De Bornholmske kystpladser dyrkes mest af spinnefolket, men det er synd for området rummer et mindst lige så stort potentiale for fluefiskerne. Her afslører den lokale flueekspert Martin Nielsen sine teknikker, favoritfluer, grejvalg og ikke mindst yndlingspladser.
AF GORDON P. HENRIKSEN
MARTIN NIELSEN driver til daglig Rønne Cykelforretning, som også har en afdeling med fluebinding og fluegrej. Han er vokset op på Nordbornholm, og har fisket på øen hele sit liv – og de sidste 20 år er det udelukkende foregået med fluestangen. Han rejser gerne til Lapland, Åland, Kola-halvøen, Jylland, Gaula og en masse andre steder med fluestangen. Men det kan du læse mere om på hans website www.scandinavian-flyfishing.dk. Hans helt store passion er dog kystfluefiskeriet på hjemmebanen, og dette har bl.a. ført til, at han i 12 år har været formand i klubben Fluefiskerne Bornholm.
Med fluestangen på Bornholm
Vi mødes en tidlig morgen for at få en snak om fiskeriet, og hvad er mere oplagt end at gøre det på en fisketur. Martin har taget to af sine fiskekammerater med: Peter Larsen og Jan Conrad Petersen. – Jan har været med fra kystfluefiskeriets begyndelse og var i øvrigt formand for Fluefiskerne Bornholm i to år, da klubben blev grundlagt i 1989, fortæller Mar tin, i det vi parkerer bilen og går ned mod pladsen nord for Tejn.
– Det er langt fra optimale forhold i dag, fastslår han. – Der må gerne være halvstore bølger og lidt gang i vandet. Så er de ofte i hughumør, smiler han. Men – vi fanger da også fisk når der er helt blankt vand og solskin. Under disse betingelser kommer isenkramsfiskerne ofte til kort. Under disse forhold hugger havørrederne ikke på de store Gladsax woblere, Snurrebasser og hvad de ellers går med. Næ så er en lille forførende flue, fisket på et langt forfang meget bedre. Men derfor foretrækker jeg alligevel lidt pålandsvind, og nogle solide dønninger.
Du kender sangen Bornholm, Bornholm, Bornholm… Her er det bornholmeren Kenneth Jensen der fremviser en bornholmsk havørred, der faldt for den bornholmske flue, Skyggen.
Jeg kigger lidt på deres grej, som ikke ser så voldsomt ud igen. Jeg havde nok forestillet mig kraftige 8’er stænger og tunge skydehoveder til at tvinge linen ud i modvind. – Det er slet ikke nødvendigt, afslører Martin. – Fiskene går jo som regel tæt på land, og der er meget få dage de er ude for rækkevidde. Se bare på garnfiskerne. De skal sætte deres ørrednet 100 meter fra kysten. Hvor tror du de ville sætte deres net, hvis de selv måtte bestemme? Det ville da være helt tæt på kysten, hvis de kunne få lov, og det er jo netop her, at vi koncentrerer vores fiskeri.
En 7’er stang er et fint allround valg, og jeg foretrækker en WF line. Personligt benytter jeg en Rio Outbound. Den har en relativ kort klump og er perfekt til at skyde afsted i modvind. 80 procent af tiden går jeg med en flydende, men jeg benytter samme line i intermediate, når der er meget gang i vandet. Husk at vandet er meget ferskt herovre, og en intermediate line synker derfor hurtigere, end de fleste er vant til.
Anvendes en tungere line, ja så er der gode chance for, at man fanger et stykke bornholmsk klippe. Der skal være plads til godt med bagline, for man ved aldrig, hvad der hugger herovre. Og det er netop en af de ting, der gør havørredfiskeriet på Bornholm så spændende. Hvert år tages der rigtig store havørred tæt på land, og Martin har da også et par bamser på både syv og otte kilo på samvittigheden.
Peter, Martin og Jan »fisker med øjnene« mens de drikker kaffe og håber på at fiskene gør opmærksom på deres tilstedeværelse.
