apr 4, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri, Video
Savage Gears ungdoms proteam – Savage Future sprudler af liv, energi og fiskelyst. Jens Bursell har været et smut på kysten med to af gutterne – Noah W. Larsen og Theodor Nejsum. Udover at give tips & tricks til fiskeriet fanger de en fin stribe havørreder – toppet af en af de flotteste havørreder, der er taget i Danmark i mange, mange år. Ja – det er sandsynligvis den største havørred i Danmark nogensinde, hvor både fight og genudsætning er filmet.
Glæd dig til den vildste kystfilm, der kun kan give dig lyst til én ting – nemlig at komme på kysten og fiske røven ud af bukserne til drømmehugget endelig kommer ud af det blå. Og det kan kun gå for langsomt.
Se videoen om den gigantiske kysthavørred på Fisk & Fris YouTube her – og husk at abonnere. Det er gratis og giver dig mulighed for at deltage i Ugens Konkurrence, hvor der løbende er fede grejpræmier.
mar 30, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Det sydlige øhav er et oplagt mål for en fiskeudflugt. Mange af øerne er dækket med fantastiske havørredpladser, og her giver vi dig en guide til de allerbedste kystpladser på Ærø, Drejø og Tåsinge.
TEKST: SIMON GAD, FOTOS: TERKEL BROE CHRISTENSEN, SIMON GAD, GORDON P. HENRIKSEN OG LARS LAURSEN
FISKERI PÅ EN Ø er noget ganske særligt. Omkranset af vand ligger de som oaser på landkortet og inviterer indenfor med deres særlige og enestående atmosfære og mentalitet blandt øboerne. Her hersker en særlig tilbagelænet tilgang til tilværelsen og det kan mærkes i det øjeblik man står af færgen. Her går livet sin faste vante gang. Her er ingen stress, intet jag, og som en ekstra bonus masser af havørreder. At de lokale også er meget gæstfrie, og sagtens kan finde på at byde indenfor til en kop dampende varm kaffe, bør ikke gøre trangen til lidt øfiskeri mindre. Så lad os sætte kurs mod tre dejlige øer i det sydfynske, her venter havørredeventyret.
Her kan du se nogle af de bedste kystpladser til havørred på Tåsinge, Drejø og Ærø.
Kystpladser til havørred på Tåsinge
Tåsinge ligger midt mellem Fyn og Langeland og byder velkommen med sus i bøgeskovene og skvulp i havstokken, når man kører over broen fra Svendborg. De fleste lystfiskere der kommer til Tåsinge, ser den som en lang lige landevej på vej mod Langeland, et andet glimrende havørredområde. Tåsinge kan dog, specielt i vinterhalvåret, diske op med meget fint havørredfiskeri. Her får du to pladser henholdsvis længst mod vest og øst på øen.
Vornæs Skov finder du ved at køre ligeud over Svendborgsundbroen til man kommer til Bregninge. Her køres der vestpå til højre ud mod Vornæs, hvor vejen ender i skoven, og der kan parkeres og på gåben spadseres det sidste stykke ned til kysten. Der er tale om et forholdsvis lavvandet kystområde, som er oplagt for den optimistiske vadefisker at give sig i kast med. Bunden er meget sandet med store formationer af ålegræs, og det er i disse bælter, at havørreden skal findes. Kast ud over ålegræsbælterne og bliv gerne et stykke inde på sandbunden, da havørreden sagtens kan finde på at følge med ind på sandbunden, og nemt bliver skræmt hvis man står for tæt på overgangen fra sand til ålegræs. Følg kysten rundt mod vest og brug gerne her i vintermånederne lidt provokationsagn i hidsige farver, hvad enten det er flue eller blink.
Stenodde er Tåsinges østligste punkt. Navnet er temmelig misvisende, da der ligesom på den forrige plads mest er tale om sand og ålegræsbælter. Det er temmelig lavvandet her ved Stenodde, og det indbyder som den forrige plads til vadefiskeri på langs af ålegræsset. Som tilfældet var ved den forrige plads er der her tale om vinterfiskeri, og det er hovedsageligt »grønlændere« mellem 40-50cm. der er lystfiskerens bytte på denne årstid. Ved begge kystpladser er der tale om store sandede områder, med spredte formationer af ålegræs.
Koncentrer fiskeriet ved vegetationen, og fortvivl ikke hvis der ingen aktivitet er. Grønlænderne kommer gerne i stimer ved disse kystområder, og fiskeriet kan blomstrer op i en halv time til en time, for herefter at dø ud.
Kirkestranden på Drejø indeholder store lavvandede stræk, som er oplagte for bombardafiskeren.
Den bedste kystpladser til havørred på Drejø
Drejø kan ikke nås med bil og man kommer dertil ved at tage færgen fra Svendborg. Øen er oplagt til en dagsfisketur, da færgen sejler fra Svendborg om morgenen og igen sidst på eftermiddagen fra Drejø. Hvis man har tid og lyst til det, er det også flere gode overnatningsmuligheder, som kan tilgodese de flestes temperament og ønsker. Drejø har sin egen kro, hvor man kan leje sig ind, her er også mulighed for at leje et hus og endelig er der en primitiv lejrplads.
Så til fiskeriet, som kan koncentreres om to områder på øen.
Kirkestranden ligger, som du nok kan gætte, neden for kirken. Den indbyder med den lækreste leopardbund og kaster hvert år rigtig fine ørreder af sig. Med udgangspunkt for enden af den sti der fører fra kirken ned til stranden, kan man enten vælger at fiske mod venstre ind mod færgelejet eller mod højre ud mod det område man på Drejø kalder skoven.
Ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er Næbbesodden på Drejøs vestligste punkt en topplads for store havørreder.
Uanset om man vælger strækket mod højre eller venstre, så er der en rigtig god dybde tæt på land, og der fiskes fint fra selve kysten. Følger man stranden mod højre, så består bunden meget af små rullesten med enkelte sandpletter længere ude. På dette stræk går havørreden tit meget tæt på kysten og man skal forvente hug under hele spinfasen. Det kan være lidt vanskeligt for fluefiskeren at få plads til sit bagkast, så han må stå og kaste lidt skråt mod kystlinien, hvilket også fint kan lade sig gøre.
Spinnefiskeren har ideelle forhold på hele strækket, og kan selv med meget lette agn nå ud på en dybde, hvor der er gode chancer for sølvtøj. Følger man i stedet strækket mod venstre ind mod færgelejet, ser bunden lidt anderledes ud. Her er tale om en mere klassisk leopardbund, med svajende blære – og savtangsbuske på en vekslende bund af små og mellemstore rullesten og sandpletter. På strækket ligger enkelte store sten ude i havstokken, og dem skal man tillægge lidt ekstra opmærksomhed da de undertiden kan fungere som standpladser for fisk. Fluefiskeren har bedre forhold på dette stræk og han kan fint få plads til sit bagkast. Spinnefiskeren skal være mere opmærksom på bundhug, og han skal under de fleste forhold vælge forholdsvis lette agn for at undgå tangen.
Vandet omkring de sydfynske øer er knap så salt som i andre områder og i de kolde måneder kan dette være med til at give gode vilkår til store blanke overspringere.
Bombardafiskeri på dette stræk er uhyre effektivt og man får affisket store områder og potentielle standpladser på kort tid. Pladsen kaster fisk af sig året rundt, men ligesom resten af det sydfynske øhav fisker Drejø rigtig godt i vintermånederne, da saltkoncentrationen er lav her, sammenlignet med de fleste andre steder i landet på denne årstid.
Skoven, som de lokale kalder området, skal også nævnes blandt de gode havørred spots. Følg vejen fra færgen op til Drejø By og kør vestpå til der kommer en vej på højre hånd, hvor der kan køres helt ned til vandet og parkeres. Der er tale om en rigtig lækker ørredbund, mod store sten og blæretangsbuske. Her er en fin dybde tæt på land og ideelle forhold for kystfiskeren. Følg kysten mod venstre og vær varsom med at vade ud. Fisk gerne fra land og gør holdt ved de små pynter undervejs, her står havørreden tæt på kysten og kan overlistes få meter fra stangspidsen. Efter lidt tid når man ud til Drejø’s vestligste punkt, Næbbesodde, som ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er topplads for store øhavsørreder. Her er høje lerskrænter med ynglende digesvaler, som giver gode læforhold når vinden er i Nord, Øst og Syd.
Det kan godt betale sig, at gøre et lidt længere ophold her, inden der fortsættes videre ad kysten mod syd. Den lille vig syd for odden, er også et lille hotspot som undertiden kaster mange ørreder af sig. Det er tit her lige syd for odden at strømmen går tættest på land og det tiltrækker naturligvis havørreden. Fiskeriet kan praktiseres hele vejen sydpå, indtil bunden bliver mere sandet og lavvandet. Fiskeriet ved Skoven er godt hele året, men særligt forårsfiskeriet nedenfor lerskrænterne kan være helt forrygende. Så der er ingen undskyldninger for ikke at aflægge Drejø et besøg med fiskestangen.
