dec 10, 2024 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, Nyheder, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take
Blandt Casper Larsens foretrukne bombarda flåd er disse her fra Lawson og Abu Garcia. Desuden benytter han ofte en lille gummiperle og en såkaldt Bomba Stick fra Jack Rapid.
Spørger du Put & Take eksperten, Casper Larsen, så er bombarda den mest sikre vej til succes i P&T’en. Han har benyttet dette universalværktøj i stor stil siden det kom frem. Her deler han ud af sine mange erfaringer med det lille stykke plastik, der har betydet så meget for hans fangster.
AF CASPER BJERREGAARD LARSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN
DET ER NITTEN ÅR SIDEN jeg første gang fik anbefalet et bombardaflåd af min lokale grejpusher. Til trods for den mærkelige form og det lange skrøbelige plastic rør, var jeg ikke sen til at købe et par stykker, for som så mange andre lystfiskere elsker jeg også at erhverve mig nyt grej. Jeg var allerede begyndt at benytte en svirvel som flådstop på bobbelflådet, så der var ikke det store at ændre i mit setup.
Til gengæld brugte jeg lang tid på at få ført firelinen igennem det forbandede lange plastic rør, men der er jo en første gang for alting, og siden er det gået meget bedre. Ja faktisk tager det ikke mere end et par sekunder, at føre linen igennem røret. Et godt trick i øvrigt, at linen og flådet skal være tørt, og linen ikke må være flosset i spidsen, så går det hele lidt lettere.
Her det Casper Larsen men en flot regnbue fra St. Rosenbusk på 9,45 kilo.
Hvorfor fiske med bombardaflåd?
Ja, hvorfor ikke fristes jeg til at skrive. For den aktive lystfisker er bombardaflådet en genial opfindelse, da dets fordele er ganske åbenlyse. Dets aerodynamiske udformning gør det til en leg at kaste langt og præcist med – selv på de mere blæsende dage. Hertil kommer, at de mange vægtklasser og varianter gør, at alle kan finde en model, der passer bedst til det aktuelle fiskeri.
At der er frit gennemløb i flåddet, er endnu en stor fordel ved bombardaflåd. Det betyder nemlig, at fisken ikke mærker vægten fra flådet, når den trækker væk med agnen. Flåddet er fremstillet til aktivt fiskeri, hvor det er i bevægelse mere eller mindre hele tiden. På grund af den aerodynamiske form, giver den ikke nær så meget modstand under indspinningen som et bobleflåd. Det føles derfor lettere at spinne ind, og skræmmer ikke fiskene så let. Dette betyder ikke, at flåddet ikke kan fiskes stationært, for her vil agnen blot dale mod bunden pga. det frie gennemløb i flåddet. Dette kan faktisk være en stor fordel, hvis du fisker med Powerbait. Bombardaflåd fås i flydende, intermediate og synkende, hvilket gør, at du som lystfisker selv kan styre, hvor i vandsøjlen du vil fiske. Der er sågar kommet bombarda switch flåd, hvor du ikke længere behøver at rigge om, men blot skruer klumpen af flåddet og sætter en ny klump på, hvis dybden af fiskeriet ønskes ændret.Tilsvarende findes der flåd, hvor du kan variere indholdet af vand, og dermed justere synkehastigheden fra flydende til intermediate. Her nogle guidelines, der kan lede dig på rette spor til det flåd, der passer til dit fiskeri.
Casper gør klar til at kaste bombardaen ud. Bemærk gummiperlen som Casper gerne holder et vågent øje med, så han bedre kan se fisken tage agnen.
Grejet til bombardafiskeri i put and take´en
Bombardaflåd laves primært i vægtene 10-40 gram, og det er et interval, der spænder rigeligt til det danske P&T fiskeri. Fisker du i søer med et stort vandspejl, store dybder eller i søer, der er ret åbne med meget vind, så er flåd i 30-40 grams klassen, højst sandsynligt det rigtige valg for dig. Kasteegenskaberne forbedres med en højere vægt, da flådet er mindre vindfølsomt og bare kaster længere på grund af sin højere vægt.
En af mine foretrukne stænger til dette er en Shimano Speedmaster 10” i 10-30 gram eller 15-40 gram. De kaster formidabelt med denne størrelse flåd, da den har den helt rigtige rygrad samtidig med, at den alligevel er følsom nok til at kaste ret præcist. Fisker du i mindre søer, kan flåd i 15-25 gram sagtens klare mosten. Så kan du vælge en lettere stang med bedre følsomhed, som også giver sjovere fights. Et godt allround bombardaflåd er efter min mening på 25 gram. Men vægt er ikke bare vægt, for fabrikanterne har valgt at fordele vægten ganske forskelligt i deres modeller. Kinetic og Ron Thompson laver nogle modeller i en form for skum, med belastning i bunden af flåddet, der gør, at flåddet rejser sig ved spinstop og viser sin position.
Forskellige typer af bombardaflåd til putfiskeri
Lawson og ABU samt flere andre laver modeller i hård plast. hvor vægten er ligeligt fordelt nede ved klumpen. Det gør, at flådet bliver liggende på overfladen samtidig med, at det er mindre vindfølsomt, hvilket er et stort plus i min bog. Så vær opmærksom på hvordan vægtfylden er fordelt, når du står ude ved forhandleren for flåddene egner sig bedst til hvert sit fiskeri – aktivt som stationært.
Variationer er der nok af. Flere producenter har prøvet sig frem med at lave flåd, der minder om halen på en dartpil, eller med en form for indikator i toppen af plasticrøret – typisk af skum i en pangfarve. Flere flåd laves også i hidsige farver og med plastic rør, der er farvet – alt sammen for at gøre brugeren opmærksom på flåddets position. Jeg er personligt kun tilhænger af den hvide og klare/gennemsigtige version med en fast oval klump for enden. De virker bare bedst efter min mening – måske fordi et farvet flåd også kan risikere at skræmme fiskene.
Bombardaen fyres derudaf. Lidt ekstra længde på stangen kan gøre det nemmere at styre kast og landingen, når der fiskes med lange forfang.
Vær opmærksom på, at plastic røret skal have en vis længde. Ellers har forfanget det med at fange hovedlinen i udkastet og kan lave en kludder omkring toppen af bombardaflådet. Det kan afhjælpes med en bombarda stick, som er et plastic rør på omkring 10 centimeter, der monteres mellem flådet og svirvlen. En vatpind kan benyttes.
Når du mener at have fundet det rigtige flåd, skal du ud og have et par småting mere for at komme godt i gang. Når linen er trukket gennem bombardaflådet, skal der monteres en perle og en svirvel. Perlen skåner knuden for de skader vægten fra bombardaflåddet kan give svirvlen – dels under accelerationen i kastet, men også når flåddet standses i luften kort før nedslaget på vandet. Det bedste er hvis du kan finde en blød perle, som kan skubbes ned på svirvlen, så de bliver sammen – og gerne i en meget synlig farve.
Når jeg mærker et hug venter jeg med modhugget til fisken strammer linen op. Falder hugget tæt på mig selv, holder jeg altid øje med min selvlysende grønne perle og giver først modhug, når den bevæger sig væk fra flåddet. Det kan tit være lettere at se perlenbevæge sig end hovedlinen. Derfor er det en god idé med en perle, som sidder på svirvlen, så man kan følge den visuelt.
Forfang til bombardafiskeri i put and take´en
Forfanget er også en rigtig vigtig faktor i stræben efter succes med bombardafiskeriet. Længden jeg går med, er altid minimum tre meter og ofte omkring de femmeter, hvilket kræver noget tilvænning. Jeg oplever stadig, at linen sætter sig op omkring hovedlinen, eller klumper sammen om det lille splithagl, jeg sommetider har monteret et lille stykke under flåddet. Men forfangets længde er en afgørende faktor, der ikke skal gås på kompromis med. Forfangets tykkelse er et spørgsmål om temperament – samt hvordan du fighter dine fisk. Personligt holder jeg altid mine fisk temmelig hårdt, og går aldrig under 0,25 mm i nylonline eller flourocabon. Brudstyrken skal være over fem kilo for at jeg vil benytte den til mit Put and Take fiskeri. 0,28 mm er det tykkeste jeg er villig til at fiskemed. Bliver linen tykkere mener jeg helt klart, at det går ud over præsentationen.
Mine favoritforfangsliner er Siglon V og Stren Original, som begge kendetegnes ved at være lette at binde. De har høj slidstyrke, og er rimelig billige. Derimod er flourcabon temmelig dyrt, men et must hvis du skal fiske med Powerbait, jigs, eller små ubelastede fluer, der skal gå lige under overfladen. Flourocabonforfanget synker nemlig en smule og trækker dermed agnen en anelse ned. Fisker du med nylon, er det nødvendigt at montere et lille splithagl – typisk i størrelsen 0,4 gram (BB) som monteres 20-40 centimeter under flåddet, for at få agnen til at gå perfekt lige under overfladen.
