Denne fine farvede han huggede på den klassiske Rapala Jointed i flydede udgave fisket med release-hooklink. Fisken blev forsigtigt genudsat.
En lille vrikkende wobler er uimodståelig for åens ørreder, og netop nu i efteråret kan den være lige det der skal til for at udløse et aggressivt hug. Her får du en håndfuld tips til fiskeriet, der i det kølige vand også kører super godt hele dagen.
AF JENS BURSELL
DUGDRÅBERNE hænger som krystalperler i de mange edderkoppespind, da jeg forsigtigt forsøger at bakse mig frem langs den høje vegetation ved åen. Det er efterår – og det er tydeligt, at det er meget lang tid siden, nogen har fisket dette stræk.
50 meter længere nede er der en stor udhængende tue på for enden af svingets yderkurve på modsatte bred– en typisk standplads med både god dybde og tag over hovedet. Opstrøms hotspottet ligger et næsten kanaliseret stræk med lavt vand uden grødebuske – så jeg koncentrerer min energi om at komme på kastehold af denne mest oplagte standplads for en god havørred.
Blot tre meter opstrøms tuen, hænger en stor gren ud over vandet. En nedstrømswobler er derfor den eneste mulighed, hvis jeg skal have min wobler serveret korrekt – uden at komme så tæt på, at jeg skræmmer den fisk, der med garanti står under tuen. For enden af linen sidder en klassisk wobler, der sjældent slår fejl til nedstrømsfiskeri – Rapala Jointed i flydende. Forsigtigt vipper jeg den ud og lader den drive med strømmen, mens jeg sikrer minimalt træk i agnen ved at hjælpe linen af spolen med fingrene. Med min relativt lange, men lette nifodsstang, kan jeg med stangen vinkelret på åen sikre, at wobleren ikke trækker skævt, så den bliver helt ovre ved modsatte bred, hvorved jeg kan få wobleren helt ind under brinken nede ved den udhængende tue.
Reloose-taklet muliggør ikke blot brugen af mindre kroge, men eliminerer også brækstangseffekten, så krogsårets størrelse reduceres yderligere, fordi krogen belastes mindre under fighten.
En grov havørred hugger wobleren
Wobleren lader jeg køre 2-3 meter bag tuen, så den når at komme ned i rette dybde, inden den passerer standpladsen. Gennem polbrillerne kan jeg tydeligt se den vrikke frem mod tuen og i det samme den passerer, rejser der sig en bølge på vandet. Et splitsekund efter kan jeg se en fin fisk inhalere wobleren, mens den vender og pisker nedstrøms i et hvinende udløb. Cirka 15 meter længere nede kommer fisken til overfladen, hvor den vælter sin flotte, bronzefarvede side rundt, så man tydeligt kan se, at det er en smuk, bredskuldret han på vej til at sikre de fremtidige generationer.
Min 3-12 grams stang bukker godt igennem, da jeg presser den opstrøms, men da den er lige under mig pisker den i stedet 20-30 meter opstrøms, hvor den borer sig dybt ind under brinken. Til alt held er der ingen rødder, så det går rimelig smertefrit stille og roligt at få presset fisken tilbage, hvor efter den efter et par minutters tovtrækkeri kæntrer for første gang, så jeg kan lande den.
Jeg beundrer den et øjeblik, parkerer fisken nedsænket i nettet, sætter mit stativ op på brinken, tager et hurtigt skud på selvudløseren – og lader fisken svømme tilbage, hvor den kom fra.
Opstrømsspin med synkende woblere kan være mindst lige så effektivt som den klassiske spinner
Havørred i åen om efteråret
Efterårsfiskeriet i åen kan være helt forrygende. Der er masser af fisk i åen – og med den rette provokation, er der gode chancer for, at de også hugger. Klassiske spinnere som fx Mepps 2-4 fungerer som altid, men netop i denne periode virker woblerne også helt suverænt: Dels fordi vegetationen ofte er blevet så høj og udhængende, at nedstrømsfiskeri med flydende wobler kan være den eneste mulighed for en effektiv affiskning – og dels fordi, der bare er noget med territoriehævdende fisk og pangfarvede woblere, der spiller maksimalt, hvis man skal udløse et aggressivt hug fra en af de større fisk.
