mar 7, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS
Før du går i gang med at binde riffling hitch tube-fluer, kan det være en god idé at lave et specialværktøj til at lave et hul i undersiden af tuben – nemlig en nål monteret på en lighter.
AF JESPER FOHRMANN, FISHMADMAN
Når du skal lave fluer til riffling hitch, skate & wake-fluer, kan man ultra simpelt lave et super smart værktøj – en idé jeg fandt på en mørk vinteraften, hvor jeg var træt af at brænde mine fingre under fluebindingsprocessen.
Sådan smelter du hul i rør på riffling hitch flue:
Tape en nål fast til din lighter: En almindelig synål tapes fast til lighteren, hvilket gør det muligt at opvarme nålen med én hånd, mens røret holdes stabilt med den anden. Dette gør processen mere effektiv og kontrolleret.
Pas på med at overophede nålen: Undgå at overophede nålen, så den bliver rødglødende, da dette kan få plasttuben til at smelte ukontrolleret. I stedet bør du opvarme nålen moderat og forsigtigt lave hullet – uden at brænde fingrene. Hvis nødvendigt, kan du altid gå tilbage og forstørre hullet senere.
Rens hullet til forfanget: Når du er færdig, skal du hurtigt fjerne nålen. Dette hjælper med at fjerne overskydende materiale, der kan tilstoppe hullet. Du kan muligvis være nødt til at gentage processen et par gange for at opnå et rent og jævnt hul.
Se video med hvordan man gør hos Fishmadman her.
feb 26, 2025 | Artikler, Miljø og debat
PRESSEMEDDELSE: Lystfiskeriet skal styrkes med den kommende fiskeriaftale. Det mener Radikale Venstre, som har tre konkrete ønsker med til de kommende forhandlinger. ”Økonomisk og velfærdsmæssigt har lystfiskeriet et enormt potentiale”, påpeger Martin Lidegaard. Danmarks Sportsfiskerforbund og brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri er begejstrede.
– Lystfiskerne glimrer ved deres fravær i regeringens udspil om fremtidens fiskeri – selvom mere end 500.000 danskere hvert år kaster snøren i vores søer, åer og i de kystnære farvande. Det giver ingen mening, påpeger leder for Radikale Venstre, Martin Lidegaard.
Derfor præsenterer Radikale Venstre i dag tre konkrete forslag, som skal sikre et bedre lystfiskeri fremadrettet.
– Vi går nu ind til forhandlingerne med en række ønsker for lystfiskerne, herunder at undtage fem fiskearter for kommerciel fangst og sætte flere penge af til fiskepleje – udover ønsket om i det hele taget at skabe et mere bæredygtigt fiskeri i Danmark, så der også er fisk at fange for kommende generationer, siger Martin Lidegaard.
Helt præcist ønsker Radikale Venstre, at de populære arter for lystfiskere laks, sandart, gedde, aborre og havørred ikke længere kan omsættes kommercielt, men kun fiskes til eget brug.
Derudover skal økonomien omkring den nationale fiskepleje-ordning styrkes markant. Ordningen har til hensigt at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene og dermed forbedre det rekreative fiskeri. Ifølge Radikale Venstre bør pensionister fremadrettet også være forpligtet til at indløse det statslige fisketegn til ca. 200 kroner årligt, og samtidig skal staten som minimum fordoble den samlede indbetaling fra fisketegnet, som i dag udgør ca. 35-40 mio. kr. årligt.
– Økonomisk og velfærdsmæssigt har lystfiskeriet et enormt potentiale. Det bør vi understøtte med den kommende fiskeriaftale, siger Martin Lidegaard.
Branchen bakker op
Brancheforeningen Dansk Lystfiskeri bakker fuldt op om Radikale Venstre forslag.
– En fisk fanget af en lystfisker er mange gange mere værd end en tilsvarende fisk fanget kommercielt. Det kommercielle fiskeri på de fem arter har en lav værdi på fiskeauktionerne, men en enorm værdi for lystfiskeri og turisme. Det regnskab burde være lavet for længe siden, siger formand Peter Lyngby og fortsætter:
– Der tales meget om treparten i øjeblikket, og det er i den forbindelse afgørende, at vi tilfører flere midler til Fiskeplejen. Sunde fisk er det væsentligste parameter på vande i god økologisk tilstand, så det er vigtigt, at Fiskeplejen får de ekstra ressourcer. I den sidste ende vil der være tale om en god forretning i Radikale Venstres foreslåede krone-for-krone princip, siger Peter Lyngby.
Havørred er en af de fiskearter, som de radikale vil frede for kommercielt fiskeri – og sammen med laks, gedde, aborre og sandart ophøje til “gamefish” arter. Øverst Martin Lidegaard, der i dette øjeblik holder oplæg om de radikales dagsorden for det danske lystfiskeri til generalforsamlingen for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri på fynske Broholm Slot.
Begejstrede sportsfiskere
Radikale Venstres forslag vækker også begejstring hos landets største lystfiskerorganisation, Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Lystfiskeri er en væsentlig del af hundredtusindvis af danskeres fritid og identitet. Og med en årlig omsætning på over 2 mia. kroner er det også en væsentlig økonomisk faktor i dansk økonomi. Vi bakker derfor klart op om Radikale Venstres forslag, som kan give et gevaldigt løft til det danske lystfiskeri, siger Torben Kaas og fortsætter:
– Vores havmiljø og dermed mange hjemmehørende fiskearter er under hårdt pres, og mulighederne for at dyrke lystfiskeri er over de seneste år blevet indskrænket markant. Et forbud mod kommerciel fangst af fem af de mest populære arter for lystfiskere er derfor en stor og vigtig håndsrækning, som vil sikre et langt mere bæredygtigt og samfundsøkonomisk fornuftigt fiskeri, slutter Torben Kaas.
Fakta – Lystfiskeri i Danmark
- Der er omkring 567.900 danske lystfiskere, der bruger næsten 2 milliarder kroner årligt.
- Udenlandske lystfiskerturister bidrager med omkring 200 millioner kroner årligt.
- Det samlede direkte økonomiske forbrug fra lystfiskeri udgør 2,15 milliarder kroner årligt.
- Lystfiskeri understøtter både den danske økonomi og samfundets trivsel.
- Lystfiskere og fritidsfiskere bidrager årligt med 35-40 mio. kroner til den nationale fiskepleje-ordning via det obligatoriske, statslige fisketegn.
Kilde: ”Den økonomiske betydning af lystfiskeri i Danmark”, Dansk Lystfiskeri, Lystfisker Danmark og Niras, 2024.
Fakta – Radikale Venstres forslag
- Laks, sandart, gedde, aborre og havørred skal ikke længere kunne omsættes kommercielt, men kun fiskes til eget brug.
- Pensionister skal også betale det obligatoriske statslige fisketegn, hvilket vil sikre flere midler til ophjælpning af fiskebestandene.
- De penge, som lystfiskerne bidrager med til fiskeplejen, skal mindst fordobles af staten. I dag indbetale de danske lystfiskere via Fisketegnet ca. 35-40 mio. kr. årligt.
feb 25, 2025 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri
Jens Bursell med den gigantiske nilaborre, der nok har vejet i omegnen af 100 kilo.
Fisk & Fris arkiver gemmer mange sjove og spændende historier fra en glemt og gusten fortid. Her får du historien om en af de største nilaborrer i Uganda taget af Jens Bursell helt tilbage i 1995.