Fiskeri med bombarda giver utallige muligheder for at skifte imellem dine agn. Jeg benytter mig primært af følgende:
Blandt Caspers favorit agn er Powerbait, som han fisker på en lillebitte Mustad trekrog i str. 14.
Fiskeri med powerbait og bombarda i putten
Powerbait er uden sammenligning den mest benyttede agn i Put & Take. Hvad enten du fisker aktivt eller passivt, virker den fortræffeligt. Du kan dog altid optimere dine fangstmuligheder ved små, men vitale forandringer. Trekrogen skal være lille – rigtig lille faktisk. Jeg benytter mig af Mustad trekroge 3551 i str. 16, og viger ikke fra denne model.
Vigtigt er det at forme Powerbaiten i dråbeform, så trekrogen ikke stikker ud af klumpen. Powerbaiten rulles en smule op af linen. Er powerbaiten formet korrekt, vil den slå fra side til side ved langsom indspinning. Som jeg før har nævnt, er det uhyre vigtigt, at indspinningshastigheden er meget lav, med flere spinstop undervejs. Farverne rainbow, chartreuse og yellow er blandt mine favoritter.
Berklys Power Grubs er et sikkert hit bag bombardaen, og de skal helst agnes på en B90 Kamasan str. 4 eller 6, fortæller Casper. Krogen føres igennem hovedet på jiggen og op igennem samlingen ved halen for at give
den den rigtige gang.
Mikrosoftbaits på bombarda´en
Softbaits er mit næste bud på en mulig storfanger. De fås imange afskygninger, men jeg foretrækker at benytte Berkleys Power Grub i 2” i farverne hvid, firetiger og sort. Den sorte er desværre ikke på det danske marked, men det tager ikke mange øjeblikke at finde den via google. Efter at have været et hav af kroge igennem, er jeg blevet stor fan af Kamasan B980 i str. 4-6, som er de eneste, jeg benytter til mine Berkley jigs. For at give jiggen den helt korrekte gang i vandet, skal krogen igennem hovedet på jiggen og op igennemsyningen/samlingen af jiggen, en rigtig vigtig detalje!
Igen er indspinningen langsom og spinstop kan evt. laves i hvert andet kast for at se, om der er forskel på fiskenes reaktion på jiggen. Ens for jig og Powerbait er, at jeg venter til, at fisken løber af sted med linen, før jeg giver modhug.
Wolly Buggers og Dog Noblers er geniale bag bombardaen. Den jyske storfanger, Herning Fluen (øverst t.h.), er også altid et forsøg værd. Hvis fiskene er sky, er et par små Montananymfer et godt valg. De viste fluer er alle
fra Unique Flies som har et stort P&T sortiment.
Med flue for enden af bombardaforfanget
Fluer kan også gøre forskellen en dag, hvor fiskene er lidt kræsne. Min æske er fyldt med Wolly Buggers, Dog Noblers og Herning Fluer. Og så lige et par små Montana Nymfer, hvis fiskene er lidt sky. Favoritfarverne er sort og hvid, samt hidsig gul og orange. Igen kan det være en god idé at fiske fluen med spinstop undervejs, men ikke nødvendigvis et must. Vær opmærksom på, at når fisken hugger, skal fluen stadig spinnes ind, indtil du mærker en jævn modstand, hvorefter modhugget afgives.
dec 8, 2024 | Artikler, Madopskrifter, Nyheder, SANDART, Video
Sandart er en fortræffelig spisefisk, med et fast, lækkert og velsmagende kød. I denne video viser Jesper Foharmann dig, hvordan du fileterer og tilbereder en sandart med ris, og en super velsmagende tomatsovs samt garniture, der passer til. Glæd dig til en hyggelig dag på søen, hvor vi lægger ud med at fange et par sandart og ender hjemme i Jespers køkken, hvor vi panerer sandartfileter efter alle kunstens regler. Husk altid ikke at tage flere fisk end du skal bruge: Til en middag i familien, er der sjældent brug for at tage mere end 1-2 mindre fisk. Vis mådehold og genudsæt forsigtigt de fisk, som du ikke skal bruge. Især de større fisk er vigtige for bestanden, så det er god ide hjemtage eksempelvis en enkelt eller to mindre fisk på 50 cm – 60 cm, lige over mindstemålet som er 50 cm. Her er det oplagt at tage fisk, der alligevel var dybt kroget, som som måske alligevel ikke ville have haft så store chancer for at overleve.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis, her.
dec 3, 2024 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat, Nyheder
Fyns Laksefisk har kæmpestor betydning for udsætningerne af havørred i Danmark – både til fangst og bestandsophjælpning.
Skal vi have et godt og bæredygtigt kystfiskeri efter havørred i Danmark, der ikke presser vildfiskene for hårdt, kommer vi – som situationen er i dag – ikke uden om udsætninger, der både er bestandsophjælpende og samtidig fungerer som fisk, der kan fanges. En lukning af Fyns Laksefisk, som er den største spiller inden for bestandspleje og udsætning, kan derfor få store konsekvenser – både for naturen og lystfiskerne.
AF JENS BURSELL, FOTO: JENS BURSELL & PRIVATE
SITUATIONEN ER KRITISK lige nu for landets største producent af ørred til udsætninger – primært på Fyn men også andre steder i landet. Økonomien kan ikke hænge sammen – og hvis ikke der bliver gjort noget hurtigt, risikerer Fyns Laksefisk at falde fra hinanden. Er der ingen til fortsat at passe anlægget og fiskene risikerer vi, at produktionsfaciliteterne, 450.000 ørred – samt alt den viden og knowhow, der er oparbejdet gennem årene, går tabt: En katastrofe for medarbejderne, de danske lystfiskere, branchen og turismen – samt ikke mindst de naturen og ørredbestandene.
Lars Rix Petersen er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer.
Lukning af Fyns Laksefisk kan få store konsekvenser i hele Danmark
– Fyns Laksefisk udsætter årligt ca. 400.00 havørred smolt fordelt på Fyn, Langeland og Ærø, fortæller Lars Rix Petersen, der er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer. – Derudover sætter de også smolt ud på Sjælland og på Als. Disse fisk er ved deres genfangst af lystfiskere ikke kun med til at holde gang i der rekreative fiskeri og lystfiskerturismen på Fyn, men generelt i hele Danmark, da fiskene ofte vandrer langt omkring. Fyns Laksefisk – og de fisk, der kommer derfra, har altså en stor betydning for det rekreative lystfiskeri og turismen i hele Danmark. Foruden udsætning af smolt, bliver der også udsat halvårsørreder i de fynske vandløb. Fiskeudsætningerne er både bestandsophjælpende og underbygger fiskebestanden til det rekreative fiskeri.
Der er 600.000 lystfiskere i Danmark, og det er af stor betydning, at der fisk nok at fange. Flere undersøgelser viser, at mangel på fisk får lystfiskere til at finde andre hobbyer. Desværre er havet og vandløbene i sådan en beskaffenhed, at der efterhånden ikke er ret mange andre fiskearter end ørreder at fange. Det rekreative lystfiskeri er for mange afstressende i en hektisk hverdag, og det er derfor af stor betydning for den mentale sundhed.
Slut med et godt kystfiskeri på Fyn og andre steder
Men hvad vil konsekvenserne for en evt. lukning af Fyns Laksefisk være – lokalt for fiskeriet på Fyn og nationalt?
– En lukning vil sandsynligvis betyde slut på det Fynske havørred eldorado, fortsætter Lars. – Havørred Fyn Projektet står på tre ben. Vandløbsarbejde, marketing og smoltudsætninger. Der er en vigtig synergi imellem de tre ben, og hvis det ene ben fjernes, så vil projektet ikke længere kunne eksistere i sin nuværende form. De udsatte fisk bidrager til, at der er flere havørreder at fange. Hvis udsætningerne stoppes, så vil der kun være vilde fisk at fange, hvilket vil sætte de vilde fiskestammer under så et hårdt pres, at det i længden kan betyde, at den tilknyttede fisketurisme og grejbranche vil svinde ind.
Det er i disse anlæg hos Fyns Laksefisk, at en meget stor del af de danske ørreder til udsætning produceres.
– Havørredfiskeriet er bedst forår og efterår, hvilket er det man kalder skuldersæsoner inden for turisterhvervet. Det vil få stor betydning for Vandkantsdanmark, hvis antallet af fisketurister falder drastisk pga. færre fisk. Mange yderområder på fx Fyn, Langeland og Ærø nyder godt af fisketuristerne uden for hovedsæsonen for turisme. Det vil altså få stor økonomisk betydning.
