han en vildt flink fyr. Men at gå sammen med ham langs Lerkenfeldt Å, giver lidt den samme fornemmelse, som medspillerne må ha’, når de træner med Christiano Ronaldo.
Hvad jeg mener med det? Tjaeh, hvis du 9 ud af 10 gange med en ordentlig basse af en 10-fods kystkæp kan lægge en syvgrams spinner ind mellem ballerne på en ballerina fra 12 meters afstand, så aner du ikke, hvad jeg snakker om. Er du lige knap så træfsikker, har du måske en fornemmelse af, hvordan det er at gå ved Lerkenfeldt å sammen med Brian Cortsen.¨’
Tilfældigt er det ikke, at netop han – år efter år – fanger mange store fisk i Lerkenfeldt å. Sidste år fangede han således tre ud af de fire største fisk i åen med et personligt årsbedste på 82 cm og 7,1 kilo. Rekorden for året overlod han respektfuldt til sin formand i Aalborg sportsfiskerforening med en drømmefisk på 86 cm og 8,7 kilo. Lerkenfeldt Å giver fisk i otte-kilosklassen hvert år. Til gengæld er der slet ikke samme fisketryk som i fx Karup Å.
Ørreden skyder frem fra sit hul i brinken lige under mine fødder. Blikket er stift rettet mod den gule Vibrax. Den åbner gabet, hugger lynhurtigt og rammer … spinnerbladet. Gennem det klare vand, kan man tydeligt aflæse fiskens overraskelse, da den opdager, at dét den har i munden, ikke er et insekt, men et stykke metal. Den tøver en brøkdel af et sekund, spytter ud, vender og forsvinder nedstrøms med et par kraftige slag med halen. De syv næste ord, der kommer ud af min mund, gør sig ikke på skrift i et pænt blad.
Jeg kaster i den retning, fisken forsvandt og spinner ind med tilbageholdt åndedræt. Intet sker. Igen bander jeg og fortsætter lidt ned ad åen. Cirka fem minutter senere, forsøger jeg mig med et kast ned mod stedet, hvor ørreden huggede før. Tre meter henover hullet og rolig indspinning nedstrøms. Lesathens klinge bøjes pludselig nedad i et kraftigt ryk. Modhugget sidder, som det skal. FISH ON!
Fisketrykket i Lerkenfeldt er minimalt. Bagsiden er, at bredderne ikke bliver slået.
En herlige havørredfight i Lerkenfeldt Å
Fisken bryder overfladen i et hidsigt spring og afslører, at den er lidt mindre, end jeg først troede. Knap en halv meter. Til gengæld er den smukt kobberfarvet og dejlig tyk. Og den er sur! Jeg giver mig god tid til at nyde fighten, for jeg har allerede besluttet, at den skal på panden. Dels er det min første Lerkenfeldt-ørred, hvis man lige ser bort fra et par undermålere. Dels ser den væsentligt mere appetitlig ud end det lejrmad, jeg har taget med til Trangiaen.
For sådan en skide ‘tjøwenhawner’ som mig selv, er åen i sig selv faktisk ikke så lidt af en oplevelse. Den er blot tre-fire meter bred de fleste steder. Vandet er krystalklart og afslører hver eneste plante, fordybning og potentielle gemmesteder på bunden. Og hvad mere er; som Brian og jeg går der på bredden, er det nærmest jomfrueligt. Her i starten af juni, er der ingen nedtrampet sti langs bredden. Altså kæmper vi os frem gennem siv og ukrudt, mens den ene af os kæmper med at få kastene til at ligge bare nogenlunde præcist mellem de mange tætte udvoksninger på den modsatte bred.
Og når jeg siger; den ene af os, så mener jeg naturligvis …- Underhåndskast … og kom så helt ind i hullerne på modsatte bred, instruerer Brian og demonstrerer, hvordan det skal gøres, ved at smide sin Mepps 4 ind mellem to trærødder otte meter oppe af åen, som var det det simpleste i verden. – Og så hurtig indspinning, så du ikke hænger fast i grøden. – Ja, ok … Det gør jeg. I sandhedens tjeneste skal jeg lige have linen fri af et siv, finde balancen på to græstuer med meterdybt vand imellem, have renset krogen for grøde og tørret sveden af panden.
En velassorteret grejboks er et must. Brians favorit er en Mepps I str. 4.
Plads efter plads affiskes i åen
Brian Cortsen ser ikke ud til at have problemer. Selvom han fylder i landskabet som et gennemsnitligt parcelhus, smyger han sig mellem de forræderiske huller og de høje siv som en kat. Han gør sit bedste for at skjule utålmodigheden med sin klodsede gæst og udpeger standplads på standplads
– Jeg kender næsten åen bedre, end jeg kender min kone, griner han hjerteligt og afslører, at den selvfølgelighed, hvormed han tackler åens udfordringer, ikke er kommet af sig selv.
Nærværende skribent er sådan set ikke overrasket. Boede jeg i nærheden, ville konen sgu heller ikke få set meget til mig, for det hele stinker i den grad af havørred, og Brians beskrivelse af, hvordan man nogle gange kan se, når fisken accelererer ud ad sit gemmested i grøden og mod spinneren, får kuldegysningerne til at risle behageligt ned ad min svedige ryg.
Havørred – ikke helt så let som det plejer
Der er faktisk kun ét lille problem. Der er ikke helt så mange fisk, som der plejer. – Det har virkelig været sløjt med opgangen i år. På denne tid plejer der at være god gang i fiskeriet, men i år kommer de godt nok sent, siger Brian Cortsen. Og skal man tro antallet af klagesange fra de jyske åer først på sæsonen, har han sikkert ret.