AF JENS BURSELL
MORGENDISEN hang tungt over Nilen og dybt under mig tordnede vandmasserne nådesløst igennem Devils Caludron.- Svævende i et inferno af whitewater, spraytåger bagstrømme og strømhvirvler, stod jeg som hypnotiseret og kiggede ud over kløften. Omsider fik skrigende fra et par kredsende flodørne højt over bjergkammen, bragt mig tilbage til realiteterne, – 500 meters stejl nedstigning tungt belæsset med fiskegrej og fotoudstyr.
Mit blod var nærmest kogende, da jeg efter turen ned over de bratte klipper omsider befandt mig ti meter over vandoverfladen. Blot 100 meter bag mig tordnede Nilen gennem en seks meter bred klippespalte og styrtede gennem en næsten lodret kløft over 40 meter i dybet, – endelig var jeg ved foden af Murchinson Fall`s – alias kabalega Falls, hvor jeg i årevis havde drømt om at komme til at fiske
Gennem det tætte løvhæng kunne jeg ane en stor stime tigerfish fouragere i et lille høl. Forsigtigt klatrede jeg tættere på og smed grejet. Ivrig efter at få fat på nogle agnfisk så hurtigt som muligt, monterede jeg en let stang, med en enkeltkrog str.4 fisket løsline. Fiskene plaskede vildt rundt i dønningerne, og i det klare vand kunne man tydeligt se hvert et skæl på deres tigerstribede flanker. Et stykke friskt kassavapasta blev klemmet omkring krogen, og med et let underhåndskast landede agnen lige over fiskene. På brøkdele af et sekund forvandledes stimen til et flimrende kaos af sorte-, sølv-, og ferskenfarvede striber, der som én frådende superorganisme simultant kastede sig over den langsomt synkende agn. Efter kort tid havde jeg rigeligt med agn til et par timers fiskeri.
Efter Nilaborrer ved Bakers Rock
Det var planen at dappefiske langs kanten af en lille klippepynt, hvor jeg dagene i forvejen havde haft et fantastisk fiskeri med fisk op til ca. 70 kilo. Allerede halvvejs ude på pynten, så jeg en god nilaborre vende i overfladen, så det var med forventningerne i top, at jeg gik i gang med at binde takler. På grund af store mængder knuste vandhyacinter i overfladen og forrevne klipper på bunden, var hverken flåd- eller bundfiskeri den optimale løsning Erfaringerne gennem de sidste par dages fiskeri talte helt klart for løslinefiskeri med levende tigerfish som agn. Flere fisk var blevet mistet på 0,61 nylonforfang, så jeg var gået over til at bruge en trible-link af 0,56 Big Game, – i al sin enkelhed 3 enkeltstykker monofil lagt parallelt og bundet til henholdsvis kroge og svirvel med en grinnerknude.
Halvdøde eller døde agnfisk fanger markant dårligere end helt friske fisk, dels fordi de er mindre lokkende, dels fordi de stiger til overfladen og bliver viklet ind i drivgrøde. Jeg var derfor gået over til at fiske et dobbelt krogsæt, bestående af en enkeltkrog str 6/0 placeret i agnfiskens mund for at tage belastningen i kastet samt en trekrog str.8/0 kroget i en flig af rygfinnen. Placeres trekrogen direkte i ryggen eller nakken på agnfisken dør den betydeligt hurtigere.
Jens Bursell med en af de store nilaborrer han tog dagen inden han fangede den helt store fisk ved Murchinson Falls i Uganda. Hjulet du ser er et Ambassadeur 7000 og stangen en Kevin Maddocks mallestang – Silurus.
Flotte nilaborrer fra klippen
Allerede i første kast var der hug, og efter en kort fight kunne jeg lande en fisk på ca. 30 kilo. Også det følgende kast gav en baby på ca. 10 kilo, – men herefter var alt dødt i flere timer. Jeg var efterhånden løbet tør for friske agnfisk. Vinden var blæst kraftigt op og over kløften tårnede blytunge uvejrsskyer sig i faretruende formationer. Stimen af tigerfish var forsvundet, og under det begsorte skydække var sigtbarheden i vandet drastisk reduceret. Den eneste måde at få agnfisk på, var at blindfiske et chubber flåd i strømkanten langs en af de mere rolige pools. Efter en times tid lykkedes det mig endelig at få den perfekte agnfisk. Jeg skulle netop til at kaste dyret ud, da uvejret brød løs. Regnen hamrede ned i lårtykke stråler, og på få minutter var Devils Cauldron forvandlet til en veritabel heksekeddel. Som strofer i en dommedagsmesse opført i en dødsdrom af klipper og vand, flængede gigantiske tordenbrag kløften igen og igen. Drivvåd kastede jeg stangen fra mig, og løb ned over klippen for at komme i ly under min regnponcho. Ti meter fra ponchoen gled jeg tværs over en skarp klippekant, og sekunder efter lå jeg mere eller mindre radbrækket i tørvejr og kiggede direkte ind i løbet på en AK-47. Flad af grin over min ugraciøse entre og fårede udtryk, fjernede min rangerguide Canan maskingeværet til en mere betryggende position og tændte en smøg. Gennem tobakstågerne kunne jeg netop ane et par blodpletter på klippekanten, der på rekordtid blev vasket ren i den silende regn
En time, – adskillige smøger og endnu flere røverhistorier senere, lettede skyerne såvel under som over ponchoen. Solen skinnede fra en skyklar himmel. Jeg begyndte straks at gøre at gøre klar til at fange nogle flere agnfisk. Kassavapastaen, der nu mest af alt mindede om lunken havregrød, blev ved hjælp af lidt majsmel reddet fra druknedøden, og inden længe var jeg godt igang med af afsøge strømkanterne langs forskellige småpools for tigerfish. Alt var dødt og på trods af en times intensivt fiskeri, lykkedes det mig kun at fange en enkelt Syndontis malle. På grund af de kraftige gift-pigge langs kanterne af ryg og brystfinner, er denne fisk det sidste en predator med sans for uperforerede tarmvæggge kan finde på at sætte tænderne i. Da dyret, – som Marlboro Man i slutstadiet eller en bagbundet Gollum i Dødemandsmarsken, begyndte at udstøde uartikulerede hvæselyde, der selv med et bløddyrs intuition kunne tydes som yderst ynkværdige, besluttede jeg at genudsætte den til fordel for eventuelle uopdagede rovfiskearter med galvaniseret tarmepithel.
Jeg kom hurtigt til at fortryde, at jeg ikke havde klippet finnestrålerne at dyret og kastet den i grams for nilaborrerne, der nu jagede på højtryk få meter fra klipperne. Fra en høj klippe, kunne jeg i en rolig pool på grænsen til whitewater ane spredte stimer af tigerfish i vild panik. Konstant kløvede kæmpe skygger som akvatiske sumobrydere flokkene, og frustreret prøvede jeg igen og igen at lokke de mindst ligeså frustrede fisk på krogen. Intet under, at de havde andet at tænke på end at spise for derefter at blive spist 2 på hinanden efterfølgende gange !. Når alt kom til alt, måtte jeg indse, at jeg havde et luksus problem, der var til at håndtere.
