jan 11, 2022 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Medefiskeri, Spinnefiskeri
Det sker ikke så sjældent, at en langsomt fisket Gulp børsteorm kan vise, om der er fisk på en ellers tilsyneladende tom fiskeplads.
I det tidlige forår kan GULP børsteorm være en uhyggelige effektiv agn, men hvad færre ved er, at de faktisk kan fiske godt hele året. Her fortæller Thomas Graversen om, hvordan du bærer dig ad.
Af Thomas Graversen
VADESTØVLERNE bliver taget ud af bilen, og sat ned på gruset på parkeringspladsen. Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg har været ude sidst, så forventningerne til dagens fiskeri er tårnhøje. Det er ved at blive forår, og denne dag skinner solen godt igennem, så varmen mærkes i kroppen, mens fisketøjet tages på, og grejet rigges til.
Foråret betyder for mange kystfiskere en ny start på fiskesæsonen, og flere rykker ud nærmest samtidig med de første forårsdage rammer landet. I princippet kan der på dette tidspunkt af året fiskes hele dagen, men nogle lystfiskere vælger dog også stadig at stå tidligt op, og være nogle af de første på pladserne. Men rammer man pladser, hvor der har været- eller hvor der stadig er godt gang i børsteormene, kan det i princippet være lige meget, hvornår man ankommer til vandet.
I denne periode af året, ankommer jeg typisk selv først på pladserne, når solen har haft mulighed for at varme noget af det lave vand op, og lokke børsteormene op af sandet. For det er netop på dette tidspunkt, at kan man opleve, at havørrederne for alvor kan gå amok i et sandt ædegilde.
En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.
Børsteorm er en fantastisk agn til havørred
Jeg kan stadig huske en af de første gange, jeg var ude med mine GULP børsteorme. Det var en klar forårsdag, og jeg var ikke den første på pladsen. Jeg havde denne dag valgt at fiske i området omkring Munkholmbroen, som til tider kan holde rigtig fint med havørreder.
Der stod allerede et par fortvivlede spinnefiskere et godt stykke ude i vandet, og var lidt overraskede over de mange havørreder i overfladen rundt omkring dem. Men de var ikke særligt tilfredse med, at uanset hvad de prøvede at kaste ud til fiskene, så ville de ingen ting. Jeg ville selv have været ude på den samme revle, som de stod på, men vandkanten var proppet med orm, og allerede få meter ude i badekaret skræmte jeg et par havørreder. Derfor listede jeg tilbage på land, og lagde et skråt kast ud i det lille badekar bag de to andre fiskere.
Resultatet kom hurtigt, og fisken sprang herefter fri af vandet flere gange, inden jeg kunne nette den. Det var en ganske fin fisk omkring de 1,5 kilo, som denne formiddag havde taget min børsteorm som den første. Jeg fik 12 flotte havørreder på denne fisketur, mens de to fiskere måtte nøjes med følgere og små puf til deres blink.
Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.
Det perfekte bombarda set-up til havørred
Siden mine første oplevelser med børsteormene i bunden af Isefjorden, har der været mange havørreder forbi. Rigtig mange! Og igennem årene har jeg gået og finpudset mit setup, så det i dag er tunet til denne form for fiskeri.
Mit set-up til fiskeriet er forholdsvis simpelt, for langt hen af vejen er det samme udstyr, som der anvendes til almindeligt bombardafiskeri. Jeg bruger selv en Shimano Beast Master stang på 11 fod, og med kastevægt fra 5-40 gr. Hjulet er et ganske almindeligt Shimano Stradic 2500 med 0.12 mm fletline. Når det kommer til mine bombardaflåd, så anvender jeg stort set altid kun udgaver, der flyder – og gerne mellem 25 og 30 gram. Vægten gør, at jeg kan få mine agn et godt stykke ud i vandet, hvilket kan være et problem med mindre bombardaer, da de simpelthen ikke skaber nok acceleration til at kunne hive børstormen ordenligt med derud af.
Den mest indlysende årsag til, at jeg fisker med flydende bombardaer, er, at jeg ofte fisker over blot 30 cm til 100 cm vand. Og kan jeg komme til det, så går jeg slet ikke ud i vandet, når jeg fisker med mine børsteorm. Fiskene kan nemlig finde på, at svømme med helt ind til land, og nappe børsteormen, når man lader den falde på 10 cm vand.
Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.
Bombardatricks til havørred
Et lille trick til at få børsteormen ordenligt med ud er, at sætte et lille flådstop over bombardaen, hvis man plejer at fiske den på løs line. Derved undgår man, at børstormen trækker linen med ud den anden vej, når man kaster sin agn afsted. Sker dette, forsvinder adskillige meter fra kastet, og bombarda samt børsteorm lander i de fleste tilfælde ikke i nærheden af hinanden. Jeg har set flere, der fisker deres børsteorm direkte på en forfangsline, uden at skænke det for mange tanker. De anvender typisk 2-2,5 meter line, og en ganske almindelig enkeltkrog som børsteormen er monteret på. Selv gør jeg det lidt anderledes, og anvender også en lidt speciel krog til dette formål.
Mit forfang består typisk, af halvanden stanglængde flourcarbon line i 0.25. Når jeg rigger mit setup klipper jeg min forfangsline af ca. 40 cm fra bunden af mit forfang. Her binder jeg så en lille 3 leds svirvel ind, så min line fra bombardaen er bundet i den ene ende, mens linen fra krogen er bundet i den anden ende. Dette er en lille detalje, der vil spare dig for meget kludder i løbet af fiskedagen.
Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.
Selve krogen jeg anvender til dette fiskeri er en Slow Death krog fra Mustad. De kommer fra fabrikken med et knæk, der gør, at børsteormen får en livlig gang i vandet, når den er monteret. Jeg bruger selv en agnnål, når jeg monterer mine børsteorm påkrogen. Nålen stikkes igennem fronten på børsteormen, og føres ned gennem agnen og ud lige efter midten af ormen. Krogen monteres på linen, og trækkes herefter retur op igennem børsteormen,til krogbøjningen når børsteormen. Denne kombination, giver børsteormen en rigtig god og livlig gang i vandet under indspinningen. Se dette på videoen: https://www.youtube.com/watch?v=odxtqlM6bIE
Praktiske fisketips til bombardafiskeri efter havørred
Når jeg fisker med dette set-up, hjemtager jeg børsteormen i et roligt tempo. Havørrederne ved, at børsteormen ikke er de hurtigste byttedyr i vandet – og har derfor ikke travlt med at skulle indhente ormene. Nogle gange kan man også opleve, at de napper agnen et par gange i enden, inden de angriber igen og tager det hele. Det føles næsten som om, at de i perioder først lige skal smage på agnen, mens de andre gange bare kommer som et lyn fra en klar himmel, og klapper til så snart de ser børsteormen svævefrit i vandet.
Generelt oplever jeg med denne agn, at fisk der ikke tager den i første hug – ofte vender rundt og klapper ordenligt til agnen anden gang de prøver. Ser du fisk følge efter din børsteorm, så tøv ikke med at lade ormen synke ned og ligge sig på bunden. Jeg har flere gange oplevet havørreder, der er kommet helt med ind, gå ned og samle ormen op fra bunden under disse spinstop. Og mens man står og kigger på fisken, der napper ormen, stiger pulsen for alvor, inden linen strammes – op og en havørred sidder for enden af linen.
Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på
turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.
Farvevalg på GULP børsteormen
Der findes flere forskellige farver af GULP børsteormene. Forår og efterår er det primært farven camo, jeg benytter mig af, da den fint repræsenterer de farver, som resten af fødeemnerne har på denne årstid. Den røde GULP børsteorm, er typisk en farve, jeg bruger om sommeren, da jeg primært om natten ser mange røde børsteorm fremme i vandet. Den hvide/ lyse anvender jeg, når det er rigtig koldt, og fiskene virkelig skal kunne se min agn. Det kan der nogle gange komme nogle voldsomme reaktioner på, selvom fiskene er mere passive på denne tid af året.
Ofte virker det som om, at fiskene overvejer, hvor meget mad de får ud af det, hvis de skal bruge krudt på at jagte et bytte. Og her er en børsteorm bare fin, da det er forholdsvis meget mad de får i bytte for en meget beskeden indsats ved at fange byttedyret.
Opbevaring under fiskeriet kan ofte være en udfordring, da bøtterne de bliver leveret i, har det med at blive utætte, når først de er blevet åbnet. Her benytter jeg selv en sovsebøtte fra Jensen´s Sovs, da de holder tæt og de små bøtter passer fint ned i lommen på en fiskejakke. På den måde, kan man både have væsken og ”friske” orm med på turen igennem hele dagen. Når jeg holder pauser eller rykker plads, lader jeg gerne min børsteorm op i væsken igen. I princippet er børsteormen lavet på samme måde som en svamp, og kan opsuge duftvæske, som derefter afgives stille og roligt under fiskeriet. Derfor er det også en god ide, at lade den ligge lidt nede i væsken en gang i mellem for på den måde at få noget af sin duft tilbage igen.
En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem
2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man
ikke, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv
de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.