Vi napper et hvil og en kop kaffe i det høje græs på å-bredden. Jeg udtrykker min begejstring for det klare vand, den gode strøm og de smukke omgivelser. Brian nikker samtykkende, men han er ikke i stand til at finde den helt store begejstring frem. Han havde klart forventet, at vi her – to timer inde i fiskeriet – havde landet mere end en enkelt havørred, men man kan nu engang ikke bestille tid hos fiskene.
– Her er ret dejligt, underdriver han. Og det er jo skønt, at man kan have det for sig selv, tilføjer han.
Fiskene skal holdes hårdt i små åer som Lerkenfeldt Å, for pladsen er trang og forhindringerne mange. Her er det Jens Bursell der fighter en fin fisk.
Lerkenfeldt Å – lige i smørhullet
– Det er godt for os, at Lerkenfeldt ligger, som den gør lige mellem Karup – og Simested Å. Langt de fleste tager til en af de to å’er. – Især Karup Å kan nogle gange være så overrendt, at det næsten ikke er til at være der, siger Brian, der selv foretrækker Lerkenfeldt og et par andre relativt ukendte å’er på egnen. – Det er da ik’ for det… Selvfølgelig er der gode fisk i Karup. Det kan man jo se på fangstrapporterne. Men der er godt nok også mange liner i vandet. Og hvis man ikke lige er fluefisker, må man jo næsten ikke være der, griner Brian Cortsen. – Så vil jeg hellere gå her i ro og fred.
Lerkenfeldt Å slynger sig gennem det smukke Vest-himmerland fra udspringet i Mejlby og 38 km vestover til udløbet i Louns Bredning i Limfjorden. Himmerland hører til blandt de tyndest befolkede områder i Danmark og den omkringliggende natur bærer præg af det. Området, vi går på i dag, hedder Holmen. Og i fordums tid, da åen var en flod, var jorden vi går på, en ø. Deraf navnet. Jorden ned til åen er primært landbrugsjord, hvoraf langt det meste er udlagt til græsning. Det er ikke den letteste å at fiske, men bestemt heller ikke den sværeste.
Åen byder på mange tykke limfjordsfisk i smukke farver.
Lavt fisketryk i Lerkenfeldt Å
Det største problem er egentlig, at eftersom fisketrykket er stort set ikke eksisterende, bliver der heller ikke slået siv langs bredden. Altså skal man selv trampe den – og vel at mærke med nogen forsigtighed – for bredden er fuld af forræderiske huller.
Aalborg Sportsfiskerforening har fiskeret på syv kilometer af åen fra udløbet og op forbi Holmen ved Vesterbølle. Er man dagskortfisker, er man dog begrænset til et stykke på ca. tre kilometer vest for Holmen. Stykket fejler dog ikke andet, end at brinkerne sine steder er temmelig stejle. Det er dog muligt at finde gode landingspladser. Dagskort koster overkommelige 75 kroner og kan købes i Brugsen i Gedved. Til gengæld er der ingen fangstbegrænsninger eller regler om modhageløse kroge.
Vi fortsætter op ad åen med Brian forrest og når et stykke, der er lettere at gå på. Brian brummer tilfreds, da han ser en god ørred bryde overfladen lidt længere fremme og sender spinneren efter den. Den vil dog ingenting. Kastene er efterhånden begyndt at køre for mig, men helt problemløst går det ikke. Dér er et interessant hul i brinken. Jeg kaster og rammer lige ind i sivene. Får spinneren fri og prøver igen. Samme resultat. Irriteret får jeg spinneren fri igen og sender et langt overhåndskast ned ad åen. Egentlig bare for at få luft.
Fisk & Fri’s udsendte – Tobias Schultz – fik også lov at smage på Lerkenfeldts sølvtøj.
Så er der havørred hug
Hug! I samme øjeblik spinneren lander lige midt i åen, er der bid. Denne gang er det en lidt mindre fisk på 45 centimeter, men du milde, hvor kan de slås i Lerkenfeldt. Tre store spring laver den lille hidsigprop, før den søger mod bunden. Den er dog ikke større, end at den er til at holde styr på. Jeg fighter den hårdt og hurtigt og får den landet sikkert. Ud med dig igen lille ven.
Brian griner hjerteligt og ønsker tillykke. – Nå … så fik du hul på det. – Jo, men kun fordi jeg gjorde det modsatte af, hvad guiden sagde, replicerer jeg. Der er ikke flere fisk, der gider at lege med os i dag og tiden rinder ud for os, så vi deler to pilsnere og en sludder, inden vi tager afsked.
Brian skal på arbejde, mens jeg bliver ved åen et døgns tid mere i lejr på Holmen. Den følgende dag får jeg yderligere et par fisk lige under den halve meter. Det er selvfølgelig ikke ligefrem bonanza-fiskeri, men den dårlige opgang taget i betragtning, skal jeg vist ikke klage. Men mest af alt, bliver jeg mere og mere glad for det spritklare vand, den smukke natur og ikke mindst roen ved Lerkenfeldt å.
Jeg ringer til Brian, da jeg er klar til at sætte kursen mod Sjælland og takker for lån af fiskevand og god guidning. – Du er altid velkommen herovre en anden gang, siger Brian Cortsen. Jotak … Regn med det!
aug 29, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Spinnefiskeri
Storsejen er en fantastisk fighter, der med udløb på op til 70-80 meter kan få sveden til at pible på en dejlig varm sommerdag som denne, Her har Bo Hall fået endnu en storsej på krogen.
