Det er et dejligt syn, når en smuk suder kommer til overfladen efter en intens fight i dybet mellem rødder, grene og andet godt. Her er det igen en lys flue, der gjorde udslaget, og kunne præsenteres lokkende nok til, at den blev suget op fra bunden.

Den smukke suder med de messinggrønne sider og rubinrøde øjne er en fantastisk fighter – og det bliver ikke værre af at fange den på fluestangen. Her får du opskriften.

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

DET ER SNART ved at være mange år siden, at jeg fangede min første suder på flue. Forløsningen husker jeg som var det i går. Det var ingen kæmpe, men en helt fantastisk oplevelse, når alt endelig lykkedes og går op i en højere enhed efter umenneskeligt mange imers jagt langs søens bredder. At fiske suder og andre fredsfisk som eksempelvis karper på flue bliver aldrig let. Men det kan med en vis tålmodighed og snilde lykkedes.

At fiske suder på flue, kræver ganske enkelt en sø med forholdsvist klart vand, da det er et absolut must, at du kan spotte fiskene og efterfølgende fiske præcist til dem. En suder flytter sig nemlig sjældent langt efter fluen.

 

Harald Nyborg

 

Her forfatteren med en fin suder, der blev fanget på en skøn og solrig juni morgen, inden jobbet kaldte.

             Her forfatteren med en fin suder, der blev fanget på en skøn og solrig juni morgen, inden jobbet kaldte.

Hvor skal suderne findes?

Suderne går ofte nær bunden og suger føde til sig fra bunden – fx snegle, larver og nymfer. At fiske suderne på bunden, kræver et enten ekstremt lavvandet område, hvor suderne opholder sig – eller en sø med sprit klart vand. At præsentere fluen korrekt foran fisken, uden den bliver skræmt kan være svært nok i sig selv, men at sætte krogen efterfølgende er den udfordrende del.

Suderen tager ofte føden forsigtigt ind i munden, og er der den mindste tvivl, bliver føden prompte spyttet ud igen. Altså skal du under dit fiskeri, kunne se alt hvad der sker under overfladen. Og – at se en lille brun nymfe på to meters dybde og få sat krogen, når den bliver taget, kan være mere end svært. Derfor er mine fluer ofte lyse – enten cremefarvede eller gul/oliven. Dette er udelukkende for, at jeg bedre kan se, når fisken inhalerer fluen. For kan jeg ikke se det, ja så spytter fisken fluen ud igen, inden jeg når noget som helst.

 

En ting er at spotte et par sudere under et par grene eller en busk. Noget andet er rent faktisk, at kunne fiske til dem. Dette fiskeri er ikke let, men det er netop det udfordrende ved dette fiskeri, der tiltaler mig.

En ting er at spotte et par sudere under et par grene eller en busk. Noget andet er rent faktisk, at kunne fiske til dem. Dette fiskeri er ikke let, men det er
netop det udfordrende ved dette fiskeri, der tiltaler mig.

Idet suderen hugger fluen

Når suderen tager fluen, så mærker du 9 ud af 10 gange intet, da det hele foregår nærmest i slowmotion, uden at linen strammes op. Mærker en suder din krog eller modstand fra linen, ja så er det svært at nå noget som helst, inden fisken er videre igen – selv når du står og er maksimalt klar, og ser det hele, ja så er du ofte en kende for langsom. Det sker meget tit, at fluen spyttes ud i det samme, som du giver tilslaget.

Fisker du til fisk, som står højt i vandet, kan du med fordel bruge mere naturtro små nymfer og larveimitationer. Dette fiskeri er noget lettere, men det er ikke så tit, du kan opleve, at fiskene kommer helt op i overfladen. Den bedste tid for dette er ofte i det sene forår, hvor suderne begynder at gå på leg fra slutningen af maj og frem til engang i juni. Her kan du opleve, at suderne samles i større eller mindre flokke.

Den ene dag kan de stå fuldstændig passivt i overfladen under nogle buske, og her er de helt umulige at få til noget som helst, for de står bare og hviler sig i skyggen. Den næste dag farer de rundt efter hinanden, og er mere spredt langs søens bred og vegetation. At fiske på disse fisk, som trækker rundt langs kanterne, er super sjovt, og man får virkelig lagt fluen til rette for mange fisk i løbet af en fiskedag. Som udgangspunkt er de bedste forhold en god forsommerdag med høj sol og ingen vind. Fiskene kan godt lide varmen, som rammer søens overflade.