– Ydermere vil en lukning betyde vi, at vi ingen mulighed har for lave bestandsophjælpende tiltag, når det kræves enten pga. klimatiske eller miljømæssige svækkelse af vores vandløb. Hvis ikke vi havde sat ørred ud i de fynske vandløb gennem tiderne, havde vi ingen fisk haft i dag. Der var eksempelvis kun 2-3 vandløb på Fyn, der var ørredførende tilbage i 1970`erne efter landbrugets og industriens vanrøgt af vores vandmiljø.
Fyns Laksefisk har givet underskud i fire år
– Fyns Laksefisk har iflg. deres regnskab kørt med underskud i 4 år i træk, siger Lars. – Dette har medført, af de nu må lukke, da en indtægts dækket virksomhed under staten ikke må have underskud 4 år i træk. FGUs ledelse har vidst, at der var underskud og hvilken konsekvens det ville få. Det må have været muligt, at FGU meget tidligere i forløbet havde foretaget afværgende tiltag, i stedet for at vente til de ultimative IDV regler trådte i kraft som fremtvinger en lukning. Man foranlediges derfor til at tro, at lukningen er sket med forsæt fra FGU ledelsen.
Dårlig håndtering af sagen af FGU
– Hverken VPFYNs eller medarbejderne på Fyns Laksefisk været med på råd. Det samme gælder brancheforeningen, fortsætter Lars. – Vi har i et år gisnet samt gættet om udfaldet og har kun fået tilfældig sporadisk viden. Al information i sagen fra FUGs ledelse har været manglende.
– Medarbejderne på Fyns Laksefisk er trætte og nedbrudte af den sag, og især den måde man fra FGUs ledelse har håndteret sagen over for deres medarbejdere på. Det har medført et stort sygefravær på Fyns Laksefisk. FGU Fyns ledelse og bestyrelse tager medarbejderne på Fyns Laksefisk samt alle vores fisk som gidsler i den her sag. For hvem skal passe vores fisk, såfremt alle medarbejderne er sygemeldt?
Biolog Linda Bollerup står for den daglige drift af Fyns Laksefisk, og har over årene ydet et kæmpestort arbejde for de danske havørredbestande – både fagligt og rent lavpraktisk gennem sit virke ved produktionsanlæggene og i vand til livet ude i vores åer.
Taskforce har forsøgt at redde Fyns Laksefisk
– Der er for noget tid siden nedsat en taskforce for at redde Fyns Laksefisk, og der er blevet arbejdet hårdt for, at vi med et bud har kunnet tilbyde at købe og overtage Fyns Laksefisk. Der er indsamlet rigtig mange penge fra private og erhverv – og kommunerne er også kommet med en stor pose penge. Undervejs har der været juridisk- og revisorhjælp fra forskellige steder for at alt skulle gå korrekt til. Den nedsatte task force består af repræsentanter fra bl.a. Erhvervshus Fyn, det private erhverv, de fynske lystfiskere og Fyns Laksefisk.
Købstilbud på Fyns Lasksefisk modtages med en mur af tavshed
– Vi har afgivet bud, men svaret fra buddet lader vente på sig, fortsætter Lars. – Vi skulle have modtaget svar for en måned siden, men vi bliver kun mødt med dyb tavshed. Der skal afklaring til nu!
Spørgsmålet er så – hvilken rekonstruktion skal man sigte efter for at sikre Fyns Laksefisk på den lange bane, så driften er rentabel og medarbejderne for rimelige arbejdsvilkår? – Til det svarer Lars: – Det vil klart være, at Havørred Fyn, Erhvervshus Fyn og Fynske Kommuner overtager Fyns Laksefisk. Hvordan dette endeligt vil kunne komme til at virke er for tidligt at sige, men der er mange mulige positive aspekter for fremtiden. Men der er hele tiden blevet arbejdet ud fra at en overtagelse skal være varig. Med til sagens kerne hører, at FGU i sin tid overtog Fyns Laksefisk kvit og frit. Man kunne hermed forvente, at en senere overdragelse også burde være kvit og frit? Fyns Laksefisk gik dengang fra at høre under Odense Produktionsskole til at være drevet af FGU Fyn, slutter Lars.
Du kan støtte indsamlingen via Dansk Lystfiskeri der stadig er i gang på mobilepay 973514.
Vi har henvendt os til Gitte Lykkehus, som ikke har ønsket at kommentere sagen før efteråret bestyrelsesmødet d. 10 december.
dec 2, 2024 | Artikler, Nyheder, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Spinnefiskeri, Video
UL-spin med mikro-softbaits er en super effektiv teknik til put and take søerns ørreder. I denne video er vi taget til Ørested Outdoors for at fiske med de helt nye mikro-softbaits til put and take fiskeri fra Westin. I filmen forklarer Casper Bjerregaard Larsen fra Team Westin præcis, hvordan de skal fiskes, samt hvilket grej der skal bruges. Sammen med kammeraterne Mickey og Kim fanger han massevis af flotte, hårdtfightende ørreder. I videoen præsenteres agnene Greedy Worm, Ring Craw, Termite, Needle Bug og Nightcrawler – og det vises, hvordan de fiskes hhv ubelastet, med tungstens – eller Cheburashka hoved. Glæd dig til en dag, med masser af action og flex på klingen med det helt lette spinnegrej hos Ørsted Outdoor.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube her, hvor du kan abonnere gratis.
nov 30, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Mors er en af mange spændende fiskelokaliteter i Limfjorden. Find en guide til de specifikke pladser her ved at søge på Mors i søgefeltet på fiskogfri.dk.
Limfjorden er et kæmpe område med mange muligheder for lystfiskeren. Her får du Bo Troelsens bud på en stribe af de bedste pladser med fokus på havørred.
TEKST AF BO TROELSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN, KARSTEN BECH, CARSTEN RØMMING SØRENSEN OG BO TROELSEN
FOR AT FORSTÅ LIMFJORDENS FISKELIV i dag, er det nødvendigt at gå tilbage i historien – faktisk helt tilbage til vikingetiden. Her var Limfjorden åben ud til Nordsøen via en åbning i Agger Tange. Lige her kunne vikingerne sejle ind til bl.a. Nissum Bredning, når de kom tilbage fra togter i England.
Allerede i 1100 tallet begyndte åbningen i Agger Tange at sande så meget til, at den til sidst lukkede helt af for gennemsejling. Der skulle gå flere hundrede år, før der atter blev åben for sejlads – samt vandgennemstrømningen gennem Limfjorden og ud i Nordsøen. Det skete i 1825, hvor en stor storm- og vandflod gennembrød Aggerdæmningen, og dannede Thyborøn Kanal. Det forandrede helt Limfjordens vande og fiskebestanden, da der pludselig var gennemstrømning af saltvand – samt passage af fisk fra Nordsøen og ind i Limfjorden.
De bedste havørredpladser i Limfjorden
At nævne alle fiskepladser i Limfjorden, vil af gode grunde ikke kunne lade sig gøre, da Limfjorden har ca. 1000 kilometer kystlinje. Jeg har derfor valgt et lille udvalg af gode pladser. Der fanges hver år både helt og torsk i Limfjorden, så der er bestemt også meget andet end havørred, der kan give fleks på klingen, hvis fiske lykken er med dig.
Knud B. Jensen fik denne havørred på 4,55 kilo ved en af Limfjordens mest populære pladser, Nørredybet. Husk at tjekke op på frednings – bælterne i området, da her er flere åer der løber ud her.
Havørred ved Egense Havn
Egense Havn er blandt mine favoritter. Når jeg et par gange om året vælger at køre til Vendsyssel via Hals-Egense i stedet for at tage motorvejen, skyldes det, at jeg altid afsætter et par timer til at fiske på denne smukke plads, der danner Limfjordens udløb i Kattegat.
Hvis man går sydpå fra Egense, finder man nogle dybe render, der er perfekt til fluefiskeri. Her kan der med fordel vadefiskes, men pas på tidevandet, så du ikke bliver fanget. På havnen fanges hele året havørred og fladfisk samt i sommer sæsonen hornfisk, makrel og sild. Her kan flådmedes efter havørred. Fiskeriet er bedst, når vinden er i vest.
Kystfiskeri efter havørred ved Nørredybet
Nørredybet finder du på nordsiden af Limfjorden, langs Lindholm Fjordpark. Det er en af fjordens helt unikke havørred pladser, som hvert år trækker masser af lystfiskere til, på grund af de helt fantastiske havørred fangster der kan gøres her. Du starter fiskeriet vest for Lindholm Fjordpark og vader mod nordvest. Her kan du, når du vadefisker, nå ud over det dybe vand med dine kast. Vær opmærksom på, at der er en særfredning i hele Nørredybet fra Egholm til Ryå’s munding.
