aug 12, 2022 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Modhageløse kroge giver en markant lavere landingsrate – og medfører ikke en hurtigere afkrogningstid, når der er tale om små trekroge.
Fordele og ulemper ved modhager vs modhageløse kroge diskuteres ofte, når snakken går på catch and release. Fisk & Fri har foretaget en omfattende test af både landingsrate og afkrogningstid på små trekroge med og uden modhager. Og konklusionen er klar: Det koster mange fisk at bruge modhageløse kroge – og når der anvendes små kroge, opnår man reelt set ikke den store fordel ved det set i en C & R sammenhæng.
AF JENS BURSELL
MODHAGELØSE KROGE diskuteres tit, når man snakker skånsomt fiskeri. Selvom videnskabelige oversigtsanalyser viser, at brugen af modhageløse kroge kun har marginal effekt, når man samlet evaluerer alle undersøgelser som er lavet om emnet, så er der alligevel enkelte undersøgelser, der viser, at de kan nedsætte afkrogningstiden – og dermed den mængde af tid, som fisken eksponeres for luft. Og særligt til laksefisk er dette vigtigt, hvor selv kort tids ekstra eksponering for luft kan have betydning for både overlevelseschancer og reproduktionssucces.
Men – de undersøgelser, der viser, at modhageløse kroge nedsætter afkrogningstiden, er lavet på større kroge med relativt store modhager – og det er klart, at jo større modhager krogen har, desto sværere bliver det at få den hurtigt ud. Spørgsmålet er så – hvad nu hvis man sammenligner meget små trekroge (≤) str. 12, der har nogen bitte små modhager, med modhageløse kroge af præcis samme størrelse og mønster. Hvad betyder det for afkrogningstiden – og ikke mindst landingsraten, som vi jo alle er interesseret i? For – hvem gider at miste en stor fisk, som man har knoklet for at få til at hugge? Netop det satte jeg mig for at undersøge et par forårsdage i Simons Put and Take på Sjælland, hvor der sjældent er langt mellem snapsene.
Vinkel-rigget med en str. 12 krog, der har modhager – fx Owner ST36 BCX – vil booste din landingsrate på blink i putten med næsten 50 %. Fisker du modhageløst vil du miste markant flere fisk.
Modhager giver selvfølgelig flere fisk
Tre testfiskere fiskede alle med en lille gennemløber str. 0. Under gennemløberen havde vi et bøjet stykke silikone rør (line-a-ligner) – også kaldet et vinkel-rig. Krogene var de små trekroge Owner ST36 BC X str. 12 – med og uden modhager, som var monteret i en spring-ring str. 00 samt en 2,5 mm solid rig-ring. Og så var det ellers bare at fiske løs. Samtlige kontakter blev talt, og afkrogningstiden blev noteret som tiden fra fisken forholdt sig i ro og var klar til at blive afkroget – til krogen var fri. Der blev fisket lige mewget tid med og uden modhager.
I alt blev det i testperioden til kontakter med 325 fisk op til cirka 8 kilo, og resultaterne var klare. Landingsraten på modhageløse kroge var kun 49 % med den modhageløse montage – og 68 % på montagen, hvor krogen havde modhager. Krogene med modhager gav altså 39 % flere fisk – en forskel der er stærkt signifikant, når man tester den statistisk. Hvis du har overvejet at bruge modhageløse, fordi du tror det ikke betyder den store forskel i landingsraten, kan du altså roligt tro om igen. Det giver også god logik på de mindre kroge, fordi modhagen her er så kort, at den let kan få fat i det tynde, bløde væv over kæbebensknoglerne. Eller sagt på en anden måde – når den ikke er der, er der ingen modhage der får fat – og så mister man flere fisk.
Man kan derfor også forestille sig, at forskellen i landingsrate mellem store kroge med modhager – og store kroge uden modhager – måske er mindre end eftervist i dette eksperiment. Årsagen er, at afstanden fra krogspidsen og bagsiden af modhagen på storekroge er så lang, at den alligevel ikke for fat, hvorved forskellen på landingsrate med og uden modhager vil være markant mindre, end når der anvendes så små kroge – at modhagen rent faktisk kan få fat i det tynde bløde væv over kæbnenene. Du kan læse meget mere om dette i mit kapitel ”De sidste 50 % – release rigs” der udkommer 1. oktober 2022.
At landingsraten på regnbuer er lavere end kystørreder er helt normalt – put-ørrederne er fodret op på piller, og de åbner derfor ikke munden meget, når de hugger, hvilket nok er den del af forklaringen på, at regnbuer ofte er svære at kroge. En anden forklaring er, at munden er lidt mindre i forhold til kropsstørrelsen, hvilket bare helt generelt gør at de har lidt sværere ved at gabe over de lidt større agn.
Jens Bursell med en flot regnbue, der huggede en Snurrebasse str. 0 fisket med vinkel-rig og en str. 12 krog i Simons Put and Take. Testfiskeriet gav 325 regnbuer, så der var ømme arme i pauserne.
De små kroge, rig-rings og spring-ringe str. 00 klarer uden problemer fisk af denne størrelse.
Tabes flere fisk der hopper?
Antallet af hoppende fisk talte vi også: 55 % af fiskene hoppede fri af vandet under fighten. Årsagen til, at vi målte dette var, at vi tænkte, at antallet af hop, kunne have negativ indflydelse på krogholdet – især på de modhageløse kroge. Pudsigt var det, at på modhagekroge hoppede kun 30 % af fiskene, mens 66 % af dem, der blev kroget på modhageløse kroge – hoppede. Hvad forklaringen er, har jeg intet bud på pt.
Jeg har ikke målt antallet af hop pr kroget havørred på kysten, men – med afsæt i denne lille test – føler jeg mig meget overbevist om, at det også vil have drastiske negative konsekvenser for landingsraten at bruge modhageløse kroge på kysten. Jeg tror antallet af spring pr laks og havørred i åen er cirka samme omfang som for regnbuerne, så også her er det sandsynligt, at de modhageløse kroge kan koste næsten lige så mange mistede fisk.
Med så små kroge er mange fisk kroget yderligt – og primært med brug af pean var den gennemsnitlige afkrogningstid hhv 1,72 sekund med modhageløse kroge og 1,70 sekund med modhager. Denne forskel var ikke statistisk signifikant – og vi kan konkludere, at så længe vi snakker små trekroge med micromodhager, er der ingen grund til at anvende modhageløse i forsøget på at opnå en kortere afkrogningstid. OK – modhagerne kan forværre læsionen i krogsåret lidt, men når der er tale om micromodhager, tror jeg, at vi er så meget ude i marginalerne, at dette til fulde opvejes af mindre risiko for ”at krogen vandre rundt i munden” under fighten, som man ser det, når der bruges modhageløse kroge.
Det er blandt andet på grund af ”vandrende kroge” at modhageløse kroge er forbudt i flere kommercielle karpevande i Europa.
Den lille trekrog fjernes let – og hvis fisken er dybt kroget, er der mulighed for at anvende en push-back disgorger til afkrogning 100 % under vand, hvis fisken skal genudsættes.
Vinkelrig med udskiftelig krog
Vinkel rigs, hvor krogen er monteret i springring/rig-ring, som jeg har brugt siden foråret 2016, har to store fordele frem for den version, hvor krogen blot bindes i en rapala-knude. For at krogen fungerer godt i rapala-knuden, skal løkken blot være 2-3 mm i indre diameter, hvilket kan være svært at binde, for folk der ikke er gode til at binde knuder – og ikke har øvelsen i netop dette. Når taklet i stedet monteres i en solid rig-ring – kan en hvilken som helst knude bruges, hvilket betyder, at det går hurtigere – og at alle – kan være med. Husk at din solid-ring skal være helt rund i tværsnit – ellers kan det give skader på fluorocarbonen, som kan resultere i uventede brud. Taklet kan også bruges til fletline, og her betyder det ikke helt så meget, at ringens tværsnit er helt rundt.
Sådan laver du vinkel rigget
Blinket monteres på følgende måde: Stik forfang – eller fletline gennem gennemløberen fra oven. Tråd et T-swivel-bead (Radical fra Quantum) og en afkortet Radical Bent hook aligner (18 mm) fra Quantum på forfanget/linen. Det er især den vandrette del, der skal afkortes – uanset hvilket blink du bruger. Den del af røret, der vender i en vinkel ud fra blinkets længeakse skal ikke afkortes på brede blink som fx Snurrebassen str. 4, men bør afkortes et par mm til mere smalle blink. Alle typer af alingners kan bruges – også fra andre fabrikater – eksperimenter selv.
Bind herefter din 2,5-3 mm rig-ring på og monter den lille str. 12 trekrog til ringen via en 3,5-4 mm spring-ring. Brug den mindste du kan finde, hvilket på det danske marked nok er Owner str. 00. Endnu bedre er dog de japanske Decoy spring-ringe kaldet Split-ring Light – de er både mindre, stærkere og mere elegante – samtidig med, at de er rigeligt stærke til at klare en hvilken som helst havørred. Regnbuer kæmper mindst lige så godt som havørred af samme størrelse – ofte bedre – og under vores forsøg brugt vi springringe, der var samme størrelse som Decoy str. 00 – uden at have nogen problemer, på trods af 325 flotte 2-8 kilos regnbuer, der blev kranet ind hurtigst muligt.
Rigtig mange kystfiskere har opdaget, hvor let det er at bruge vinkelrigget, men det er kun få put-fiskere, der har opdaget, at metoden selvfølgelig virker på helt samme måde til fiskeri med små gennemløbere til puttens regnbuer. Held og lykket med vinkelrigget – både i putten og på kysten.
Du kan læse meget mere om de seneste 2022 udgaver af super effektive småkrogstakler i den nye udgave af bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer 1. oktober 2022.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2017.
aug 7, 2022 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri
En fin havørred har ladet sig friste i nattemørket og kigger skævt til kameraet. Kort efter får den atter sin frihed.
Bulefluer, der skaber god silhuet og en tydelig trykbølge i overfladen, har for længst vist sit værd til opgangsørreder. Men hvorfor har spinnefiskerne ikke lært fidusen? Med wobleren i vandskorpen kan der fiskes på alle tider af døgnet og til sky ørreder på ellers umulige standpladser.
AF PETER KIRKBY
DET STARTEDE MED STØVREGN, men i løbet af dagen er regnen taget til. De fleste, der jævnligt fisker havørreder i et mindre vandløb, ved, hvordan den første massive nedbør ovenpå en tør periode for alvor kan sætte gang i opgangen.
Af samme grund burde jeg sikkert være frustreret over at være fanget på kontoret. Men heldigvis er der råd for den slags… Det er muligt, at jeg møder en anelse klatøjet op i morgen, men når forholdene spiller, er det bare om at tage aften- og nattetimerne i brug.
Allerede da vi er fremme ved åen, har de regntunge skyer fået det til at virke dunkelt. En enkelt anden fisker har luret, at det er nu ørrederne rører på sig. Men modsat os har han haft dagtimerne til rådighed og er allerede på vej hjem igen. Længere opstrøms har han set flere trækkende fisk, men ingen af dem har ladet sig friste.
