MED UL-GREJET I PUTTEN

Første fisk er på land, og der fiskes til endnu en stime ørreder. Jeg kan hurtigt vende mig rundt, og tage en anden stang, og derved en anden agn, såfremt fiskene ikke reagere på den agn jeg præsentere dem for. Hvis jeg vil skifte plads, tager jeg bare fat i min Pro Carry der kan bære som en kuffert. På den måde er jeg stadig mobil, og stænger, liner og kroge bliver ikke filtret ind.

Fisketeknikkerne til P&T-fiskeri er eksploderet i seneste år. Især inden for UL-fiskeri er der sket en kæmpe udvikling, på grejområdet. Spoons, softbaits og mikro-woblere er blevet almindelige i de fleste grejbokse, og der er udviklet mange forskellige stangmodeller og tasker til UL-fiskeri. Følg med Fisk & Fri’s Karsten Bech på fisketur og bliv introduceret til, hvordan du kan effektivisere dit UL-fiskeri og blive en dygtigere fisker.

 

AF KARSTEN BECH

 

Jeg ankommer ved P&T-søens parkeringsplads samtidig med en anden fisker. Han har en stang i hånden, og tasken på ryggen. Da han passerer min bil, kigger han lidt måbende ind i mit baggerum, hvor 4 stænger og diverse grej er placeret, og tænker sikkert jeg er godt tosset. Nede ved søen, har jeg på et par minutter klargjort alle fire stænger, og er i gang med fiskeriet, inden den anden fisker har fået pakket sin ene stang ud. Det er der en simpel grund til. Jeg har nemlig 4 ul-stænger med, som alle er rigget klar hjemmefra, og som er placeret i en specialtaske, der kan holde både stænger og grej. Nu kan man jo så spørge om 4 stænger ikke er lidt meget, og dertil kan jeg let svare, nej det er det ikke. I hvert fald ikke hvis man vil dyrke noget rasende effektivt UL-fiskeri. 

 

drømmerejse iFish Travel

 

Små spinnehjul påspolet tynd fletline. Jeg bruger Micro T-barid, som i 0,10 mm har en brudstyrke på 7 kg. Det er vigtigt at have et forfang af 0,18-0,22 mm flourocarbon yderst.

Små spinnehjul påspolet tynd fletline. Jeg bruger Micro T-barid, som i 0,10 mm har en brudstyrke på 7 kg. Det er vigtigt at have et forfang af 0,18-0,22 mm flourocarbon yderst.

Det visuelle er essensen ved UL-fiskeri

Når jeg dyrker UL-fiskeri, er selve essensen for mig det visuelle fiskeri. At kunne se fiskenes reaktion på agnen. Det er der to grunde til. For det første er det super fedt, at se når fisken hugger. Men den vigtigste grund er, at det gør mig til en dygtigere fisker. Når man kan se, hvordan fisken reagerer på en agn, og den altså ikke hugger, kan man, ud fra fiskens reaktion, skifte til en agn, hvor der er større chance for, at fisken hugger.

På samme fisketur, hvor den anden fisker sikkert syntes, at jeg var lidt tosset, startede jeg ud med en Fat Bloody Inliner fra Magictrout. Det er en bred gennemløber, der kaster godt, og som har et meget kraftigt bevægelsesmønster, hvilket vil sige, at den udsender nogle kraftige vibrationer i vandet. Jeg kunne spotte en lille stime fisk cirka 10 meter fra land, og begyndte at kaste til dem. Efter nogle få kast til en fisk, som nærmest blev skræmt væk, skiftede jeg til en UL-stang monteret med en Bloody Looney Spoon. Det er et UL-blink, som har et knap så kraftigt bevægelsesmønster. Straks havde jeg fisk, der fulgte blinket, men som ikke huggede. Herefter tog jeg endnu et hurtigt skift til en UL-stang monteret med en Hustle and Bustle wobler. Det er en wobler med et mindre bevægelsesmønster end de to foregående agn. Efter få kast, fulgte en ørred efter wobleren, og huggede få meter fra land. De hurtige agnskift gjorde, at jeg kunne fiske til den samme stime fisk, se deres reaktion på agnen, og finde den agn, fiskene ville hugge på. Rasende effektivt og super sjovt.

 

Små mikrowoblere er undervurderet i P&T-søerne. Fiskene elsker de små vrikkende woblere. Jeg foretrækker de flydende modeller. Ved spinstop glider de langsomt mod overfladen. Det virker som det tricker et instinkt ved regnbuerne, som ofte tager wobleren lige under eller i overfladen. Denne model hedder Hustle and Bustle River i farven Roach. Den lille ske giver en helt perfekt gang.

Små mikrowoblere er undervurderet i P&T-søerne. Fiskene elsker de små vrikkende woblere. Jeg foretrækker de flydende modeller. Ved spinstop glider de langsomt mod overfladen. Det virker som det tricker et instinkt ved regnbuerne, som ofte tager wobleren lige under eller i overfladen. Denne model hedder Hustle and Bustle River i farven Roach. Den lille ske giver en helt perfekt gang.

Mere effektivt fiskeri med flere stænger

Jeg bruger fire forskellige stænger til mit UL-fiskeri. Alle stængerne er udviklet af Magic Trout Teamet. Den første stang er en Bloody Sword som kaster 1-8 gram. Det er en stang med ret god ryggrad, som er helt perfekt til lange kast med blink og gennemløbere i størrelsen 5-10 gram. Jeg bruger faktisk samme stang til UL-fiskeri på kysten også. Den anden stang jeg bruger, er en Cito Solid i størrelsen 2-7 gram. Den har en mere middel ryggrad, og er helt perfekt til fiskeri med små woblere og mellemstørrelse spoons på 4-6 gram. Den tredje stang jeg bruger, er også en Cito Solid bare i størrelsen 1-5 gram. Den bruger jeg til små spoons på 3-5 gram. Den fjerde stang jeg bruger er en Cito Ultra Light Lure 1-5 gram. Det er en stang, som bøjer helt ned i håndtaget, og som er helt perfekt til fiskeri med softbaits. Den har den fordel, at hvis man vipper i små ryk med håndleddet, kan man få softbaiten til nærmest at stå stille og vibrere foran fisken. Stængerne er monteret med Cito eller Spookey hjul i de mindste størrelser påspolet Micro T-braid i 0,10 mm. Man kan godt gå ned i tyndere linediametre, men jeg har oplevet, at der ikke skal så meget slid til, før de pludseligt knækker. Yderst på linen har jeg en lille svirvel og et forfang på ca. en meters penge af 0,20 mm flourocarbon.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Velankommet ved P&T-søen. Jeg har spottet en stime fisk, og nu skal der hurtigt rigges til. Alle fire stænger er rigget hjemmefra, og sidder klar i min Magic Trout Pro Carry. Så det tager kun et par minutter at gøre fire stænger klar til fiskeri. Når jeg forlader søen, pakkes stængerne på samme måde, og hele tasken med stænger lægges i bagagerummet – og er klar til næste tur.

Velankommet ved P&T-søen. Jeg har spottet en stime fisk, og nu skal der hurtigt rigges til. Alle fire stænger er rigget hjemmefra, og sidder klar i min Magic Trout Pro Carry. Så det tager kun et par minutter at gøre fire stænger klar til fiskeri. Når jeg forlader søen, pakkes stængerne på samme måde, og hele tasken med stænger lægges i bagagerummet – og er klar til næste tur.

Mobilitet er altafgørende

Til denne type fiskeri, hvor man medbringer flere stænger, og samtidig gerne vil være mobil ved P&T-søen, er selve tasken vigtig. Jeg bruger en Pro Carry fra Magic Trout. Den er udviklet til at kunne bære fire stænger (eller tre stænger og et net), samt alle de forskellige typer agn og diverse grej man har brug for. Mens man fisker med en stang, står de resterende stænger rigget og klar til brug. De sidder nemlig på siden af tasken, i nogle små holdere som er lette at spænde i eller op. Hvis man vil flytte plads, tager man bare fat i bærehåndtaget øverst på tasken, og så kan man uden problemer bevæge sig rundt uden at liner, stænger og kroge filtrer sig ind i hinanden. Når dagen er slut, lader jeg mine stænger sidde i taksen, som lægges i bagagerummet. På den måde er jeg hurtig klar til næste gang jeg skal afsted.

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

HAVBARS I MØRKET

Når mørket falder på, er der ofte godt gang i barsfiskeriet på den jyske vestkyst.

Den jyske vestkyst byder på et fantastisk fiskeri efter havbars – og noget af det allerbedste fiskeri oplever man ofte, når mørket er faldet på. Følg med Bo Jensen på kysten i sommernatten.

 

AF BO JENSEN

 

INDEN JEG NÅR at få bæltet spændt om mine waders, står to fiskere allerede på pladsen. Ude på revlen, som her kun befinder sig 10-20 meter fra havstokken, men som er lidt svær at nå for os, der er højdemæssigt udfordret, kan man med et godt kast dække flere små rev, hvis kanter barsene elsker at fouragere over.

Jeg kan se, at den ene står med bøjet fiskestang, og efter en kort fight lander han en bars med et hurtigt greb i underkæben. Enkeltkrogen løsnes, og den lidt for korte fisk slippes fri. Jeg når ud på revlen og begynder at tyre blinket mod de mørke bundpletter, der tegner sig tydeligt mod den ellers lyse bund. Scenariet fra før gentager sig mange gange den følgende time og for så vidt hele aftenen igennem skal det vise sig. Endnu en sommeraften med mild brise fra sydøst har bragt fødeemnerne tæt på kysten, og vi kan i det klare vand tydeligt se store stimer af småsild, som barsen mæsker sig i.

 

Friluftsland

 

Flere spinnefiskere er stødt til, og de fleste er kendte ansigter, som alle får bars sådan en aften.Det er bare et spørgsmål om tid, inden de kommer inden for revlen, som vi bevæger os rundt på. Det er sidst på eftermiddagen. Solen dykker langsomt mod horisonten, og det er nu, at fluestangen kommer frem. En hurtig kop kaffe  og et par optimistiske beretninger fra medfiskerne gør, at turen lægges nordpå langs stranden.

Et håbefuldt tegn er, små grupper af døde sild, der ligger helt friske i vandkanten. De er sikkert døde af skræk i panisk flugt fra de sultne rovfisk, der maser sig frem i solide stimer.

