jun 22, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, SUDER, Suderfiskeri
Det er et dejligt syn, når en smuk suder kommer til overfladen efter en intens fight i dybet mellem rødder, grene og andet godt. Her er det igen en lys flue, der gjorde udslaget, og kunne præsenteres lokkende nok til, at den blev suget op fra bunden.
Den smukke suder med de messinggrønne sider og rubinrøde øjne er en fantastisk fighter – og det bliver ikke værre af at fange den på fluestangen. Her får du opskriften.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
DET ER SNART ved at være mange år siden, at jeg fangede min første suder på flue. Forløsningen husker jeg som var det i går. Det var ingen kæmpe, men en helt fantastisk oplevelse, når alt endelig lykkedes og går op i en højere enhed efter umenneskeligt mange imers jagt langs søens bredder. At fiske suder og andre fredsfisk som eksempelvis karper på flue bliver aldrig let. Men det kan med en vis tålmodighed og snilde lykkedes.
At fiske suder på flue, kræver ganske enkelt en sø med forholdsvist klart vand, da det er et absolut must, at du kan spotte fiskene og efterfølgende fiske præcist til dem. En suder flytter sig nemlig sjældent langt efter fluen.
Her forfatteren med en fin suder, der blev fanget på en skøn og solrig juni morgen, inden jobbet kaldte.
Hvor skal suderne findes?
Suderne går ofte nær bunden og suger føde til sig fra bunden – fx snegle, larver og nymfer. At fiske suderne på bunden, kræver et enten ekstremt lavvandet område, hvor suderne opholder sig – eller en sø med sprit klart vand. At præsentere fluen korrekt foran fisken, uden den bliver skræmt kan være svært nok i sig selv, men at sætte krogen efterfølgende er den udfordrende del.
Suderen tager ofte føden forsigtigt ind i munden, og er der den mindste tvivl, bliver føden prompte spyttet ud igen. Altså skal du under dit fiskeri, kunne se alt hvad der sker under overfladen. Og – at se en lille brun nymfe på to meters dybde og få sat krogen, når den bliver taget, kan være mere end svært. Derfor er mine fluer ofte lyse – enten cremefarvede eller gul/oliven. Dette er udelukkende for, at jeg bedre kan se, når fisken inhalerer fluen. For kan jeg ikke se det, ja så spytter fisken fluen ud igen, inden jeg når noget som helst.
En ting er at spotte et par sudere under et par grene eller en busk. Noget andet er rent faktisk, at kunne fiske til dem. Dette fiskeri er ikke let, men det er
netop det udfordrende ved dette fiskeri, der tiltaler mig.
Idet suderen hugger fluen
Når suderen tager fluen, så mærker du 9 ud af 10 gange intet, da det hele foregår nærmest i slowmotion, uden at linen strammes op. Mærker en suder din krog eller modstand fra linen, ja så er det svært at nå noget som helst, inden fisken er videre igen – selv når du står og er maksimalt klar, og ser det hele, ja så er du ofte en kende for langsom. Det sker meget tit, at fluen spyttes ud i det samme, som du giver tilslaget.
Fisker du til fisk, som står højt i vandet, kan du med fordel bruge mere naturtro små nymfer og larveimitationer. Dette fiskeri er noget lettere, men det er ikke så tit, du kan opleve, at fiskene kommer helt op i overfladen. Den bedste tid for dette er ofte i det sene forår, hvor suderne begynder at gå på leg fra slutningen af maj og frem til engang i juni. Her kan du opleve, at suderne samles i større eller mindre flokke.
Den ene dag kan de stå fuldstændig passivt i overfladen under nogle buske, og her er de helt umulige at få til noget som helst, for de står bare og hviler sig i skyggen. Den næste dag farer de rundt efter hinanden, og er mere spredt langs søens bred og vegetation. At fiske på disse fisk, som trækker rundt langs kanterne, er super sjovt, og man får virkelig lagt fluen til rette for mange fisk i løbet af en fiskedag. Som udgangspunkt er de bedste forhold en god forsommerdag med høj sol og ingen vind. Fiskene kan godt lide varmen, som rammer søens overflade.