Fiskeri er ikke tilladt fra den 1. juli til og med den 15. januar. Du skal også være meget opmærksom på fredningsbæltet på 500 meter, på begge sider af udmundingen af Lindholm Å, hvor fiskeri ikke er tilladt.
Her får du overblikket over nogle af de bedste kystpladser til havørredfiskeri i Limfjorden.
Kystfiskeri i Ålborg Havn og i Nørresundby
I Ålborg havn og Nørresundby, kan der fiskes direkte fra moler og kajkanter. Her fanges havørred, fladfisk og torsk samt til tider sild og hornfisk. Som på alle andre havne, især de store, er der terror sikring. Så husk for din egen skyld at overholde skiltningen, da det kan give masser af ballade at ignorere den.
En fantastisk fiskeplads ved Klitgårds Fiskerleje
Klitgårds Fiskerleje er også en af de pladser, der betaler sig at besøge. Her er en fin varieret sandbund med ålegræs, samt fine muslingebanker, der holder mange føde emner. Et fint sted at vadefiske er også på begge sider af fiskelejet, men vær opmærksom på fredningsbæltet ved Binderup Å. Pladsen er bedst i foråret og efteråret, når vinden er i øst.
Havørred ved Aggersund
Aggersund er også en af de meget kendte fiskepladser i Limfjorden, hvor jeg har tilbragt mange gode timer. På sydsiden kan der fiskes på begge sider af broen. Her kan med fordel vadefiskes øst for broen, hvor der er forholdsvis lavvandet, men vær opmærksom på sejlrenden. Her falder bunden meget brat. Selv om pladsen er mest kendt for fiskeri efter sild og hornfisk, er den bestemt også en fin havørred plads, man ikke bør overse. I Aggersund Nord kan der også fiskes fra begge sider af broen. På vestsiden kan du fiske fra den lange kaj. På østsiden fiskes der direkte fra stranden. Vadefiskeri er muligt med stor forsigtighed, da der hurtigt bliver meget dybt.
Her er det Fisk & Fri’s tidligere praktikant, Carsten R. Sørensen, med en havørred fra Egholm, der huggede på en hvid Stripper. – En agn der altid har givet godt i fjorden.
Efter havørred ved Løgstør og Næsbydale
Det idylliske Løgstør, er med de gamle huse og gader fra 1800 tallet, altid et besøg værd. Her fiskes fra havnen efter havørred, samt fladfisk og i sommersæsonen hornfisk.
Frederik den VII’S Kanal som også kaldes Løgstør Kanal, er en ca. fire kilometer lang kanal, der strækker sig fra Løgstør til Lendrup Strand. Dette er en rigtig fin havørred plads, der er bedst om vinteren. Om sommeren fanges her også hornfisk.
Det fredede Næsbydale er med sine høje skrænter, både et fantastisk smukt stykke natur, og samtidig også en af de meget kendte og benyttede fiskepladser i Limfjorden. Det er en plads jeg har høstet mange fine ørred på. Bunden består af en variation af sten, sand, ålegræs samt gode muslingebanker, og går man fra Næsbydale mod Lendrup Strand, kommer der et langt stykke med god dybde under land, hvor der bliver fanget rigtig mange flotte havørred. Pladsen kan fiskes hele året, men fiskeriet er bedst i vinter halvåret, når vinden er i øst, så der er fralandsvind. Man parkerer på P-pladsen og følger stien ned til stranden. Husk at respektere skiltningen. Der fiskes fra Rønbjerg Havn til Lendrup Strand.
På kysttur ved Rønbjerg Havn og Ertebølle
Rønbjerg Havn er stedet, hvor du kan sejle til Livø. Vadefiskeri er muligt her, og der kan fiskes fra begge sider af havnen. Der ligger et fint stenrev på syd siden af havnen, hvor der hvert år tages mange fine havørreder.
Ertebølle er med sin stenede strand og mange millioner år gamle, høje molerskrænter en af
Limfjordens absolutte top pladser, når det gælder fiskeriet efter havørred. Det er en plads, jeg altid har været fascineret af – både på grund af den smukke og unikke natur, men også på grund af de rigtig gode muligheder for at få en flot hav – ørred på krogen. Hvert år landes der mange flotte havørred her. Pladsen har en utrolig righoldig og varieret bund, som rummer uanede mængder af byttedyr, og da der til lige er dybt under land, så er rammerne perfekte for havørred, forår og efterår, når vinden er i nord/nordøst og forholdsvis svag. Man starter fiskeriet ved Ertebølle Hoved og går mod nord. Der kan parkeres ved Ertebølle Hoved.
Hanklit på Mors kan være en givende plads, når vandet er koldt.
Havørredfiskeri ved Limfjordens perle – Hanklit
Hanklit er med sine majestætiske molerskrænter, nok en af Limfjordens flotteste og også mest berømte fiskepladser. Hanklit er en rigtig god havørred plads, med typisk leopard og sand bund – samt dybe badekar tæt ind under land. Her behøver man ikke at kunne præstere lange kast, for at få fisk. Der kan vadefiskes med forsigtighed. Når du er ved Hanklit, bør du også prøve at gå mod vest, og fiske hen mod Gullerup, eller hvis du går mod øst hen mod Skibsted.
Et langt godt kyststræk i Limfjorden
Fra Vilsund til Thisted er der et rigtig godt fiskeri. Der fiskes langs hele strækket, og begiver man sig ud på den ca. 10 kilometer lange tur helt til Thisted, er der gode muligheder for rigtig fine fangster. På denne strækning er vaders en nødvendighed, da skrænterne visse steder stort set fortsætter ud i vandet.
Næssund er en plads, der bestemt også er et forsøg værd. I strædet mellem Thy og Mors sejler færgen, og her kan der fiskes både mod syd og nord. Det nordlige stykke, er bugtet med fine bundforhold, som med fordel kan vade fiskes. Mod Dueodde i sydgående retning er kysten mere åben. Der kan med fordel fiskes inde i den lille havn, men der kan også fiske på ydersiden af stenkajen.
Kystørred på odderne
Doverodde byder på et fantastisk havørredfiskeri. Kysten her er stenet med forskellige revler, banker og rev. Indimellem er der områder med ålegræs og anden bevoksning. Der findes masser at små vige og tanger rundt på kyststrækningerne, som giver gode muligheder for fangst.
Venø Odde er der dybt under land, og de mange muslingebanker gør denne plads til en rigtig fin havørred plads. Fiskeriet efter havørreder er særlig godt i vinter halvåret. Ved Bremdal fiskes der neden for Strandbjerggård, hvor der er flere fine stenrev. Det er en rigtig god havørred plads efterår og vinter.
Humlum Fiskerleje byder på et rigtig fint havørred fiskeri samt en hyggelig lille campingplads. Her kan med fordel vadefiskes på begge sider af den lille havn, hvor der er rigtig leopardbund, som vrimler med føde emner. Pladsen er bedst forår og efterår, da opblomstring af tang kan besværliggøre fiskeriet om sommeren.
Grisetå Odde, med det gamle fyrtårn, er en fin havørred plads med god varieret bund. Her er dybt vand ind under land, samt nogle steder stærk strøm, så vadefiskeri skal foregå med stor forsigtighed. Her fanges ud over havørred, også fladfisk og i sæsonen hornfisk.
Ved Oddesund foregår fiskeriet direkte fra molen. Der fiskes efter havørred, fladfisk og i sæsonen hornfisk. Der kan vadefiskes på begge sider af havnen.
En grå Frede er blandt forfatterens foretrukne fluer, når der fiskes i Limfjorden.
Havørred ved Helligsø
Helligsø ligger i noget af det sydligste man kan komme i Thy. Her ligger det kendte Helligsø Teglværk. Fra teglværket og mod vest findes der nogle meget høje skrænter, der tårner sig op blot få meter fra strandkanten. Et rigtig flot område som jeg holder rigtig meget af at fiske i. Stranden og fjordbunden er her stenet, så der skal vades med forsigtighed. Der er udløb af et par mindre vandløb i bugten langs skrænterne, og her findes der ofte havørreder. Der kan med fordel fiskes på begge sider af teglværket, men især syd mod Røjensø Odde kan være rigtig godt. Pladsen fiskes bedst i nordøsten vind.