Sejen er en fantastisk fighter, og har du en havgående båd, så byder Norskerenden mellem Danmark og Norge på et godt sejfiskeri. Følg med Fisk & Fri’s havfiskeekspert Bo Hall – og få opskriften på hvordan i denne artikel fra 2014.
AF BO HALL
FISKERI EFTER GRÅSEJ på dybt vand er utroligt spændende – og det vil fremover kunne bidrage til at forme en helt ny dimension af dansk havfiskeri, da det adskiller sig radikalt fra fiskeriet på lavtvand eller vrag. Der fiskes nemlig oftest pelagisk over helt op til 3- 400 meters dybde.
Forskellen er især, at det er afgørende at vide, hvor dybt man fisker – og et hjul med linetæller er derfor et must, men alternativt kan man også bruge liner med farvemarkeringer for forskellige dybder. Og så er der lige bremsen, som skal være god – det er nemlig helt normalt, at en storsej tager 70-80 meter i første udløb!
Pelagisk storsej i midtvandet
Taktikken til pelagisk sej er normalt at sænke et makreltakel ned på 20-40 meters dybde. Får man da småsej på 1-3 kilo, som oftest jager småsild på 6-9 centimeters længde, så ved du, at du fisker for højt. Stimen er nemlig tit lagdelt med forskellige størrelser fisk i forskellige lag – og fanger du ikke de større fisk – er det bare med at forsøge sig dybere, indtil der er bonus. De store sej på 4-10 kilo eller over finder man som tommelregel tit på 1/3 del af dybden i et 10-15 meter dybt lag – så er der 210 meter dybt, er 70 meters dybde et godt udgangspunkt at søge i.
Skagerrak byder på et næsten uopdyrket fiskeri efter flotte sej som denne.
Eftersom du skal passere de små fisk for at komme ned til de store, gælder det om at bruge så store agn, at småsejen ikke kan tage dem. Vægten på agnen afhænger af strømretning og styrke – samt hvor hurtigt båden driver. Hård strøm, der kræver tungere vægte, giver ofte godt fiskeri, mens dage med næsten ingen strøm, ofte byder på dårligt fiskeri. I sidstnævnte tilfælde kan det hjælpe at fiske mere aktivt med taklet, da det lettere får de sky fisk til at hugge pr. instinkt: Start indspinningen 80 meter nede og hjul så hurtigt ind du kan – hvorefter de stopper på 50 meters dybde. Herefter frikobler du og lader taklet synke til 80 meter igen, hvorefter du gentager proceduren. Men – sejen kan også hugge på droppet – så hvis spolen pludselig stopper med at rotere – for derefter at rotere endnu hurtigere – så er det bare med at være vågen og give modhug.
Supersejen i dybet
De allerstørste sej findes endnu dybere – og ofte i en zone, som kan være blot 6-7 meter høj – typisk i 120- 125 meters dybde. Fisker du med den rette agn og formår at holde den i samme dybde, indtil fisken hugger – kan dette give nogle virkelig store fisk i helt op til 20-30 kilo! Dette er trofæfisk, der for alvor vil kunne trække igennem – og få løftet øjenbrynene hos de danske lystfiskere, hvor rekorden for gråsej er på 17 kilo.
I september 2013 guidede jeg den første målrettede svenske storsej satsning i området fra turbåden Pequod der udgik fra Göteborg. Her fiskede vi på sydkanten af Norskerenden nord for Skagen på 160-270 meters dybde – og vi fik så mange sej, at vi næsten ikke orkede at trække dem op. Men det var kun dem, der fiskede i den helt rigtige dybde, som fangede de helt store – bl.a. Anders Sager – havfiskeeksperten fra EL-GE Sportfiske i Göteborg, som fik en flot storsej på 15,3 kilo i præcis 120 meters dybde. Fisken tog 80 meter line i en sådan fart, at man knapt kunne se farveskiftene på linen… Denne supersej er den næststørste svenske sej nogensinde. Desuden blev der på denne tur taget fisk på 12,5 kilo – samt mange omkring de ti kilo.
Softsbaits som denne shad kan være en fantastisk agn, når strømmen ikke er alt for stærk.
Jeg er sikker på, at det herude er muligt at bryde den hidtil uopnåelige 30 kilos grænse for sej – og at nogen snart vil slå den danske rekordsej på 17 kilo, hvis de prøver – er det blot et spørgsmål om tid. I efteråret 2012 blev der Nordvest for Skagen fanget en sej på ufattelige 29,5 kilo på en gummimak– og samme dag blev der fanget en del fisk i 23-29 kilos klassen – der aldrig blev anmeldt som rekorder. Men et er at kroge en sej i denne vægtklasse – noget andet er at lande den. En ting er sikkert – du skal nok blive spændt godt for.
Kun én krog til storsej
Taklet til storsej skal maksimalt være med én krog – alt andet er idioti. Selv tokrogstakler af 1,0 mm nylon kan nemlig slides næsten i stykker, hvis man kroger et par fisk i 10 kilos klassen. Jeg har selv prøvet at få flået et 1,4 mm tykt takel over – så jeg gentager: Brug kun én eneste krog til storsejen.
0,8-1,0 mm nylon er fint, så længe du kun anvender en krog på taklet – det være sig et efterslæbt takel eller et paternoster takel. Førstenævnte er helt klart min favorit, fordi det er lettere at justere krogtafsens længde efter forholdene med dette takel. Er der svag strøm og sky fisk – skal krogtafsen være længere – og omvendt i hårdt vejr, hvor fiskene går til stålet.