 

Denne fine fisk taget i 2017 huggede, mens det stadig var lyst.

Denne fine fisk huggede, mens det stadig var lyst.

Havbars i overfladen

Barsene viser sig i overfladen med små og store hvirvler. En intermediate line og en fiskeimitation for enden udløser kontante rusk i linen, og årets første kystfluefangede bars er en realitet. Hugget er voldsomt i forhold til fiskenes størrelse, og de hugvillige fisk holder gejsten oppe og fiskeriet i gang. Et par fluefiskere, der vil gå bag om får hurtigt linerne i vandet, da det er åbenlyst at fiskene er inde. Tilsammen får vi måske 10-15 fisk på fluen, men det eneste, der kan klages over er fiskenes størrelse, for denne sommer har der været et stykke mellem kilosfiskene. Alligevel tilsmiler heldet den ene, da han får en bars på over 45 cm samt en lidt mindre, der tages med hjem.

Det er med iver i stemmen, at en medfisker fortæller om en mistet fisk. Den tog et Snapsblink helt ude i kastet. Det hårde hug blev efterfulgt af et kontant, vedvarende udløb, mens fisken ændrede kurs og begyndte så at gå på langs af kysten. Om det var presset på linen, eller fordi den gik mod noget fandt han aldrig ud af, men linen sprang i hvert fald – og udtrykket i hans øjne var ikke til at tage fejl af: Det havde været en fisk af den helt rette kaliber.

 

Når solen går ned, kan der ofte være hektiske hugperioder, hvor havbarsene går helt amok. Du kan bruge dit helt almindel ige kystgrej, som du normalt bruger til havørred.

Når solen går ned, kan der ofte være hektiske hugperioder, hvor havbarsene går helt amok. Du kan bruge dit helt almindel ige kystgrej,
som du normalt bruger til havørred.

 

En kammerat havde mistet en lignende morgenen forinden. Men – der skal dog tålmodighed til og fiskes mange ture, før den chance opstår. De ideelle betingelser får man ved først og fremmest at vælge det rette vejr. Vesterhavet rejser sig hurtigt ved nordlige og vestlige retninger, så sandet slemmes op af bølgerne, der bliver for høje og tunge at stå i. I direkte modvind skal der ikke være over 8 m/s, men ved langsgående eller forskellige retninger i fralandsvind kan man sagtens finde brugbare strækninger mellem Skagen og Hanstholm.

Højvande gør, at fiskene kan komme ind over revlerne og i fluefiskeafstand. Solskin er det behageligt at fiske i, og er også fint for barsen. Ved stigende eller faldende vand er der bevægelse i fødeemnerne og dermed rovfiskene.

De bedste fisketider til havbars

Tag tidlig morgen og sen aften i brug. Brug gerne store agn, der kan lave lidt ballade i det svage lys. En ophænger med en selvlysende perle er ren magi for barsene, når mørket har sænket sig.

Det er altid lidt gambling, om man skal blive ved, til det er helt mørkt. Men det kan blive helt vildt på de milde sommernætter. Det er et temperamentsspørgsmål om man skal brænde sit krudt af først på natten eller vente til morgenlyset rammer. Begge dele er optimale tidspunkter, men skal jeg kun vælge et, så bliver det aften og ind i mørket. Hvis det kombineres med højvande om aftenen og let østlig vind, kan kun din egen udholdenhed sætte begrænsningen.

Mange gange har vi fået bars på tidspunkter, der ikke lige følger barsmanualen – dvs ved høj sol og lavvande midt på dagen. Andre gange kommer de ikke lige forbi under de forhold, som man regner for de mest gunstige. Men er der lige lidt tobis eller andet i farvandet, så følger rovfiskene jo gerne efter. Igen er udholdenhed en vigtig faktor.

 

Havbarsens skæltegning er virkelig flot med en masse små blå mar keringer, der når lyset falder rigtig - næsten er isfugleblå.

Havbarsens skæltegning er virkelig flot med en masse små blå mar keringer, der når lyset falder rigtig – næsten er isfugleblå.

Hvad spiser havbarsen?

Barsene på Vestkysten æder både på bunden og oppe i vandet. De jager sild og tobis i det frie vand, så hold øje med om der er liv af småfisk i overfladen. Alle de større bars jeg har kendskab til, har foruden småfisk også alle uden undtagelse haft krabber i mavesækken. Jeg har fanget masser af mellemstore bars på 50- 55 cm fra båd over fem meter vand. Alle jeg har hjemtaget har haft mavesækken udspilet af små og relativt store krabber.

Fiskeri med softbaits er ikke blevet forsøgt i særlig høj grad, men for den der har styr på dropshot, carolinarigs mm er der et uopdaget eventyr, som bare ligger og venter. Ingen fisker med krabbeimitationer og bombarda fra kysten, men i stedet er kompakte lange blink og woblere meget brugt. Og det virker. De fleste steder er der også kun få meter dybt og man fisker til jagende fisk, der kommer ind på relativt lavt vand i sin jagt på tobis og sild.

Grej og agn til fiskeri efter havbars

Barsgrej er helt almindeligt kystgrej, man også ville bruge til havørred. Endegrejet skal gerne kunne kastes langt de fleste dage. Små og store kompakte blink eller pirkelignende sager på op til over 40 gram kan nå ud til stimerne på de dage, hvor der skal søges store områder af.

Anvend gerne agn, der har noget blankt på siderne – og både naturfarver, hvid og sort giver fisk. Brug store agn til fiskeri i mørke og svagt lys. Forsøg med overfladeagn som fx popper eller stickbaits, der går højt i vandet – gerne med en selvlysende perle eller prikker malet med selvlysende farve. De kan lades op med en pandelampe. Jeg bruger helst agn, der vugger gennem vandet ved spinstop, som gennemløberblink og sildelignende woblere.

 

Dybest set minder havbarsfiskeriet ufattelig meget om kystfiskeri efter havørred med det samme grej og de samme agn, så selvom du går målrettet efter havbars, vil du derfor også ofte få en havørred med i købet.

Dybest set minder havbarsfiskeriet ufattelig meget om kystfiskeri efter havørred med det samme grej og de samme agn, så selvom du går målrettet efter havbars, vil du derfor også ofte få en havørred med i købet.

Sådan fisker du havbars

Fiskeriet er ikke meget anderledes end fiskeri efter havørred, og det sker tit, at en havørred tages som bifangst. Lange kast med gode pauser under indspinningen er nøglen. Hvis ikke der mærkes eller ses tegn på fisk, forsøg da med at fiske lange spinstop, så agnen kommer ned i vandet. De fleste steder ved den jyske vestkyst er der heller ikke mange sten, så bundhug undgås let. Samtidig skal det nævnes, at de få steder, hvor der er lidt afveksling i den endeløse sandørken, som bunden reelt er, hører til de steder som især tiltrækker barsene. Forsøg at dække noget vand, besøg flere steder og opsøg fiskene.

Find steder på Google eller Bing Maps på den jyske vestkyst. Der må gerne være lidt mørke pletter relativt tæt under land. Der er få af dem, men de fungerer som oaser, der holder på de trækkende stimer. Fisk stedet igennem over flere dage og snak med de lokale fiskere du møder. Læg mest energi i fiskeriet i aftagende eller tiltagende lys og gerne før og efter højvande. Start dit fiskeri midt juni. De fleste år er barsfiskeriet godt frem til slutningen af september, så der er masser af tid at fiske i endnu.

Ifølge britiske undersøgelser baseret på mærkningsforsøg overvintrer barsene på dybere vand. Derfor fanges den aldrig eller meget sjældent fra november og hele vinteren igennem. Når temperatur og lys passer gyder den langt fra land, hvorefter den i forsommeren kommer til ædepladserne ved kysten. Vi har dog både fanget meget unge fisk ned til 15 centimeters længde samt gydemodne fisk fra Vendsyssels kyster. Briternes mærkningsforsøg har vist, at de samme bars vandrer til nøjagtigt samme kyststrækning år efter år. Samme fisk er fanget hele 3 gange samme sted med års mellemrum. De mindre fisk kommer tæt på kysten, som er en sommerbegivenhed for de unge bars. Den jyske vestkyst er derfor et vigtigt opvækstområde.

Væksten hos bars er meget langsom, og en stor bars på 70 cm kan let være 20 år gammel.

Regler for fiskeri efter havbars: Du kan læse opdaterede fredningstider mv på Fiskeristyrelsens hjemmesider her. Mindstemålet på 42 centimeter kan du læse om her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

LAKS I LÆRDALSELVEN: KÆRLIGHED & FORDUMS KONGEFISKERI

Det iltmættede, boblende, hvide vand danner et trygt tag over hovedet på laksene. Kan du få fluen ned og fiske under det hvide tag, så er du tæt på det store laksehug.

Endelig var Dronningen af alle lakseelve ved at være sig selv, og kvittererde med storlaks, efter at have været så grueligt meget igennem. Der var for få år tilbage igen rent kongefiskeri i Lærdalselven, men nu er laksen desværre så meget i tilbagegang igen, at man fra 2021 har måttet lukke for målrettet fiskeri og hjemtagning af laks samt indføre en del restriktioner på fiskeriet. Her får du et lille tilbageblik på fiskeret med en artikel fra 2018.

 

TEKST OG FOTO: OLE WISLER

 

MAN FØLER SIG lidt som en konge, når man fisker her i Dronningen af alle lakseelve: Lærdalselven. Norges Kong Harald har fisket her siden han var 14 år. Svenske Kong Gustav har fisket her. Eric Clapton har besøgt elven mange gange, svigtet sin Fender Strato­caster og i stedet kærligt kastet sin lakseflue ud i elvens blågrøn­ne, klare strømme. Også Ernest søn; Jack Hemingway forelskede sig i Lærdalselven. Vores egen Svend Saabye havde ligeledes et intenst kærlighedsforhold til elven, som han besøgte hvert år igennem hele 30 år.