Vi fisker med øjnene på Bornholm
Ned til vandet kommer vi, og mens jeg gør klar til at hoppe ud på en sten og begynder at kaste, kigger de andre mærkeligt på mig. De har sat sig på en træstamme og finder hver deres termokande frem. – Skal du ikke have kaffe, spørger Conrad på bornholmsk med et venligt stemmeleje, der dog tydeligt indikerer, at de synes det er højst mærkværdigt, at jeg vil fiske før vi drikker kaffe. – Men skal vi ikke lige fiske lidt først, svarer jeg. – Vi fisker skam også, svarer de nærmest i kor. – Vi fisker med øjnene, forklarer de.
Min morfar har lært mig, at når man er i Rom, skal gøre som romerne. Nu har jeg aldrig været i Rom, men i dag er jeg på Bornholm, og så må jeg jo hellere gøre som bornholmerne. Jeg sætter mig derfor for at drikke en tår kaffe, mens jeg spejder ud over vandet. – Sådan her fisker vi altid, forklarer Conrad. – Med øjnene. Det første skridt når de ankommer på en plads er ikke at fare ud at kaste, men at sætte sig og kigge ud over vandet. – Ofte ser vi en fisk vende, springe eller jage, og så er det jo bare at gå ud at fange den, fortsætter han med et smil, idet han tager endnu en tår, mens han kigger ud over vandet. – Så ved vi lige hvor den er. Og som regel hvis vi ser en fisk, så fanger vi den også.
Jeg fornemmer straks, at hvis der er noget disse gutter holder af, så er det at spotte en fisk, for derefter at diskutere hvem der skal rejse sig og fange den. Og her kan der blive diskuteret ivrigt, for det er tilsyneladende en hel sport at være galant og lade en af de andre rejse sig og fange den. Men desværre er der er ingen fisk, som viser sig, hvilket er ekstra ærgerligt, da de nok havde været så høflige at lade gæsten, som jo er mig, rejse sig og fiske på den…
Efter et kvarter uden vi har set det mindste, beslutter de sig alligevel for at rejse sig og tage nogle kast. Der sker ikke rigtig noget, og efter en halv times fiskeri, kører vi videre for at prøve en ny plads med tilhørende kaffe.
Big Hole Demon i orange er Jan Conrad Petersens videre – udvikling af klassikeren og er en giftig vinterflue.
Martins favoritfluer til Bornholms kystørred
Mens vi fisker med øjnene ved Døndalen, beslutter jeg at udnytte tiden og rode lidt i Martins flueæske, mens jeg spørger ind til fluerne. – Denne her er der ingen vej uden om, siger Martin og henviser til en gammel klassiker, jeg ikke har set i adskillige år. – Dette er nok den flue, der har flest bornholmske havørred på samvittigheden.
Måtte jeg kun fiske med én flue, så blev det denne her. Fluen, han har plukket frem fra æsken, er en Big Hole Demon. Det er et gammelt fluemønster, der stammer fra Big Hole River i Montana. – Den kan ligne både et lille krebdyr eller en småfisk, og ørrederne kan altså lide den, fortæller han begejstret. – Den klassiske version er med badger hackle, sort chenille og sølvkrop, men Conrad udviklede en version i orange hackle og chenille for over 20 år siden, og den har jeg brugt lige siden, fortæller Martin og sender Conrad et venligt blik.
– Når vandet er køligt, og havørrederne skal provokeres, så er den giftig, fastslår Conrad. – En anden god flue, når vandet er køligt er Polar Magnus. Om sommeren og efteråret, når vandet er varmet op, så er Grå Frede en klar favorit, fortsætter Martin. – Børsteorm har vi meget få af herovre, men fiskene tager gerne en Omøbørste alligevel. Jeg tror måske, de vurderer den som den største tang – loppe, de nogensinde har set – og dermed en heftig mundfuld de bare ikke vil gå glip af. Tobisimitationer kan også udløse voldsomme hug i forårs perioderne, og i maj måned er den tit for enden af linen. – Du må ikke glemme Skyggen tilføjer Peter, og henviser til en lokal klassiker udviklet af Karsten »Fisker« Mauritzen.
– Skyggen er sådan set en Red Tag Palmer med et lilla fronthackle, og også den har utallige bornholmske havørreder på samvittigheden. Faktisk er det ikke mere end et par dage siden, at jeg så en lokal fange en pæn tre kilos havørred ved Sandkaas på en Skygge.