Sej som disse vil kunne lokke selv de mest garvede havfiskere ud på Skageraks vilde vover.
Mål dybden med linetællerhjul
Linetællerhjul er som sagt en fordel, og her er modeller som fx ABU Ambassadeur 7000, Alphamar 20, Daiwa Saltist samt Shimano Tekota gode valg – og det skal være modeller, som kan måle i meter, da usikkerheden på fod angivelser er større – især når der fiskes på rigtig dybt vand. Som stang er 10-15 kilos stænger helt perfekte.
Vælg den rette agn til sej
Superagnen kan variere efter forholdene, men røde blå og brune farver er ofte gode – og tit er det de lidt større agn, der giver flest fisk. På dage, hvor sejen jager sild, er store gule, lyse eller især helt hvide agn tit gode. Vigtigst er det helt klart at have så store agn – at man kan trænge igennem småsejen ned til de større fisk. Held og lykke derude, hvor dine vildeste sejdrømme vil kunne gå i opfyldelse.
Sejstimerne står typisk pelagisk, og det kan kan være over flere hundrede meter vand. De små sej står typisk højere, mens de større fisk er helt nede på op til 125 meters dybde.
Fisk i den rette dybde efter sej
Har du ikke et linetæller hjul, er der selvfølgelig også råd for det. Her kan du i stedet bruge en line med forskellige farver som markerer afstanden – hvilket også indebærer, at du kan fiske med et godt fastspolehjul. Det kan fx være en line som har forskellige farve for hver femte eller tiende meter. Alternativt farver du selv en hvid line med tusch hver tiende meter– og jeg foretrækker Spiderwire Invisebraid. Lav fx 5 cm lange sorte markeringer ned til 40 meter. Lav flere markeringer jo længere ned du kommer – fx én ved 10 meter, to ved 20 meter osv – så du lettere kan bedømme den præcise dybde, når linen løber hurtigt af hjulet. På halvtreds begynder du med en længere 15 cm rød markering og så videre.
Highend fastspolehjul har ofte en bedre bremse end mange multihjul – og de vil for mange være lettere at kaste med, når det på grund af strøm eller vind kræves for at nå ned i rette dybde på rette måde. Så det med at farve linen er helt klart noget, du bør overveje.
Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 6/2014.
Et hjul med linetæller er alfa og omega, så man let kan holde den rette fiskedybde til de pelagiske sej.
En fin sejdoublet på vej op fra
dybet. Taklet skal være kraftigt
for at kunne holde til to så store
og stærke fisk.
aug 22, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri i put and take, Medefiskeri, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
Vibrationerne fra stangen overføres til rasleflåddet og agnen. De mange små ringe i vandet omkring flådet viser, at der fiskes korrekt.
Når italiensk fisketeknik møder tysk effektivitet – skabes et spændende og top-tunet fiskekoncept. Vi har mødt et gæng tyske P & T fiskere, som folder talenterne ud ved putten – og der er masser af inspiration at hente.
AF KARSTEN BECH
SOLEN SKINNER fra en skyfri morgenhimmel, og selv om klokken kun lige har passeret ni, er det allerede halvvarmt. Jeg venter på to repræsentanter fra det tyske grejfirma Zebco, som skal vise mig en ny teknik, der har revolutioneret det tyske P&T-fiskeri.
Efter et par minutter ankommer Marc Bauer og Fabian Frenzel,fra Zebco. Bagagerummet i deres bil er fyldt til randen med grej. Jeg når lige at tænke, at der kommer til at gå en time før de får pakket ud, da Marc siger »alles klar«. Det er tysk effektivitet, og mit første møde med tremarella teknikken, som er mere end en egentlig fisketeknik.
Med tremarella fisketeknik i put and take´en
Tremarellafisketeknikken stammer oprindelig fra Italien, og italienskfødte Fabian Frenzel har været med til at introducere teknikken i Tyskland. Hvis man går fem år tilbage fiskede de fleste tyskere P&T nogenlunde på samme måde, som vi gør det her i Danmark nu. Man kastede et flåd ud, og ventede så på at fisken tog agnen.
I Tyskland er fiskeriet i P&T meget konkurrencepræget, og efterhånden som Fabian Frenzel vandt flere konkurrencer, fik tyskerne øjnene op for den specielle teknik han benyttede. Og i dag fisker cirka 80 procent af alle tyskere med tremarella teknikken. Oversat til dansk, betyder det italienske ord tremarella »at ryste«, og det er netop et af hovedelementerne i fisketeknikken. Teknikken går kort fortalt ud på, at man spinner langsomt ind, mens man »ryster« stangen, så stangtoppen svinger op og ned. Disse svingninger/rystelser overføres til enten flåd eller belastning, som er udformet, så der udsendes lydbølger i vandet, som skulle minde om lyden af foderpiller, der rammer vandet i de anlæg hvor P & T fisken er opdrættet. Lydbølgerne skulle derfor tiltrække fiskene, som er vant til de lyde, som betyder mad.
Marc Bauer med en fisk fisk taget med tremarella teknikken.
Desuden får agnen en ekstra lokkende gang i vandet. Agnen er som regel naturlig agn som maddiker, regnorm eller melorm, som monteres på krogen, så agnen roterer under indspinningen. De tyske P&T-fiskere har videreudviklet teknikken, og i dag er tremarella fiskeriet mere et koncept frem for en enkelt teknik. Mit møde med det grejfyldte bagagerum, der blev pakket ud på under to minutter, herunder otte! Stænger gjort klar til fiskeri, var mit første møde med dette koncept. En blanding af italiensk teknik og tysk effektivitet.