Som mange andre sjællandske lystfiskere har min kammerat Troels aldrig rigtig dyrket åfiskeriet, men da en stor ørred ruller i overfladen mindre end en meter fra os, er han hurtigt lige så tændt som mig. Vi affisker et par oplagte standpladser, men uden resultat, så mens mørket sænker sig, rykker vi længere opstrøms. Enkelte steder smalner åen ind til blot en meters bredde, så det giver god mening, at vi begge sniger os forsigtigt frem, mens vi skiftes til at affiske et kort stræk.
Et par af forfatterens woblere i såvel buleversion med afkortet ske, som i original udgaven med intakt ske. Længst til højre ses to af de udgåede Westin Duå og til
venstre to 9 cm. Rapala Original Jointed.
Nedstrøms wobler til havørrederne
Få steder giver det mening at lægge et kort kast tværstrøms eller skråt nedstrøms, men ellers er det ikke præcisionskast, der er den vigtigste taktik ved natfiskeriet med spinnegrej. I stedet bliver de små flydende woblere firet med strømmen ned over en standplads og fisket hjem igen. Woblerne er i øvrigt blevet taget under kærlig behandling med en nedstryger, for at kunne fiske i den rette dybde. Et stykke af skeen er blevet amputeret, så wobleren kan fiskes lige under overfladen. Her afslører de vrikkende bevægelser et til tider tydeligt trykbølgemønster i overfladen.
Jeg affisker et stræk, hvor jeg af erfaring fra de lyse timer ved, at åen svinger i en blød kurve henover et område med grøde. Dybden er ikke mere end 20 cm, og en normal wobler ville hurtigt bore sig i grøden. Med min lavtgående wobler går det fint og midt i svinget smælder det på. Jeg holder fisken hårdt, og efter en kort, men intens fight er den landet. En fin ørred på et par kilo.
Efter vi har taget et par hurtige billeder, vælger jeg at genudsætte fisken. Nu må det være Troels tur. I min lille sjællandske å kan der være både mange og store fisk, men fiskeriet er svært, og succeskriteriet er blot at fange en enkelt fisk. Alligevel går der ikke længe, før Troels kroger sin debutfisk.
En træstamme, der er væltet ud i åen, danner et roligt, lavt bagvand, der afløses af en skarp strømkant, hvor vandet skærer uden om stammen. Efter etkort kontrolleret kast på blot 4-5 meter fisker Troels wobleren ind over bagvandet og netop, da den når strømkanten, hugger ørreden. Endnu en fin fisk i samme størrelse som den forrige. Der er jubel, kram, high-fives og lykønskninger ovenpå debuten med havørred i åen.
Det tidlige morgengry er et fantastisk tidspunkt, hvor ørrederne ofte rører på sig og afslører standpladser, der er værd at huske til kommende nætters woblerfiskeri.
Havørredaction ved åen
En ørred til hver er et super resultat, men vi er indstillet på at ofre et par timer mere af vores nattesøvn i håb om endnu en fisk. Vi fisker pladserne grundigt af, men henover et langt stræk hverken mærker eller ser vi det fjerneste tegn på fisk. Klokken er blevet et, da vi er nået ned ved jernbanebroen – et oplagt sted at stoppe og følge stien tilbage til bilen. Åen snævrer sig ind og får fart på, inden vandet risler henover stryget på den anden side af broen. Der er ikke dybt og i dagstiden har jeg aldrig set andet end fisk, der er trukket hurtigt forbi på pladsen. Alligevel skal stedet prøves i et sidste desperat forsøg.
Wobleren arbejder helt af sig selv, og når at vrikke hidsigt i et par sekunder, før vandet omkring den brydes i et plask, der nærmere høres end ses i mørket. Den lette 9 fods stang krummer helt sammen, da jeg vælger at holde fisken hårdt. Ørreden er stærk, men vælger heldigvis at blive indenfor de få meter foran mig, hvor der er en anelse dybde på åen. Under landingen sker dét, der ikke må ske.
Krogene på wobleren får fat i netmaskerne, før havørreden er inde over nettet! Heldigvis reagerer Troels lynhurtigt og får skovlet havørreden ind over netrammen. Fisken bliver forsigtigt vejet i nettet. Da den er fotograferet og genudsat, trækkes vægten af det våde net fra, og vi ender på cirka 3,7 kilo. Det er på tide at tage hjem og få lidt søvn, inden det er arbejdsdag igen i morgen. Der er ingen tvivl om, at vi møder en anelse klatøjede, men meget, meget glade op i morgen…
Det er en fordel at modificere sine woblere ved åen. På den måde kan man tage lidt ad gangen og tilpasse dem perfekt.
Med wobler i overfladen
Tricket med at korte woblerskeer af med en nedstryger har i flere år været populært blandt geddefiskere, når der skal fiskes store brakvandsgedder på lavt vand. Til flydende å-woblere fungerer metoden mindst lige så godt. Jeg affisker gerne standpladserne ved at fire wobleren langt nedstrøms.
Når der benyttes en flydende wobler med god opdrift og en kort ske, er det nemt at kontrollere fiskedybden. På 10-30 meters afstand vil en højt hævet stangtop og et roligt indspinningstempo få wobleren til at »bule« lige under overfladen. Skrues tempoet en anelse i vejret og sænkes stangtoppen, så vil wobleren derimod arbejde sig godt og vel en halv meter ned. Altså mere end rigeligt til at være i øjenhøjde med fiskene på langt de fleste standpladser i en lille å.
Med de modificerede »bulewoblere« er det nemt at regulere dybden, fiske hen over grøden og arbejde dybere ned på standpladserne i render og huller og langs udhængende brinker. Og når mørket sænker sig – og havørrederne ofte stiller sig højere i vandet og mere frit fremme -kan woblerne fiskes så de danner det iøjefaldende »bulemønster« i overfladen.
Taktik til nattens havørreder
Mine erfaringer er primært fra små sjællandske åer, hvor havørrederne til tider bliver skræmt af en forkert bevægelse på så meget som 20-30 meters afstand. I mellemstore og store åer er forholdene ofte lidt anderledes, og havørrederne har mulighed for at finde skjul på dybere standpladser.
Selvfølgelig findes der standpladser, hvor ørrederne i dagtiden kan fiskes med en wobler, der arbejder sig 20-50 cm ned, men de fleste steder vil det dog være en fordel, at kunne fiske dybere i dagtiden.
Modsat havørreder er en bækørred i åen for at æde og går aggressivt til en højtfisket wobler døgnet rundt. Med en bulewobler kan pladserne affiskes på lang afstand uden at hænge i grøden. Det giver indlysende fordele, når du prøver nye vande.
Når mørket sænker sig, bliver det derimod en anden sag. Ligesom fluefiskerne, der svinger en stor buleflue på tværs af strømmen, så kan spinnefiskeren opleve nogle heftige hug på en hidsigt vrikkende bulewobler. Skal man holde flue- og spinnefiskeri op mod hinanden, så vil fluefiskeren generelt have bedst kontrol med kastelængden i mørket og en rutineret natfluefisker kan servere fluen tæt ved modsatte brink kast efter kast.
I dagslys kan en rutineret spinnefisker med lethed gøre det samme, men så snart mørket sænker sig bliver det anderledes svært. Her kan kun øvelse og atter øvelse give rutine nok til at servere wobleren præcist. Bulewoblerens helt store fordel er ikke nødvendigvis præcise kast, men derimod, at den giver mulighed for at fiske på pladser, hvor fluefiskerne ikke har en chance. De stræk, hvor foreningen ikke har fået lov at gå amok med motorsave og buskryddere, er guf for en natspinnefisker. Udhængende grene, træer og buske er intet problem, når en bulewobler fires med strømmen og fiskes ind under forhindringerne.
Ved mange af de kendte havørredåer, må natfluefiskerne næsten trække et nummer i køen for at komme til på de populære åbne stræk. Som natspinnefisker, kan du derimod finde dit eget stræk, hvor du kan fiske helt i fred – altså, lige indtil du taler for højt om dine fangster, og andre fatter hvor effektivt det er!
Natfiskeriet kan også være godt i efteråret
Modsat hvad mange tror, så er natfiskeri langt fra begrænset til sommermånederne. Langt ind i efteråret kan der være god mening bag en nattur. Tidlig morgen er dog ofte den periode, hvor fiskene rører allermest på sig. Trykbølgerne op og ned ad åen afslører trækkende fisk, og kan jeg vælge frit er den sidste nattetime og de første morgentimer absolut favorittidspunktet.
Afhængigt af forholdene kan der dog fiskes døgnet rundt. Dagfiskeriet kræver ofte gode forhold i form af nylig nedbør og gråvejr, mens aften-, natte- og morgentimerne altid kan give fisk. Jo længere vi kommer hen på sæsonen, desto nemmere bliver det at passe en nattur til åen ind i programmet. Smut afsted efter aftensmaden og fisk et par timer ind i mørket, så kan du sagtens være hjemme i seng inden midnat.
I en lille å som denne har fluefiskeren en rækkevidde der sjældent overstiger 10 meter. For spinnefiskeren med en bulewobler er der dog ingen problemer i at fire wobleren 20-30-40 meter nedstrøms, hvor fiskene endnu ikke er blevet skræmt af trampen på brinken.
Bulewoblere til havørred
Ikke alle woblere at få modificeret skeen for at kunne anvendes som bulewoblere. Det en kombination af vinklen på linen, vandpresset på skeen samt woblerens flydeevne, der afgør, hvor dybt en wobler arbejder. Hvis wobleren har en god opdrift og fiskes langsomt med hævet stangtop vil nogle wobler modeller kunne fiskes, så de buler lige under overfladen også uden at modificere dem. På woblere med en normal eller stor ske vil en anelse hurtigere indspinningstempo eller øget strøm dog have en relativ stor effekt, og hurtigt få wobleren til at grave sig ned i vandet.
Med en afkortet – og dermed mindre – ske er det ofte nemmere at holde wobleren højt i vandet. Nogle wobler modeller får en fin gang i vandet og egner sig til at blive modificeret til bulewoblere. Andre gør ikke. Du er med andre ord nødt til at tage en risiko, og eksperimentere lidt. Min absolutte favoritwobler er den udgåede Westin Duå, som har en relativt stor ske og arbejder dybt. Når jeg har trimmet den til, kan den fiskes utrolig livligt lige under overfladen – selv med langsom indspinning i forholdsvis svag strøm. Den flydende, leddelte Rapala Original på 9 cm er en anden favorit, der fint egner sig til at blive ændret til bulewobler. Samme wobler findes også i en mindre 7 cm udgave, som efter min mening er knapt så god. Nils Master Invincible i 5 cm udgaven er en fin lille wobler med god opdrift. I gamle dage blev den lavet i en udgave med en mindre ske, der arbejdede højere i vandet, men nu til dags må man selv korte skeen ned. Det er bare om at finde nedstrygeren frem og komme af sted til åen.