For at kunne spotte de sky fisk, er det vigtigt, at der ikke er for mange rifler på overfladen fra vinden. Man siger, at når hylden blomstrer, så er suderne til at få i tale. Og det passer nu meget godt!
Fluerne, der bruges til suderne, er altid belastet, så de hurtigt kan præsenteres direkte foran fisken.
Sudergrej, når der fiskes med flue
Grejet er stort set det samme, som du ville medbringe til en tur i åen efter bækørred: En let en-hånds fluestang i en klasse 4 eller 5 monteret med en WF line i flydende. Ofte er det dog ikke de lange kast, som er nødvendigt, men den rette præsentation. Et langt fluorocarbon forfang med en spids på 0.18 mm er nok det mest afgørende for succes ved søen.
Fisker du i en sø med megen vegetation og grene eller åkander, vil jeg dog anbefale at gå lidt op i tykkelse på forfanget, da en suder på et par kilo, er så stærk, at den gerne tager en 5-10 meter line i første udløb.
Suderfluer
Fluerne er som nævnt i den lyse ende, så de er lette at spotte. Ofte er det ret simple mønstre, som en lille guldhoved nymfe med lidt hareuld eller en lille flue kun bundet med lidt marabou fjer, der virker. Dette giver god synlighed og bevægelse, hvilket er noget, der ofte virker. Fælles for alle mine fluer til suder fiskeriet er, at de alle er belastede, så man kan lave en så hurtig og præcis præsentation af fluen som overhovedet muligt, når fisken endelig er spottet.
Klart vand er en vigtig forudsætning for at kunne fiske effektivt efter suderne med fluestangen.
Gode sudersøer til fluefiskeri
Hvis ikke man allerede har kendskab til en sø med sudere, ja så er mit bedste råd at forhøre sig blandt medefiskerne samt i de lokale fiskeklubber, som ofte har tilgang til en sø eller mose med fredsfisk, der iblandt ofte også sudere. Medefiskere fisker stationært og forfodrer en plads for at tiltrække suderne. Men med fluen skal du gøre det stik modsatte. Find en sø med få træer rundt om og gerne dybt helt ind til kanten. På den måde kan du nemt bevæge dig, stille rundt om søen iført et par gode polaroid solbriller og prøve om du kan spotte nogle fisk langs kanterne.
Jeg har ledt langs bredderne af mange søer, hvor jeg ved der er sudere, men ofte er det ikke nemt, og fiskene kan stå midt i søen i skygge af åkander eller lignende. De bedste og nemmeste søer jeg har tilgang til er Put and Take vande og gamle grusgrave, som ofte er overvejende klarvandede og af en eller anden grund tit holder de største fisk. Lige så svære, som disse fisk til tider kan være at få til at tage fluen, lige så nemt kan det også gå. Jeg har flere gange oplevet at fiske til et par fisk, hvor intet skete i gentagne kast over en periode på måske op til 10 minutter, hvorefter jeg skuffet kan se, fiskene bevæge sig et par meter væk fra området. Fluen lader jeg dale til bunden i ren opgivelse og frustration over den manglende succes. Men – imens jeg så spejder efter andre fisk i området, ja så ser jeg den ene fisk vende om, og med høj fart komme svømmende direkte mod fluen, som nu blot ligger stille på bunden af søen i det sprit klare forårsvand. Fisken kommer med en fart og tager fluen, som var det en ørred, der kommer jagende mod en flok småfisk – BANG! Linen strammes op, krogen sidder der og en vild fight med en god gennemsnits fisk på små to kilo kan starte.
Suderfiskeriet med fluestang er vildt udfordrende, og du finder mig helt sikkert langs søens bredder her i maj og juni inden vandtemperaturen bliver alt for høj, legen går på hæld og fiskene igen forsvinder dybt ned i det nu mere grumsede sommervand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.
jun 21, 2020 | Artikler, Medefiskeri, SUDER, Suderfiskeri
Suderfiskeriet byder på masser af spændende udfordringer og naturoplevelser ud over det sædvanlige. Følg med Daniel Stormly til sudersøen.