Tremarella – med et super effektivt set-up
Tyskernes otte stænger står i en speciel stangholder, hvorved en mand kan bære både stænger og grejtaske, samt det to meter lange landingsnet tyskerne benytter. Så på trods af de store mængder grej, er de forbavsende mobile. Ved vandet går der mindre end 30 sekunder før både Fabian og Marc er i gang med fiskeriet.
Vi kan spotte flere fisk, der cruiser i overfladen. Både Fabian og Marc kaster til fiskene i overfladen, som reagerer tydeligt på vibrationerne og lyden fra flåddene med raslekugler. Flere fisk svømmer hen til flåddet, og et par enkelte fisk »smager« endda på flåddet. Men der er ikke nogle af fiskene, der tager agnen. Mens Marc korter sit forfang ned, så agnen kommer tættere på flåddet, fortæller Fabian, at i Tyskland udsættes mange mindre fisk. Disse er ofte mere aggressive i fodringssituationer end større regnbuer, som ikke går helt så mange sammen, og er derfor de mindre tyske ørreder ofte mere hugvillige end de større danske ørreder.
Fisken er klar til landing. Bemærk det langskaftede net, som er standardudstyr til tremarella fiskeriet. Tasken på jorden rummer alt grejet pakket i bestemt rækkefølge.
At temperaturen efterhånden har sneget sig op omkring 22-23 grader, og solen stråler ned fra en skyfri himmel, gør nok heller ikke fiskene mere hugvillige. På trods af, at Marc har kortet forfanget ned til under en meter, kan han stadig ikke få fiskene til at tage agnen. Vi oplever flere gange, hvordan fisk først går op til flåddet, vender rundt og svømmer hen lige bag agnen og inspicerer den – hvorefter de svømmer videre. Flere af fiskene har endda agnen i munden et kort øjeblik.
Fabian knækker koden: I stedet for at kaste til enkelte spottede fisk, vælger han at kaste ud til fisk der svømmer rundt i små stimer af 3-6 fisk. Fiskene reagerer meget aggressivt, og kæmper nærmest om at tage agnen. Han kroger en fin fisk, som hurtigt udtrættes med den lange bløde stang. Fisken landes, aflives og afkroges hurtigt, så han kan fiske videre. I løbet af dagen fanger vi fint med fisk, og dette på trods af det varme vejr. Faktisk er vi i tre timer de eneste, der fanger fisk i søen, selvom der er 25-30 fiskere. Så tremarella teknikken må derfor helt klart siges at være godkendt.
Grejet til tremarella fiskeriet
Stængerne, der benyttes til tremarella fiskeri, er teleskopstænger på 3,9-4,5 meters længde. Teleskopstængerne er lette at transportere, og det er vigtigt, når der specielle. De har en meget blød top, som overfører de vibrationer, man laver med stangen ud til agnen. Stængerne opdeles i 8 klasser, hvor klasse 1 kaster 1-4 gram, mens klasse 8 kaster 20-40 gram.
Stængerne transporteres monteret med flåd, belastning, krog, og er således klar til brug, så snart man ankommer til søen. Til fiskeriet kan benyttes et hvilket som helst spinnehjul, men det er vigtigt, at det har en god blød bremse, da der fiskes med nylonline i 0,16-0,20 mm tykkelse. Den tynde line gør det muligt, at kaste agn på få gram, og da stængerne er meget bløde, er den tynde linediameterikke noget problem, og selv større fisk udtrættes let. Tyndere liner betyder desuden bedre præsentation og flere hug.
De mange stænger er alle monteret forskelligt. Marc og Fabian kan skifte fiskedybde, teknik, agnstørrelse, kastevægt osv. på ingen tid, og har derfor ingen spildtid, når der rigges om.
Ud over vibrationerne fra stangen, benyttes der raslekugler i de forskellige flåd, og lyden skulle som sagt efterligne foderpiller, der lander på vandet. Om det er helt korrekt, skal jeg ikke kunne sige, men raslekugler benyttes i mange typer fiskeri med stort succes, så hvorfor ikke i P&T. Da Fabian og Marc viste mig metoden var flere fisk oppe og snappe i flåddet, så der er ingen tvivl om, at regnbuerne reagerer på lyden fra flådet.
Hvis fiskene skræmmes af flåddet, eller man ønsker at fiske noget dybere, benyttes specielle kæder med enten glas- eller tungstensperler på. Under indtagningen slår glasset eller tungstenene mod hinanden, så der udsendes lydvibrationer i vandet.
Sådan rigger du op til tremarella fiskeri
Taklet under flåddet består af en enkeltkrog størrelse 6-10 alt efter agnens størrelse. Tyskerne benytter ofte færdigbundne krogtakler med en hvinende skarp spade-end krog. Hvis krogen ikke er spids mere, eller får et bøj, er det hurtigt at skifte til et nyt takel. Over krogen fastmonteres belastningen, der skal passe til flåddet. Det er vigtigt, at belastningen er fastmonteret, da det giver den bedste overførsel af vibrationer fra stangen. Selve flåddet monteres glidende på linen, og flåddybden indstilles med et lille flådstop af siliconegummi. På den måde er det hurtigt at ændre afstanden fra flåd til agn.
I Tyskland handler selve tremarella teknikken om indspinning kombineret med de små ryk med stangen. Grunden til, at jeg kalder det et koncept, er den radikalt anderledes tilgang tyskerne har til fiskeriet. Stænger og hjul er toptunet. Her er ikke noget med gammel line og hjul, der mangler smørelse. Alt grejet er sorteret og placeret i tasken, så det er let og hurtigt at komme til. Et godt eksempel er, at priest, tang, håndklæde og agn er placeret øverst i tasken. Når fisken er landet, bliver den lynhurtigt aflivet og afkroget, hvorefter der på et splitsekund kommer ny agn på krogen.