Man forstår dem og alle de an­dre forelskede laksefiskere. Lærdalselven er en af verdens mest eftertragtede og eksklusive elve. Thomas T. Phelps skrev i i 1949 i bogen ”Fishing Dreams”: ”Lærdalselven er helt unik. Her er der chance for storlaks på over 50 lbs og havørreder på over 20 lbs …”

 

Tradera

 

Hemmeligt forelsket i Lærdalselven

Jeg har også altid været hemme­ligt forelsket i den smukke elv, der løber igennem den lille frodi­ge Lærdal – tæt omgivet af mere end 1.000 meter høje fjelde. Jeg tabte mit hjerte og drømte mig ofte til Norge, allerede da jeg som lille lystfiskerdreng, tilba­ge i 70’erne, så drabelige lakse­fights fra Lærdalselven. Dér sad vi; små, jydske ørredfiskere, med vores sparsomme fedtfinneer­faringer fra Grindsted, Ansager og Holme Å, med store øjne, på vinterens mørke klubaftener, og så på lydløse, tikkende, sort-hvi­de 8 mm smalfilm, der viste min gode ven Franks far og venner, som fiskede og fightede vold­somme storlaks. Så mange og så store laks fangede de, at vi, ellers så rapkæftede knæjter, var helt stille og målløse. Den sekvens, hvor de læsser den gamle Volvo 245 herregårdvogn med den ene storlaks efter den anden, så den til sidst er fuldstændigt mast i knæ i støddæmperne, står stadig malet på min nethinde …

Siden skulle den smukke dronninge-elv gå så grueligt meget igen­nem; fra overfiskning med garn i 70’erne og 80’erne til dødsstødet i midten af 90’erne, hvor elven blev inficereret med dræberpara­sitten Gyrodactylus salaris. Hele tre gange skulle elven igennem voldsomme behandlinger med ro­tenon og aluminium, inden man endelig kunne friskmelde den i efteråret 2018. Men som i ægte kærlighed og et godt ægteskab, er det yndigt at følges ad og vigtigt at holde sam­men i tykt og tyndt. Vi har trofast holdt fast, og nu var laksen endelig tilbage – stor og stærk. Så længe det holdt, for nu er fiskeriet igen siden 2021 nede i en bølgedal, hvor der er hjemtagninges forbud på laks samt en del begrænsninger på fiskeriet..

 

Sen aftenlaks oppe og vende til et snapshot i mørket. C&R fiskeri har bredt sig hastigt i Lærdalselven efter den genåbnede i 2012. Næsten 70 % af laksene er blevet genudsat igennem de seks sæsoner.

Sen aftenlaks til forfatteren Ole Wisler oppe og vende til et snapshot i mørket. C&R fiskeri har bredt sig hastigt i Lærdalselven efter den genåbnede i 2012. Næsten 70 % af laksene er blevet genudsat i perioden 2012-18.

 

Laks i Lærdalselven

Dér! Vi peger begge ivrigt på den store laksehale, der pludselig bliver synlig i det hår­de, hvide vand, der er fyldt med iltrige bobler. Laksene står her ikke længe. Må­ske et par timer, måske en dag. Pludselig er de der, tre, fire, fem eller nogle gange mange flere laks.

Jeg fisker med Frank Lorenz, min gode, gamle ven. Han er vokset op med laksefiskeriet i Lærdalsel­ven, og har, siden han var seks år, lært elven at kende; vandets flow, bundforholdene og specielt lak­senes hvile- og standpladser. Tu­sindvis af orm og knaldrøde rejer er svunget igennem elvens mange pools og små kulper. Den tid er ovre nu for det er ikke tilladt at fiske med rejer eller orm mere.

Men vi har lært hinanden noget. Frank har lært mig laksepladser­ne at kende, og lært mig at spotte laksene. Jeg har lært ham at kaste med flue. Det vil sige, det brugte han nu ikke lang tid på at lære. Han gik blot i gang, og han gør næsten, som han altid har gjort med rejer eller orm; sørger for at få agnen ind foran laksene. Og det er altså ikke langs de klassi­ske, lange, lækre speycast-ind­bydende laksepools, han bruger sin tid. Han fisker på steder, hvor inkarnerede fluefi­skere sjældent vil sætte hverken fod eller flue.

Igennem årene har vi så fået ud­viklet et whitewater-fluefiskeri med både korte og lange kast, mendninger samt liner og fluer, der kan fiske, hvor laksene står under det hvide vand.

 

Lærdalselvens historie

Lange stænger til store laks

Det skal indrømmes, at det ser en smule lat­terligt ud med en fem meter lang laksefluestang til et kast på tre meter. Men tro mig; du ser godt ud, når den er spændt op med en plus 20 punds laks i det hårde, hvide vand.

Vi er kun fem meter fra laksene, men de ser os ikke. Både på grund af den store sten, vi skjuler os bag – og så ”låget” med det hvide, boblende vand, henover hvi­lepladsen. Nu gæl­der det om ikke at kaste langt eller få for meget line ud. Der er faktisk blot tale om et simpelt rullekast, men tro ikke det er helt ligetil at regne ud, hvordan kastet skal vinkles, for at fluen suges ned, og hvordan stangspidsen skal føres, for at fluen svinger perfekt ind foran de fem til seks laks, der nu står i den korte pool. Det kræ­ver noget fornemmelse for hvidt vand – samt en del forsøg.

 

Lærdalselven

Pludselig råber Frank højt, og overdøver elvens brusende larm: LAKS! Den lange 15 fods Hardy Angel står i en spændt bue. Der er voldsomt pres på. Laksen stik­ker af mod den anden side. Der er kun et at gøre; sætte hårdt mod hårdt. Frank Lorenz har prøvet at fighte laks i det hvide, hårde vand mange gange før. Der er ikke plads til lange udløb, og man skal passe på alle de store sten og klippestykker i elven. Den krafti­ge, lange stang gør det lettere at få løftet linen fri af vandpresset og få den holdt fri af stenene, hvis laksen går rundt om dem.

Hård fight giver hurtig lan­ding. Og imellem to klip­per er der lidt roligt vand, hvor det efter godt fem minutter lykkedes at presse laksen ind, og få fat om haleroden. Det er en god hunlaks på lige over meteren. Farvet. Vi tager et hurtigt billede, tag­ger laksen, skriver nummer, længde og den estimerede vægt på 10,4 kg ind og sender sms’en med fangsten. Alle hunfisk er fredede i Lærdalselven og skal genudsættes. Det var dengang tilladt at tage en hanlaks, men i det hele taget er der opstået et stort C&R fiske­ri efter elven genåbnede i 2012. Igennem de seks sæsoner har der i snit været taget godt 6 tons laks årligt, og i snit er næsten 70 % af laksene blevet genudsat.

 

Når den blanke storlaks stiger i juni måned er slanke, langvingede, simple fluer som Monkey Fly (billedet), Sunray Shadow eller Collie Dogr et medicin.

Når den blanke storlaks stiger i juni måned er slanke, langvingede, simple
fluer som Monkey Fly (billedet), Sunray Shadow eller Collie Dogr et medicin.

Storlaksen tilbage i Lærdalselven

Lærdals-elven er blevet verdenskendt for sine mange og store laks. Man­ge troede dog aldrig, at fiskeriet og laksestammen ville blive det samme, efter at man slog alt liv i elven ihjel med rotenon. Mere end 12 tons døde laks og ørre­der kunne fiskes op. Mange, selv stolte laksefiskere og lokale måtte knibe en tåre den dag.

De lokale elvejere havde dog sammen med biologer sikret DNA’en fra den flere tusind år gamle lærdal-laksestamme i en genbank inden laksestammen brød sammen. Det intensive yn­gelprojekt, sammen med en fire års fredning og efterfølgende stram fiskeforvaltning, gjorde, at elven allerede ved genåbningen i 2012 og i årene efter, kvitterede med et laksefiskeri, der næsten kom på højde med gamle tiders årlige fangster. Om end der sik­kert ikke var helt så mange både aktive og effektive laksefiskere, der fiskede ved elven for 50 år og 100 år siden.

 

Storlaks på 10 kg genudsættes. Elven er kendt for sine mange, store laks. Snitvægten er over 7 kg, og der landes igen laks over 20 kg...

Storlaks på 10 kg genudsættes. Elven er kendt for sine mange, store laks. Snitvægten er over 7 kg, og der landes igen laks over 20 kg…

 

Der er igennem de sidste par år foretaget genetiske undersøgelser af laksestammen, og når forskerne sammenligner DNA’en med den fra før udbruddet af gyrodactylus salaris, så viser det, at Lærdals-laksen i dag, er helt og aldeles uændret i sin genetiske sammen­sætning.

Det vækker stor glæde hos alle i dalen, og historien om Lærdalsel­vens unikke storlaks blev endeligt genoplivet i 2014. Da ville skæb­nen, at Mark Brooks – søn til den legedariske Raymond Brooks – krogede en gigantisk laks i skum­ringen, under havørredfiskeri med sin enhåndsfluestang. Der gik to en halv time med at fighte stor­laksen på enhåndstangen, og først klokken halv tolv lykkedes det at håndlande monsterfisken. Lak­sen var hele 131 cm lang, 82 cm i omkreds, og den blev estimeret til at veje mellem 26,4 og 27,5 kg. Selvom det var en hanlaks og den måtte hjemtages, valgte Brooks at genudsætte den.

Der var ikke blot tale om en tan­gering af den tidligere rekordlaks fra elven på 26,5 kg taget af Nils Grøtte. Der var også tale om en verdensrekord for atlantisk laks fanget på enhåndstang. Storlaksen er atter tilbage i Lærdalselven.

 

Mr Whitewater: Frank Lorenz med laksen på estimeret 10,4 kg. Han har mere end 40 års erfaring med laksefiskeriet i elvens hårde, hvide vand.

Mr Whitewater: Frank Lorenz med laksen på estimeret 10,4 kg. Han har mere end 40 års erfaring med laksefiskeriet i elvens hårde, hvide vand.

Kampen om Lærdalslaksen

Den norske stat har siden 1982 brugt 906 millioner norske kroner på at genopbygge laksestammer i Norge. Så staten vil have noget igen. Der er fra politisk side ytret ønske om, at elven skal være mere tilgængelig for almenheden. Det har stortinget fået skrevet ind i loven om laksefisk.