For at kunne spotte de sky fisk, er det vigtigt, at der ikke er for mange rifler på overfladen fra vinden. Man siger, at når hylden blomstrer, så er suderne til at få i tale. Og det passer nu meget godt!

 

Fluerne, der bruges til suderne, er altid belastet, så de hurtigt kan præsenteres direkte foran fisken.

Fluerne, der bruges til suderne, er altid belastet, så de hurtigt kan præsenteres direkte foran fisken.

Sudergrej, når der fiskes med flue

Grejet er stort set det samme, som du ville medbringe til en tur i åen efter bækørred: En let en-hånds fluestang i en klasse 4 eller 5 monteret med en WF line i flydende. Ofte er det dog ikke de lange kast, som er nødvendigt, men den rette præsentation. Et langt fluorocarbon forfang med en spids på 0.18 mm er nok det mest afgørende for succes ved søen.

Fisker du i en sø med megen vegetation og grene eller åkander, vil jeg dog anbefale at gå lidt op i tykkelse på forfanget, da en suder på et par kilo, er så stærk, at den gerne tager en 5-10 meter line i første udløb.

Suderfluer

Fluerne er som nævnt i den lyse ende, så de er lette at spotte. Ofte er det ret simple mønstre, som en lille guldhoved nymfe med lidt hareuld eller en lille flue kun bundet med lidt marabou fjer, der virker. Dette giver god synlighed og bevægelse, hvilket er noget, der ofte virker. Fælles for alle mine fluer til suder fiskeriet er, at de alle er belastede, så man kan lave en så hurtig og præcis præsentation af fluen som overhovedet muligt, når fisken endelig er spottet.

 

Klart vamnd er en vigtig forudsætning for at kunne fiske effektivt efter suderne med fluestangen.

Klart vand er en vigtig forudsætning for at kunne fiske effektivt efter suderne med fluestangen.

Gode sudersøer til fluefiskeri

Hvis ikke man allerede har kendskab til en sø med sudere, ja så er mit bedste råd at forhøre sig blandt medefiskerne samt i de lokale fiskeklubber, som ofte har tilgang til en sø eller mose med fredsfisk, der iblandt ofte også sudere. Medefiskere fisker stationært og forfodrer en plads for at tiltrække suderne. Men med fluen skal du gøre det stik modsatte. Find en sø med få træer rundt om og gerne dybt helt ind til kanten. På den måde kan du nemt bevæge dig, stille rundt om søen iført et par gode polaroid solbriller og prøve om du kan spotte nogle fisk langs kanterne.

Jeg har ledt langs bredderne af mange søer, hvor jeg ved der er sudere, men ofte er det ikke nemt, og fiskene kan stå midt i søen i skygge af åkander eller lignende. De bedste og nemmeste søer jeg har tilgang til er Put and Take vande og gamle grusgrave, som ofte er overvejende klarvandede og af en eller anden grund tit holder de største fisk. Lige så svære, som disse fisk til tider kan være at få til at tage fluen, lige så nemt kan det også gå. Jeg har flere gange oplevet at fiske til et par fisk, hvor intet skete i gentagne kast over en periode på måske op til 10 minutter, hvorefter jeg skuffet kan se, fiskene bevæge sig et par meter væk fra området. Fluen lader jeg dale til bunden i ren opgivelse og frustration over den manglende succes. Men – imens jeg så spejder efter andre fisk i området, ja så ser jeg den ene fisk vende om, og med høj fart komme svømmende direkte mod fluen, som nu blot ligger stille på bunden af søen i det sprit klare forårsvand. Fisken kommer med en fart og tager fluen, som var det en ørred, der kommer jagende mod en flok småfisk – BANG! Linen strammes op, krogen sidder der og en vild fight med en god gennemsnits fisk på små to kilo kan starte.

Suderfiskeriet med fluestang er vildt udfordrende, og du finder mig helt sikkert langs søens bredder her i maj og juni inden vandtemperaturen bliver alt for høj, legen går på hæld og fiskene igen forsvinder dybt ned i det nu mere grumsede sommervand.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This