Foråret kan byde på et fantastisk fiskeri efter havørred i fjorden – men det er ikke altid lige let. I denne video giver havørredeksperten Kim Christoffersen dig en hel masse gode tips til spinnefiskeriet efter havørred i fjorden. Glæd dig en til insprerende og stemningsfuld film, der viser det bedste af det bedste, som vores mange fjorde i Danmark kan byde på.
Se filmen her på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
En fin havørred fanget i lavvande ved Vestermaen. Som det tydeligt ses i baggrunden, så er her ikke meget vand, når vandet er faldet. Men det åbner kun op for flere muligheder, og det dybere vand længere ude, kan nu nås. Her en fin havørred sidst i halvtresserne, der ikke kunne stå for en Pattegris fisket
efter et bombardaflåd.
For en måneds tid siden fik du i en artikel på fiskogfri.dk de fedeste pladser på vestsiden af Odense Fjord. Vi fortsætter ufortrødent med de bedste hotspots på østsiden af den smukke fjord.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
ØSTSIDEN AF ODENSE FJORD byder ikke på den samme dybe rende som vestsiden, der har en rende som ofte samler fiskene ved det lave vandskifte. Her på Østsiden har vi derimod store flade arealer, som ofte fisker fantastisk i det høje vandskifte.
Fjorden er fuld af fede pladser – helt fra den inderste del og ud til Gabet i Yderfjorden, men vi har ikke plads til at beskrive dem alle i dette nummer. Her får du dog lige de hotteste pladser, som normalt hitter her i April.
Vandtemperaturen er på vej op, men vandet er stadig bidende koldt. Men for hver solskins dag vi har nu, ændrer forholdene sig i fjorden. Og netop her går det stærkere, end på den åbne kyst. De store lavvandede arealer, varmes hurtigt op når solen er på. Dette giver straks liv under overfladen. Hundestejler, rejer og børsteormene har været i gang længe – og havørreden er ved at finde sin form igen. Fjorden er ved at vågne, og havørreden er kommet ud af sin vinterpsykose for at jage igen. Derfor skal vi nu til at tænke på de pladser, som ligger lidt længere ude i fjorden.
Man må dog ikke helt glemme de pladser, som har givet godt med fisk her den seneste måneds tid – altså de pladser, som har været meget besøgt, og som til tider nærmest har været overrendt af lystfiskere. Nu er disse pladser ved at ebbe ud i deres gode fiskeri, og de fleste lystfiskere har ramt et par mindre vellykkede ture på pladserne, hvorefter de er begyndt at prøve lykken på den åbne kyst eller andre pladser længere ude i fjorden. Men det er nu, at du lige skal give disse pladser endnu en chance. Nu er der nemlig igen plads til armbevægelser og fiskene har fået ro… Det er derfor lige nu, at du kan ramme en god gang bonanza på netop disse pladser.
Seden Strand er en af disse pladser, som fisker godt helt fra premieren og frem. Umiddelbart er det en meget kedelig plads, som er svær lige at læse, når du besøger den første gang. Det er en plads med blød og sandet bund. Her på denne plads er det vigtigt, at du rammer det høje vandskifte, for ellers er havørreden her ikke.
Det er her vigtigt, at du laver lidt opsøgende fiskeri, da havørreden stadig samler sig i flokke. Når vandstanden stiger, trækker havørreden tættere på land, og du skal som udgangspunkt ikke vade længere ud end til mellem knæet og livet. Jeg har på denne plads ofte oplevet, at børsteorms imitationer virker fortrinligt – gerne fisket meget langsomt. Her kan fiskes hele strækket mellem fredningen fra Odense Å til Vejrup Å, men de fleste vælger at parkere ved den lille havn og fiske ind i fjorden foran husene og bådene, som ligger for svaj.
Guldkysten – Her er sjældent guld at finde, men til gengæld sølvtøj i fineste karat. Det er et stort område med plads til mange fiskere og mulighed for opsøgende fiskeri.
Den næste fede plads ligger lidt længere ude i den yderste del af Inderfjorden. Det er altså en plads, der ligger i den del af fjorden, som er fredet hele vinterhalvåret og frem til åbningen i starten af marts. Dette er en stor og spændende plads, som ofte er meget lidt besøgt. Her kræver det, at man vader en del, og det er ikke en plads, hvor man får ret meget ud af det på kun en time eller to. Sæt derfor lidt mere tid af til denne plads og lav opsøgende fiskeri.
Pladsen kan fiskes i almindelig vandstand, hvor her vades rundt mere kystnært og fiskes til de lidt mørkere partier. Bunden her er forholdsvis kedelig og sandet, men havørreden er ligeglad, dan der her er godt med føde, hvilket jo er noget, som naturligvis kan holde på fiskene i lange perioder.
Her samles fiskene, inden de tager turen ud i yderfjorden, hvor vandet er mere salt og temperaturen koldere. Fisker du denne plads ved lavvande, kan du gå over 100 meter ud fra kysten, ja endda helt ud til den dybere rende og fiske over mørkere partier samt dybere vand. Ofte kan fiskene, som før gik rundt i småflokke på det lave vand, blive trykket ud på kanten mod det dybe vand. Her samles de i større flokke og er nu lettere at finde. Fiskene står på kanten og tager føde til sig, som ved lavvande bare trykkes ud i hovedet på de ventende havørreder. Denne plads kan til tider holde enorme mængder fisk og er hvert år garant for trofæfisk i den helt rigtige kaliber. Her kan der være lidt vanskeligt at finde parkeringsforhold, men følg grusvejen ud til kysten, hvor du finder fint plads til et par biler lige ved vandet.
Når der vadefiskes til pladserne langt ude i fjorden, er det med at være forberedt. Et fangstnet og evt. en priest og en galge hjælper til at få styr på fisken, hvis denne skal hjembringes. Når man står flere hundrede meter ude i fjorden, går man ikke bare lige ind til kysten for at lande en fisk og lægge den fra sig.
Boels Bro er en plads, som ved første øjekast er noget sandet, men de kystnære sten er beklædt med tangbuske, som ved højvande kan trække fiskene helt ind på kastehold. Her fiskes foran den lille havn og til højre ud mod Bregnøre Hage.
Tidligere fiskede vi også den lille bugt over mod Lindø, men da der i 2017 har været et gennemgribende gravearbejde i gang med ny havnekaj, har forholdene her desværre ændret sig. Det skal dog blive spændende at se, om ikke det bliver til vores fordel, da dette jo er en af de pladser i fjorden, hvor fiskene ynder at opholde sig i det tidlige forår. Parkering sker ved havnen.
Forfatteren med en fin havørred fanget sidst i april på Guldkysten. Pladsen holder også mange hornfisk og makreller, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.
Bregnøre – Denne plads er et must at fiske i april. Netop her vil du kunne opleve havørreden i både høj- og lavvande. Pladsen har det hele: Fisk gerne det lille stykke på højre side af havnen.
Her finder du ofte et par mindre fisk, men brug ikke for lang tid her. Er du spinnefisker, har du her virkelig en fordel, og kan fiske ud på kanten af det dybe vand ved den lille mole. Her ligger nemlig et fint lille hul, som kun kan nås med gode lange spinnekast.
Det åbenlyse stræk er dog til venstre for havnen. Her kan du i højvande og normal vandstand fiske hele bugten af ud mod det store rev på Bregnøre Hage. Det er et stort og langstrakt rev, som strækker sig godt ud i fjorden. Her er store sten med kløvertang, som ved højvande altid holder fisk. Rammer du denne plads i lavvande, kan du komme endnu længere ud på revet og fiske ud over mere varierede bundforhold.
Fisk gerne hele vejen tilbage til den lille havn. Her kan du følge den dybe kant og fiske den godt af hele vejen tilbage. Du vaderfisker for det meste over sandet bund, men her brydes bundforholdene af puder af ålegræs, som kan være lidt udfordrende af vade i, da der pludselig kommer dybe huller. Så vær klar på at du måske lige skal bakke fem meter tilbage for igen at finde ruten mod målet, men til gengæld elsker havørreden at jage her. Parkering sker ved P-pladsen ved den lille havn.
Om du er til fluefiskeri eller spinnestangen, så er der i Odense Fjord altid en plads at finde med perfekte forhold. Fjorden er stor og har pladser, der fisker godt, når
vandstanden er lav og pladser, der hitter når vandet igen stiger. Men vigtigst af alt, så er der uanset vindretning altid en plads med gode forhold.
I den store bugt til højre for Bregnøre Havn finder du et kæmpe lavvandet område. Her kan vadefiskes helt ud til den dybere og mørke kant ved lavvande, og ved normal vandstand kan du finde havørreden tættere på de tiltalende skallebanker og tangskove. Parker bilen i kanten af Fyenshovedvejen. Herefter tager du den lange vadetur ud godt 100 meter i ankel og knædybt vand, inden der kommer nok vand til, at havørreden gider være her. Du finder hurtigt rytmen, samt den dybere kant, som du fint med både spin og flue fint kan fiske af.
Fisk mod højre ud i fjorden. Her er fiskevand nok til en hel dag. Og det er kun et spørgsmål om tid samt søgen, før du finder fiskene her. Den fine skallebanke Vestermaen, som ligger lidt længere ude i bugten, er selvfølgelig oplagt at fiske. Men også hele vejen ud mod skallebanken er rigtig fint havørredvand – både med små tangskove og ikke mindst den dybere kant.