AF DANIEL STORMLY
Varme, sol, fuglekvidren og masser af farver efter den døde vinter. Dufte, der er savnet, rammer dig fra den ene dag til den anden, som en mur midt i ansigtet – efterfulgt af en bølge af nydelse og velvære gennem kroppen, når du trasker morgentræt afsted på vej mod søen. Sommeren er kommet! For mit vedkommende betyder det blandt andet, at det er tid til at smide nogle fredfisketure ind imellem rovfisketurene, når jeg er hjemme i Danmark, og ikke er på fiskerejser. Men Covid-19 har også for mit vedkommende, sat en stopper for alt for mange planer og rejser. Men – det har bare betydet rigtig meget ekstra tid til fiskeeventyr herhjemme.
Jeg ringer derfor til én af mine kammerater, som jeg hovedsageligt fisker fredfisk med, og hører om det ikke er på tide at strikke en tur sammen. Enigheden er urokkelig, datoen bliver sat, og vi aftaler, hvor slaget skal stå. Planen er at fiske i ét vand, som vi begge bruger en del tid på på grund af dets mange muligheder og ikke mindst indholdet af fisk, der kan holde enhver specimenfisker søvnløs om natten! Og det er denne søvnløshed, der efter min mening er grundstenen til en stor del af mit eget drive: Arbejdet og tiden, du er villig til at lægge i det. Kilometerne du er klar til at køre, afstanden du er klar til at rejse, og tanken om hvad der ellers lurer under overfladen. Jagten på kicket, drømmene, eventyrerne. De uendelige tanker og ønsket om at opleve den dag, hvor det vil lykkedes at få fisken, som du tænker på i dine hænder. Dette er bogstaveligt livets reneste form efter mit hjerte – og heldigvis også mange andres.
Det er selvfølgelig også disse drømme, der på denne alt for tidlige morgen får mig til at fare op som besat for at slukke alarmen på mobilen. Jeg går direkte i gang med morgenmaden – nærmest sovende. Intet slår æg, pølser, og friskpresset appelsinjuice, når man skal have en god start på dagen! Køleskabet bliver som altid tømt ned i køletasken inden afgang, hvorefter den morgenkolde bil triller afsted ud i mørket, mens jeg lige tænker alt igennem én sidste gang, så jeg ikke glemmer noget. Den ypperste form for dovenskab er jo at gøre tingene rigtigt første gang, som den gamle altid sagde! Som i de fleste tilfælde bruges køreturen til vandet på at vågne og tænke lidt ekstra over turens plan – samt overveje om éns plads overhovedet er ledig! Thats the game.
Fremme ved sudersøen
Bilen bliver parkeret på det nærmeste lovlige sted, og det er ikke altid lige nemt at finde et sted, hvor bilen bare kan holde problemfrit. Trolly’en bliver læsset til bristepunktet, så turen kun skal vades én gang, hvorefter jeg går mod pladsen. Heldigvis er pladsen ledig, og så skal der arbejdes! Jeg får slået min brolly op under et træ, men venter med at kaste taklerne ud, da min kammerat ikke er dukket op. Det viser sig så, at han bliver en halv dags tid forsinket på grund af overarbejde, og så må jeg jo i gang med stængerne! Af ren venskabelig respekt har jeg besluttet ikke at lægge mig i nærheden af, hvor jeg ved min kammerat fisker for tiden, så vi bliver enige om, at jeg kan lægge to karpestænger på spots ude i suppen, og to suderstænger langs kanterne, så han selv har masser af plads til sine uberørte spots, når han ankommer.
Jeg får flere flotte karper i løbet af morgenen med et par seriøse drøn imellem! Det éne karpetakel bliver smidt på en overgang fra hård til blød bund ude midt i ingenting, langt fra land, og den anden på kanten af ét muslingebælte ikke langt derfra. Begge takler har bare fået en lille smule foder omkring, da karperne, som er næsten dobbelt så gamle som jeg selv, er så snu, at de ofte går i en stor bue udenom kæmpestore fodringer, fordi de tidligere er gået i fælden i utallige gange gennem livet.