Valget af wobler afhænger i høj grad af, om man har tænkt sig at fiske op- eller nedstrømsfiskeri.
Havørred på opstrøms wobler
Opstrømsfiskeri med wobler er der ikke særlige mange, som dyrker, hvilket egentlig er synd, da det kan være mindst lige så effektivt som at bruge spinneren. Især på hårdtfiskede vandløb, hvor fiskene bare har set rigtig mange spinnere blive kastet opstrøms – og fisket nedstrøms, kan der være en pointe i at differentiere sig og fiske opstrømswobler. I mange tilfælde kan det nemlig være lige det, som kan få fisken, der har set alt – til at miste besindelsen.
Jens Bursell med en fin fisk, der faldt for en postkasserød Rapala, fisket på reloose-takel. Fisken blev forsigtigt genudsat.
En anden fordel ved opstrømsfiskeri er, at man ikke nær så let skræmmer ørrederne, som jo typisk står med hovedet op imod strømmen, hvorved de ikke så let ser en fisker, der kommer bagfra i den døde vinkel. For at komme dybt nok ned og skabe det rigtige træk i wobleren, er det normalt en fordel at vælge en synkende wobler som fx Rapala Countdown – eller alternativt en wobler med en større vandret ske, som trækker wobleren hurtigt ned i vandet. De synkende woblere kaster normalt også bedre, og netop fordi der ofte skal kastes med stor præcision, for at fiske effektivt ind under brinkerne er woblerens højere massefylde endnu et godt argument for at vælge denne type til opstrøms spin.
Når havørredhugget falder
Hugget falder oftest første gang, fisken ser wobleren, og der er derfor ingen grund til tage flere kast over præcis samme spot, hvis man vil maksimere sin afsøgningseffektivitet. I de helt små åer på 1-1,5 meters bredde tager jeg derfor ofte blot ét kast, før jeg går et par meter længere frem og gentager proceduren. I de lidt bredere vandløb på fx 2-6 meters bredde tager jeg ofte to kast pr stop – et, som er parallelt egen bred, der spinnes ind så tæt under brinken som muligt – samt et kast skråt opstrøms, så langt jeg kan kaste med tilstrækkelig præcision til at ramme max 10- 20 centimeter fra land. Herved afsøges begge brinker – og fisk der måtte opholde sig på midten får også en chance.
Denne fine havørred faldt for en lille Prey wobler fisket på release-tafs – en metode der muliggør det mest skånsomme scenarie ved ekstremt dybe gællekrogninger: afklipning af krogen.
Husk polbrillerne, så du lettere kan se, hvor der er grødebuske, render og huller. Sørg for at komme godt ned i både render og huller, da det ofte er her, fiskene gemmer sig. Spinner du over en grødebusk og spotter et hul lige nedstrøms dette, gælder det om at få wobleren ned – og det kan du kun, hvis du ser hullet. Tricket er at stoppe indspinningen et øjeblik inden hullet, så wobleren helt naturligt lige dropper det ekstra ned i vandet, der skal til.
Fisketeknik ved åen
De lange kast er ofte dem, der giver flest fisk – selv ved opstrømsspin. Men det er selvsagt også dem, der er de sværeste og mest risikobetonede. Især når der fiskes langs egen brink, kan det ofte være nødvendigt at kaste over land til steder, hvor du ikke altid kan se wobleren lande, for at få den tæt nok ind under brinken. Hører du et plask har du ramt rigtigt…
I det samme agnen lander, svirpes stangen ud over vandet, så linen går fri af siv og planter, hvorved man kan komme til at fiske wobleren i den perfekte bane ultra tæt på bredden – og ofte helt ind under den.
Stangføringen er vigtig, når du fisker i åen. Med stangspidsen kan du nemlig styre linen og affiskningsbanen helt perfekt. Spotter du grødebuske, som man ikke kan komme ind under eller på siden af – hæver du stangen, så agnen suser lige hen over grøden, hvorefter du sænker den lige efter, så den hurtigt kommer ned i rette dybde igen.
