Denne hunfisk på 51 centimeter stod helt inde under bredvegetationen og tog de majfluer der af vinden blev blæst mod den ene brev.

Majfluefiskeriet er højdepunktet på sæsonen for de fleste danske tørfluefiskere – og det lige nu i slutningen af maj og starten af juni, at det sker. Følg med Chiel Robben til åen, når de store bækørreder kommer frem fra deres skjul.

 

Tekst og fotos: Chiel Robben

 

PÅ INTET ANDET TIDSPUNKT af året viser den danske natur sig fra så en storslået side, som når majfluerne sværmer. Titusindvis af insekter danser i luften over åen, og vingerne funkler i aftenlyset fra solens skær. Hannerne danser deres karakteristiske dans. Først flyver han lodret opad i adskillige meter for derefter langsomt at lade sig dale ned. Denne forførende dans gentages i timevis, når de prøver at finde sig en mage. I græsset sidder hunnerne. En hun letter fra det græsstrå, hvor hun netop har forvandlet sig fra et lettere klodset dun til en pragtfuld spinner.

 

Friluftsland sommer

 

Vingerne er blevet glasklare med sorte vener. Hun når ikke at flyve længe før adskillige hanner får øje på hende. De styrter mod hende og prøver at gribe fat i hende med deres lange forben. Kun en enkelt han, den stærkeste eller den mest heldige, får omsider vristet de konkurrerende hanner væk fra hende. Selvom parringen blot varer få sekunder er det nok til at sikre den næste generation og artens overlevelse. Hannen, som er udmattet efter parringen, daler mod åens overflade. Hunnen flyver opstrøms for at lægge sine æg i åen, hvorefter også hun har fuldendt livets cyklus. Udmattet lader hun sig drive på overfladen ned ad åen.

Denne historie gentages tusindvis af gange, og hen på aftenen er næsten hele åens overflade dækket af døde majfluer. Under overfladen har bækørreden for længst opdaget dette, og i det faldende lys tør den stille sig ud i åen for at spise løs af de mange godbidder i overfladen. I et ganske roligt tempo kan fisken plukke præcis de insekter, der kommer drivende. Men – bækørreden bliver magelig, og der er noget oppe på landjorden den ikke har opdaget…

 

Forfatteren sniger sig ind på en ringende fisk. Den afgræssede eng giver ringe skjul, så derfor vades der forsigtigt langs bredden.

Forfatteren sniger sig ind på en ringende fisk. Den afgræssede eng giver ringe skjul, så derfor vades der forsigtigt langs bredden.

 

En aften i majfluernes paradis

Det er en skøn aften, hvor jeg endnu en gang befinder mig ved åen. Solen hænger lavt i himmelhvælvingen, og fuglene kvidrer. Ikke en vind rører sig. Det er perfekte forhold til tørfluefiskeri, tænker jeg for mig selv. Med mig har jeg min trofaste glasfiber stang på otte fod med en dobbelttaperet klasse 5 line spolet på hjulet. For enden af forfanget sidder en spinnerimitation, som jeg selv har bundet. Bagkroppen er af skum, og vingerne er dannet af to hanehackler, der er tvunget ud til hver side. Det er blot en impressionistisk udgave af den ægte vare, men jeg håber på, at netop denne flue kan narre bækørreden.

Selvom majfluerne sværmer i hobetal, virker åen underligt stille denne aften. Der er umiddelbart ingen fisk at se, så jeg bevæger mig langsomt opstrøms. Et par sving længere opstrøms ser jeg en fisk ringe. Jeg venter på den et kvarters tid, men den viser sig ikke igen. Det er underligt, tænker jeg. Måske er fiskene allerede blevet mætte oven på det ædegilde, som den forgangne uges klækninger har medført.

 

Ephemera Danica er det latinske navn for majfluen og de fleste tørflue fiskere vil nok være enige i, at det er et af de smukkeste insekter i den danske natur.

Ephemera Danica er det latinske navn for majfluen og de fleste tørflue fiskere vil nok være enige i, at det er et af de smukkeste insekter i den danske natur.

 

Bækørred i tusmørket

Duggen er faldet, og mine waders er blevet våde af at traske rundt i det høje græs. Der er ikke længe til solnedgang, og lyset begynder at svinde. Jeg tager mine polariserede briller af, da de ikke længere er til megen nytte. Pludselig ser jeg en forstyrrelse i overfladen godt hundrede meter opstrøms.

Det er svært at se, om det var en ringende fisk eller ej, men idet jeg kommer nærmere, er jeg ikke i tvivl. Med de mest delikate bevægelser tager fisken konstant tørfluer i overfladen, og da jeg ser snuden på fisken, er jeg ikke i tvivl om, at det er en god fisk! Fisken bevæger sig langsomt opstrøms, mens den med jævne mellemrum ringer. Der kommer så mange døde majfluer – eller spent spinners, som de også kaldes – drivende, at fisken en gang imellem ringer to gange lige efter hinanden med få centimeters mellemrum. Selvom fisken tilsyneladende har mistet alle sine hæmninger prøver jeg at holde hovedet koldt. Det er vigtigt ikke at være overilet og kaste fluen direkte ud til fisken.