Eftermiddagsolen brændte nådesløst og den fugtige varme var efterhånden næsten ikke til at bære. En god kastelængde nedstrøms lå en flok nilkrokkodiller med åben mund og så nærmet ud til at nyde det. Badet i sved, ignorerede jeg med en accelerende bevistløs ligegyldighed tetsefluernes hestebremseagtige bid, der på det nærmeste havde forvandlet min ryg til et sammenhængende kraterlandskab af opsvulmede bid.
Med en lettere opgivende kraftanstrengelse sænkede jeg kassavapastaen ind under klipperne for fødderne af mig, og endelig lykkedes det mig at kroge en tigerfish på knapt 2 kilo. Fisken, der var lige lovlig stor at kaste ud med stangen, blev monteret på et dobbelt krogsæt og ved håndkraft kastet ud i bagstrømmen bag nogle store klipper.
Historien her med den enorme Nilaborre fra Uganda blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri i marts 1996, hvor fisken prydede forsiden af det trykte magasin, som stoppede i sin daværende form i 2019.
En gigantisk nilaborre hugger
Idet samme agnfisken ramte overfladen, glimtede en gigantisk bredside på størrelse med en dør et par meter under overfladen. Med en uhyggelig koncentration, der havde syntes umulig få minutter forinden, mendede jeg linen fri af drivende vandhyacinter, og lod langsomt fisken svømme ud i stømkanten mellem foss og bagstrøm. Endnu en gang sås et diffust glimt og med et tonstungt sug klappede min 3,5 lbs “Silurius” – mallestang totalt sammen. Med en voldsom fart svømmede fisken direkte imod mig og kun lige akkurat lykkedes det mig at holde stram line under indspinningen. Som en ubevægelig klippe stod fisken urokkeligt fast lige under mig . Sekunderne føltes som timer og intet skete. – På den modsatte bred gled et par velvoksne krokkodiller langsomt ud vandet.
Fisken steg uendelig langsomt til overfladen. I kaskader af vand og drivgrøderester kastede kæmpedyret sig halvt ud af vandet og tonsede med ryg og hoved fri af vandet hen langs med klippen. I løbet af sekunder befandt fisken sig midt i det vildeste whitewater og langt over 100 meter line var løbet af hjulet.
Linebuen var på grund af den stærke strøm mildest talt faretruende. Først da fisken sprang fuldstændig fri af vandet 50 meter opstrøms fra hvor jeg troede den var, indså jeg for alvor min situation. Store mængder af drivdrøde fra hovedstrømmen hang fast i linen og gjorde det umuligt at få direkte kontakt med fisken, der gang på gang gik fri af vandet længere og længere opstrøms. Febrilsk løsnede jeg bremsen for at undgå linebrud, hvilket kun resulterede i at fisken kæmpede sig endnu tættere på vandfaldet. Linebuen blev trukket med opstrøms og nærmede sig med foruroligende hast spidsen af klippepynten. Der var intet andet at gøre end at komme helt ud for enden af pynten inden linen ville blive raspet over af klipperne. Totalt hasarderet klatrede jeg med `en hånd langs kanten af de stejle klipper, mens dønningerne fra store strømhvirvler konstant skyllede over mine fødder. Linen var netop strammet op over klippekanten, da jeg omsider nåede ud og fik den fri i sidste øjeblik.
Nilkrokkodiller som denne er der masser af i bagvandet bag Bakers Rock, hvor Jens fangede sin gigantiske nilaborre i halvfemserne.
Det vildeste udløb over Devils Cauldron
Brøkdele af et sekund senere tog fisken et kraftfuldt udløb tværs over Devils Cauldron, og svømmede nu nedstrøms igen. Efter 20 minutters benhård fight, var fisken langt om længe tilbage ved egen bred og begyndte langsomt at nærme sig udgangspunktet for sine foss-eskapader, hvor den igen stod urokkelig fast. Svært utilfreds ved tanken om at skulle tage den mere eller mindre livsfarlige tur over de glatte klipper en gang til, – pressede jeg fisken stenhårdt i retning af pyntens kant for at provokere bæstet til at tage et udløb den modsatte vej mod mere roligt vand. Taktikken lykkedes og efter nogle få udløb i poolen begyndte fisken for alvor at vise træthedstegn. Canan stod allerede klar med flyvegaffen og klatrede med stort besvær ned til en klippe, hvorfra han akkurat kunne nå vandet uden alt for stor fare for at glide i.
Konfronteret med et par mandarin store, nedstirrende øjne og en bredside på størrelse med en Ankole ko`s, var han lige ved at falde bagover af skræk, mens han overgearet råbte en masse Gulu-gloser ufattelig hurtigt efter hinanden. Adskillige gange prøvede han og gaffe fisken i munden, men på grund af de store strømdønninger tog det en del forsøg før det lykkedes. Sveddryppende forsøgte han at løfte nilaborren fri af vandet, men fisken var for tung. Hurtigt kom hans ven Fred til undsætning, og endelig kom fisken halvt fri af vandet. Spolen blev frikoblet og jeg kastede stangen fra mig for at hjælpe, men til min rædsel så jeg at stål- gaffen langsomt var ved at rette sig ud. Hverken Fred eller Canan havde i deres iver opdaget katastrofen og panisk kastede jeg mig ned af klippen og fik fat i det ene gællelåg netop som fisken gled fri af gaffen. Lynhurtigt fik Fred fat i min skjorte og stoppede mig fra at blive trukket med ned af fisken. Med en stor kraftanstrengelse lykkedes det Fred og Canan at trække både fisk og fanger i sikkerhed. Aldrig har jeg været så lettet!
Murchinson Falls sydlige sprække er kun seks-ti meter bred, og det er næppe mange der overlever en tur gennem de frådende vandmasser.
Nilaborre på omtrent 100 kilo endelig på land
Rangerne var ikke i tvivl om at det var den største fisk de nogensinde havde set og skød den til 110-120 kilo. Jeg har siden indsamlet data om længde og vægt på storfisk fanget i net i Lake Victoria og Albert, – og på basis af disse informationer er det nok mere realistisk af fisken har vejet et sted mellem 90 og 100 kilo. Men hvem gider i øvrigt bekymre sig om det, – fisken var stor nok til at give mig mit livs kick.
Nilaborren, der er Afrikas største ferskvandsfisk, har igennem århundreder fascineret folk og fiskere langs Nilen. I det gamle Ægypten var nilaborren en højt agtet fisk, der visse steder ligefrem blev dyrket i kulter. Man har således mange steder langs Nilen fundet mumificerede nilaborrer på særlige begravelsespladser. I dag er fisken uden tvivl Afrikas populæreste sportsfisk og er samtidig af enorm kommerciel betydning i hele udbredelsesområdet. Oprindeligt fandtes den kun naturligt forekommende i Nilen nedstrøms for Murchinson Fall`s , Lake Albert , Turkana og Chad samt Senegal-, Niger- og Congo flodsystemer
I 1955 blev nilaborrer udsat i Lake Kyoga, hvorfra de i løbet af en kort årrække spredte sig til Lake Victoria. Fisken der nærmest ligner en krydsning mellem en mega aborre/bass og en monster sandart kan opnå en imponerende størrelse, – fisk på op til 360 lbs er efter sigende blevet fanget af erhvervsfiskere! Den officielle lystfiskerfangede rekord i Uganda var ved fangsten på 80,5 kg, men der er ingen tvivl at der er fanget fisk over denne størrelse, som aldrig er blevet indrapporteret!
