dec 12, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Kystpladser til havørred, Nyheder
De Bornholmske kystpladser dyrkes mest af spinnefolket, men det er synd for området rummer et mindst lige så stort potentiale for fluefiskerne. Her afslører den lokale flueekspert Martin Nielsen sine teknikker, favoritfluer, grejvalg og ikke mindst yndlingspladser.
AF GORDON P. HENRIKSEN
MARTIN NIELSEN driver til daglig Rønne Cykelforretning, som også har en afdeling med fluebinding og fluegrej. Han er vokset op på Nordbornholm, og har fisket på øen hele sit liv – og de sidste 20 år er det udelukkende foregået med fluestangen. Han rejser gerne til Lapland, Åland, Kola-halvøen, Jylland, Gaula og en masse andre steder med fluestangen. Men det kan du læse mere om på hans website www.scandinavian-flyfishing.dk. Hans helt store passion er dog kystfluefiskeriet på hjemmebanen, og dette har bl.a. ført til, at han i 12 år har været formand i klubben Fluefiskerne Bornholm.
Med fluestangen på Bornholm
Vi mødes en tidlig morgen for at få en snak om fiskeriet, og hvad er mere oplagt end at gøre det på en fisketur. Martin har taget to af sine fiskekammerater med: Peter Larsen og Jan Conrad Petersen. – Jan har været med fra kystfluefiskeriets begyndelse og var i øvrigt formand for Fluefiskerne Bornholm i to år, da klubben blev grundlagt i 1989, fortæller Mar tin, i det vi parkerer bilen og går ned mod pladsen nord for Tejn.
– Det er langt fra optimale forhold i dag, fastslår han. – Der må gerne være halvstore bølger og lidt gang i vandet. Så er de ofte i hughumør, smiler han. Men – vi fanger da også fisk når der er helt blankt vand og solskin. Under disse betingelser kommer isenkramsfiskerne ofte til kort. Under disse forhold hugger havørrederne ikke på de store Gladsax woblere, Snurrebasser og hvad de ellers går med. Næ så er en lille forførende flue, fisket på et langt forfang meget bedre. Men derfor foretrækker jeg alligevel lidt pålandsvind, og nogle solide dønninger.
Du kender sangen Bornholm, Bornholm, Bornholm… Her er det bornholmeren Kenneth Jensen der fremviser en bornholmsk havørred, der faldt for den bornholmske flue, Skyggen.
Jeg kigger lidt på deres grej, som ikke ser så voldsomt ud igen. Jeg havde nok forestillet mig kraftige 8’er stænger og tunge skydehoveder til at tvinge linen ud i modvind. – Det er slet ikke nødvendigt, afslører Martin. – Fiskene går jo som regel tæt på land, og der er meget få dage de er ude for rækkevidde. Se bare på garnfiskerne. De skal sætte deres ørrednet 100 meter fra kysten. Hvor tror du de ville sætte deres net, hvis de selv måtte bestemme? Det ville da være helt tæt på kysten, hvis de kunne få lov, og det er jo netop her, at vi koncentrerer vores fiskeri.
En 7’er stang er et fint allround valg, og jeg foretrækker en WF line. Personligt benytter jeg en Rio Outbound. Den har en relativ kort klump og er perfekt til at skyde afsted i modvind. 80 procent af tiden går jeg med en flydende, men jeg benytter samme line i intermediate, når der er meget gang i vandet. Husk at vandet er meget ferskt herovre, og en intermediate line synker derfor hurtigere, end de fleste er vant til.
Anvendes en tungere line, ja så er der gode chance for, at man fanger et stykke bornholmsk klippe. Der skal være plads til godt med bagline, for man ved aldrig, hvad der hugger herovre. Og det er netop en af de ting, der gør havørredfiskeriet på Bornholm så spændende. Hvert år tages der rigtig store havørred tæt på land, og Martin har da også et par bamser på både syv og otte kilo på samvittigheden.
Peter, Martin og Jan »fisker med øjnene« mens de drikker kaffe og håber på at fiskene gør opmærksom på deres tilstedeværelse.
Vi fisker med øjnene på Bornholm
Ned til vandet kommer vi, og mens jeg gør klar til at hoppe ud på en sten og begynder at kaste, kigger de andre mærkeligt på mig. De har sat sig på en træstamme og finder hver deres termokande frem. – Skal du ikke have kaffe, spørger Conrad på bornholmsk med et venligt stemmeleje, der dog tydeligt indikerer, at de synes det er højst mærkværdigt, at jeg vil fiske før vi drikker kaffe. – Men skal vi ikke lige fiske lidt først, svarer jeg. – Vi fisker skam også, svarer de nærmest i kor. – Vi fisker med øjnene, forklarer de.
Min morfar har lært mig, at når man er i Rom, skal gøre som romerne. Nu har jeg aldrig været i Rom, men i dag er jeg på Bornholm, og så må jeg jo hellere gøre som bornholmerne. Jeg sætter mig derfor for at drikke en tår kaffe, mens jeg spejder ud over vandet. – Sådan her fisker vi altid, forklarer Conrad. – Med øjnene. Det første skridt når de ankommer på en plads er ikke at fare ud at kaste, men at sætte sig og kigge ud over vandet. – Ofte ser vi en fisk vende, springe eller jage, og så er det jo bare at gå ud at fange den, fortsætter han med et smil, idet han tager endnu en tår, mens han kigger ud over vandet. – Så ved vi lige hvor den er. Og som regel hvis vi ser en fisk, så fanger vi den også.
Jeg fornemmer straks, at hvis der er noget disse gutter holder af, så er det at spotte en fisk, for derefter at diskutere hvem der skal rejse sig og fange den. Og her kan der blive diskuteret ivrigt, for det er tilsyneladende en hel sport at være galant og lade en af de andre rejse sig og fange den. Men desværre er der er ingen fisk, som viser sig, hvilket er ekstra ærgerligt, da de nok havde været så høflige at lade gæsten, som jo er mig, rejse sig og fiske på den…
Efter et kvarter uden vi har set det mindste, beslutter de sig alligevel for at rejse sig og tage nogle kast. Der sker ikke rigtig noget, og efter en halv times fiskeri, kører vi videre for at prøve en ny plads med tilhørende kaffe.
Big Hole Demon i orange er Jan Conrad Petersens videre – udvikling af klassikeren og er en giftig vinterflue.
Martins favoritfluer til Bornholms kystørred
Mens vi fisker med øjnene ved Døndalen, beslutter jeg at udnytte tiden og rode lidt i Martins flueæske, mens jeg spørger ind til fluerne. – Denne her er der ingen vej uden om, siger Martin og henviser til en gammel klassiker, jeg ikke har set i adskillige år. – Dette er nok den flue, der har flest bornholmske havørred på samvittigheden.
Måtte jeg kun fiske med én flue, så blev det denne her. Fluen, han har plukket frem fra æsken, er en Big Hole Demon. Det er et gammelt fluemønster, der stammer fra Big Hole River i Montana. – Den kan ligne både et lille krebdyr eller en småfisk, og ørrederne kan altså lide den, fortæller han begejstret. – Den klassiske version er med badger hackle, sort chenille og sølvkrop, men Conrad udviklede en version i orange hackle og chenille for over 20 år siden, og den har jeg brugt lige siden, fortæller Martin og sender Conrad et venligt blik.
– Når vandet er køligt, og havørrederne skal provokeres, så er den giftig, fastslår Conrad. – En anden god flue, når vandet er køligt er Polar Magnus. Om sommeren og efteråret, når vandet er varmet op, så er Grå Frede en klar favorit, fortsætter Martin. – Børsteorm har vi meget få af herovre, men fiskene tager gerne en Omøbørste alligevel. Jeg tror måske, de vurderer den som den største tang – loppe, de nogensinde har set – og dermed en heftig mundfuld de bare ikke vil gå glip af. Tobisimitationer kan også udløse voldsomme hug i forårs perioderne, og i maj måned er den tit for enden af linen. – Du må ikke glemme Skyggen tilføjer Peter, og henviser til en lokal klassiker udviklet af Karsten »Fisker« Mauritzen.
– Skyggen er sådan set en Red Tag Palmer med et lilla fronthackle, og også den har utallige bornholmske havørreder på samvittigheden. Faktisk er det ikke mere end et par dage siden, at jeg så en lokal fange en pæn tre kilos havørred ved Sandkaas på en Skygge.