Kystfiskeri efter havørred på Agger Tange
Agger Tange danner udløbet af Limfjorden til Vesterhavet, og er nok min suverænt bedste fiskeplads i Limfjorden, på grund af den enorme fiskerigdom der findes her, der iblandt store flotte havørred. På Aggertange, ud mod færgen til Thyborøn, ligger der en meget lang mole/høfde, der stræk ker sig over to kilometer ud i Vesterhavet, hvor den danner sikring af Thyborøn kanal. Fra høfden kan opleves fiskeri efter rigtig mange fiske arter. Der kan nærmest hele året fiskes efter fladfisk, torsk, og havørred, men i sommermånederne er her også glimrende fiskeri efter makrel, hornfisk og havbars. Flådmede er en super god metode til at fange havørred og havbars på denne plads, især hvis du agner med tobis eller børsteorm. Høfden findes ved at køre ud af Aggertange, og dreje til højre mod stranden ca. en kilometer før færge – lejet.
I Thyborøn fiskes der direkte fra havnmolen, samt i selve havnebassinet. Der kan også med fordel fiskes fra høfderne, der vender ud mod Thyborøn Kanal. Thyborøn er et rigtig godt sted at fiske, da der her findes en bred vifte af fiskearter som havbars, hav ørred, forskellige slags fladfisk, og i sæsonen hornfisk, sild og makrel, bare for at nævne nogle! Hvis man færdes på høfderne i vinter halvåret, bør det kun ske i godt vejr, og med største forsigtighed.
Læs Bo Jensen fiskeguide til havørredpladserne på Mors i denne artikel på fiskogfri.dks artikelarkiv.
Ulbjerg byder på lange spændende kyststræk der bør gennemfiskes i et jævnt tempo.
Havørredgrejet til Limfjorden
Mit foretrukne spinnegrej til Limfjorden er en 10 fods spinnestang med en kastevægt fra 10 til 30 gram. Dertil et godt fastspolehjul i størrelsen 2500 påspolet en fletline i tykkelsen 0,12-15mm. Mine favoritter i endegrej til Limfjorden er, når det gælder blink Boss, Stripper, Møresilda, Hansen, Abu Toby, Sølvpilen, Filur samt Swingtail fra Innovative Lures. Kystwoblerne er næsten et must i fjorden, da de står for en rigtig stor del af havørred fangsterne. Her foretrækker jeg Fynboen, Hansen Vims, Gladsax og Sandgrævlingen. Hvad angår fluer til fjorden er Flammen, Juletræet, Pattegrisen, Polar Magnus, Grå Frede samt Glimmerrejen i pink og rød, altid i min flueboks når jeg gæster Limfjorden.
Affiskningen af rev og pynter udføres bedst ved at lægge sine kast ud i en vifteform. Start med korte kast, så fisk der står tæt på land ikke skræmmes væk. Man kan med fordel starte med at foretage de første kast flere meter fra vandkanten. Mange bliver ofte ret overrasket over, hvor tæt på kysten fisken egentlig står. På mere lige strækninger er det mest effektivt at lægge sine kast ud for ca. hver femte meter. Glem ikke at kaste på langs af kysten ind imellem, da dette ofte giver fisk. Med denne metode kan man effektivt affiske et stort område på forholdsvis kort tid.
Bagsiden af medaljen ved Limfjordens havørredfiskeri
Bemærk at der kan gå op og ned med fiskeriet fra år til år, da Limfjorden, som de fleste andre danske fjorde, hvert år plages af iltsvind i større eller mindre grad på grund af landbrugets alt for store udledning af kvælstof. Muslingefiskeriet har været ganske hårdt ved bundforholdene, da de med deres skrabere ødelægger bunddyrenes og bundplanternes levesteder.
Det massive ulovlige ruse- og garnfiskeri, som finder sted overalt i fjorden, er især hårdt for bestanden af bl.a. ål. Når man dertil lægger skarvens indhug på smolten, i bl.a. skarv kolonien på Rønholm i Nibe bredning, samt sæler der også skal have deres del af kagen, siger det sig selv, at fiskeriet kan svinge fra år til år.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Ved Strandby kan der gøres blandede fangster, heriblandt de flotte og stærke steelheads.
nov 29, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
Jens Bursell med en smuk 5 kilos sandart fra Arresø taget på vertikalfiskeri med en Westin MegaTeez fra Hobien.
I 2021 stoppede erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø og siden har søens sandartbestand fået en opblomstring med et godt fiskeri efter mindre sandart i 1,5-3 kilos klassen – samt enkelte større fisk. Men hva´nu?
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har over de seneste år skrevet en lang række artikler for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i at fortsætte erhvervsfiskeriet efter sandart blandt andet på landets største sø – Arresø. Da erhvervsfiskekoncessionen ophørte i 2021, gjorde en lokalpolitiker – Kim Jensen – i 2022 et forsøg på at få en ny erhvervsfisker i gang på søen, men det blev skudt til hjørne umiddelbart efter et interview med mig om emnet i Frederiksborgs Amts Avis, hvor jeg argumenterede for, hvordan erhvervsfiskeriet – udover at skade rekreative og socioøkonomiske interesser – også ville gøre det sværere at opnå ”god økologisk tilstand” i Arresø inden 2027 jfr. EU’s Vandrammedirektiver. På samme tid blev denne artikel publiceret på fiskogfri.dk – og efterfølgende debatteret på lokale sociale medier i byerne omkring Arresø, hvilket ikke var en vindersag for lokalpolitikeren. DSFs Torben Kaas havde også et indlæg om sagen i Frederiksborg Amts Avis.
Naturstyrelsen og DTU Aqua ændrer kurs i forvaltningen af Arresø
Efterfølgende har der været stille om sagen et stykke tid, hvor både Naturstyrelsen, der forvalter søen – og DTU, der tidligere har rådgivet til hård befiskning af sandartbestandene, tilsyneladende har lyttet til argumenterne i den intense debat over de sidste par år, og åbenbart indset det fornuftige i at stoppe rovdriften på søens sandartbestand.
I sommers gik DSF, Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark sammen – og fik DTU Aqua med til et møde med Naturstyrelsen, hvor alle kunne blive enige om at starte et samarbejde som sigtede mod en fremtidig bæredygtig forvaltning af fiskeriet på søen sammen med de lokale klubber.
– Vi har været i dialog med NST med henblik på at få sikkerhed for, at man ikke genoptager erhvervsfiskeriet, fortæller Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark til fiskogfri.dk. – NST har været meget imødekommende omkring dette og har ingen planer om at genoptage fiskeriet. Samtidig har vi så haft dialog med NST og de foreninger som bruger søen om at lave et sæt spilleregler, så fiskeriet på Arresø foregår på en god måde.
– NST er ret ligefremme og siger: Vi vil gerne have et blomstrende lystfiskeri på søen, så det er ret lovende, fortsætter Arne. – Indtil videre er man i dialog om et oplæg for regler og forvaltning, der pt lyder således:
Godt lystfiskeri på Arresø – nu og i fremtiden
Lystfiskerforeningerne ved Arresø understreger hermed deres ønske om en bæredygtig lystfiskerkultur ved Arresø, hvor lystfiskeriet udøves i respekt for naturen under og over vandoverfladen, i respekt for regler og beskyttelsesforhold og i respekt for andre rekreative interesser.
Udgangspunktet for at skabe et godt fiskeri på Arresø er følgende vision: “Arresø er kendt af enhver lystfisker i Danmark – for et godt fiskeri og en bæredygtig forvaltning af lystfiskeriet.”
Skal visionen opfyldes, bør følgende initiativer sættes i gang:
– Fiskeriet på Arresø skal forvaltes bæredygtigt, og skal være et eksempel på en bæredygtig lystfiskerkultur. Det forudsætter at man ved, hvad der fanges på søen. Derfor skal det være pligtigt, at alle som fisker på Arresø laver tur-fangst rapportering, dvs. rapporterer deres fisketure og eventuelle fangster i Fangstjournalen. Fangstrapporteringen kan gøres anonym og kan gennemføres sådan, at der ikke er adgang til at se dag-til-dag fangster.
– Der skal kigges nærmere på en bag limit og måske et fangstvindue for sandart. Dels for at understøtte bestanden, dels for indirekte at understøtte lystfiskernes bevidsthed om bestanden og det unikke fiskeri.
– Det skal være muligt at fiske sandart fra båd i april i hele søen eller dele af søen under den betingelse at der anvendes el-motorbåd.
– Ud over foreningernes adgang til både gives der adgang til, at op til fem både ’udefra’ (dvs. ikke administreret af foreningerne) per dag kan fiske på Arresø. Dette er under forudsætning af, at disse både er eldrevne, at der er etableret en booking-metode, og at der er sket en afklaring af alle forhold omkring logistik, parkering, evt. ladestandere, adgang til rampesteder, m.v. Der kan eventuelt skrues op og ned for disse ekstra tilladelser hen over året, f.eks. i forbindelse med yngleperioder for sårbare fugle o.lign.
– Der skal arbejdes henimod at flere både, som fisker på Arresø, er eldrevne.