Binder du ikke selv, kan du købe den i Sportdres i Rønne eller Rønne Cykelforretning. I disse dage, hvor der konstant dukker nye syntetiske fluematerialer, og en ny mirakelreje frem en gang om måneden, kan jeg ikke lade være med at beundre disse gutters Old School holdning til de gamle klassiske fluer. Havørrederne huggede på fluerne dengang de kom frem – og det er de blevet ved med lige siden! Martin slår dette fast et kvarter senere, da han lander og genudsætter en bornholmsk nedfaldsfisk på 60 centimeter, der huggede en Omøbørste fisket i fuld fart.
Martin Nielsen og Peter Larsen går ned for at prøve kystflue – fiskeriet på Hammerens klipper.
Fisken havørredfluen langsomt
– Hastigheden, som fluerne fiskes med, kan ikke blive for hurtig i min bog, forklarer Martin, mens han tørrer slimen af fingrene og tjekker krogen på Omøbørsten. Den skal bare have fart på – også når vandet er koldt. Jeg tror, ørreden får lidt mindre reaktionstid, og det udløser dens hugreflekser.
Til gengæld er det også vigtigt med lange forfang. Normalt bruger jeg et forfang på 15 fod, men med intermediate linen eller i voldsomt vejr kan jeg gå ned til 12 fod. Jeg benytter altid taperede monoforfang og bruger som regel en spids på 0,27 – og gerne lidt tykkere om vinteren. Forfanget skal kunne klare de store fisk over fem kilo, som jo hugger en gang imellem herovre, smiler han…
Her får du nogle af de bedste kystfluepladser på Bornholm.
De bedste kystflue pladser til havørred på Bornholm
Den 141 kilometer lange kyst på Bornholm byder på rigtig mange spændende pladser, og inden vi når at drikke al kaffen, afslører Martin nogle favoritpladser:
– Finnedalen nord for Vang by, har jeg en vis forkærlighed for fortæller Martin. – Måske er det også fordi det er en af de pladser, der ligger nærmest mit hjem. Netop her fangede jeg min første havørred over målet på flue. Pladsen er specielt god til fluefiskeri, fordi havørrederne går meget tæt på land, da den interessante bund kun strækker sig omkring 50 meter ud. Bunden består af store rullesten og tangskove på hele strækket. En vadestav er god, hvis man vil ud i vandet, men pladsen kan sagtens fiskes fra land. Her er også masser af plads til mobilt fiskeri. Der fiskes fra Vang Havn og en god kilometer mod nord. Et af vores flotteste vandfald er her – kun 40 meter fra kysten, og Pissebækken, som leverer vandet, er ikke omfattet af nogen fredning, så pladsen kan fiskes hele året. Den bedste vind her er sydvest.
Gines Minde på vestkysten, er også en af mine favoritter. Pladsen er nem at komme til, da man parkerer bilen kun få meter fra vandet. Kysten er næsten identisk med Finnedalen, dog er det lidt nemmere at vade her. Vinderfisken på Ørreddagen 2005 blev fanget her af min fiskemakker Allan Kofoed. Det var en blankfisk på 5,2 kilo og 75 centimeter. Det er i øvrigt den eneste havørred fanget på fluegrej, der nogensinde har vundet.
Sorthat mellem Rønne og Hasle er også et besøg værd. Der fiskes på det store rev lige neden for vejen og mod højre. Til venstre mod Rønne løber Blykobbe Å ud, som har helårs fredning. Personligt vil jeg helst selv fiske til højre for bugten på den gamle Kul Tip. Her kan en fluefisker sagtens nå alle de spændende huller og rev. Problemet her er, at tre-fire mand dækker pladsen. Bedste vind er sydvest eller en ren vestenvind. Sorthat er også det eneste sted på øen, hvor jeg har fanget laks på flue, og i maj 2006 fiskede jeg på Kultippen med min kammerat Stefan Hastrich, hvor han krogede og landede en fuldfed Gedde på 9,7 kilo på en lille Omøbørste i str. 6.