Blakstensodde på den nordlige side afÆrø har en sandet bund med ålegræs og blæretang og er et yndet mål blandt fluefiskere.
Efter havørred på Ærøs bedste kystpladser
Ærø er i min optik Danmarks havørred ø nummer et. Uanset hvor på kysten man vælger at kaste sin snøre ud, er chancen der for at få en havørred. Der er fire færger der sejler til Ærø, så uanset hvor man befinder sig i det sydlige Danmark så er Ærø aldrig langt væk. Jeg vil beskrive tre pladser på Ærø, som kan byde på afvekslende og spændende fiskeri efter den sølvblanke jæger.
Urehoved ligger nord for Ærøskøbing og strækker sin landtange et godt stykke ud i øhavet. Rundt langs den nordlige side og for enden af tangen foregår der et fremragende fiskeri efter havørreder året rundt. Der er en stor parkeringsplads for enden af tangen, og fiskeriet kan påbegyndes lige neden for bilen. Der er meget dybt vand ude på spidsen af hovedet og vadefiskeri er derfor ikke nødvendigt. Bunden er dækket af mellemstore rullesten med enkelte tangplanter ind i mellem. Store spredte sten bryder vandspejlet og tit holder disse på havørreder. Jeg har haft god succes ved at affiske området omkring stenene, som ofte giver strømlæ og derfor tiltrækker ørreden. Selve hovedet har en smuk lerskrænt som baggrund hvilket kan besværliggøre bagkastet hos fluefiskeren, som i stedet kan forsøge vadefiskeriet langs tangen. Her ændrer bunden sig lidt og sandrevlerne skærer sig ned gennem tangskoven. Med udgangspunkt på disse sandrevler er der god mulighed for en effektiv og nem affiskning af tangen.
Blakstensodde er en meget speciel plads på den nordlige side af Ærø. Bunden er meget sandet, med spredte formationer af blæretang og ålegræsbælter. Det er et meget lavvandet kystområde, der primært henvender sig til fluefiskeren eller spinfiskeren med bombarda. Her kan vades meget langt ud på hele strækket, men vær opmærksom på at affiske de mørke områder i bundbilledet, det er her havørreden jager.
Voderup Klint påÆrø kan være udsat for vind og vejr, men havørrederne hugger gerne i hård pålandsvind, og det er et forsøg værd, hvis man har mod på barske forhold.
På den sydlige del af strækket ligger der en stor samling af store sten, som bør tillægges lidt ekstra energi og fiskefiduser. Stenene virker som en magnet på havørrederne, og de gør tit holdt her inden de fortsætter videre langs kysten.
Skjoldnæs er Ærøs vestligste punkt og nok mit umiddelbare valg, hvis jeg skulle vælge et favorit kystområde i hele det sydfynske øhav. Stedet er et mekka for kystfiskere med det store 22 meter høje fyrtårn, som et smukt varetegn og en majestætisk tilskuer til kystløjerne. Her kan træffes havørreder året rundt og nogle af dem bliver rigtig store. Kysttorsk er her også, specielt i vinterhalvåret og endelig invaderer hornfisken området i foråret. Faktisk er der tale om to pladser der kan fiskes uafhængigt af hinanden.
Lige neden for fyret ligger en stenet klintekyst, med meget dybt vand tæt på land. Vadefiskeri er absolut ikke nødvendigt, og faktisk hugger havørreden tit helt inde under land her. Prøv en stor tobiswobler eller blink, der med dens dovne vuggende gang måske lokker drømmeørreden til hug. Det andet område er den store pynt der ligger øst for fyret, kaldet Næbbet. På begge sider ud mod spidsen af pynten løber et badekar langs kysten. Affisk disse badekar grundigt inden spidsen nås, tit foretrækker havørreden at stå i disse badekar, hvor strømmen fra spidsen fører byttedyrene lige ned i hovedet på dem.
Selve spidsen er selvfølgelig også et forsøg værd, og den gode strøm og store dybde tæt under land gør også Næbbet til en af Ærøs sikre sommerpladser. Ærø er oplagt til en weekendtur eller længerevarende fiskeferie, og ud over de her beskrevne pladser, findes der mange flere at tage. God tur sydpå!
mar 29, 2025 | Artikler, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri
Fiskeriet efter sandart er noget, hvor hele familien kan være med.
Sandarten er en fantastisk sportsfisk. Hugget er ofte stenhårdt – og de mindre-mellemstore sandart er fantastiske spisefisk, hvis man vil have en enkelt eller to med hjem. Her får du opskriften på, hvordan du lettest fisker sandart med teknikker, hvor alle kan være med.
AF KRISTIAN KRINTEL
– Nu viser jeg lige, siger jeg og kaster, siger jeg. Klokken er lidt over fem en kølig morgen i juli, og som så mange gange før er vi ved at starte fiskeriet efter sandart. Familien som er ombord på min båd for at blive guidet til et par sandart, har fisket lidt før, men er ikke hardcore.
– Jiggen lander med et lille plup 20-30 meter fra båden, og jeg slår med det samme bøjlen over, så den lille paddletail kan arbejde hele vejen ned gennem vandsøjlen – til den med et let bump lander på bunden fem meter nede. Jeg fortsætter demonstrationen: – Lav en langsom, men bestemt indspinning. Et par omdrejninger på hjulet, og så lader vi den falde til bunden igen.
Jeg bliver dog afbrudt og besvarer et stenhårdt slag i stangtoppen med et kontant modhug og afleverer stangen til familiens far, der ikke skal overtales længe til at fighte sandarten på det lette grej. Fisken er en typisk sydsvensk ”spisestørrelse” sandart på omkring to kg. Vi sætter den ud igen. Der skal nok komme flere.
Vi lagde fra broen kl. 5. Jeg var på søen dagen før, og der går ikke længe, før vi ved hjælp af ekkoloddets sidescan og Livescope, har fundet en flok med 15-25 sandarter parkeret 1-2 meter over bunden lige i nærheden af en skrænt, hvor dybden falder fra 2 til 7 meter. Tættere på bunden ses spredte byttefisk og mindre sandart.
Nu har vi den første fisk i båden, og alle har set, at det kan lade sig gøre. Efter en lille gennemgang af, hvordan man kaster med en fiskestang, er alle hurtigt i gang med fiskeriet. Der går ikke mange minutter, før et ”HOV!!” afslører, at nogen har haft kontakt. Fisken er dog væk igen. Modhugget er vigtigt. Det skal være hårdt og hurtigt, og det kræver lidt føling.
En time senere har vi fået tre fisk mere i båden. En til farmand og to til datteren på 12, mens en meget motiveret lillebror ikke rigtigt kan få det til at fungere. Men det lykkes dog, og både han og hans mor kommer på tavlen, da der kommer lidt mere styr på teknikken.
I løbet af formiddagen dør fiskeriet ud, og huggene bliver færre. Da vi siger farvel ved havnen først på eftermiddagen, har vi landet 11 sandarter, en gedde og 5-10 aborrer. Lillebror landede sågar turens største sandart, der nappede en wobler på trolling. To sandarter endte på grillen, mens resten svømmede videre.
Nils Master Invincible monteret med stay-lock-lås på 0,80 mm FC-forfang, kuglelejesvirvel og en perle for at undgå, at en evt. paravane glider ned på fisken under fight. Hovedlinen her er 0,40 mm FC – spunden line fungerer dog lige så fint.
Sådan fisker du sandart på kunstagn
Sandart på kunstagn er ikke så svært, som mange tror. Jeg oplever ofte, at kunder opfatter sandart som en fisk, der er meget svær at få i tale – en fisk, der nærmest har en mytisk status. Det skyldes antageligvis, at der er færre sandartbestande i Danmark end i Sverige, og så er sandartens habitatvalg noget anderledes end gedders. Af den årsag fanges de nok i mindre grad fra bredden, hvor størstedelen trods alt fisker fra. Jeg guider på sandart i Sydsverige, og vi lander i omegnen af 300 sandarter per år, så sværere er det altså heller ikke.
Hvor i søen skal sandarten fiskes?
Sandarter vandrer en del hen over året. Men groft skåret opholder de sig over hård søbund og helst i nærheden af skrænter. I lavvandede søer er det relativt let at lede. Er der et område med lidt blid strøm og lidt hårdere bund, vil du specielt tidligt på året finde dem her i nærheden, fordi de på denne årstid venter på, at vandet bliver varmt nok til at gyde i gruset. I større, dybere søer er det faktisk ikke markant anderledes, men her er vandringen ofte lidt længere, og man kan typisk lede efter dem på skrænter, der leder op til gydeområder. Som tommelfingerregel gælder: Jo koldere, deso dybere skal der fiskes efter sandarten.