Det ene sudertakel bliver smidt på total sumpet bund tæt på en oversvømmet gammel rådden siv rodnetskant, der rejser sig fra over en meter vand til en halv meter ind mod land. Det andet bliver smidt klods op ad en stor sivskov med blød bund overalt, men i ét hul på tre kvadratmeter med hård bund, der er én halv meter dybere end alt det andet. Selv kanterne til hullet er ren blød mudder.
Bidmelderne får lige et sidste tjek.
Disse takler får ikke for lidt foder, da der ofte skal en del til at stoppe en suderflok efter mine erfaringer. Fælderne er sat, bidmelderne og receiver tændt, og karperne fortsætter med at springe på to af min kammerats spots. Fiskefeberen gør den i forvejen varme sol nærmest ulidelig! Men heldigvis kan jeg høre makkeren komme rullende med sin trolly godt svedig og frustreret over forsinkelsen. Han er hurtig til at hive nogle dugkolde op af køletasken, så man kan lidt igen, som man siger. Hans camp bliver sat op, hans fælder lagt og så er det på tide at sætte sig ved siden af hinanden og kigge udover vandet. Timerne går med skålen, godt humør, kammeratskab og en evig snak om alt og ingenting, imens endnu en smuk rødlig solnedgang blev oplevet ved vandet med fuglesang, inden det er sengetid.
Fugl eller suderhug?
Den varme nat forløber stille – i hvert fald i forhold til fisk! Men fugle er der nok af… Klokken cirka halv fem om morgenen river min receiver mig ud af min bedchair med et halvhjertet run fra suderstangen i hullet nær sivskoven. Jeg når ikke én gang at få mine waders på, der ellers står klar, så de er lige til at hoppe i. Det viser sig så at være én blishøne, hvilket jeg konstaterer, da bibberiet stopper på vej hen mod stængerne, hvorefter fuglen kommer op. Satans! Den situation kender de fleste.
Jeg beslutter mig så for at gå tilbage til brolly’en efter at have fået blishønen til at smutte med lidt klassiske armbevægelser og “slange hvæs lignende” lyde. Jeg tager mine waders på, inden jeg skal til at lægge stangen om, da vandet er jævnt morgen koldt! Men – jeg når kun lige at trække den ene waders støvle på, da scenariet gentager sig: Tre sekunders bipperi efterfulgt af stilhed. Da jeg denne gang kommer helt ud til stangen med waders på, ser jeg så ikke nogen fugl, men en koncentreret bobbelsky midt i hullet, hvor jeg fisker. Idet jeg retter blikket mod min stangspids, bukker stangen langsomt men sikkert til venstre over mod spottet, hvor jeg lynhurtigt får løftet stangen og spændt bremsen samt lagt pres på.
Fast fisk! – suder på krogen
Min kammerat får søvnigt fremstammet inde fra sin bivy, om der er fisk på. Jeg svarer ikke lige dér, da jeg med det samme kan mærke, at linen som ventet sidder fast i kanten på det bløde hul, hvori linen har skåret sig ned. Jeg kan ikke en gang mærke fiskens bevægelser, og beslutter mig lynhurtigt for at slippe presset på fisken og mudderet. I samme sekund bliver der dog trukket line den anden vej, og med et svup river linen sig fri med fiskens egen kraft, hvorefter stangen bukker sammen. Fighten kan begynde, og suderen arbejder sig ud i suppen. Først her råber jeg tilbage til min kammerat, at der er fast fisk!
Inden jeg får stoppet fisken, når jeg lige akkurat at blive i tvivl, om det kunne være en karpe med den fart fisken har på, men jeg kan godt mærke på den måde den alligevel følger lidt med, at det nok er en god suder. Det meste af fighten foregår faktisk lige foran mig, da fisken ikke rigtig svømmer så meget væk, men til gengæld voldsomt nedad med hvirvler i overfladen på omkring en kvadratmeter.