Ikke kun børsteorm til havørred om foråret
Der var engang, hvor jeg troede, at børsteorm kun kom frem om foråret. Men efterhånden har jeg mødt havørreder med orm i maven hele året, hvilket i starten faktisk undrede mig lidt. For de rigtige børsteorm sværmer da kun om foråret? Så en dag for et par år siden, var jeg til foredrag med en fiskebiolog fra Danmarks Sportsfisker forbund. Han kunne fortælle noget om, hvor mange af de havørreder, som de havde undersøgt maveindholdet på i løbet af et år, der rent faktisk indeholdt rester fra børsteorm. Og derfor var hans konklusion mere eller mindre, at skulle man være sikker på fisk, så var det børsteorm, der skulle sidde for enden af linen hele året.
Det satte gang i tankerne – og lysten til at eksperimentere med mit fiskeri, hvilket i de efterfølgende år har givet mig nogle flotte fangster på børsteorm, hvor andre jeg har haft med på mine ture har fanget få eller slet ingen havørreder. Disse ture har været fordelt udover hele året, så det holdt stik, når biologen sagde, at der var mulighed for at kunne møde en havørred med friske børsteorm i maven.
Så måske er det slet ikke så dumt, at tænke anderledes – og selv prøve at give dem et skud. Måske er det lige netop det, der skal til for at fange nogle af de mange flotte havørreder, der svømmer rundt derude netop nu.
Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.
dec 13, 2021 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Kyststrækket ved Nordfeld set fra luften. Selvom dette billede er taget om sommeren, fortæller det klart og tydeligt at her er tale om en glimrende vinterplads med gode badekar afgrænset af lavt vand.
Vinterfiskeri efter kystens overspringere behøver ikke at være en ulige kamp, hvor der skal slides i dagevis for en enkelt fisk. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har taget en snak med nogle af Danmarks dygtigste kystfiskere om danske vinterpladser til havørred – og serverer her syv af dem på et sølvfad.
TEKST TUE BLAXEKJÆR, FOTOS: LARS LAURSEN, JESPER L.ANDERSEN, MARTIN ANDERSEN, TUE BLAXEKJÆR OG PRIVATE
– HALKÆR BREDNING ved Sebbersund i Limfjorden er en traditionel vinterplads i den forstand, at bunden hovedsagligt består af sand og mudder, fortæller Martin Andersen. Martin er udover at være certificeret fiskeguide født og opvokset i det jyske. De mange vandløb, der har udløb i bredningen, gør at den er mere brak end resten af fjorden. – Det brakke vand virker som en ren magnet på havørreden om vinteren, fortsætter Martin og tilføjer, at pladsen er god – hvad enten man er spinne- eller fluefisker.
Ved gennemsejlingen fra Sebberssund er der en dyb rende med stejle skrænter, og fiskeriet på skrænterne samt ind over det lave vand kan være rigtig giftigt. Resten af bredningen byder på traditionelt vadefiskeri, hvor man skal huske at fiske det lave vand af, inden der vades ud, da fiskene ofte går på meget lavt vand.
Der er en del fredningszoner i bredningen, b.la. ved Sebbersunddæmningen. Man kan på www.havørred.com hurtigt se, hvor fredningszonerne befinder sig. Martins tips til endegrej på pladsen er mindre blink i naturtro farver, som normalt er det, der skal til for at lokke fiskene, men er det er rigtigt koldt, kan blink i skarpe og krasse farver gøre udslaget. Der skal fiskes langsomt, og ofte hugger fiskene i et spinstop. Fluer som Polarmagnus, Glimmerrejen og Brenda har Martin haft gode erfaringer med. Fluerne skal fiskes langsomt med flere lange stop. – Ofte tager fisken fluen lige efter et langt stop, beretter Martin.
Jesper Lindquist med en flot fluefanget vinterfisk fra De Grønne.
Super havørredfiskeri ved Marianger Fjord
Ørnedalsbugten i Mariager Fjord er en anden af Martins favoritpladser. – Denne plads er en af fjordens hotteste vinterpladser, afslører han. – Selvom Ørnedalsbugten ligger lige i udkanten af Superligabyen Hobro, er den stadig meget naturskøn, og der er mulighed for at løbe ind i et super fiskeri. Pladsen fisker rigtig godt i de kolde måneder, og på den rigtige dag kan man løbe ind i et fantastisk fiskeri. Området er lettilgængeligt, og der kan parkeres næsten i vandkanten ved det lille bådleje. Der kan fiskes på begge sider af bådlejet. Ind mod Hobro skal man være opmærksom på det nye fredningsbælte ved Kirkebæk.
Fredningen gælder fra 16. september til 15. marts. Bunden består af områder med blød bund, sand og spredte muslingerev. Fisk ekstra koncentreret omkring muslingerevene, det er ofte her fiskene skal findes. Flere steder løber der lidt ferskvand ud, og disse steder kan i de rigtig kolde perioder være ekstremt giftige.
Mellem revene kommer fiskene ganske tæt på land, og kan fanges både med flue og lette blink. Pladsen kan i perioder være meget besøgt, men går man mod øst, skal man ikke ret langt, før man når urørt vand. Hvis man er rigtig hardcore vinterfisker, kan man overnatte i områdets opstillede shelters og derved være på spottet før alle andre. Igen er det mindre blink i naturtro farver eller provokationsagn, når det er rigtig koldt, som skal bruges. Her skal fiskes langsomt med mange spinstop. En Gulp børsteorm fisket langsomt efter et bombardaflåd kan til tider være hamrende effektivt.
Polarmagnus, Glimmerrejen og Brenda er fluerne til denne plads, og de skal fiskes langsomt. Fiskeriet ind i tusmørket har ofte budt på spændende og givtige oplevelser efter ringende ørreder, ofte på ganske lavt vand. Det er altid spændende at jage sete fisk og fange dem, slutter Martin.
Specielt fiskeri med små fluer kan være effektivt til vinterens sølvtøj.
Vinterhavørred på Fyn
– ”De grønne på Fyn” er en anden kystplads, som altid er et besøg værd om vinteren, fortæller Jesper Lindquist fra Go Fishing på Fyn. – Den er måske ikke en af de pladser, hvor man tænker, at her er en rigtig vinterplads. Men specielt i vintermånederne kaster denne plads hvert år rigtig fine fisk af sig. Ifølge Jesper leverer denne plads langt flere grove overspringere end de fleste andre fynske pladser.
Pladsen fiskes fra de to små grønne sommerhuse og hele vejen ud til Risingehoved. Specielt i højvande er denne plads ekstrem giftig, og fiskene kommer meget tæt på land. Et lille fif til pladsen er at fiske kystnært med korte kast – uden at gå ud i vandet. Dette giver specielt for fluefiskeren sig selv, da skrænten bagved kan drille i bagkastet.
Badekarret, som strækker sig hele vejen i bugten ud mod selve hovedet, er temmelig smalt og let at affiske. På selve Risinge Hoved er det muligt at vade længere ud. Her har spinnefiskeren god mulighed for at dække noget topspændende vand – enten med en langt kastende kystwobler i lidt kradse farver eller et bombardaflåd, hvor langsom indspinning med enten en jiggende Polar Magnus eller en giftig Pattegris kan være den rette medicin. Også for fluefiskeren vil disse fluer selvfølgelig være det helt rette valg på denne plads i jagten på den store overspringer.
»De grønne« er en af de få pladser på Østfyn, som er fiskbar i sydlig vind. Desuden kan der parkeres ved vandet, og fiskeriet kan startes med det samme. Vær opmærksom på fredningen ved Kauslunde Å, og her er et redskab som hjemmesiden havørred.com virkelig en god spiller at have med på smartphonen.
Martin Andersen med en flot
vinterkold overspringer fra det
nordjyske.
Kølige ørred ved Gamborg Fjord
Ellebæk Vig er en lille vig i Gamborg Fjord, som ved første øjekast kan virke ret kedelig. – Men sådan er det jo med de fleste rigtige vinterpladser for havørred, fortæller Jesper. – Fiskeriet foregår langs en sivkant, hvor der vades ud fra sivene. Der kan fiskes langs hele sydsiden, og fiskeriet startes ved den lille havn i bunden af vigen, og det er ligeledes ved havnen, at man skal parkere.
Bunden er til den bløde side uden at være helt ufarbar sump. Fiskene kan være alle steder over den kedelige sandede bund, som ikke rigtig har standpladser for havørreden. Hvis man fisker denne plads, skal der virkelig affiskes noget vand. Både ud mod det dybere og ind langs selve sivkanten. Finder du først fiskene, er der ofte rigtig mange fisk samlet på meget begrænset område.
Fluefiskeren kan med fordel fiske små rejefluer langsomt ind med lange pauser i indtagningen, hvor fluen bare daler ned gennem vandsøjlen. Ifølge Jesper skal man på denne plads altid fiske med to fluer på forfanget, for her er virkelig chance for fuld flex i form af dobbelt op af mindre målsfisk. Der bliver dog hvert år landet virkelig flotte fisk fra vigen.
Spinnefiskeren kan selvfølgelig afdække en hel del vand i vigen med et bombardaflåd og flue. Pladsen er også oplagt til UL spin med små blink i 6-10 grams klassen. Her er Stripperen og Snapperen supergode. I vigen kan man i perioder støde på et friskt pust i form af vildtfarende regnbuer fra de danske havbrug. Ellebæk vig er næsten fiskbar i al slags vind, men en hård nord vestlig vind vil sætte sine begrænsninger, da det lave vand i vigen hurtigt bliver uklart, slutter Jesper.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
En langsomt fisket STF reje blev denne havørredes sidste mundfuld.