Binder du ikke selv, kan du købe den i Sportdres i Rønne eller Rønne Cykelforretning. I disse dage, hvor der konstant dukker nye syntetiske fluematerialer, og en ny mirakelreje frem en gang om måneden, kan jeg ikke lade være med at beundre disse gutters Old School holdning til de gamle klassiske fluer. Havørrederne huggede på fluerne dengang de kom frem – og det er de blevet ved med lige siden! Martin slår dette fast et kvarter senere, da han lander og genudsætter en bornholmsk nedfaldsfisk på 60 centimeter, der huggede en Omøbørste fisket i fuld fart.
Martin Nielsen og Peter Larsen går ned for at prøve kystflue – fiskeriet på Hammerens klipper.
Fisken havørredfluen langsomt
– Hastigheden, som fluerne fiskes med, kan ikke blive for hurtig i min bog, forklarer Martin, mens han tørrer slimen af fingrene og tjekker krogen på Omøbørsten. Den skal bare have fart på – også når vandet er koldt. Jeg tror, ørreden får lidt mindre reaktionstid, og det udløser dens hugreflekser.
Til gengæld er det også vigtigt med lange forfang. Normalt bruger jeg et forfang på 15 fod, men med intermediate linen eller i voldsomt vejr kan jeg gå ned til 12 fod. Jeg benytter altid taperede monoforfang og bruger som regel en spids på 0,27 – og gerne lidt tykkere om vinteren. Forfanget skal kunne klare de store fisk over fem kilo, som jo hugger en gang imellem herovre, smiler han…
Her får du nogle af de bedste kystfluepladser på Bornholm.
De bedste kystflue pladser til havørred på Bornholm
Den 141 kilometer lange kyst på Bornholm byder på rigtig mange spændende pladser, og inden vi når at drikke al kaffen, afslører Martin nogle favoritpladser:
– Finnedalen nord for Vang by, har jeg en vis forkærlighed for fortæller Martin. – Måske er det også fordi det er en af de pladser, der ligger nærmest mit hjem. Netop her fangede jeg min første havørred over målet på flue. Pladsen er specielt god til fluefiskeri, fordi havørrederne går meget tæt på land, da den interessante bund kun strækker sig omkring 50 meter ud. Bunden består af store rullesten og tangskove på hele strækket. En vadestav er god, hvis man vil ud i vandet, men pladsen kan sagtens fiskes fra land. Her er også masser af plads til mobilt fiskeri. Der fiskes fra Vang Havn og en god kilometer mod nord. Et af vores flotteste vandfald er her – kun 40 meter fra kysten, og Pissebækken, som leverer vandet, er ikke omfattet af nogen fredning, så pladsen kan fiskes hele året. Den bedste vind her er sydvest.
Gines Minde på vestkysten, er også en af mine favoritter. Pladsen er nem at komme til, da man parkerer bilen kun få meter fra vandet. Kysten er næsten identisk med Finnedalen, dog er det lidt nemmere at vade her. Vinderfisken på Ørreddagen 2005 blev fanget her af min fiskemakker Allan Kofoed. Det var en blankfisk på 5,2 kilo og 75 centimeter. Det er i øvrigt den eneste havørred fanget på fluegrej, der nogensinde har vundet.
Sorthat mellem Rønne og Hasle er også et besøg værd. Der fiskes på det store rev lige neden for vejen og mod højre. Til venstre mod Rønne løber Blykobbe Å ud, som har helårs fredning. Personligt vil jeg helst selv fiske til højre for bugten på den gamle Kul Tip. Her kan en fluefisker sagtens nå alle de spændende huller og rev. Problemet her er, at tre-fire mand dækker pladsen. Bedste vind er sydvest eller en ren vestenvind. Sorthat er også det eneste sted på øen, hvor jeg har fanget laks på flue, og i maj 2006 fiskede jeg på Kultippen med min kammerat Stefan Hastrich, hvor han krogede og landede en fuldfed Gedde på 9,7 kilo på en lille Omøbørste i str. 6.
Lufthavnen er et kæmpe område imellem Arnager by og Stampen. Det er en rullestens kyst med blæretang. Pladsen er så stor, at man kan bruge en hel dag der. I området omkring Lufthavnstrappen og Sengedynen er der et stort klippestykke, som ligger ude i vandet mod nord. Det er nok stedet, hvor der tages flest fisk, men der står fisk over det hele. Fluefiskerne Bornholm fisker ofte her på deres klubture med et rigtigt godt resultat. Bedste vind er fra øst eller syd øst, men vi fanger også ofte fisk her i helt stille vejr.
En vadestav er ikke en dårlig idé på de glatte bornholmske sten. Især hvis man kommer som turist, og er vant til gå på sand eller småsten.
Ved Risgård er også masser af plads. Personligt fisker jeg mig til højre forbi Risebæk mod Sose. For at komme til pladsen, skal man fra landevejen gå en lille kilometer, men det er det værd. Om foråret trækker fiskene tæt under land, hvilket gør, at man også her har fantastisk fiskeri som fluefisker. Jeg har flere gange været med til at fange 15-20 havørreder på denne plads.
Årsdalebugten nord for Årsdale by, skal prøves, hvis man er på de kanter. Rullesten og blæretang lokker byttedyr og fisk til. Det er en fordel at vade lidt ud i bugten, så man kommer fri af tangen på det lave vand. Her kan man nå renden, der strækker sig nordpå mod klippepartiet. Der fiskes også fra klippen ud i renden, og her fanges til tider mange fisk. Det er også her, jeg fangede min største havørred. Skovsholm Bæk løber ud til højre i bugten, og er fredet fra d. 16. september til og med 15 januar. Hamrer vinden ind fra nord, er dette et godt skjulested.
Salene er nok en af de mest kendte pladser på Bornholm, og måske også en af de bedste. Her er et stort område med plads til flere lystfiskere. Bobbeåen løber ud i bunden af bugten, og jeg vil foreslå, at man fisker fra Salenestenen og til højre. Mod Gudhjem fiskes der fra en rullestens kyst. Mod venstre findes der nærmest et fortorv, bestående af flade klipper, som er nemme at vade på. Længere mod nord er Tyren og Den Flækkede.
Poul Stadlers Lystfiskerguide Bornholm er en guldgrube af information om pladserne, og enhver tilrejsende vil gøre sig selv en tjeneste ved at købe den. Den sælges hos Bornholms Velkomstcenter ved Rønne havn, Sport Dres og hos Martin i Rønne Cykelforretning.
Den Flækkede kan man vade ud til, og nogle gange kan man komme et godt stykke forbi. Men pas på; der er dybe render og huller, man skal udenom. Jeg har selv svømmet i land et par gange… Ved Den Flækkede fanges der mange store blankfisk, og man ser dem som regel i overfladen. Her er det bedst at være en habil fluekaster, da der ofte skal kastes langt.
Offergården er også en fed plads. Midt i bugten ligger der et stort rev, hvor man vader ud på selve revet. Det er klogt at fiske især den højre side af, på vej ud. Mod nord ligger der også en lille bugt under klipperne, hvor fiskene ofte kommer ind om morgenen. Jeg foretrækker Offergården, når der er lidt gang i vandet. Stedet hører også til en af de smukkeste og fredeligste pladser på Bornholm, hvilket jeg også tager i betragtning, når jeg tager på tur. Fluefiskerne Bornholms allerførste klubtur gik til Offergården, og der blev da også fanget fisk.
Tejn Nord var en plads, der toppede i 1994 og 1995, hvor der blev taget usandsynligt mange blankfisk – især omkring den lille bæk, der løber ud til venstre. Kysten ændrede sig desværre drastisk, da stedet sandede til og fiskeriet gik voldsomt tilbage. Men i de senere år er fiskeriet igen kommet tilbage, og i år er der taget rigtigt mange fine havørreder her. Nu er det dog til højre for bækken og mod Tejn Havn, at fiskene skal findes, konkluderer
Martin og tager en tår af sin kaffe. Men nu er der også blevet drukket rigeligt kaffe… Nu skal fluerne i vandet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
Kyststrækningen nord for Vang, kendt som Pissebæk, er et rigtig spændende område for fluefiskere.
dec 10, 2024 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, Nyheder, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take
Blandt Casper Larsens foretrukne bombarda flåd er disse her fra Lawson og Abu Garcia. Desuden benytter han ofte en lille gummiperle og en såkaldt Bomba Stick fra Jack Rapid.
Spørger du Put & Take eksperten, Casper Larsen, så er bombarda den mest sikre vej til succes i P&T’en. Han har benyttet dette universalværktøj i stor stil siden det kom frem. Her deler han ud af sine mange erfaringer med det lille stykke plastik, der har betydet så meget for hans fangster.