Efterskrift: I 1995, hvor denne historie foregik, var der et nærmest ikke eksisterende fiskepres på Devils Cauldron og denne del af Nilen efter mange år med diktatoren Idi Amin og efterfølgende borger- og guerillakrig i det nordlige Uganda med warlorden Joseph Kony, som terroriserede området. Det var derfor dengang god skik at hjemtage de nilaborrer, der blev fanget, så de lokale rangere kunne få dem at spise med deres familier i den nærmeste landsby. Nu om dage bliver de fleste fisk genudsat for at bevare bestanden.
feb 24, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Portrætter
Halkjær Å Lystfiskeriforening er en klub med 94 år på bagen – og rigtig meget fiskevand med Himmerlandske bæk- og havørred i Sønderup- og Halkjær Å. Her kan du høre lidt om foreningen.
AF FORENINGEN
Fra Nibe Bredning strækker en dejlig ådal sig mod syd til Rold Skov. Sådan beskriver den første formand for foreningen, direktør for Nibe og Oplands Bank V. Smidt, i 1931 området. V. Smidt var formand til sin død i 1949. Den nuværende formand her i 2025 er Rolf Ulrich som har siddet på posten i en menneskealder. Han har altid været en meget aktiv del i foreningens arbejde, både med el fiskeri, udsætning, og har altid gode detaljer, samt sjove anekdoter med i sin formandsberetning.
Åfiskesæsonen i Halkjær Å Lyftsfiskeriforening
Når fiskeriet begynder d. 1/3 er der masser af aktivitet i foreningen, indtil åen lukker d.15/11. Der er normalt en opgang af havørred fra omkring juni, juli og fremadrettet, men det sker af og til, at der smutter en majspringer på krogen. Der kan fanges bækørreder hele året.
Generalforsamlingen afholdes en gang om året, hvor alle efterfølgende ser frem til det store torskebord i Skivum Krat Pavillonen med en hyggeligelig snak over bordet.
Foreningen består af ca. 90 trofaste medlemmer fra 21 år og op til omkring 85 år. Hver år bliver der samlet en lille gruppe, som laver et godt stykke arbejde med at holde stier, P pladser og spang mm. i nogenlunde orden, så medlemmerne kan bevæge sig uhindret rundt. Gruppen skal have stor ros for at stille sig til rådighed. Det er nogle rigtig hyggelige timer, som alle sætter stor pris på, og kasseren sørger altid for lækker beværtning. Bestyrelsen skal have stor ros for et godt stykke arbejde gennem rigtig mange sæsoner.
I Halkjær Lystfiskeriforening gør man et stort arbejde for at pleje havørredbestanden i de lokale åer.
Et vores medlemmer har skrevet en fantastisk bog – ”Havørred i mindre vandløb”. Bogen omhandler Sønderup-Halkjær Å, og i værket fortælles om fiskeriet og om den flotte natur i Ådalene. Bogen er flot illustreret. Sønderup Å har sit udspring i det kilderige område vest for Rold Skov. Åen er knap 35 kilometer lang. De sidste 10 kilometer før udløbet af Halkjær Å glider åen gennem Sønderup Ådal, der slynger sig som en ”Grand Canyon” gennem plateauet i det centrale Himmerland.
I 2006 blev der nedlagt tre dambrug, og siden da har havørreden kunnet gyde i hele åsystemet – også de øvre dele af åsystemets gydepladser.
Odder og bæver forekommer almindeligt så Sønderup Ådal er en stor naturoplevelse. Musvåger i flugt giver sig til kende over ådalen ved sit hæse skrig og i egekrattene yngler skovskade, stor flagspætte, grønspætte, ravn, misteldrossel og en række småfugle. Til pile- og ellesumpene knytter sig gøg og nattergal, mens fiskehejre og isfugl lever ved selve åen. I vintermånederne er vandstær, silkehale og dompap hyppige gæster.
Halkjær Å Lystfiskeriforening søger nye medlemmer
Foreningen søger pt. nye medlemmer i alle aldersgrupper, og derfor har de unge fra 18-21 år nu mulighed for at få en meget favorabel pris, som foreningen håber bliver tillokkende.
Vil du vide mere om foreningen kan du tjekke ind på Halkjær Å Lystfiskeriforenings hjemmeside her – eller kontakte formanden for Halkær Å Lystfiskerforening – Rolf på rolf@ulrichs.dk eller kasserer Karen Rovsing på karenrovsing@outlook.dk.
Karen Rovsings far med en havørred fra Fjordsvinget i 1940 – 85 år før fotoet af Karen øverst tv blev taget i 2025.
feb 23, 2025 | Artikler, Mad, Nyheder
Vinteren er langtfra den mest givende sæson på kysten. Men vover man sig alligevel derud, er der ikke noget bedre end at komme hjem til en varm suppe med krudt i. Der kan for alvor genoplive de frosne lemmer og give kulør til kinderne.
AF JESPER HANSEN, FOTOS: ERIK TRAMPE OG LARS LAURSEN
DEN KOLDE VINTERTID er tid til fordybelse for mange. Næste års fiskeri skal planlægges. Takler og fluer skal bindes, og de gamle fiskeblade og bøger bliver tæsket endnu en gang igennem. Der er dog standhaftige lystfiskere, som tænderklaprende dyrker det kolde vinterfiskeri. Nogen af dem på Sundet eller i bælterne og andre i moser og søer efter de vinterkolde geddemadammer.
For mange af de hårde drenge er det kystfiskeriet der trækker. Bidende blæst, rimfrost i skægget, kolde tæer, følelsesløse hænder og flager af is i vandkanten kan være en del af fisketuren. Men chancen for den store overspringer helt ude i kastet, gør det hele smerten værd.
Kystens ørreder er perfekte spisefisk
Havørreder er, som de fleste ved, en super spisefisk. Den er mere fast i kødet og mindre fed end dens fætter, laksen. Den egner sig til at dampe, stege eller blive bagt hel i ovnen fyldt med fx fennikel, porre og en god klat smør. Her får du en lækker vintersuppe med stegt havørred, der er rigtig god at varme sig på efter en kølig fisketur.
Denne supper er nem og hurtig. Den korte kogetid gør også, at de friske smagsstoffer ikke når at koge ud. Først befries ca. 800 gram havørredfilet for skind og ben. Kødet saltes og skal derefter trække i køleskabet i en time. Dette gør, at fisken bliver mere fast og derfor egner sig bedre til pandestegning Her kan man med fordel tilsætte halvdelen af chilien og lidt peber, der trækker med.
De to dåser tomater blendes nu med den anden halvdel af chilien. Resten af grøntsagerne finthakkes. Det er vigtigt at grøntsagerne bliver hakket fint, fordi suppen ikke skal koge længe, og derfor skal grøntsagerne hurtigt kunne tilberedes. Krydderiblandingen stødes helt fin i en morter. En tykbundet gryde varmes op og alle grøntsagerne på nær persillen steges af i en god olivenolie.
Smagen i tomatsuppen skal fremhæves
Grunden til at krydderiblandingen skal steges af, er at det fremhæver smagsstofferne i krydderierne. Derudover giver det en helt fantastisk duft i køkkenet. Når grøntsagerne er let gennemsigtige tilsættes vinen og den reduceres halvt væk. Derefter tilsættes den blendede tomat. Suppen skal herefter max koge i fem minutter!