Når varmen kommer i juni efter gydningen, er vandet ofte allerede for varmt i lavere søer, og jeg indstiller gerne fiskeriet her frem til oktober. Men de større, dybere søer kan nu byde på et særdeles underholdende fiskeri efter sultne sandarter, som har smidt rognen og nu begynder at æde sig op igen. Dette fiskeri fortsætter faktisk helt frem til oktober, hvor vandtemperaturen igen daler, og de mindre sandarter begynder at blive mere træge. Derimod er det her, de store individer begynder at røre på sig, men det er en helt anden snak og et anderledes fiskeri.
Hvordan skal jeg fiske efter sandart mede kunstagn?
Lad os et øjeblik bort fra kæmpefisk samt sightfiskeri med hjælp fra dyre ekkoloder – og lad os starte med det mere almindelige fiskeri med kunstagn. Det letteste at komme i gang med er nok trolling med wobler eller kastefiskeri med jigs. Og der kan absolut fanges store sandarter på det mere traditionelle fiskeri, som jeg beskriver her.
Sikre woblere til sandart: Rapala Original, Rapala Husky, Nils Master Invincible, Bomber Long 16A, Westin Platypus, Rapala Taildancer.
Trolling efter sandart – sådan gør du
Er du blevet hooked på vampyrer efter en lang vinter med YouTube, så bør dit førstevalg her i foråret være at finde en relativt lavvandet sø med sandart. Her ville jeg låne en båd, og så ville jeg trolle med woblere i de områder, der ser hotte ud på kortet. Prøv at holde en hastighed på mellem 1,3 og 1,6 knob, enten med motor eller ved at ro. Hvis ikke du har et ekkolod med GPS, så brug telefonen til at få tjek på hastigheden. Jeg har roet utallige kilometer på både Furesøen og Bagsværd for år tilbage, så trolling for årer kan sagtens lade sig gøre, så længe vinden ikke driller for meget. Så behøver du heller ikke gå til styrketræning…
Der findes et væld af glimrende woblere til trolling på 2-4 meters dybde. Mine favoritter er Nils Master Invincible, Rapala Original og Bomber 16A. Skal jeg fiske dybere end 4 meter, bruger jeg gerne Rapala Taildancer eller monterer et pærebly på 15-30 g med en elastik i springringen til forfanget. Specielt Rapala Original har fungeret godt for mig her.
Husk, at sandart er en glubsk rovfisk på lige fod med gedder, og man skal ikke gå for langt ned i agnstørrelse. Woblere på 14-18 cm er fine til sandart, og jeg har overraskende ofte fanget store fisk på dem.
Farvevalget afhænger af vejret, hvilket du kan læse om i denne artikel om farvevalg til sandart, som jeg har skrevet til fiskogfri.dk for noget tid siden.
Med orange, gul eller rød/hvid går du aldrig helt forkert. Husk at holde dine kroge sylespidse, for sandartens mund er stenhård, og det er ikke let for en krog at få fat. Nu er brugen af paravaner jo af uransagelige årsager ulovliggjort i Danmark. Det er ærgerligt, for udover deres evne til at sprede linerne lidt ud undgås kludder lettere, og de kan derudover bruges til at begrænse dybgangen på dine woblere, så du fx kan fiske med Invincible, selv om der kun er 2,5 m dybt.
Et udvalg af de jigs, der leverede flest fisk i 2024: Westin RingTeez, ShadTeez, Lunker City Fin-s-fish, Lunker City Shaker, Fladen Shad, Lieblingsköder, Renzstein Renz Shad samt nogle orm, som jeg må erkende, at jeg ikke aner, hvad hedder. Notér den simple stinger, som kan bindes på sekunder.
Sådan fisker du med jig efter sandart
Jig – eller softbaitfiskeri efter sandart kan være enormt spændende, og rammer man en stak aktive sandarter, kan det være utroligt effektivt. Men selvom det egentlig er relativt enkelt, så er der nogle ”do’s and don’ts”.
Det første er – foretag Ingen pludselige bevægelser! Hvad enten sandarterne er i hugget eller noget mere træge i det, så er de altid skeptiske over for pludselige bevægelser. Således bruger jeg ofte lidt tid på at pille smarte lokkebevægelser ud af håndleddene på mine kunder. Små nøk og ryk i jiggen skræmmer meget mere, end det lokker.
Observerer man sandartens reaktionsmønster i LiveScopets klare lys, er det tydeligt, hvordan en sandart, der ellers nysgerrigt følger en jig, vender snuden den anden vej, når den spændende lille sag pludselig hopper aggressivt. Det skal med andre ord være kedeligt. Kast ud og lad jiggen synke på stram line til den ønskede dybde – oftest bunden. S start indspinning med jævn bevægelse, og tag en eller to omdrejninger på hjulet. Lad herefter jiggen dale igen, gerne til bunden, og lad jiggens hale lave arbejdet for dig. Der er rigeligt med bevægelse i den alene.
Fortsæt sådan hele vejen til båden, og husk at øge længden af dine spinstop, jo tættere du kommer på båden. Det sidste spinstop skal ende med en lodret line. De fleste hug kommer nemlig lige præcis i spinstoppene.
Når sandarten hugger
Sandarthugget er ofte benhårdt. Men det er også hurtigt overstået. Man mærker et stød i stangtoppen, når sandartens kæber klapper til omkring jiggen, men lige så hurtigt er jiggen spyttet ud igen. Derfor skal modhugget være hårdt og kontant, så sørg for altid at stå med stangtoppen lavt og i en vinkel, så der er plads til at hive stangen op i et hurtigt modhug.
For at give den bedste krogning skal den lille stingerkrog kun lige akkurat have krogspidsen i jiggen, og linen til stingerkrogen skal være helt stram.
Fisketeknik til jigfiskeri efter sandart
Jigfiskeri er generelt lettest på 3-7 meters dybde. Dybere skal man i princippet ikke fiske sandart, da de på grund af deres lukkede svømmeblære ikke kan genudsættes, og på lavere vand kan det være svært at fiske langsomt nok.
Et typisk scenarie er, som beskrevet ovenfor, en tidlig sommermorgen, og her leder jeg gerne efter skrænter, som fiskes mest effektivt ved at lægge båden over det dybeste og kaste ind på lavere vand. På den måde kan man med ovenstående teknik få jiggen til at glide hele vejen ned ad skrænten, en meters penge over bunden, og 9 ud af 10 dage er det monstereffektivt til mellemstore individer.
Så er der de dage, hvor fiskene står og trykker – ofte ved lavtryk. Her er metoden faktisk stadig effektiv, men hvor man ellers kørte et par omdrejninger inden spinstoppet, så er det tit mere effektivt at nøjes med en halv omdrejning. På den måde holder man jiggen i strikezonen ved bunden i længere tid. Til denne type fiskeri bruger jeg typisk jigs, der er mellem 8 og 12 cm lange, på jighoveder, der vejer 7 til 20 gram. Jo lavere vægt, destro bedre – men vind og vejr kan nogle gange tvinge en op i vægt for at holde føling med jiggen.
De bedste kroge, forfang og softabaits til sandart
Krogstørrelsen skal passe til jiggens form, og oftest er det størrelse 2/0 til 4/0. Derudover har jeg altid en stinger af 0,30 mm spunden line med en størrelse 8-10 sylespids trekrog monteret. Det er nemlig tit, at sandarten kun lige napper jiggens hale, og uden stinger har man absolut ingen chance for at kroge sådanne hug.
Jigs kan have forskellig udformning. Jeg fisker nok oftest med paddletails som fx ShadTeez, Renzshad, Ringteez, FladenShad osv. Men nogle dage er selv en langsom paddletail ikke kedelig nok, og her kan man med fordel skifte til de lidt mere subtile splittails som Twinteez eller Fin-s-fish. Farvevalget kan give grå hår, for den rigtige farve kan faktisk gøre forskellen på at fange 0 eller 10 sandarter på en dag. Jeg som saftr tidligere skrevet en længere artikel om dette. Orker man ikke at læse den, så er den meget korte version, at røde nuancer ses bedst, mens blå ses dårligt. Fisk derfor med rød, orange og gul tidligt om morgenen eller i gråvejr, og skift i retning af grønt og blåt, jo mere lys der er på himlen.
Et FC-forfang på 0,50 mm er svært at se under vand og beskytter mod skarpe tænder. Læg mærke til quick-change-låsen, der gør, at du kan skifte jig på et splitsekund.
Duft på jiggen forbedrer ofte chancen for hug
Noget, som aldrig er en dårlig idé, er at smøre lidt lugt som for eksempel Gulp eller SCENT på jiggen. Nogle dage er fiskene i stødet, og lugt eller ingen lugt er hip som hap, mens det andre dage øger huggene og sørger for, at jiggen lige holdes det længere i fiskens mund, der gør det muligt at kroge den. Jeg bruger selvfølgelig SCENT, eftersom jeg har udviklet den og den sidder bedre fast.