De lokale elvejere er dog ikke interesserede i, at staten skal diktere pris og fordeling af fiskeriet i den historiske lakseelv. De påpeger, at de har rimelige priser i forhold til kvaliteten af fiskeriet, men at efterspørgslen naturligvis er stor, når fiskeriet er godt. Elv-ejerne har i øvrigt, sammen med Lærdal Kommune og Borgund Kraftværk, investeret mange millioner kroner i forbindelse med reetableringen af laksestammen. Elvejerne fortæller også, at de gennem årene har lidt store tab som følge af den voldsomme nedgang i laksestammen på grund af både lakseparasitten, regulering og kraftværker i elven samt lakseopdræt i fjorden.

 

Laksefiskerne hjælper i øvrigt forskerne ved at tage skælprøver og mærke laksene inden genudsætning.

Laksefiskerne hjælper i øvrigt forskerne ved at tage skælprøver og mærke laksene inden genudsætning.

Endelig fri for dræberparasitten

Mere end 20 års kamp mod dræberparasitten er nu slut. I efteråret 2017 fik de lokale i Lærdalen deres gamle elv igen. De og hele laksenorge er lykkelige: Det er lykkedes at vinde over den dødelige trussel mod den unikke vilde laks i Lærdalselven. Langt over 100 millioner norske kroner er brugt på behandlingerne med først plantegiften rotenon, der slår alt liv ihjel i elven, og så til sidst den succesfulde behandling med aluminiumsulfat, der kun dræber lakseparasitten. Behandlingen er teknisk krævende, da pH-værdien hele tiden skal kontrolleres, og der skal doseres kontinuerligt og præcist i forhold til vandføringen, som går op og ned. Successen med aluminiumsulfat lover godt for behandlingen af Drammenselven og Driva, som er de sidste store, gyro-inficerede elve i Norge.

Desværre blev målrettet fiskeri efter laks lukket igen i 2021, og alle laks man fanger under havørredfiskeri skal genudsættes.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

GREJGUIDE: PANDELAMPER TIL NATFISKERI – OG ALT DERIMELLEM

Når man natfisker er en god pandelampe uundværlig. Her er det Jens Bursell med et par fine kystørred taget midt om natten.

En god pandelampe er helt essentiel på fisketuren – og selvfølgelig især, hvis der er tale om decideret natfiskeri. Her får du en lille miniguide

 

AF MARLENE BAK COHR

 

Næsten uanset hvilke former for fiskeri du dyrker, vil du få brug for en god pandelampe. Det gælder både, når du aftenfisker i dagslys, men skal hjem gennem skoven i mørke, når du dyrker decideret natfiskeri – eller hvis du som morgenfisker skal frem til vandet, inden det er blevet helt lyst.

Når du skal anskaffe dig en ny pandelampe, er der et par ting, som det er værd at være opmærksom på, når man vælger pandelampe til sit fiskeri.

Gå efter IPX4-certificering og rødt lys

Først og fremmest er det en fordel, hvis pandelampen kan tåle vand. Den behøver ikke nødvendigvis være vandtæt, men den skal gerne kunne stå imod regnbyger. I de fleste situationer vil en IPX4-certificering være alt rigeligt – medmindre den skal bruges til at dykke med.

Dernæst vil det også være hensigtsmæssigt at vælge en pandelampe, der tilbyder rødt lys. Det røde lys er genialt i mørke, da det gør, at man ikke mister sit nattesyn.

Lysstyrke og lumen på pandelamper til fiskeri

Slutteligt vil det også være fint at have øje for lysstyrken, der angives i lumen. Lysstyrken er selvfølgelig afgørende for, hvor langt og hvor kraftigt pandelampen kan lyse. Det vil være individuelt, hvor mange lumen der passer til ens behov, men i mange tilfælde vil en styrke i omegnen af 300 lumen dække langt de flestes behov.

Til det mere aktive fiskeri er pandelamper med en strop der går hen over toppen af hovedet at foretrække, da de sidder lidt bedre i bevægelse end dem, hvor der bare er et enkelt ”pandebånd hele vejen rundt”. Sidstnævnte er dog lettere og bedre til fx karpefiskeri, hvor ham har brug for at kunne sove med pandelampen om halsen, for at kunne komme hurtigt nok ud til stængerne, når der er hug. Her nytter det ikke noget at skulle bruge tid på at fumle rundt i mørket efter sin lygte. Til netop dette formål er den enkeltstroppede model bedst, da man kan sove med den om halsen og let få den på med en hånd på vej ud til stængerne eller under fighten.

I Friluftsland findes et bredt udvalg af pandelamper med forskellige funktioner og forskellig lysstyrke. Se et udvalg herunder, som vil egne sig perfekt til fisketuren.

 

Black Diamond Recolt 350 - set hos Friluftsland.

Black Diamond Revolt 350

Kompakt og praktisk pandelampe med genopladelige batterier. Lystyrken på 350 lumen gør den velegent til mange former for friluftsliv – heriblandt fisketure. Er IPX4-certificeret og har mulighed for rødt lys. Set hos Friluftsland til 499 kr.

 

Petzl Tikka

Petzl Tikka Headlamp

Let og alsidig pandelampe med tre forskellige intensitetsindstillinger, 300 lumen samt mulighed for rødt lys. Er IPX4-certificeret. Set hos Friluftsland til 269 kr.

 

Black DSiamond Spot 400 - set hos Friluftsland.

Black Diamond Spot 350 Headlamp

Rækkevidde på op til 85 meter samt en vandtæt konstruktion, gør denne pandelampe oplagt til fisketuren. Pandelampen har mange forskellige lysindstillinger samt mulighed for rødt lys.  Set hos Friluftsland til 349 kr.

 

Petzl Actik Core - set hos Friluftsland.

Petzl Actik Core Lamp

Lækker og kraftig pandelampe med 450 lumen. Den kan bruges både med genopladeligt batteri samt almindelige AAA-batterier. IPX4-godkendt og selvlysende detaljer, der gør den nem at finde i rygsækken. Også mulighed for rødt lys. Set hos Friluftsland til 539 kr.

 

Black DSiamond Spot 400 - set hos Friluftsland.

Black Diamond Spot 400 Headlamp

Alsidig, let og imponerende pandelampe med 400 lumen. Kan køre på enten genopladeligt batteri eller AAA-batterier. IPX8-certificeret og mulighed for rødt lys. Set hos Friluftsland til 349 kr.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

BC: CHINOOK PÅ FLUE

Forfatteren med en stor og stærk kongelaks taget på flue i den smukke Kitimat River. 

Er du til strømvand og smukke laks – eller holder du bare af at se masser af bagline? Hvis det er tilfældet, så skylder du dig selv en date med en frisk nystegen blank kongelaks, som er den vildeste fighter, du kan forestille dig. Tag med til B.C.

 

Af Jesper Lindquist Andersen

 

SKEENA RIVER: Jeg husker tydeligt den første fisk, der tager min chartreuse grønne intruder-flue. Stangen bliver klasket ned i vandoverfladen. Min korte løkke med løsline bliver strammet op i et kæmpe smæld på stangens klinge, og i samme brøkdel af et sekund brister mit 30 lbs. forfang, som var det sytråd.

Få minutter efter er jeg rigget op på ny og klar igen. Vi ser et parfisk rulle i overfladen i svinget nedstrøms den nakke, min flue svinger hen over. Godt hundrede meter længere nedstrøms  nakken, står min makker, og fisker en fin strømkant af, hvor det er helt tydeligt, at fiskene vil trække på indersiden.

 

Geddefeber

 

Jeg ser, at han strammer stangen op med fast fisk, som han efter et voldsomt udløb mister. Jeg når overhovedet ikke at fordøje, hvad der er sket, før min flue igen stopper. Jeg sætter den modhageløse enkeltkrog solidt i kæben på fisken, som med det samme svarer igen med et voldsomt og aggressivt udløb langt ind i baglinen.

Da der er cirka halvdelen af mine godt 250 meter backing tilbage på hjulet, får jeg endelig styr på fisken og kan først nu begynde en reel fight med den. Efter en lang fight, hvor jeg også har en lille smule at skulle have sagt, lander jeg turens første fisk – en utrolig smuk og knaldblank kongelaks med havlus på halen samt en nærmest frisk duft af saltvand. Der var ingen tvivl om, at disse fisk er helt friske og kommer direkte fra havet.

 

Man kan helt glemme tid og sted, når man står i disse omgivelser og svinger to-hånds kæppen ud over den smukke Skeena River. Det er dog kun, indtil linen strammes op!

Man kan helt glemme tid og sted, når man står i disse omgivelser og svinger to-hånds kæppen ud over den smukke Skeena River. Det er dog kun, indtil linen strammes op!

 

Skeena – det skal nok blive vildt

Jeg har booket to ugers fiskeri på Skeena River og de nærtliggende floder. Vi er en mindre gruppe afsted – og fisker to og to sammen med kyndig guidning fra Jerome og hans team. Jerome er oprindelig fra Holland, men flyttede til Canada for netop at kunne fiske så meget som muligt i de smukke floder, som landet byder på. Siden har han gjort fiskeriet til sin levevej, og har nu den mest charmerende lille lodge beliggende tæt på områdets bedste fiskevande.

Vi skal fiske på tre forskellige floder – den lille idylliske Kitimat River, den lidt større Copper River, som minder en hel del om Gaula i Norge, og så selvfølgelig den store Skeena River, som har nogle  af de aller største kongelaks i verden. På de små floder afffisker vi de forskellige pools ved at drifte ned med en gummibnåd, og på Skeena foregår transporten i lynhurtige jetboats. At have flere elve at fiske på, er noget, der optimerer fiskeriet væsentligt, og det er helt sikkert en nødvendighed for at opnå succes. Da vandstanden falder på grund af godt vejr, kan vi nemlig dagen efter flytte ud til et af de større vande, og opleve gode forhold der. Og – da der igen kommer lidt nedbør, kan vi med fordel flytte tilbage igen til de mindre vande, der så igen har god vandstand.

 

Meget smukkere bliver et nystegen muskelbundt ikke. Her er det Karsten, som slutter turen af med maner, og fanger en drøm af en fisk i sidste time.

Meget smukkere bliver et nystegen muskelbundt ikke. Her er det Karsten, som slutter turen af med maner, og fanger en drøm af en fisk i sidste time.