Peter Kirkby med en gedde over meteren fanget på bulewobler midt om natten. »Havørredrekord- alarmen« måtte afblæses, da det viste sig at være en gedde. Men det var stadig et adrenalin kick ud over det sædvanlige…
Sådan fisker du havørred i mørket
Når en wobler fires af sted i mørket, bliver det afgørende at have kontrol med afstanden. Mit simple trick er, at have en finger på spolekanten og tælle antallet af løkker, der forlader spolen. Erfaringer fra dagfiskeriet, hvor wobleren kan følges med øjnene, er guld værd, når du vil have kontrol med afstanden i nattemørket. Når du ved, at der eksempelvis er cirka 120 løkker ned til hullet under de udhængende grene, så er det en leg at gentage kunststykket i bælgravende mørke.
Modificer din wobler ved åen
Når du først begynder at save i skeen på en wobler til måske 80-90 kroner, må det helst ikke gå galt. Ryger der for meget af, er gangen ødelagt, og wobleren må kasseres. Gå derfor forsigtigt til værks og startmed at save lidt mindre af, end du forventer. Den resterende del fjernes derefter gradvist med en fil. Det nemmeste er at lave den sidste tilpasning ved åen, hvor du kan teste gangen, og afgøre om der skal files en anelse mere af. Kæntrer eller trækker wobleren for meget til en af siderne, kan det rettes ved enten at file lidt mere i modsatte side af skeen, eller ved at vride frontøjet på wobleren en anelse modsat den retning wobleren kæntrer.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
Med rette stangføring og indspinning kan bulewoblerne også komme ned på dybere standpladser. Det gav bonus i form af denne flotte premiere steelhead på 4,5 kilo.
jul 30, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
Topkvalitets boilies kan især på hårdfiskede vande gøre forskellen på nul-bon eller storkarper i sacken. Danske CFC-Bait har siden 2015 produceret high-end boilies til danske karpefiskere – og er godt på vej til at opskalere ud i Europa. Her får du historien om baitfeinschmeckerne fra Rødding.
AF MORTEN BAK
FORTÆLLINGEN om CFC-Bait starter som alt andet meningsfuldt ved en søbred, for netop her begyndte Carsten Sørensens og Nikolaj Hansens fælles drøm om at skabe et nyt dansk baitfirma.
Søbredden lå ved en klarvandet større grusgrav, og det var her, at jeg en aprildag for første gang mødte de to dedikerede boiliemagere. Under en fremvisning af faciliteterne til de to nye konsortiemedlemmer gik snakken hurtigt lystigt om karpefiskeriets mange facetter. Carsten og Nikolaj fremlagde deres plan for at få overlistet nogle af søens mytisk store og særdeles krogsky karper. Planen involverede verdensklasse baits, hvilket senere resulterede i tilblivelsen af det, der i dag kendes som CFC-bait.
Siden den forårsdag ved søbredden er der løbet meget dej igennem rullemaskinerne, og det, der startede som Carsten og Nikolajs projekt – Carp Fishers Choise, er nu blevet Carstens firma alene.
Når Carsten fra CFC-Bait koger bolies, sker det med toptunet udstyr, så agnene får den perfekte konsistens og ensartethed.
Godt gang i boilie-rulleriet
En grå, råkold og ellers kedelig fredag formiddag, bliver jeg mødt af Carsten foran produktionslokalerne på hans hjemmeadresse. Travle hverdage og en pandemi har de seneste år spændt ben for de fleste fysiske sammenkomster, så gensynsglæden er stor. Det til trods, så går der ikke mange minutter, før vi begge er dybt involveret i passioneret snak om karpefiskeri og specielt produktion af bait.
Dagens aftale er, at jeg skal hjælpe Carsten med at forfine en idé til en ny fusionsboilie som vi i samarbejde har arbejdet på igennem nogle år. Men – inden ”boiliebyggeriet” kan gå i gang, så skal der dog lige hilses på en lille ny i CFC-bait teamet, da Carsten og kæresten Mette-Camilla er blevet forældre til en kommende boilieruller og karpefisker.
Stemningsbillede fra den sandstrand, hvor det hele startede.
CFC-Bait – boilies med dedikation
Team CFC-Bait består dog ikke kun af familien Sørensen, men også af en skare af dedikerede karpefiskere. Karpefiskere hvis dedikationen til CFC-Bait er unik. Derfor er der en stor, passioneret og konstant aktiv sparring fra testteamet, som leverer innovative produktforslag samt ikke mindst tester og perfektionerer nye produkter til hudløshed.
Selv under dikke-dikke ritualerne med den skønne lille mini-Carsten, så bliver der tænkt samt talt CFC-Bait – og her deltager Carstens bedre halvdel også aktivt. Mette-Camilla deltager nemlig i stor stil i driften af virksomheden samt har fingrene med i alt fra produktion til marketing og salg. Så der er bestemt travlt på matriklen med fuldtidsstillinger, fuldtids forældreroller og fuldtidsbaitfirma. Men som Carsten siger: – Det er blevet en livsstil.
Carsten med en solid spejler, fanget på flagskibsboilien Spicy Squid.
Kompromisløs gastronomi til karperne
Livsstilen involverer, at der bogstaveligt talt leves og åndes for produktion af førsteklasses karpebaits, og målsætningen er da også soleklar; CFC-Bait skal levere de absolut bedste baits – uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med kvaliteten af produktet. Hos CFC-Bait får man derfor agn, der aldrig er pumpet med fyldstoffer, men i stedet udelukkende er bygget op af ingredienser, som nøje er udvalgt for deres egenskaber og gavnlige effekt på fiskene. – Vi leverer førsteklasses baits, der kan bide skeer med de største brands, siger Carsten. – Og så er vores baits oven i købet produceret i Danmark – helt lokalt og med altid helt friske baits som resultatet.
Karpefangsterne taler deres tydelige sprog
At vinderrecepten er fundet, det er evident, for fangstresultaterne taler sit tydelige sprog. Utallige kæmpefisk er landet både i ind- og udland – ligesom boilies fra konkurrenter ved flere tilfælde er fisket midt over. Det er noget, som karpefiskere fra hele norden efterhånden har fået øjnene op for.
Der er sket meget på matriklen siden den aprildag ved søbredden for 12 år siden. Det år blev de spæde første spadestik til først Spicy Peach og senere den nu moderne klassiker; Spicy Squid taget – i håbet om at kunne overliste søens sky karper. Og det er lykkedes ved vores sø, må man sige, for hvor andre mærker og partikler tidligere ikke rigtig kunne vække karpernes interesse, så begyndte fiskene efter nogle få opgraderinger af G72-mikset, som er opkaldt efter søen, at få smag for kuglerne. G72 mikset er sidenhen blevet testet og forfinet i mange år, og da CFC-Bait for alvor satte gang i en kommerciel produktion, var det på baggrund af en ekstremt omfangsrig samt grundig gennemtestning.
CFC-Boilies er topkvalitets agn med ingredienser fra bedste hylde hele vejen igennem.
Intet er overladt til tilfældighederne
Grundighed er i øvrigt gennemgående for alle Carstens produkter. Intet bliver overladt til tilfældighederne, og alt er gennemtestet til perfektion, inden et produkt frigives til salg. Det betyder da også, at CFC-Bait måske ikke har det bredeste sortiment i forhold til konkurrenternes, men du kan være garanteret, at de produkter, der står på hylderne, er gennemtestet, så de med garanti leverer resultater.
Ud over at skulle have overskud i en travl hverdag, så skal Carsten også finde tid til at være innovativ og nyskabende, alt imens han også skal være skarp på marketing og salg. Så i mange henseender kan man godt betragte Carsten som en multikunstner, som i nogle af de aspekter, der er forbundet med at drive virksomhed, er autodidakt. Helt sikkert er det dog, at den bait du bestiller, er lavet af de bedst tænkelige ingredienser udviklet af de skarpeste hjerner og helt friskt produceret. En garanteret vinder ved dit foretrukne fiskevand.
Gang i flere testboilies
Efter en lidt lang opstart får vi endelig sat dagens testproduktion i gang, og selvom produktionslokalerne ved første øjekast måske ikke syner af alverden, så er det en toptunet og effektiv produktionsenhed, som kan levere mere end 700 kilo friskrullet bait om dagen – en produktion som alene er begrænset af tørringsplads til de færdigkogte boilies.
Vores testbaits har indtil videre testtitlen Black Berries and Squid og intentionen er, at skabe en fusion af en frugtboilie med et meget velfungerende fiskemix. Carsten er hjemmevant i produktionslokalerne, og til tider virker det næsten som om, at mit febrilske forsøg på at hjælpe til – bare forsinker produktionen.
På opdagelse i boilielaboratoriet
Jeg fortrækker derfor fra produktionslinjen for en kort stund, mens mit kamera og jeg går på opdagelse i baitgrotten. Karakteristisk for karpealkymisten Carsten og hjertebarnet CFC-Bait, så står alt snorlige, hvilket de nyligt ankomne dokumenter fra fødevarestyrelsen da også bevidner med sine rungende 1-taller. De symboliserer topkarakter i håndtering af fødevarer og rengøring.
Jeg tager desuden en smugkig i et lille rum, som er afskåret fra de andre produktionslokaler. Det viser sig nærmest at være et lille kemilaboratorie, fyldt med alverdens flavours og additiver. Det er her de lækre flavours og boiliopskrifter udvikles. Laboratoriet er på mange måder et af de vitale hjertekamre i virksomhedens pulserende og passionerede hjerte.
Carsen Sørensen med de færdige boilies – klar til at sende ud til karpefiskere i blandt andet Danmark, Tyskland og Sverge.
Stor efterspørgsel på CFC-boilies
Jeg når også lige at slå et smut forbi lageret, inden Carsten kalder mig tilbage til produktionen. Lageret er fyldt med ingredienser, tørmixblander og den store røremaskine til den rigtige produktion. Halvdelen af lageret er dedikeret til oplagring af færdige produkter, og denne del af lageret ser en smule tom ud, fordi agnene bliver revet væk. De slunkne rester af den sidste produktion syner ikke af meget, mens de venter på at blive sendt til deres nye ejere rundt om i det ganske danske land, for at opfylde de nye ejeres karpedrømme – lige der ved søbredden.
– Det er nærmest et armsrace at følge med, og produktionen har svært ved at holde trit med efterspørgslen, afslører han. – Der er dog stadig lidt vej til Carstens store drøm; fuldautomatisk produktion, fuldtidsbeskæftigelse, større lokaler og ansatte boilierullere. Men vejen til drømmen er brolagt med tusindvis af boilies, ekstra knofedt og et utal sene nattetimer i baitgrotten.
Carsten kalder mig tilbage til produktionen, for han skal bruge min hjælp til de kogte boilies. Kameraet bliver derfor lagt til side for en stund. Inden vi får set os om, er vi færdige med dagens testbatch. Nu forestår kun det ”slidsomme” arbejde med at teste agnen ude ved vandene, og her melder jeg mig gerne frivilligt. Man må jo tage én for holdet.
Carsten tilføjer en del af vådmikset til det nye testbatch.
Den nye test bait, som er under udvikling, Black berries and Squid er baseret på G72 fiskemikset og en bærkompot bestående af blandtandet solbær og blomme. Her ses mikset i røremaskinen.
Ekstruder og rullemaskine er koblet sammen og arbejder i ren symbiose, og det eneste der begrænser produktionshastigheden er faktisk lagerplads til tørring af de kogte boilies.
Her ses rullemaskinen ‘in action’. Diameteren af de producerede boilies reguleres af bredden af fordybningerne i de hvide ruller.