Man er simpelt hen klar til at fiske videre på under et minut. Alt er simpelthen placeret og klargjort, så man kan udnytte fisketiden fuldt ud. Jeg har efterhånden set flere forskellige »superteknikker«, hvor der nærmest loves fangstgaranti. Jeg vil ikke ligefrem love fangstgaranti, men hvis man efterligner tyskernes koncept, vil man uden tvivl booste sin fangstrate væsentligt.
Med de nye rasleflåd fra Zebco kan man imitere lyden af foderpiller, som falder i vandet – hvilket for dambrugsopdrættede fisk selvfølgelig trykker på nogle interessante knapper.
aug 18, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri
Rasmus Westergaard med turens største sej på 10 kilo.
Efter over et halvt års ventetid var dagen endelig kommet. Turen gik til Norge på havfiskeri. Det var mine forældres konfirmationsgave.
AF RASMUS WESTERGAARD
MIN FISKETUR TIL NORGE, sammen med min far, startede med, at vi sejlede fra Hirtshals til Langesund og kørte resten af vejen i bil. Vi havde fået anbefalet en lille campingplads af nogle bekendte, som lå ved Rødvenfjorden, der er en lille fjord, som munder ud i Romsdalsfjorden.
Første dag lavede vi lidt trolling med wobler og kastefiskeri i inderfjorden. Her fangede vi masser af makreller, lyssej og nogle knurhaner. Om aftenen sejlede vi ud igen. Vi havde fået lidt spots fra de lokale, men fordi der var så meget strøm, besluttede vi os bare for at drive. Det viste sig at være en god idé. Vi drev hen over stimerne og kunne dermed fange ganske godt, og vi fangede både sej og et par langer den aften. Fiskene havde en fin størrelse på omkring 3-4 kg, som egentlig er den idéelle spisestørrelse. Vi endte med at have godt med filet allerede på første dagen, så alle var godt tilfredse.
Efter gårsdagens succes var forventningerne til den næste dag høje, men fiskeriet levede bestemt ikke op til forventningerne. Vi fangede et par enkelte langer, brosmer og en hvilling på godt 60cm som er en fin størrelse for en hvilling, da de typisk ikke bliver over 70cm.
Rasmus og hans far Niels fangede også langer på deres tur til Norge.
Massevis af sej
Vi havde besluttet os for at stå tidligt op næste morgen, og sejle ud til et spot, som vi havde luret lidt på i forvejen. Det drejede sig om en laksefarm, hvor vi håbede på, at det overflødige foder kunne tiltrække en masse sej. Og det viste sig, at vi ikke var helt forkert på den.
Det var en stille morgen, og temperaturen lå lige omkring de 13 grader. Da vi kom ud, begyndte vi at afsøge vandsøjlen med ekkoloddet, og det tog ikke lang tid, før vi fandt fiskene. Bøjlerne blev klappet om, og pirkene susede ned mod bunden. Da pirkene havde nået bunden, blev de ellers bare kranet op med fuld hastighed i bedste speedjigging stil. Og midt i vandsøjlen kom det længe ventede hug så endeligt.
Kort efter realiserede fisken, hvad der skete, men så skød den afsted. Bremsen på mit hjul blev strammet op, men fisken var ikke til at stoppe. Fisken tog line, indtil den havde nået bunden. Det var det rene tovtrækkeri. Vi lå på omkring 80-90 meter vand, og fisken susede flere gange ned mod bunden. Da jeg var ved at fighte min fisk, havde min far også fået en rigtig god fisk på, som endte med at sætte sig fast og så rive sig af.
Det tog ikke langt tid, før min fisk også satte sig. Vi var drevet ind over et af laksefarmens fortøjningspunkter, så humøret var ikke specielt højt længere. Linen blev viklet rundt om gaffens skaft, og båden blev sat i bakgear. Pirken løsnede sig, men al linen var kludret sammen. Jeg måtte skære linen over og binde den sammen igen af flere omgange. Da jeg begyndte at hente linen op igen, var det meget tungt. Jeg tvivlede stærkt på, at fisken stadig var der. Men – da der kun var få meter line tilbage i vandet, og jeg kunne begynde at se pirken, og det der hang på, blev jeg meget positivt overasket. Fisken var der stadig! Selv efter al den tid havde fisken været så godt kroget, at den stadig hang på krogen. Det endte med at blive min største sej på turen på 97cm og godt og vel 10kg.
Mange af de flotte sej taget på speedjigging huggede på jigs som denne Bunnie Sea Pintail fra Kinetic.
Afsted til laksefarmen igen
Næste dag havde vi noget fint fiskeri, hvor vi fangede lidt mellemstore sej og nogle makreller. Vi havde besluttet os for at stå tidligt op igen og sejle ud til laksefarmen, fordi det var vores sidste hele fiskedag. Vi startede ud med at drive lidt, da vi ikke kunne finde fiskene. Så kom der igen et kraftigt ryk i stangen. Denne gang var det ikke i min stang, men i min fars.
Fisken startede ud med at tage nogle lange udløb, og fighten trak sig ud over mere end 10 minutter. Stangen, som i dette tilfælde blot var en Kinetic Pitcher 30-80g blev presset hårdt.