Når du når selve Vestermaen, kan du få dig et tiltrængt hvil, inden selve øen fiskes af. Her finder du en rigtig fin kant på ydersiden af øen, hvor vandet hurtigere bliver dybere. Bunden er her mere stenet og med spredte tangbuske. Fisk gerne ydersiden af i to omgange. Det første træk fisker du helt kystnært. Hold dig på selve øen, da fiskene kan stå helt inde ved kanten. På næste træk henover på ydersiden, kan du med fordel vade ud til mellem knæ og livet – og lægge lange kast ud over. Men husk at fiske på langs også, inden du bevæger dig afsted. Er vandstanden lidt højere, kan området til venstre overraske positivt.
Her er et dybt hul, og bundforholdene er mere tangfyldte. Ofte kan du også opleve, at der går en fin strøm på indersiden af øen. Det er forhold, som holder lidt jagende fisk mellem stenene, som ligger i området mod land. Om du nu vælger at tage turen videre nordpå, og følge den dybere kant – eller tager den lange vej tilbage til bilen igen, er nok dikteret af, hvor lang tid du har sat af til dagens fiskeri, samt hvordan fiskeriet har været indtil da. Stykket yderligere nordover, fiskes på samme måde som stykket mellem Bregnøre Havn og Vestermaen. Nu kender du rytmen!
Her ses Jesper lande en grov havørred, som lod sig overliste af en børsteormsflue bundet med wiggletail. Ofte kan det betale sig at fiske fluerne i fjorden meget langsomt først på sæsonen.
Gabet er den sidste plads i fjorden, og så alligevel ikke helt… Nu er vi nået til den lange vej ud gennem hele østsiden af fjorden, og er kommet ud til den smalle passage mellem Enebærodde på vestsiden og Gabet på østsiden. Dette er en stor plads, som også besøges flittigt af lystfiskere sæsonen igennem. Ofte er fiskeriet herude først godt lidt senere hen på sæsonen, når det store træk af fisk tager turen ud fra fjorden mod de åbne kyster i jagten på det salte vand og et større fødegrundlag.
Fra slutningen af april og starten af maj kan du med fordel give denne plads et forsøg. Her parkeres direkte ved vandet nær den lille Lodshavn. Her først på sæsonen kan der med fordel fiskes til venstre og ind i fjorden. Her finder du mere sandede og kedelige bundforhold, men fiskene kan ofte samle sig her, inden de tager det næste skridt og forlader de trygge rammer i fjorden. Senere og faktisk sommeren igennem, skal du fiske til højre for havnen, hvor du finder den helt dybe kant. Her kan du fiske ud over helt dybt vand, da det netop er her, at de store skibe sluses igennem og ind i fjorden.
Du kan fiske videre ud til højre, hvor kysten fortsætter, som du kender en almindelig åben kystplads med store sten og tangbuske. Sommeren igennem fanges her hvert år mange store havørred, og sensommeren byder desuden på makreller, som kommer helt kystnært. Men nok om det, for lige nu står den på havørredjagt i fjorden! God fornøjelse.
Lars Olsen med to fine fisk fra et af Sydvestsjællands utallige badekar.
AF TUE BLAXEKJÆR
LARS OLSEN er helt klart en af kystens skrappe drenge. Udover i denne artikel at åbne for godteposen af fede kystpladser, så fortæller han også om, hvordan han griber sit fiskeri an – og hvad der har været vejen frem til succes for ham.
Efter en dag på kysten eller i ”hælene” på Lars, som nok er en mere passende betegnelse, er det meget tydeligt, hvad han mener, når han snakker om, at der skal dækkes meget vand – og fiskene skal findes.
Da vi efter en rask gåtur langt om længe når frem til dagens første kyststræk, fortæller Lars om pladsen, inden vi i et højt tempo begynder af affiske den. I løbet af halvanden time får vi gået og vadet fire kilometer. Selvom vi ved plads nr. to kan parkere tæt ved vandet, så er historien den samme.
Efter et par timers fiskeri har vi endnu engang tilbagelagt flere kilometer. – Jeg har altid været fascineret af fiskeriet på den åbne kyst, og jeg finder denne form for fiskeri for dejligt udfordrende, fortæller Lars. – Når man står på kysten og spejder ned langs stranden, kan det hele virke uoverskueligt; for hvor står havørreden? Er havørreden i badekarret, langs revkanten eller jager den over mørk bund langt ude? Spørgsmålene er mange, og der er kun en måde at finde ud af det på, og det er ved systematisk at få affisket området.
Systematikken går kort fortalt ud på, at få dækket så meget vand som muligt med ens agn, mens man bevæger sig. Man fisker faktisk mens man går. Får jeg et hug eller ser aktivitet fra fisk, bliver jeg på stedet et par minutter, for bedre at kunne affiske området. Giver det fisk, bliver jeg så længe jeg fornemmer, at der er fisk i området. Fanger jeg ikke noget i løbet af et par minutter er det hurtigt videre.
Ofte oplever jeg, at fiskene hugger på steder, som ikke kan betegnes som hotspots. Det betyder i praksis, at såfremt han kun havde affisket pladsernes hotspots, ville han være gået glip at flere fisk.
Lars med en fin blankfisk på den gode side af 50 cm.
– Havde man spurgt mig for tre år siden, ville jeg have sværget på, at jeg aldrig skulle fiske med andet end blink fra 15 til 22 gram, siger han. – Dette er dog en holdning, som jeg gennem de sidste par år har ændret. Man skal selvfølgelig fiske efter forholdene. Fisker jeg på en lavvandet plads, hvor vegetationen står højt, nytter det ikke noget at fiske med et tungt blink, da det alt for hurtigt går i bunden under spinstop. Ligeledes er kontakten til et let blink dårlig, såfremt man fisker i kraftig vind og bølger. Så hvis man ikke kan mærke, hvad der sker ude ved blinket, fisker man ikke optimalt – og derved går man potentielt glip af flere fisk.
Efter jeg er begyndt at optimere mit valg af fiskegrej i forhold til fiskeplads samt vind og vejr, er min fangstrate gået betydeligt op. Et blink på 5 – 10 gram fisker betydeligt bedre i det kystnære badekar end et 28 grams søm.
Det er med blikket stift rettet mod horisonten, når gennemløberen sendes afsted.
Sydvestsjælland fisker generelt godt fra marts til maj og igen fra september til november. – Men der kan selvfølgelig fanges fisk året rundt, pointerer Lars, så det er bare med at komme afsted og lære pladserne at kende.
Fiskepladserne på Sydvestsjælland varierer meget, og man kan finde alt fra pladser med god strøm og dybt vand tæt på land – til pladser med store lavvandede områder fyldt med bælter af ålegræs og strømrender. Det er min oplevelse at store dele af Sydvestsjælland er overset som fiskeplads i forhold til den nordlige del af Vestsjælland – og her er det stort set altid muligt at fiske på pladser hvor man ikke skal stå på nakken af andre fiskere. Her får du nogle af mine favoritpladser, griner Lars.
Havørredpladser på Sydvestsjælland.
– Korsør Rev er en fantastisk plads, som fisker bedst forår, sommer og efterår, siger Lars. – Specielt om sommeren under natfiskeri har man på revet stor chance for at få en af Storebælts grove sildeædere i tale. Pladsen er kendt for en kraftig strøm, som fører masser af fødeemner med sig ind over revet. Det er her, at jeg har fanget min pr fisk på 7,8 kilo – blot 100 meter fra revet. Revet strækker sig langt ud i vandet og går parallelt med Storebæltsbroen.
Dybden på revet varierer fra 70 cm på revryggen til cirka tre meter på siderne. Der er gode adgangsforhold til pladsen, hvor man kan parkere for enden af Storebæltsvej. På denne plads foretrækker jeg at fiske med langtkastende gennemløbere og blink. Pladsen fisker bedst i en nordgående strøm, og den kan fiskes i alle vindretninger med undtagelse af en kraftig vestenvind. Da store dele af pladsen kan fiskes fra land af, er waders ikke nødvendige.
Her er en håndfuld af Lars´s favoritblink. Vinkelrigget bruges til normalt fiskeri, og enkeltkrogen til når der er mange ålegræs i vandet.
Kystørred ved Eskild Overdrev
Eskild Overdrev er en god og alsidig forårs- og efterårs plads med parkering på Klintegårdsvej. – Når man kommer ned til kysten fra P-pladsen, skal man fiske mod højre, fortsætter Lars. – Starten af strækket består primært af badekar. Et stykke nede af strækket ændrer kysten dog karakter, og badekarrene bliver afløst af mørk bund, som kommer tæt på land. På denne del af strækket er der flere fine smårev, som ofte holder et par fisk. Her bruger jeg normalt blink på 15 – 20 gram, men på stille dage foretrækker jeg dog fiskeri med lettere blink, når det er pladsens badekar, som står for skud.
Da pladsen er sydvestvendt kan den derfor tåle kraftig vind fra nordvest og nordøst. Blæser det mere end 6 sekundmeter fra vest eller syd lukker pladsen relativt hurtigt pga store mængder af drivende ålegræs. Dette er specielt slemt i efteråret.