Hugperioder og den bedste tid på dagen til sandartfiskeri
Som med gedder og aborrer er fiskeriet efter sandart præget af perioder med hug afløst af timer uden aktivitet. Men hvor det i geddefiskeriet ikke er ualmindeligt at have flere timer med action, er sandarternes hugperioder ofte kortere og påvirkes af så mange faktorer som lys, lufttryk, vind, temperatur og sågar månefaser, at det praktisk talt er umuligt at forudse dem.
Og dog – min erfaring viser, at fra juni til september er otte ud af ti fisk fanget fra en time inden til to timer efter solopgang. Med andre ord er der for det meste en god hugperiode tidligt om morgenen. Så sørg gerne for at være på vandet kl. 4-5 stykker om sommeren.
Om sommeren starter en anden typisk hugperiode sådan cirka halvanden time inden solnedgang og slutter gerne en times tid efter mørkets frembrud. Her jager sandarten som regel højt i vandet, da den følger sine byttefisk, der igen følger plankton, som stiger i vandsøjlen i så store mængder, at det ses tydeligt på selv billige ekkolodder. I den periode kan trolling være helt uforligneligt.
Er du på en dyb sø, så prøv at køre over plateauer med 3-4 meter vand. Dette er specielt effektivt efter lange, varme sommerdage med højtryk. Ligeledes oplever man på sådanne aftener, at vandet nærmest kan koge af liv på toppe i nærheden af dybt vand, og man kan med fordel spinnefiske med woblere, spinnere og helt almindelige blink, hvis man ikke er til trolling.
Herudover oplever man tit pludselige hugperioder midt på dagen året rundt. Disse er umulige at forudse, og det er her, tålmodighed belønnes. Bliv ved med at fiske, hvis du ved, at der er fisk, for lige pludselig hugger de. Så skal du ud og fiske sandart for første gang, så brug god tid på at studere dit søkort og vejrudsigten inden fiskeriet, og bestem dig for to til tre områder, som du så skifter mellem.
Hvilket grej skal bruges til fiskeri efter sandart
Grejet til kastefiskeri efter sandart behøver ikke at være specielt fancy. Dog skal stangen have en vis rygrad, så modhugget kan sættes ordentligt ind. En 7-8’ fods spinnestang med en kastevægt på 35-40 g er rimelig passende med et hjul i størrelse 1500-2000 fyldt med 0,10-0,15 mm spunden line.
Et forfang er nødvendigt – dels fordi sandarten har sylespidse tænder, der kan raspe linen, men også fordi man risikerer hug fra gedder. Jeg plejer at lave et kompromis med 0,50 mm fluorocarbon, som ikke virker for klodset til selv små jigs, og som stadig kan håndtere selv store gedder. Mine kunder og jeg har landet mange gedder i 7-10 kilos klassen under sandartfiskeri uden problemer. Til trolling kører jeg ofte med tykkere forfang på 0,80-0,90 mm, da det ikke rigtig generer woblerens gang.
Hvis du vil teste sandartfiskeri I Sydsverige to timers kørsel fra Øresundsbroen så kan du kontakte mig via min hjemmeside swedfishing.com – Du kan også finde mig på Facebook eller Instagram.
mar 27, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri - generel viden, Hav – kutter og småbåd
Når man får ny båd, kan det for nogen virke uoverskueligt, hvilke ting man skal være opmærksom på for at få den bedste og mest sikre dækning, hvis det går galt. Vi har talt med Thomas Hviid Knudsen fra Pantaenius, der er ekspert i netop bådforsikringer til lystfiskere.
AF JENS BURSELL
Det er nok især, når man skal have ny båd for første gang, at tankerne om, hvad den optimale bådforsikring bør indeholde, melder sig. Men – lige nu er der også en del bevægelse i bådmarkedet, hvor folk skifter til nye bådtyper, fordi behovet ændrer sig parallelt med de ændringer, som vi ser i fiskebestandene i disse år. Og her kan det også være super relevant lige at få sin viden om bådforsikringer til lystfiskere brushet op.
Ansvars- og Kaskoforsikring på din fiskebåd
– Som ny bådejer af et fartøj, der kræver speedbådscertifikat, er det et krav, at man skal have en ansvarsforsikring, fortæller Thomas. – Hvis man er medlem af en bådklub, hvorigennem der tegnes ansvarsforsirking for alle medlemmer, kan man dog godt gøre det sådan, at man har den her – og så tegner kasko’en selv – eksempelvis hos Pantaenius.
– Kaskoforsikringen er det, der skal dække skaden på din egen båd, fortsætter han. – Det kan f.eks. være tyveri af fiskegrej eller marineeletronik, der kan være virkelig dyrt. Navigationsudstyr og anden marineelektronik er eksempelvis en del af bådens samlede forsikringssum. Båden har en sum, motoren har en sum – og traileren har en sum, der tilsammen giver hele bådens værdi, hvori marineelektronikken indregnes som en del af selve bådens forsikringssum. Netop fordi fiskeudstyret kan være meget værd, har man mulighed for også at sætte en samlet forsikringssum specifikt på dette.
– Når man forsikrer en båd, kræver staten 1 % af bådens værdi defineret som forsikringssummen for båden og motoren – årligt. Fiskegrejet og trailerens værdi indregnes altså ikke i dette. Afgiften betales af forbrugeren til forsikringsselskabet, der herefter betaler det til staten.
Det kan blive dyrt ikke at have en god bådforsikring den dag, hvor uheldet er ude. I denne artikel giver Thomas Hviid Knudsen fra Pantaenius overblikket over de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.
Selvrisiko på fiskebåden
– Når man har en forsikring hos Pantaenius har man typisk mulighed for at væge tre forskellige niveauer af selvrisiko, forklarer han. – Afhængigt af bådtypen kan det fx være 2,5, 5 eller 10.000 for mindre joller eller 4, 6 og 12.000 kroner på de både, som lystfiskere typisk ville vælge til f.eks. trolling eller offshorefiskeri. Bliver båden totalskadet, eller kommer der skader under transport, så er der ikke nogen selvrisiko.
Hvordan skal fiskebåden være låst for at være dækket af forsikringen?
– For at kunne få sine forsikringspenge, er der krav til, at traileren skal være låst, når den står uovervåget hen, pointerer Thomas. – Der er dog ikke noget specifikt krav til låseanordningen – det bestemmer man selv. Det kan være alt fra en kæde, der går omkring eksempelvis et træ – til en hjul- eller kuglehovedlås. Står båden ulåst, men i en låst garage eller hal, er det også en gyldig aflåsning af båden set i en forsikringssammenhæng.
– Når det drejer sig om bådmotoren, så godtager vi de låse, som forhandleren anbefaler – det kan f.eks. være et låseboltsæt med en specialtop, der skal til for at dreje boltene løs. På mindre motorer kan det f.eks. være en skinne med hængelås. Også her er der altså ikke et specifikt krav til, hvilken lås, man vælger.
Pris og kvalitet følges ad på forsikringsmarkedet til både
– Hos Pantaenius får du altid en fast takseret police. Det vil sige, at den endelige forsikringssum, man er blevet enige om, det er også til enhver tid den sum, som man får udbetalt. Man får altså ikke en ”brugt nedskrevet dagsværdi”, men i stedet for den pris, som det rent faktisk koster at købe noget nyt tilsvarende, som det der er blevet stjålet. Dette er ikke lovpligtigt, men det er én af de ting, som vi hos Pantaenius gør anderledes end mange andre forsikringsudbyder. Vi mener helt klart, at man skal lave en aftale om, hvad præcis tingene er værd, inden uheldet sker – i stedet for, at vi skal til at diskutere det bagefter. Vi har jo allerede aftalt, hvad det skal koste, så kan man jo lige så godt også bliver enige om, hvad man skal have, når det er stjålet. Det samme gælder marineelektronikken, som jo hurtigt kan tabe værdi, fordi udviklingen løber så hurtigt på dette felt.
– Disse forsikringsbetingelser sikrer, at man ikke skal ud at købe brugt udstyr, fordi vi som forsikringsudbyder ikke vil betale det, som det rent faktisk koster, slutter han.
Læs meget mere om fordele og ulemper ved forskellige typer at bådforsikring, der passer dig og dit bådfiskeri bedst på Pantaenius´s hjemmeside her, hvor du også kan få et konkret tilbud.
mar 27, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
I takt med sandartfiskeriets opblomstring efter stoppet for erhvervsfiskeri for et par år siden, er søen blevet utrolig populær – hvilket vidner om sandartfiskeriets enorme potentiale. For at beskytte søen er der nu skærpet opsyn og højere bøder i vente for brud på reglerne.
AF JENS BURSELL
Sjællandske søfiskere har i årtier kæmpet for at få lov til at bruge el-motorer på landets største Arresø, hvilket for nogle år siden lykkedes i form af tilladelse til, at elmotorer kunne registreres på de både, som har motortilladelse – pt på 10 foreningsbåde, der i forvejen havde motortilladelse. Der har dog på det seneste kørt rygter om, at elmotor nu ikke længere er tilladt på Arresø. Det har ledt til en del forvirring i søfiskemiljøet, hvor mange har troet, at der fornylig er indført et forbud, som ikke var der før. Det er ikke tilfældet.