På en varm pande steges havørreden sprød i madlavningsolie. Det tager ca. fem minutter. Det hele serveres rygende varmt i en dyb tallerken og der drysses med den hakkede persille. Skal det være fint, kan man pynte med lidt stegt fennikel og citronskal. En dejlig varm suppe til en kold krop…
Ingredienser til havørred i krydret tomatsuppe
Ca. 800 gram havørredfilet
2 dåsers tomater.
1 fisk chili
2 friske tomater
2 gulerødder
1 stort rødløg
2 fennikel
1 bundt blegselleri
1 fed hvidløg
1 bundt persille
1 dl hvidvin
Krydderblanding:
1 stjerneanis
2 gram safran
1 laurbærblad
3 stk. korianderfrø
feb 21, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Biologi, HAVØRREDFISKERI, Nyheder
Grønlændere er flotte fisk! De er dog ikke kæmpe store, derfor kan det nogle gange være nødvendigt at komme lidt tættere på kameraet…
Grønlænderfiskeriet i åerne kan være et underholdende fiskeri, hvor man på kort tid kan støde på store mængder hugvillige fisk. Men fiskene er ofte under målet og skrøbelige i den kolde tid, så nænsom håndtering er vigtig. Her fortæller lystfiskeren og biologen Mads Christoffersen om begrebet grønlændere – samt om hvordan du kan fiske efter dem.
AF MADS CHRISTOFFERSEN, FOTOS: MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
GRØNLÆNDERNE er egentlig ikke formålet med turen til åen på denne kolde, og blæsende vinterdag. Men denne dag, og flere af de kommende, skal det vise sig, at der er trukket rigtigt mange hugvillige grønlændere op i åens nedre stykke, som vi fisker på. De hugger stort set på hvad som helst, der bliver sendt ud i strømmen og de giver varme, underholdning og fiskelykke trods deres beskedne størrelse på den ellers så kolde dag. Vi beholder et par velvoksne eksemplarer af fiskene til middagsbordet, men størstedelen sættes ud igen. Jo – grønlænderne er en velkommen fisk i den kolde tid.
Fiskeri efter grønlændere kan være en kølig omgang
Det indre billede, jeg får på nethinden, når jeg hører om eller tænker på fiskeri efter åens grønlændere, er overskyet og blæsende vejr, selvfølgelig med sne i luften. Jorden helt dækket af sne og stangøjer, der fryser til is. Men de ture, hvor jeg har fanget grønlændere, har det ikke sneet.
Der har ikke ligget sne på bredden, og det har ikke været så koldt at stangøjerne frøs til. Så på den måde har det ikke levet op til det billede af grønlænderfiskeri i åen, som de fleste har på nethinden. Men et er dog sikkert. Selvom omgivelserne er vintergrønne, kan det (og skal det) stadig være bidende koldt at fiske grønlændere i åen. Dette er faktisk hovedforudsætningen for at finde fisken i vandløbet. Noget af forklaringen følger her.
Spinnere, woblere og fluer i hidsige farver kan være meget effektive til grønlændere. Dog sætter størrelsen som regel sine begrænsninger.
Grønlændernes biologi
Biologien bag grønlændere kan være lidt forvirrende for nogle. Det har længe været kendt blandt lystfiskere, at grønlændere trækker op i vandløbene i vinterens koldeste måneder for at undgå kombinationen af høj saltkoncentration og lav vandtemperatur i de kystnære områder. Det er dog stadig mere eller mindre ukendt, hvorfor dette fænomen indtræffer.
Forskere fra DTU Aqua har forsket intensivt i dette, og her er i korte træk, hvad de har opnået af resultater indtil nu: De fleste ved, at havørreden kan bevæge sig mellem fersk- og saltvand uden de store problemer. For at kunne dette, skal havørreden være i stand til at opretholde en konstant salt- og vandbalance i blodet, derfor skal den kunne justere saltbalancen – også kaldet at osmoregulere, i begge disse miljøer.
I ferskvand vil havørreden miste salt via gællerne, mens vand trænger ind samme vej. For at modvirke dette optager fisken salt gennem gællerne og udskiller vand over nyrerne. Modsat i saltvand vil fisken miste vand over gællerne, og salt trænger ind i fisken. For at modvirke dette drikker fisken saltvand, og udskiller det overskydende salt over gællerne.
Havørreden benytter nogle såkaldte »saltpumper«, der sidder i gællerne for at optage og udskille salt. Havørreder er vekselvarme, hvilket vil sige, at deres stofskifte følger den omgivende vandtemperatur. Hvis vandtemperaturen bliver for lav, falder stofskiftet til et niveau, hvor der ikke dannes nok energi til, at saltpumperne, og dermed osmoreguleringen, kan fungere optimalt. Der kræves færre saltpumper i ferskvand, da mængden af salt, der skal transporteres over gællerne, er væsentligt mindre. Derfor giver det god mening, at havørrederne trækker op i vandløbene, når temperaturen falder, til det mere ferske vand, hvor den bedre kan overleve.
Nye undersøgelser har vist, at havørreder også i denne sammenhæng er genetisk tilpasset deres fødevand. Ørreder, der stammer fra vandløb, der udmunder i saltvand med høj saltkoncentration, er mere salttolerante end ørreder, der trækker ud i mere brakke vande. Denne opdagelse underbygger vigtigheden af, i forvaltningsøjemed, ikke at udsætte ørreder fra en region i en anden. Derved vil man uforsætligt kunne komme til at ødelægge de genetiske tilpasninger opnået gennem mange generationer, som er så livsvigtige for havørreden.
Hellere sulte end at dø, må være et af grønlændernes lidt triste mottoer. Jeg har analyseret maveindholdet på de grønlændere jeg har hjemtaget, og det viser det sig, at maverne i langt de fleste tilfælde er tomme. Dette skyldes med stor sandsynlighed, at fødemulighederne i vandløbene er begrænsede. Til gengæld risikerer fiskene altså ikke at dø på grund af havets ekstreme temperatursaltforhold om vinteren. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan få dem til at hugge…
Denne grønlænder kunne ikke stå for en flue i skrappe røde farver.
Mange grønlændere er under mindstemålet
Grønlændere er ikke en stor fisk. De største eksemplarer ligger omkring 50 centimeter, men mange er også lige under målet. Derfor kan det godt betale sig at gå lidt ned i grejstørrelse, hvis du vælger at fiske målrettet efter dem. Dog kan din agn i denne periode også risikere at støde ind i en stor nedfaldsfisk, som helst skulle fightes, afkroges og genudsættes så hurtigt som muligt for at overleve, hvilket kan være svært på meget spinkelt grej. Denne balance må du selv afgøre.
Som eksemplet i starten beskriver, kan det nogle dage lade sig gøre at få grønlændere til at hugge på hvad som helst. Det skyldes sikkert en kombination af flere faktorer. Grønlænderne opholder sig i perioder i tætte koncentrationer, og da der ikke findes meget føde i vandløbet på denne årstid, er der ikke meget andet end din agn at vælge imellem for den. Andre dage er de lidt mere vanskelige og her er det ofte mindre agn med kradse farver, der virker bedst. Hvis du ønsker at genudsætte fisken igen, så undgå fiskeri med levende agn, da krogen ofte sidder så dybt, at en genudsætning er umulig. Og husk, en enkelt grønlænder på spisebordet smager godt, men lad vær med at tage flere end du har brug for, selv hvis du en dag selv skulle løbe ind i en stime. Det går ud over de kommende generationer, og i sidste ende vil det betyde færre havørreder at fiske på…
Hvilke havørreder kaldes grønlændere?