Egerup fisker godt forår og efterår, og den har gennem tiden smidt flere store fisk af sig. Pladsen er let tilgængelig, da man kan parkere tæt på vandet, afslører han. – Parkeringen foregår på en lille P-plads for enden af en sidevej til Egerupvej. Dette er tydeligt at se på Google Maps.
En mindre med ilter blankfisk, forsøger alt det den kan, at vriste sig fri af krogen. Efter endt fight fik fisken sin frihed.
Når man står på stranden, skal man fiske mod venstre. Første del af pladsen består af typisk badekarsfiskeri. Da der er megen blæretang i området, er fiskeri med lette blink at foretrække. På pladsen findes der tre mindre, men spændende rev. På den bagerste del af pladsen er det i lavvande muligt at komme helt ud på anden revle. Derfra kan man fiske ud over store mørke områder. Pladsen fisker godt i en nordenvind, men kan fiskes i alle andre vindretninger, så længe vinden ikke er for kraftig.
Skælskør Inderfjord er en udpræget efterårs- og vinterplads. – Vandet i fjorden er brakt, hvilket tiltrækker havørreden i de kolde måneder, pointerer Lars. – En fordel ved fiskeriet i inderfjorden er, at det næsten altid er muligt at finde læ på en kold og blæsende vinterdag.
Da inderfjorden er rimelig lavvandet, skal vandstanden helst være fra normal til 20 cm over. Det meste af bunden i fjorden er blød og sumpet, så vadefiskeriet bliver hurtigt til en hård og tung omgang. Yderst i fjorden er der nogle strømrender, som absolut er værd at bruge tid på. I inderfjorden foretrækker jeg at fiske med mindre og lette blink.
Endnu en blank har ladet sig overliste af Lars.
Kyststrækket ved Holten er en god forårs- og efterårsplads, hvor foråret normalt er garant for store fisk. – Pladsen er let tilgængelig, og der kan parkeres tæt på vandet for enden af Klintevej, som løber parallelt med raffinaderiet ved Stigsnæs, beretter Lars. – En del af pladsen ligger i læ, når vinden kommer fra nord og nordvest.
Pladsen kan fiskes i alle vindretninger, dog ikke i en kraftig sydvestenvind. Om efteråret kan stedet være plaget af store mængder drivende ålegræs, som besværliggør fiskeriet. Man kan fiske begge veje fra P-pladsen. Mod højre er kyststrækningen præget af store sten, og man fisker ud over mørk bund. Mod venstre består fiskeriet hovedsageligt af badekarsfiskeri. På denne plads foretrækker jeg at fiske med blink på 16 – 22 gram.
Glænø fisker godt året rundt, men kan være meget plaget af drivende ålegræs om efteråret. Pladsen fisker godt i alle nordlige vindretninger. – Da det meste af fiskeriet foregår vadende ude på sandrevlen, må vandstanden ikke være meget over normal, understreger Lars. – Der kan parkeres tæt på vandet på P-pladsen for enden af Glænøvej. Der er rigtig meget vand, som kan affiskes på denne plads, da både den åbnekyst og noret kan holde fisk. Specielt i de kolde måneder, så er noret værd at bruge tid på.
Der er to udløb fra noret, som begge har dybe strømrender. Fiskeriet i renderne er bedst en time før strømvending og så to timer frem. I strømrenderne og på den åbne kyst foretrækker jeg at fiske med blink på 15 – 20 gram, men inde i noret foretrækker jeg normalt blink med en stor bærerevne på cirka 10 gram.
Sportexen flekser godt når gennemløberen sendes på langfart i jagten på havets sølv.
– Det ikke uden grund, at Klinteby er en velbesøgt plads, siger Lars smilende. – Pladsen holder stort set altid fisk, og den kan fiskes i alle vindretninger. Dog plumrer vandet hurtigt op ved en kraftig eller længerevarende sydlig vind. Klinteby kan ligesom mange andre af Sydvestsjællands fiskepladser være ekstremt plaget af drivende ålegræs fra sensommeren og efteråret igennem. Pladsen er let tilgængelig, og der parkeres lige ved vandet for enden af Ved Strandskoven. Når man står på stranden ved P-pladsen har man mulighed for at fiske begge veje.
Mod venstre begynder forholdene at bliver rigtig spændende efter et par hundrede meter. Strækket er langt, og fiskene kan findes over det hele. Ved normal vandstand er det muligt at komme ud på revlen. Derfra kan man fiske ud over nogle meget spændende tangbælter. Vælger man at gå mod højre, er kysten mere stenet, og den byder på varierende forhold. Nogle steder fisker man ud over bælter af ålegræs, som ligger parallelt med kysten 50 meter ude. Andre steder er der dybt tæt på land, og den mørke bund begynder ikke langt fra strandskyllet.
Det er er en god ide at blive på stranden, når man fisker. Jeg har flere gange oplevet, at fiskene har taget blinket få meter fra stranden. I dette område fisker jeg hovedsagligt med blink fra 15 – 20 gram, men jeg går markant ned i blinkstørrelse på stille dage, samt når jeg fisker i badekarrene, slutter han.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018.
Gennemløberen er på vej mod et spændende mørkt område på ydersiden af første revle.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
FYN har utrolig mange fede fiskepladser. Et af de områder, der skiller sig lidt ud, er Odense Fjord, der er Fyns største fjord. Den har udløb fra mange mindre åer – ikke mindst både Odense Å og Stavis Å, som nok er de mest kendte. Med de mange åer, er der naturligvis et potentielt større antal havørreder end de fleste andre steder på Fyn. En faktor er den naturlige tilgang af havørreder fra åerne, en anden er de udsætninger af smolt som sker hvert forår nær mundingerne af åerne også. Til det skal så lægges, at man de senere år har kæmpet for andre væsentlige forbedringer for fjordens havørreder.
I Odense Fjord er mindstemålet bl.a. sat op til 45 centimeter mod det generelle mindstemål på 40 centimeter. Store dele af inderfjorden er blevet lukket for garnfiskeri, som tidligere var en stor trussel for fjordens ørreder, hvilket har givet havørreden fri passage til og fra åerne – før og efter gydningen. Og så er der en sidste og væsentlig faktor, som giver havørreden ro i en længere periode, nemlig at Odense Inderfjord er lukket fra 1. oktober til og med første fredag i marts, så området er altså lukket i hele 5 måneder om året.
Her får du dig nogle af mine favorit pladser på den vestlige side af Odense Fjord – og jeg følger op med en artikel i næste nummer om de hotteste pladser i den østlige del af fjorden. Vi starter fra inderfjorden og ud – og i næste nummer kommer så de østvendte pladser, som ofte fisker bedst, når vi får lidt mere varme i vandet.
Odense Inderfjord åbner traditionens tro den 1. lørdag i marts. Her åbner Odense Fjord Og Odense Å med et brag af en premiere. Der er en stor konkurrence, som er åbent for alle som tilmelder sig. Denne dag er hele inderfjorden vældig godt besøgt, og ikke mindst artiklens første spot, Lossepladsen er et af de helt store tilløbsstykker.
Fiskeriet i fjorden kan i starten af marts være en krævende omgang. Men er du en af de hårde drenge, som vover pelsen, så er der ofte en belønning eller to
at hente.
”Lossepladsen” er den første plads lige uden for fredningen af udløbet fra Odense Å, og her er gennem tiderne gjort fantastiske fangster. Pladsen er opkaldt efter en losseplads, da Fyns største losseplads lå her i mange år. Og for år tilbage var denne plads dog heller ikke den mest charmerende fiskeplads på Fyn. Tværtimod – for faktisk er her gjort mange spændende fangster i form af affald fra bjerget i bagkastet…
Tiderne er dog skiftet, og hele Stige Ø, som strækker sig ud her mellem Odense Kanal og Inderfjorden, er nu forvandlet fra losseplads til et nu smukt og re-etableret naturområde. Den første hotte plads her er pynten, som ligger lige ud til den lidt dybere sejlrende. Her fiskes på trækkende fisk, som trækker frem og tilbage mellem åens ferske vand og fjordens mere lavvandede partier. Nordpå kommer en lille bugt med lidt lavere vand, før der igen kommer en lille lækker pynt, hvor den dybe rende igen kan nås fra land.
Begge spots, er pladser som fiskes bedst i lavt vand. Faktisk er vandskiftet i netop faldende vand, det absolutte bedste tidspunkt at besøge pladsen. Denne plads er velbesøgt gennem hele marts, og her opleves til tider et fiskeri, der er så godt, at man næsten glemmer, at man ofte står side om side med mange medfiskere.
Lossepladsen er også en af de pladser, hvor du finder nogle af Fyns største havørredprofiler de første par uger efter åbningen, hvilket naturligvis ikke er uden grund. Pladsen er en rigtig fjordplads med den karakteristiske bløde bund og det til tider lidt brunlige vand. Da dette jo er en af Fyns hotteste pladser gennem tiderne, er en af Kent Andersens hvide stripper blink, eller Claus Eriksens flue Pattegrisen oplagt at prøve her.