Røsnæs – en fin vinterplads til havørred
– Røsnæs på Vestsjælland har altid stået højt på min liste over gode vinterhavørred-pladser, og der er flot natur, fortæller Lars Juel. Lars som mange kender fra www.seatrout4you.com samt sin passion for hans kreation, kobberbassen, har fisket på Røsnæs gennem de sidste 20 år på alle tider af året.
– Røsnæs har det, der kendetegner en god vinterfiskeplads, fortsætter han. – Her er stor vandudskiftning, variation, god dybde og blæretangbælter. Røsnæs har det hele i form af rev, badekar, blæretang, stenbund og strækninger med sandpartier. Da næsset ligger i indløbet til Kalundborg Fjord er der næsten altid lidt strøm, der sikrer, at vandtemperaturen er lidt højere pga. det varme vand fra Kattegat. Jeg besøger oftest nordsiden og sydsiden ved Røsnæs Naturskole, da der ofte ikke er så mange fiskere, og der er masser af vand som kan gennemfiskes.
Strækningen nord for Røsnæs Naturskole er en blanding af en del pynter og bugter med store sten og blæretang. Som vinterfisker skal du altid gennemfiske store strækninger da fiskene kan være meget spredte. Nogle gange finder Lars havørrederne helt inde i bugten på et stort blæretangsområde mens han andre gange finder dem på pynterne. Når vinden kommer fra syd og sydvest, plejer det at være de bedste forhold for fangst på nordsiden. Husk vadestaven, da det er hårdt terræn at vade i med alle de store sten og blæretang. Sydsiden er også en naturskøn fiskeplads, hvor det kræver, at man går et stykke, inden man når vandet. Følg altid de mærkede stier på Røsnæs, da man skal ned af store skrænter. Sydsiden har ligesom nordsiden mange mindre rev og blæretangsområder, der gerne holder fisk. Gennemfisk altid stækningen grundigt, da fiskene kan være på forskellige spots alt efter strøm og vandstand.
Et af de sikre spots på sydsiden er i Lumskebugten, hvor der er et mørkt bælte med blæretang og sten, som går fra første revle og langt ud på det dybe vand. Et andet godt spot på sydsiden er selve den sydlige spids »Hjørnet«, hvor der ofte er strøm og masser af gemmesteder til havørreder pga. af alle de store sten i vandet. Lars fortæller, at pladsen fisker bedst, når vinden er i det nordlige hjørne. Endegrej, som går dybt i vandet er at fortrække, da der ofte er meget strøm. Møresilda eller Sømmet er gode agn til spinnefiskeren. Selv bruger Lars en forholdsvis tung belastet Kobberbasse på et Intermediate skydehoved og trækker fluen forholdsvis hurtigt ind i lange tag. Kobberbassen er fast monteret på Lars’ forfang, så den kan varmt anbefales.
Spinnefisker ved »De Grønne« på Fyn.
På havørredfiskeri i Isefjorden
Isefjordens Nakkehage er et andet af Lars’s favorit vinterspots, der ligger syd for Rørvig i den nordlige vestlige del Isefjorden. Der kan parkeres for enden af Nakkehagevej. Nakkehage har noget af de samme forhold Røsnæs. Her er stor vandudskiftning, da Nakkehage er »hjørnet«, hvor vandet skal forbi på vej ind og ud af ydrebredningen af Isefjorden.
Vandtemperaturen kan variere meget på Nakkehage – alt efter strøm og vindforhold. Bundforholdene skrifter meget efter hvilken vej man går fra parkeringspladsen. Hvis du går til højre, vil du møde små pynter, badekar og små rev med blæretang og stenbund. Vanddybden bliver lavere jo længere til højre du fisker ind mod Nykøbing Sjælland. Går du til venstre for P-pladsen, vil du ramme det dybe vand, der kommer helt tæt på land, og her er altid godt at fiske over de mørke områder med sten og blæretang. Længere ude til venstre på det åbne stræk med marker, vil du møde blæretangsområder og rev, der ofte holder fisk.
Fanger du først en havørred på Nakkehage plejer der gerne at være gode chancer for flere fisk, da havørreden ofte går i stimer. Går du endnu længere op til venstre for P-pladsen, vil du møde nogle skrænter kaldet Skredbjerg, hvor der er nogle fine badekar og rev, som ofte holder fisk i den kolde tid. – Hold altid fokus på de mørke områder og bevæg dig langs med kysten. Så finder du hurtigere fiskene, slutter Lars og tilføjer at Nakkehage fisker bedst, når vinden er i det vestlige og nordlige hjørne.
Endegrej som går dybt i vandet er at fortrække, da der ofte er meget strøm. Mindre blink er altid et godt valg til fjorden. Fluer som virker godt i Isefjorden i vinterhalvåret er bl.a. Kobberbassen, Glimmerrejer og rejeimitationer generelt.
Stålblank fluefanget overspringer fanget kort inden solnedgang.
Efter vinterhavørred på Møn
Nordfeld på Møn er en af mine egne favorit vinterpladser. For at komme til pladsen, køres der ad Nordfeldvej, indtil vandet nås, hvor der parkeres i skovkanten. Når man står og ser ud over vandet, kan man til venstre se et mindre rev, og til højre endnu et rev som er markeret af flere store sten. Mellem revene er et langt og bredt badekar. Specielt i vinterhalvåret holder dette badekar ofte fisk.
Som spinnefisker kan hele badekarret affiskes fra land. Mod højre ved stenene kan der vades ud, så man kan gå på revlen mellem kysten og badekaret. Jeg har her haft god succes med at fiske med flue ind mod land og vestover. Ved fiskeri fra revlen er det meget vigtigt, at man holder så god afstand til de mørke områder som muligt. Fiskene står ofte meget tæt på kanten af disse områder.
Det er med Nordfeld som med mange andre vinterpladser. Fiskene skal findes. Det er derfor ofte en god idé af affiske så meget vand som muligt – hurtigt. Når fiskene først er fundet, kan man til tider opleve et rigtig godt fiskeri med fisk i alle størrelser. Af blink vil jeg anbefale mindre gennemløbere som fx Snurrebassen no. 2 og 3, eller Bornholmerpilen på 16 gram. Af fluer er jeg helt klart til en lille Kobberbasse eller en pink rejeflue.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2015
Tue Blaxekjær overlistede denne
fisk med den nye OGP Scale
Snurrebasse lige inden deadline.
Mon ikke Scale gennemløberne
kommer til at stå for mange af
vinterens hotte fangster?
dec 5, 2021 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Portrætter, Spinnefiskeri
Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver – og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag…
De fleste sjællandske kystfiskere har hørt om Fabio Vilasi, der i snart mange år har fisket røven ud af bukserne på især Stevns. Vi har fulgt i kølvandet på manden bag så forskellige agn som Noah wobleren, Cicerello, 747 og Danser.
AF JENS BURSELL
NÅR STRØMMEN ER SYDGÅENDE, og der samtidig er lavvande, så er denne plads som regel super god, siger Fabio, mens vi sveddryppede bakser os ned over den stejle skråning mod vandet. Selvom det er efterår, er vi alligevel alt for varmt pakket ind, så jeg må lige smide en enkelt fleece, inden jeg er klar til at komme i vandet.
– Jeg går lige ud og tar´et par kast, mens du får gjort dig klar, siger Fabio, der allerede er på vej over stok og sten for at komme til den perfekte kasteposition ude på revlen. – Det er super godt vejr – næsten for godt, tænker jeg, mens jeg tager vadejakken på og monterer nettet i sin magnetholder. Til alt held har vi bevæget os så langt nordover, at den hårde vestenvind lige akkurat får fat i overfladen og skaber lidt bølger samt bevægelse i vandet. Og – så er vi også så tidligt ud, at vi er helt alene – og kan nå at få morgenfiskeriet inden solen står så højt, at forholdene sikkert bliver helt umulige i det relativt stille vejr.
Havørred til Fabio
– Så er der fisk, råber Fabio, inden jeg overhovedet har nået at komme ud på 10 centimeter vand. Det rusker godt i hans stang, og kort efter kan jeg se en smuk ørred bryde overfladen lidt længere ude. Fisken er perfekt kroget i saksen, så det er uden de store bekymringer, at Fabio nyder fighten, der kort efter ender med, at han i god ro og orden kan kane fisken på land til et hurtigt foto.
Fabio, der oprindeligt kommer fra Italien, har igennem en årrække fisket virkelig meget på kysten – og den får fuld gas lige nu. Men – han er også familiefar og har to børn. Hans første barn kender mange kystfiskere – sådan lidt indirekte i hvert fald. Hans navn er nemlig Noah – og han er drengen, der har lagt navn til Fabios første kreation – Noah Wobleren. Siden da har han også fået en pige, der hedder Giulia.
– Oprindeligt startede jeg mit kystfiskeri på de fynske kyster i 2005, da jeg boede i Odense for en del år tilbage, fortsætter den gæve kystfisker, der gladeligt trodser det ondeste vejr for at få sig en stak sølvtøj. – Her blev jeg introduceret til kystfiskeriet gennem de mange fede klubarrangementer i Odense Sportsfisker Klub – også kaldet OSK. På dette tidspunkt havde jeg aldrig fisket på kysten før, så det var en god måde at lære de helt grundlæggende ting omkring fiskeriet – samtidigt med, at der altid var masser af gode fiskekammerater, som var venlige og villige til at dele ud af deres mange erfaringer på kysten.
Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver – og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag…
Nye havørredrevirer
– I 2012 flyttede jeg til Sjælland, nærmere bestemt Brønshøj, hvor jeg har boet lige siden, fortæller han. – I mit daglige liv arbejder jeg som kok på La Rocca i København, men så snart jeg ikke er ved kødgryderne eller sammen med min familie, er jeg på farten ude ved kysterne. Præcis hvor jeg fisker, afhænger selvfølgelig meget af vind og strøm, men det er især på Stevns, at jeg slår mine folder.
– Det var dog først i april 2014, at jeg begyndte at eksperimentere med at lave mine egne kystagn. Jeg har altid været vild med at fiske med hjemmelavede kystwoblere, og her var det helt klart Jan Nilson fra Sjællands Odde, der inspirerede mig til at komme i gang med woblerfremstillingen, understreger han.
Jan Nilsson, der har hjulpet mange nye kystagnsfabrikanter, sagde til mig, at han godt ville hjælpe mig med at få styr på materialer og fremstillingsproces, men det var en betingelse, at jeg lavede min helt egen wobler, afslører Fabio. – Jeg var straks fyr og flamme – og gik med det samme i gang med at snitte min egen wobler, som jeg på klassisk vist brugte til at lave den silikone form, der bruges til at støbe selve wobleren. David Garic, som har lavet kystwobleren Tobissen, var også sød at hjælpe mig, da jeg gik i gang med woblerproduktionen. Og sådan kom jeg i gang med at fremstille kystagn, beretter Fabio, der i dag støber, sliber og maler massevis af kystagn næsten hver eneste dag.
Som før nævnt var min første agn en kystwobler, der fik navnet Noah efter min lille søn, smiler Fabio. – Wobleren, der kaster virkelig godt i forhold til sine beskedne 21 gram, så dagens lys i december 2015, og siden da har venner og bekendte fanget et utal af flotte fisk på den lille frække kystwobler.
Når Fabio tager på kysten, er det meget ofte Stevns flotte kystområder, der står for skud.
Fede kystagn fra Fabios hånd
Noahs Wobler, som i starten blot kom i seks farver, er lavet af kunststof med blyfrit hvidmetal som belastningsklodser. – I dag kan man få Noahs wobler i en del butikker, og den er nu oppe på at kunne fås i hele 13 farver, så det har været en stor succes, griner Fabio, hvis kystwoblere er blevet landskendte på ganske kort tid. – Wobleren er også lavet i en lille superfed 10 grams udgave på 7,5 centimeter, som meget passende hedder Piccolo, der betyder lille på Italiensk.
Cicerello er navnet på den næste kreation fra Fabio, der efter lidt tid med den korte og kompakte Noah wobler som eneste stykke sløjd, mente at der også var brug for en klassisk tobiswobler i kollektionen. Han gik derfor i gang med at snitte igen, og resultatet var Cicerello, der betyder tobis på Italiensk. – Sommeren 2016 var den nye tobisimitation, der er 11,6 centimeter lang, klar til at komme på kysten og allerede første år blev der taget blankfisk op til fire kilo på den, fortæller Fabio, som dog også havde planer om at fremstille blink. Dels for at lave noget nyt og spændende, men også fordi fremstillingsprocessen bag blink er en hel del lettere end kystwoblerne. I 2017 kom så kølblinket 747, som vejer 28 gram. Dette blink har kun køl på den ene side, hvilket både giver en stabil gang i luften, ultra lange kast – samt en fantastisk lokkende gang i vandet.
Noahs wobler, der er opkaldt efter Fabios søn, kaster eminent i forhold til sine blot 21 gram. Og havørrederne er vilde med den.
– Allerede i første testkast med dette blink fik jeg en rigtig god havørred, så det kan man roligt sige var en perfekt debut, smiler Fabio. Flere forskellige størrelser i dette blink er på vej, men pt er det kun 28 grams versionen, der er i handlen. Dette blink fås i 10 forskellige farver, som ikke er helt identiske med de farvekombinationer, jeg giver mine blink, slutter Fabio, hvis nyeste blink hedder Danser og Cicerello blinket. Disse to blink, som du også kan læse mere om i en kommende artikel her til vinter.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018
Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.
Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.
Klar til at fiske.
Fabio Vilasis superblink 747 kaster som en drøm – og har ingen problemer med at lokke selv de sværere efterårshavørred på krogen.
dec 1, 2021 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Hvis det er så koldt som dennevinterdag på Stevns, skal derofte fiskes anderledes end omsommeren, for at få fiskene i tale. Her er det Fabio Vilasi i aktion.
Når temperaturerne begynder at rasle nedad i december, sker der ting og sager på kysten. Lige nu er en fantastisk tid til de store overspringere, men skal man minimere heldfaktoren og maksimere sine chancer for en god fisk på målrettet fiskeri, så er der et par ting, som er værd at tænke over.
TEKST: HENRIK QVIRIN-REITER, FOTO: JENS BURSELL OG HENRIK QVIRIN REITER
HVERT ÅR i overgangen fra efterår til vinter, får jeg noget af en øjenåbner, hvad angår fiskeri efter havørred på kysten. – Pludselig er det ikke så nemt at fange fisk længere, og efterårets synligt jagende og trækkende ørreder bliver afløst af en undren over de manglende fisk. I efterårsmånederne foregår det meste af mit kystfiskeri med bombarda og store tunge fluer, som spinnes ind med turbofart med flere korte spinstop under vejs. Denne teknik virker for mig næsten hele året rundt – bare ikke om vinteren.
Vinterfiskeri efter havørred på kysten
Når det bliver vinter, skal teknikken og rytmen i fiskeriet lægges om. Vinterørrederne tænder bare ikke på fart og fyldige fluer. De er mere kræsne, og agnen skal helst serveres, så den daler lige ned i svælget på dem – uden at de skal bruge energi på at fange den. Grunden til, at ørreden opleves som kræsen og dermed svær at fange, har en del at gøre med dens biologi: Forstår man først havørredens biologi, og hvorfor den agerer som den gør om vinteren, bliver det nemmere at få succes med havørredfiskeriet i de koldeste måneder.
Henrik med en af sine mange flotte overspringere fra de Sjællandske kyster.
Havørreden drikker konstant det vand den svømmer rundt i. Derfor afhænger saltholdigheden i havørredens kropsvæsker af det omgivende vand. Havørreden ønsker dog fysiologisk at holde saltholdigheden i sin krop lavere end det vand den bevæger sig i. For at gøre dette, udskiller havørreden en masse vand og salt igennem saltcellerne i gællerne. Denne proces er imidlertid meget energikrævende, og når kystvandets temperaturer kommer ned under 4-5 grader bliver det problematisk for havørreden at opretholde den rette saltbalance. Den er altså tvunget til at flygte væk fra det kolde og mere saltholdige kystvand, og dens muligheder er rimeligt begrænsede. Enten skal den søge varmere vand, eller også skal den søge mod farvande, hvor saltpromillen er væsentlig lavere (under 10 promille). I det åbne hav, hvor vanddybden er stor opstår der en termoklin, som er en dannelse af springlag på grund af temperaturforskelle. Det er disse springlag, som bevirker, at der altid vil være varmere vand på bunden i vinterperioden. Temperaturen i nogle af disse springlag ligger typisk mellem fem og otte grader, og i disse områder har havørreden ikke problemer med at udskille salt, når den opholder sig netop her. Hvis ikke havørreden søger ud i det åbne hav, kan den som sagt også søge mod farvande, hvor saltpromillen er lav. Disse steder vil typisk være i brakvandede fjorde, å udløb, op i selve åen eller mod Østersøen og havområderne syd for bælterne. Endvidere betyder de lave temperaturer, at havørredens stofskifte daler markant, og den har ikke behov for ligeså meget føde. Den bliver inaktiv og spiser kun i korte perioder. Derfor oplever man typisk hektiske hugperioder om vinteren, som er ligeså hurtigt overstået, som de opstod.
Der kan være langt imellem de største sølvsnaps om vinteren, så det gælder om at holde hovedet koldt, når først en af de gode hugger.
Kystpladser til havørred om vinteren
Uanset om man vælger en fiskeplads i en fjord eller på den åbne kyst, så er der en række faktorer, man bør være opmærksom på. Om vinteren kan det være små forskelle, der gør udslaget til succes. Fiskeri på solrige dage er klart værd at foretrække. Selvom der er sparsomt med varme i solen i vintermånederne, kan dens stråler alligevel opvarme kystens lave vand nok til, at havørrederne kommer på finnerne, og spisehumøret stiger. Vælger man endvidere en fiskeplads, hvor bunden er mørk og med store sten, så går opvarmningen af vandet hurtigere, og den mørke bund holder også på varmen. Således kan man opleve godt fiskeri over en længere periode af dagen.
Havørred i fjorden om vinteren
I fjorden bør man gå efter de lavvandede inderfjorde med mudderbund. Den luftholdige mudderbund holder nemlig også på varmen, og disse pladser kan virke som magneter på havørre[1]derne om vinteren, hvor man ofte vil støde på store flokke af fisk her. Kan man kombinere fiskeriet i disse lavvandede områder med en svag pålandsvind, som holder det lune overfladevand inde ved kysten, opnår man næppe bedre forhold. I en sådan situation vil jeg personligt blive på pladsen, selvom jeg ikke har mærket noget de første par timer, da det er min erfaring, at fiskene nok skal kom[1]me eller komme i hugget.