AF CASPER BJERREGAARD LARSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN
DET ER NITTEN ÅR SIDEN jeg første gang fik anbefalet et bombardaflåd af min lokale grejpusher. Til trods for den mærkelige form og det lange skrøbelige plastic rør, var jeg ikke sen til at købe et par stykker, for som så mange andre lystfiskere elsker jeg også at erhverve mig nyt grej. Jeg var allerede begyndt at benytte en svirvel som flådstop på bobbelflådet, så der var ikke det store at ændre i mit setup.
Til gengæld brugte jeg lang tid på at få ført firelinen igennem det forbandede lange plastic rør, men der er jo en første gang for alting, og siden er det gået meget bedre. Ja faktisk tager det ikke mere end et par sekunder, at føre linen igennem røret. Et godt trick i øvrigt, at linen og flådet skal være tørt, og linen ikke må være flosset i spidsen, så går det hele lidt lettere.
Her det Casper Larsen men en flot regnbue fra St. Rosenbusk på 9,45 kilo.
Hvorfor fiske med bombardaflåd?
Ja, hvorfor ikke fristes jeg til at skrive. For den aktive lystfisker er bombardaflådet en genial opfindelse, da dets fordele er ganske åbenlyse. Dets aerodynamiske udformning gør det til en leg at kaste langt og præcist med – selv på de mere blæsende dage. Hertil kommer, at de mange vægtklasser og varianter gør, at alle kan finde en model, der passer bedst til det aktuelle fiskeri.
At der er frit gennemløb i flåddet, er endnu en stor fordel ved bombardaflåd. Det betyder nemlig, at fisken ikke mærker vægten fra flådet, når den trækker væk med agnen. Flåddet er fremstillet til aktivt fiskeri, hvor det er i bevægelse mere eller mindre hele tiden. På grund af den aerodynamiske form, giver den ikke nær så meget modstand under indspinningen som et bobleflåd. Det føles derfor lettere at spinne ind, og skræmmer ikke fiskene så let. Dette betyder ikke, at flåddet ikke kan fiskes stationært, for her vil agnen blot dale mod bunden pga. det frie gennemløb i flåddet. Dette kan faktisk være en stor fordel, hvis du fisker med Powerbait. Bombardaflåd fås i flydende, intermediate og synkende, hvilket gør, at du som lystfisker selv kan styre, hvor i vandsøjlen du vil fiske. Der er sågar kommet bombarda switch flåd, hvor du ikke længere behøver at rigge om, men blot skruer klumpen af flåddet og sætter en ny klump på, hvis dybden af fiskeriet ønskes ændret.Tilsvarende findes der flåd, hvor du kan variere indholdet af vand, og dermed justere synkehastigheden fra flydende til intermediate. Her nogle guidelines, der kan lede dig på rette spor til det flåd, der passer til dit fiskeri.
Casper gør klar til at kaste bombardaen ud. Bemærk gummiperlen som Casper gerne holder et vågent øje med, så han bedre kan se fisken tage agnen.
Grejet til bombardafiskeri i put and take´en
Bombardaflåd laves primært i vægtene 10-40 gram, og det er et interval, der spænder rigeligt til det danske P&T fiskeri. Fisker du i søer med et stort vandspejl, store dybder eller i søer, der er ret åbne med meget vind, så er flåd i 30-40 grams klassen, højst sandsynligt det rigtige valg for dig. Kasteegenskaberne forbedres med en højere vægt, da flådet er mindre vindfølsomt og bare kaster længere på grund af sin højere vægt.
En af mine foretrukne stænger til dette er en Shimano Speedmaster 10” i 10-30 gram eller 15-40 gram. De kaster formidabelt med denne størrelse flåd, da den har den helt rigtige rygrad samtidig med, at den alligevel er følsom nok til at kaste ret præcist. Fisker du i mindre søer, kan flåd i 15-25 gram sagtens klare mosten. Så kan du vælge en lettere stang med bedre følsomhed, som også giver sjovere fights. Et godt allround bombardaflåd er efter min mening på 25 gram. Men vægt er ikke bare vægt, for fabrikanterne har valgt at fordele vægten ganske forskelligt i deres modeller. Kinetic og Ron Thompson laver nogle modeller i en form for skum, med belastning i bunden af flåddet, der gør, at flåddet rejser sig ved spinstop og viser sin position.
Forskellige typer af bombardaflåd til putfiskeri
Lawson og ABU samt flere andre laver modeller i hård plast. hvor vægten er ligeligt fordelt nede ved klumpen. Det gør, at flådet bliver liggende på overfladen samtidig med, at det er mindre vindfølsomt, hvilket er et stort plus i min bog. Så vær opmærksom på hvordan vægtfylden er fordelt, når du står ude ved forhandleren for flåddene egner sig bedst til hvert sit fiskeri – aktivt som stationært.
Variationer er der nok af. Flere producenter har prøvet sig frem med at lave flåd, der minder om halen på en dartpil, eller med en form for indikator i toppen af plasticrøret – typisk af skum i en pangfarve. Flere flåd laves også i hidsige farver og med plastic rør, der er farvet – alt sammen for at gøre brugeren opmærksom på flåddets position. Jeg er personligt kun tilhænger af den hvide og klare/gennemsigtige version med en fast oval klump for enden. De virker bare bedst efter min mening – måske fordi et farvet flåd også kan risikere at skræmme fiskene.
Bombardaen fyres derudaf. Lidt ekstra længde på stangen kan gøre det nemmere at styre kast og landingen, når der fiskes med lange forfang.
Vær opmærksom på, at plastic røret skal have en vis længde. Ellers har forfanget det med at fange hovedlinen i udkastet og kan lave en kludder omkring toppen af bombardaflådet. Det kan afhjælpes med en bombarda stick, som er et plastic rør på omkring 10 centimeter, der monteres mellem flådet og svirvlen. En vatpind kan benyttes.
Når du mener at have fundet det rigtige flåd, skal du ud og have et par småting mere for at komme godt i gang. Når linen er trukket gennem bombardaflådet, skal der monteres en perle og en svirvel. Perlen skåner knuden for de skader vægten fra bombardaflåddet kan give svirvlen – dels under accelerationen i kastet, men også når flåddet standses i luften kort før nedslaget på vandet. Det bedste er hvis du kan finde en blød perle, som kan skubbes ned på svirvlen, så de bliver sammen – og gerne i en meget synlig farve.
Når jeg mærker et hug venter jeg med modhugget til fisken strammer linen op. Falder hugget tæt på mig selv, holder jeg altid øje med min selvlysende grønne perle og giver først modhug, når den bevæger sig væk fra flåddet. Det kan tit være lettere at se perlenbevæge sig end hovedlinen. Derfor er det en god idé med en perle, som sidder på svirvlen, så man kan følge den visuelt.
Forfang til bombardafiskeri i put and take´en
Forfanget er også en rigtig vigtig faktor i stræben efter succes med bombardafiskeriet. Længden jeg går med, er altid minimum tre meter og ofte omkring de femmeter, hvilket kræver noget tilvænning. Jeg oplever stadig, at linen sætter sig op omkring hovedlinen, eller klumper sammen om det lille splithagl, jeg sommetider har monteret et lille stykke under flåddet. Men forfangets længde er en afgørende faktor, der ikke skal gås på kompromis med. Forfangets tykkelse er et spørgsmål om temperament – samt hvordan du fighter dine fisk. Personligt holder jeg altid mine fisk temmelig hårdt, og går aldrig under 0,25 mm i nylonline eller flourocabon. Brudstyrken skal være over fem kilo for at jeg vil benytte den til mit Put and Take fiskeri. 0,28 mm er det tykkeste jeg er villig til at fiskemed. Bliver linen tykkere mener jeg helt klart, at det går ud over præsentationen.
Mine favoritforfangsliner er Siglon V og Stren Original, som begge kendetegnes ved at være lette at binde. De har høj slidstyrke, og er rimelig billige. Derimod er flourcabon temmelig dyrt, men et must hvis du skal fiske med Powerbait, jigs, eller små ubelastede fluer, der skal gå lige under overfladen. Flourocabonforfanget synker nemlig en smule og trækker dermed agnen en anelse ned. Fisker du med nylon, er det nødvendigt at montere et lille splithagl – typisk i størrelsen 0,4 gram (BB) som monteres 20-40 centimeter under flåddet, for at få agnen til at gå perfekt lige under overfladen.
Fiskeri med bombarda giver utallige muligheder for at skifte imellem dine agn. Jeg benytter mig primært af følgende:
Blandt Caspers favorit agn er Powerbait, som han fisker på en lillebitte Mustad trekrog i str. 14.