Vil du ikke fiske med det som, alle de andre gør på denne plads, så vil mit bedste råd være at tænke utraditionelt, da disse fisk ofte er fisk som trækker frem og tilbage i en længere periode. Fiskene har derfor set de fleste populære havørredagn, så tænk ud af boksen og prøv noget anderledes!
Der kan til tider være kaotisk på Lossepladsen, men en ting er sikkert: På denne plads fanges der hvert år, rigtig fine fisk og der er ofte en fisk til alle.
Pladsen fisker bedst i faldende vand, og det er også der, at de fleste fiskere besøger pladsen. Men prøv den også på andre tider af dagen.
Fortsætter vi længere ud af Stige Ø, så ender vi ved den lille P-plads ved ishuset, og herfra skal der traves det sidste stykke ud til Stenhovedet. Det er en lille halvø med kanalen på den vestlige side og renden til Odense Å på den anden side. Dette er en sand topplads i netop det tidlige forår. Her er et fint træk af fisk fra både Odense Å, og ikke mindst Stavis Å og Kanalen.
Denne plads er lidt mere stenet end stykket ind mod Lossepladsen, men der er overvejene blød bund, og så holder hovedet også et fint lille lækkert rev. Men med den relative stærke strøm, som trækker på begge sider, så kommer havørreden ofte helt ind under land, og det er derfor ikke nødvendigt at vade så langt ud. Stenhovedet er også en af de pladser, som lidt senere på foråret kan overraske med flotte gyldne fjordørreder og ikke mindst fisk, der trækker mod åerne, når vi når først på sommeren. Pladserne i netop Inderfjorden er præget af megen blød bund, og den holder til tider enorme mængder af fødeemner her først på sæsonen, hvor vandtemperaturen er relativt lav. Det er også her, at du i starten af marts kan opleve nogle af de første sværmninger af børsteorme. Og her vil det naturligvis være oplagt med en børsteorms imitation, fisket på fluestangen eller bag et langsomt fisket flydende bombardaflåd.
Lidt længere ude i fjorden på den vestlige side ligger den lille havn Klintebjerg, hvorfra der kan sejles mod Vigelsø, som bestemt også er et besøg værd i det tidlige forår, hvis du har egen båd eller kajak. Men vi holder os til fastlandet, som er tilgængeligt for alle.
Ved Klintebjerg kan du nemt parkere på den offentlige P-plads ved havnen. Ganske få skridt efter du er steget ud af bilen, står du lige til venstre for havnen. Her er endnu en plads med blød bund godt op til begge ankler, men her kan der kastes ud over ganske dybt vand, da der her er trafik ind gennem Kanalen til Odense Havn med de helt tunge skibe. Her er altså virkelig mulighed for at finde en plads, som skiller sig ud i forhold til de andre pladser i Inderfjorden, hvor der er mere beskeden vanddybde.
Når der snakkes det tidlige forårsfiskeri i Odense Inderfjord, må man ikke glemme børsteormene, for de er der – og havørrederne elsker dem. Om du vælger at fiske med en børsteormsflue, et langt brunt blink, eller som her en GULP børsteorm er op til dig. Men du kan være sikker på, at havørreden er klar.
Måske er netop det, som denne plads byder på, noget der kan gøre en forskel på de dage, hvor de andre pladser svigter. Det er en plads, som med til tider ganske stærke strøm, kan være afgørende for dit fiskeri på en svær dag. Her bliver virkelig flyttet noget vand ud gennem renden. Det lunere og mere ferske vand ved ebbe samt ikke mindst de mange fødeemner, som bliver presset forbi her, er noget der tiltrækker havørreden.
Fisk rundt om den lille pynt rundt til venstre for havnen. Her er mere lavvandet, og du vader i den bløde bund med vand til mellem knæene og livet. Fisk bugten godt igennem – både ud over kanten, men også med nogle kast ind over det lavere vand. Fortsæt dit fiskeri ud mod den lille ø, som ligger mod nord. Finder du ikke lidt fisk, når du er halvvejs mod øen, kan det sjældent betale sig at fortsætte.
Prøv i stedet på den anden side af havnen. Her er en ganske lille plads, som kun behøver relativt kort tids fiskeri, inden man finder ud af, om den holder fisk. Det er en lille lavvandet plads, som ligger hen til en fredning af et mindre å-udløb. Pladsen fisker bedst, når her er lidt stigende vand, og fiskene søger ind efter føde mellem de få sten og små ålegræspletter, som pladsen byder på.
Det er en ganske lille plads, som kun giver plads til én eller to mand, men den er ofte et forsøg værd, inden turen igen går nordpå og længere ud i fjorden.
Tidligere har denne lille plads været lukket for fiskeri, da der kommer en del ferskvand fra afvandingskanaler ud netop her i bugten ved lystbådehavnen, men det er en fredning som for et par år siden blev ophævet.
Ikke mange har fået øjnene op for denne plads endnu, og dem som dyrker den er ikke meget for at røbe pladsen for andre. Her er i det nordlige hjørne af den lille bugt en anstændig afvandingskanal, som giver bugten et godt ogkraftigt boost af ferskvand, hvilket kan holde på havørreden hen over det tidlige forår, mens temperaturen stadig er relativ lav. Senere, når forårssolen begynder at varme vandet i bugten, går det her stærkere for vandtemperaturen at komme op i grader end inde i Inderfjorden, da bugten her er præget af noget mørkere bundforhold, som gør, at vandet varmes hurtigere op – og holder længere på varmen. Blot få grader – ja bare en stigning på en enkelt eller to grader – kan her i det tidlige forår få bugten til at eksplodere af liv.
Hver en solstråle, kan betyde en kæmpe forskel for fiskeriet i marts. Blot en lille temperaturstigning i vandet, kan få havørrederne til at vågne op – og byde på et fortrinligt fiskeri, på trods af kolde føder og våde handsker.
Og det er både, når vi snakker fødeemner, men også havørreden, som du ikke må være i tvivl om er der! Pladsen fisker faktisk godt hele vinteren igennem, så længe det ferske vand ikke fryser til is, og stedet ligger uden for Inderfjordens særfredning, så den kan derfor fiskes året igennem. Det er bestemt en plads, der er værd at besøge.
Hele bunden af bugten kan fint vadefiskes fra udløbet og ned til lystbådehavnen, hvor der også løber en mindre afvandingskanal ud. Her kan der ligeledes fint fiskes på den nordlige side fra udløbet i det nordlige hjørne. Det er et område, som ofte holder en fisk eller to. Fisk dette stykke fra udløbet og ud i bugten. Her i bugten skal du dog være opmærksom på, at bunden er blød, så vadning skal ske, varsomt og med respekt for den bløde bund. De bløde bundforhold klares bedst ved bevægeligt fiskeri, så man undgår at synke i.
Egensedybet, som er en dyb rende, ligger på den anden side af lystbådehavnen. Du kan her vælge at fiske området fra havnen og hele vejen ud i fjorden. Denne plads er relativ stor, og her er fin plads til at søge rundt efter de stimer af havørreder, som trækker rundt over kanten til det dybere vand.
Ved lavvande er pladsen nem at læse, og her kan vades direkte ud til renden/dybet. Her fiskes kontinuerligt ud over kanten, mens der lægges nogle meter i benene for hvert kast, der tages. Der fiskes til højre ud i fjorden, og du kan her fiske så langt, som du har lyst til ud mod øst. Når du kommer ud til hjørnet længere ude, bør du affiske den lille dybe bugt, som ofte holder fisk. Rammer du stedet i højvande, kan pladsen være svær at læse, hvis ikke du har besøgt denne tidligere. Du vader her over blød, sandet og intetsigende bund uden nogle former for ”holdepunkter” for havørreden eller andet byttedyr. Men tro mig; på netop disse dage, hvor vandstanden er høj, så kommer havørreden helt ind, og da kan du støde på fine flokke af blanke grønlændere på knædybt vand.
Havørredpladser på vestsiden af Odense Fjord.
Husk derfor, når du fisker pladsen derudaf, at det er yderst vigtigt, at du for hvert 3-5 kast ligger et godt kast på langs i din vaderetning. HUSK at sætte dig ind i fredningerne i Odense Fjords mange åudløb. App´en Fangst journalen kan du nemt hente til din mobil. Den giver dig din præcise placering i forhold til den aktuelle fredning, som du er tættest på. Brug den, så du undgår at havne i en ærgerlig situation.
Når du fisker pladserne i Odense Fjord er det altid et must at have waders på. Her vadefiskes på stort set alle pladser, og der fiskes store områder af i søgen efter havørreden. Forskellen på høj- og lavvande er ikke anderledes end på den åbne kyst, men grundet de lave sandområder, kan forskellen virke enorm. Det der det ene øjeblik kunne fiskes med snilde ligger nu tørt hen – og havørreden er trukket med vandet længere ud.
Om foråret findes havørreden i fjorden i mindre eller større flokke, og altid med flest grønlændere iblandt, men der er også en del tunge nedfaldsfisk, som fortjener en hurtig og nænsom genudsætning. Sidst, men ikke mindst er der altid en rigtig god chance for at støde på de flotte, tykke overspringere, som tiltrækkes af deres artsfæller. God tur til Odense Fjord.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018.
Der vil være dage hvor en Wiggle Tail kan øge antallet af fangster. Denne fisk gylpede en pæn håndfuld små børsteorm op under landingen.