 

Mange af de stærke kongelaks mistes

Den første uge jeg fisker, har jeg en del flere hook ups, og mister flere fisk end jeg lander. Fiskene er helt vilde og i en liga for sig. De første par dage bliver vi fuldstændig revet rundt af de stærke fisk.

Når fisken hugger fluen i et sving, tager den så kontant og hårdt, at forfanget ofte brister – og det på trods af, at vi fisker med tippets i 0.55 – 0.65 mm med en brudstyrke på omkring de 20 kilo. Vi finder derfor hurtigt ud af, hvor meget en god bremse på hjulet betyder – samt ikke mindst vigtigheden af ikke at prøve at hjælpe til med at bremse hjulet med hænderne. Dette resulterede nemlig ofte i et ordentligt smæk over nallerne eller en mistet fisk. Det går så stærkt fra fiskene tager fluen, til de er langt ude i backingen, at man bliver nød til selv at opleve det for rigtig at forstå det.

Som dagene går, får vi dog mere og mere styr på fiskene, og således bliver landingsraten også forbedret markant. Jeg må bare indrømme, at disse fisk er så meget stærkere, end jeg har turde drømme om. Og det samme med den fight og oplevelse de giver en under kampen, der på ingen måde kan sammenlignes med nogen anden fisk i strømvand. Der er ingen tvivl om, at den fight en helt frisk kongelaks giver, når den kun har været i elven et par timer – den er helt unik, og jeg bytter gerne én nystegen med fem farvede kongelaks.

 

Her er guiderne i gang med at gøre klar til dagens floattrip ned over den legendariske Copper River. At drifte ned over den ene lækre pool efter den anden er noget, der kan tænde enhver laksefisker. Her møder vi sjældent andre fiskere, og vi kan standse på alle de forskellige lækr e pladser og pools - fiske dem igennem en gang eller to, for så ig en at fortsætte ned over i vores søgen på fisk.

Her er guiderne i gang med at gøre klar til dagens floattrip ned over den legendariske Copper River. At drifte ned over den ene lækre pool efter den anden er noget, der kan tænde enhver laksefisker. Her møder vi sjældent andre fiskere, og vi kan standse på alle de forskellige lækre pladser og pools – fiske dem igennem en gang eller to, for så ig en at fortsætte ned over i vores søgen på fisk.

 

Tidligt op efter kongelaksene

Fiskeriet foregår typisk fra tidlig morgen og frem, og der er et helt tydeligt et mønster i fiskeriet fra dag et af. Vi kan altid kæmpe os til et par tilbud dagen igennem i de forskellige pools vi fisker, når vi floater ned over elven. Og alle fisk vi fanger er helt friske fra havet. Men alt efter hvor langt oppe i systemet vi fisker, kan vi næsten sætte klokken efter højvandet ude i fjorden. Et vist antal timer efter højvande sker der nemlig det, at vi kan se fisk vise sig i overfladen, og så er det kun et spørgsmål om tid, før det store træk af fisk kommer forbi os, så vi efterfølgende er spændt op med helt friske fisk.

De nye fisk, som kommer trækkende direkte fra havet, har kun opholdt sig ganske få timer i elven, og det er tydeligt, at når de tager fluen – ja, så tænker de kun på en ting… havet! Om det er en fisk på 7 eller 17 kilo, så er der ikke én eneste fisk, der ikke tager mellem 50 og 150 meter backing i første udløb!

 

Det er ikke hver gang vi vinder over de stærke kongelaks. Grejet bliver presset maksimalt af de store fisk, og det er ekstremt vigtigt, at alt er i orden. Her en god solid stingerkrog, som ikke kunne holde en af de helt store fisk

Det er ikke hver gang vi vinder over de stærke kongelaks. Grejet bliver presset maksimalt af de store fisk, og det er ekstremt vigtigt, at alt er i orden. Her en god solid stingerkrog, som ikke kunne holde en af de helt store fisk.

 

Klar til kæmpe chinook

Når det store træk af fisk kommer forbi, så er det med at holde sig til. Vi oplever, hvad der føles som ganske få fisk, der kommer trækkende forbi den ene dag i en pool. Det resulterer i et par tilbud, samt et par landede fisk til to mand på en times tid, hvorefter alt føltes som stille igen, så der igen skal fiskes systematisk ned over et stræk for at finde en fisk eller to, som har stoppet op for en kortere tid på en plads.

Dagen efter kan vi opleve et enkelt træk af fisk, der til gengæld føles, som om det ikke får nogen ende. Særligt én periode giver mulighed for at danse med en god portion fisk. Den vildeste dag jeg oplever, er på Skeena River, hvor min makker og jeg har fat i hele 16 laks i en periode på kun fire timer. Den ene af disse fisk, husker både jeg og min makker Herluf tydeligt. Den var selvfølgelig som alle de andre fisk, konstant langt ude i baglinen. Herluf havde netop mistet to store fisk, men denne fisk ville bare nedstrøms, og vi måtte nu følge efter den. Det var en enestående oplevelse og en fight for livet, idet Herluf først lander fisken mange hundrede meter nede af elven. Og det på trods af, at fisken ”kun” var på cirka 10 kilo.

Unik natur i British Columbia

Naturen i British Columbia er enestående med store skove og snedækkede bjergtoppe. Dyrelivet byder dagligt på ørne, og med lidt held vil der også være chance for at se en grizzlybjørn eller to. Når vi med vores rafts driver ned over floderne og affisker de forskellige pools, møder vi sjældent andre fiskere på elven. De fleste andre, som dyrker det tidlige fiskeri efter de blanke kongelaks, det er lokale, der gør det på pladser, hvor der kan parkeres tæt ved elven. Der kommer først rigtig mange lokale lystfiskere ud på elven lidt senere hen på sommeren, hvor de store træk af de mindre laksetyper som sølvlaks, rødlaks og hundelaks for alvor indtager floderne i Nordamerika.

Vi fisker med andre ord i den skønneste vilde natur, hvor der er god plads til at udforske en masse pændende pladser. Det er et rigtig vildmarkseventyr på trods af, at vi hver aften returnerer til den hyggelige lodge, hvor kokken venter med god mad og et velfortjent glas vin, inden en god nats søvn, som gør os top klar til de næste dage oplevelser.

Fluegrejet til de store kongelaks

Jeg benytter fluestænger på 14-15 fod i # 9 og #10 – samt et godt rummeligt fluehjul med en stærk bremse og plads til 200-400 meter 50 lbs. bagline. Er man heldig at blive spændt op med en af de helt store kæmper på over 20 kilo på Skeena River – ja så er det vigtigt, at man kan nå hen og op i båden – og sætte efter fisken, inden der ikke er mere line på hjulet. Og ja – så sker det, som skete for mig, da jeg løb nedstrøms med en grov fisk, og under fighten pludselig ikke kunne komme længere på grund af et par væltede træer under egen bred. Fisken fortsatte ufortrødent i samme tempo uden at se sig tilbage, og da der kun var ganske få meter bagline tilbage på hjulet, var der kun et at gøre: Holde hårdt mod hårdt, og håbe på det bedste. Fisken vandt selvfølgelig denne fight, da forfanget bristede, men heldigvis fik jeg med nød og næppe reddet mit skydehoved i sidste sekund.

Kongelaks stiger sjældent til fluen, og derfor er det yderst vigtigt, at der fiskes tæt over bunden. Jeg bruger skagit hoved med 15 fods sinktip i T14 g T17 samt fluorocarbon tippet i minimum 30 lbs., hvilket svarer til cirka 0.50 mm. Fluerne er gerne belastede intruder og rørfluer i farverne, gul, grøn, chartreuse og blå. Er vandet grumset, kan en sort flue gøre en stor forskel.

Du kan helt sikkert også lave en tur til B.C. på egen hånd, men vil du være sikker på succes, og ikke gider at, stå side om side med 20 andre fiskere i hver pool – ja, så vil vi helt klart anbefale, at du undersøger mulighederne godt hjemmefra. En erfaren lokal guide med kendskab til området og de enkelte elve giver en kæmpe fordel og sparer dig for både tid samt uheldige situationer.

De guider jeg har fisket med via Jeromes Lodge, har alle været passionerede lystfiskere, som er på elven 6 ud af 7 dage sæsonen igennem, og med sådan en guide, så får du ikke større chance for succes.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

KRYSTALKUTLING NAPPER ÉT REJEÆG PÅ STR. 36 KROG

Krystalkutling er Marks Hemmingsens danske art nr 105!

Mark Hemmingsen er altid på jagt efter nye arter til arts-CV´et – og på hans sidste tur har målet været en krystalkutling!

 

AF MARK HEMMINGSEN

 

Vejret, som ellers havde været godt blæsende i nogle dage, blev med ét roligt, i den Østjyske havn, og afsted kom jeg… Jeg har i løbet af foråret haft et par ture til en Østjysk havn efter at havde skrevet lidt med Søren Johansen. Specielt én fiskeart, som Søren havde set ville jeg rigtig gerne have fat i – nemlig krystalkutling. Det er en fiskeart, som jeg aldrig selv havde set før, og egentligt ikke rigtigt forsøgt mig efter, da jeg forventede, at den levede på dybt vand, men, men, men…

 

Hvidovre Sport

 

Jeg havde som tidligere nævnt besøgt havnen nogle gange og ingenting spottet i vandet. Så håbet om at se krystalkutlinger, var nærmest ikke til at finde frem. Dog skulle fiskeriet i nat blive helt og aldeles anderledes fra de øvrige fisketure til havnen. For det første var der helt vindstille i den del af havnen, hvor jeg skulle fiske, og der var rigeligt med dyreplankton i vandet. Jeg fandt hurtigt et sted, hvor jeg kunne sætte min lampe til at lyse, for at samle de store mængder af dyreplankton. Til min store overraskelse, kunne jeg efter kun små 5 minutter spotte den første krystalkutling komme op fra havnens dybe vand.

 

Mark Hemmingsen med sin fine krystalkutling

Den første krystalkutling

Hurtigt og målrettet svømmede den mod den lille sværm af dyreplankton, som havde samlet sig i overfladen ved min lyskegle. Yes, endelig havde jeg spottet den første krystalkutling, så nu kunne jeg begynde at overveje opstarte fiskeriet. Først skulle jeg dog skaffe noget frisk agn, og jeg har læst fra vores norske venner at rejeæg, kan bruges. Derfor søgte jeg hurtigt hen til et sted i havnen, hvor jeg vidste, at jeg nemt kunne fange rejer, men kunne jeg mon finde en reje med æg? Tjo, heldet var på min side og den første reje jeg ser i vandet, var tydeligt med æg. Herfra var det bare at komme tilbage til stedet, hvor jeg havde spottet den første krystalkutling. Den mindste tanagokrog i min fisketaske blev fundet frem.