Forvirring om brug af elmotor på Arresø
Vi har talt med Bjørn Aaris-Sørensen fra Naturstyrelsen, som har ansvaret for de nordsjællandske søer:
– Der er ingen dramatik. Reglerne er helt som de altid har været, nemlig at der er udstedt 10 motortilladelser til de 10 foreningsbåde, fortæller han. – Der er tale om en specifik motortilladelse, der som sådan ikke går på båden, men på selve motoren. Så kan foreningerne selv bestemme om deres tilladelse skal bruges på en elmotor eller en benzinmotor – og vi ser gerne førstnævnte, da det helt oplagt er mindre larmende og dermed mere optimalt i et fuglebeskyttelsesområde.
– Der er altså ikke kommet nogle forbud, som der ikke har været der i forvejen, understreger han. – Vi har blot indskærpet til foreningerne, at hvis man vil have tilladelse til at bruge en elmotor på foreningsbåde, så skal motoren registreres, før den kan bruges. Men da der stadig pt kun er ti motortilladelser, kan en ny elmotor ikke tillades, før man afregistrerer en af de andre benzinmotorer. Man kan altså ikke medbringe sin egen uregistrerede elmotor – selv på en foreningsbåd med motortilladelse.
– Når det er sagt, så har vi observeret folk, der isætter både og sejler med motor uden tilladelse – også i den sydelige del af søen, hvor der slet ikke må sejles med hverken både med motortilladelse – eller både med motor uden motortilladelse. Tilsvarende har vi observeret brug af både med motor om natten, hvilket heller ikke er tilladt. Vi har pt indgivet 3-4 politianmeldelser og vil dermed gerne sende et signal om at reglerne selvfølgelige skal overholdes. Der vil blive sat skilte om med færdselsregler på søen, hvilket også betyder, at bødestraffen automatisk vil blive hævet ved overtrædelse af reglerne, afrunder han.
Ud over de 10 motortilladelser til lystfiskerforeningerne, har det tidligere skabt forvirring af nogle både – fx sejlbåde – på søen har haft tilladelse til brug af elmotor. – Dette kun er med særlig tilladelse fra NST – og det er ligeledes knyttet til særligt brug og helt specifikke tilladelser. Man må altså som lystfisker ikke bruge uregistreret el-motor – heller ikke til havnesejlads, hjælpe- eller bugseringstilladelse.
Et godt og bæredygtigt fiskeri på Arresø i fremtiden
Det er fint diskussionen kommer op – for det giver god anledning til selvransagelse for os lystfiskere til at tænke os om en ekstra gang. Der er lige nu et super godt fiskeri på Arresø, hvilket vi selvfølgelig skal bibeholde. Det bedste vi kan gøre for både søen, fiskebestanden og os selv – det er at overholde reglerne, så der vil bliver set med positive briller på vores færden som lystfiskere på søen. Og dermed dannet grundlag for et fremtidigt regelsæt der sikrer en godt, bæredygtigt fiskeri, hvor alle kan være med og nyde denne fantastiske sø.
Og – egentlig er der er ingen grund til at vente på fremtidige bekendtgørelser mv. Et oplagt tiltag er at lave eksempelvis en baglimit. Det kunne fx være 2-3 sandart pr dag til eget forbrug. Det kunne man let indføre i foreningerne allerede, for at beskytte bestanden for overfiskeri.
Fisk & Fri har tidligere skrevet om reglerne på Arresø her.
mar 24, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Portrætter, Predatorfiskeri
Otto Wolff og Rudolf Rasmussens bankekort fra 1922. Nutidens lystfiskere vil næppe kunne genkende pejlingerne mod øst og nordøst.
Umiddelbart lyder navnet tilforladeligt og sødt. Jacob Haugaard har endda skrevet en sang med titlen ”Ingeborg”, som har ”bløde lår”. Men det er en helt anden Ingeborg, vi her skal have fat i, der har lagt navn til en af Furesøens kendte fiskepladser i Virum Bugten.
AF PER EKSTRØM
Vi skal meget længere tilbage i tiden for at møde vores Ingeborg fra Furesøen. Hun har sikkert været en rigtig sød pige, men slutningen på historien, som aldrig er blevet fortalt til ende, er trist.
Faktisk blev ”Ingeborg” fundet ved lidt af en tilfældighed. Da Otto Wolff tegnede sit første pejlekort over Furesøen i 1895 med nogle ganske få banker, tvivlede den daværende formand på, at det overhovedet kunne lade sig gøre at finde bankerne ved hjælp af pejlinger. På en rundtur i 1895 med formandens dampbåd, som Otto Wolff beskriver det, ”Så fandt vi banke efter banke til formandens store forbavselse, ”Ja! Vi fandt endda mere, for da vi stoppede for lidt maskinskade, opdagede vi sten og lavt vand under os, og vi var straks på det rene med, at den plads burde have et navn.
Sådan kom Ingeborg til at lægge navn til banken
Mens vi så diskuterede frem og tilbage herom, blev Hr. Thayssen – Admiralen kaldet, fordi foreningens både sorterede under ham – urolig. Han måtte endelig nå toget for det var hans datters fødselsdag. Galant foreslog formanden da, at vi gav ham en erindring med til Frk. Ingeborg”. ”Ingeborg” blev derfor påført Otto Wolffs pejlekort.
Opslag i diverse registre og kirkebøger bekræfter, at Frk. Ingeborg var født d. 27. oktober 1874. Dagen i 1895 var en søndag, hvilket med stor sandsynlighed bekræfter, at Ingeborg blev fundet d. 27. oktober 1895. På den tid ikke var der stort set ingen der arbejdede om søndagen. Thayssens hustru var mindre end et halvt år forinden gået bort, så det har været ham meget magtpåliggende at nå toget for ikke at skuffe sin yngste datter.
Hellig Olav i Frihavnen. Den bragte Ingeborg til Amerika, og sejlede i mange år over Atlanten. inden den blev ophugget i starten af 1930´erne.
Ingeborgs senere liv er nogenlunde til at følge. Ifølge Politiets Registerblade bliver hun boende hos sin far og en 2 år ældre søster i flere år efter moderens død. Modsat mange andre piger kommer hun ikke ud at ”tjene”. I 1902 ser det ud som om hun er i USA, da hun er registreret som ankommet til New York og Ellis Island, hvor alle der skulle ind i USA blev registreret. En ældre bror, Carl, havde tidligere taget turen over til det forjættede land, hvor ”guldet ligger på gaden”, så hun undersøgte måske mulighederne for også at emigrere til Amerika ved den lejlighed. Det skal indskydes, at faderen indtil 1880 drev virksomhed som udvandringsagent, så der har været et vist kendskab til amerikanske forhold. Ingeborg kom dog hjem igen. Men d. 16. november 1904 gik hun ombord på DFDS´s nye amerikabåd S/S Hellig Olav, som sejlede til New York. 30. november blev hun registreret ankommet til Ellis Island med 40 dollars på lommen. Om hun fandt lykken ”på den anden side af dammen”, vides ikke, men hun kom aldrig til at se sin far eller Danmark igen. For i en avisannonce d. 26. februar 1907 kundgør Ludvig Thayssen:
”Jeg har modtaget den sørgelige meddelelse, at min kære datter, Ingeborg Marie Thyassen d. 2. februar pludselig er død ramt af et hjerteslag i sin broders hjem i Mendenhall, U.S., hvilket jeg med sorg meddeler slægt og venner her. Underskrevet L. Thayssen.”
Dødsfaldet var åbenbart mere, end en far kunne bære. I Social-Demokraten fra 1. marts 1907 kan man på side 2 se følgende overskrift:
Inspektør Thayssen har skudt sig!
”En kone der gør rent i nogle lejligheder på Grundtvigsvej nr. 11, fik i går morgens en uhyggelig overraskelse, da hun gik ind i stuelejligheden. I sovekammeret fandt hun nemlig lejlighedens beboer, inspektør L. Thayssen liggende død på gulvet i en blodpøl. Thayssen havde i løbet af natten skudt sig i tindingen med en svær kalibreret revolver, hvis projektil sandsynligvis har virket øjeblikkelig dræbende. Konen hentede en politibetjent, der tog rapport over stuen og situationen, og noget senere hentede en rustvogn selvmorderens lig. Thayssen var i sin tid en kendt københavner, der blandt andre forretninger har haft en kaffeekspedition. Der er ingen tvivl om at økonomiske vanskeligheder har gjort ham ked af livet.”
Hvorfra journalisten vidste det, kan man kun gætte sig til. I begravelsesprotokollen er anført som bemærkning. ”Formodet bevæggrund: Økonomiske sorger”. Det undres man over, da det intet har at gøre med, hvad han døde af, men måske grunden til han skød sig.