AF REDAKTIONEN
NU OG DA dukker nye produkter op på markedet, som man bare må prøve. Ofte er det sjove gadgets som i praksis har lille eller ingen betydning for dit fiskeri, men en sjælden gang imellem falder der en appelsin ned i turbanen. Om Wiggle Tails er en sådan appelsin kan jeg i skrivende stund ikke fastslå, men i den relativt korte tid jeg har eksperimenteret med dem, tyder meget på det.
Mulighederne er mange, når der skal laves fluer med Wiggle Tails, men fluer med palmerhackle i stil med Wolly Bugger eller fyldige baitfish-fluer går fint i hak med
den logrende hale.
En af de ting, der gør Wiggle Tails ekstra alsidige, er at de enkelt kan på- og afmonteres ved vandet, hvilket giver mulighed for at ændre halensstørrelse, form og farve med et snuptag. Men hvis man binder fluen korrekt, kan man også fiske den uden hale og måske endda bytte den ud med en stingerkrog, hvis fiskene er forsigtige. Stingerkrogen kræver dog, at du binder monteringsløkken ekstra godt fast, da den i bedste fald kan blive bindeled mellem dig og din drømme[1]fisk.
Wiggle Tails er som sådan ikke et nyt produkt. Det har været på det europæiske marked i flere år, men i Danmark har vi først fået øjnene op for det i den seneste tid. Det var den dygtige geddefluefisker Niklaus Bauer, der gennem sit firma Flydressing introducerede produktet for de skandinaviske lyst[1]fiskere – og siden da, er det gået tjept. Adskillige fluefiskere har set lyset i den logrende hale, som unægteligt tilfører fluen for[1]førende bevægelser.
Sådan gør du:
1 – Tråd en løkke af 0,50 mm nylon gennem to perler og bind løkken godt fast på oversiden af krogen. Sørg for at løkken sidder helt lige. Binder man fluer til gedder eller andre fisk med skarpe tænder skal nylonløkken skiftes ud med en af wire. Bind herefter en flue på krogen. Der er frit slag i bolledejen, men baitfishfluer og fluer med palmerhackle virker godt.
2 – Sæt din snap i stikket og start din bindetråd.
Roter dit stik 90 grader og bind halen ind. Afslut med et par knuder og noget lim.
Monter halen på fluen ved at sætte snappen i din nylonløkke. Halen kan let af- og påmonteres.
Den logrende hale giver både »kedelige« og levende fluer et ekstra lille pift. Et pift som på dagen kan være tungen på vægtskålen. Dette viste sig i særdeleshed under en testtur efter aborrer, hvor halen i den grad leverede varen. Under langsom hjemtagning kunne de sortstribede terrorister slet ikke stå for halen. Jeg forsøgte mig et par gange med at afmontere halen, og resultatet var bemærkelsesværdigt: Hvor jeg med halen påmonteret havde jævnt med kontakter, var interessen for fluen uden hale helt enkelt slet ikke til stede. Om det var den rene tilfældighed er selvsagt umuligt at svare på efter kun en aborretur, men det gav mig tro på sagen og en hungren efter mere.
Du kan med fordel have nogle løse haler i forskellige farver og størrelser med til vandet. Det giver dig mulighed for at ændre form og farve på dine fluer.
Til havørrederne virker Wiggle Tail også lovende – om end ikke i alles optik. Fluer med Wiggle Tail bliver alt andet lige mere voluminøse end de fleste traditionelle havørredfluer og det kan måske afskrække nogle fluefiskere fra at prøve. Jeg har imidlertid ingen problemer med at servere en »proteinrig« flue for havets ørreder og er i de fleste tilfælde tilhænger af mundheldet »stor flue stor fisk«. Som en ekstra bonus kan jeg tilføje, at halen ikke giver nævneværdig luftmodstand eller andre kasteproblemer – en udfordring som man oplever ved mange andre »fluebindings-gadgets«. Wiggle Tails egner sig i særdeleshed til børsteormsmønstre og er som skabt til formålet. Den »slangende« gang halen har imiterer ganske godt den sværmende børsteorms bevægelsesmønster. Og så er det da heller ingen hemmelighed, at det har en positiv psykologisk effekt, at se fluen komme svømmende ind til stangspidsen – der gør at man får en helt enorm tro på fluen.
Når alt dette er sagt, er det ikke min erfaring, at fluer altid skal være super-levende, hvis havørrederne skal på land. En diskret fremtoning er jo ofte det, der gør en delikat præsenteret flue mere troværdig end et flagrende blink eller en vuggende kystwobler. En naturtro flue for enden af et langt forfang leveret af en kyndig fluefisker er alt andet lige det ultimative bedrag i mange situationer. Alle de andre dage ville jeg ikke tøve med at binde en Wiggle Tail-flue for enden af forfanget…
Det er ikke den store overraskelse at aborrerne er vilde med Wiggle Tail.
Yasin og David fisker røven ud af bukserne – og bliver belønnet derefter. I 2015 blev det til over 500 havørreder fra den åbne kyst ved Stevns.
AF JENS BURSELL
HER ER LIDT DØDT – råber David, mens han hurtigt vader sydover for at komme hen og affiske en lille revle, der ofte giver fisk under disse forhold. Yasin og jeg følger med – og en håndfuld kast senere er vi nede ved revlen. David er den første, der får hug, og en god krumning i stangen afslører, at det er en fin fisk, som er fri af vandet et par gange, inden David på rutineret vis får landet blankfisken, der viser sig at være en sølvskinnende skønhed på omkring de 55 centimeter. Vi andre følger trop med et par mindre fisk – og inden længe er vi et stykke op ad formiddagen. Kysten begynder snart at myldre med mennesker, så vi beslutter os for at prøve nogle andre kystpladser på Stevns, hvor vi har god tid til at snakke om de to gutters havørredfiskeri i fred og ro.
Om vinteren fisker David normalt kun med én enkelt trekrog på release-taklet, så de mange små blanke i 35-45 centimeters klassen hurtigt kan afkroges uden skader.
David og Yasin, som i dag er henholdsvis 34 og 49 år er sprængfyldte med energi og gåpåmod. David er uddannet fra DTU inden for byggeri og infrastruktur og arbejder som VVS-ingeniør – og Yasin arbejder som receptionist i København.
Selvom jeg har fisket hele livet, har jeg faktisk blot fisket havørred de sidste tre år, fortæller David. – Det kom sig af, at jeg spillede golf med en kammerat – og han punkede mig altid for at komme med ud at fiske havørreder. Til sidst endte det så med, at jeg kom ud – og fik hele fem fisk op til 1,5 kilo på første tur, der blot varede halvanden time. Og så var jeg selvfølgelig bidt af bacillen…
Havørred ilddåben foregik på den nordsjællandske kyst, men der gik ikke længe, inden vi besluttede os for at prøve på Stevns, hvor han havde hørt, at der skulle være ret godt, fortsætter han. – På www.stevnsfisker.dk var der masser af inspirerende fangster – og det var med til at holde os til ilden i starten. Allerede inden for et par måneder fik jeg en flot fisk på 3,8 kilo og så gik det ellers derudaf med at blive indrulleret i det spændende kystunivers på Stevns.
– Jeg arbejder ofte på skæve tidspunkter, hvilket betyder at jeg ofte har fri 3-4 dage i træk, fortæller Yasin. – I starten kedede jeg mig helt vidt, når jeg havde fri, og der var ved at gå lige lovligt meget X-box i den, men så fandt jeg ud af, at jeg jo lige så godt kunne give den fuld gas med fiskeriet, når jeg alligevel havde fri. Og jo mere jeg fiskede, desto flere fisk fangede jeg.
I starten fiskede jeg aborrer i Ishøj Havn, men så en dag fangede jeg pludselig en sølvblank havørred – og sådan endte det med, at jeg inden for ret kort tid blev fuldstændig bidt af kystfiskeriet ligesom David. – Hver eneste gang, vi har en ledig stund, smider vi alt hvad vi har i hænderne for at komme ud at fiske…
Yasin Denali på et at sine favoritspots på kysten.
Vilde med hjemmelavet kystgrej
Kystduoen mødte hinanden for fire år siden på Stevns, og så begyndte det for alvor at gå stærkt. Vi er begge to vilde med hjemmelavet endegrej – og inspireret af mødet med en af dansk kystfiskeris helt store agntroldmænd – Jan Nilsson –gik vi i gang med at fremstille alle mulige agn.
Jan Nilsson, der er en utrolig rar og dygtig gammel kystfisker, fisker meget på Sjællands Odde – og det var da også på en af vores ture herop, at vi mødte ham. Jan er også manden bag den lille gennemløber »Gøjen«, som han ofte er så venlig at forære til mange af dem, han møder på kysten – inklusiv os.
En dag inviterede han os på en kop kaffe i sit værksted, hvor vi for alvor indså, hvad det kræver at lave sine egne kystagn. Det kan være et stort arbejde at udvikle egne agn, men taget i betragtning af, hvor mange penge man ellers bruger på sit fiskeri, er det egentlig ikke så dyrt. Vi kan derfor varmt anbefale alle at gå i gang med at lave deres eget endegrej. Det er både sjovt og enormt tilfredsstillende at fange en god fisk på en kystagn, man selv har lavet.