– Der skal tages prøver af fisk og vand for at sikre, at det ikke er sundhedsfarligt at spise fangsten.
– Det er vigtigt, at lystfiskeriet får en tydelig stemme i søens brugerråd og kommer i dialog med vigtige interessenter, bl.a. ”Ren Arresø”. For at imødekomme udviklingen af det rekreative brug af og omkring Arresø foreslås en øget frekvens af møderne i brugerrådet.
Denne fine sandart fra Arresø huggede en 15 cm Cannibal Shad.
Arresø – hvad så nu?
– Næste skridt er at notatet sendes til Søbrugerrådet med henblik på at det drøftes af rådet, tilføjer Arne. – Vi håber de kan drøfte det til marts. Dernæst skal NST-Nordsjælland afklare via jurist hos NST om papiret kan siges at være i overensstemmelse med den nuværende Arresø-bekendtgørelse. Hvis ja – kan det tilføjes som allonge til bekendtgørelsen. Hvis nej skal der gennemføres en formel høring.
Her på Fisk & Fri følger vi løbende udviklingen omkring søen, og vender retur, når de endelige planer for den fremtidige forvaltning af søen ligger klar.
De nuværende regler for færdsel på Arresø finder du her.
Kort over Arresø. Bemærk at der i hele den sydlige del af søen ikke må fiskes med motordrevne private både fra 1 november til 15. marts.
Meld dig ind i Facebookgruppen “Sandartfiskeri i Danmark” her.
nov 27, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
Frivillige, forskere og lystfisker-organisationer har samlet kræfterne i et banebrydende forskningsprojekt, der skal genrejse de truede stalling-bestande i fire jyske vandløb.
AF JULIE MYHRE, FOTOS: DTU AQUA
LAKSEFISKEN STALLING er en truet art i Danmark. Fisken findes kun i Gudenåen og i vestvendte jyske vandløb syd for Limfjorden. Helt frem til 2010 var stalling rygraden i fluefiskeriet i den øvre del af Gudenåen og i de vestvendte åer sammen med bækørred. Men i vinteren 2009/2010 gik stalling-bestandene kraftigt tilbage, og fisken blev totalfredet fra 2011.
Bestandene af stalling er gået tilbage, selvom de fysiske forhold i vandløbene i samme periode er blevet forbedret med renere vand, færre spærringer og flere gydepladser. Årsagen til stallingens tilbagegang er, at flere skarver søger føde i vandløbene, fordi der i vores nabolande er sket en stor stigning i antallet af ynglepar, og fordi fødemængden i de kystnære havområder er negativt påvirket af havmiljøets dårlige tilstand.
– De fleste af vores fiskebestande i ferskvand er voldsomt pressede på grund af skarv-prædation, og her er stallingen en super god repræsentant for det fænomen. Det er nemlig veldokumenteret, at skarven presser stalling i vandløb, og at skarvens prædation er den eneste årsag til den store tilbagegang i stalling-bestandene, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
Projekt Stalling undersøger, hvad der sker med stalling-bestandene i fire jyske vandløb, når udvalgte strækninger bliver friholdt for skarver med forskellige metoder som patruljering, bortskræmning og regulering. Målet er, at stalling-bestandene vokser betydeligt i alle fire vandløb, og at bestandene er robuste efter fire år.
Projekt Stalling skal genrejse de danske stallingbestande.
Projekt Stalling inddrager frivillige jægere og lystfiskere
Der et tale om et videnskabeligt borgerdrevet projekt, der inddrager frivillige i arbejdet. De frivillige har hovedrollen i forskningsprojektet, for det er frivillige lystfiskere og jægere, der går ud og friholder å-strækningerne for skarver i de lyse timer, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og ansvarlig for organiseringen af den frivillige indsats.
På projektstrækningerne har de frivillige sat vildtkameraer op, og Aarhus Universitet står for at indsamle data fra de mange vildtkameraer for at vurdere, om patruljeringerne ved åerne rent faktisk holder skarverne væk.
Stalling projektet har opbakning fra Miljøstyrelsen og Lystfisker Danmark
Projekt Stalling får økonomisk støtte og administrativ opbakning fra Miljøstyrelsen, og den opbakning er væsentlig for projektets succes. – Det er et nybrud i den danske forvaltning, at vi har Miljøstyrelsen med i projektet. Miljøstyrelsen er i den grad med i processen og har hjulpet med kontakt til alle lodsejere, og så har de sammen med Naturstyrelsen givet opbakning og tilladelser til regulering af skarv på udvalgte dele af de fire projektstrækninger, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
En anden partner i projektet er Lystfisker Danmark, som udmønter Danmarks nationale strategi for lystfiskeri. Lystfisker Danmark er med til at finansiere Projekt Stalling og har desuden udviklet den app, som de frivillige bruger til at koordinere vagter ved å-strækningerne og til at indsende data til projektets forskere.
– Lystfisker Danmark ønsker, at den pressede stalling igen kommer til at trives, og at vi udnytter de fiskepotentialer, vi har her i Danmark. Derfor startede vi Projekt Stalling for et par år siden, og derfor er den nationale strategi for lystfiskeri med til at støtte Projekt Stalling økonomisk, siger Arne Kvist Rønnest, projektchef i Lystfisker Danmark.
Det er især skarven, der truer de danske stallingbestande.
Meningsfulde naturoplevelser ved stallingåerne
De frivillige i Projekt Stalling vil de næste par år tilbringe tusindvis af timer langs åerne både i kulde, regn, sol og blæst. De gør det, fordi vandløbsnaturen betyder noget for dem, og fordi de drømmer stort om stallingens fremtid.
– Vi har allerede deltaget i forløberen for projektet siden 2020, og nu er vi gået med i Projekt Stalling, for vi kan virkelig se, at det kommer til at give nogle øjenåbnere både for vores egne lystfiskere og i et større perspektiv. De resultater, der kommer ud af projektet, kan jo bruges i hele EU, og det giver os ekstra motivation til at lægge kræfter i projektet, siger Torben Kjær fra Vidå Sportsfiskerforening.
Han er lokal projektkoordinator i Projekt Stalling og ansvarlig for arbejdet ved projektstrækningen i Arnå i Sønderjylland. Her ligger en central del af projektstrækningen meget tæt på byen Øster Højst, og Torben Kjær har derfor et håb om, at lokale beboere fra Øster Højst har lyst til at være en del af projektet.
– Jeg håber, at der vil komme 20-25 frivillige fra Øster Højst. Vi har brug for hjælp til patruljering og bortskræmning af skarver, siger Torben Kjær.
Han fremhæver, at de frivillige vagter ved åen er en fin anledning til at komme ud og nyde naturen i lokalområdet, samtidig med at man bidrager med viden til Projekt Stalling.
Projekt Stalling er et unikt samarbejde om citizen science
I projektet inddrages frivillige i arbejdet med at beskytte stalling mod skarvprædation. Arbejdet foregår de i fire jyske åer: Øvre Storå, Fjederholt Å, Grindsted Å og Arnå. Projektet samler de bedste kræfter for at finde svar på, hvordan vi får stallingen tilbage. I projektet deltager: Lokale jægere og lystfiskerforeninger, DTU Aqua, Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Danmarks Sportsfiskerforbund og Lystfisker Danmark.
Danmarks Sportsfiskerforbund står for projektledelsen
Projekt Stalling er finansieret af jagttegnsmidler tildelt af Miljøstyrelsen, midler fra Lystfisker Danmark og bidrag fra lokale lystfiskerforeninger. Projektet varer til og med 2028. Projekt Stalling har rødder i Lystfisker Danmarks projekt fra 2020, der undersøgte effekten af patruljering ved stalling-vandløb med stor skarv-belastning. Projekt Stalling er Danmarks bidrag til EU-projektet ProtectFish, der undersøger effekten af forskellige metoder til beskyttelse af stalling mod skarvprædation på tværs af EU-lande. I projektet deltager Østrig, Tyskland, Polen, Tjekket, Sverige, Italien og Danmark.
nov 26, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning, HAVØRREDFISKERI, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Video
Når først man er blevet våd og kold, er der ikke meget grin ved at være på kysten – og slet ikke om vinteren, hvor det kan være en barsk omgang ikke at have beklædningen i orden. I denne video er Jens Bursell taget på kysten med Allan Nielsen og Niels Peetz fra Friluftsland, for at få en snak om den helt rigtige beklædning, der gør at du kan holde dig tør og varm en helt lang vinterdag på fisketur. Undervejs får du masser af tips til alt fra undertøj og fleece, til jakker, huer og hansker. Vi viser, hvordan du let kan tænde et lille bål og vedligeholde det med drivtømmer – samt tilberede et måltid tørmad med kogende vand fra thermokande eller en lille gasbrænder. Glæd dig til en lærerig dag på kysten, hvor der også bliver fanget fint med fisk.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk det er gratis at abonnere.
nov 23, 2024 | Artikler, Nyheder, Portrætter, Rejsefiskeri
Når først fiskene er i biddet, kan de være ekstremt aggressive, fortæller Klaus Lynggaard. – Denne fisk huggede således to gange inden for et kvarter.