Den korte definitionen på en grønlænder kan lyde; endnu ikke kønsmodne havørreder der, for at overleve, trækker op i åerne for at undgå en kombination af høj saltholdighed og lav vandtemperatur.
Undersøgelser har vist, at mere end 80% af grønlænderne er under 40 centimeter. Det betyder at man i gennemsnit skal fange fem grønlændere for at fange én over mindstemålet. Selvom fisken bliver nænsomt genudsat, vil der være en forholdsvis stor dødelighed på disse genudsatte fisk. Så hvis der foregår et intensivt fiskeri efter grønlændere, kan det påføre bestanden stor dødelighed, og dermed vil bestanden af gydefisk også blive reduceret, hvilket er meget uheldigt i vandløb, hvor der er mangel på gydefisk.
Grønlændere trækker ikke nødvendigvis op i det vandløb de stammer fra. Undersøgelser har vist, at når vandtemperaturen når ca. 6°C, så vandrer grønlænderen igen ud i havet. Dette kan være en væsentlig måde at få en indikation af om, hvorvidt der er grønlændere i åen eller ej.
Rygtet siger at selve begrebet »grønlænder« stammer helt tilbage fra 1920’erne. Her skulle en fiskegrossist have begyndt at kalde de ikke-kønsmodne havørreder for »grønlænderlaks«, fordi de havde samme størrelse, og lignede de fjeldørreder fra Grønland, som grossisten netop havde importeret. Disse importerede fjeldørreder blev solgt under navnet »grønlænderlaks «. Navnet er siden reduceret til grønlænder, men har spredt sig og anvendes i dag af lystfiskere over hele landet.
feb 20, 2025 | Artikler, Miljø og debat
Pengene fra de fisketegn vi køber, går til Fisketegnsmidlerne, som anvendes til at drive Fiskeplejen. Hvordan pengene anvendes rådgiver §7 udvalget med en rutine, der har været kørt fast i samme rille i årtier. Nu sker der heldigvis noget.
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har i årevis kritiseret, hvordan brugen af Fisketegnsmidlerne ikke afspejlede bredden i dansk lystfiskeri – samt hvordan fordelingen af dem, sker på en uigennemsigtig måde og uden nogen reel armslængdeprincip og udbud. En kamp, der ikke har været forgæves, for over de sidste par år er kritikken blevet taget alvorligt – ikke blot af DSF, men også andre interessenter – samt helt op på højeste niveau i Fiskeristyrelsen. Det resulterede i en temadag om den fremtidige Fiskepleje den 30. oktober 2023, hvor mange – blandt andet Fiskeristyrelsen, der administrerer pengene, var lydhøre over for ændringer i de kommende planer for brugen af pengene, der skal ses i et 5-10 årigt perspektiv. Fiskeplejen foregår i et tæt samarbejde mellem Fødevareministeriet, Miljøministeriet, de rekreative interessenter og relevante universiteter for at sikre et stærkt fagligt forskningsmiljø og en forskningsbaseret forvaltning.
Efter en række høringer i udvalget, er der blevet udstukket nye retningslinjer for de kommende års arbejde, som helt afgjort er en forbedring i retning af et system, der i højere grad kan komme til at tilgodese bredden i dansk lystfiskeri – samt give en højre grad af gennemsigtighed samt en (lidt) større armslænge mellem dem, der beslutter, hvad pengene skal bruges til – og dem der tjener pengene på at udføre arbejdet. Alt dette kunne du indledningsvis læse om i artiklen ”Nye vinde i brugen af Fisketegnsmidlerne” med Torben Kaas her.
I hvor høj grad de nye visioner rent faktisk bliver efterlevet til glæde for alle danske lystfiskere – afhænger af en række faktorer. Tiden vil vise, hvorvidt det tiltrængte paradigmeskift i Fiskeplejen, rent faktisk er ved at blive til virkelighed. Vi har spurgt §7-udvalgets formand Nicolai Højlund om han vi udtale sig om de nye visioner, men det ønsker han desværre ikke. Du kan læse mere om §7-Udvalget her.
Som en opfølger på artiklen med Torben Kaas Fisk & Fri har fået fat i visionspapiret fra departementet hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra 2024. Dokumentet har så vidt pt ikke været præsenteret for fiskeoffentligheden, men vi synes visionerne bør være noget alle danske lystfiskere skal have mulighed for at se. Her får du den eksakte ordlyd i dokumentet:
Visionen med Fiskeplejen
Visionen med Fiskeplejen er at bidrage til sunde og selvreproducerende fiskebestande, som understøtter potentialerne i det rekreative fiskeri. Fiskeplejen skal have fokus på de fiskearter, som lyst- og fritidsfiskerne har størst interesse i.
Missionen med Fiskeplejen:
– Forbedre fiskebestandene og dermed det rekreative fiskeri gennem habitatforbedringer, udsætninger og adaptiv fiskeriregulering.
– Gennemføre projekter og producere forskningsbaseret viden, som afspejler bredden i lyst- og fritidsfiskeriet og aktuelle problemstillinger.
Fokusområder
Kommunikation og formidling:
Formidling og kommunikation om fisketegn og Fiskeplejen, herunder om de konkrete indsatser, projekter og resultater under ordningen, skal forbedres. Det skal bidrage til at fremme interessen for lyst- og fritidsfiskeri og dermed få flere til at købe fisketegn. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal drøfte, hvordan formidlingen og kommunikationen forbedres. Arbejdsgruppen sammentænker initiativerne med de indsatser, der udføres under lystfiskerstrategien.
Forskning og indsamling af viden:
Fiskeplejen skal producere forskningsbaseret viden, som afspejler bredden i lyst- og fritidsfiskeriet. Forskningen skal underbygge og give et fagligt biologisk grundlag til at træffe beslutninger om bl.a. fiskeriregulering og udsætning af fisk samt forbedring af de akvatiske miljøer.
– For at sikre sammenhæng mellem forskningsprojekter under Fiskeplejen og det rekreative fiskeris præferencer, skal § 7-udvalget have en aktiv rolle i forhold til prioritering i forsknings- og vidensindsatsen, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige handlingsplan.
–Forskningen under Fiskeplejen skal have et flerårigt perspektiv. § 7-udvalget tager derfor stilling til forskningsprojekter, som strækker sig over flere år.
Udsætning af fisk:
Udsætning af fisk under Fiskeplejen skal som udgangspunkt være biologisk begrundet og underbygget af forskningen. Udsætningerne bør i høj grad afspejle lyst- og fritidsfiskeriets potentialer.
– Der bør kun udsættes fisk dér, hvor forskningen indikerer, at det er hensigtsmæssigt. ‘
– Det skal tilstræbes, at udsætningerne bidrager til genopretning af de enkelte fiskebestande.
Frivillighed:
Det frivillige arbejde, der udføres under Fiskeplejen, skal prioriteres og understøttes. Det frivillige arbejde bidrager til betydelige resultater med begrænsede ressourcer.
–De frivillige skal have adgang til den forskningsbaserede viden, der produceres under Fiskeplejen, eksempelvis igennem fiskeplejekonsulenterne og fiskepleje.dk
– Der skal prioriteres midler til projekter drevet af frivillighed, såsom udlægning af gydegrus og kurser i habitatrestaurering.