Makkeren er i mellemtiden kommet over og rækker mig nettet ind over mudderet imellem os. Fisken vil efter små otte forsøg ikke helt op til overfladen, og i takt med, at jeg begynder at blive overbevist om, at det nok ikke er en helt lille suder, får makkeren mumlet bagfra, at det ser ud til at være en god fisk. Da fisken viser ryggen første gang, kommer beviset på, at det er en rigtig fin suder. Jeg har aftenen før snakket om, at jeg efter at have fået en stor karpe, godt snart kunne tænke mig ét jern af en suder derfra, så jeg kan kun være godt tilfreds nu.
Suderen – et fantastisk væsen
Lige præcis, da solstrålerne dukker op over trætoppene på den anden side, misser jeg det første netningsforsøg, da fisken bare eksploderer ved nettets tilstedeværelse, og går skråt udad igen. Jeg får vendt fisken rundt, og denne gang glider den over netrammen! Makkeren og jeg kigger hinanden i øjnene, idet jeg løfter fisken op af vandet i netrammen: – SÅDAN!! Fisken bliver lagt på den våde måtte, og idet vi får pakket den ud af nettet, viser den smukkeste fejlfrie suderhun sig for os, og den er perfekt kroget i undermunden. – Endelig en god suder fra dette vand, tænker jeg.
Vi ser med det samme, at hun lige har smidt rognen, men den trækker stadig vægten ned på 3650 gram, når den våde vejepose er trukket fra. Vi får taget et par hurtige billeder med trætte sammenknebne øjne i morgensolen, imens smilet, bakket op af mine ubørstede tænder, er svært at holde tilbage. Jeg nyder hvert sekund af den korte tid med fisken på land. Jeg har altid syntes, at der er noget magisk over suderen; de ildrøde øjne, det gyldne skær i den mørke fisk, finnernes form, og skællene, der er så fine, at de nærmest ikke kan mærkes. Og så er der selvfølgelig den enorme styrke, de besidder – størrelsen taget i betragtning! Et fantastisk væsen.
Catch & release på suder
Da jeg sætter mig på knæ i den mudrede vandkant med fisken i favnen klar til genudsætning, bliver jeg som altid gennemstrømmet af følelser. Og det er de følelser, som man kun får sådan her. De følelser man bliver ved med at jage og som gør, at man bliver ved med at kæmpe sig fremad, når det gør ondt, og fiskeriet er lort. Det er svært at beskrive, hvad følelserne helt præcist er eller består af, og det er nok forskelligt fra person til person, hvad man får ud af at kæmpe sig frem til en target fish.
Lige meget hvor jeg er i verden, og hvad jeg jager, bliver jeg, når det lykkes, altid ramt af følelserne af at leve i nuet, at opnå drømme, samt være ét med naturen og universet, som det er skabt. Adrenalin kicket, det at dele mindeværdige øjeblikke med ligesindede eller folk man holder af – og tilfredsstillelsen af at have kæmpet sig frem til noget i en verden man ikke kan se eller er herre over – det er bare fantastisk. Og alligevel er dette nok ikke engang halvdelen af følelserne man oplever, hvis man rigtig skal mærke efter. I hvert fald kan disse følelser ikke erstattes af noget andet – og især er det en helt speciel følelse, når man i stilhed ser en fantastisk fisk svømme tilbage gennem vandet i morgensolens skær. Præcis som det sker denne morgen.
jun 7, 2020 | Artikler, Medefiskeri, SUDER, Suderfiskeri
Flådfiskeri efter suder er en æstetiske oplevelse – og der er intet så spændende som at iagttage suderboblerne og flåddets mindste bevælgelser, mens mosekonen brygger og nattergalene synger i krattet. Her fortæller Lasse B. Højrup, hvordan du skal bære dig ad med fiskeriet.
Af LASSE B. HØJERUP
FISKERI EFTER STORSUDER er meget sæsonbetonet. Fiskene topper vægtmæssigt i slutningen af maj til midten af juni og når aldrig i nærheden af denne optimalvægt resten af sæsonen. Vil du fange den helt store suder er det altså her, du skal lægge din tid, men fiskeriet er faktisk ofte lettere senere på sommer og tidligt efterår indtil vandet for alvor begynder at køle ned.