Steelheadfiskeri kan være benhårdt, når man går efter jomfruelige pools og kæmpestore fisk. Det amerikanske fiskemagasin Salmon, Trout & Steelheader kårede for 14 år siden verdens mest hardcore steelheader – nemlig danskeren Klaus Lynggaard. Her får du historien om en mand, der ikke var bange for at gå igennem ild og vand for at realisere sine fiskedrømme.
AF JENS BURSELL
STEELHEADEN er uden sammenligning en af de mest eftertragtede gamefish i Nordamerika. Men den smukke fisk, som i manges bevidsthed rangerer over både laks og ørred, er ikke altid lige let at fange – end sige komme i nærheden af. Mange af de bedste pools ligger nemlig så langt væk fra alfarvej, at det kan være forbundet med store fysiske strabadser at nå frem til dem.
– Fiskeriet bliver ikke lettere, når man som hardcore fiskebums i mange år har levet på en sten for nå sine mål, fortæller Klaus. – De første par år, hvor jeg fiskede i British Columbia, havde jeg ikke råd til en pontonbåd. Jeg kunne derfor ikke krydse floden i ro og mag – og transportere mig nedstrøms til de bedste pladser som de andre lystfiskere, fortsætter han. – Jeg måtte derfor finde på alternative løsninger til at være først på pletten.
Efter at have grovfisket 40 kilometer vand fandt Klaus endelig fisk på et stræk, der var blot 250 meter langt. Det blev til tre over ni kilo på samme dag! Alle fisk blev taget på en Berkley Pink Worm.
En livsfarlig genvej til steelheads gennem togtunnelen
– Langs floden løb en jernbane, og det var langt lettere at løbe på skinnerne end at kæmpe sig igennem vildnisset, fortsætter han. – For at være på pladsen som den første, var jeg hver eneste dag oppe flere timer før det blev lyst – og løb med fuld fiskeudrustning cirka 15 kilometer nedstrøms – samt tilbage igen om aftenen. De hårde fiskedage blev afsluttet med, at jeg overnattede på bagsædet i min iskolde bil, og det gjorde jeg flere måneder i træk.
– Det var en god slankekur, for løbeturene gjorde, at jeg tabte 13 kilo på et par måneder. Det helt store problem var dog, at man skulle igennem adskillige jernbanetunneler for at komme ned til de gode pladser… De længste tunneler var flere hundrede meter lange – og der var ingen plads til at undvige, hvis der skulle komme et tog. Jeg tog den livsfarlige tur to gange dagligt, og det var med bankende hjerte samt et skyhøjt adrenalinniveau, at jeg løb som jaget vildt gennem tunnelerne.
– Mest bange var jeg dog engang, hvor min lygte gik i stykker, så jeg var nødt til at famle mig gennem den bælgmørke tunnel. Jeg kunne ikke engang se min egen hånd – og bare tanken om lyden fra et tog i mørket fik koldsveden og dødsangsten til at brede sig i hele min krop. Set i bakspejlet var det skingrende sindssygt. Der har været flere gange, hvor det var meget tæt på at gå galt. En gang stoppede jeg lige inden tunnelen for at tage et billede af morgendisen, og det billede blev jeg glad for. Lige pludselig kom et tog nemlig buldrende ud af tunnelen med så kort varsel, at jeg med sikkerhed var blevet kørt over, hvis jeg ikke havde stoppet op. Det var selvfølgelig forbudt – og jeg blev da også flere gange jagtet af togpersonalet. De var også lidt sure over, at jeg ofte sprang på toget, hvis det passerede med lav fart – og fik et gratis lift ned til pladserne. Enkelte gange kørte toget dog lige pludselig hurtigt, da jeg skulle af. Så var det ellers bare om at bede til samtlige fiskeguder, når man med fiskestængerne i hænderne tog det store spring ud i vildnisset… Senere blev pontonbåden dog erhvervet, og en ny verden af muligheder åbnede sig.
Klaus Lynggaard blev i 2010 kåret som verdens hårdeste steelheader – og ses her på forsiden af det hæderkronede fedtfinneblad – Salmon, Trout & Steelheader.
Panik i flyderingen
– På Thomson River var jeg nogle år senere den første, der krydsede floden i en flydering, fortsætter Klaus. –Men blot ti meter fra land røg den ene svømmefod af, og situationen blev ikke bedre af, at det var første gang nogensinde, at jeg sejlede i en flydering. Desværre havde jeg valgt mig en strækning, hvor jeg kunne skrige mig ihjel uden at få hjælp. Vel vidende, at den stærke strøm hurtigt ville kunne føre mig ned gennem en livsfarlig foss, begyndte en panisk kamp med den ene svømmefod for at redde livet. Flyderingen spandt fuldstændig ukontrolleret rundt, og turen over til den anden side synes uendelig, for jeg vidste, at floden ville æde mig råt, hvis ikke jeg kom hurtigt over på den anden side.
Til alt held lykkes det – hvorefter jeg løb 15 kilometer opstrøms, hvor jeg fangede tre helt nyankomne steelheads – alle over 15 fuldfede British Columbian pounds, i de to vigtigste pools før den første jetbåd ankom. Jeg fiskede mig herefter hurtigt nedstrøms til den ventende flydering. Da jeg sejlede over floden var det bælgmørkt. Midt ude rammes jeg igen af et uheld – skridtstroppen sprang op, så jeg gled ud og lå med hele underkroppen nede i vandet.
En kold og våd af floden
Mine waders var fyldt med iskoldt vand, og de var så tunge, at jeg ikke kunne komme op. Lettere blev det ikke af, at jeg forsøgte at redde mine stænger, som begge var monteret med syleskarpe kroge. Panisk piskede jeg med benene for at komme ind, og da jeg første gang mærkede fast grund, skete det ved, at jeg smadrede toppen af mit skinneben ind i en klippekant, så smerten gik gennem marv og ben.
Thompson River er i øvrigt det sted, hvor jeg har haft min vildeste fight med en steelhead. Den tømte hjulet med 240 meter 0,37 line forbi det eneste træ i floden. Jeg fik kæmpet fisken næsten hele vejen tilbage, men så satte den sig fast. Jeg skulle lige til at svømme ud og befri den, men det forbød mine venner mig. Og det var nok i virkeligheden meget godt…
Min største steelhead til dato vejede omkring 13,5 kilo – og den her fisk, som jeg mistede, var sandsynligvis en hel del større. Rekorden er 42 pund, men pålidelige ryger fra nogle indianere jeg kender går på fisk i 50 punds klassen. Men – jeg kan roligt afsløre, at fisk i denne størrelse ikke er hverdagskost. Snitvægten er ofte 4-5 kilo og en 10 kilos steelhead regnes for en rigtig stor fisk.
Klaus med en noget nær perfekt steelhead taget på jig under testfiskeri sammen med Nick Amato, der er en af de aller bedste jigfiskere i Nordamerika.
Med kæresten på platformen
– Ved Stamp River byggede jeg en platform oppe i træerne, så bjørnene ikke så let kunne komme op og rasere mit telt, afslører den nu 56 årige steelhead narkoman. – Der overnattede jeg hver eneste nat, så jeg slap for at skulle løbe hver morgen for at komme først til de bedste pools. På det tidspunkt havde Klaus en kæreste, der boede ude i skoven sammen med ham i to måneder i træk. Det vagte selvsagt stor opsigt blandt de lokale fiskere. En af dem var Salmon, Trout & Steelheader skribenten Dave Vedder – der har skrevet interviewet i det hæderkronede magasin, hvor han blev kåret som verdens mest hardcore steelheadfisker. I sit interview spørger Dave til, hvad der egentlig blev af den hårdføre pige. Hertil svarer Klaus: – I had to ask her to leave. She tied poor leaders.
En kamp mod floden på Vancouver
– Et af de værste uheld, jeg har haft igennem de 15 år jeg har tilbragt med at fiske steelhead, var ved en flod på Vancouver Island, hvor der er nogle rigtig store vinterfisk, fortsætter han. – Her havde vi fisket en del fra havet og opstrøms, men vi var aldrig kommet helt opstrøms til de allerbedste pools, fordi de lå i nogle meget stejle kløfter, hvor det var fuldstændig umuligt at komme frem. Rygtet gik dog, at man fra en bro langt opstrøms disse kløfter ved meget lav vandstand kunne vade langs kanten af flodlejet – og komme helt ned til de giftigste huller, hvor der selv ved lav vandstand, var rigeligt vand til at fiskene stoppede op. Faktisk var disse huller så gode, at man kunne forvente at 80-90% af alle fiskene ville stoppe op lige netop her. Så at komme til at fiske i disse drømmepools var selvsagt en besnærende tanke.