Fiskeri med powerbait og bombarda i putten
Powerbait er uden sammenligning den mest benyttede agn i Put & Take. Hvad enten du fisker aktivt eller passivt, virker den fortræffeligt. Du kan dog altid optimere dine fangstmuligheder ved små, men vitale forandringer. Trekrogen skal være lille – rigtig lille faktisk. Jeg benytter mig af Mustad trekroge 3551 i str. 16, og viger ikke fra denne model.
Vigtigt er det at forme Powerbaiten i dråbeform, så trekrogen ikke stikker ud af klumpen. Powerbaiten rulles en smule op af linen. Er powerbaiten formet korrekt, vil den slå fra side til side ved langsom indspinning. Som jeg før har nævnt, er det uhyre vigtigt, at indspinningshastigheden er meget lav, med flere spinstop undervejs. Farverne rainbow, chartreuse og yellow er blandt mine favoritter.
Berklys Power Grubs er et sikkert hit bag bombardaen, og de skal helst agnes på en B90 Kamasan str. 4 eller 6, fortæller Casper. Krogen føres igennem hovedet på jiggen og op igennem samlingen ved halen for at give
den den rigtige gang.
Mikrosoftbaits på bombarda´en
Softbaits er mit næste bud på en mulig storfanger. De fås imange afskygninger, men jeg foretrækker at benytte Berkleys Power Grub i 2” i farverne hvid, firetiger og sort. Den sorte er desværre ikke på det danske marked, men det tager ikke mange øjeblikke at finde den via google. Efter at have været et hav af kroge igennem, er jeg blevet stor fan af Kamasan B980 i str. 4-6, som er de eneste, jeg benytter til mine Berkley jigs. For at give jiggen den helt korrekte gang i vandet, skal krogen igennem hovedet på jiggen og op igennemsyningen/samlingen af jiggen, en rigtig vigtig detalje!
Igen er indspinningen langsom og spinstop kan evt. laves i hvert andet kast for at se, om der er forskel på fiskenes reaktion på jiggen. Ens for jig og Powerbait er, at jeg venter til, at fisken løber af sted med linen, før jeg giver modhug.
Wolly Buggers og Dog Noblers er geniale bag bombardaen. Den jyske storfanger, Herning Fluen (øverst t.h.), er også altid et forsøg værd. Hvis fiskene er sky, er et par små Montananymfer et godt valg. De viste fluer er alle
fra Unique Flies som har et stort P&T sortiment.
Med flue for enden af bombardaforfanget
Fluer kan også gøre forskellen en dag, hvor fiskene er lidt kræsne. Min æske er fyldt med Wolly Buggers, Dog Noblers og Herning Fluer. Og så lige et par små Montana Nymfer, hvis fiskene er lidt sky. Favoritfarverne er sort og hvid, samt hidsig gul og orange. Igen kan det være en god idé at fiske fluen med spinstop undervejs, men ikke nødvendigvis et must. Vær opmærksom på, at når fisken hugger, skal fluen stadig spinnes ind, indtil du mærker en jævn modstand, hvorefter modhugget afgives.
dec 8, 2024 | Artikler, Madopskrifter, Nyheder, SANDART, Video
Sandart er en fortræffelig spisefisk, med et fast, lækkert og velsmagende kød. I denne video viser Jesper Foharmann dig, hvordan du fileterer og tilbereder en sandart med ris, og en super velsmagende tomatsovs samt garniture, der passer til. Glæd dig til en hyggelig dag på søen, hvor vi lægger ud med at fange et par sandart og ender hjemme i Jespers køkken, hvor vi panerer sandartfileter efter alle kunstens regler. Husk altid ikke at tage flere fisk end du skal bruge: Til en middag i familien, er der sjældent brug for at tage mere end 1-2 mindre fisk. Vis mådehold og genudsæt forsigtigt de fisk, som du ikke skal bruge. Især de større fisk er vigtige for bestanden, så det er god ide hjemtage eksempelvis en enkelt eller to mindre fisk på 50 cm – 60 cm, lige over mindstemålet som er 50 cm. Her er det oplagt at tage fisk, der alligevel var dybt kroget, som som måske alligevel ikke ville have haft så store chancer for at overleve.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis, her.
dec 3, 2024 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat, Nyheder
Fyns Laksefisk har kæmpestor betydning for udsætningerne af havørred i Danmark – både til fangst og bestandsophjælpning.
Skal vi have et godt og bæredygtigt kystfiskeri efter havørred i Danmark, der ikke presser vildfiskene for hårdt, kommer vi – som situationen er i dag – ikke uden om udsætninger, der både er bestandsophjælpende og samtidig fungerer som fisk, der kan fanges. En lukning af Fyns Laksefisk, som er den største spiller inden for bestandspleje og udsætning, kan derfor få store konsekvenser – både for naturen og lystfiskerne.
AF JENS BURSELL, FOTO: JENS BURSELL & PRIVATE
SITUATIONEN ER KRITISK lige nu for landets største producent af ørred til udsætninger – primært på Fyn men også andre steder i landet. Økonomien kan ikke hænge sammen – og hvis ikke der bliver gjort noget hurtigt, risikerer Fyns Laksefisk at falde fra hinanden. Er der ingen til fortsat at passe anlægget og fiskene risikerer vi, at produktionsfaciliteterne, 450.000 ørred – samt alt den viden og knowhow, der er oparbejdet gennem årene, går tabt: En katastrofe for medarbejderne, de danske lystfiskere, branchen og turismen – samt ikke mindst de naturen og ørredbestandene.
Lars Rix Petersen er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer.
Lukning af Fyns Laksefisk kan få store konsekvenser i hele Danmark
– Fyns Laksefisk udsætter årligt ca. 400.00 havørred smolt fordelt på Fyn, Langeland og Ærø, fortæller Lars Rix Petersen, der er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer. – Derudover sætter de også smolt ud på Sjælland og på Als. Disse fisk er ved deres genfangst af lystfiskere ikke kun med til at holde gang i der rekreative fiskeri og lystfiskerturismen på Fyn, men generelt i hele Danmark, da fiskene ofte vandrer langt omkring. Fyns Laksefisk – og de fisk, der kommer derfra, har altså en stor betydning for det rekreative lystfiskeri og turismen i hele Danmark. Foruden udsætning af smolt, bliver der også udsat halvårsørreder i de fynske vandløb. Fiskeudsætningerne er både bestandsophjælpende og underbygger fiskebestanden til det rekreative fiskeri.
Der er 600.000 lystfiskere i Danmark, og det er af stor betydning, at der fisk nok at fange. Flere undersøgelser viser, at mangel på fisk får lystfiskere til at finde andre hobbyer. Desværre er havet og vandløbene i sådan en beskaffenhed, at der efterhånden ikke er ret mange andre fiskearter end ørreder at fange. Det rekreative lystfiskeri er for mange afstressende i en hektisk hverdag, og det er derfor af stor betydning for den mentale sundhed.
Slut med et godt kystfiskeri på Fyn og andre steder
Men hvad vil konsekvenserne for en evt. lukning af Fyns Laksefisk være – lokalt for fiskeriet på Fyn og nationalt?
– En lukning vil sandsynligvis betyde slut på det Fynske havørred eldorado, fortsætter Lars. – Havørred Fyn Projektet står på tre ben. Vandløbsarbejde, marketing og smoltudsætninger. Der er en vigtig synergi imellem de tre ben, og hvis det ene ben fjernes, så vil projektet ikke længere kunne eksistere i sin nuværende form. De udsatte fisk bidrager til, at der er flere havørreder at fange. Hvis udsætningerne stoppes, så vil der kun være vilde fisk at fange, hvilket vil sætte de vilde fiskestammer under så et hårdt pres, at det i længden kan betyde, at den tilknyttede fisketurisme og grejbranche vil svinde ind.
Det er i disse anlæg hos Fyns Laksefisk, at en meget stor del af de danske ørreder til udsætning produceres.
– Havørredfiskeriet er bedst forår og efterår, hvilket er det man kalder skuldersæsoner inden for turisterhvervet. Det vil få stor betydning for Vandkantsdanmark, hvis antallet af fisketurister falder drastisk pga. færre fisk. Mange yderområder på fx Fyn, Langeland og Ærø nyder godt af fisketuristerne uden for hovedsæsonen for turisme. Det vil altså få stor økonomisk betydning.
– Ydermere vil en lukning betyde vi, at vi ingen mulighed har for lave bestandsophjælpende tiltag, når det kræves enten pga. klimatiske eller miljømæssige svækkelse af vores vandløb. Hvis ikke vi havde sat ørred ud i de fynske vandløb gennem tiderne, havde vi ingen fisk haft i dag. Der var eksempelvis kun 2-3 vandløb på Fyn, der var ørredførende tilbage i 1970`erne efter landbrugets og industriens vanrøgt af vores vandmiljø.