Med de Scatter Rap Coundown – og Shad fåes en mere uforudsigelig gang på woblerens overordnede mønster, hvilket kan være lige det der skal til på en svær dag.
Spinneteknik i åen
Tværstrømsspin kan også være giftigt, og er oplagt i de lidt større åer over 8-10 meters bredde. Ved at kaste mere eller mindre vinkelret på åen vil strømpresset på linen øge accelerationen på wobleren, når den skyder ud fra brinken, hvilket ofte kan være det, der kan få en træg fisk til at hugge. Vil du have wobleren til at synke, inden den accelereres, kaster du blot en lille smule ekstra opstrøms, så den lige får et par meters drift, hvor den kan synke på slæk line, inden indspinningen startes.
Nedstrømsspin er mega effektivt, især når bevoksning og udhængende grene umuliggør alle andre former for affiskning. Ulempen er, at det er sværere at kroge fiskene – især med de traditionelle åfisketeknikker. Årsagen er, at fisken tager på strakt line, og derfor sjældent når at vende med agnen. Her kan du roligt regne med at miste halvdelen af huggene, hvis ikke du bruger et af småkrogstaklerne til dine woblere – fx releasetafs (hooklink), release- eller reloosetakel.
Fordelen ved disse er desuden, at de giver mindre krogsår og muliggør en betydeligt mere skånsom genudsætning, hvilket er årsagen til, at DTU Aqua anbefaler netop disse typer af metoder frem for de traditionelle åfisketeknikker.
Netop her om efteråret i åen, hvor der fiskes på farvede fisk, er dette yderst relevant, når man vil genudsætte sine fisk på en måde, der skader mindst muligt. Læs mere i bogen »Havørred – Refleksioner på kysten« samt i artiklerne »Mist færre, skad mindre« eller »Skånsom genudsætning« på www.fiskogfri.dk’s artikelarkiv.
Med reloose-taklet tilføjer du fisken mindre krogsår og øger overlevelsen på fisk, der skal genudsættes, fordi konstruktionen i modsætning til den
traditionelle montage – muliggør afkrogning 100% under vand.
Havørredgrej til åfiskeri
Grejet til efterårsfiskeriet afhænger selvfølgelig meget af, om man går efter bæk- eller havørred. Til bækørrederne er 0-5 grams eller 2-10 grams stænger på 6-7 fod fine – men er målet havørred med chancen for lidt større fisk, kan det være en fordel med en lidt kraftigere stang på fx 5-15 gram og 8-9 fod. Hertil kommer et hjul i 2500-3000 størrelsen med 0,12-0,15 mm fletline. Netop fordi der fiskes helt ind under brinken, vil fisken ofte se linen på en mørk eller grøn baggrund – og derfor er grønne eller mørke liner tit dem, genudder giver flest hug, fordi de er sværere for fisken af se. Dette gælder dog ikke på kysten, hvor fisken ofte ser fiskeren med himlen som modlysbaggrund. Her er hvid line mere usynlig, fordi den er den perfekte modlyscamouflage.
Som forfang bruger jeg ofte 60- 80 cm fluorocarbon sammenføjet til hovedlinen med en 1,5 mm rigring. Der er flere fordele ved fluorocarbonen. For det første giver det den ultimative præsentation, men der er også andre årsager: Det markant stivere forfang nedsætter risikoen for, at linen hægter op under spinnerbladet, ved opbremsning af spinneren i luften, og det nedsætter også risikoen for at krogen hægter op over spinneren – uanset, om man fisker traditionelt eller med helikopter-rig.
Fluorocarbonforfang er desuden bedre for fisk, der skal genudsættes, fordi de ikke »skærer« sig ind i huden eller ind i gællerne på samme måde som en tynd fletline, der nærmest skærer sig ind som en ostehøvl, hvis en fisk med vægt bag ruller om sig selv under fighten.
Alt i alt er efterårsfiskeriet med wobler ganske simpelt, så det er bare med at komme ud til åen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10 – 2014.