Carsten Sørensen , him self in action. Her tjekkes de første boilies i produktionen for at sikre at de ruller som de skal.
Når boilierne er kogt, kommer de op for at dampe af, inden de tørres rigtigt.
Carsten med førsteklasses bait, direkte fra rullerne. Dette tesbach er baseret på den velafprøvede og voldsomt effektive tørmix G72.
jul 29, 2022 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Medefiskeri
Morten Andersen med sin fantastiske havørred på over 10 kilo fra Lilleåen taget på orm.
For et par dage siden kunne du se Mortens Andersen fantastiske 10 kilos havørred fra Lilleåen på Facebook. Her får du hele historien om den kæmpestore havørred – fra fangeren selv.
AF MORTEN ANDERSEN
Mandag d. 25-7 2022 kørte jeg til Lilleåen for at fiske. Jeg påbegyndte mit fiskeri kl. ca. 9.00 ved åen, og fiskede nu på forskellige pladser på Lilleåens Røde Zone. Vejret var overskyet, og det regnede også indimellem, mens jeg fiskede.
Kl. ca. 10.30 fik jeg hug på mine tigerorm lige efter busken, ved den gren og det grøde som hænger ud bag ved busken øverst på Rød Zone ved ”Hegnet”. Jeg mærkede et par nøk i stangen, og herefter kunne jeg mærke noget ”tyngde”, og jeg gav derfor et hårdt tilslag. Herefter ”eksploderede” vandet, og en stor fisk viste sig nu i overfladen. Jeg skyndte mig derfor at lægge pres på den, og ”trække” den ned bag ved busken i det frie vand, der er her, for at undgå at den gik op på Dambrugets arealer! Her forløb resten af fighten nu, og fisken gik nu frem og tilbage ude foran mig, og jeg holdte et hårdt og solidt pres på den.
Til trods for at der en en del grøde her, borede den sig ikke ned i grøden, men jeg kunne holde den forholdsvis højt i vandet, skønt det var en ”tung” fisk! Jeg var dog nervøs for at komme i karambolage med den ”vandmålerstolpe” der er på dette sted, men heldigvis lykkes det mig også at styre den fri af den, og efter ca. 5 minutters benhård fight, lod jeg mig nu glide ned i vandet lidt opstrøms ”vandmålerstolpen”, og første gang havørreden kom inden for rækkevidde kunne jeg nu lande den i mit store net. Dog knækkede min fiskestang i landingen, men fisken var så træt, at den ikke stak afsted igen, og altså kom i nettet! Herefter lod jeg fisken ”falde til ro” i nettet, ”slyngede” nettet med fisken op på land, samtidigt med at jeg sørgede for at den lå ”solidt” helt nede i nettet, og holdt det ”låst”, før jeg ”kravlede” op på land igen, og nu gik langt ind på brinken, før jeg stedte fisken til hvile med min priest!
Jeg blev nu for alvor overrasket over fiskens størrelse, og hvor massiv den var – målte og vejede den nu ved åen, og kunne konstatere at den var dybt kroget i underkæben – 92 cm lang, og vejede ca. 10.20-10.30 kg (vejet på min egen Rapala vægt!). Det var en stor ”mange-plettet” og lettere farvet han, med en – ikke voldsomt stor – kæbekrog. Herefter fik jeg sendt lidt sms-beskeder og ringet rundt, før jeg kørte på Langaa Camping for at få fisken verificeret, målt, vejet og fotograferet! Dog var der et ældre ægtepar som tog nogle billeder af mig, og fisken ”på vej op” mod parkeringspladsen nedenfor Løjstrup Dambrug.
Morten Andersens fantastiske havørred var hele 92 centimeter lang.
På Langaa Camping sagde målebåndet 92 cm, og vægten faldt i hak ved 10.30 kg, og her blev jeg nu også fotograferet! Herefter kørte jeg retur til parkeringspladsen nedenfor Løjstrup Dambrug, hvor Pia og Kenneth Tindahl nu kom, og fotograferede mig med fisken ved åen, før turen gik hjemover!
Mandag d. 25-7 2022 blev således dagen, hvor mit ”livs” største havørred blev en realitet, og jeg blev medlem af den eksklusive ”klub” af lyst- og sportsfiskere i Danmark, der har fanget en Å-havørred over 10 kg – så det bliver det ikke meget større og bedre, og så på ”hjemmebane” i det fiskevand jeg har fisket i, i mere end 30 år!
Knæk og bræk!
Morten Andersen er en rutineret ormefisker – og har blandt andet været interviewet til Fisk & Fri 5/2010, hvor dette foto blev taget ved hans revir på Lilleåen.
jul 25, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Jan med en af turens mange flotte leopardregnbuer
Jan Larsen har i sommerferien været på fiskeeventyr i det vestlige Alaska med sin fiskekammerat Morten Vestergaard, hvor de har oplevet de vildeste fiskeri efter blandt andet vilde leopard regnbuer – en særlig flot farvevariant som findes netop her.
AF JAN LARSEN
EFTER 1 times flyvning med Beaver vandflyveren fra Bethel henover tundraen nærmer vi os Pegati Lake, og vi har fået selvskab af en lokal, som skal med op til søen. Hendes mand og bror er deroppe i en lille hytte, de fik bygget for nogle år siden.
Da vi begynder indflyvningen til søen opdager vi, at der er kæmpe bølger på vandet, og piloten meddeler over radioen i vores høretelefoner , at han muligvis IKKE kan lande… Shit når vi lige at tænk, men i det samme meddeler han ”I TRY!” Shit igen… Han banker vandflyet ned i bølgerne midt ude på søen, hvorefter han slukker motoren. Hold da op en vild landing, men vi er trods alt nede.
Vores inuit medpassager tilkalder hjælp fra hytten, og piloten lader vandflyveren drive ind mod bredden, hvor der nu står to mand og støtter flyet, så det ikke havarerer, mens vi hopper ud og hjælper med at stabilisere… Inden længe er der ro på, og vi får læsset af.
Velvoksne grizzlybjørne som denne er der næsten garanti for at se de fleste steder i Alaska.
15 dage i selskab med bjørne, ulve og elge
Planen er, at vi skal floate ned af floden i gummibåd i 15 dage, hvor der i alt skal tilbagelægges omkring 160 kilometer. Der opsættes nye camps hver dag på stenbankerne langs med vandet – så tæt på floden som overhovedet muligt for af undgå de mange myg. Camperer man i høj og tæt bevoksning, ædes man nemlig lynhurtigt op af myggene her i juli måned.
Ved at flytte lejr konstant oplever vi masser af action, fordi vi fisker på ”nye fisk” hele tiden. I hvert eneste nyt sving vi kommer til, er der den ene krystalklare paradispool efter den anden, hvilket får adrenalinen helt op at køre.
Elhegnet bliver flittigt taget i brug hver nat, da bjørne, elge og ulve konstant huserer i området. De vandrer ofte rundt om teltområdet for at finde mad, men bliver som regel på den anden side af hegnet. Lejren er selvfølgelig tophygiejnisk, og der er intet fiske- eller madaffald, som lokker ubudne gæster unødigt. Alt er forseglet i coolere, og det er virkelig vigtigt, for bjørnene, der er her i området vejer 3-500 kilo og har en glubende appetit. De har en lugtesans, som er 100 gange bedre end menneskets, og den kan lugte mad på meget stor afstand, så det er om at være påpasselig med ikke at lokke dem til.
En del store stallinger som denne tog også Jans Larsens musefluer.
På jagt efter leopard regnbuer
De smukke, vilde leopard regnbuer, som er turens mål, har hjemsted i det vestlige Alaska. Regnbuerne, som kæmper helt fantastisk, lever i hovedfloden, men opholder sig specielt i de små bække og vandløb med mange stillestående pools. De flotte, plettede regnbueørreder er glubske kødædere, og deres kost består af kød fra døde laks, lakseæg og mus. Og det er netop regnbuernes livret – mus, som vi imiterer med vores kæmpestore musetørfluer, der med stor spænding streames hen over overfladen.
Man kikker sig selvfølgelig godt over skulderen – og så lige engang mere – inden turen går ind til de små creeks. Musefluen – de super livagtige Morrish Mouse fra Fishmadman – kastes forsigtigt hen over det krystal klare vand, hvor regnbuerne let kan spottes.
De fleste fisk er 50-65 cm og giver en vild fight. De fiskes kun på enkeltkroge og genudsættes alle nænsomt efter de lokale regulativer. Efter et par kast mere – og et par regnbuer senere orienterer vi os lige igen 360 grader rundt – og flere gange er det med hjertet op i halsen, at vi ser tegn på bjørne, så vi må planlægge et hurtigt tilbagetog til hovedfloden. Men – med en pumpgun på ryggen og bjørnesprayen i siden har vi endnu engang en overstået en vellykket mission i bjørnens hule – og fanget en af verdens vildeste fisk på mus! Vi kan endnu en gang ånde lettet op og sejle videre ned af Kanektor River.
Når der er store bølger er det ikke altid lige let at lande med en vandflyver som denne.
Chinook – flodens konge
Længere nedstrøms oplever vi kongelaksens vandring op mod søen, og det er meget fascinerende at opleve deres opgang i tusindvis.
Morten kroger en kongelaks på spin, der står bomstille i floden i over 45 minutter. Han kan ikke rokke den, og det virker frustrerende. Pludselig lader laksen sig falde sig tilbage nedstrøms, hvorefter den viser sig i overfladen. – Fuuuckk den er stor, råber Morten. – Jan, hent båden! Vi er nød til at sejle efter den skriger han, så det kan høres helt til Fairbanks. Jeg løber ned til båden og slæber den 100 meter nedstrøms, hvorefter vi begge hopper i.
Laksen vælter rundt og er på vej over til modsatte bred. Morten prøver at holde stram line, men den bliver bare ved med at flå line af hjulet. Vi nærmer os snart et hurtigt stryg, hvor båden bliver trukket ned i hovedstrømmen. Laksen bliver ”stående”, og vi ryger 150 meter nedstrøms, hvor vi skubber båden ind til bredden og løber opstrøms, mens vi ruller linen ind på hjulet. Morten når lige op til stryget, da han opdager, at laksen sidder fast i en gren under vandet. 15 minutter senere går laksen tabt.
Kongelaksen vandt, men vi havde en fight, som vi nok sent kommer til at glemme. Morten vurderede den til over 30 kg, og det er sikkert rigtigt, da de blive helt op til 50 kilo.
Friske bjørnespor er hverdagskost i Alaska!
Regnbuer og stallinger på musefluer
Jeg fisker stadigvæk nedstrøms med musefluer samt kroger en del stallinger, og netop stallingfiskeriet er også et kapitel for sig selv her på floden. Stallinger på 50 cm er helt almindelige, og på turen fanger vi ”blåmænd” op til 57 cm.
Til sidst kommer vi til udmundingen ved Inuit byen Quinhagak, hvor der er 669 indbyggere. Vi overvejer ikke at sætte el-hegnet op den sidste nat, da der er en del aktivitet tæt på lejren. Vores sunde fornuft siger os dog, at vi bør gøre det alligevel. Og det nok meget godt, for dagen efter får vi at vide, at der netop er skudt en stor bjørn 100 meter fra vores camp… De dukker normalt ikke op så langt nedstrøms, men som sagt: Bjørne er uforudsigelige!