Økonomi:
Der skal være stort fokus på transparens i økonomi og fiskeplejemidlernes anvendelse.
- 7-udvalget indtager en aktiv rolle i rådgivningen om prioriteringen af midlerne under Fiskeplejen, bl.a. for at sikre, at ønskerne fra det rekreative fiskeri afspejles i fordelingen (Årshjulet for § 7-udvalget fremgår af bilag 1
- Der skal udarbejdes en klar og gennemskuelig Handlingsplan for Fiskeplejen hvert år. Handlingsplanen skal som udgangspunkt være færdigbehandlet i § 7-udvalget inden udgangen af februar måned hvert år. Processen påbegyndes så tidligt, at § 7-udvalgets kommentarer kan indgå i udkastet til Handlingsplanen.
- 7-udvalget får løbende orientering om økonomiske nøgletal.
- 7-udvalget drøfter løbende, om opgaver, der har forladt forskningsverdenen, fremadrettet bør varetages og finansieres af myndigheder eller andre institutioner. Opgaverne ville eksempelvis kunne forankres i Fiskeristyrelsen eller det kommende Kyst- og Lystfiskercenter i Assens.
- 7-udvalget kan rådgive om at sende større projekter, som strækker sig over flere år, eller som kan styrkes væsentligt med input fra eksterne vidensmiljøer, i udbud. Udbud af større opgaver sker med et passende varsel og skal i øvrigt følge de almindelige udbudsretlige regler.
feb 19, 2025 | Artikler, Medefiskeri, Nyheder
Fiskeriet efter den lille laksefisk – helten – er både festligt, folkeligt og fornøjeligt. Her får du tips til bundfiskeriet i Randers Fjord.
TEKST: BO TROELSEN, FOTO: KENNETH DAM JENSEN OG OLIVIER PORTRAT
MIN FØRSTE HELT fangede jeg vel nærmest ved et tilfælde. Jeg var taget til Randers Fjord i det tidlige forår, for at se om der skulle være kommet lidt sild ind fra Kattegat. Det var der ikke, men til gengæld fik jeg mere fleks på stangen, end jeg havde sat næsen op efter da jeg kørte hjemme fra.
Bedst, som jeg var ved at overveje at pakke sammen og prøve lykken med sildene en anden dag, faldt hugget nemlig. Jeg var ikke i tvivl om, at det måtte være en ørred der havde forgrebet sig på sildeforfanget – noget der sker i ny og næ. Stor var min overraskelse derfor, da jeg fik den sølvglinsende fisk op til overfladen. Jeg skulle da også lige se på den et par gange, før jeg kunne konstatere, at det hverken var ørred eller sild, men en stor flot helt på halvandet kilo, der havde set sig lun på en af sildeforfangets glimtende fluer. Den dag blev jeg hooked, på denne i mange lystfiskers øjne lidt oversete laksefisk. Og jeg har trofast fisket efter den hvert år efter fredningens ophør, hvilket er blevet et lige så traditionsrigt fiskeri for mig, som sildefiskeriet er i det tidlige forår.
Rigtig mange lystfiskere har aldrig haft fornøjelsen af at have en helt på krogen, og det er en skam at snyde sig selv for den oplevelse det er at fange denne velsmagende laksefisk. Og da fiskeriet efter helt heller ikke stiller de store krav til hverken grej eller teknik, er det noget man med succes kan lade hele familien deltage i fra de yngste til de ældste familier medlemmer.
Sådan fanger du helt
Fiskemetoderne til helt er mangfoldige. Selv om at den kan fanges på et silde forfang, er det ikke den mest oplagte metode at bruge i Randers Fjord. Skal man fiske effektivt efter helt, er det mest effektive bundmede fiskeri med orm, og her er mine bedste erfaringer gjort med livlige kompostorm.
Grejet til fiskeri efter helt behøver bestemt ikke at være i den dyre ende af skalaen. Man kan sagtens bruge det samme grej, som man også bruger til fiskeri efter bl.a. skrubber – det vil sige en spinnestang på 8-10 fod med en kastevægt op til 60 gram afhængig af strømmen, samt et mellemstort fastspolehjul monteret med en 0,35 mm monofil line.
Som rig bruger jeg et helt almindeligt gliderig, det har den fordel, at fisken ikke mærker modstand, før man selv strammer linen op eller laver et behersket modhug. Jeg ved, at der er mange der bare bruger et ganske almindeligt fladfiskeforfang – et såkaldt mølle rig og de fanger også fisk, men jeg foretrækker nu den mere direkte følelse med agnen som gliderigget giver. Da der er en ret voldsom strøm i Randers Fjord, bruger jeg som oftest blyfri synk op til 60 gram, så forfanget ikke ligger og triller rundt på må og få. En enkeltkrog på str. 2 til 4 er passende.
Helten er både velsmagende og sjov at fange.
Hvornår kan man fiske helt
Helten kan fanges flere steder i Randers Fjord, men jeg vil i denne artikel begrænse mig til at nævne de mest kendte, som er Støvring Dæmningen, Mellerup ved Kanaløen og Uggelhuse. Man kan med fordel komme tidligt om morgenen, da der nogle dage kan være rift om pladserne. Jeg har ofte mødt lystfiskere med helt op til 5 stænger ude når der fiskes efter helt. Det siger sig selv at det ikke er et eksempel på, hvordan man præger den kommende generation af lystfiskere.
Nyrøget helt er i øvrigt usædvanligt lækkert, så snyd ikke dig selv for den oplevelse. Små røgeovne som fx Kasper Røghat er helt fine til formålet.
Helten – den velsmagende skønhed
Helten (Coregonus lavaretus) er som stallingen en laksefisk, den har en langstrakt krop med sølvglinsende skæl og næsten samme farve tegninger som silden. Halefinnen er dybt V formet, og den lille mund har et meget karakteristisk overbid, som viser at den primært fouragerer på bunden. Den foretrækker mindre hurtigt strømmende vand og trækker samtidig ofte ud i de brakvandede fjorde, hvor den har mulighed for at æde sig noget større, end den kan i ferskvand.
Helten er en fremragende spisefisk som bliver helt uovertruffen hvis den ryges, smagen er som laks og ørred kødet er lyst og fast i konsistensen.
Hold dig opdateret om fredningstider og mindstemål eksempelvis på fiskepleje.dk her
feb 18, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Rasmus Ovesen – manden bag Cutthroat Kutling – med en smuk december fjordørred fra Isefjorden, der overfaldt Cutthroat Kutlingen kort efter den ramte vandet.
Kutlingen er i perioder havørredens vigtigste fødekilde, og her får du en flue, som på simpel men effektiv vis, imiterer dette lille, vimsende og proteinrige byttedyr. Til tider kan Cutthroat Kutlingen drive havørrederne til vanvid, og resultere i beslutsomme og aggressive hug.
AF RASMUS OVESEN
VINTERENS ISNENDE ÅNDEDRAG har i løbet af natten indhyllet Tempelkrogens mange træklædte bakkedrag, marker og engarealer i et uskyldsrent hvidt skær. Jeg er allerede i det kolde og salte vand. Ånden står ud af mig som den tætteste tobaksrøg og blandes ubesværet med morgendisen. Mine ellers så spillevende fingre er så småt begyndt at lide under kulden, men det ænser jeg knap nok. Dybt koncentreret er jeg i færd med at affiske ydersiden af et nøje afgrænset, grønt og tykt – nærmest dyneagtigt – bælte med trådvækst. Jeg har med stor interesse konstateret, at der langs dette vidtstrakte bælte er en usædvanlig mangfoldighed af små, vimsende byttedyr – tanglopper, tanglus, hundestejler og ikke mindst utallige små, sandfarvede kutlinger, der skyder frem foran mig og febrilske søger ind i den beskyttende mur af grøn trådvækst.