Duoens favoritter: Øverst monteret på et release-takel ses »Gamle Bents« version af Sømmet på 26 gram. Herefter er det nedefter Gutten 30 gram, Jans no-name wobler på 25 gram, 2-Bissen 19 gram, Bamsen 25 gram, Den Brede Oddenpil 32 gram, Sølvpil i gennemløb 16 gram, Gøjen 24 gram samt to Mini Gøjer på 18 gram.
Siden da har vi fisket en masse med hans blink som fx Gøjen, Lille Gøjen og Odden Pilen – og fangede massevis af havørreder på dem, afslører de to gutter. – Desuden bruger vi ofte nogle af Jans små no-name woblere, der er forskellige fra gang til gang, og som virker super godt. Også afstøbninger af superblinket Gutten i 30 gram, som blev lavet af legendariske »Gamle Bent« på Møn, bruger vi meget ofte i hårdt vejr, hvor det er en super sildeimitation.
Den lille version af Gutten – nemlig Bamsen, har vi ligeledes brugt med stor succes på kysten. Der er bare noget fed nostalgi over at fiske med disse gamle blink.
Hjemmelavede kystwoblere til havørred
– En dag sad jeg og snittede samt drejede lidt i noget træ – og kom frem til formen på en kyst wobler, der var superfed, fortsætter David. – Wobleren lignede umiddelbart flere af de klassiske danske tobisimiterende kystwoblere, hvoraf nogle har været på banen i over 30 år. Men den havde alligevel sit helt eget snit og gang.
I starten lavede vi nogle klassiske afstøbninger i polyester, men besluttede os for at finde vores helt egen materialeblanding. Årsagen var, at woblere fremstillet på denne måde ofte har en tendens til at være så skøre, at de knækker, bare man taber dem på en sten. Vi besluttede os derfor for at eksperimentere os frem til vores helt egen blanding af materialer, som gjorde det muligt at lave en let og elegant wobler, der samtidig havde den fornødne styrke til at kunne klare de knubs, som agnen helt sikkert vil få under hårdt brug på kysten.
En flot fisk taget på 2-bissen fisket på release-takel.
Yasin gik med i projektet, og I løbet af få måneder brugte vi 10-15.000 kroner på at hjemskaffe alle mulige materialer – og efter adskillige eksperimenter i woblerlaboratoriet på Davids køkken bord, kom vi frem til en perfekt blanding af materialer som både kastede godt, gav den rette gang – og kunne klaremosten.
Som wobleren er nu, kan den uden problemer klare, at man kyler den ned i en sten. Det skal den kunne klare, for under det praktiske fiskeri kan man også risikere at ramme sten, der rager op i overfladen – eller lige under. Det er jo tit omkring de store sten – at også de store fisk står…
Til havørred med tobis på menuen
2-Bissen var resultatet af de to gutters arbejde med at formgive deres eget bud på en superfed tobis imitation anno 2015. – Wobleren er blyfri og som belastning bruger vi ren støbetin i stedet for hvidmetal, der er en hårdere legering af tin, hvor der er iblandet fx kobber og antimon, forklarer David.
– Dette gør ikke wobleren billigere, men lettere at bearbejde, da tin er blødt som bly. Det går ikke på nogen måde ud over woblerens kasteevne eller øvrige egenskaber. I starten lavede vi blot woblerne til os selv og vores venner, men i takt med, at der er landet massive mængder af havørreder på dem, er der blevet så stor efterspørgsel, at vi er begyndte at sælge. Da woblerne er hjemmestøbte svinger vægten lidt mellem 18 og 20 gram og længden er 10,5 centimeter.
Yasin med en af hans mange flotte fisk fra Stevns taget på gennenløber fisket på release-takel.
En vild dag på kysten
Den vildeste tur jeg har haft, foregik en morgen på kysten i en kraftigt opfriskende vind. Her fik vi nogle fisk om morgenen, men efterhånden var der så meget ålegræs umuligt at fiske. Vi flyttede derfor til et andet spot på Høje Stevns, hvor der så viste sig at være lidt for stille… Vi tog derfor en lur midt på dagen i det dejlige aprilsolskin, så vi var friske til senere. Klokken 13 tog vi igen lidt nordpå, men nu var vinden gået helt amok. Vi trodsede dog møgvejret, og arbejdede os op mod vinden og forbi godtvejrsfiskerne i retning af det område, hvor vind og bølger var vildest.
Selv fik jeg en på 3,3 kilos i allerførste kast – og så gik det helt amok. Inden for yderlige ti kast har jeg fået fisk på 2,0 og 2,2 kilo – og det fortsatte bare. I alt fik vi tredive fine fisk på to timer, men det vilde var, at der ikke var nogen fisk under de 50 centimeter. Der var meget stærk sydgående strøm, hvilket betød, at vandet blev helt sprit klart 50 meter ude, hvor en stor del af huggene faldt lige i overgangen mellem det klare strømvand og det lidt mere kystnære og uklare vand.
På trods af den knaldhårde vind kunne vi lige akkurat kaste herud – og lige meget hvad vi satte på, kunne vi ikke kaste længere. Til alt held fald huggene nærmest i det samme woblerne og blink landede, så det var bare helt vildt, slutter de. Den største fisk David til dato har fået var 6,3 kilo og Yasin har fået fisk op til 5,0.
I dag har de to gutter droppet produktionen af kystagn – og nyder bare at tage ud på kysten og fiske i stedet.
David med en flot, blank på 6,3 kilo taget en smuk sommernat på Stevns.
David Garic med en velproportioneret vinter skønhed taget på Nordstevns.
2-bissen fås pt i disse tre farver, der dækker de fleste typer af situationer på kysten. De to nederste er modificeret til at fiske med release-takler.
Martin Buch med den nyeste version af Inno Bombardaen – Inno Click.
AF LARS ØSTERGAARD JENSEN
KYSTFISKERI med kasteflåd eller bombarda og flue kan give fine fangster, men mange lystfiskere opgiver efter få forsøg på grund af linekludder. Jeg har derfor sat Martin Buch stævne ved Lillebælts kyst, for at høre mere om hans nye bombardaflåd, der er kendt vidt og bredt for at give meget lidt kludder i kastet.
Flere steder findes stejle undersøiske skrænter med meget dybt vand tæt på land, og strækningen er derfor velegnet for Martin til at demonstrere sine nye intermediate og synkende bombarda-modeller for mig, som er ren novice inden for fiskeri med kasteflåd. For mange år siden prøvede jeg ganske vist et par gange at lure havørreder med datidens bobleflåd og senere med almindelige bombardaflåd – men tålmodigheden slap hurtigt op, når jeg efter datidens forskrevene langsomme indspinning i hvert tredie eller fjerde kast trak flue, kasteflåd, forfang og fiskeline op – filret sammen i et totalt virvar.
Martin lover, at man med hans bombardatyper næsten slipper for bøvlet, og at man alt efter flåddets vægtfylde kan fiske både dybt eller lavt, langsomt eller hurtigt og derved gennemfiske ligeså så meget vand som ved normalt spinnefiskeri.
Til akkompagment af forårskåde mågers mjaven ude over vandet monterer Martin et intermediate – eller langsomt synkende – flåd fra sin nye serie Inno Click Bombarda – på min line. Jeg synes, det ligner ethvert andet bombardflåd og spørger skeptisk efter forskellen. – Hvor linen løber indeni andre bombardaflåd – så bliver forfanget her bundet nederst på flådets stik, mens fiskelinen bindes foroven i en blinklås, forklarer han. – Denne faste montage sikrer, at du næsten aldrig får linekludder under kast og indspinning – og hvis man får lyst til at gøre nogle kast med et blink eller en wobler, ja så kan man lynhurtigt skifte takket være blinklåsen!
Efter at have kastet og fisket næsten to timer uden problemer med linekludder må jeg overgive mig. Nu er det pludselig både blevet sjovt og meget nemmere – samt mere effektivt – at fiske the bombarda way.
Denne flotte havørred på 85 cm og 6,65 kilo blev fanget af Thorbjörn Forsberg, der benyttede den lille Inno flue ”Magnus Redtag” fisket på L-rig og en lille Owner krog str. 14. – Det er super effektivt. Jeg tror knapt nok jeg har mistet en enkelt fisk på det i de to år jeg har fisket med rørflue, L-rig og en lille trekrog, siger han.
– En ny og positiv oplevelse rigere mødes jeg oppe på stranden med Martin, der har medbragt en taske med en lang række af sine tidligere prototyper og kasteflåd. Jeg beder ham fortælle om den lange udviklingsproces fra starten omkring 1996 og til i dag, hvor han har etableret sit eget firma, der sælger produkterne via www. bombardashop.com samt en række butikker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
Martin Buch voksede op i den lille by Grejs nær Vejle. De første år foregik hans fiskeri ikke uventet ved Grejså og Vejle Å, men snart trak kystfiskeriet dog stærkere. – På det tidspunkt fiskede jeg både med spinnegrej og fluestang i Vejle Fjord, men efter at have læst afsnittet om bobleflåd og flue i Jan Grünwalds bog “Havørred – spin og flue I saltvand” fik jeg lyst til at prøve denne metode, fortæller Martin. Men – jeg blev snart træt af det dengang anbefalede langsomme og kedelige fiskeri samt det flydende bobleflåd, der trak striber i overfladen. Hertil kommer problemerne med at lande fisken, når flåddet kom i vejen på det lange forfang!