Fra den lille landsby bliver vi hentet og fløjet tilbage til Bethel, hvor vi kan afslutte endnu et fantastisk fiskeeventyr, hvor vi fik fisket efter alt fra regnbuer, stallinger og rødlaks til hundelaks , kongelaks, røddinger og dolly varden.
jun 29, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Tailing” kan være mange ting. Også fisk i sækken som vist her!
Als byder på et fantastisk havørredfiskeri – hvis du kender de rigtige pladser. Her serverer Steen Ulnits et udpluk af de allerbedste hot-spots.
AF STEEN ULNITS
DET VAR PÅ ALS i det sønderjyske, at jeg fangede mine allerførste havørreder. Det var også her, jeg i 1973 fangede mine første kystflueørreder. Det var dengang, man kunne gå et helt år på kysten med sin fluestang – uden den mindste risiko for at møde bare én enkelt anden fluefisker. Risikoen for at møde en havørred var heller ikke stor… Sådan er det ikke mere.
Als har altid hørt til klassikerne, når det gjaldt dansk kystfiskeri efter havørred – af flere årsager: Dels fordi det er en smuk ø at gæste. Og dels fordi, der fra naturens hånd altid har været mange havørreder langs kysterne. Men her som så mange andre steder måtte man i 1960’erne slås med landbrug og industri, som havde ødelagt de små og vigtige gydevandløb, som der dengang fandtes mange af på Als.
Havørredfiskeri på Als
Endelig er Als en rigtig god vinterplads. I tilgift til de “indfødte” havørreder, som fødes i de små bække og vokser op langs de alsiske kyster, så er der mange gæstende ørreder. Mange havørreder nordfra søger nemlig sydpå for at overvintre, når kulden for alvor sætter ind. Havørreder har det ikke godt med kombinationen af høj saltholdighed og lav vandtemperatur. Da begynder det at knibe med den indre saltbalance, og derfor søger blankfiskene i stort antal sydover – mod mere brakt vand.
Mange af disse fisk når helt ned til Als, før de stopper deres vintervandring. Efter perioder med hård frost har jeg flere gange oplevet at fange sølvblanke og ikke-gydemodne havørreder med spillevende havlus på kroppen, hvilket er et sikkert tegn på, at fiskene netop er ankommet nordfra, hvor vandet er mere salt. I farvandet omkring Als er vandet nemlig så brakt, at havlusene ikke kan trives. Det er således i vid udstrækning fisk fra andre dele af landet, der udgør vinterens fangster på Als.
Nordvestkysten af Als byder på fint fiskeri og udsigt til Barsø.
Havørred på Nordals
Lad os derfor begynde vor fisketur på Nordals – ved Hellesøgård (1), som ligger stik vest for Nordborg med frit udsyn til Jylland og Barsø. Det er en åben kyst, hvor havet hvert år gnaver endnu et stykke af kystlinjen. Det er således en kyst, der hele tiden forandrer sig – en kyst, man hele tiden må lære forfra. Tidligere var der rigtig mange torsk at fange her, men de er som så mange andre steder en saga blot. Mange er også de havørreder, der gennem tiderne er landet og stadig landes her. Tidligere gik der en vej langs kysten, men den har havet forlængst taget sig af. I dag må man parkere lidt tilbage i landskabet og gå det sidste stykke ned til kysten, der plejer at fiske bedst i forårsmånederne. Fortsætter man sydpå fra Hellesø, kommer man til stranden ved Lønsømade (2). Her ender vejen ved en lille koloni. Man kan parkere helt nede ved stranden og fiske sig nordpå mod Hellesø langs den forsvundne vej. Vandet er dybere ved Lønsømade end ved Hellesø, og da strømmen samtidig går helt ind under land her, er det en ideel sommerplads for havørreder, der gerne vil have lidt køligere vand. Det er dog også en fin plads både forår og efterår. Fortsætter vi nu ind i bunden af Stegsvig, passerer vi først ”Gabet” (3) – den smalle indsejling til Dyvig og Mjelsvig. Gabet eller ”Æ Gaaf”, som de lokale kalder stedet, er til tider plaget af garnfiskeri. Det er nemlig ikke kun lystfiskerne, der ved, at mange fine ørreder passerer her forbi – på vej indefter om efteråret og på vej udefter igen om foråret. Mange havørreder tilbringer vinteren inde i det brakke vand i Dyvig (4) og Mjelsvig (5). Herinde kan man derfor opleve et fantastisk fiskeri, når isen går – efter en isvinter, vel at mærke. I milde vintre, som vi har set dem i de senere år, sker der ikke noget markant indtræk, og forårsfiskeriet udebliver derfor. Fiskene tilbringer da hele vinteren ude i mere åbent vand, hvor de er sværere at finde – og fange.
Her ser du nogle af de bedste havørredpladser på Als.
Vinterørreder på Als
Hedengangne Sønderjyllands Amt genskabte i sin tid de gamle og bortdrænede søer herinde. Det har medført to ting: Dels nye søer til glæde for både fugle og fisk. Dels en stærkt reduceret mængde fersk pumpevand fra det tidligere inddæmmede og drænede område. Mindre ferskvand betyder mindre tiltrækningskraft på områdets havørreder, som tidligere overvintrede her i stort antal. Stedet er dog stadig en habil vinterplads, omend ikke fantastisk som tidligere. Til gengæld er vandkvaliteten blevet markant bedre.
På den anden side af Stegsvig ligger Lyngen (6), som også hører til de alsiske klassikere. Som Lønsømade der det et godt sted at svinge stangen forår og efterår, når havørrederne trækker. Vandet er dybt ind mod Gabet og flader ud sydpå mod det lille færgeleje ved Hardeshøj. Tangen, hvor det dybe vand går over i det flade, er altid et ekstra kast værd.
Vi når nu ned syd for færgelejet – til Lusig Skov (7), som imidlertid er forbeholdt fiskere med egen båd. Vandet inde under land er nemlig ganske fladt og kedeligt, mens der nogle hundrede meter ude løber en stejl skrænt, som havørrederne gerne holder til ved – en skrænt, som går fra et par meter vand ned på 5-10 meters dybde.
Denne skrænt forsvinder atter, når vi når om til kysten ved Brandsbøl Skov (8), hvor der igen – og med held – kan fiskes havørred inde fra land. Det er endnu en strækning, der hører til klassikerne på Als – et sted, som derfor kan være noget overrendt i perioder med godt fiskeri. Det bedste fiskeri har man fra pynten en lille halv kilometer vest for havnen og så en god kilometer videre vestpå.
Sølvtøj – endda ind imellem med havlus på halen – er en af Als’ attraktioner.
Efter havørred på vestkysten af Als
Der kan tages havørreder i hele Sandvig, der – som navnet også fortæller – er flad og sandet. Dette gælder især, hvis man har adgang til båd. Er man henvist til kysten, så står man sig i reglen bedst ved at holde sig til klassikerne – eksempelvis Stevning Næs (9) på sydsiden af Sandvig. Her – under de stejle lerskrænter – er der landet rigtig mange havørreder gennem tiderne.
Det var da også her, jeg selv fangede mine allerførste havørreder nogen sinde. Det er et sted, der fisker godt året rundt med top forår og efterår. Desværre også – i lighed med Hellesø, Lønsømade og Lyngen – et sted, hvor fiskeriet hurtigt kan umuliggøres af en hård vind fra vest. Dette gælder specielt nordvestenvind, som giver bølgerne frit slag til at vokse sig store ned gennem Als Fjord og videre ned i Als Sund. Da er det ikke spor sjovt at være kystfisker ved Stevning Næs.
Man kan parkere helt nede ved vandet ved Stevning Næs og opleve fint fiskeri lige ved P-pladsen. Det kan man ikke på den modsatte side af Stevning Nor, hvor Stolbro Næs (10) ligger. Det er et andet spændende sted, som kræver en god gåtur af kystfiskeren, der så til gengæld ofte er alene om buddet – og biddet! Hans bådfiskende kollega har derimod ingen problemer med at komme til. Han har samtidig et ganske stort område at affiske, da Stolbro Næs strækker sig langt ud i Augustenborg Fjord. Og der kan være fisk overalt på dette fladvandede område. Også her – som ved Lyngen – er det værd at ofre et ekstra kast eller to på den tange, der skiller det lave fra det dybe vand i retning syd. Det giver ofte en fisk.
Masser af havørred i Augustenborg Fjord
Fisk er der masser af i hele den fladvandede Augustenborg Fjord, men det kan knibe med at pege enkelte gode steder ud. Spørger man fritidsfiskerne, så kan de nemlig fortælle, at de får havørreder i deres garn stort set overalt. Specielt er den lavvandede fjord et populært overvintringssted for kuldskære havørreder. Men kigger man på Arnkilsøre – den halvø, der adskiller Augustenborg Fjord fra Alssund – så finder vi imidlertid et par meget interessante og vel definerede pladser. Det er pynten ud for Flyvepladsen (11) – et sted, der dog primært er forbeholdt fiskere med egen båd – og så selve Arnkilsøre (12).
Sidstnævnte udgøres af hele to spidser: Én, der peger mod Augustenborg Fjord, og en anden, der peger mod Alssund. Førstnævnte er bedst til bådfiskeri, da tangens undersøiske del strækker sig langt udefter med en stejl skrænt uden for den flade sandbund. Sidstnævnte er ideel til kystfiskeri, da dybet her skærer helt ind under land. Her kan man selv med fluestang nå ud på ganske dybt vand helt inde fra land.
Desværre er stedet ikke ret stort og har derfor ikke plads til mere end et par fiskere af gangen. I det tidlige forår trækker stimer af blanke grønlændere ofte forbi her – tæt inde under land. I de seneste år har flere og flere lokale fiskere opdaget, at der kan opleves endog særdeles fint fiskeri i det meste af Alssund, hvor der næsten altid kan findes læ for vinden. Ikke mindst på Als-siden tages der ofte fisk.
Efter kystørred på Sydals
Vi er nu nået ned gennem det smalle og strømstærke Alssund – ned forbi Sønderborg, hvis sportsfiskere gerne svinger stangen umiddelbart uden for døren, nemlig til Klintinghoved (13) ved Sønderskoven. Her – under de stejle skrænter og med den smukke Sønderskov i baggrunden – fiskes og fanges der i perioder ganske godt. Givet fordi der fiskes ganske meget. Indhavet Høruphav har fisket godt i de seneste år, da man lokalt har gjort en stor indsats for at bedre gydeforholdene i det vigtigste tilløb, Vibækken. Fiskene kan være spredt over hele området i det lange og smalle indhav.
Skal der satses målrettet på storfisk, så drager de gæve sønderborgensere – og dem fra Nordals for den sags skyld også – normalt til steder som Kegnæs Drej (14), ofte blot kaldet ”Drejet”. Det er den meget smalle tange eller rettere dæmning, der forbinder Kegnæs med det rigtige Als. Og det sted, hvor der gennem tiderne nok er landet flest af de helt store havørreder – fisk på op mod 10 kilo. På Als findes der ikke opgangsvandløb af nævneværdigt format – vandløb, der kunne fostre fisk i denne vægtklasse. Og da kæmperne samtidig næsten altid fanges i det tidlige forår – og normalt kun hernede på Sydals – så regner de fleste med, at der er tale om strejfere fra Østersøens store elve såsom svenske Mørrum og polske Weichsel for blot at nævne et par af de mest kendte.