Fyns Laksefisk har givet underskud i fire år
– Fyns Laksefisk har iflg. deres regnskab kørt med underskud i 4 år i træk, siger Lars. – Dette har medført, af de nu må lukke, da en indtægts dækket virksomhed under staten ikke må have underskud 4 år i træk. FGUs ledelse har vidst, at der var underskud og hvilken konsekvens det ville få. Det må have været muligt, at FGU meget tidligere i forløbet havde foretaget afværgende tiltag, i stedet for at vente til de ultimative IDV regler trådte i kraft som fremtvinger en lukning. Man foranlediges derfor til at tro, at lukningen er sket med forsæt fra FGU ledelsen.
Dårlig håndtering af sagen af FGU
– Hverken VPFYNs eller medarbejderne på Fyns Laksefisk været med på råd. Det samme gælder brancheforeningen, fortsætter Lars. – Vi har i et år gisnet samt gættet om udfaldet og har kun fået tilfældig sporadisk viden. Al information i sagen fra FUGs ledelse har været manglende.
– Medarbejderne på Fyns Laksefisk er trætte og nedbrudte af den sag, og især den måde man fra FGUs ledelse har håndteret sagen over for deres medarbejdere på. Det har medført et stort sygefravær på Fyns Laksefisk. FGU Fyns ledelse og bestyrelse tager medarbejderne på Fyns Laksefisk samt alle vores fisk som gidsler i den her sag. For hvem skal passe vores fisk, såfremt alle medarbejderne er sygemeldt?
Biolog Linda Bollerup står for den daglige drift af Fyns Laksefisk, og har over årene ydet et kæmpestort arbejde for de danske havørredbestande – både fagligt og rent lavpraktisk gennem sit virke ved produktionsanlæggene og i vand til livet ude i vores åer.
Taskforce har forsøgt at redde Fyns Laksefisk
– Der er for noget tid siden nedsat en taskforce for at redde Fyns Laksefisk, og der er blevet arbejdet hårdt for, at vi med et bud har kunnet tilbyde at købe og overtage Fyns Laksefisk. Der er indsamlet rigtig mange penge fra private og erhverv – og kommunerne er også kommet med en stor pose penge. Undervejs har der været juridisk- og revisorhjælp fra forskellige steder for at alt skulle gå korrekt til. Den nedsatte task force består af repræsentanter fra bl.a. Erhvervshus Fyn, det private erhverv, de fynske lystfiskere og Fyns Laksefisk.
Købstilbud på Fyns Lasksefisk modtages med en mur af tavshed
– Vi har afgivet bud, men svaret fra buddet lader vente på sig, fortsætter Lars. – Vi skulle have modtaget svar for en måned siden, men vi bliver kun mødt med dyb tavshed. Der skal afklaring til nu!
Spørgsmålet er så – hvilken rekonstruktion skal man sigte efter for at sikre Fyns Laksefisk på den lange bane, så driften er rentabel og medarbejderne for rimelige arbejdsvilkår? – Til det svarer Lars: – Det vil klart være, at Havørred Fyn, Erhvervshus Fyn og Fynske Kommuner overtager Fyns Laksefisk. Hvordan dette endeligt vil kunne komme til at virke er for tidligt at sige, men der er mange mulige positive aspekter for fremtiden. Men der er hele tiden blevet arbejdet ud fra at en overtagelse skal være varig. Med til sagens kerne hører, at FGU i sin tid overtog Fyns Laksefisk kvit og frit. Man kunne hermed forvente, at en senere overdragelse også burde være kvit og frit? Fyns Laksefisk gik dengang fra at høre under Odense Produktionsskole til at være drevet af FGU Fyn, slutter Lars.
Du kan støtte indsamlingen via Dansk Lystfiskeri der stadig er i gang på mobilepay 973514.
Vi har henvendt os til Gitte Lykkehus, som ikke har ønsket at kommentere sagen før efteråret bestyrelsesmødet d. 10 december.
dec 2, 2024 | Artikler, Nyheder, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Spinnefiskeri, Video
UL-spin med mikro-softbaits er en super effektiv teknik til put and take søerns ørreder. I denne video er vi taget til Ørested Outdoors for at fiske med de helt nye mikro-softbaits til put and take fiskeri fra Westin. I filmen forklarer Casper Bjerregaard Larsen fra Team Westin præcis, hvordan de skal fiskes, samt hvilket grej der skal bruges. Sammen med kammeraterne Mickey og Kim fanger han massevis af flotte, hårdtfightende ørreder. I videoen præsenteres agnene Greedy Worm, Ring Craw, Termite, Needle Bug og Nightcrawler – og det vises, hvordan de fiskes hhv ubelastet, med tungstens – eller Cheburashka hoved. Glæd dig til en dag, med masser af action og flex på klingen med det helt lette spinnegrej hos Ørsted Outdoor.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube her, hvor du kan abonnere gratis.
nov 30, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Mors er en af mange spændende fiskelokaliteter i Limfjorden. Find en guide til de specifikke pladser her ved at søge på Mors i søgefeltet på fiskogfri.dk.
Limfjorden er et kæmpe område med mange muligheder for lystfiskeren. Her får du Bo Troelsens bud på en stribe af de bedste pladser med fokus på havørred.
TEKST AF BO TROELSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN, KARSTEN BECH, CARSTEN RØMMING SØRENSEN OG BO TROELSEN
FOR AT FORSTÅ LIMFJORDENS FISKELIV i dag, er det nødvendigt at gå tilbage i historien – faktisk helt tilbage til vikingetiden. Her var Limfjorden åben ud til Nordsøen via en åbning i Agger Tange. Lige her kunne vikingerne sejle ind til bl.a. Nissum Bredning, når de kom tilbage fra togter i England.
Allerede i 1100 tallet begyndte åbningen i Agger Tange at sande så meget til, at den til sidst lukkede helt af for gennemsejling. Der skulle gå flere hundrede år, før der atter blev åben for sejlads – samt vandgennemstrømningen gennem Limfjorden og ud i Nordsøen. Det skete i 1825, hvor en stor storm- og vandflod gennembrød Aggerdæmningen, og dannede Thyborøn Kanal. Det forandrede helt Limfjordens vande og fiskebestanden, da der pludselig var gennemstrømning af saltvand – samt passage af fisk fra Nordsøen og ind i Limfjorden.
De bedste havørredpladser i Limfjorden
At nævne alle fiskepladser i Limfjorden, vil af gode grunde ikke kunne lade sig gøre, da Limfjorden har ca. 1000 kilometer kystlinje. Jeg har derfor valgt et lille udvalg af gode pladser. Der fanges hver år både helt og torsk i Limfjorden, så der er bestemt også meget andet end havørred, der kan give fleks på klingen, hvis fiske lykken er med dig.
Knud B. Jensen fik denne havørred på 4,55 kilo ved en af Limfjordens mest populære pladser, Nørredybet. Husk at tjekke op på frednings – bælterne i området, da her er flere åer der løber ud her.
Havørred ved Egense Havn
Egense Havn er blandt mine favoritter. Når jeg et par gange om året vælger at køre til Vendsyssel via Hals-Egense i stedet for at tage motorvejen, skyldes det, at jeg altid afsætter et par timer til at fiske på denne smukke plads, der danner Limfjordens udløb i Kattegat.
Hvis man går sydpå fra Egense, finder man nogle dybe render, der er perfekt til fluefiskeri. Her kan der med fordel vadefiskes, men pas på tidevandet, så du ikke bliver fanget. På havnen fanges hele året havørred og fladfisk samt i sommer sæsonen hornfisk, makrel og sild. Her kan flådmedes efter havørred. Fiskeriet er bedst, når vinden er i vest.
Kystfiskeri efter havørred ved Nørredybet
Nørredybet finder du på nordsiden af Limfjorden, langs Lindholm Fjordpark. Det er en af fjordens helt unikke havørred pladser, som hvert år trækker masser af lystfiskere til, på grund af de helt fantastiske havørred fangster der kan gøres her. Du starter fiskeriet vest for Lindholm Fjordpark og vader mod nordvest. Her kan du, når du vadefisker, nå ud over det dybe vand med dine kast. Vær opmærksom på, at der er en særfredning i hele Nørredybet fra Egholm til Ryå’s munding.
Fiskeri er ikke tilladt fra den 1. juli til og med den 15. januar. Du skal også være meget opmærksom på fredningsbæltet på 500 meter, på begge sider af udmundingen af Lindholm Å, hvor fiskeri ikke er tilladt.
Her får du overblikket over nogle af de bedste kystpladser til havørredfiskeri i Limfjorden.