Det varede derfor ikke længe, før Martin begyndte at eksperimentere med egne kastflåd. Den første prototype havde et indvendigt udløsersystem, så man kunne udløse flåddet under fighten med fisken, hvorved det blev lettere at håndtere et længere forfang under det praktiske fiskeri.
På baggrund af sine gode erfaringer fra fluefiskeriet med intermediate skydehoved, kom han på ideen med at lave flåd af plast med forskellig vægtfylde, da han arbejdede i plastindustrien hos Uni-Chains samt Lego. – Jeg glemmer aldrig første gang, jeg kastede med en synkende prototype ved Lillebælt og så, hvordan jeg legende let kunne fiske både dybt og hurtigt samtidigt, beretter han. – Her blev jeg for alvor klar over, at jeg var på rette vej, idet flåd med forskellig vægtfylde gav mig valget mellem at fiske dybt eller lavt, langsomt eller hurtigt og derved imitere mange forskellige fødeemner effektivt.
Den bedste eksponering af krogen – og dermed den høje landingsrate – fås ved at binde den lille trekrog i et L-rig, så krogen vender som vist med én gren pegende i indtagningsretningen. Se hvordan du binder rigget i
bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer i en helt ny udgave til oktober 2022.
– Efter denne aha-oplevelse fortsatte jeg med at udvikle den såkaldte Fight Boble, der bestod af en plastovertrukken gennemløbende tråd og en løs udløser-dims nederst på kasteflådet, uddyber Martin. – Nu kunne jeg fiske med et fem meter langt forfang, men når fisken var træt – og Fight Boblen ramte stangens topøje, så trak man nu blot med hånden i fiskelinen, indtil flådet gled af tråden og ned til fisken! Fight Boblen var lidt af en genistreg, og Martin solgte 25.000 stykker til Svendsen Sport. – Ideen slog desværre aldrig rigtig an, da mange lystfiskere ikke fattede ideen, der måske også var for kompliceret, smiler han.
Da de italienske bombardaflåd dukkede op på markedet i sin tid og snart blev meget populære trods deres indbyggede problem med linekludder, gik Martin i tænkeboksen nogle år.
Først droppede jeg Fight Boblen, som de færreste jo forstod at bruge, fortæller han. – Dernæst forkastede jeg princippet om, at linen skal løbe igennem flådet som på de almindelige bombardaflåd. I stedet valgte jeg at benytte en fast fiksering af forfang og fiskeline – hvilket næsten eliminerer linekludder.
Til normalt fiskeri på kysten bindes forfanget med en knude nederst på INNO-flåddet, mens fiskelinen bindes i en blinklås foroven – så man lynhurtigt kan skifte mellem bombardataklet og et blink – samt tilbage igen.
Her ser du de nyeste bombarda ´er fra www.bombardashop. com – Inno (øverst) og Inno Click (nederst).
Inno Bombarda introducerede Martin så for fem år siden efter mange overvejelser. Takket være den akvadynamiske form holder dette flåd spinnedybden selv ved hurtig indspinning – og det er
yderst sjældent at forfanget hægter op på flåddet, så det giver kludder. Seneste skud på stammen er så det nye Inno Click Bombarda, som kom i år. Fordelen ved dette frem for den gamle udgave er, at det på grund af sin aflange form kaster længere. Begge typer fås som floating, slow intermediate, intermediate og sinking – og der kan fås løse INNO-sticks. Flåddene fås i vægte på 15 – 35 gram.
– Multirig Systemet, som er en del af Inno-konceptet, går ud på, at flåddene også kan have andre anvendelsesmuligheder, afslører han. – Udover at montere fluen eller måske et miniblink traditionelt bag et Inno bombardaflåd kan man prøve andre opsætninger takket være hægtesystemet. Eksempelvis kan man anvende et flydende flåd med en rød sticker som almindeligt medeflåd eller fiske spinflue i strømvand med et tung intermediate/sinking Inno Click flåd. Et helt andet brugsområde er bundmede med et synkende flåd på kysten eller i søer– uden at flådet synker for langt ned i den bløde bund. Alt dette kan man læse meget mere om på www.bombardashop.com, hvor der også er tips til de bedste knuder, modeller og tilbehør. På siden kan du også læse diverse testresultater af flåddene.
Her kan du se historikken i Martins udvikling af bombarda´er – startende øverst til venstre og kulminerende med Inno Click nederst til højre fra 2019.
Efter den lange snak oppe på stranden er det rart igen at strække de vinterømme lemmer, vade ud i vandet og kaste til måls efter horisonten i det lønlige håb at overliste årets første havørred. Desværre er kystvandet denne eftermiddag endnu en kende for koldt. På vej op til bilen uden fisk, får jeg dog lokket et par sidste tips ud af Martin. – Jeg foretrækker at fiske med småkrogstakler som fx L-rig eller krogen i en lille Rapalaknude på mit eget Inno Tube Fly System. Min helt klare favorit er de små rørfluer monteret med en lille Owner trekrog, der gør, at man mister betydeligt færre fisk, slutter han.
Du kan læse meget mere om flue- og bombardafiskeri med L-rigs, samt hvordan de fiskes i Jens Bursells nye havørredbog, der udkommer den 1. oktober 2022.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2019
Martin designende og fiskede med kastedupper/bombarda´er lang tid før bombarda´en officielt kom til Danmark – så han har mange års erfaring med netop dette.
Endnu en ørred er faldet for en rørflue fisket med L-rig.
Et af Innobombardaernes kendetegn er, at de giver meget lidt kludder, hvilket gør dem til et perfekt valg for uøvede kystfiskere.
Dette er nogle af de første af Martins prototyper på kastedupper med forskellige massefylde fra midten af halvfemserne.
Martin i aktion ved den østjyske kyst.
Her kan du se hvordan Martin kvejler sine bombardatakler op på et lille stykke skumplast, når de ikke er i vandet.
En fin vinterfisk fra Møns klintekyst. På lunere vinterdage som denne, kan det kystnære vand under klinten bugne af fisk i alle størrelser.
AF REDAKTIONEN
DET ISKOLDE VAND giver kystfluefiskeren udfordringer, men også muligheder. I det kolde vand går alting lidt langsommere. Fiskenes stofskifte er lavere, og de er ikke nær så aktive. Heldigvis for lystfiskerne er udbuddet af fødeemner også sparsomt på de fleste pladser, hvilket generelt betyder, at havørreden ofte tager, hvad der bliver serveret. Af samme grund er der derfor tradition for at fiske med fluer, som ses tydeligt. Fluer i skrappe farver og relativt livlige materialer har stået tidens prøve som et effektivt vintervalg. Klassikere som Flammen, Glimmerrejen, Polar Magnus og mange, mange flere har hver især sikret vinterfangsten for mange havørredfiskere.
Men det er min erfaring, at mønstret generelt ikke er så afgørende for provokationsfluer, hvis bare de kan fiskes langsomt og pulserende.
En håndfuld forskellige, men sikre vinterfluer til havørrederne i det kolde vand.
Kystens imitationspurister er på ingen måde sat til dørs af farverige kreationer i denne periode. Og slet ikke, hvis vinteren er en mildere en af slagsen. I mange af badekarrernes tangskove finder du stadig tanglopper og småfisk i større eller mindre grad, som ørrederne går og plukker. Disse ørreder tager imidlertid ikke alt, hvad der bliver serveret, og de kan være ret så svære samt spændende at få i tale. En forsigtigt præsenteret og »svævende« tangloppeimitation
kan mange steder være yderst produktiv på dage med selektive fisk i vinterbadekarret. På det dybere vand – især omkring havne eller lignende – kan hundestejlerne samle sig i store mængder.
Havørrederne ved det og sådanne områder kan periodisk trække mange og store blankfisk til. Disse havørreder kan imidlertid være ret svære at fange på flue, da fluen ofte skal præsenteres dybt set med fluefiskernes øjne og fluen skal også ligne den ægte vare godt mht. udseende og bevægelsesmønster. Men knækker man koden og ikke mindst rammer dagen, kan fiskeriet hamle op med de bedste aprildage.
Der kan være langt mellem havørredstimerne på de åbne kyster i vinterhalvåret. Til gengæld kan det gå meget stærkt med at få fyldt fangstjournalen op, når man
først finder dem.
Til allroundfiskeriet og det opsøgende fiskeri er det for de flestes vedkommende en farvestrålende flue, som sidder for enden af forfanget – og der er som sagt rigeligt at vælge imellem. Skal ret være ret, så tror jeg egentlig ikke, at farven betyder det store i langt de fleste tilfælde. Hvis bare fluen bliver set af en fødesøgende fisk, skal den i mange tilfælde nok også blive taget. Omvendt har en fx hidsig pink flue sjældent negativ effekt i iskoldt vand, og den er trods alt lettere at se. Jeg binder ofte mine provokationsfluer i farvevariationer af simple kystfluer.