Når disse kæmpestore havørreder – rigtige ”sildeædere”, som trækker rundt i halen på en stor stime sild – er nået over i den vestlige del af Østersøen, så fanges de ind under land af Sydals. Ved Kegnæs Drej, men så sandelig også ved Gammel Pøl (15). Her stikker det store Pøls Rev nemlig sin næse langt ud i Østersøens brakke vande og kommer derfor let i kontakt med de store fisk, som trækker forbi.
Kysten ved Gammel Pøl er præget af mange og store sten, som gør vadefiskeriet besværligt, og som har sikret mangen en ufrivillig vandgang gennem tiderne. Det er givetvis kun et fåtal af Østersø-kæmperne, der når helt ind under land, hvor de kan fanges fra stranden. Langt de fleste forbliver sikkert længere ude, hvor også sildene holder til. Stort set hele kysten fra Gammel Pøl og op til Nørreskoven i nord kan diske op med fine havørreder fra tid til anden. Gode steder er Lysabild Skov (16) længst i syd, hvor den lille Humbæk løber ud. Der kan også tages havørreder fra de to færgelejer ved henholdsvis Mommark (17) og Fynshav (20), men de er nok primært for dem, der holder af en stille gang bundsnørefiskeri efter fladfisk.
Midt mellem de to færgelejer ligger lokaliteter som Blommeskobbel (18) og Oleskobbel (19), som med skov i ryggen ligger fint i læ for vestenvinden.
Kystfiskeri efter havørred på Østkysten af Als
Kysten omkring Taksensand Fyr (21), der ligger ret nord for Fynshav, har altid haft sine trofaste dyrkere. Om ikke andre så dem fra campingpladsen her. Nord for Fynshav begynder også den lange og smukke Nørreskov – en ganske smal næsten ti kilometer lang skov, som giver fint læ for vind fra vest – samt danner en meget smuk ramme om fiskeriet efter havørred. Dem er der ganske mange af her – både hidrørende fra de store udsætninger på Fyn, men så sandelig også fisk af egen produktion. Her udmunder nemlig to fine ørredbække – Grønnebækken ved Fjordmose (22) og den lille Melvedbæk længere nordpå. De er begge små, men har alligevel en god opgang, når forholdene tillader det. Det er da også dem, der forklarer, hvorfor der her af og til fanges enten farvede fisk eller nedfaldsfisk på både 6, 7 og 8 kilo. Det kan vel være øens egne fisk, der her er tale om.
Nord for Nørreskoven ligger Traneodde (23), som med sit smukke rødhvide fyrtårn ikke er til at tage fejl af. Den var tidligere en meget fin havørredlokalitet, som har givet mange fine ørreder, men nu er de desværre noget tilsandet efter 80’ernes isvintre, som skrabede mange af muslingerne bort. Og med muslingerne forsvandt også en god del af det gode havørredfiskeri.
Nu ser det dog heldigvis ud til, at muslingerne igen er ved at få fæste på Traneodde, så forhåbentlig kan vi snart igen opleve noget af det samme fine fiskeri som tidligere. Enkelte rigtig gode havørreder er der også landet her i de seneste år. Der kan naturligvis fanges fisk langs hele nordkysten, som imidlertid er ganske flad og sandet med store revler og badekar. Der er dog ikke tale om noget stabilt fiskeri, men om fiskeri efter trækkende fisk, der ikke gør holdt i længere tid. Skal man nævne en god plads heroppe, så må det blive Augustenhof (24), hvor der også findes et smukt lille fyrtårn. Der kan fanges fisk overalt langs tangbælterne, hvor der kan vades på sandrevlerne. Heroppe er der i reglen bedre plads til at svinge stangen end ved de klassiske pladser længere sydpå. Men generelt er nordkysten af Als mest kendt blandt sommerens mange badegæster. De elsker sandet heroppe!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.
jun 26, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
Morten Bak med en af de super flotte spejkarper fra kroatiske Jezero Sûmbar.
Hvis du drømmer om grove storkarper, så er der rigtig gode muligheder får at realisere dine drømme i Kroatien. Som en teaser til dette års vilde karpeeventyr til den kroatiske sø Jezero Sûmbari, hvor du også selv kan komme med – får du her historien om sidste års vilde tur.
AF MORTEN BAK
I slutningen af august 2021 drog jeg sammen med en kammerat afsted på karpeeventyr. Målet var en uges fiskeri i det sagnsomspundne kroatiske karpevand, Jezero Sûmbar. Vi havde været så heldige at klemme os ind på en eksklusiv booking, hvilket betød at vi måtte bruge båd og baitbåd – noget som man ellers ikke har lov til.
Den 1500 kilometers køretur derned var i sig selv lang, men tiden gik dog trods alt hurtigt, når man lod tankerne om storkarper fylde, i stedet for irritationen over de nærmest forventelige køer på de tyske motorveje. Og det blev kun værre af, at vores køretur faldt sammen med afslutningen på den tyske industriferie.
Nattestemning ved den magiske Jezero Sumbar. På modsatte side ses pandelampens skær fra en af turdeltagernes fight med en storkarpe.
Sûmbar – storkarpernes paradis
For storkarper, ja, det må man sige Sûmbar er kendt for. Søen har mere end 1000 karper på 18 hektar. Gennemsnitsstørrelsen ligger et godt stykke over de 20 kilo, og der er masser over de 25 kilo – samt 50 fisk over 30 kilo op til 43 kilo. Så forventningerne om ømme arme og storkarper ad libitum var da også realistiske.
Selve søen ligger i en lavning, og derfor står vinden oftest stille, og søen ligger blik hen. Vandet er desuden delvist omkranset af et stort naturreservat med løvskov. Hver aften hørte vi både sjakal- og ulvehyl i det fjerne, men også tæt på. Lod du din bait stå fremme, så kunne du være sikker på at møde vildsvineflokke i din lejr, og derudover så vi havørne samt fiskeørne på daglig basis. Og teltet skulle lukkes om natten, hvis ikke du skulle have besøg af pindsvin og grønne frøer i hobetal. Vejret er i sommermånederne varmt, og da luften står stille, virker de ofte 30 graders varme endnu varmere.
Skælkarperne i kroatiske Jezero Sûmbar er bare super flotte som denne fisk til Morten Bak.
Masser af storkarper fri af vandet
I diametral modsætning det det normalt ekstremt varme solskin ankom vi til søen på en grå og regnvåd dag. Men der skulle bare et enkelt kig ud over søen til at glemme det kedelige vejr, for søens overflade blev konstant brudt af storkarpernes forsøg på at springe fri af vandet. Efter en endt lodtrækning, hvor vi valgte et smallere ’swim’ med dybt vand og ’big fish form’, gik det over stok og sten med at få sat lejren op samt klargjort bait og grej – i silende regn.
Det viste sig senere, at en voldsom koldfront havde bevæget sig ind over området de foregående dage, med lufttemperaturer under 20 grader og ufatteligt tunge regnskyer, hvilket havde fået overfladetemperaturen i søen til at falde fra ca. 28 grader til omkring 21-22 grader. Da vi havde den plads med det dybeste vand og dermed også det koldeste vand, så plejede vores swim af producere mange og store fisk. Nu viste det sig så bare, at årsagen til at fiskene opholdt sig i vores swim, ikke længere var gældende, da vandtemperaturen var faldet så markant. Det betød, at vi de næste dage kun fangede få fisk, mens stort set alle andre swims producerede mange og rigtigt store fisk.
Sultne karper vil have masser af mad
Da søen er hjemsted for voldsomt mange og store karper, så skal der også bruges en del bait. Man skal regne med mellem 80-100 kilo boilies pr. person på en uges fiskeri, og dertil skal man påregne en del fodermajs, som købes meget billigt ved søen. Omkring hver stang blev der fordret med 1,5 kilo boilies og 1,5 kilo majs, hver gang agnen blev lagt ud, og det er ikke unormalt at man har kontakt til fast fisk indenfor kort tid efter, at foderet at lagt ud.
Som ugen gik, og vandtemperaturen igen begyndte at stige, begyndte vi da også gradvist at fange flere fisk, og da ugen var omme, kunne vi gøre status. Vi havde fanget 25 karper, med den største på lige under 25 kilo og ingen under 18 kilo. Derudover havde vi fanget en græskarpe på 28,2 kilo og 12 maller op til lige over 30 kilo. Alt i alt må man betragte det som værende en godkendt uges fiskeri – bare ikke i Sûmbar, hvilket fangsterne fra samtlige af de andre swims med al tydelighed bevidnede.
Ved den kroatiske sø er der også gode chancer for massive græskarper som denne.
Champagnefiskeri efter karper
Hver af de andre pladser havde fået over 60 karper på land, og alle de andre swims havde produceret karper til over 30 kilo. Til sammenligning var den mindste fisk, der blev landet ved søen den uge, en spejlkarpe på cirka 14 kilo!
I løbet af ugen, bød muligheden sig for at leje hele søen i sidste uge af oktober 2022, så jeg slog til. Vi er derfor en mindre skare dedikerede storkarpejægere som sammen tager afsted, for at indfri drømmen om monsterkarper over de 40 kilo. Da jeg har booket søen eksklusivt, bestemmer vi selv antallet af swims og størrelsen på disse, ligesom vi selv sætter rammerne for fiskeriet. Alt tegner til en drømmetur, hvor vi forsøger at holde antallet af fiskere nede, for at sikre bedst mulige forudsætninger for dem, som deltager.
Har du lyst til at prøve kræfter med en af verdens bedst besatte karpevande, sammen med en flok dedikerede danske karpefiskere, så har du faktisk muligheden nu, da der skrivende stund er 4 pladser ledige ud af de 14 i alt. Hvis du er interesseret, og vil høre nærmere kan du kontakte mig, eller melde dig ind i facebookgruppen ”Dream Lake Booking”.
jun 22, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, SUDER, Suderfiskeri
Det er et dejligt syn, når en smuk suder kommer til overfladen efter en intens fight i dybet mellem rødder, grene og andet godt. Her er det igen en lys flue, der gjorde udslaget, og kunne præsenteres lokkende nok til, at den blev suget op fra bunden.
Den smukke suder med de messinggrønne sider og rubinrøde øjne er en fantastisk fighter – og det bliver ikke værre af at fange den på fluestangen. Her får du opskriften.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
DET ER SNART ved at være mange år siden, at jeg fangede min første suder på flue. Forløsningen husker jeg som var det i går. Det var ingen kæmpe, men en helt fantastisk oplevelse, når alt endelig lykkedes og går op i en højere enhed efter umenneskeligt mange imers jagt langs søens bredder. At fiske suder og andre fredsfisk som eksempelvis karper på flue bliver aldrig let. Men det kan med en vis tålmodighed og snilde lykkedes.