Lystfiskeri-Tidende havde også en omtale af dødsfaldet uden at nævne dødsårsagen. Her blev Thayssen blev omtalt som et godt og elskværdigt menneske, en trofast kammerat og i sine yngre år var han inden for foreningen skattet som en dygtig og brav sportsfisker.
Sådan er livet. Et sammenfald af omstændigheder. Hvis der ikke havde været motorproblemer, var ”Ingeborg” aldrig kommet til at hedde ”Ingeborg” og vi havde aldrig kendt til hendes videre skæbne. Måske var banken blevet navngivet ”Godda min bare hals”, som Chr. S. Jacobsen omtalte den i en artikelserie i Lystfiskeri-Tidende i 1917. Men det er ifølge Otto Wolff et senere navn, som han ikke kendte oprindelsen til.
mar 19, 2025 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Video
I del 3 af serien “Den Perfekte Fiskekajak” kigger vi nærmere på, hvordan Jens Bursells har indrettet sin Hobie Mirage ProAngler 14 360 XR – med fleksibilitet som den højeste prioritet. Jens fisker nemlig mange forskellige former for fiskeri – og har derfor brug for hurtigt at kunne flytte både skærm, transducer, batterier og fittings rundt imellem alle de fartøjer han bruger – flydering, kajak og foreningsbåd.
I filmen viser han også sit helt unikke skærmstativ, der løfter betjeningskomforten af skærmen op på et nyt niveau, der i sidste ende kan bidrage til flere fisk, fordi den øgede fleksibilitet, gør det nemmere at fiske effektivt i en række situationer. Glæd dig til en fed tur i kajakken med masser af action og flotte sandart taget på livecastfiskeri med softbaits.
Se videoen om den perfekte fiskekajak her på Fisk & Fris YouTube. Husk at abonnere på kanalen – det er gratis og giver dig mulighed for at deltage i “Ugens Konkurrence” – hvor du løbende kan vinde fede grejpræmier.
mar 14, 2025 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Nyheder, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take
GULP Nichtcrawlers og lignende ormelignende agn får den vildeste gang, når du sætter den på en Slow Death krog.
Hvad enten du er til havørred på orm og bombarda, flotte put & take ørred eller måske laks og havørred i åen – så får du her opskiften på en yderst simpel teknik, der kan opgradere dit ormefiskeri med flere hestelængder. I denne artikel fortæller Bo Troelsen og Karsten Bech dig hvordan du fisker med Mustads Slow Death kroge – og meget tyder på at de har et stort potentiale.
AF KARSTEN BECH OG BO TROELSEN
– TRE KAST på en af mine absolut favorit pladser i fjorden, og der var gevinst i form af en fin blank halvanden kilos havørred, fortæller Bo Troelsen, der har brugt adskillige kystture på at teste Mustad’s Slow Death kroge. – Se det er jo noget, der kan give blod på tanden og varme i kinderne, på en kold vinterdag. Og da det oven i købet var på en krog, jeg ikke havde skænket den store tiltro, da jeg startede mit fiskeri, gjorde bestemt ikke oplevelsen ringere. Under de næste dages fiskeri skulle det også vise sig, at det ikke kun var en tilfældighed, for de »skæve« kroge jeg havde lovet at afprøve, gav fuldt ud mine normale agn kroge kamp til stregen – og mere til.
Mustads Slow Death giver en ekstra livagtig bevægelse af agnen, som er ren gift for enhver havørred.
Perfekt rotation af agnen med Mustads Slow Death kroge
Mustads Slow Death kroge er med deres specielle bøjning designet til at rotere om deres egen akse, hvorved agnen kommer til at minde om et såret eller døende byttedyr, fortsætter Bo. – Jeg må blankt erkende at denne Slow Death’s efterligning af denne bevægelse , sker så overbevisende, at de langt overgår de kroge, som jeg plejer at bruge til orme fiskeri efter havørred.
Jeg har testet krogen på ørred i Mariager Fjord, og jeg blev som sagt meget positivt overrasket. For selv om designet på krogen set i et internationalt perspektiv ikke er nyt, så har jeg til dato ikke set en eneste dansk fisker bruge dem. Jeg har set dem på nettet, men har på trods af mange års fiskeri, ikke skænket det en tanke at bruge dem før nu – og det kan jeg godt ærgre mig lidt over efter jeg har testet dem, og set hvor effektivt de virker til havørredfiskeri med orm. Selve krogen er dog ikke kun beregnet til orm, men kan også bruges til alle typer softbait, GULP og andre typer af aflange naturlige agn.
Slow Death er designet til at rotere under indtagningen, og det gør den helt perfekt, når den som her er monteret med en stor GULP Nightcrawler. Krogmønstret er i princippet blot en nedskaleret version af den klassiske mak-krog, der ligeledes roterer om sin egen akse.
Sådan fisker du med Slow Death kroge på kysten
Fisketeknikken med Slowdeath har for mit vedkommende været at montere et bombarda flåd på linen på normal vis med et gummistop til at fungere som buffer for flåddet mod svirvlen. Herefter monteres et par meter langt forfang efter bombardaflåddet. Svirvlen kan med fordel være en kugleleje-svirvl – dels for at forbedre rotationen og dels for at linen ikke skal kinke ret voldsomt.
Et bottom bouncer krogtakel er også en god måde at præsentere sin Slow Death krog på. Og når man fisker taklet på bunden, vil der være endnu flere arter en ørred, der vil lade sig friste til hug. Prøv for eksempel at bruge det efter en drivende jolle. Jeg er overbevist om, at det vil give flere fisk og arter på grund af de lokkende bevægelser krogen laver.
Jeg brugte store regn- og børsteorm som agn, da jeg testede krogene. Men vær meget opmærksom på, at det ikke er lige meget, hvordan du agner krogen. For, skal man opnå den roterende effekt, som gør agnen ekstra attraktiv og får fisken til at bide, skal man kroge ormen gennem hovedenden og lad krog spidsen gå ud gennem mavebæltet. Selve hovedet på ormen skal være skubbet helt op over krogøjet.
En rigtig god ting ved denne type krog er, at den laver den roterende bevægelse, hvad enten man spinner langsomt eller hurtigt ind. Det er en stor fordel, hvis man ikke har den store erfaring i kystmede, da man ikke behøver at have den samme fornemmelse for agnens gang i vandet, for at fiske rigtigt. Med Slow Death kommer den rigtige bevægelse helt af sig selv. Prøv selv at gå ind på www.youtube.com og skriv »Slow Death Hooks – Intense Crawler Action« – så kan du få en rigtig god fornemmelse af, hvordan krogene fungerer, slutter Bo Troelsen.
Powerbait rullet til en tilspidset pølse og så ellers monteret på den roterende Slow Death krog, kan meget let gå hen og blive det helt store P & T hit.
Med Slow Death I put and take´en
– Første gang jeg stod med Mustad Slow Death Hook i hånden, viste jeg ikke helt hvad jeg skulle sige, fortæller Karsten Bech, der også har været ude at teste Slow Death i praksis. En langskaftet krog med et sideværts buk midt på. Krogene er oprindeligt fremstillet til fiskeri efter walleye – amerikanernes svar på sandart, men de måtte da kunne bruges til andet? Der var ikke andet at gøre end at klø på. Jeg tog ud til den lokale P&T med et par poser, og så var det ellers bare med at gå i gang.
Jeg forsøgte mig først med små jighaler, men der var ingen forskel i gangen om jeg brugte almindelige kroge eller Slow Death kroge, hvilket nok skyldes størrelsen på krogene. De mindste jeg havde, var størrelse 4, hvilket er en forholdsvis stor krog til små jighaler. Herefter forsøgte jeg mig med Power Maggots. Jeg har i mange år fisket med 3-4 Power Maggots på en lille krog, hvor man klemmer den første Power Maggot flad, for at få dem til at snurre langsomt rundt i vandet, når man trækker langsomt ind. Heller ikke her var der nogen succes, hvilket jeg igen tilskriver størrelsen på krogene. En lille udgave i størrelse 8 eller 10 ville være perfekt til dette formål, men desværre er den mindste model str. 4.
Med GULP Nightcrawlers og andre worms på Slow Death krogene
GULP Nightcrawlers rykker dog for vildt, fortsætter Karsten. – Det var først, da jeg forsøgte mig med disse, at der skete noget. Men så skete der til gengæld også noget. Et rig med et bombardaflåd, tre meter 0,24 mm forfang, et lille splithagl og en Mustad Slow Death krog agnet med Gulp Nightcrawlers blev sendt ud i søen, og efter bare et par meters indspinning var der fisk.
En stor bækørred havde taget Nightcrawleren, og lod sig lande efter en kort fight. De fem næste kast gav alle hug, og i sjette kast var der fisk igen, hvorefter en fin lille regnbue måtte samme vej som bækørreden. Og når man ser en Nightcrawler agnet op på en Slow Death krog forstår man det også godt. Agnen får en helt speciel gang i vandet, og ligner en igle eller lignende der bugter sig lokkende gennem vandet. En mere effektiv gang kan jeg ikke forestille mig. Det eneste der irriterede mig var at jeg ikke havde almindelige regnorm med, for agnet på en Slow Death krog kan jeg kun tænke mig, at det være super effektivt.