Disse tanagokroge, har jeg egentligt ikke rigtigt vidst, hvad jeg skulle bruge til, da de nærmest ingen krogspids har, men, nu var det nu. Nede ved spottet fik jeg nu agnet et enkelt rejeæg på den lille tanagokrog, hvilket i sig selv var noget af en mission, men efter nogle forsøg lykkedes det faktisk. Lampen blev holdt med den ene hånd og fiskestangen i den anden hånd. Og nu var det ellers bare at vente på at krystalkutlingerne indfandt sig. Igen gik der ikke lang tid, inden den første krystalkutling viste sig i lyskegle, og herefter dukkede der flere og flere op – indtil en mindre gruppe på en ca. 10 stykker jagtede dyreplankton i overfladen i lyskeglen.

Det var tydeligt, at de tog føde til sig, og at deres rytme var at lave nogle hurtige ryk igennem mængden af dyreplankton og nuppe en masse dyreplankton. Indimellem holdt de nogle små pauser.

 

Det er ikke let at fotografere en 3 cm lang gennemsigtig fisk om natten!

Det er ikke let at fotografere en 3 cm lang gennemsigtig fisk om natten!

 

Målrettet fiskeri efter den største krystalkutling

Til at starte med udvalgte jeg de største eksemplarer, som var mellem 3-4 cm, da det var mest realistisk at kunne få dem på krogen, men det var ikke nemt, da de fleste kun var omtrent 2 cm. Jeg så 2-3 stykker, som var lidt større end de øvrige, og alt fiskeriet koncentrerede sig nu omkring disse. Først forsøgte jeg at fiske i deres ruter, hvor de hurtigt rykkede frem og nuppede dyreplankton, men det blev hurtigt klart for mig, at de var meget uforudsigelige, og derfor sluttede jeg af med at koncentrere min energi omkring de tidspunkter, hvor krystalkutlingerne stoppede kortvarigt op. Her præsenterede jeg så rejeægget tæt på kutlingens hoved.

 Der skulle dog gå en timens fiskeri efter disse større krystalkutlinger, før en af dem endeligt huggede ud efter det lille rejeæg på tanagokrogen. Yes! Med rystende hænder fik jeg fisken op over havnekanten og sikkert op i min hånd. En relativt stor krystalkutling, med en rimelig stor mund kontra resten af dens krop. På målebåndet blev fisken målt til 3,3 cm, og den er dermed også en af de mindste fisk, jeg til dags dato har fanget.

Næste mission blev at få taget nogle gode billeder af fisken, men det er selv sagt svært at få taget nogle gode billede af en gennemsigtig fisk på 3,3 cm midt om natten. Men efter en del besvær lykkedes det mig at få taget et par nogenlunde fotos af fisken. Herfra valgte jeg af fiske lidt videre, men resten af natten forløb uden yderligere resultater.

Krystalkutling blev min fiskeart nr. 105 fanget i Danmark, og nu holder jeg en lille pause fra fiskeriet, indtil om små 14 dage, hvor jeg får fint besøg af én af vores norske artsfiskevenner.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

SOL & SOMMER: FAMILIEFERIE PÅ SYDLANGELAND

Efter en god grillpølse i sommerhuset kunne knægten lige overtales til et par timer på kysten. Mange steder på Langeland, kommer torskene helt ind under land, når mørket sænkes sig. Det er sjældent kæmpe fisk, men der er en god chance for fine spisefisk.

Hvis næste generation af lystfiskere skal præsenteres for lystfiskeriets glæder med sikker succes, så er det måske en god idé at prøve at holde lidt sommerferie herhjemme. Følg med til Langeland.

 

Af Jesper Lindquist Andersen

 

EN GOD DANSK SOMMERFERIE med tid til at nyde familien og fiskeriet – hvad mere kan man ønske sig? Til netop dette formål er Sydlangeland et oplagt valg, og på den lange ø er der muligheder nok. For et par somre siden tilbragte vores lille familie et par uger i sommerhus på den sydlige del af øen. Båden var spændt efter bilen, og der var pakket grej til enhver tænkelig situation. Der var nemlig dømt fiskeferie! Vi tog det dog helt stille og roligt, så der også var masser af tid til hygge i sommerhuset, og turene var blot på 2-4 timer, så børnene også kunne være med uden at køre træt i det. Men – det blev dog også til lidt længere ture. Undervejs fiskede vi lidt af det hele i et afslappende tempo, så både store og små kunne være med – og endte ud med at fange både torsk, slethvar, skrubbe, rødspætte, tunge, ising, fjæsing, hornfisk, makrel, sild og havørred – samt Ulk, Ålekvabbe, Lubbe og Sej, som bifangster på bundsnøren.

 

Daiwa Open 2025

 

Kystfiskeri med familien

Her er der muligheder for alle aldre og niveau´er. Vi startede ud med lidt aftenfiskeri i de sidste lyser timer – for om aftenen kommer fisk som havørred og torsk helt tæt ind under land og kan nemt nås med et mindre kystblink eller en wobler. Prøv gerne mørke farver på dine blink og woblere, da disse ses bedst op i mod den relativt lyse aften og nattehimmel. En lille aftentur er en oplagt mulighed til lige at slutte dagen godt af på efter en god gang grillmad på terrassen. I dagens sidste lys er der gode muligheder for både torsk, hornfisk og havørreder. Og hvis der fiskes et stræk med dybt vand tæt ind under kysten, øges chancerne. Er der klintekyster, så er der ofte også dybt vand. Ristinge, Guldstav og Pågø er et par gode bud sådanne pladser. Også hvis du er til en tidlig morgentur, inden resten af huset vågner, er det svært ikke at nyde den første time eller to sammen med en flot solopgang, inden der svinges forbi bageren og bringes friskbagt morgenbrød med hjem til den øvrige familie.

Dagen igennem er det oplagt at forsøge sig efter hornfisk, som på denne årstid ikke optræder i så stort et antal som i maj, men de kan ofte findes de fleste steder langs kysten. Her er der ikke noget, der slår den oplevelse det er for et barn at kigge på et bobleflåd, der forsvinder under overfladen, når en hornfisk eller en havørred tager den lille sildestrimmel, som dingler under flådet. Fiskeriet er ikke krævende, og her kan selv de helt små være med, mens den øvrige del af familien samtidig kan nyde en god strand tur, hvor man på få øjeblikke med et net kan samle råmaterialerne til dampede blåmuslinger, friskpillede rejer og krabbesuppe over bålet senere på aftenen.

 

En dejlig sommeraften på den sydlige spids af Langeland er en oplagt destination til et sats efter havørred i dagens sidste timer. På billedet ses Keldsnor Fyr, men faktisk er der kilometervis af lækkert havørredvand hele vejen over til Bagenkop med Gulstav/Dovs Klint som nok det mest populære spot.

En dejlig sommeraften på den sydlige spids af Langeland er en oplagt destination til et sats efter havørred i dagens sidste timer. På billedet ses Keldsnor Fyr, men
faktisk er der kilometervis af lækkert havørredvand hele vejen over til Bagenkop med Gulstav/Dovs Klint som nok det mest populære spot.

Tag familien med på bådfiskeri

Har du ikke selv båden med på ferie, er der masser af muligheder for at leje en mindre båd billigt. Eksempelvis koster det ofte under 2.000 kroner for en jolle med motor i en hel uge, men det er selvfølgelig også muligt at leje både på dagsbasis. De to førende udlejningsfirmaer på Sydlangeland er Haus und Boot og Torben Hansen Ferie. Du finder både priser og bådtyper på deres hjemmesider. Der er både mulighed for at sætte båden i på den gratis rampe ved Bukkemose eller direkte fra havnen i Bagenkop og Spodsbjerg. Her findes der også fine slæbesteder og begge firmaer, har udlejningsbåde liggende klar. Har du egen båd med, er der også en mindre havn ved Ristinge, hvis det indre farvand skal have et forsøg. Er du i tvivl om, hvor du skal starte dit fiskeri ud, når du lander på Langeland, så kan en tur op til den lokale grejbutik være en god ide. Her kommer der nemlig hele tiden friske meldinger ind, og de er ikke bange for at dele ud af de gode pladser til alle.

 

Har man mulighed for at tage ud i båd, bliver det ofte godt belønnet. Sommeren igennem kan du finde makreller over det lidt dybere vand, og senere på sommeren kommer de også helt kystnært.

Har man mulighed for at tage ud i båd, bliver det ofte godt belønnet. Sommeren igennem kan du finde makreller over det lidt dybere vand, og senere på sommeren kommer de også helt kystnært.

Fiskeri med dybt vand under kølen

Mellem Bagenkop OG Spodsbjerg rammer du på hele strækket hurtigt dybere vand, og der er mange muligheder for forskelligt fiskeri. Sejlrenden i Langelandsbæltet nås relativt nemt inden for kort sejllads, og her har du rigtig gode muligheder for at fange gode torsk sommeren igennem. Strømmen kan være relativ kraftig, men ofte er minde pirke fra 60-250 gram ofte rigeligt til at holde bunden. Herude ved sejlrenden, hvor dybden er 15-25 meter, er der – udover godt med torsk, også mange makreller hele sommeren. Dem finder du bedst ved at lade dig drive med strømmen og kastefiske med et blink – eller blot drive afsted med enmindre pirk. Pirken monteres på et makrelforfang, hvorved chancerne for at fange en god portion fine makreller til rygeovnen øges markant. Makrellerne er ofte sjove for hele familien, da der sker lidt hele tiden, og ofte er makrellerne i hus på en formiddags fiskeri. PÅ 4-10 METERS DYBDE finder du nok det mest sikre fiskeri, som Langeland har at byde på – nemlig fiskeriet med bundsnøre de flade, der er helt unikt. Her kan alle være med uanset niveau og grej, og det er et fiskeri, som også nemt fanger de mindste i familien – dels fordi det er et hyggeligt fiskeri, men også fordi, at der senere på dagen meget tit er friskstegte fiskefileter på menuen…

 

Lidt kastefiskeri på et lille rev eller en af de mange fine pynter langs revlekysten giver gode chancer for havørred - også midt på dagen i høj sol.