Bombarda og flue er Henriks favoritvåben på kysten, og en af hans erfaringer er, at der ofte skal mindre agn, som fiskes langsommere, til for at udløse hugget. Her er det Hindsholm Fluen, der har udløst hugget.
Lavvandede bugtområder, hvor tidevandet har stor betydning for vandstanden, kan også være utrolig givtige om vinteren, hvis de fiskes under de rigtige forhold. Min erfaring er, at man skal besø[1]ge disse pladser lige efter vand[1]vending fra højvande til lavvan[1]de på solrige dage, hvor det helt lave vand er blevet opvarmet. Når vandet trækker ud og lægger sig i badekarrene længere ude foran bugten, kan der opleves et hektisk fiskeri, og til tider kan sådan et lil[1]le badekar virke helt utømmeligt for fisk. På de overskyede dage, hvor det er gråt og vådt og egentlig min[1]der mere om efterår end vinter, bør man søge højere op i fjorden eller ud på kysten. Vælger man kysten, vil jeg anbefale en plads med god vanddybde, og her er fralandsvind værd at foretrække. Fralandsvinden skubber det kolde overfladevand ud, og derved vil der ske en vandudskiftning ne[1]defra, således at det lunere bund[1]vand, som ørrederne opholder sig i, trækker ind langs kysten.
Senvinter med forår og flere havørreder sigte
Når vinteren er ved at slippe sit tag, og varmen begynder at vende tilbage, er det med at holde øje med fjordene, og særlig hvornår.
isen smelter i inderfjordene. Lige præcis den dag og et par dage efter isen går, og vandet atter er muligt at fiske, sker der det sam – me år efter år. Ørrederne går sim – pelthen amok, og det er bare sjovt at opleve huggene falde på stribe. Jeg har sågar hørt om folk, der har fanget over 100 ørreder på en en – kelt fiskedag under disse forhold.
Om vinteren er det ofte de skrappe farver, der skal frem af grejboksen, men der kan også være dage, hvor mere naturlige farver som denne giver bonus. Et releasetakel som dette vil øge din landingsrate markant. På billedet ses den super effektive og velkastende Noah wobler lavet at Fabio Vilasi.
Agn og teknik til vinterhavørred på kysten
Da vinterens fiskeri ofte foregår over små vanddybder, bør man bruge lidt tid på at rydde ud i grejboksen og få den fintunet til vinteren. Dette gælder såvel blink- som flueæsken. For blinkfiskeren gælder det om at få en jævnt sortiment af små og store blink med stor bæreflade, så de kan indspinnes langsomt og med lange spin-stop. Blink som Henry’s Fladbukken, Westin Salty, Hansen Stripper og Snurrebassen fra OGP er alle gode eksempler på blink, som kan spinnes langsomt ind og stadig har en lokkende gang i vandet. Om vinteren skruer jeg helt op for farverne, og jeg vælger gerne knaldrøde, lyserøde, forsølvede og meget glimtende blink. Dog er helt hvide blink stadig også meget effektive. Personligt kan jeg godt lide kombinationen af hvid med røde prikker.
Små agn til havørreden, når det er koldt
Fiskeri med bombarda og flue/ microblink er oplagt om vinteren. Der kan fiskes med utrolig små agn, som desuden kan inspinnes langsomt, hvor det stadig er mu – ligt at give lidt ryk med stangen for at give fluen lidt mere liv. Ligesom med blink må der ger – ne være fuld knald på fluernes farver. Særligt i vintermånederne, når fi – skene er træge, kan jeg godt lide at fiske med små rørfluer på ky – sten. Jeg monterer dem som L-rig med en str. 12 eller 14 trekrog alt efter fluens størrelse. De forsigtige og sløve vinterørreder er ofte svære at kroge med de almin – delige krogfluer, men når man fisker med fluerne monteret som L-rig, sidder selv de mindste hug og giver fast fisk.
Småtterier til vintertræge havørred
Små fluer som Kobberbassen og den nærmest transparente Hindsholm Flue er også utrolig effektive om vinteren – og begge har hjemme året rundt i min flueæske. Så sent som sidste vinter oplevede jeg, hvordan de små fluer kan gøre udslaget, og vende en dårlig fisketur til det rene tag-selv-bord. Jeg havde affisket et stræk med en af mine faste vinterfluer – en perlemor/pink zonker – uden at have så meget som en enkelt følger. Min erfaring og forholdene på pladsen sagde mig, at der burde være fisk i området. Derfor blev jeg og prøvede at skifte til Hindsholm Fluen, – og hvilken beslutning! I løbet af timerne frem til aften blev det til mange bomstærke vinterørreder med nogle flotte overspringere imellem.
Store blankfisk i vintermånederne
Fiskeriet efter de store blanke overspringere giver for mig mest mening i vintermånederne, men en tur i fjorden, hvor man næsten altid kan slide sig til en ørred eller være heldig at finde en hel flok grønlændere, er nu heller ikke kedeligt. Men det kan bare ikke hamle op med den følelse man oplever, når hugget falder på den åbne kyst efter nogle kolde dage uden kontakt til fisk. I bund og grund fisker vi jo kun efter den ene fisk – drømmefisken! Og den er til at finde på den åbne kyst om vinteren.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2018.
nov 29, 2021 | Artikler, Fiskeri - generel viden, GEDDE, Grej og beklædning, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Jens Bursell med en flot blankfisk på 3,9 kilo fra fjorden taget på en stor Fladbuk fisket på fluorocarbonline.
Når vandet er klart eller vandet er hårdtfisket, så kan den perfekte præsentation gøre forskellen på 0-tur eller succes. Glem alt om klodsede svirvler og let gennemskuelig fletline. Her får du opskriften på, hvordan du perfektionerer din præsentation, så det simpelthen ikke kan gøres bedre.
AF JENS BURSELL
VANDET ER KRYSTAL KLART, og grøden står flere meter over bunden i grusgraven. Langt de fleste steder er det kun muligt at fiske, hvis agnen kører helt oppe i overfladen, men til alt held har jeg lige spottet en dyb rende med polbrillerne, hvor jeg kan kaste agnen ud. Swimbaitet lander helt perfekt, og i første omgang kører jeg den langsomt ind i overfladen. Da agnen kommer tættere står jeg og nyder Mike The Pike’s forførende gang i smalle og lidt aggressive S-kurver – men intet sker. Jeg tager et kast til. Denne gang lader jeg den synke et godt stykke ned i vandsøjlen, inden jeg langsomt spinner den ind – kun afbrudt af et par enkelte spin-stop. Pludselig giver det et diskret nøk i linen – og velvidende, hvor forsigtigt selv større gedder kan hugge, giver jeg et resolut modhug.
Stangen flekser fuldstændig sammen, og jeg kan med det samme mærke, at det er en fin fisk. Gedden tager hårdt ved, men så bliver det også ved det. Kort efter – uden de vilde udløb, kan jeg lirke fisken over netkanten sammen med en god portion grøde, og efter en kort fotosession kan jeg genudsætte en fin ti-kilos gedde.
Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.
Flere hug med fluorocarbon til sky gedder i klart vand
Fisken huggede, som en stor del af mine fisk de sidste par år – på en agn fisket – ikke bare på fluorocarbon forfang – men på et setup fisket med et længere up-trace på 12-15 meter af 0,37-40 fluorocarbon. Mange vande på Sjælland er hårdt fiskede, og jeg er klart typen, der tror på, at marginalerne tæller. Og her kommer den perfekte præsentation ind i billedet. Når fiskene efterhånden har set alt, hvad der er værd af se af isenkram til gedder, så er det ikke nødvendigvis let at få den til at hugge, selvom man fisker, hvor der er gedder på jagt. I løbet af de sidste to års tid (2014-16) har jeg ikke haft meget tid til at fiske, men det er alligevel blevet til lidt over 30 ture med præcis dette setup, hvilket har givet mig fjorten 10kilo+ gedder op til fjorten kilo på kunstagn. De fem af dem – inklusiv den største, er taget på spin eller vertikal – resten dørg. Mindst 10 af turene har været 2-3 timers ture, så for mig har det virket helt OK.
Hugfrekvensen bliver i mange vande markant større med brug af fluorocarbonforfang og uptraces, men selvfølgelige ikke i alle. Generelt vil det selvfølgelig være i hårdtfiskede og/eller klare vande, at metoden har sin største force.
Fluorocarbon forfang til gedder
Men hvordan gør man? – bliver det ikke en klodset sammenføjning at skulle have ud igennem øjerne i hvert kast, vil du måske spørge? – og risikerer man ikke bite-offs på fluorocarbon forfang? Personligt har jeg kun én eneste gang haft en gedde, der cuttede forfanget på fluorocarbon – og det var en 10 kilo++ brakvandsgedde, der huggede på et 0,70 mm forfang. Siden er jeg gået op i 0,90 mm typisk Savage Gears 100% fluorocarbon, og på det har jeg ikke har nogle former for problemer med geddetænder siden. Så længe du husker jævnligt at tjekke forfanget for ridser og grater fra tænderne – og afkorter eller udskifter det, når der er anledning til det – så er du home safe.
Længden på forfanget afhænger lidt af forholdene. Generelt laver jeg ofte forfanget ret langt på fx en meters penge – så er jeg på den sikre side med ekstra grådige fisk. Desuden er der også lidt at gi’ af, hvis forfanget får at par grater yderst og skal nedkortes lidt. Dette er den mest økonomiske brug af fluorocarbonen. Om, vinteren, hvor fisken ofte hugger mere sløvt, er der mindre risiko for, at den inhalerer hele forfanget – og cutter forbindelsen ovenfor på hovedline eller uptrace. Derfor fisker jeg ofte med lidt kortere forfang her. Vandet er typisk også mere klart i vinterhalvåret – og et kortere forfang giver dermed en lidt mere delikat præsentation, når linen over forfanget vel og mærke også er af fluorocarbon – blot tyndere.
Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.
Det ”usynlige” up-trace til gedder
Up-trace er betegnelsen for den lidt kraftigere line, man ofte har imellem forfanget og hovedlinen. Langt de fleste bruger fletline hele vejen igennem, hvilket især når der fiskes i den øverste del af vandsøjlen med liner der står i kontrast til baggrunden – giver en ret dårlig præsentation, hvor linen er let at se for fisken. Det kan have stor betydning, hvis fisken fx står 20 meter ude – og du kaster 15 meter hen over den, hvorefter den kan se din tydeligt synlige fletline bevæge sig, indtil kommer ind i synsfeltet.
Har du derimod et næsten usynligt uptrace af fluorocarbon vil dette ikke afsløre bedraget nær så let.Den optimale længde på uptrace kan variere, og her skal man være opmærksom på, at fluorocarbon er mere elastisk end fletline – men dog ikke nær så elastisk som nylon. Til jerkbaitfiskeri, hvor jeg har brug for at kunne overføre bevægelserne i stangtoppen til agnen, bruger jeg typisk en lidt kortere up-trace på fx 6-8 meter, hvilket giver en mere begrænset elasticitet. Dette kombinerer jeg med en fletline, der matcher den baggrund fisken ser linen på – dvs hvid til fiskeri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fiskeri langs kanten i mindre søer med træer langs bredden – eller i vandløb med høj bevoksning.
Til fiskeri med wobler og softbaits, hvor man kan få agnene til at arbejde perfekt med en kombination af indspinning og spinstop – bruger jeg typisk et fluorocarbon up-trace på 12-20 meter. Nu hvor vi snakker elasticitet, skal det lige nævnes, at lidt ekstra elasticitet på det yderste stykke kan være en fordel rent kastemæssigt. Det at linen gi’r sig en anelse gør det nemlig lettere at lade stangen ordentligt, hvilket vil kunne give en anelse længere kast med den rette teknik.
Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.
Fluorocarbon som hovedline
Til fiskeri med de traditionelle teknikker er jeg af den overbevisning, at en fuldline af fluorocarbon vil gøre, at man mister lidt for meget føling på distancen – eksempelvis med om der er grøde på krogene. Samtidig vil det gøre det lidt for svært at sætte krogene i mange situationer – fx når fisken hugger langt ude i kastet.
En del af de fisk, der puffer eller hugger halvhjertet til agnen, mærker man heller ikke på samme måde, hvilket måske kan foranledige nogle til at konkludere, at de ikke mister lige så mange fisk med en hovedline af fluorocarbon eller nylon. Personligt tror jeg ikke man mister færre fisk – man opdager bare ikke nær så mange af dem, som ikke bliver hængende… Men – så længde det ender med at man får og lander flere hug – så er alt jo i sin skønneste orden.
Fisker du dine geddebaits på release-takler, hvor du eksempelvis kan udskifte en 3/0 trekrog med en str. 6 trekrog er det dog en helt anden sag. Der skal nemlig under den halve kraft til for at få en str. 6 krog på et release-takel til at penetrere, hvilket gør, at man kan tillade sig mere elasticitet i linen for at opnå en bedre præsentation og endnu flere hug – uden nødvendigvis at gå på kompromis med landingsraten. Du kan læse mere om release-takler til gedder i bogen ”Geddefeber”.
0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.
Sådan laver du den perfekte sammenføjning med fluorocarbon
Den perfekte sammenføjning, hvis målet er at optimere præsentationen 100%, er set i min optik at lave samtlige sammenføjninger med knuder i stedet for med knudesamlinger via fx svirvler, rig-rings mm. For det første er det visuelt mere elegant, men det giver også en højere brudstyrke. Anvendes eksempelvis en svirvel, så er der to knuder – men bindes forfang/line derimod sammen er der kun én enkelt knude – som i sig selv typisk har en højere brudstyrke en hver af de to knuder, man bruger i hver sin ende af svirvlen. Og – går vi helt ud i marginalerne – så giver én knude også mindre luftmodstand end fx svirvler, fanger mindre grøde – og vejer mindre – så forfanget under spinpauser kører mere lige igennem vandet, hvilket giver en mere kontant prikning.
Svirvler og rig-rings gør det lidt lettere at skifte forfang hurtigt, men generelt er det så sjældent, at jeg skifter hele forfanget, at jeg tror det giver langt flere fisk at perfektionere præsentationen frem for at spare et par minutter hver femte fisketur.
I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.
Perfekt sammenføjning med FG-knot
FG-knot er navnet på en helt fantastisk knude, som er den perfekte sammenføjning til fx gedde- og havørredfiskeri. Knuden, der stammer fra Australiens biggame fiskeri, er stort set ukendt blandt skandinaviske predator- og havørredfiskere, hvilket er synd, da den giver helt eminente muligheder for at perfektionere præsentationen til især kastefiskeri i en hidtil uset grad. Bundet korrekt er knuden en af de stærkeste sammenføjninger mellem fletliner og mono. Samtidig er den også den tyndeste, bedst taperede og mest elegante samling. Dette betyder dels, at du kan kaste helt uden nedsat friktion og irriterende lyde samtidig med at knuden løber perfekt tilbage gennem øjer og linefører uden problemer af nogen art. Det at knuden er så smal og perfekt taperet betyder også, at den ikke opsamler grøde og snask under indspinningen.
Traditionelt bruges knuden mest til at sammenføje tynd fletline til lidt tykkere mono, men den kan faktisk også bruges til at sammenføje relativt tynd mono med et markant tykkere fluorocarbon forfang som fx 0,4 mm uptrace til 0,9 mm fluorocarbon. Bliver uptrace monoen mere end halvt så tyk som forfanget – begynder det dog at blive svært, men det er heldigvis heller ikke aktuelt til gedder og havørred. Hvordan du binder knuden kan du se i denne fotoserie – samt super godt illustreret på youtube. Gode links til hvordan man kan gøre ligger på Youtube.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.
FG-knot er super stærk og så slank, at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.
nov 22, 2021 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Pro Spey Shrimp har på grund af de lange fibre et virkelig godt svæv i vandet.
Speyfluer er utroligt giftige, særligt når der fiskes i klart og stillestående vand. Pro Spey Shrimp er et bud på en let-bundet, overbevisende og holdbar spey-rejeimitation: En flue, der kun tager 9 simple trin at binde.
AF RASMUS OVESEN
SPEY REJEIMITATIONER er en fryd at fiske med, men de kan være temmelig svære at binde. At det dog ikke behøver at være sådan, er Pro Spey Shrimp et fint eksempel på.
Pro Spey Shrimp er en relativt materiale-fattig flue, som er færdig på 9 simple bindetrin, og som i tillæg er en utroligt livagtig, naturtro og holdbar flue: En flue, der – hvis man binder den i lidt forskellige størrelser og farver – leverer glimrende resultater hele året rundt.
Fordelen med spey-rejefluer er mange: De har et godt svæv, en utrolig fin transparens og så er de enormt livlige, selv når de hjemtages i lav fart. De spinkle fimrehårslignende speyfibre lever nemlig deres helt eget liv i vandet, og de bidrager til at overvinde skepsis hos selv den mest skarpsynede havørred.
Pro Sportfisher Shrimp Shell-rygskjoldet, som anvendes i fluen, har en god gennemsigtighed og er enormt let at indbinde. De printede øjne giver en fantastisk effekt, og frifinder én fra at skulle indbinde regulære nylon-rejeøjne, som ofte kan have en tendens til at få materialerne til at hægte op – og som i tillæg ofte slides af under praktisk fiskeri. Desuden er Pro Sportfishers rejeskjold relativt vægtneutrale, hvilket betyder – at de i modsætningen til eksempelvis rygskjold i epoxy eller UV-lim – ikke medfører, at fluen tilter i vandet.
Sådan bindes Pro Spey Shrimp:
Sådan fiskes fluen
Fisk fluen i en åben løkkeknude, og lav en afvekslende indtagning, hvor lange indtag afløses af små nøk, og accelereringer afløses af adstadige indtag med lange kunstpauser. Der er ganske vist ikke rå mængder af rejer i vandet hele året rundt, men når de er der, så fouragerer havørrederne hektisk på dem. Og de glemmer heller ikke den sødlige smag af dem i vinterhalvåret, selvom der – til den tid – kun er sporadiske mængder af rejer tilbage i de frie vandmasser.
Materialer til Pro Spey Shrimp:
Bindetråd: Uni-Thread 8/0, brun
Krog: Ahrex NS110 #1 – 4
Hale: Craft Fur, salmon + Pearl Marred Flash
Rib: 0,26mm Fluorocarbon
Hackle: Spey Hackle, Lt Salmon
Krop: STF Dubbing, Tan
Rygskjold: Pro Sportfisher Shrimp Shell, rainbow
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018.
nov 18, 2021 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri, Sponsoreret
Jack Schultz fra Team Daiwa med en prægtig blank havørred.