Suderfiskeriet er ofte bedst om mrogenen
Morgenfiskeriet er ofte langt mere effektivt end aftenfiskeriet. Tidligt på sæsonen kan aftenfiskeriet dog være næsten lige så fint som morgenfiskeriet, men i højsæsonen er morgenfiskeriet langt bedre end aftenfiskeriet. Aftenfiskeriet kan dog sagtens kaste gode fisk af sig, og ofte har jeg startet fiskeriet om aftenen, fået lidt søvn fra midnat til solopgang – og så fisket det eksplosive morgenfiskeri.
Suderen er uden sammenligning en af vores smukkeste ferskvandsfisk.
Tit har jeg haft boblende fisk på pladsen fra start af som følge af fodringen aftenen før, og så er det bare om at komme i gang. Er der godt gang i fiskene og sørger du for at holde fodringen kørende, kan fiskeriet holdes i gang til langt op af formiddagen og ofte har jeg først oplevet, at aktiviteten er sluttet ved 11-12 tiden.
Jeg har fanget sudere under de fleste forhold, men der er en tendens til, at suderne ikke bryder sig om pludselige temperaturfald – specielt ikke kold regn. Ved flådfiskeri er perfekte forhold for mig vindstille, da indikationen således bliver bedst. Lunt og trykkende vejr er ideelt og et fint skydække, der gør, at solen ikke bliver alt for skarp, kan sørge for at aktiviteten forbliver god langt op ad formiddagen.
De bedste fiskepladser til suder
Suderen er en fisk, som ofte patruljerer langs søens kanter, og den er dermed let at få i tale på nærdistancen – selv i større søer. Ofte har jeg fisket flåddet lige under stangtoppen.
Dybder på mellem 1 og 3 meter gerne for foden af skrænterne samt i nærheden af diverse snags vil næsten altid være hotspots. Åkandebælter virker til at være magneter for både sudere og suderfiskere. I det tidlige forår kan der være flere graders forskel på forskellige pladser alt efter hvilken retning, de er placeret i. Solen står op i øst, så i skovomkransede vande vil dens stråler først ramme pladserne beliggende mod vest.
En smuk storsuder sættes forsigtig tilbage.
Jeg har oplevet, at der kan være stor forskel på fiskeriet i sådan en situation – alt efter om du sidder på en øst- eller vestvendt plads, hvor suderne har virket til at søge mod det varmere vand mod vest.
Senere på sæsonen kan tendensen skifte, hvor aktiviteten hurtigt falder på en vestvendt plads, mens den fortsætter på den østvendte plads, som stadig er i skygge. Her virker det til at være lysintensiteten, der er afgørende.
Sådan fodrer du under suderfiskeriet
Sudere elsker foder – selv i ufiskede vande. Jeg fodrer typisk med 3-5 appelsinstore kugler grundfoder ved fiskeriets opstart for derefter at toppe op med en kugle for hver fisk – eller hvis fiskeriet dør ud. De sidste mange år har jeg benyttet mig af mit eget hjemmelavede krebsdyrfoder, som er et finkornet foder med masser af fiskeduftende ingredienser samt melasse.
Tidligt på sæsonen tilsætter jeg gerne godt med større partikler som majs, pellets og hamp, som holder fiskene aktive på pladsen. Jo tættere jeg kommer på gydningen, desto færre større foderemner tilsætter jeg, da jeg ofte har oplevet at fiskene kun kommer kort ind på pladsen, hvor de kun spiser lidt. Ved at minimere mængden af foderemner sørger du for at have en god chance for, at fisken tager din agn. Pellets i 2-6 mm fodrer jeg dog stadig med – gerne boostet i en væske som fx krebsdyrolie, da de langsomt bliver opløst og derfor ikke fungerer som egentlige foderemner.