Da fisken nærmede sig vandoverfladen, kunne vi se, hvad det var. Der kom en sej på ca 8kg op, som havde taget øverste ophænger, og min far var godt tilfreds, men et splitsekund senere, fik vi øje på, at der var en mere på samme størrelse, som ikke kunne modstå pirken. Han havde haft to sej på hhv 7,7kg og 8,5 kg på samtidig.
Far – Niels Westergaard – meldte sig frivilligt til at tage sin del af det hårde arbejde med at hive fisk i land. Her en flot sejdoublet.
Den morgen fangede vi lidt flere sej, som ikke var helt så store som de to, men vores tur nærmede sig enden. Det var nu sidste dag, og vi havde en halv dag tilbage, hvor vi kunne komme ud og fiske. Der var meldt kraftig regn, men da det var sidste dag, sejlede vi ud alligevel. Jeg startede med at fange en enkelt torsk. Efter det skete der ikke meget i et godt stykke tid.
Efter kort tid begyndte det at regne meget, men vi blev ude. Det tog lidt tid, men så havde vi også fundet en stime sej, hvorefter vi fangede en håndfuld med de to største på 6-7kg. Da fiskeriet døde lidt ud, sejlede vi ind i inderfjorden og prøvede at fange nogle langer. Vi fik begge en enkelt og mistede nogle stykker.
Et uventet sejt hug
Under langefiskeriet fik jeg også en uventet gæst på besøg ved bundforfanget. I starten troede jeg, at jeg havde et helt normalt hug, og efter et øjeblik gav jeg modhug. Den kæmpede ikke specielt meget, og det føltes som en lille lange. Men midt i vandsøjlen gav den pludselig gas. Bremsen på mit multihjul var stram, men fisken tog alligevel nogle udløb. Jeg kunne hurtig regne ud, at det var en sej. Fisken var på omkring de 6kg og havde taget et makrelfilet, der lå på bunden. Det var en rigtig fin afslutning på turen.
Alt i alt havde vi en rigtig god tur. Vi fangede mest sej og en del langer, hvilket også primært var de arter, vi gik efter. Vi prøvede også at fange kulmuler, men dem kunne vi desværre ikke få på krogen.
Det blev også til en del fine torsk som denne på Rasmus´s konfirmationstur til Norge.
Grejet til det norske havfiskeri
Det endegrej vi brugte, var primært pirke fra 100-250g og gummifisk på 15-20cm. Og så fiskede vi også med selvbundede ophængerforfang. Stængerne til det aktive fiskeri var nogle tunge spinnestænger samt lette pirkestænger på 20lbs. På de stænger havde vi fastspolehjul i størrelse 4-5000 med noget 0,22 flet monteret.
Til medefiskeriet brugte vi 500 grams lodder og nogle selvbundede forfang samt makrelfilet som agn. De var jo nemme at skaffe. Stængerne vi benyttede til medefiskeriet var 30lbs pirkestænger på 7’ med store multihjul monteret med 300 meter kraftig fletline i 0,30mm/ 30kgs brudstyrke. Man ved jo aldrig, hvad der hugger.
Turen gav også mange andre fine overraskelser – blandt andet denne fine grå knurhane til Niels.
aug 15, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, TUN
Ole Thomsen har hurtig med kameraet da denne fantastiske tun sprang i Øresund. Alle fotos er taget af Ole Thomsen, Øresundsakvariet.
Allerede tre uger inden årets tunsafarier for alvor er gået i gang er Øresund blevet indtaget af den store ikoniske fisk. Det sidste stykke tid har man derfor som passagerer på Øresundsakvariets havsafarier kunne opleve de springende tun på jagt efter hornfisk, makrel og sild.
AF ØRESUNDSAKVARIET
I lørdags kom tunen for alvor ind i Øresund på jagt efter de store stimer af hornfisk, makrel og sild, som er dukket op i store mængder – og på næsten alle marsvinesafarierne den sidste uge, har akvariets biologer set tunene springe eller plaske i overfalden
– Det har været så vildt, at jeg tit har måtte knibe mig selv i armen og sige – er jeg virkelig i Danmark, siger biolog og chef på Øresundsakvariet – Jens P. Jeppesen. – Det har været helt utroligt, og mange af vores passagerer på marsvinsafarierne har fået deres første oplevelse med de springende kæmpefisk. På flere af turene i løbet af sidste uge, hvor der er ovenikøbet har været vindstille og varmt, har vi set over 30 tun springe ud af vandet og lande med et kæmpe plask efter at have jaget rundt med de forsvarsløse hornfisk, makrel og sild. Ingen andre steder i verden springer tunen så meget som netop i Øresund – muligvis på grund af den tragtformede bund og de stærke strømme,
NB! Tjek lige denne tun jage en hornfisk i Øresund – filmet af Benjamin Bundgaard:
Øresund – naturscenarier i verdensklasse
Jens Peder Jeppesen ser det som en stor attraktion for Øresund, at tunen er kommet så stærkt igen. Der er en stor interesse for at komme ud og opleve disse store ikoniske fisk og det vil løfte hele områdets turisme og styrke interessen for vores allesammens unikke Øresund og i sidste ende kan tunens tilbagekomst måske være med til at virkeliggøre den naturnationalpark som regeringen har planlagt Øresund skal blive til, mener han.
– Årsagen til at den atlantiske tun er tilbage i Øresund skyldes bl.a., at tunen er i god vækst i Nordatlanten. I mange år har der været meget strenge restriktioner overfor erhvervsfiskeri efter tun i bl.a. Middelhavet og dette har højst sandsynligt forårsaget at de store tun er i stor vækst og der er grund til tro at bestanden fortsat vil stige hvis restriktionerne fortsætter”, siger Jens Peder Jeppesen.