Lufthavnen er et kæmpe område imellem Arnager by og Stampen. Det er en rullestens kyst med blæretang. Pladsen er så stor, at man kan bruge en hel dag der. I området omkring Lufthavnstrappen og Sengedynen er der et stort klippestykke, som ligger ude i vandet mod nord. Det er nok stedet, hvor der tages flest fisk, men der står fisk over det hele. Fluefiskerne Bornholm fisker ofte her på deres klubture med et rigtigt godt resultat. Bedste vind er fra øst eller syd øst, men vi fanger også ofte fisk her i helt stille vejr.
En vadestav er ikke en dårlig idé på de glatte bornholmske sten. Især hvis man kommer som turist, og er vant til gå på sand eller småsten.
Ved Risgård er også masser af plads. Personligt fisker jeg mig til højre forbi Risebæk mod Sose. For at komme til pladsen, skal man fra landevejen gå en lille kilometer, men det er det værd. Om foråret trækker fiskene tæt under land, hvilket gør, at man også her har fantastisk fiskeri som fluefisker. Jeg har flere gange været med til at fange 15-20 havørreder på denne plads.
Årsdalebugten nord for Årsdale by, skal prøves, hvis man er på de kanter. Rullesten og blæretang lokker byttedyr og fisk til. Det er en fordel at vade lidt ud i bugten, så man kommer fri af tangen på det lave vand. Her kan man nå renden, der strækker sig nordpå mod klippepartiet. Der fiskes også fra klippen ud i renden, og her fanges til tider mange fisk. Det er også her, jeg fangede min største havørred. Skovsholm Bæk løber ud til højre i bugten, og er fredet fra d. 16. september til og med 15 januar. Hamrer vinden ind fra nord, er dette et godt skjulested.
Salene er nok en af de mest kendte pladser på Bornholm, og måske også en af de bedste. Her er et stort område med plads til flere lystfiskere. Bobbeåen løber ud i bunden af bugten, og jeg vil foreslå, at man fisker fra Salenestenen og til højre. Mod Gudhjem fiskes der fra en rullestens kyst. Mod venstre findes der nærmest et fortorv, bestående af flade klipper, som er nemme at vade på. Længere mod nord er Tyren og Den Flækkede.
Poul Stadlers Lystfiskerguide Bornholm er en guldgrube af information om pladserne, og enhver tilrejsende vil gøre sig selv en tjeneste ved at købe den. Den sælges hos Bornholms Velkomstcenter ved Rønne havn, Sport Dres og hos Martin i Rønne Cykelforretning.
Den Flækkede kan man vade ud til, og nogle gange kan man komme et godt stykke forbi. Men pas på; der er dybe render og huller, man skal udenom. Jeg har selv svømmet i land et par gange… Ved Den Flækkede fanges der mange store blankfisk, og man ser dem som regel i overfladen. Her er det bedst at være en habil fluekaster, da der ofte skal kastes langt.
Offergården er også en fed plads. Midt i bugten ligger der et stort rev, hvor man vader ud på selve revet. Det er klogt at fiske især den højre side af, på vej ud. Mod nord ligger der også en lille bugt under klipperne, hvor fiskene ofte kommer ind om morgenen. Jeg foretrækker Offergården, når der er lidt gang i vandet. Stedet hører også til en af de smukkeste og fredeligste pladser på Bornholm, hvilket jeg også tager i betragtning, når jeg tager på tur. Fluefiskerne Bornholms allerførste klubtur gik til Offergården, og der blev da også fanget fisk.
Tejn Nord var en plads, der toppede i 1994 og 1995, hvor der blev taget usandsynligt mange blankfisk – især omkring den lille bæk, der løber ud til venstre. Kysten ændrede sig desværre drastisk, da stedet sandede til og fiskeriet gik voldsomt tilbage. Men i de senere år er fiskeriet igen kommet tilbage, og i år er der taget rigtigt mange fine havørreder her. Nu er det dog til højre for bækken og mod Tejn Havn, at fiskene skal findes, konkluderer
Martin og tager en tår af sin kaffe. Men nu er der også blevet drukket rigeligt kaffe… Nu skal fluerne i vandet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
Kyststrækningen nord for Vang, kendt som Pissebæk, er et rigtig spændende område for fluefiskere.