Fouragerende suder afsløres ofte ved at de luftlommer de frigiver på bunden stiger til overfladen, og kan ses som suderbobler. Tøv ikke med at fiske direkte oven i boblerne, da suderne ofte svarer igen ved at hugge kort efter.
Pellets til løsfodring, boost, disgorger og ekstra splithagl er alle gode ting at have lige ved hånden under flådfiskeriet. Bemærk Powerbait Bloodworms, der er gode at toppe op med på krogen.
MAJS er den nok mest klassiske suderagn, og jeg har også fanget rigtig mange sudere på de gule, søde fristelser. Det er en rimelig småfiskebestandig agn, og jeg fisker typisk med to eller tre korn på krogen. Ulempen ved majs er dog, at det er en vidt udbredt agn og at fiskene i vande, hvor der bliver fisket en del, kan godt blive mistænksomme over for agnen.
Den tager dog heldigvis godt imod både smag og farve og her har jeg haft stor held med røde jordbærmajs. Disse laves nemt ved at hælde en dåse majs + væske i en frysepose og tilsætte lidt vand, rød pulverfarve og jordbærflavour. Efter en nat i køleskabet er majsene klar.
BRØD er efter min opfattelse en noget overset suderagn. Det er en af mine yndlingsagn, der virkelig virker på dage, hvor fiskene ellers er sløve. Jeg fisker brødet klemt som en flage om krogen. Et dyp ned i f.eks. hampeolie giver brødet en ekstra kant. Ulemperne er, at det let terroriseres af småfisk samt dets evne til at falde af krogen. Frisk toastbrød er dog rimelig fornuftigt at sætte på krogen.
SOFT HOOKERS – bløde pellets – er ligeledes en virkelig god agn, og især i situationer, hvor du ønsker, at din agn ikke skiller sig ud fra fodringen. Soft hookers er ligeledes ikke så sårbare over for småfisk, da de ikke gør så meget opmærksom på sig selv. Jeg har haft god succes med soft hookers i 8 mm og har været begejstret for versionerne fra Sonu Baits.
Lasse med en smuk suder på 3,45 kg fanget på flåd en tidlig juni morgen.
GRUNDFODER klemt om krogen kan også være en yderst giftig suderagn. Nogle gange virker det til, at fiskene bare står med hovedet nede i foderet, og så er det om at prøve med foder på krogen. Er foderet fint vådtet kan det nemt modelleres rundt mellem fingerspidserne og dermed formes som en dejagtig klump, der kan formes rundt om krogen. Foderet er så porøst, at det falder af i modhugget, men flåddet kan samtidig sagtens flyttes med forsigtighed. Denne agn har med tiden givet mig en del fine sudere.
Det bedste grej til suderfiskeri
Grejet til flådfiskeriet efter sudere er for mit vedkommende den klassiske stang Drennan Tench Float kombineret med et Shimano 2500 hjul fyldt med 0,205 Drennan Double Strength. Dette er den eneste line, der har opfyldt mine krav til flådfiskeri på nærdistancen. Jeg fisker typisk op af åkandebælter og vælger derfor en 0,205 line, hvor jeg i vande uden snags sagtens ville fiskemed en 0,185 line.
Ved flådfiskeri hærges den yderste meter ofte mest, og jeg har derfor aldrig helt forstået ideen med at tilføje et stykke tyndere forfangsline. Jeg fisker hovedlinen hele vejen igennem, hvilket også optimerer styrken af linen. Som flåd benytter jeg udelukkende Drennan Insert Crystal Waggler – typisk i 1½ AAA. Jeg monterer det glidende og har størstedelen af blybelastningen en halv meter fra krogagnen for at få den hurtigt igennem de øverste vandlag, hvor skallerne typisk står. Løftehaglet (BB eller no. 1) placeres 1-10 cm fra krogen afhængig af situationen. Dette bly skal lige akkurat stå over bunden, så flåddet løfter sig, når en fisk tager krogagnen og løfter denne samt løftehaglet op i vandsøjlen.
Flådrigget med splithaglet er monteret på et separat stykke line, for ikke at skade hovedlinen.