Belært af tidligere erfaringer ved jeg, at store fisk som denne kan have en cyklisk fødesøgning, og måske vender den om for at tage samme tur opstrøms igen. Jeg sætter mig derfor i skjul mellem græsset for at lære fisken at kende. Da den når omkring tyve meter opstrøms mig stopper ringene. Fem minutter senere begynder fisken at tage insekter på overfladen igen, men denne gang tyve meter nedstrøms mig.

 

En gudeskøn hanfisk på 59 centimeter som sluprede spent spinners i sig hele aftenen.

                                     En gudeskøn hanfisk på 59 centimeter som sluprede spent spinners i sig hele aftenen.

 

En drømmebækørred

Jeg skjuler mig, så godt jeg kan. Fisken kommer tættere og tættere på, mens den æder løs af de mange majfluer. Pludselig ser jeg en stor skygge i åen foran mig. Denne bækørred er enorm! Idet fisken bevæger sig opstrøms, gør jeg klar til at kaste. Jeg løsner fluen fra krogholderen, tager løsline af hjulpet og begynde at kaste. Fluen lander heldigvis perfekt, cirka en meter foran fisken, men i stedet tager bækørreden et naturligt insekt bare tredive centimeter fra min flue. Øv, tænker jeg. Hurtigt tager jeg et kast til, men denne gang lander min flue for langt fra fisken, og jeg må vente til ørredens næste cyklus.

Fisken kommer forbi mig igen, og endnu en gang ignorer den min flue. – Hvorfor skulle den dog også tage min imitation, når der kommer tusindvis af naturlige insekter drivende, tænker jeg. Det er ved at blive så mørkt, at det er svært at se fluen. I min desperation for at miste muligheden for at fange denne fisk til nattens mørke, beslutter jeg mig for at følge efter fisken. Det er en risikabel strategi, da jeg let vil kunne komme til at skræmme den. Med en forholdsvis kort linemængde kan jeg gå opstrøms, uden at jeg bliver viklet alt for meget ind i bredvegation, og efter utallige kast sker der noget underligt. Fisken tager først et naturligt insekt, derefter et anden og endeligt et tredie hurtigt efter hinanden. Hvor er min tørflue, slår det mig pludselig! Instinktivt giver jeg modhug, og åen forvandles til et kaotisk skumsprøjt da den store bækørred finder ud af, at den er blevet bedraget. Selv er jeg i lige så stort et chok! Det føles næsten uvirkeligt, at jeg efter alle disse forsøg endeligt har kroget fisken, og jeg skynder mig at spole løslinen på hjulet. Jeg hopper i åen for at kunne styre fisken bedst muligt under fighten – og til alt held lykkes det mig at kane den i nettet efter en forholdsvis ukompliceret fight. Det er en gudeskøn hanfisk på 59 centimer og 2,3 kilo med de skønneste røde prikker og et kæmpe kæbeparti. Den perfekte afslutning på årets majfluesæson!

Skumkroppe har et ry for at kroge dårligt, men det kan der kompenseres for ved at bruge en større krog med en tynd wire. Her en størrelse 10 af typen der normalt bruges til tjekkiske nymfer.

Skumkroppe har et ry for at kroge dårligt, men det kan der kompenseres for ved at bruge en større krog med en tynd wire. Her en størrelse 10 af typen der normalt bruges til tjekkiske nymfer.

 

Majfluefiskeriet efter bækørred er en fantastisk oplevelse

Lige siden jeg som juniormedlem i den lokale sportsfiskerforening blev introduceret for majfluefiskeriet, har det haft en speciel plads i mit hjerte. Det var i starten af det nye årtusinde, og når jeg husker tilbage er det som om, at der var stallinger i hobevis, der tog majfluer hver dag hele sommeren. Sådan var det nok ikke helt, og minderne er sansynligvis en romantiseret udgave af virkeligheden, men ikke desto mindre er majfluesæsonen her godt to årtier senere stadig en magisk oplevelse. I takt med man skaber sig erfaringer løbet af årene synes jeg at kunne genkende tre, næsten særskilte, faser i løbet af de to til tre uger majfluesæsonen står på.

Majfluernes udvikling

Det hele begynder med de første og mere sparsomme klækninger. Her er fiskene endnu meget forsigtige, og fiskeriet er egentlig ikke bedre, end når de mindre døgnfluarter klækker. Ofte vil man endda erfare, at ingen fisk rører ved majfluerne de første mange timer, indtil de langsomt begynder at få smag for dem. Den anden fase begynder nogle dage senere. I takt med det voksende antal insekter, der klækker, får ørrederne og stallingerne stadig større smag for dem. På de rigtige dage kan fiskeriet udvikle sig til et sandt bonanzafiskeri med ringende fisk i hele åen, der villigt tager fluen så længe den er nogenlunde præsenteret. Det er dette fænomen, der af englænderne refereres til som “Duffers Fortnight”. Den sidste – og for mange tørfluefiskere mest frustrerende fase, er når der godt inde i sæsonen er så ekstremt mange insekter på vandet. Fiskene kan nemlig blive uhyre selektive – især under spinnerfaldet om aftenen – og mange fisk er måske også blevet mætte. Der er således ikke så mange ringende fisk som tidligere, og når man finder en aktiv fisk, kan tålmodigheden blive sat på prøve, når man i timevis kan kaste til den samme fisk, der ignorerer alle ens tørfluemønstre. Det er dog også på denne tid, hvor nogle er åens største fisk er fremme, så med en vis portion held, kan man virkelig blive overrasket, når den store bækørred pludselig tager din flue!

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This