Slow Death virker perfekt til Powerbait i put and take´en
– Powerbait og Slow Death er ligeledes en giftig kombination. Hvis powerbaiten bare puttes på krogen i en klump, sker der ikke noget. Det var først da jeg formede powerbaiten som en lang tynd pølse, der spidser til i bagenden, at krogen viste sit sande jeg.
Selv ikke den vildeste wobler har en gang, der er så god som powerbait på en Slow Death krog var her jeg opdagede endnu en ting. Når jeg normalt fisker powerbait rigget op efter et bombardaflåd, så bruger jeg små trekroge. Når fisken hugger, får den løs line nogle sekunder, indtil den har slugt agnen, inden jeg giver tilslag. Men med Slow Death krogene, kan der gives modhug med det samme, og fiskene kroges fint. Det skyldes, at den lange krog sidder længere tilbage i powerbaiten, så fisken derfor får den ind i munden med det samme. Derved undgår man at miste fisk, som spytter powerbaiten ud igen, fordi de mærker modstand fra linen. Det eneste problem, var at powerbaiten ikke sidder så godt fast på den tynde krog, men det løste jeg ved at vikle lidt metaltråd rundt om krogen.
Alt i alt er Mustads Slow Death kroge suveræne, og har helt klart fået sig en fast plads i min grejæske. Jeg kan næsten ikke vente med at komme på kysten og forsøge mig med børsteorm – enten levende eller Gulps imitationer. Eller hvad med at agne dem med lange tynde ormesoftbaits efter søens aborrer, for slet ikke at snakke om at prøve dem i åen efter laks og havørred med regnorm eller…… Ja muligheder synes uendelige, slutter Karsten.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2009
mar 8, 2025 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Nyheder, Predatorfiskeri
Theis Kragh med sin fantastiske 17,2 kilos gedde
Theis Kragh har fisket målrettet efter storgedder i mere end 40 år. Her får du historien om en af drømmefiskene – samt nogle af hemmelighederne bag de mange fisk.
AF JENS BURSELL
THEIS KRAGH fra Farum Lystfiskerforening bralrer ikke op om sine fangster. Men tag ikke fejl – gennem snart 45 år har han hvert eneste år fanget flere storgedder end en almindelig dansk geddefisker fanger på et helt liv. Selvom Theis har fået et utal af grove gedder, så er der alligevel en af dem, som ikke engang er den største, der står skarpt i erindringen. Fisken blev taget for 16 år siden – og var dengang hans PR.
– Min fiskedag starter ved en sø, hvor jeg har fulgt med i temperatursvingningerne i en periode, fortæller Theis. – Vandet viser sig at være faldet 0,8 grader på blot én uge, hvilket let kan gå hen og betyde, at de store gedder bliver svære at få i tale. I stedet beslutter jeg mig for at fiske på en større sø med højere vandvolumen. Vandet i dybe søer reagerer nemlig langsommere på temperatursvingninger i luften, hvilket ofte giver mere stabilt fiskeri ved kraftige temperaturfald.
Sejlretning har betydning for geddehug
– Vandtemperaturen i den nye sø er over tre grader, og da jeg har søsat båden, sætter jeg straks kurs imod et område, hvor jeg tidligere har fået store fisk, fortsætter Theis. – Det viser sig hurtigt at være en god taktik; inden for tyve minutter lander jeg nemlig en god håndfuld fisk på 5-8 kilo.
Det er ikke altid ligegyldigt, i hvilken retning man sejler, når agnfiskene skal præsenteres optimalt. Årsagen er, at den måde lyset falder på agnen, kan have stor betydning for, hvorvidt hugget udløses. Derfor afsøger jeg altid potentielle pladser ved at dørge i en sløjfe over pladsen, så agnens præsenteres på flere forskellige måder over fisken.
Theis Kragh i en situation han er vant til. Her er der en bomstærk 10 kilos gedde for enden af linen.
En gigantgedde spottes på ekkoloddet
– Fuld af optimisme for dagens fiskeri, tager jeg igen en sløjfe over et område, hvor jeg finder store koncentrationer af byttefisk på loddet. Pludselig spotter jeg en gigantisk fisk, og lægger med det samme et waypoint. Hugget udebliver da jeg passerer fisken første gang, men da jeg sejler ind over fisken anden gang, sker der noget.
Lige inden jeg kommer til spottet giver jeg båden gas, for at få agnfiskene til at stige i vandet, så den store fisk har en større chance for at spotte agnen. Når de er så aggressive, som de har vist sig at være i dag, er det ofte bedst at fiske, så gedderne skal stige tre – fire meter til agnen for at fange den. Idet samme taklet kommer ind over fisken, tager jeg farten af båden, så agnfisken stille og roligt daler ned mod den glubske storgedde. Da skallen er sunket næsten hele vejen ned, dykker flåddet i et splitsekund under overfladen, idet monstergedden ubesværet inhalerer den store agnfisk. Men som så ofte, når en gedde sluger byttet kommer flåddet lynhurtigt til syne igen. Belært af erfaring ved jeg, at denne karakteristiske bevægelse af flåddet betyder, at fisken har agnfisken i munden. For at undgå kaos med de andre liner sætter jeg min frontmonterede elmotor på autopilot, så jeg ikke risikerer at drive ind i de andre liner, mens jeg fighter storfisken.
Drømmegedden hugger
Modhugget falder straks efter. Klingen flekser fuldstændig sammen, så det knager helt ned i bundproppen, og når det også knitrer i beviklingerne, så ved jeg, at det er en rigtig god fisk. Undervejs til overfladen tager fisken 5-6 udløb, og i det sprit klare vand kan jeg se fisken, allerede da den er 7- 8 meter under båden. Fem minutter senere glider den massive fisk ind over netrammen.
Forsigtigt afkroger jeg den ned i nettet, ruller toppen af nettet et par gange om rammen, binder det til båden og sejler langsomt mod land for at veje og fotografere fisken. Først da jeg får den ud på afkrogningsmåtten, indser jeg, hvor stor den er. Den fylder næsten hele den 130 centimeter lange måtte ud – og har fuldstændig samme dimensioner som en anden fisk jeg har fanget på 14,2 kilo 112 centimeter. Da vægten første gang falder i hak ved 17,2 kilo, tror jeg ikke mine egne øjne. Først nu indser jeg, hvor enorm fisken er. Skæv af lykke over den fantatiske fisk sacker jeg den 120 centimeter lange gedde i et par minutter, inden jeg tager et par hurtige fotos og genudsætter kæmpefisken. Resten af dagen laller jeg rundt i min lykkerus, uden at fange det store. Men mon ikke også man kan overleve det efter sådan en fangst?
Endnu en flot storgedde, der huggede på en flådfisket levende skalle præsenteret på et 40 lbs Climax Hardmono forfang – Theis’s foretrukne forfangsmateriale. Det er stærkt, bidfast, let at arbejde med og mere usynligt end wire.
Sådan finder du de bedste storgeddevande
– Det perfekte storgeddevand kan man lede længe efter, forklarer Theis. – Skal søen have optimale betingelser for at producere gedder i maksimalstørrelse, er det vigtigt, at der er masser af mad i alle størrelser, så gedderne har gode vækstbetingelser gennem hele livet. Desuden er det vigtigt, at der ikke er for mange gedder – dels fordi det giver øget fødekonkurrence, men også fordi en tæt geddebestand gør, at skallerne er mere på vagt, hvorved gedderne skal arbejde lidt mere for føden – og det kan godt gå ud over væksten.
Søer, hvor der også er input af fisk udefra – fx vandrefisk som passerer via vandløb – er også oplagte, fordi der ofte er rigeligt med byttefisk. Og ligger søen tæt på havet, hvor vandrefiskene er velnærede brakvandsbyttefisk i solide størrelser, gør det ikke søen mindre attraktiv. Sidst, men ikke mindst er det selvsagt en fordel med et lavt fisketryk på vandet – eller at folk praktiserer catch & release, så fiskene får en reel chance for at vokse sig store.
Klarere vand giver ikke nødvendigvis større gedder
– Storgeddepotentialet behøver, stik mod hvad mange tror, ikke nødvendigvis at have noget at gøre med, hvor klart vandet er, pointerer Theis. – Mange af de storfisk, som mine kammerater og jeg har fanget – inklusiv min 17,2’er, er taget i særdeles uklare vande, hvor sigtdybden om sommeren til tider ikke er mere end 25-30 centimeter.