Kystfiskeri i Ålborg Havn og i Nørresundby
I Ålborg havn og Nørresundby, kan der fiskes direkte fra moler og kajkanter. Her fanges havørred, fladfisk og torsk samt til tider sild og hornfisk. Som på alle andre havne, især de store, er der terror sikring. Så husk for din egen skyld at overholde skiltningen, da det kan give masser af ballade at ignorere den.
En fantastisk fiskeplads ved Klitgårds Fiskerleje
Klitgårds Fiskerleje er også en af de pladser, der betaler sig at besøge. Her er en fin varieret sandbund med ålegræs, samt fine muslingebanker, der holder mange føde emner. Et fint sted at vadefiske er også på begge sider af fiskelejet, men vær opmærksom på fredningsbæltet ved Binderup Å. Pladsen er bedst i foråret og efteråret, når vinden er i øst.
Havørred ved Aggersund
Aggersund er også en af de meget kendte fiskepladser i Limfjorden, hvor jeg har tilbragt mange gode timer. På sydsiden kan der fiskes på begge sider af broen. Her kan med fordel vadefiskes øst for broen, hvor der er forholdsvis lavvandet, men vær opmærksom på sejlrenden. Her falder bunden meget brat. Selv om pladsen er mest kendt for fiskeri efter sild og hornfisk, er den bestemt også en fin havørred plads, man ikke bør overse. I Aggersund Nord kan der også fiskes fra begge sider af broen. På vestsiden kan du fiske fra den lange kaj. På østsiden fiskes der direkte fra stranden. Vadefiskeri er muligt med stor forsigtighed, da der hurtigt bliver meget dybt.
Her er det Fisk & Fri’s tidligere praktikant, Carsten R. Sørensen, med en havørred fra Egholm, der huggede på en hvid Stripper. – En agn der altid har givet godt i fjorden.
Efter havørred ved Løgstør og Næsbydale
Det idylliske Løgstør, er med de gamle huse og gader fra 1800 tallet, altid et besøg værd. Her fiskes fra havnen efter havørred, samt fladfisk og i sommersæsonen hornfisk.
Frederik den VII’S Kanal som også kaldes Løgstør Kanal, er en ca. fire kilometer lang kanal, der strækker sig fra Løgstør til Lendrup Strand. Dette er en rigtig fin havørred plads, der er bedst om vinteren. Om sommeren fanges her også hornfisk.
Det fredede Næsbydale er med sine høje skrænter, både et fantastisk smukt stykke natur, og samtidig også en af de meget kendte og benyttede fiskepladser i Limfjorden. Det er en plads jeg har høstet mange fine ørred på. Bunden består af en variation af sten, sand, ålegræs samt gode muslingebanker, og går man fra Næsbydale mod Lendrup Strand, kommer der et langt stykke med god dybde under land, hvor der bliver fanget rigtig mange flotte havørred. Pladsen kan fiskes hele året, men fiskeriet er bedst i vinter halvåret, når vinden er i øst, så der er fralandsvind. Man parkerer på P-pladsen og følger stien ned til stranden. Husk at respektere skiltningen. Der fiskes fra Rønbjerg Havn til Lendrup Strand.
På kysttur ved Rønbjerg Havn og Ertebølle
Rønbjerg Havn er stedet, hvor du kan sejle til Livø. Vadefiskeri er muligt her, og der kan fiskes fra begge sider af havnen. Der ligger et fint stenrev på syd siden af havnen, hvor der hvert år tages mange fine havørreder.
Ertebølle er med sin stenede strand og mange millioner år gamle, høje molerskrænter en af
Limfjordens absolutte top pladser, når det gælder fiskeriet efter havørred. Det er en plads, jeg altid har været fascineret af – både på grund af den smukke og unikke natur, men også på grund af de rigtig gode muligheder for at få en flot hav – ørred på krogen. Hvert år landes der mange flotte havørred her. Pladsen har en utrolig righoldig og varieret bund, som rummer uanede mængder af byttedyr, og da der til lige er dybt under land, så er rammerne perfekte for havørred, forår og efterår, når vinden er i nord/nordøst og forholdsvis svag. Man starter fiskeriet ved Ertebølle Hoved og går mod nord. Der kan parkeres ved Ertebølle Hoved.
Hanklit på Mors kan være en givende plads, når vandet er koldt.
Havørredfiskeri ved Limfjordens perle – Hanklit
Hanklit er med sine majestætiske molerskrænter, nok en af Limfjordens flotteste og også mest berømte fiskepladser. Hanklit er en rigtig god havørred plads, med typisk leopard og sand bund – samt dybe badekar tæt ind under land. Her behøver man ikke at kunne præstere lange kast, for at få fisk. Der kan vadefiskes med forsigtighed. Når du er ved Hanklit, bør du også prøve at gå mod vest, og fiske hen mod Gullerup, eller hvis du går mod øst hen mod Skibsted.
Et langt godt kyststræk i Limfjorden
Fra Vilsund til Thisted er der et rigtig godt fiskeri. Der fiskes langs hele strækket, og begiver man sig ud på den ca. 10 kilometer lange tur helt til Thisted, er der gode muligheder for rigtig fine fangster. På denne strækning er vaders en nødvendighed, da skrænterne visse steder stort set fortsætter ud i vandet.
Næssund er en plads, der bestemt også er et forsøg værd. I strædet mellem Thy og Mors sejler færgen, og her kan der fiskes både mod syd og nord. Det nordlige stykke, er bugtet med fine bundforhold, som med fordel kan vade fiskes. Mod Dueodde i sydgående retning er kysten mere åben. Der kan med fordel fiskes inde i den lille havn, men der kan også fiske på ydersiden af stenkajen.
Kystørred på odderne
Doverodde byder på et fantastisk havørredfiskeri. Kysten her er stenet med forskellige revler, banker og rev. Indimellem er der områder med ålegræs og anden bevoksning. Der findes masser at små vige og tanger rundt på kyststrækningerne, som giver gode muligheder for fangst.
Venø Odde er der dybt under land, og de mange muslingebanker gør denne plads til en rigtig fin havørred plads. Fiskeriet efter havørreder er særlig godt i vinter halvåret. Ved Bremdal fiskes der neden for Strandbjerggård, hvor der er flere fine stenrev. Det er en rigtig god havørred plads efterår og vinter.
Humlum Fiskerleje byder på et rigtig fint havørred fiskeri samt en hyggelig lille campingplads. Her kan med fordel vadefiskes på begge sider af den lille havn, hvor der er rigtig leopardbund, som vrimler med føde emner. Pladsen er bedst forår og efterår, da opblomstring af tang kan besværliggøre fiskeriet om sommeren.
Grisetå Odde, med det gamle fyrtårn, er en fin havørred plads med god varieret bund. Her er dybt vand ind under land, samt nogle steder stærk strøm, så vadefiskeri skal foregå med stor forsigtighed. Her fanges ud over havørred, også fladfisk og i sæsonen hornfisk.
Ved Oddesund foregår fiskeriet direkte fra molen. Der fiskes efter havørred, fladfisk og i sæsonen hornfisk. Der kan vadefiskes på begge sider af havnen.
En grå Frede er blandt forfatterens foretrukne fluer, når der fiskes i Limfjorden.
Havørred ved Helligsø
Helligsø ligger i noget af det sydligste man kan komme i Thy. Her ligger det kendte Helligsø Teglværk. Fra teglværket og mod vest findes der nogle meget høje skrænter, der tårner sig op blot få meter fra strandkanten. Et rigtig flot område som jeg holder rigtig meget af at fiske i. Stranden og fjordbunden er her stenet, så der skal vades med forsigtighed. Der er udløb af et par mindre vandløb i bugten langs skrænterne, og her findes der ofte havørreder. Der kan med fordel fiskes på begge sider af teglværket, men især syd mod Røjensø Odde kan være rigtig godt. Pladsen fiskes bedst i nordøsten vind.
Kystfiskeri efter havørred på Agger Tange
Agger Tange danner udløbet af Limfjorden til Vesterhavet, og er nok min suverænt bedste fiskeplads i Limfjorden, på grund af den enorme fiskerigdom der findes her, der iblandt store flotte havørred. På Aggertange, ud mod færgen til Thyborøn, ligger der en meget lang mole/høfde, der stræk ker sig over to kilometer ud i Vesterhavet, hvor den danner sikring af Thyborøn kanal. Fra høfden kan opleves fiskeri efter rigtig mange fiske arter. Der kan nærmest hele året fiskes efter fladfisk, torsk, og havørred, men i sommermånederne er her også glimrende fiskeri efter makrel, hornfisk og havbars. Flådmede er en super god metode til at fange havørred og havbars på denne plads, især hvis du agner med tobis eller børsteorm. Høfden findes ved at køre ud af Aggertange, og dreje til højre mod stranden ca. en kilometer før færge – lejet.