At fiske suder på flue, kræver ganske enkelt en sø med forholdsvist klart vand, da det er et absolut must, at du kan spotte fiskene og efterfølgende fiske præcist til dem. En suder flytter sig nemlig sjældent langt efter fluen.
Her forfatteren med en fin suder, der blev fanget på en skøn og solrig juni morgen, inden jobbet kaldte.
Hvor skal suderne findes?
Suderne går ofte nær bunden og suger føde til sig fra bunden – fx snegle, larver og nymfer. At fiske suderne på bunden, kræver et enten ekstremt lavvandet område, hvor suderne opholder sig – eller en sø med sprit klart vand. At præsentere fluen korrekt foran fisken, uden den bliver skræmt kan være svært nok i sig selv, men at sætte krogen efterfølgende er den udfordrende del.
Suderen tager ofte føden forsigtigt ind i munden, og er der den mindste tvivl, bliver føden prompte spyttet ud igen. Altså skal du under dit fiskeri, kunne se alt hvad der sker under overfladen. Og – at se en lille brun nymfe på to meters dybde og få sat krogen, når den bliver taget, kan være mere end svært. Derfor er mine fluer ofte lyse – enten cremefarvede eller gul/oliven. Dette er udelukkende for, at jeg bedre kan se, når fisken inhalerer fluen. For kan jeg ikke se det, ja så spytter fisken fluen ud igen, inden jeg når noget som helst.
En ting er at spotte et par sudere under et par grene eller en busk. Noget andet er rent faktisk, at kunne fiske til dem. Dette fiskeri er ikke let, men det er
netop det udfordrende ved dette fiskeri, der tiltaler mig.
Idet suderen hugger fluen
Når suderen tager fluen, så mærker du 9 ud af 10 gange intet, da det hele foregår nærmest i slowmotion, uden at linen strammes op. Mærker en suder din krog eller modstand fra linen, ja så er det svært at nå noget som helst, inden fisken er videre igen – selv når du står og er maksimalt klar, og ser det hele, ja så er du ofte en kende for langsom. Det sker meget tit, at fluen spyttes ud i det samme, som du giver tilslaget.
Fisker du til fisk, som står højt i vandet, kan du med fordel bruge mere naturtro små nymfer og larveimitationer. Dette fiskeri er noget lettere, men det er ikke så tit, du kan opleve, at fiskene kommer helt op i overfladen. Den bedste tid for dette er ofte i det sene forår, hvor suderne begynder at gå på leg fra slutningen af maj og frem til engang i juni. Her kan du opleve, at suderne samles i større eller mindre flokke.
Den ene dag kan de stå fuldstændig passivt i overfladen under nogle buske, og her er de helt umulige at få til noget som helst, for de står bare og hviler sig i skyggen. Den næste dag farer de rundt efter hinanden, og er mere spredt langs søens bred og vegetation. At fiske på disse fisk, som trækker rundt langs kanterne, er super sjovt, og man får virkelig lagt fluen til rette for mange fisk i løbet af en fiskedag. Som udgangspunkt er de bedste forhold en god forsommerdag med høj sol og ingen vind. Fiskene kan godt lide varmen, som rammer søens overflade.
For at kunne spotte de sky fisk, er det vigtigt, at der ikke er for mange rifler på overfladen fra vinden. Man siger, at når hylden blomstrer, så er suderne til at få i tale. Og det passer nu meget godt!
Fluerne, der bruges til suderne, er altid belastet, så de hurtigt kan præsenteres direkte foran fisken.
Sudergrej, når der fiskes med flue
Grejet er stort set det samme, som du ville medbringe til en tur i åen efter bækørred: En let en-hånds fluestang i en klasse 4 eller 5 monteret med en WF line i flydende. Ofte er det dog ikke de lange kast, som er nødvendigt, men den rette præsentation. Et langt fluorocarbon forfang med en spids på 0.18 mm er nok det mest afgørende for succes ved søen.
Fisker du i en sø med megen vegetation og grene eller åkander, vil jeg dog anbefale at gå lidt op i tykkelse på forfanget, da en suder på et par kilo, er så stærk, at den gerne tager en 5-10 meter line i første udløb.
Suderfluer
Fluerne er som nævnt i den lyse ende, så de er lette at spotte. Ofte er det ret simple mønstre, som en lille guldhoved nymfe med lidt hareuld eller en lille flue kun bundet med lidt marabou fjer, der virker. Dette giver god synlighed og bevægelse, hvilket er noget, der ofte virker. Fælles for alle mine fluer til suder fiskeriet er, at de alle er belastede, så man kan lave en så hurtig og præcis præsentation af fluen som overhovedet muligt, når fisken endelig er spottet.
Klart vand er en vigtig forudsætning for at kunne fiske effektivt efter suderne med fluestangen.
Gode sudersøer til fluefiskeri
Hvis ikke man allerede har kendskab til en sø med sudere, ja så er mit bedste råd at forhøre sig blandt medefiskerne samt i de lokale fiskeklubber, som ofte har tilgang til en sø eller mose med fredsfisk, der iblandt ofte også sudere. Medefiskere fisker stationært og forfodrer en plads for at tiltrække suderne. Men med fluen skal du gøre det stik modsatte. Find en sø med få træer rundt om og gerne dybt helt ind til kanten. På den måde kan du nemt bevæge dig, stille rundt om søen iført et par gode polaroid solbriller og prøve om du kan spotte nogle fisk langs kanterne.
Jeg har ledt langs bredderne af mange søer, hvor jeg ved der er sudere, men ofte er det ikke nemt, og fiskene kan stå midt i søen i skygge af åkander eller lignende. De bedste og nemmeste søer jeg har tilgang til er Put and Take vande og gamle grusgrave, som ofte er overvejende klarvandede og af en eller anden grund tit holder de største fisk. Lige så svære, som disse fisk til tider kan være at få til at tage fluen, lige så nemt kan det også gå. Jeg har flere gange oplevet at fiske til et par fisk, hvor intet skete i gentagne kast over en periode på måske op til 10 minutter, hvorefter jeg skuffet kan se, fiskene bevæge sig et par meter væk fra området. Fluen lader jeg dale til bunden i ren opgivelse og frustration over den manglende succes. Men – imens jeg så spejder efter andre fisk i området, ja så ser jeg den ene fisk vende om, og med høj fart komme svømmende direkte mod fluen, som nu blot ligger stille på bunden af søen i det sprit klare forårsvand. Fisken kommer med en fart og tager fluen, som var det en ørred, der kommer jagende mod en flok småfisk – BANG! Linen strammes op, krogen sidder der og en vild fight med en god gennemsnits fisk på små to kilo kan starte.
Suderfiskeriet med fluestang er vildt udfordrende, og du finder mig helt sikkert langs søens bredder her i maj og juni inden vandtemperaturen bliver alt for høj, legen går på hæld og fiskene igen forsvinder dybt ned i det nu mere grumsede sommervand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.
jun 19, 2022 | Artikler, Portrætter
Fisk & Fri startede under forlaget Alt om Sport og fik lynhurtigt vind i sejlene blandt danske lystfiskere. Her kan du se et udvalg af blade fra 1982-1984. I dag ejes Fisk & Fri af Jens Bursell/Outdoor Consult.
De fleste i den danske fiskegrejsbranche, har på et eller andet tidspunkt enten arbejdet for – eller haft nære relationer til Fisk & Fri. Til 30 års jubilæet for 10 år siden tog vi en snak med en række profiler inden for branchen, om hvad Fisk & Fri har betydet for dem – og dansk lystfiskeri.
AF SØREN HONORE
LARS SVENDSEN – stifter og tidligere direktør hos Svendsen Sport A/S: – Fisk & Fri var unægtelig et tiltrængt initiativ ved starten for 30 år siden, hvor branchen måtte trækkes med ”Sportsfiskeren”, som det eneste annoncemedie. Dengang var Sportsfiskeren mildest talt dødkedelig, mens annoncepriserne til gengæld var skyhøje. Fisk & Fri bragte en kærkommen konkurrence og balance i tingene. Gennem 10 år mødtes jeg hvert år i november med Søren Honoré – den nuværende chef og Svend Erik Vardrup (daværende chefredaktør) for at forhandle det kommende års annoncepriser. I håbet om et venligt forhandlingsklima, inviterede gutterne mig altid på fasan på en af byens bedste og dyreste restauranter. Jeg fandt hurtigt ud af, at Svend Erik var en anelse lettere at forhandle med end Søren, så kunsten bestod i at vente og hugge til, når Søren gik ud for at stille P-skiven eller skulle hjem. Efterhånden forlangte Søren dog at få vetoret på aftaler indgået mellem Svend Erik og jeg, og så var sagerne desværre ikke så lukrative længere. Siden har vi dog haft et meget tæt, godt og professionelt samarbejde, og jeg tør godt sige, at Fisk & Fri i dag er blandt de europæiske sportsfiskemedier, hvor vi får suverænt størst effekt af vores investering. PS: Samtlige 10 år vi mødtes på ”fasan-restauranten” endte det altid med, at jeg selv måtte betale hele regningen, hvilket altid var det sidste forhandlingspunkt, for at aftalen kunne falde på plads.
Lars Erik Svensen – medejer og tidligere direktør for Svendsen Sport, der bl.a producerer Scierra, Savage Gear og Ron Thompson.
Uffe i fuldt øresundsornat med pibe, 21,5 kilos torsk – og det hele.
UFFE ELLEMANN JENSEN – tidligere Udenrigsminister: – En stor del af mit lystfiskerliv er foregået i en lænestol med en god bog om fiskeri – eller med Fisk og Fri, fortæller Uffe. – Så kan man i de mørke vinteraftener, hvor der ikke er mulighed for at fiske, sidde og drømme sig til de store oplevelser, der ligger og venter. Bogen og bladet kan man også tage med sig i flyveren, når man er på vej til et eller andet møde, der med garanti ikke vil levne tid til en fisketur. Lænestolsfiskeri er ikke at foragte… Det, jeg så godt kan lide ved Fisk og Fri, er blandingen af det fjerne og fantastiske, som man godt ved, man aldrig kommer til at opleve – men kan drømme om – og så det nære, som man kan nikke genkendende til: Ørreden i den jyske å, eller gedden i mosen… Som Svend Saabye skrev i sit mesterværk »Lystfiskerliv«: »At berette« hører med til at være Fisker, ingen kan leve et sandt Fiskerliv uden at maatte dele sit Hjertes Overflod paa Oplevelser med andre…
I sin tid som udenrigsminister har Uffe Ellemann rejset kloden rundt – og fisket når lejlighed bød sig. Her er han med en flot nilaborre fra Viktoriasøen i Afrika.
Niels Vestergaard, forfatter og filmproducent, var medejer af Fisk & Fris grejbutikker indtil 1992, hvor han startede firmaet Salar – og senere Wide Open Films. Bemærk Fisk & Fri stangen – og så den flotte 76 centimeters havørred naturligvis.