Lidt kastefiskeri på et lille rev eller en af de mange fine pynter langs revlekysten giver gode chancer for havørred – også midt på dagen i høj sol.

 

På Sydlangeland er der flere mindre grejbutikker, som har det mest nødvendige fiskegrej – samt ikke mindst salg af orm til de flade. Den bedste måde at finde de flade på, er ved at drive afsted enten for drivanker ved hård strøm eller helt uden, hvis strømmen er moderat. På denne måde finder man hurtigt et område, der holder fisk. Driv så over området gentagende gange, indtil fiskeriet igen ebber ud. Herefter driver man videre til et nyt spot. Ofte finder du fiskene på bestemte vanddybder, og dette kan variere fra den ene dag til den anden. Så hvis du har godt fiskeri på 8 meters dybde, kan det sjældent betale sig at prøve at rode rundt inde på 3-5 meters dybde. Her spiller vandtemperaturen og strømmen ind, om de skal findes det ene eller det andet sted. Dagen efter kan det være, at de skal findes i et helt andet område over andre vanddybder, så her gælder det om at søge rundt for at finde det gode fiskeri. Men man kommer sjældent i land uden at have fladfisk med ind.

 

Når der fiskes med bundforfang efter de flade, kan det gå rigtig stærkt, når først fiskene er lokaliseret. Ofte er der ikke kun en enkelt på af gan - gen, nej tit fanger vi faktisk både 2 og 3.

Når der fiskes med bundforfang efter de flade, kan det gå rigtig stærkt, når først fiskene er lokaliseret. Ofte er der ikke kun en enkelt på af gangen, nej tit fanger vi faktisk både 2 og 3.

Fiskeri efter hornfisk

Hornfisk er altid en sjov og udfordrende fisk for børn, så prøv at trække rundt med et blink efter båden med lav fart på vand dybder mellem 2 og 5 meter. Har du en stangholder, kan stangen placeres heri, imens du sejler stille rundt. Og er der ro i båden, til at stangen kan holdes i hånden, mærkes huggene fra hornfiskene tydeligt og intenst igennem hele kroppen, hvilket sætter spor for livet i de små lystfiskerhjerter. Skal der satses på en havørred, må der ofte mere tålmodighed til. Her kan man også dyrke et fiskeri som beskrevet ovenfor med et blink trækkende efter båden, men dog gerne over 2-3 meters dybde. En anden god model til at lokke havørreden til hug, er at sejle rundt til de forskellige små pynter på kysten. Sluk motoren og driv hen forbi, mens der kastes ind over det lavere vand med et blink eller en wobler. Det hænder jo, at den danske sommer ikke altid vil, som vi gerne vil. Så – er der for meget vind, er der jo heldigvis alternativer, da Langeland jo er en ø. Du kan altid finde en god fiskeplads med en gunstig vind, hvis du fisker fra kysten, og da øen jo ikke er ret bred, kan der nemt og på kort tid køres rundt mellem de forskellige pladser. Også Put and Take søer kan du finde på den sydlige del af Langeland. Disse søer er jo et super alternativ til en kortere tur eller hvis vinden driller. I disse søer, er der ofte gode chancer for at få lidt fisk på tasken.

 

Når ungerne skal sove, er det tit, at de på ingen måde har tænkt sig at lægge sig til at sove: Godt så, hop i tøjet...og kom med på en lille gåtur med til stranden. En halv time senere er der succes i form af en fin havørred. Så bliver det ikke meget bedre, at holde ferie med familien!

Når ungerne skal sove, er det tit, at de på ingen måde har tænkt sig at lægge sig til at sove: Godt så, hop i tøjet…og kom med på en lille gåtur med til stranden.
En halv time senere er der succes i form af en fin havørred. Så bliver det ikke meget bedre, at holde ferie med familien!

Overnatning for lystfiskere på Langeland

På Langeland er der mange overnatningsmuligheder, alt efter hvad der ønskes og til enhver pengepung. Sommerhuse findes i alle størrelser og prisklasser, og der findes større eller mindre områder med sommerhuse øen rundt. Jeg vil påstå, at der på Langeland, nok findes flere sommerhuse end helårshuse, så der er muligheder nok. Et sommerhus giver optimale forhold for at nyde ferien og slappe maksimalt af ugen igennem. Der er et utal af udbydere, når der snakkes sommerhusudlejning. Så her er google nok din bedste ven. Campingpladser findes der kun få af, men de er jo et godt alternativ, hvis der skal være mere underholdning for børnene med minigolf og andre aktiviteter. Den sidste mulighed er at bo i et af de charmerende shelters ved enten Gulstav eller Ristinge. Her er ikke meget luksus, men til gengæld tid til nærvær og hygge i den frie natur. Og det er til meget små priser, hvor alle kan være med. Vær dog opmærksom på, at det flere steder kun er muligt at booke overnatning i disse shelters to dage i træk. Men så er det jo bare oplagt at drage videre til de næste plads i dette smukke fiskeparadis.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.

 

Tradera

 

Tager man båden en tur ud i sejlrenden, er der rigtig fine muligheder for flotte torsk, og der fanges hver sommer rigtig fine måler e også.

Tager man båden en tur ud i sejlrenden, er der rigtig fine muligheder for flotte torsk, og der fanges hver sommer rigtig fine målere også.

 

De stærke makreller er på det rette grej utrolige fightere, som virkelig giverr de unge nogle fantastiske oplevelser både ved vandet og efterfølgende i køkkenet.

De stærke makreller er på det rette grej utrolige fightere, som virkelig giverr de unge nogle fantastiske oplevelser både ved vandet og efterfølgende i køkkenet.

drømmerejse iFish Travel

BÆKØRRED: MAJFLUER I TITUSINDVIS

Denne hunfisk på 51 centimeter stod helt inde under bredvegetationen og tog de majfluer der af vinden blev blæst mod den ene brev.

Majfluefiskeriet er højdepunktet på sæsonen for de fleste danske tørfluefiskere – og det lige nu i slutningen af maj og starten af juni, at det sker. Følg med Chiel Robben til åen, når de store bækørreder kommer frem fra deres skjul.

 

Tekst og fotos: Chiel Robben

 

PÅ INTET ANDET TIDSPUNKT af året viser den danske natur sig fra så en storslået side, som når majfluerne sværmer. Titusindvis af insekter danser i luften over åen, og vingerne funkler i aftenlyset fra solens skær. Hannerne danser deres karakteristiske dans. Først flyver han lodret opad i adskillige meter for derefter langsomt at lade sig dale ned. Denne forførende dans gentages i timevis, når de prøver at finde sig en mage. I græsset sidder hunnerne. En hun letter fra det græsstrå, hvor hun netop har forvandlet sig fra et lettere klodset dun til en pragtfuld spinner.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Vingerne er blevet glasklare med sorte vener. Hun når ikke at flyve længe før adskillige hanner får øje på hende. De styrter mod hende og prøver at gribe fat i hende med deres lange forben. Kun en enkelt han, den stærkeste eller den mest heldige, får omsider vristet de konkurrerende hanner væk fra hende. Selvom parringen blot varer få sekunder er det nok til at sikre den næste generation og artens overlevelse. Hannen, som er udmattet efter parringen, daler mod åens overflade. Hunnen flyver opstrøms for at lægge sine æg i åen, hvorefter også hun har fuldendt livets cyklus. Udmattet lader hun sig drive på overfladen ned ad åen.

Denne historie gentages tusindvis af gange, og hen på aftenen er næsten hele åens overflade dækket af døde majfluer. Under overfladen har bækørreden for længst opdaget dette, og i det faldende lys tør den stille sig ud i åen for at spise løs af de mange godbidder i overfladen. I et ganske roligt tempo kan fisken plukke præcis de insekter, der kommer drivende. Men – bækørreden bliver magelig, og der er noget oppe på landjorden den ikke har opdaget…

 

Forfatteren sniger sig ind på en ringende fisk. Den afgræssede eng giver ringe skjul, så derfor vades der forsigtigt langs bredden.

Forfatteren sniger sig ind på en ringende fisk. Den afgræssede eng giver ringe skjul, så derfor vades der forsigtigt langs bredden.

 

En aften i majfluernes paradis

Det er en skøn aften, hvor jeg endnu en gang befinder mig ved åen. Solen hænger lavt i himmelhvælvingen, og fuglene kvidrer. Ikke en vind rører sig. Det er perfekte forhold til tørfluefiskeri, tænker jeg for mig selv. Med mig har jeg min trofaste glasfiber stang på otte fod med en dobbelttaperet klasse 5 line spolet på hjulet. For enden af forfanget sidder en spinnerimitation, som jeg selv har bundet. Bagkroppen er af skum, og vingerne er dannet af to hanehackler, der er tvunget ud til hver side. Det er blot en impressionistisk udgave af den ægte vare, men jeg håber på, at netop denne flue kan narre bækørreden.

Selvom majfluerne sværmer i hobetal, virker åen underligt stille denne aften. Der er umiddelbart ingen fisk at se, så jeg bevæger mig langsomt opstrøms. Et par sving længere opstrøms ser jeg en fisk ringe. Jeg venter på den et kvarters tid, men den viser sig ikke igen. Det er underligt, tænker jeg. Måske er fiskene allerede blevet mætte oven på det ædegilde, som den forgangne uges klækninger har medført.

 

Ephemera Danica er det latinske navn for majfluen og de fleste tørflue fiskere vil nok være enige i, at det er et af de smukkeste insekter i den danske natur.

Ephemera Danica er det latinske navn for majfluen og de fleste tørflue fiskere vil nok være enige i, at det er et af de smukkeste insekter i den danske natur.

 

Bækørred i tusmørket

Duggen er faldet, og mine waders er blevet våde af at traske rundt i det høje græs. Der er ikke længe til solnedgang, og lyset begynder at svinde. Jeg tager mine polariserede briller af, da de ikke længere er til megen nytte. Pludselig ser jeg en forstyrrelse i overfladen godt hundrede meter opstrøms.