– En anden grund til tunens trivsel i Øresund er at der er masser af makrel og sild i Øresund. I kæmpemængder. Tunen elsker begge dele. Og Øresund fungerer som en tragt, som silden og makrellen skal igennem. Det er et oplagt fangsted, hvor tunen står som en ulv, parat til at slå til, fortæller akvariechefen.
Ole Thomsen var hurtig med kameraet, da denne flotte tun sprang fri af vandet i Øresund.
Vækst i antallet af havsafarier på Øresund
I lighed med sidste år har Øresundsakvariet igen i år arrangeret et rekord stort antal havsafarier på Øresund hvoraf mange er tunsafarier fortrinsvist lagt i september som er højtid hvis man vil med ud og opleve tunen springe. I 2020 arrangeredes ca. 60 offentlige og private havsafarier mens der sidste år i 2021 blev arrangeret over 160 ture på det skønne Øresund og hvoraf mange var udsolgte. Hvorvidt der I år igen bliver sat rekord i udbudte havsafarier må tiden vise men interessen er enorm.
Ingen garanti men store chancer
Øresundsakvariet kan selvfølgelig ikke garantere at alle ombord akvariets store RIB gummibåd får set en springende tun men chancerne er gode. Sidste år så Øresundsakvariet faktisk tunene springer el. plaske på ca. 70 % af turene og det må siges at være ret unikt. Tunen skal jo ikke op og trække luft ligesom marsvinet og andre hvaler men springer udelukkende grundet dens specielle jagtadfærd tæt på overfladen hvor store stimer af makrel, sild og hornfisk skrækslagne bliver jagtet rundt.
– Det eneste vi dog kan garantere er en spændende og aktionfyldt sejltur hvor vi fortæller om tunens liv i Øresund på godt og ondt. Inden turene vises en kort intro til tunens adfærd så man er godt udrustet til turen og ved hvad man skal kigge efter, siger Jens Peder Jeppesen, marinbiolog og akvarie- og museumschef på Øresundsakvariet under Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Sådan ser det ud, når tunene springer i Øresund.
Øresundsakvariets tips til tunspotning
Hvis man er ude på Øresund i egen båd og gerne vil forsøge sig med at se en tun, er der her nogle tips fra Øresundsakvariets naturformidlere.
– Der er områder i Øresund hvor vi ser dem mere end andre og hvor de ligefrem ynder at jage fiskene op i overfladen. Disse områder er tit hele den svenske side af Øresund og især i sejlrenderne både den sydgående danske side og den nordgående svenske. Et andet godt sted er den smalleste del af tragten mellem Helsingør og Helsingborg hvor tunen i perioder ynder at jage rundt med makrel og sild. Et tredje absolut topsted er foran Hornbæk Plantage samt ved de sidste bøjer ud mod Kattegat og endelig i området ved Svinabodan Fyret på den svenske side. Den vigtigste ting når man spotter tun er at se efter de store hvide plask som kan ses på helt op til 2 km afstand hvis forholdene byder til det altså stille vejr med ingen vind og bølger. Desuden er tunen meget stor, 200-400 kilo, nogle gange endda endnu større helt op til ca. 700 kg., og svømmer meget hurtigt. Helt op til ml. 70-80 kilometer i timen, fortæller akvariechefen.
Når Jens Peder Jeppesen selv er ude på tun-safari, holder han især øje med de store hvide plask i overfladen, men ser også efter ”pletter” eller ”mærker” i vandet.
– Tun danner nogle skumpletter i vandet, når de har sprunget formentlig fra noget afrevet protein fra deres overflader. Dem holder jeg øje med. Der er også en anden slags ”stille” plet, som de skaber i vandoverfladen i stil med når de store hvaler dykker men her genereret når de med deres kraftfulde halefinner har pløjet overfladen i jagten på fisk”, forklarer Jens Peder Jeppesen.
Den bedste sæson for spotning af den store fisk er august, september og oktober og de bedste spotningstidspunkter er helt stille vejr tidligt morgen og aften. Men også disse råd har sine begrænsninger idet der i år er set tun springe foran Hornbæk Plantage allerede i juni måned og adskillige er blevet set over sommeren.
Tunsafaribilletter kan bookes gennem Øresundsakvariets hjemmeside www.oresundsakvariet.ku.dk
Fakta om tunen i Øresund:
Den blå finnede el. Atlantiske tun er de seneste år begyndt at vise sig i Øresund igen efter ca. 55 års fravær. Den ankommer normalt i Øresunds smalle farvand i slut august og bliver her nogle år oktober måned ud alt afhængig af fødemængden og temperaturen i det sene efterår. Efter den har fyldt sig med sild, makrel og hornfisk i Øresund hele efteråret tager den fuldfed tilbage til sin vinterresidens nemlig i den vestlige del af Middelhavet og vest for Gibraltar og ned mod Afrika. Efter gydning i området ved Gibraltar i maj og juni måned begynder den atlantiske tun igen at drage mod de fiskerige farvande nordpå og specielt Øresund er et område som de særligt tiltrækkes af grundet de store forekomster af sild, makrel og andre pelagiske fisk.
Video: Tun i vildt spring sept. 2021 Fotograf Benjamin Bundgaard.
Foto 1-6: Tunfotos fra august 2022 Fotograf Ole Thomsen.
Øresundsakvariet er en del af Københavns Universitets levende museer og et zoologisk anlæg. Akvariet er beliggende i Helsingør og deltager sammen med Marinbiologisk Sektion, begge under Biologisk Institut i forskning, undervisning og formidling af det omgivende havs økologi og biodiversitet.