En god genvej til flere storgedder, er at sætte sig grundigt ind i byttefiskens biologi og vandringsmønstre. For ved du først, hvor byttefiskene er, så er der ikke langt til storgedderne. Især på uklare vande er det med at finde byttefiskene ofte den vigtigste faktor. Af samme årsag er det derfor altid vigtigt at have et øje på loddet hele siden, så du bider mærke i hvor og i hvilke dybder byttefiskene befinder sig. Om vinteren er oplagte steder ind eller udløb af åer, dybe huller samt især kilder, hvor der siver grundvand ud i søen.
– Kildevand er 7-8 grader varmt, og når vandet kommer under 6 grader, vil mange fisk derfor søge mod disse områder, for at kunne opretholde et basalt stofskifte. En af de mest oversete områder om vinteren er det helt lave vand, som ofte kan samle store stimer og byttefisk – og dermed også rovfisk. Selv i dybe søer står byttefiskene i nogle tilfælde helt inde på 0,5-1 meter vand – selv når isen knager over vandet. Ofte kan der være tale om gigantiske stimer med flere ton byttefisk, og så er der sjældent langt til de skarptandede. Fisker man kun i de dybe huller, kan man altså let gå glip af en hel masse fisk. Ofte står gedderne lidt væk fra småfiskestimerne – fx 50-200 meter. Men de ved, hvor de skal svømme hen, hvis de bliver sultne.
Problemet med store stimer af byttefisk kan så være, at gedder, der bogstaveligt talt svømmer i mad, kan være sværere lokke til hug end fisk, der skal arbejde hårdt for føden. Agnfiskene, skal derfor præsenteres perfekt, hvis man vil udløse geddernes hugrefleks. Desuden skal agnfiskene være super friske. Jo flere livlige impulser de udsender i vandet – desto sværere bliver det for storgedden at modstå fristelsen.
Tre af Theis’s favoritter. Til jerkfiskeriet er Westin Jerk i farven skitmört en allround topfavorit. Til venstre ses den lille Westins Jätte i geddefarven, som han især bruger til afsøgning af store områder. Bemærk versionen med den afsavede ske, der er ekstremt effektivt til kastefiskeri på lavt vand i det tidlige forår.
Find info om de bedste geddevande
– Drømmer du om storgedder er det vigtigt at sætte sig grundigt ind de vande, du har planer om at fiske, understreger Theis. – Start eksempelvis med at søge informationer på nettet. Desværre giver biologiske rapporter sjældent den store indsigt i bestanden af store gedder.
En god indikation på større forekomster af rigtig store gedder er dog, når de biologiske rapporter viser en knæk i byttefisk bestanden, hvor en del årgange mangler fuldstændig i bestanden. Det kan fx være, hvis der er masser af byttefisk i optimale størrelser til mindre gedder på op til 3-5 kilo, mens perfekte byttefisk til gedder i størrelsen 4-10 kilo stort set mangler. Det kunne fx være, hvis skallerne kun fandtes i 50-150 grams størrelsen, hvorefter det næste trin på byttefiskpyramiden var brasener eller skaller fra kiloet og opefter (eller andre gedder).
De gedder, der vokser sig store nok til at svælge i fede fredfisk, har ingen fødekonkurrence overhovedet – og så går det stærkt med at vokse. Et godt eksempel på en sø i denne kategori er Sunds Sø ved Herning, der for nogle år tilbageblev vidt berømt for sit eminente storgeddefiskeri. At der blev udsat ørreder i søen gjorde ikke geddernes vækst mindre. Alene fra min båd blev der fanget tre-fire tretten kilos, fem over fjorten og en enkelt på 15,4 kilos til min kammerat Adam Skov. Hertil kommer temmelig mange fisk i 10-12 kilos klassen.
Til at starte med gav det godt på almindelige geddeskaller, men efterhånden som gedderne begyndte at associere en båd, et flåd og derefter en skalle med fare, blev vi nødt til at tage andre skyts frem. For at tirre storgedderne maksimalt, måtte vi fremprovokere huggene med halvandenkilos giga-agnfisk, som vi trak lige efter båden. Men da det er mere eller mindre umuligt at kroge gedderne på så store agnfisk, begyndte vi at praktisere et decideret »bait & switch« fiskeri: Når storgedderne huggede efter de grove agnfisk, trak vi simpelthen de alt for store agnfisk ud af munden på dem, for i stedet at servere en mindre snack i form af en mindre agnfisk, som de nu frådende aggressive gedder lappede i sig med det samme. Dette fiskeri resulterede i spektakulære hug, hvor kæmpegedderne eksploderede i overfladen lige bag båden. Og taktikken blev belønnet med storfisk til 14,2 kilo. Jo – det var gyldne tider.
Den klassisk »optimale geddesø « med klart vand og masser af rankegrøde kan, hvis den er relativt uforstyrret, sagtens rumme hele spektret af geddestørrelser – inklusiv fisk i maksimalstørrelsen. Men chancen for at fange den er bare ikke så stor, som i søer med en mere skæv størrelsesfordeling af byttefiskene.
Find storgedderne på din sø
Lokalisering af fiskene har stor betydning, for det nytter selvsagt intet at fiske, hvor der ikke er nogle fisk. Det kan derfor altid betale sig at bruge noget tid på at lære vandet at kende og finde fiskene, inden man for alvor går til makronerne.
Har man først fire flåd med agnfisk bag båden går afsøgningen af søen alt, alt for langsomt. Hvis ikke jeg kender vandet godt, er min favoritafsøgningsmetode at sætte nogle woblere bag båden og afsøge de store søflader for gedder med en noget højere hastighed – fx op til 3 kilometer i timen.
Mine favoritwoblere til dette er Westins Jätte i store og små udgaver. Selv på dage med fint fiskeri, kan jeg sagtens finde på at bruge tre-fire timer midt på dagen udelukkende på at sejle rundt for at finde nye fiskepladser med ekkolod og GPS. Når jeg har fundet fiskene skifter jeg stort set altid over til fiskeri med levende agn, der er min favoritmetode efterår og vinter. Kun om foråret, når temperaturen er stigende, og fisken er inde på det helt lave vand, er jerkbait og woblerfiskeriet de levende agn overlegent.
Hvis jeg allerede i forvejen har en ide om, hvor der er fisk, starter jeg altid min afsøgning ved at dørgemed levende agn i en halv til en lille times tid. Hvis du får fisk bør du som hovedregel skynde dig at afsøge pladsen igen. Når der er en fisk, er der normalt altid flere i farvandet. Mange fiskere glemmer dette, fortsætter deres fiskeri i samme retning og fanger meget færre fisk end de kunne have gjort, hvis de havde vendt tilbage til fangstpladsen. Et godt eksempel på, at det kan svare sig at vende tilbage er en dag, hvor jeg fangede tre forskellige 10’ere på 2 x 2 meter – eller en anden dag hvor jeg fightede en 12,8’er, imens jeg styrede båden tilbage over samme spot, hvor min svoger straks efter krogede en 12’er.
For at fisken mærker minimal modstand, når den hugger frikobler Theis hjulet og sætter linen i lineklipsen, der ses inderst på klingen.
Kendskab til vandplanter kan give storgedder
Viden om grødebælter og deres struktur kan også være nyttigt. Eksempelvis er grødbælter af fx vandpest, der har en meget tæt struktur ofte dårligere pladser en grødeælter med en mere åben rankegrøde. Årsagen er, at de store fisk rent fysisk har svært ved at skyde ud og overfalde byttefiskene hurtigt nok, hvis grøden er for tæt. Områder med kildemos er ofte også gode. Fiskene kan ikke gemme sig i det, men de kan godt kan lide at ligge i det – måske på grund af, at det ofte forekommer på relativt iltfattig barbund helt ud til 15-20 meters dybde, hvor alene tilstedeværelsen af planter, som danner ilt, giver et lokalt forhøjet iltindhold, som lokker fisken til.
Der kan være forskel på, hvad man rent lokaliseringsmæssigt går efter på hhv. klare og uklare søer. På klare søer er de oplagte steder ofte fysiske strukturer fx skrænter, banker, knolde, øer eller odder – med deraf følgende strømskel forårsaget af vind og drift, der kan være afgørende for hvor bytte- og rovfisk befinder sig. I de uklare søer derimod, bør du stort set udelukkende gå efter at spotte byttefisk på loddet – og så gennemfiske disse områder.
Forårsfiskeri efter storgedder
Fiskeriet om foråret efter gedder i Danmark adskiller sig en del fra fx det svenske. Da de fleste danske søer er relativt små i international sammenhæng og har lavvande sivpartier stort set alle vegne, er der ofte kun få minutters svømmetur fra vinterpladser til gydepladser. Af samme årsag opholder fisken sig ofte kun på deciderede gydepladser i få dage, mens de resten af tiden er at finde på de mere klassiske vinterpladser, slutter Theis Kragh.
Læs biolog Theis Kraghs store afsnit om geddens biologi samt lokalisering af fisk i nogen Geddefeber, som du kan købe her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2009
Theis er medforfatter på vores bog ”Geddefeber” som du kan købe her (REKLAME)