Det vigtigste er, at de fisker i den dybde og det tempo jeg vil have til en given situation – og der må gerne indgå levende materialer i mønstret. Vær ikke bange for at prøve farvevariationer af din egen favoritflue eller tilfør mønstret lidt flash for ekstra synlighed. Et glimrende alternativ til de klassiske vinterfluer er små udgaver af laksefluen Sunray Shadow i hidsige farver eller traditionel hvid/sort. Det er en flue som er ekstrem enkel at binde, den kroger godt med en lille tre- eller enkeltkrog, den er billig at lave og vigtigst af alt, så har dens vinge en forførende gang under både langsom og hurtig hjemtagning.
Sådan binder du en vinterudgave af Sunray Shadow til kystens kolde ørreder:
1: Monter røret på en nål eller lignende og bind cirka 15 centimeter mylar i farven pearl ind to millimeter bag rørets forreste ende.
2: Påfør røret et sparsomt lag sekundlim fra indbindingspunktet og cirka to centimeter bagover. Tørn din mylar to centimeter bagud og herefter frem igen. Sekundlimen holder din mylarkrop på plads og sikrer en holdbar flue.
3: Tørn en lille knold lys dubbing ind. Her er der brugt Ice-dub. Dubbingknolden har til formål at rejse vingen lidt fra røret, så den ikke klasker sammen i vandet. Du kan også binde en undervinge ind af lidt stivere og fyldigere vingemateriale, hvilket giver et mere æstetisk fornøjende resultat, men en dubbingknold er enklere og den virker.
4: Bind din vinge ind. Her er der brugt Zebra Goat fra www.FishMadMan.com i farven pink/black, som giver fluen et fint farvespil. Afslut fluen med et par knuder og noget lim eller lak og smut ud til din favorit vinterplads.
Selv når frosten bider hårdest er Mili at finde ude på kysten – og her er det især de små blink, der er fremme.
AF JENS BURSELL
I REGN OG SLUD – i sne og frost. Han står der ude flere gange om ugen. Han har fingeren på pulsen og han fanger masser af fisk. Navnet er Milivoj Saric. Selv om de mest vante græsgange er kysterne ved Stevns og Møn, så er han også på pletten i Isefjorden og Roskilde Fjord, når der er noget at komme efter. – Jeg holder mig konstant orienteret om forholdene på de forskellige kyststæk, og rykker ud så snart jeg vejrer sølvblanke havørreder i luften, fortæller den 53-årige kroat fra Ishøj, der lever og ånder for sit havørredfiskeri. – Til daglig arbejder jeg som maskinfører hos Danalim, men så snart lejligheden byder sig, er jeg den, der er smuttet på kysten.
– Mit fiskeri startede i Ishøj og Brøndby Havn, fortsætter han. – Inden længe søgte jeg dog ud på de åbne kyster, netop fordi naturoplevelsen er et vigtigt krydderi, til glæden ved at fange en hårdtfightende blankfisk. Især de sidste sekten år har jeg virkelig gået til makronerne, og når man er så ofte ude, giver det en fantastisk synergi, fordi man næsten altid har et totalt opdateret billede af, hvornår fiskene skal findes på de forskellige typer af pladser.
Her i vinterhalvåret er det primært områderne ved Køge Bugt og Nordstevns, at jeg lægger min energi – især på de lidt mere lavvandede områder og badekar med god tilstrømning af ferskvand fra diverse åer.
Marts byder på et fantastisk fiskeri efter blankfisk – og her er Milivoj med en af dem.
– I den kolde tid – ofte helt frem til det spirende forår i midten af marts, bruger jeg primært mindre gennemløbsblink på 7-15 gram, afslører han. – Jeg føler helt klart, at det i mange situationer giver betydeligt flere fisk. Hvis vandet er klart, foretrækker jeg umalede blink af hvidmetal, mens jeg i uklart vand helt klart foretrækker hvide eller sort/røde blink.
Siden 2004 har Mili selv produceret sine egne blink – og det hele startede med Tornado blinket. Herefter kom tobisblinket Killer og en kutlinge wobler og F-16 blinket. De næste skud på stammen af fede hjemmelavede kunstagn til kystfiskeri var rotationsblinket F-35, der er en tobisimitation, Eagle blinket og Herkules wobleren, som er en ret stor kystwobler til natfiskeri.
– I kølvandet på disse fulgte Arrow wobleren, som var en ny udgave af kutlinge wobleren – samt F-22, der i min optik er det helt perfekte allround blink til kystfiskeri efter havørred, fortsætter Mili. – F-22 laver jeg i 10 forskellige farver på hhv 20, 26 og 30 gram. Dette blink roterer ikke blot under spinstoppet med under hele indspinningsforløbet. I 2015 startede jeg MS Lures for at producere mine egne blink, der som antydet ovenfor efterhånden tæller flere modeller i en del forskellige farver.
– Indspinningsteknikken er uhyre vigtig, pointerer Milivoj. – Det kan være svært at lokke de vintersløve fisk, og jeg har helt klart bedst erfaringer med at spinne ind så langsomt som overhovedet muligt. For at undgå at sætte blinket i bunden, kompenserer jeg ved at holde stangspidsen højt under indspinningen. For hvert femte-sjette omgang på hjulet laver jeg et langt hængende spin-stop, hvor jeg stopper indspinningen, men holder linen helt stram, idet blinket synker.
– Blinkene monterer jeg oftest med Mustads Siwash XXXS i str. 1/0. Krogen sidder i en lille spring-ring, der er monteret på en 4 mm svejset solid-ring. Husk at montere en lille perle mellem blink og solid-ring – dels for at skåne knuden i kastet, men også for at give en bedre rotation på blinket. Fordelen ved en solid-ring er, at fletlinen i modsætning til en spring-ring ikke har noget at kile sig ind i.
Milivoj Saric fisker igennem mindst 1-2 gange om ugen, og det bliver til en hel del fisketimer på et år. Her er han i aktion på Stevns.
– I det tidlige forår, når vandtemperaturen sniger sig over 6-7 grader, går jeg typisk op i nogle lidt større blink samtidig med, at jeg øger indspinningshastigheden i takt med at temperaturen stiger, forklarer han. – Og når vi når godt hen i april, så er hastigheden oppe på noget nær det dobbelte af om vinteren – kombineret med lidt færre spin-stop. Igen er det tobis imitationer som F35 og Ammo wobleren. Især sidstnævnte i 22 gram er virkelig en af mine favoritter.
– Når foråret bliver til sommer begynder jeg gradvist at bevæge mig fra de mere lavvandede vinterpladser til områder med mere dybt og strømfuldt vand med masser af ilt, hvilket trækker fiskene til. Og jo længere vi når hen på sommeren, desto mere begynder der at være tale om decideret natfiskeri. Min ubestridte favorit agn til dette er Herkules wobleren i 26 gram.
– Mit favoritgrej varierer afhængig af hvor jeg fiskeri. For tideb ruger jeg udelukkende to stænger – nemlig Westin W8 i 7-28 gram på ni og ti fod samt Westin W10 i 9 fod 5-24 gram og 10 fod 7-28 gram. Disse stænger veksler jeg lidt imellem og bruger typisk de korte til fjorden eller de lidt lettere blink om fx vinteren – samt de længere og lidt kraftigere på yderkysterne over lidt dybere vand og i hårdere vejr.
– Jeg har prøvet mange hjul fra bl.a. Daiwa og Shimano, men er endt med udelukkende at bruge Shimano Stella, som jeg mener er det suverænt bedste fastspolehjul på markedet. Til det lettere fiskeri bruger jeg Stella 3000 FJ og FI, mens min favorit til det lidt tungere forårs- og natfiskeri om sommeren er et Shimano Twinpower XD 4000. På 4000 hjulene er der plads til rigeligt med line, hvis man skulle kroge en af de helt store. Linen er en 0,15 mm Sufix 131 i grøn, der er enormt slidstærk – og holder diameteren. Som forfang bruger jeg 0,42 mm fluorocarbonforfang fra Seugar.
Milivoj Sarics største havørred er denne pragtfisk på 7,6 kilo og 80 centimeter.
Mili´s største havørred vejede 7,6 kilo, men han har mistet en del større fisk i tidens løb. Blandt andet skete det for ham et forår, hvor han i slutningen af maj måned krogede et sandt monster af en havørred. – Fisken, der vejede i omegnen af otte kilo, huggede på blot fem meters afstand, beretter han levende. Jeg kæmpede i tre karter med fisken, inden den til sidst fik rystet krogen af sig. Men jeg bliver ved, indtil jeg har fanget dens oldemor, griner han. – Mange af de store fisk, som jeg har mistet, var dengang jeg brugte store trekroge, men efter jeg har skiftet til de store Siwash enkeltkroge, mister jeg ikke nær så mange fisk som dengang. Min bedste dag på kysten var i marts 2007 marts, hvor jeg på en formiddag fangede fire over tre kilo og en på 4,1 kilo, slutter den gæve kystfisker, der med garanti har mange store fisk til gode langs de sjællandske kyster.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011 – og er opdateret i 2022.
Ammo wobleren i denne på 22 gram med en super realistisk tobisfarve er Mili´s absolutte favoritwobler.
Milivoj har efterhånden temmelig mange store, blanke havørreder over 4 kilo på samvittigheden. Denne her, som nappede et Eagle blink vejede 4,8 kilo.