I Thyborøn fiskes der direkte fra havnmolen, samt i selve havnebassinet. Der kan også med fordel fiskes fra høfderne, der vender ud mod Thyborøn Kanal. Thyborøn er et rigtig godt sted at fiske, da der her findes en bred vifte af fiskearter som havbars, hav ørred, forskellige slags fladfisk, og i sæsonen hornfisk, sild og makrel, bare for at nævne nogle! Hvis man færdes på høfderne i vinter halvåret, bør det kun ske i godt vejr, og med største forsigtighed.
Læs Bo Jensen fiskeguide til havørredpladserne på Mors i denne artikel på fiskogfri.dks artikelarkiv.
Ulbjerg byder på lange spændende kyststræk der bør gennemfiskes i et jævnt tempo.
Havørredgrejet til Limfjorden
Mit foretrukne spinnegrej til Limfjorden er en 10 fods spinnestang med en kastevægt fra 10 til 30 gram. Dertil et godt fastspolehjul i størrelsen 2500 påspolet en fletline i tykkelsen 0,12-15mm. Mine favoritter i endegrej til Limfjorden er, når det gælder blink Boss, Stripper, Møresilda, Hansen, Abu Toby, Sølvpilen, Filur samt Swingtail fra Innovative Lures. Kystwoblerne er næsten et must i fjorden, da de står for en rigtig stor del af havørred fangsterne. Her foretrækker jeg Fynboen, Hansen Vims, Gladsax og Sandgrævlingen. Hvad angår fluer til fjorden er Flammen, Juletræet, Pattegrisen, Polar Magnus, Grå Frede samt Glimmerrejen i pink og rød, altid i min flueboks når jeg gæster Limfjorden.
Affiskningen af rev og pynter udføres bedst ved at lægge sine kast ud i en vifteform. Start med korte kast, så fisk der står tæt på land ikke skræmmes væk. Man kan med fordel starte med at foretage de første kast flere meter fra vandkanten. Mange bliver ofte ret overrasket over, hvor tæt på kysten fisken egentlig står. På mere lige strækninger er det mest effektivt at lægge sine kast ud for ca. hver femte meter. Glem ikke at kaste på langs af kysten ind imellem, da dette ofte giver fisk. Med denne metode kan man effektivt affiske et stort område på forholdsvis kort tid.
Bagsiden af medaljen ved Limfjordens havørredfiskeri
Bemærk at der kan gå op og ned med fiskeriet fra år til år, da Limfjorden, som de fleste andre danske fjorde, hvert år plages af iltsvind i større eller mindre grad på grund af landbrugets alt for store udledning af kvælstof. Muslingefiskeriet har været ganske hårdt ved bundforholdene, da de med deres skrabere ødelægger bunddyrenes og bundplanternes levesteder.
Det massive ulovlige ruse- og garnfiskeri, som finder sted overalt i fjorden, er især hårdt for bestanden af bl.a. ål. Når man dertil lægger skarvens indhug på smolten, i bl.a. skarv kolonien på Rønholm i Nibe bredning, samt sæler der også skal have deres del af kagen, siger det sig selv, at fiskeriet kan svinge fra år til år.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Ved Strandby kan der gøres blandede fangster, heriblandt de flotte og stærke steelheads.
nov 29, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
Jens Bursell med en smuk 5 kilos sandart fra Arresø taget på vertikalfiskeri med en Westin MegaTeez fra Hobien.
I 2021 stoppede erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø og siden har søens sandartbestand fået en opblomstring med et godt fiskeri efter mindre sandart i 1,5-3 kilos klassen – samt enkelte større fisk. Men hva´nu?
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har over de seneste år skrevet en lang række artikler for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i at fortsætte erhvervsfiskeriet efter sandart blandt andet på landets største sø – Arresø. Da erhvervsfiskekoncessionen ophørte i 2021, gjorde en lokalpolitiker – Kim Jensen – i 2022 et forsøg på at få en ny erhvervsfisker i gang på søen, men det blev skudt til hjørne umiddelbart efter et interview med mig om emnet i Frederiksborgs Amts Avis, hvor jeg argumenterede for, hvordan erhvervsfiskeriet – udover at skade rekreative og socioøkonomiske interesser – også ville gøre det sværere at opnå ”god økologisk tilstand” i Arresø inden 2027 jfr. EU’s Vandrammedirektiver. På samme tid blev denne artikel publiceret på fiskogfri.dk – og efterfølgende debatteret på lokale sociale medier i byerne omkring Arresø, hvilket ikke var en vindersag for lokalpolitikeren. DSFs Torben Kaas havde også et indlæg om sagen i Frederiksborg Amts Avis.
Naturstyrelsen og DTU Aqua ændrer kurs i forvaltningen af Arresø
Efterfølgende har der været stille om sagen et stykke tid, hvor både Naturstyrelsen, der forvalter søen – og DTU, der tidligere har rådgivet til hård befiskning af sandartbestandene, tilsyneladende har lyttet til argumenterne i den intense debat over de sidste par år, og åbenbart indset det fornuftige i at stoppe rovdriften på søens sandartbestand.
I sommers gik DSF, Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark sammen – og fik DTU Aqua med til et møde med Naturstyrelsen, hvor alle kunne blive enige om at starte et samarbejde som sigtede mod en fremtidig bæredygtig forvaltning af fiskeriet på søen sammen med de lokale klubber.
– Vi har været i dialog med NST med henblik på at få sikkerhed for, at man ikke genoptager erhvervsfiskeriet, fortæller Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark til fiskogfri.dk. – NST har været meget imødekommende omkring dette og har ingen planer om at genoptage fiskeriet. Samtidig har vi så haft dialog med NST og de foreninger som bruger søen om at lave et sæt spilleregler, så fiskeriet på Arresø foregår på en god måde.
– NST er ret ligefremme og siger: Vi vil gerne have et blomstrende lystfiskeri på søen, så det er ret lovende, fortsætter Arne. – Indtil videre er man i dialog om et oplæg for regler og forvaltning, der pt lyder således:
Godt lystfiskeri på Arresø – nu og i fremtiden
Lystfiskerforeningerne ved Arresø understreger hermed deres ønske om en bæredygtig lystfiskerkultur ved Arresø, hvor lystfiskeriet udøves i respekt for naturen under og over vandoverfladen, i respekt for regler og beskyttelsesforhold og i respekt for andre rekreative interesser.
Udgangspunktet for at skabe et godt fiskeri på Arresø er følgende vision: “Arresø er kendt af enhver lystfisker i Danmark – for et godt fiskeri og en bæredygtig forvaltning af lystfiskeriet.”
Skal visionen opfyldes, bør følgende initiativer sættes i gang:
– Fiskeriet på Arresø skal forvaltes bæredygtigt, og skal være et eksempel på en bæredygtig lystfiskerkultur. Det forudsætter at man ved, hvad der fanges på søen. Derfor skal det være pligtigt, at alle som fisker på Arresø laver tur-fangst rapportering, dvs. rapporterer deres fisketure og eventuelle fangster i Fangstjournalen. Fangstrapporteringen kan gøres anonym og kan gennemføres sådan, at der ikke er adgang til at se dag-til-dag fangster.
– Der skal kigges nærmere på en bag limit og måske et fangstvindue for sandart. Dels for at understøtte bestanden, dels for indirekte at understøtte lystfiskernes bevidsthed om bestanden og det unikke fiskeri.
– Det skal være muligt at fiske sandart fra båd i april i hele søen eller dele af søen under den betingelse at der anvendes el-motorbåd.
– Ud over foreningernes adgang til både gives der adgang til, at op til fem både ’udefra’ (dvs. ikke administreret af foreningerne) per dag kan fiske på Arresø. Dette er under forudsætning af, at disse både er eldrevne, at der er etableret en booking-metode, og at der er sket en afklaring af alle forhold omkring logistik, parkering, evt. ladestandere, adgang til rampesteder, m.v. Der kan eventuelt skrues op og ned for disse ekstra tilladelser hen over året, f.eks. i forbindelse med yngleperioder for sårbare fugle o.lign.
– Der skal arbejdes henimod at flere både, som fisker på Arresø, er eldrevne.
– Der skal tages prøver af fisk og vand for at sikre, at det ikke er sundhedsfarligt at spise fangsten.