– Der må være fisk her, tænker jeg lettere mekanisk ved mig selv og lægger så med den største forsigtighed endnu et kast ud på den kun let krusede vandoverflade. Solen har nu tæret et stort stædigt hul i morgendisen, og jeg er med ét badet i et indtrængende og blegt lys. I det samme falder dagens første hug, og den lette fluestang bøjer og nejer elegant under fiskens vægt og adrætte flugtforsøg. Kort tid efter – efter en ubarmhjertig og kontant fight – ligger dagens første havørred sikkert i bunden af mit lille, knudeløse fangstnet; en let farvet halvmeters fisk i fin kondition.
Det tynde forfang hænger slapt ud af munden på fisken og Cutthroat Kutlingen sidder dybt i kæften af den. Da jeg forsigtigt henter fluen hjem fra dybet med min krogudløser, ser jeg, at fiskens svælg er fyldt med små sandfarvede kutlinger. Den sultne havørred har ikke mere end lige inhaleret dem.
Havørredsucces med Cutthroat Kutling
Jeg sætter fisken nænsomt ud igen, drager et lettet suk og genoptager med fornyet optimisme og ildhu fiskeriet. Tre hektiske timer senere, kan jeg gøre statistik over fiskeriet langs det frodige bælte af trådvækst. I alt er det blevet til seks velproportionerede havørreder med en smuk, blank og hårdt fightende fisk på ikke mindre end 75 centimeter som den største. På trods af, at jeg har fisket med to fluer og eksperimenteret en del med forskellige fluer, har alle fiskene uden undtagelse taget den nu særdeles pjuskede og gennemtyggede Cutthroat Kutling.
Med mig tilbage til bilen har jeg, i min højre hånd, en smuk, blank havørred på godt og vel 45 centimeter, som jeg har besluttet mig for at beholde. Ligesom de andre fisk, der denne dag faldt for bedraget, tog den fluen med en forbløffende og resolut beslutsomhed. Da jeg renser fisken og undersøger indholdet af dens udspilede mavesæk, er jeg ikke overrasket over at finde et væld af små kutlinger. De fleste af dem er mere eller mindre ufordøjede og ser ud som om, at den grådige havørred kun lige har nået at synke den sidste mundfuld inden turen kom til den bedrageriske Cutthroat Kutling.
Havørreder elsker kutlinger
Kutlingen udgør et særdeles stabilt fødegrundlag for havørreden året rundt, og er derfor et spændende byttedyr at tage op for fluebinderen. Kutlingen holder til tæt ved bunden, tæt under land og favoriserer typisk sandede kystområder, der samtidigt byder på en afveksling af småsten, muslinger og ikke mindst ålegræs eller bladtang – en bundtype, man som regel finder i vige og bugter samt i fjordene. Sandbunden forsyner kutlingen med et bagtæppe, den kan camouflere sig imod, og når den hviler på bunden, kan den være særdeles vanskelig at få øje på. Når den til gengæld bevæger sig i de frie vandmasser – typisk som følge af, at den er blevet skræmt op eller hvirvlet op af bølger eller dønninger – er den relativt let at få øje på; både for fluefiskeren og for havørreden.
Havørreden på den åbne kyst, og måske i særdeleshed de stationære og trækkende ørreder i fjorden, har et godt øje til de små vimsende kutlinger, som er en talrig tilstedeværelse langs bredzonen. Ja, faktisk er kutlingen det allermest almindeligt forekommende byttedyr langs kystzonen, hvor havørreden som bekendt opsøger størstedelen af sit bytteindtag. Og på visse tidspunkter at året, kan man opleve havørreder, der med den største selektivitet jager kutlinger på helt lavt vand. Det er derfor ikke uvæsentligt for fluebinderen at gøre plads i fluesortimentet til en række kutlingeimitationer, og her er Cutthroat Kutling en effektiv, holdbar og ikke mindst let bundet fluetype, som kan imitere de fleste og mest almindelige kutlingearter.
De hyppigste forekommende arter er sandkutling, lerkutling, spættet kutling, toplettet kutling og endelig sortkutling, og fælles for alle arterne er, at de typisk er mellem 5 og 10 centimeter, og at de varierer over et nuancespektrum rangerende fra en lys gråbrun til en dyb mørkebrun farvetone.
Kutlinger en vigtig del af havørredens diæt både på den åbne kyst og i fjordene, og derfor er Cutthroat Kutlingen en god allround flue.
Den perfekte kutlingeimitation til havørred på kysten – Cutthroat Kutling
Cutthroat Kutling er tænkt som en impressionistisk imitation af kutlinger i al almindelighed, og da der ikke er nogen drastiske fysiologiske lighedsforskelle de enkelte arter imellem, er den tilstrækkelig til enhver type kystfiskeri uanset, om dette fiskeri foregår på den åbne kyst eller i fjorden; i saltvand eller i brakvand.
Fluen blev i sin tid – for omkring 21 år siden – udviklet med specifikt henblik på fiskeri i Mariager Fjords mange lavvandede bugter og vige, men den har siden hen bevist sit værd ved en lang række andre kystpladser rundt omkring i landet og har efterhånden et væld af fisk på samvittigheden. Den fisker fint året rundt, og så kan den med lethed varieres i farvetoning og størrelse, så den mere specifikt kan imitere de kutlingearter, som forefindes netop der, hvor du færdes allermest. Det oprevne, røde dubbinghoved, som har været med til at give fluen sit navn, tjener ikke blot til at give fluen en mere naturtro og strømlinet profil ved at lægge fronthacklefibrene en anelse ned; det er samtidig en videreførelse af en gammel forkærlighed for at udstyre mine fluer med et hug- eller fikspunkt. Om hovedet reelt set fungerer som fikspunkt, kan jeg kun gisne om, men lidt røde stænk forringer sjældent en kystflues fangstpotentiale – tværtimod.
Sådan fiskes Cutthroat Kutling
Fluen kan fiskes på flere måder. Over dybere vand fiskes Cutthroat Kutling mest effektivt på en intermediate line, så den ellers meget lette og luftige flue, når en passende fiskedybde. Over de helt lavvandede kystpartier, hvor havørreden ofte er at finde tidlig morgen samt hen under aften er en flydeline og forholdsvis lange og tynde forfang dog at foretrække.
Det er især her at fluen, med sin pulserende og svævende gang, er virkelig effektiv – så effektiv, at havørrederne ind imellem næsten strander sig selv på helt lavt vand i deres iver for at fat i fluen. Korte og kontante indtag, der efterligner kutlingens hektiske og fragmenterede – nærmest jiggende – distanceudbrud, er som regel at foretrække. Og efterligningen af denne gang kan over lidt dybere vand præciseres og tydeliggøres ved at montere fluen med kuglekædeøjne, et guldhoved eller ved at forsyne fluen med et epoxy hoved.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fiske & Fri 1/2009
Rasmus Ovesens kystæske er altid fyldt med et par rækker af Cutthroat Kutlingen, og den er stort set førstevalget når der fiskes efter havørreder.