Afbalancering af flåddet til suderfiskeri
Hvordan et flåd skal afbalanceres er dybest set en subjektiv vurdering, men husk på, at flåddets formål blot er at registrere hugget. Der er derfor ingen grund til at have en mere synlig flådtop end, at du som fisker tydeligt kan se hugget. Jo mindre top, der stikker op – jo mindre modstand mærker fisken.
Jeg stiller typisk mit flåd, så der stikker 5-6 mm af flådtoppen op. Det er rigeligt til, at jeg kan registrere et tydeligt hug – enten ved at flåddet går under eller ved at det løfter sig.
Den almindelige opfattelse af splithagl er, at de monteres ved at blive klemt direkte på linen. Men – har du først prøvet at montere et splithagl på hovedlinen, som derefter skal flyttes, er der ingen tvivl om, at monteringen af haglet giver »klemsår« på hovedlinen, hvilket svækker hovedlinen. Det kan derfor betale sig at tænke i andre baner, når du skal montere dine bly. Jeg bruger en løsning, der for det første gør, at monteringen af haglene ikke skader linen og for det andet gør det meget nemmere at rykke på haglene uden at skade linen.
Ideen går ud på, at et lille stykke line bindes til en Micro Rig Ring, som trådes på hovedlinen og fikseres mellem to flådstop. Haglene kan så monteres på det lille linestykke. Sørg for at binde et par knuder i den anden ende af linestykket for at forhindre, at haglene kan glide af. Jeg har benyttet denne haglmontering i en del år nu, og det mindsker mængden af linebrud betragteligt.
Har du været forudseende og brugt en vinteraften på at binde små linestykker til en god håndfuld rig rings er det stort set lige så hurtigt at rigge til som den oprindelige måde.
Når storsuderen kæntrer og vender bredsiden til er det tid til at få den landet.
Suderen fighter fantastisk
At fiske med forholdsvis tynd line klods op af åkander kan hurtigt ende i mistede fisk og knækkede liner. Der er dog meget, du som fisker kan gøre, når du sætter modhugget. Lige så snart du kroger fisken bør du holde stangen højt og presse fisken opad. Instinktet vil ofte være at sidepresse jernhårdt direkte væk fra åkanderne, men dette vil ofte resultere i, at suderen netop svømmer med hovedet direkte ind i dem. Lægger du presset lidt blødere og presser opad vil fisken ofte søge op i vandsøjlen. Herfra kan den enten søge mod åkanderne eller væk fra dem. Søger den mod åkanderne er du bedre stillet, da du nu har fisken højere i vandet og dermed nemmere kan få linen til at glide af åkanderne. Søger den derimod lidt væk fra åkanderne, bør du lægge dit pres imod åkanderne, hvilket ofte vil få fisken til at søge modsatte vej.
Se Jens Bursells video om flådfiskeri efter suder på Fisk & Fris YouTube her.
En grøderive kan være altafgørende for en succesfuld tur. Først og fremmest fjerner den det værste snask på bunden og sørger for, at du kan præsentere din agn ordentligt. Dernæst frigør den en masse naturlige fødeemner, som vil lokke suderne til. Opfat den derfor ikke kun som et redskab til at gøre din plads fiskbar, men lige så vel som en del af din fodring.
FISH CARE: Jeg synes, det er på sin plads kort at berøre dette emne. Store sudere er typisk gamle fisk, og vi skal huske at behandle de ældre med den fornødne respekt. Til mit suderfiskeri sørger jeg for at bruge et knudeløst gumminet, og en landet fisk bliver placeret på en lille, vådtet afkrogningsmåtte. Vejningen sker i en våd plastic pose. Da suderfiskeriet finder sted i de varmere måneder er jeg meget opmærksom på hele tiden at holde fisken og mine egne hænder fugtige under fotoseancen.
Suderfiskeri med flådstangen er ren magi – det er bare med at komme ud og opleve sommeren ved mosen.
En grøderive er guld værd, når man skal rydde en plads for vandplanter, så det er til at komme til at fiske efter suderne.