Allerede som 10 årig begyndte Jack Schultz fra Team Daiwa sit fiskeri på kysten – og lige siden dengang har han fisket røven ud af bukserne samt gjort livet usikkert for kystens havørreder. Vi har fået en snak med den erfarne havørredfisker om hans historie – samt ikke mindst hans tilgang til fiskeriet.
TEKST: JENS BURSELL, FOTO: JACK SCHULTZ
– ODENSE OG OMEGN Aer oprindeligt min hjemmebane, og det betyder, at jeg i mine unge dage har fisket utroligt meget i især Odense Å, Odense Fjord og på Hindsholm, fortæller Jack. – De allerførste ture gik til åen, og jeg startede allerede med at fiske på kysten, da jeg var 12 år. Min far gik på jagt og havde nogle fiskestænger stående, og dem skulle jeg selvfølgelig lige prøve, og de første fisketure forgik med cykel samt anhænger ned til fjorden.
– Min allerførste havørred fik jeg faktisk i fredningsbæltet til Odense Å – sikkert før der var noget der hed det – på et fladfiskeforfang monteret med en stor saftig sandorm, griner han.
Havørred på Atom-blink
– I min fars grejkasse var der også nogle 50 år gamle atomblink, og det var på disse, at jeg efterfølgende fik mine næste havørreder, fortsætter han. – Og sådan gik det så slag i slag. Ved fjorden mødte jeg Kent ”Stripper” Andersen og hans slæng, som jeg lærte utrolig meget af de første mange år som havørredfisker. Da jeg blev atten år og fik kørekort, blev alting meget lettere, hvilket selvfølgelig betød, at nu kunne jeg bare give den helt vildt gas ude på kystpladserne. I denne periode var det især Hindsholm, der lå lige til højrebenet – og den fik ikke for lidt.
Jack Schultz fisker røven ud af bukserne og gør det godt.
Nye havørredtider på Tåsinge
– For otte år siden blev jeg skilt, og flyttede til Tåsinge, hvor jeg nu bor med min nye kone. Området var helt nyt for mig, men jeg kastede mig straks ud i at udforske det, og det viste sig selvfølgelig, at der var mindst lige så mange fede havørredpladser på Sydfyn og omegn, som der er på Nordfyn, hvor jeg kom fra. Vandet i mit nye nærområde er ikke særlig salt, og det betyder, at der også er en hel del gode vinterpladser i nabolaget.
– Langeland fisker jeg rigtig meget – især på Østkysten, der også er god om vinteren, fordi temperaturen falder meget langsomt på grund af det relativt dybe vand, som der er her. Der er ikke langt fra Langeland til Møn, og jeg føler mig helt sikker på, at mange af de store sildeædere, som jeg fanger, stammer herfra. Det er i hvert fald ikke fynske fisk, for de er typisk meget mere slanke i det. En fynsk overspringer på 3,5 kilo er typisk 73 cm på Fyn. En fisk med samme vægt er normalt markant kortere på Langeland. Så når vinteren starter rykker jeg typisk fra Tåsinge til Langelands Østkyst. Det er ikke fordi, der som sådan er mange fisk, men det er ofte her, der er bedst chancer for de helt store fisk.
Daiwa Luvias er en fantastisk stang til det lette havørredfiskeri langs kysten.
Et skift til fluestangen
– Indtil 2010 havde jeg udelukkende fisket spin, men så begyndte jeg at savne nye udfordringer, forklarer han. – Jeg besluttede mig derfor for, at jeg udelukkende ville fiske med flue – og lære fiskeriets styrker samt svagheder, indtil jeg havde fanget en blank havørred over de 4 kilo. Og sådan blev det.
– Efter seks år lykkedes mit mål – og oven i købet med to havørreder over de 4 kilo på blot én uge. Jeg havde taget fri om fredagen klokken 12 og tog ud til noget, der hedder Kløverhagen. Der havde jeg nemlig weekenden inden set nogle store fisk, men jeg var i tvivl, om det var regnbuer, for de opførte sig mærkeligt. Vejret var perfekt med en fin fralandsvind fra Langelands Østkyst, og pludselig kom så hugget: 72 cm og 4,2 kilo! Fredagen efter skete præcis det samme, på nøjagtig det samme sted: 73 cm og 4,5 kilo. Det tog blot tre kast… Det er altid rart at have lidt medvind på havørredpladsen.
Jack har siden juni 2021 været en del af Team Daiwa.
Tilbage til spin
– Nu var mit mål opfyldt, og da jeg havde erfaret, spin, at spin i 80 % af tilfældene er mere effektivt, var valget ikke svært. Fluefiskeriet var simpelthen ofte alt for besværligt. Men – der er dog nogle perioder, at fluen har sin force – eksempelvis, når vandet er meget koldt om vinteren. I dag fisker jeg begge dele med fordelingen 80 % spin og 20 % flue, når forholdene er idéelle til dette. Jeg har altid et bombardaflåd med i tasken, men det passer ikke rigtig til mit temperament, så jeg fisker ikke særlig ofte med det. Mest kommer det på, hvis jeg har haft en masse følgere på blinket, uden at de har villet hugge. Og ofte har det resulteret i, at jeg bare har pløjet fisk ind.
– Spin er altid et godt udgangspunkt, for selv om man måske ikke får dem til at hugge., så giver fiskene sig ofte til kende, så man ved de er der – eksempelvis ved, at man ser følgere eller hvirvler. Og hvis man først ved, at de er der, så kan man jo stoppe op og eksperimentere – fx med andre farver og størrelser – eller måske en flue. Man kan lige så godt erkende, at der ikke findes én eneste vidunderagn, så det kan altid svare sig at prøve sig frem, indtil man finder dagens melodi.
Jacks yndlingsblink og -fluer
– Når det er sagt, så har jeg selvfølgelig nogle favoritter. I prioriteret række ville det nok være følgende blink, jeg ville vælge, hvis mit liv afhang af at fange en god havørred på kommando: 1) Stripper, 12 gram i hvid, 2) Hot Shot gennemløber 15 gram i hvid, 3) Salty 12 gram i sølv/sort og 4) Den Stive på 17 gram i hvid med sort ryg.
– Og – mine absolutte yndlingsfluer er i prioriteret rækkefølge: 1) Pattegrisen i original laksefarve, 2) Polar Magnus, 3) Grå Frede eller lignende kutlingeflue og 4) Kobberbassen.
Det er især de sydfynske og langelandske kyster, der får besøg af Jack Schultz.
Havørredgrej der rykker
– Som stang bruger Jack, der er kom med på Team Daiwa i 2021, den nye Daiwa Luvias Airity 2500 og en 9 fods Daiwa Luvias på 5-25 gram kastevægt. – Det er en virkelig lækker stang til det relativt lette fiskeri, som jeg dyrker her på Sydfyn og Langeland, siger han.
– Når jeg fisker på Øland bruger jeg den lidt kraftigere Daiwa Shogun stang i 7-35 grams kastevægt, der er helt perfekt til dette fiskeri. Til denne stang bruger jeg mit Daiwa Exist 3000 fastspolehjul, som jeg er virkelig glad for – en helt suveræn kombination. Som line bruger jeg Daiwas Morethan i grøn 0,10 mm til Fyn og 0,12 mm til fx Øland. Den larmer ikke og kaster super godt – samtidig med, at den er megastærk i forhold til diameteren. Det er helt klart en af de bedste liner, jeg har fisket med Coatningen holder helt vildt lang tid, og linen fås helt ned til 0,08 mm.
– Jeg arbejder til daglig i Odense Jagt og Fritid, hvor du altid er velkommen til at komme og få en god fiskesnak samt en stak gode tips til det lokale kystfiskeri efter havørred, slutter han.
Du kan selvfølgelig følge Jack og de andre fra Team Daiwa på både Instagram og Facebook.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Daiwa Exist er et fantastisk feinschmecker hjul til spinnefiskeri efter kystørred. Det kører perfekt og kan tåle masser af tæsk under det praktiske fiskeri.
sep 25, 2021 | Artikler, Kystfiskeri, KYSTREGNBUE
Lars Kyhnau (th) med en flot kystregnbue – flankeret af Thomas Hansen (tv) med en smuk kystørred.
Efterår betyder ofte masseudslip af regnbueørreder fra havdambrugene – og her gør du naturen en god gerning ved at hjemtage så mange fisk som muligt. Her giver Thomas Graversen dig sit bud på, hvordan du bedst griber fiskeriet an.
AF THOMAS GRAVERSEN
EN KOLD EFTERÅRSMORGEN tilbage omkring 2007, stod jeg sammen med en af mine gode fiskevenner på Reersø på Sjælland. Som så mange gange før, havde vi sat næsen op efter det gode hav-ørredfiskeri, som området kan byde på, så det var selvfølgelig det, vi håbede på. I stedet fik vi dog plantet de første spirer til en form for målrettet fiskeri, som vi endnu ikke kendte til.
Der var havblik, og kun de små dønninger var med til at sætte lidt skub i vandet. Solen var langsom ved at stå op, og det eneste vi hørte var lyden af fuglene, der langsomt vågnede. Sådan havde det været så mange gange før, når vi havde besøgt denne plads i efteråret.
Vi gik vi stille og roligt ned til stranden, og ventede på fisk der ville bryde overfladen. Vi havde ikke ventet længe, før vi så en afslørende bevægelse på overfladen, lige hvor vi havde ventet at se fisk.