Det er svært at se, om det var en ringende fisk eller ej, men idet jeg kommer nærmere, er jeg ikke i tvivl. Med de mest delikate bevægelser tager fisken konstant tørfluer i overfladen, og da jeg ser snuden på fisken, er jeg ikke i tvivl om, at det er en god fisk! Fisken bevæger sig langsomt opstrøms, mens den med jævne mellemrum ringer. Der kommer så mange døde majfluer – eller spent spinners, som de også kaldes – drivende, at fisken en gang imellem ringer to gange lige efter hinanden med få centimeters mellemrum. Selvom fisken tilsyneladende har mistet alle sine hæmninger prøver jeg at holde hovedet koldt. Det er vigtigt ikke at være overilet og kaste fluen direkte ud til fisken.

Belært af tidligere erfaringer ved jeg, at store fisk som denne kan have en cyklisk fødesøgning, og måske vender den om for at tage samme tur opstrøms igen. Jeg sætter mig derfor i skjul mellem græsset for at lære fisken at kende. Da den når omkring tyve meter opstrøms mig stopper ringene. Fem minutter senere begynder fisken at tage insekter på overfladen igen, men denne gang tyve meter nedstrøms mig.

 

En gudeskøn hanfisk på 59 centimeter som sluprede spent spinners i sig hele aftenen.

                                     En gudeskøn hanfisk på 59 centimeter som sluprede spent spinners i sig hele aftenen.

 

En drømmebækørred

Jeg skjuler mig, så godt jeg kan. Fisken kommer tættere og tættere på, mens den æder løs af de mange majfluer. Pludselig ser jeg en stor skygge i åen foran mig. Denne bækørred er enorm! Idet fisken bevæger sig opstrøms, gør jeg klar til at kaste. Jeg løsner fluen fra krogholderen, tager løsline af hjulpet og begynde at kaste. Fluen lander heldigvis perfekt, cirka en meter foran fisken, men i stedet tager bækørreden et naturligt insekt bare tredive centimeter fra min flue. Øv, tænker jeg. Hurtigt tager jeg et kast til, men denne gang lander min flue for langt fra fisken, og jeg må vente til ørredens næste cyklus.

Fisken kommer forbi mig igen, og endnu en gang ignorer den min flue. – Hvorfor skulle den dog også tage min imitation, når der kommer tusindvis af naturlige insekter drivende, tænker jeg. Det er ved at blive så mørkt, at det er svært at se fluen. I min desperation for at miste muligheden for at fange denne fisk til nattens mørke, beslutter jeg mig for at følge efter fisken. Det er en risikabel strategi, da jeg let vil kunne komme til at skræmme den. Med en forholdsvis kort linemængde kan jeg gå opstrøms, uden at jeg bliver viklet alt for meget ind i bredvegation, og efter utallige kast sker der noget underligt. Fisken tager først et naturligt insekt, derefter et anden og endeligt et tredie hurtigt efter hinanden. Hvor er min tørflue, slår det mig pludselig! Instinktivt giver jeg modhug, og åen forvandles til et kaotisk skumsprøjt da den store bækørred finder ud af, at den er blevet bedraget. Selv er jeg i lige så stort et chok! Det føles næsten uvirkeligt, at jeg efter alle disse forsøg endeligt har kroget fisken, og jeg skynder mig at spole løslinen på hjulet. Jeg hopper i åen for at kunne styre fisken bedst muligt under fighten – og til alt held lykkes det mig at kane den i nettet efter en forholdsvis ukompliceret fight. Det er en gudeskøn hanfisk på 59 centimer og 2,3 kilo med de skønneste røde prikker og et kæmpe kæbeparti. Den perfekte afslutning på årets majfluesæson!

Skumkroppe har et ry for at kroge dårligt, men det kan der kompenseres for ved at bruge en større krog med en tynd wire. Her en størrelse 10 af typen der normalt bruges til tjekkiske nymfer.

Skumkroppe har et ry for at kroge dårligt, men det kan der kompenseres for ved at bruge en større krog med en tynd wire. Her en størrelse 10 af typen der normalt bruges til tjekkiske nymfer.

 

Majfluefiskeriet efter bækørred er en fantastisk oplevelse

Lige siden jeg som juniormedlem i den lokale sportsfiskerforening blev introduceret for majfluefiskeriet, har det haft en speciel plads i mit hjerte. Det var i starten af det nye årtusinde, og når jeg husker tilbage er det som om, at der var stallinger i hobevis, der tog majfluer hver dag hele sommeren. Sådan var det nok ikke helt, og minderne er sansynligvis en romantiseret udgave af virkeligheden, men ikke desto mindre er majfluesæsonen her godt to årtier senere stadig en magisk oplevelse. I takt med man skaber sig erfaringer løbet af årene synes jeg at kunne genkende tre, næsten særskilte, faser i løbet af de to til tre uger majfluesæsonen står på.

Majfluernes udvikling

Det hele begynder med de første og mere sparsomme klækninger. Her er fiskene endnu meget forsigtige, og fiskeriet er egentlig ikke bedre, end når de mindre døgnfluarter klækker. Ofte vil man endda erfare, at ingen fisk rører ved majfluerne de første mange timer, indtil de langsomt begynder at få smag for dem. Den anden fase begynder nogle dage senere. I takt med det voksende antal insekter, der klækker, får ørrederne og stallingerne stadig større smag for dem. På de rigtige dage kan fiskeriet udvikle sig til et sandt bonanzafiskeri med ringende fisk i hele åen, der villigt tager fluen så længe den er nogenlunde præsenteret. Det er dette fænomen, der af englænderne refereres til som “Duffers Fortnight”. Den sidste – og for mange tørfluefiskere mest frustrerende fase, er når der godt inde i sæsonen er så ekstremt mange insekter på vandet. Fiskene kan nemlig blive uhyre selektive – især under spinnerfaldet om aftenen – og mange fisk er måske også blevet mætte. Der er således ikke så mange ringende fisk som tidligere, og når man finder en aktiv fisk, kan tålmodigheden blive sat på prøve, når man i timevis kan kaste til den samme fisk, der ignorerer alle ens tørfluemønstre. Det er dog også på denne tid, hvor nogle er åens største fisk er fremme, så med en vis portion held, kan man virkelig blive overrasket, når den store bækørred pludselig tager din flue!

 

Daiwa Open 2025
drømmerejse iFish Travel

SPANIEN: IBERISKE BARBER PÅ TØRFLUE

Jan Larsen med en smuk iberisk barbe taget på tørflue.

Europas største barbeart – den store iberiske barbe – Luciobarbus comizo – er en fantastisk smuk fisk, der kan blive helt op til over tyve kilo. Som navnet antyder findes den udelukkende på den Iberiske Halvø – i Spanien og Portugal. Normalt bliver den fanget på traditionelt medefiskeri med bundgrej, men Jan Larsen har været sydpå for at prøve kræfter med de flotte barber på tørfluegrejet.

AF JAN LARSEN

COMIZO PÅ TØRFLUE… Man skal se det, før man tror på det! Jeg kontaktede derfor min ven Luis Meana, som er en af Spaniens mest passionerede tørfluefiskere. Han er kendt som journalist og forfatter til adskillige bøger, der beskriver hans unikke flueteknikker. Hans sidste bog er ”Dry fly Obssesion”.

Hans besked til mig var kort fattet:  I insist you come Jan! Godt så. Turen gik hermed mod den Iberiske halvø, hvor jeg skulle prøve kræfter med de flotte iberiske barber på tørfluegrejet.

Den iberiske barbe lever i flere af de vestvendte iberiske floder som fx Tajo, Guadiana og Guadelqvivir. Der, hvor vi skulle fiske, var i søen Esparragosa de Lares, som er en del af Guadiana-systemet. I søen findes også hybrider mellem barbearterne samt almindelige skælkarper, og fiskeriet er det ypperste sightfishing, der foregår enten fra bred eller båd. I båd sejles der langs kanterne med el-motor med dyb koncentration hele tiden for at spotte fiskene.

 

Det meste af tørfluefiskeriet efter iberisk barbe fopregik fra en båd som denne.

Det meste af tørfluefiskeriet efter iberisk barbe foregik fra en båd som denne.

100 % koncentration på barberne

Guiden hvisker …….  attention, attention attention! Man er ikke kun 100% fokuseret, men 200 % på. Alt er gjort klart til kast med linen og enhåndsfluekæppen. Pludselig ser jeg en barbe, og fluen sendes afsted maksimalt 10 centimeter foran fisken. Den skal lægges helt præcist ellers bliver den skræmt med det samme, men til gengæld er belønningen stor, hvis det lykkes i første kast.

Der sker en mega eksplosion i overfladen, hvorefter barben tager et voldsomt udløb, og fighten tager 10 – 15 minutter med fuld flex på klingen.

Indimellem, når vi fisker til en ny fisk, hvisker guiden ”rapid”, og med det mener han, at barben er i fuld speed på vej væk fra bredden mod midten af søen. Og så følger man den bare hele vejen, hvorefter guiden igen hvisker …wait …wait ..wait….. CAST !!!!!!! Barben snupper fluen og er kroget! Man løfter stangen, mens man tænker – HOLD KÆFT HVOR VILDT !

Iberisk barbe: ”Ferskvandsbonefish på tørflue”

Nu er al skepsis fuldstændig forsvundet, og man tror på det. Franskmanden og de to gutter fra England jeg fisker med udtaler senere ved middagen:  – Jan, this is not a joke – this is like flyfishing for bonefish – with the dryfly… Sommetider kan barberne dog være svære, men så bliver der fisket på almindelige karper, som også tager tørfluen. De er dog vanskeligere, men er både sjove og hårdtfightende sidegevinster.

De fleste af barberne og karperne vejer i spektret 1-5 kg. Det er varmt – meget varmt. Men på trods Spaniens høje dagstemperaturer, har turen fantastisk – samt enormt lærerig.

Grejet er en #5 enhånds fluestang med tørflueline og forfang af 0.18-0.22 mm. Fluerne er græshopper imitationer, som du også kan se på fotoet.               

 

Geddefeber
         

 

De stærke iberiske barber lod sig overliste af skumfluer som disse fisket på overfladen.

De stærke iberiske barber lod sig overliste af skumfluer som disse fisket på overfladen.

drømmerejse iFish Travel