Denne flotte fisk eksploderede på klods hold, da den tog Klaus’s Pink Worm, der blev powerspeeded ind gennem overfladen.
De vildeste steelheads
Floden er ikke mere end 7-8 meter bred – og har du først fanget fisk i 7-8 kilos klassen fra så lille en flod, så vil du bare prøve det igen. Jeg kunne dog ikke få nogle overtalt til at gå med mig, fordi vi faktisk ikke rigtig anede, hvad der ventede dem nedstrøms. Og det var måske også meget klogt… Jeg tog derfor selv af sted – og vel nede i kløften, da jeg havde gået adskillige kilometer, begyndte vandet at stige med voldsom fart på grund af et kraftigt regnvejr. Jeg var derfor tvunget til at søge op i skoven, hvor jeg kæmpede benhårdt for at trænge igennem den fuldstændig ufremkommelige underskov. Ofte var jeg op mod en halv time mod at bevæge mig halvtreds meter – så tæt var krattet og de sammenfiltrede træer, der var væltet ned af de stejle skrænter.
Mine fingre var fulde med torne, mit hoved var revet til blods og det varede ikke længe, inden situationen blev mere og mere faretruende. Det var vinter, sneen lå tyk, vandet var koldt – og jeg havde ikke hverken sovepose, telt eller tændstikker til et nødbål med. – Jeg når aldrig tilbage inden det bliver mørkt, tænkte jeg – mens jeg var i tvivl om, hvorvidt det var smartest at gå videre eller at vende om. Men – til sidst valgte jeg at fortsætte. Faktisk var jeg efterhånden ret tæt på målet, men som situationen tilspidsede, drejede det sig efterhånden mere om overlevelse end om at fange en stor steelhead.
Alle vilde steelheads skal genudsættes, og derfor er der ofte tale om en kort fotosession som her, hvor der kun var tid til at fotografere halen af en flot Kispiox hanfisk på cirka
12,5 kilo.
Springet ud i floden
Gennem det uigennemtrængelige krat kunne jeg pludselig høre floden buldre dybt under mig. Lidt længere fremme kunne jeg se, at floden løb ind i en endnu smallere og stejlere kløft, hvorefter den på den anden side bredte sig lidt ud igen. Ude på midten – tre-fire meter fra land – lå en stor, flad sten, der var lige ved at blive oversvømmet i det stadigt stigende vand. – Det er min chance for at komme over floden, hvor jeg kan skyde genvej op til den nærmeste vej, tænkte jeg – og besluttede mig at forsøge at krydse floden.
Dybt fokuseret tog jeg springet over det iskolde vand, men ramte stenen forkert og smadrede mit skinneben lige ned i kanten. Febrilsk kæmpede jeg for ikke at blive skyllet med den stærke strøm. Syv meter længere fremme startede en voldsom foss med livsfarlige træer, hvor man let kunne blive spiddet eller trukket under af den vilde strøm. Besat af tanken om at overleve greb jeg i den glatte klippe, så mine negle og fingerspidser blev revet til blods, men op kom jeg. Men da jeg stod der på stenen, indså jeg, at det sidste spring vil være endnu sværere end det første. Missede jeg, ville jeg med sikkerhed ende mine dage i trækirkegårdens frådende vandmasser. Jeg spang derfor tilbage – direkte ind i en uvenlig skarpkantet klippe…
Over mig var en 25 meter lodret klippe. Jeg kigger opstrøms og indser, at jeg ikke har en chance for at kæmpe mig tilbage samme vej jeg kom. Grejet lod jeg ligge – og kort tid efter var jeg med bankende hjerte på vej op over klippen. Cirka 12 meter oppe fik jeg pludselig fat i en løs klippeblok og var lige ved at ryge med den i floden, men til alt held lykkedes det mig at holde fast med de kolde fingere. Efter en desperat kamp, når jeg til sidst toppen, og efter et stykke tid fandt jeg en loggin road inde i skoven, der førte mig tilbage til bilen.
Så vidt jeg ved, er der stadig ikke nogen, der har fisket dette sværttilgængelige sted. Der er sgu nok en årsag til at der er så mange fisk i den pool, griner han.
En hårdt medtaget Klaus Lynggaard med en velfortjent hanfisk fra et af de rigtig svære år ved Kispiox River. Men – her lykkedes det endelig med en flot steelhead på 11,8 kilo.
Rimelig risikobetonet steelheadfiskeri…
– Når jeg ser tilbage, må jeg korse mig over de farer, som jeg har udsat mig selv for i min jagt på store steelheads, indrømmer Klaus. – Alene nogle af de klipper vi uden rebsikringer har firet os ned over for at komme ned til floden kan få mig til at tænke på, hvor glad jeg er for mit liv – mine børn og min familie. Mange af de ting jeg har gjort, ville jeg aldrig kunne drømme om at gøre den dag i dag.
– Oprindeligt var det faktisk Jens Ploug Hansen’s og Steen Ulnit’s bøger samt artikler i Fisk & Fri i midtfirserne om bl.a. Skeena River, der startede mine drømme om de nordvestamerikanske floder, beretter han med et nostalgisk blik i øjnene. – Et par år efter, da jeg var på en jordomrejse, stoppede jeg forbi B.C. i halvanden måned for at fiske – og det kan nok være, at det ændrede mit liv. Mit fiskeri startede med kongelaks, men jo mere jeg hørte om steelheadfiskeriet, desto mere kunne jeg mærke, hvordan de forskellige floder, som var berømte for deres store steelheads, dragede mig på en helt anden måde.
Steelheads er af natur mere aggressive end laks! Man kan komme ud for at en steelhead (hvis altså vandet er klar nok) kommer piskende som en tornado 10-15 meter fra agnen og overfalder den , så kaskader af vand står til alle sider, med en aggressivitet, der kan få enhver laks til at blegne. Laks kan man altid provokere til at hugge, men de skal ofte have agnen serveret lige foran snuden, før de reagerer.
Resultatet af et heftigt fiskeri på en biflod til Skeena. – En stor gal 11,8 kilos steelhead smækkede mit sølvblink en på kassen, hvorefter jeg smækkede igen så det peb, fortæller Klaus. Hjulet – Revo STX er hans absolutte favorit, når det er rigtig koldt.
Steelheads på et utal af måder
Steelheadfiskeri byder på så mange spændende facetter, at jeg ikke har brug for at tage til troperne eller andre ting for at få den ultimative udfordring. Du kan forny dig hver eneste dag. Jeg fisker både med blink, jigs, naturlig agn og fluer – og ofte går jeg det samme stræk igennem flere gange med forskellige teknikker, indtil jeg knækker dagens kode. Flåddet skræmmer mindst, så det tager jeg først. Derefter går jeg over til flue, jig og til sidst blink.
Klaus er en beskeden type, så det er ikke meget han fortæller om sine vilde fangster. Men faktum er dog, at han ofte har givet de lokale eksperter kamp til stregen i og mange tilfælde også udfisket dem totalt. Jeg fisker ofte anderledes end flertallet – og eksperimenterer konstant med nye teknikker, hvilket i nogen tilfælde helt klart giver en ekstra trumf. En meget speciel fangst var på over 40 fisk fra en utrolig svær pool som jeg havde ventet i 10 år på at vende tilbage til. Poolen var meget svær at fiske, så de fleste blankede. Men – på grund af en helt speciel teknik, som jeg ikke kan afsløre nu, gik jeg dagligt fra pladsen med 2-7 spejlblanke og nystegne fisk – de fleste af dem over 5 kilo.
Min bedste sæson på fx Thompson River gav mig 168 fisk efter over to måneders intenst fiskeri. – Oftest fisker jeg dog for mig selv, så jeg hverken kan eller vil sammenligne mine fangster med andres, pointerer Klaus. Hårdt presset kan jeg dog få ham til at afsløre, hvor mange steelheads over de magiske 20 pund (9.1 kilo) han har fanget: – Mindst 25 er svaret – og antallet af fisk i 6-7 kilo klassen er flere hundrede. Jo – der er en god grund til at STS’s Dave Vedder cementerer kåringen med ordene: – I remain confident that Klaus has to be the reigning champion hardcore steelheader on the planet. What do you think?
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
En perfekt hanfisk på 8,5 kilo taget fra et hårdtfisket stræk på Vedder River. Fisken huggede en danish special: Et blink med tre forskellige farver Gulp Salmon Eggs på krogen.