– Det er vigtigt, at lystfiskeriet får en tydelig stemme i søens brugerråd og kommer i dialog med vigtige interessenter, bl.a. ”Ren Arresø”. For at imødekomme udviklingen af det rekreative brug af og omkring Arresø foreslås en øget frekvens af møderne i brugerrådet.
Denne fine sandart fra Arresø huggede en 15 cm Cannibal Shad.
Arresø – hvad så nu?
– Næste skridt er at notatet sendes til Søbrugerrådet med henblik på at det drøftes af rådet, tilføjer Arne. – Vi håber de kan drøfte det til marts. Dernæst skal NST-Nordsjælland afklare via jurist hos NST om papiret kan siges at være i overensstemmelse med den nuværende Arresø-bekendtgørelse. Hvis ja – kan det tilføjes som allonge til bekendtgørelsen. Hvis nej skal der gennemføres en formel høring.
Her på Fisk & Fri følger vi løbende udviklingen omkring søen, og vender retur, når de endelige planer for den fremtidige forvaltning af søen ligger klar.
De nuværende regler for færdsel på Arresø finder du her.
Kort over Arresø. Bemærk at der i hele den sydlige del af søen ikke må fiskes med motordrevne private både fra 1 november til 15. marts.
Meld dig ind i Facebookgruppen “Sandartfiskeri i Danmark” her.
nov 27, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
Frivillige, forskere og lystfisker-organisationer har samlet kræfterne i et banebrydende forskningsprojekt, der skal genrejse de truede stalling-bestande i fire jyske vandløb.
AF JULIE MYHRE, FOTOS: DTU AQUA
LAKSEFISKEN STALLING er en truet art i Danmark. Fisken findes kun i Gudenåen og i vestvendte jyske vandløb syd for Limfjorden. Helt frem til 2010 var stalling rygraden i fluefiskeriet i den øvre del af Gudenåen og i de vestvendte åer sammen med bækørred. Men i vinteren 2009/2010 gik stalling-bestandene kraftigt tilbage, og fisken blev totalfredet fra 2011.
Bestandene af stalling er gået tilbage, selvom de fysiske forhold i vandløbene i samme periode er blevet forbedret med renere vand, færre spærringer og flere gydepladser. Årsagen til stallingens tilbagegang er, at flere skarver søger føde i vandløbene, fordi der i vores nabolande er sket en stor stigning i antallet af ynglepar, og fordi fødemængden i de kystnære havområder er negativt påvirket af havmiljøets dårlige tilstand.
– De fleste af vores fiskebestande i ferskvand er voldsomt pressede på grund af skarv-prædation, og her er stallingen en super god repræsentant for det fænomen. Det er nemlig veldokumenteret, at skarven presser stalling i vandløb, og at skarvens prædation er den eneste årsag til den store tilbagegang i stalling-bestandene, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
Projekt Stalling undersøger, hvad der sker med stalling-bestandene i fire jyske vandløb, når udvalgte strækninger bliver friholdt for skarver med forskellige metoder som patruljering, bortskræmning og regulering. Målet er, at stalling-bestandene vokser betydeligt i alle fire vandløb, og at bestandene er robuste efter fire år.
Projekt Stalling skal genrejse de danske stallingbestande.
Projekt Stalling inddrager frivillige jægere og lystfiskere
Der et tale om et videnskabeligt borgerdrevet projekt, der inddrager frivillige i arbejdet. De frivillige har hovedrollen i forskningsprojektet, for det er frivillige lystfiskere og jægere, der går ud og friholder å-strækningerne for skarver i de lyse timer, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og ansvarlig for organiseringen af den frivillige indsats.
På projektstrækningerne har de frivillige sat vildtkameraer op, og Aarhus Universitet står for at indsamle data fra de mange vildtkameraer for at vurdere, om patruljeringerne ved åerne rent faktisk holder skarverne væk.
Stalling projektet har opbakning fra Miljøstyrelsen og Lystfisker Danmark
Projekt Stalling får økonomisk støtte og administrativ opbakning fra Miljøstyrelsen, og den opbakning er væsentlig for projektets succes. – Det er et nybrud i den danske forvaltning, at vi har Miljøstyrelsen med i projektet. Miljøstyrelsen er i den grad med i processen og har hjulpet med kontakt til alle lodsejere, og så har de sammen med Naturstyrelsen givet opbakning og tilladelser til regulering af skarv på udvalgte dele af de fire projektstrækninger, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
En anden partner i projektet er Lystfisker Danmark, som udmønter Danmarks nationale strategi for lystfiskeri. Lystfisker Danmark er med til at finansiere Projekt Stalling og har desuden udviklet den app, som de frivillige bruger til at koordinere vagter ved å-strækningerne og til at indsende data til projektets forskere.
– Lystfisker Danmark ønsker, at den pressede stalling igen kommer til at trives, og at vi udnytter de fiskepotentialer, vi har her i Danmark. Derfor startede vi Projekt Stalling for et par år siden, og derfor er den nationale strategi for lystfiskeri med til at støtte Projekt Stalling økonomisk, siger Arne Kvist Rønnest, projektchef i Lystfisker Danmark.
Det er især skarven, der truer de danske stallingbestande.
Meningsfulde naturoplevelser ved stallingåerne
De frivillige i Projekt Stalling vil de næste par år tilbringe tusindvis af timer langs åerne både i kulde, regn, sol og blæst. De gør det, fordi vandløbsnaturen betyder noget for dem, og fordi de drømmer stort om stallingens fremtid.
– Vi har allerede deltaget i forløberen for projektet siden 2020, og nu er vi gået med i Projekt Stalling, for vi kan virkelig se, at det kommer til at give nogle øjenåbnere både for vores egne lystfiskere og i et større perspektiv. De resultater, der kommer ud af projektet, kan jo bruges i hele EU, og det giver os ekstra motivation til at lægge kræfter i projektet, siger Torben Kjær fra Vidå Sportsfiskerforening.
Han er lokal projektkoordinator i Projekt Stalling og ansvarlig for arbejdet ved projektstrækningen i Arnå i Sønderjylland. Her ligger en central del af projektstrækningen meget tæt på byen Øster Højst, og Torben Kjær har derfor et håb om, at lokale beboere fra Øster Højst har lyst til at være en del af projektet.
– Jeg håber, at der vil komme 20-25 frivillige fra Øster Højst. Vi har brug for hjælp til patruljering og bortskræmning af skarver, siger Torben Kjær.
Han fremhæver, at de frivillige vagter ved åen er en fin anledning til at komme ud og nyde naturen i lokalområdet, samtidig med at man bidrager med viden til Projekt Stalling.
Projekt Stalling er et unikt samarbejde om citizen science
I projektet inddrages frivillige i arbejdet med at beskytte stalling mod skarvprædation. Arbejdet foregår de i fire jyske åer: Øvre Storå, Fjederholt Å, Grindsted Å og Arnå. Projektet samler de bedste kræfter for at finde svar på, hvordan vi får stallingen tilbage. I projektet deltager: Lokale jægere og lystfiskerforeninger, DTU Aqua, Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Danmarks Sportsfiskerforbund og Lystfisker Danmark.
Danmarks Sportsfiskerforbund står for projektledelsen
Projekt Stalling er finansieret af jagttegnsmidler tildelt af Miljøstyrelsen, midler fra Lystfisker Danmark og bidrag fra lokale lystfiskerforeninger. Projektet varer til og med 2028. Projekt Stalling har rødder i Lystfisker Danmarks projekt fra 2020, der undersøgte effekten af patruljering ved stalling-vandløb med stor skarv-belastning. Projekt Stalling er Danmarks bidrag til EU-projektet ProtectFish, der undersøger effekten af forskellige metoder til beskyttelse af stalling mod skarvprædation på tværs af EU-lande. I projektet deltager Østrig, Tyskland, Polen, Tjekket, Sverige, Italien og Danmark.
nov 26, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning, HAVØRREDFISKERI, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Video
Når først man er blevet våd og kold, er der ikke meget grin ved at være på kysten – og slet ikke om vinteren, hvor det kan være en barsk omgang ikke at have beklædningen i orden. I denne video er Jens Bursell taget på kysten med Allan Nielsen og Niels Peetz fra Friluftsland, for at få en snak om den helt rigtige beklædning, der gør at du kan holde dig tør og varm en helt lang vinterdag på fisketur. Undervejs får du masser af tips til alt fra undertøj og fleece, til jakker, huer og hansker. Vi viser, hvordan du let kan tænde et lille bål og vedligeholde det med drivtømmer – samt tilberede et måltid tørmad med kogende vand fra thermokande eller en lille gasbrænder. Glæd dig til en lærerig dag på kysten, hvor der også bliver fanget fint med fisk.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk det er gratis at abonnere.