Straks slog vi sten, saks, papir om, hvem af os der skulle fiske til den ørred, vi nu havde inde på pladsen. Min makker vandt og sendte kort efter sit kast ud i nærheden af fisken. Fluen nåede ikke langt ind mod land, før overfladen afslørede flere fisk på pladsen. Vi kiggede kort på hinanden og udbrød ”hold da kæft, der er mange fisk!” Det bliver vildt det her.
Flotte regnbuer op til omkring 5 kilo
Jeg nåede ikke at hive linen af mit fluehjul, før min makker havde fanget den første regnbueørred. Vi var begge lidt overraskede over fangsten, da vi ellers ikke havde mødt regnbuer på denne plads før. Vi fik hurtigt flere fine fisk med enkelte op omkring de 5 kilo. Hvad vi ikke viste var, at der et par uger forinden havde været et udslip fra et havdambrug. Hele området fra Storebæltsbroen og op til Kalundborg Havn var proppet med regnbuer.
Siden vores første oplevelse med regnbuerne, er det blevet til mange ture direkte målrettet jagten på disse fisk, som ofte undslipper om efteråret.
Thomas Graversen med en af de utallige kystregnbuer han har fanget gennem tiden.
Sådan fanger du de undslupne regnbueørreder
På grund af efterårsstormen er det typisk her, fiskene undslipper, men der kan også være udslip på andre tidspunkter – fx på grund af menneskelige fejl eller fordi skibe støder ind i burene.
Få tips om udslip på nettet: Holder man ikke selv øje med de forskellige nyhedsmedier, der kan give et indblik i hvornår det er tid til at tage ud, så har man altid muligheden for at følge nogle af de mange facebook fiskegrupper, inden for fiskeri i de forskellige områder hvor der ligger havdambrug. Det er typisk grupper der omhandler kystfiskeri på Vestsjælland, Horsens fjord og generelt østkysten af Jylland. Helt konkret bruger jeg selv www.kystfiskerihorsens.dk samt facebokgrupperne ”Steelhead / regnbueørred / burhøns lystfiskeri” og ”kystfiskeri på vestsjælland”. Sidstnævnte er oplagt fordi Musholm Lax ligger i Musholm Bugten på Vestsjælland. Dette havdambrug har haft nogle betydelige udslip igennem tiden, hvilket gør at der ofte er regnbuer på Vestsjælland hele året rundt
Brug det lette grej til regnbueørrederne
Jeg ser ofte folk, der jagter regnbuer, med store tunge blink eller meget store fluer, men det virker ikke særlig godt.
Personligt benytter jeg tre metoder; spin, flue eller bombarda og powerbait. Når jeg vælger spinnere eller blink, vælger jeg altid små lette agn med en god gang i vandet. Det er vigtigt, at tænke på, at fisk der lige er sluppet ud, ofte ikke kender til at jage småfisk mv. Derfor kan de små lette og livlige agn være sagen, når ørrederne skal provokeres til hug.
Af fluegrej bruger jeg ofte en klasse 4 stang, og gerne kombineret med en flydeline. Mine fluer er typisk små guldhovede nymfer i str. 12 eller ganske små hvide rejer. Skumfluer plejer også at være ganske effektive, og provokationsfluer, der skøjter henover overfladen, kan til tider også være det der skal til. Men som udgangspunkt, er en lille nymfe med guldhoved altid mit første valg.
God gammeldags Powerbait viker lige så godt på kysten, som i putten.
Regnbuer på bombarda og powerbait
Bombarda og Powerbait kan være en uhyggelig effektiv metode til kystregnbuer. Her bruger jeg gerne selv et flydende bombardaflåd, kombineret med ca 2 – 2,5 meter line og en lille str. 14 trekrog. Cirka 40 cm foran min powerbait, sætter jeg et lille splithagl, der er med til at trække min bait ned. Formen er som sådan ikke så vigtig, når regnbuerne jagtes, men det er stadig vigtigt, at der er lidt liv i ørreddejen.
Befinder du dig i et område, hvor der netop har været udslip, så vent med at gå i vandet, for fiskene kommer meget tæt på land. Faktisk så tæt, at de ofte kun lige nøjagtigt er dækket med vand. Og går man så ude i vandet og vadefisker, svømmer de ofte bagom en, eller bliver skræmt, når man går ud. Så har du mulighed for det, så bliv på land til du finder fiskene. Derefter kan du beslutte dig for, hvordan du mest effektivt griber fiskeriet an.
For mit eget vedkommende, kommer jeg sjældent i vandet, når jeg jagter regnbuer på pladser, hvor der ikke er andre. På den måde kan jeg holde stimerne i området længe, og med små pauser i fiskeriet, lader de sig ikke skræmme, når der bliver fanget en fisk eller to.
Thomas Graversen har mange regnbuer på samvittigheden – og disse smagte fantastisk.
Ryd op efter dig ved kysten
Til slut vil jeg gerne komme med en lille opfordring. Når der har været udslip, kommer en masse folk ud til kysterne. På det ene forum efter det andet, skriver den ene lystfisker efter den anden, at de meget gerne vil hjælpe med at rydde op i naturen efter sådan et udslip.
Det er fint, at folk har den tilgang til fiskeriet, men alt for ofte ser jeg også affald efter netop disse lystfiskere, der netop ville ud og hjælpe med at rydde op i naturen. Så er du en af dem, der begiver dig afsted, når der har været udslip, så husk som minimum at rydde op efter dig selv. Og skulle det ikke lykkes dig at finde fiskene denne dag, så fyld gerne din pose med affald på vej tilbage til bilen. Så har du alligevel været med til at rydde lidt op i naturen på din fisketur.
De bedste pladser til regnbueørreder
Reersø og det meste af Musholmbugten er en sikker vinder. Her trækker fiskene ofte rundt i stimer, men kan være svære at fange, da fiskene ofte skal være i vandet en uges tid, før der for alvor begynder at ske noget. Og fordi udslippet ofte sker i dette område, ser man ofte fiskene her først.
Kalundborg Fjord. På begge sider opleves stimer, der tøffer forbi. Her kan man ofte nappe enkelte fisk, før stimerne bliver skræmt og trækker videre. Er man til havnefiskeri, kan NKT havnen – Kalundborg Industrihavn – anbefales. Her er der små bådramper, hvor folk sætter deres både i fra. Her kan man sidde i ro og mag og fiske efter regnbuerne. Området kaster fra tid til anden også ganske fine havørreder af sig, og om sommeren fyldes denne del af havnen ofte også med multer.
Kalundborg Fjord er et godt sted til kystregnbuer.
Lystbådehavnen ved Kalundborg Fjord, har en lidt sumpet bund, men ved store udslip, har fiskene det ofte med at samle sig her. Jeg har selv oplevet fangster med regnbuer, hvor to mand har fanget over 30 fisk til sammen på et par timer. Så der kan virkelig være knald på her. Det er dog vigtigt at sætte sig ind i reglerne for området, inden man bare hopper i vandet – fx er fiskeriet i selve lystbådehavnen forbudt, og det skal naturligvis respekteres.
Græsmarkerne hedder pladsen ud mod Storebælt. Kysten er fyldt med den ene fine stensætning efter den anden – og her holder både regnbuer samt havørreder til.
Korsør Havn er også en plads, hvor der ofte også bliver fanget regnbuer fra moler og kajen. Der er flere områder nede omkring Bogø, hvor der ofte også kan fanges regnbuer. Dette område kender jeg dog ikke nær så godt som de andre.
Slipshavn – er et lille område lige uden for Nyborg, hvor regnbuerne ofte klumper sig sammen. Det er dejligt nemt at fiske til fiskene her, og der kan til tider godt være mange mennesker på pladsen. På hele den fynske østkyst, kan man finde stimer af regnbuer, der trækker rundt efter udslip. Disse stimer er dog ikke lige så store som på Sjælland, da fiskene har spredt sig mere, når de har passeret Storebælt.
Horsens Fjord byder også på regnbuer efter udslip i udmundingen af fjorden. Har man mod på det, kan den lille ø, hvor man sejler fra Snaptun, byde på et fantastisk fiskeri, når man rammer stimerne i den lille lagune derovre. Helt generelt er det et område, hvor man ofte kan støde på regnbuer hele året.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.
Når du fisker regnbuer, er det vigtigt at spinneagnene ikke bliver for store.
sep 2, 2021 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri, Sponsoreret, Video
Det originale releasetakel til kystørred giver en landingsrate, der er langt højere, end det er muligt at opnå med nogen andre kystspinnemetoder. Med traditionelt monterede blink og gennemløbere med større kroge lander man normalt kun i omegnen af 40-45 % af de hug man får, men med et dobbeltkroget releasetakel, der har to bittesmå str. 12 trekroge, er det muligt at hæve landingsraten til omkring 85 %. Tallene, der er stærkt signifikante, er baseret på et datamateriale på flere tusinde kystørred.
I videoen demonstrerer manden bag taklet – Jens Bursell – alle detaljer omkring, hvordan du lettest og bedst laver taklet, som vil give dig den maksimalt opnåelige landingsrate på blink og gennemløbere. Taklet der vises her er det originale takel, som også er beskrevet i bogen “Refleksioner på Kysten”, der pt er udsolgt fra forlaget. Det vil der dog snart blive lavet om på.
Hvis man kun ønsker at bruge en enkelt lille trkeog for enden, kan man bare undlade den forreste krog. Dette vil give en landingsrate på 70-75 % – og er det optimale valg, hvis der er mange småørred eller hornfisk i farvandet.
Videoen er en redigeret udgave af en gammel video fra cirka 2013.