NIELS VESTERGÅRD – forfatter og filmproducent: Der har været utrolig mange gode og sjove oplevelser i de vel nok 15 år jeg arbejdede freelance for Fisk & Fri. I det hele taget husker jeg mest den enorme entusiasme, man mødte, når man kom ind på redaktionen. Men ellers var redaktions fisketurene til Bornholm blandt de bedste og sjoveste oplevelser. Her mødte jeg en masse rare originaler – fx Jens Ploug, Jason Träff og Mogens Espersen. Redaktionsmøderne på Bornholm var mere fisketure og social hygge end deciderede møder. Jeg husker en lille sjov episode fra den første gang jeg var med: De årlige ture blev planlagt i samarbejde med lokalredaktøren Poul Stadler, som vi mødte ude på en god kystplads, som han havde udvalgt. Det var den første morgen, og vi var bare tre, der skulle fiske med ham denne dag. Jeg, Svend Erik Vardrup og Søren Honore. De var begge fuldstændig klar på noget godt kystfiskeri med den lokale kystguru, og Søren spørger meget ivrigt Poul: – Hvad skal vi så fiske med her? Poul venter lidt med at svare … men så kommer det på hans finurlige måde at svare på: – Jaee, hvis der ikke er nogen fisk, så er det jo ligegyldigt hvad du fisker med. – Øh, ja. – … og hvis der er fisk, og de ikke vil hugge, er det jo også lige meget … – Jaee. – Og hvis der er fisk her, som bare vil hugge, ja så er det jo også lige meget ??? … Med det råd fra den lokale kystekspert, gik vi bare i gang med at fiske med rødt, grønt, blåt og blankt, blink og fluer, og fangede i øvrigt fisk allesammen.
Morthen Vihlmann designer til daglig Geoff Andersson tøjet, som han selv er med til at teste under sine mange kystture.
MORTEN VIHLMANN – chefdesigner Geoff Andersson: En lille dreng (mindre end i dag) ligger syg på sofaen, hjemme hos mor. På sofabordet ligger en banan og noget saftevand. Døren går op- og ind kommer mor, netop hjemvendt efter at have været byen rundt efter en overlevelsespakke til sin lille syge dreng. Pakken består af et obligatorisk Anders And, to bøger fra biblioteket af Jens Ploug Hansen – og så mit første eksemplar af Fisk & Fri. Blandt datidens magasiner, skilte Fisk & Fri sig ud. Jeg husker da i hvert tilfælde det tykke blå omslag prydet af en kvinde, som holder en haj. Det var et magisk billede med den haj. Billedet er mejslet i min bevidstheds granit. Det nummer blev klippet ud i og spredt i fragmenter på væggene i mit drengeværelse. Mange år efter mit første eksemplar – i en alder af 18 år kommer Fisk & Fri atter på banen, da jeg kommer i lære som butiksassistent. Ganske hurtigt bliver jeg involveret i et annoncesamarbejde og lærer bladet at kende indefra. Dette forhold har nu mere end 20 år på bagen, hvor jeg igennem skiftende jobs har bibeholdt et stadigt udviklende forhold til bladet og dets medarbejdere. Professionelt nyder jeg redaktionens menneskelige diversitet og disses evige jagt på fornyelse og forståelse af vores fælles passion – Fiskeri. Et skønt sammensurium af originaler, jeg som fisketøjsudvikler, elsker at udfordre. Tilfældigt, hvis man tror på det ord, har jeg igennem tiden oparbejdet mindst to meget vigtige menneskelige relationer. Tilfældigt eller ej, så er jeg i al ydmyghed meget taknemlig for disse venskaber. Sjovt er det, at tænke sig, at dette første blad var starten på noget så værdifuldt. Nu sluttes ringen – den lille dreng er blevet så stor, at han selv har fået en lille dreng, som selvfølgelig får et Fisk & Fri når han skal forkæles lidt. Hvem ved? Måske er det starten til et eller andet magisk i hans univers?
Jan Kristoffersen har siden
firserne været en af pionererne i
danske lystfiskeri – og var blandt
andet en af de første danskere, der
tog til Norge for at udleve de
vildeste havfiskedrømme. Her er
han med en fantastisk lange på
18,5 kilo.
JAN KRISTOFFERSEN – ejer af Jans Lystfiskershop: – Da jeg sad med det første Fisk & Fri i hænderne for 30 år siden, tænkte jeg, at endelig kom der et rigtigt blad for lystfiskere med spændende beretninger, hvor især big game historierne fra bl.a. Jens Ploug Hansen, var meget inspirerende. Den gang rejste man ikke så meget, så da den gamle redaktør, Svend Erik Vardrup og Jens Ploug Hansen, spurgte mig, om jeg ville med dem på en 14 dages havfisketur til vestkysten af Irland, var jeg ikke mange sekunder om at sige ja. Det var i 1983, og vi havde en fantastisk tur med 28 forskellige arter – bl.a. sildehaj og blåhaj. Selv tog jeg en St. Petersfisk på en Jensen pirk. Jo det var en af de ture, som man husker. Så god, at Jens også adskillige år eftersagde: – Jan – det var sku’en god tur vi havde dengang i Irland i 83. Senere var jeg i Norge i 1987 sammen med Flemming Madsen og Per Lien. Det blev til en spændende artikel i Fisk & Fri om vores første småbådstur til Norge. Jeg møder stadig folk, som husker denne artikel, fordi billederne var gode, og vi var de første småtossede danskere , som var på sådan en tur. Jeg husker også en tur til Susåen i 2006 med den nye chefredaktør Jens Bursell, hvor jeg guidede ham til sine første helt. Jo, Fisk & Fri har betydet meget for dansk lystfiskeri i de 30 år. Vi er mange som glæder os til den første hver måned, når det nye nummer udkommer.
Lige siden firserne har Allan Riboe – stifter af Hvidovre Sport og far til den nuværende ejer, Poul Riboe – været på forkant med fiskeriet. Her har du ham på forsiden af Fisk & Fri nr. 1-1984.
ALLAN RIBOE – Grejhandler: Jeg har haft et samarbejde med Fisk & Fri næsten lige siden det startede i 82. Jeg åbnede nemlig butikken, Hvidovre Sport, d. 1. maj 1983, og næste år er det os, der kan fejre 30 (i 2022 40) års jubilæum. Samarbejdet har stået på i alle 29 (i dag 39) år, og det har været guld værd. Jeg er meget taknemmelig for den omtale, jeg har fået i Fisk & Fri, og effekten af vores annoncer. Vores kunder er også enormt glade for Fisk & Fri, og jeg sælger mindst fem gange så mange Fisk & Fri, som jeg gør af de andre blade og avisen. Kunderne nyder røverhistorierne og drømmefiskeriet, men får også masser af inspiration til deres eget fiskeri fra artiklerne. Inden for de sidste fem år, syntes jeg virkelig bladet har taget et alvorligt løft og er bedre end nogensinde. Det var godt set af Søren at ansætte Jens og Gordon (ansat hhv 2006 og 2008). De er et par skrappe drenge, der virkelig formår at få spræl i bladet og gøre det nutidigt og moderne. Min søn Poul Riboe og jeg ser frem til 29 år mere med Fisk & Fri som samarbejdspartner!
Ole Wisler – tidligere chefredaktør på Sportsfiskeren – startede sin karriere i fiskebrancen som skribent og butiksbestyrer for Fisk & Fri’s grejbutik i Århus.
OLE WISLER – tidligere Ansv. Chefredaktør, Sportsfiskeren: Tilbage i midten af 90’erne, mens jeg læste Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet, supplerede jeg SU’en igennem seks år med et job som butikschef i Fisk & Fri’s daværende grejbutik i Århus samt et freelancejob med diverse artikler, som lokalredaktør for Østjylland samt klummeskribent på et opslag, der hed »På Kysten«. Skriverjobbet indebar også en del »Wo, Wie und Wann artikler» til bladet. Jeg husker blandt andet, hvorledes jeg blev offer for Svend Erik Vardrups mantra, da jeg på hans opfordring lavede en artikel om kystfiskeriet i bunden af Århus Bugten – fra Nappedam rundt om Slotsruinen og over til Hestehaven. Jeg tog et langt stræk på omkring 3 kilometer, så der var forskellige kysttyper at vælge imellem. Jeg overhørte senere – bag væggen af kystblink – en samtale en i lokal grejbutik, hvor en kystfisker mente, jeg bare var så pisse irriterende, sådan at udlevere lige netop hans hot spot. Et par uger før artiklen blev publiceret havde jeg dog talt 38 kystfiskere bare fra Nappedam ud til Slotsruinen, så mere hemmelig var den ikke… Men det var Svend Erik Vardrup’s mantra: Vi skal hjælpe vores læsere til at få succes. De skal vide hvor, hvornår og hvordan. Han var meget inspireret af de tyske fiskemagasiners Wo, Wie und Wann. Til glæde for de fleste og irritation for de få. Alt i alt var det også mest positive tilbagemeldinger, der kom gennem årene fra 90-97. Der var rigtig mange glade læsere, og perioden hører nok til Fisk & Fri’s storhedstid. Jeg modtog mange, glade tilbagemeldinger fra glade læsere, der havde fået deres første eller største kystørred, efter de havde læst min lokalrapport, På Kysten eller en af artiklerne. Og det er vel en af vores styrker som rigtige sportsfiskere: At kunne dele vores viden og oplevelser – og også at kunne glædes over andres succes.
Thomas Petersen er en dygtig geddefisker – her med en flot 14 kilos fisk fra
de glade firsere. Til daglig arbejder han som direktør i Fairpoint Outdoor,
der står bag produkter som fx Kientic og Westin.
THOMAS PETERSEN – direktør hos Fairpoint Outdoor: – Som knægt vare der en ting, som man virkeligt så frem til hver måned, nemlig udgivelsen af det nye Fisk og Fri. Der var ikke en artikel, som ikke blev læst gentagne gange, men specielt tre fiskekategorier var jeg meget betaget af – gedder, karper og biggame. Artiklen om geddefiskeri i Trosa fra nr. 5 1985 med Allan Riboe og Jens Ploug i spidsen blev læst på en tur op til mine bedsteforældre, og jeg vidste med det samme, at denne form for geddefiskeri måtte jeg prøve. Seks år senere søsatte jeg min båd i Trosa sammen med Poul Pop og min daværende kollega fra Jagt & Fiskerimagasinet Carsten Skov. Vi havde en fantastisk tur med mange store gedder op til 14 kilo, og efterfølgende er det blevet til mange super ture til Trosa. Fascinationen af store saltvands kæmper har ligget dybt i mig, lige fra første gang jeg læste Jens Ploug Hansens beretninger fra den store vide verden – specielt marlin artiklerne fra Acoerne er blevet læst flittigt. Flemming Madsen (desværre død i 2021), der siden Fisk & Fri’s start har arbejdet for Fisk & Fri som skribent og fotograf, arrangerer en tur til Acorerne i 1996, som jeg springer med på. Efter én times fiskeri får jeg et hug, som skal vise sig at blive skæbnesvangert for mig: En ny biggame fisker er født… Fighten varede halv anden time, og op til overfladen kom en blåfinnet tun på 800 lbs. Efter følgende er det blevet til rigtig mange ture verden rundt i jagten på de salte kæmper. I dag bliver det til mest geddefiskeri, trolling og laks i Namsen samt diverse biggame ture. Alt i alt er der ingen tvivl om, at Fisk & Fri har haft stor betydning for det fiskeri, jeg dyrker i dag, slutter Thomas.
Du kan læse mere om de sidste par år på Fisk & Fri her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2012.
