Det sker ikke så sjældent, at en langsomt fisket Gulp børsteorm kan vise, om der er fisk på en ellers tilsyneladende tom fiskeplads.

I det tidlige forår kan GULP børsteorm være en uhyggelige effektiv agn, men hvad færre ved er, at de faktisk kan fiske godt hele året. Her fortæller Thomas Graversen om, hvordan du bærer dig ad.

Af Thomas Graversen

 

VADESTØVLERNE bliver taget ud af bilen, og sat ned på gruset på parkeringspladsen. Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg har været ude sidst, så forventningerne til dagens fiskeri er tårnhøje. Det er ved at blive forår, og denne dag skinner solen godt igennem, så varmen mærkes i kroppen, mens fisketøjet tages på, og grejet rigges til.

Foråret betyder for mange kystfiskere en ny start på fiskesæsonen, og flere rykker ud nærmest samtidig med de første forårsdage rammer landet. I princippet kan der på dette tidspunkt af året fiskes hele dagen, men nogle lystfiskere vælger dog også stadig at stå tidligt op, og være nogle af de første på pladserne. Men rammer man pladser, hvor der har været- eller hvor der stadig er godt gang i børsteormene, kan det i princippet være lige meget, hvornår man ankommer til vandet.

 

Hvidovres Sport

 

I denne periode af året, ankommer jeg typisk selv først på pladserne, når solen har haft mulighed for at varme noget af det lave vand op, og lokke børsteormene op af sandet. For det er netop på dette tidspunkt, at kan man opleve, at havørrederne for alvor kan gå amok i et sandt ædegilde.

En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.

En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.

Børsteorm er en fantastisk agn til havørred

Jeg kan stadig huske en af de første gange, jeg var ude med mine GULP børsteorme. Det var en klar forårsdag, og jeg var ikke den første på pladsen. Jeg havde denne dag valgt at fiske i området omkring Munkholmbroen, som til tider kan holde rigtig fint med havørreder.

Der stod allerede et par fortvivlede spinnefiskere et godt stykke ude i vandet, og var lidt overraskede over de mange havørreder i overfladen rundt omkring dem. Men de var ikke særligt tilfredse med, at uanset hvad de prøvede at kaste ud til fiskene, så ville de ingen ting. Jeg ville selv have været ude på den samme revle, som de stod på, men vandkanten var proppet med orm, og allerede få meter ude i badekaret skræmte jeg et par havørreder. Derfor listede jeg tilbage på land, og lagde et skråt kast ud i det lille badekar bag de to andre fiskere.

Resultatet kom hurtigt, og fisken sprang herefter fri af vandet flere gange, inden jeg kunne nette den. Det var en ganske fin fisk omkring de 1,5 kilo, som denne formiddag havde taget min børsteorm som den første. Jeg fik 12 flotte havørreder på denne fisketur, mens de to fiskere måtte nøjes med følgere og små puf til deres blink.

 

Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.

Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.

Det perfekte bombarda set-up til havørred

Siden mine første oplevelser med børsteormene i bunden af Isefjorden, har der været mange havørreder forbi. Rigtig mange! Og igennem årene har jeg gået og finpudset mit setup, så det i dag er tunet til denne form for fiskeri.

Mit set-up til fiskeriet er forholdsvis simpelt, for langt hen af vejen er det samme udstyr, som der anvendes til almindeligt bombardafiskeri. Jeg bruger selv en Shimano Beast Master stang på 11 fod, og med kastevægt fra 5-40 gr. Hjulet er et ganske almindeligt Shimano Stradic 2500 med 0.12 mm fletline. Når det kommer til mine bombardaflåd, så anvender jeg stort set altid kun udgaver, der flyder – og gerne mellem 25 og 30 gram. Vægten gør, at jeg kan få mine agn et godt stykke ud i vandet, hvilket kan være et problem med mindre bombardaer, da de simpelthen ikke skaber nok acceleration til at kunne hive børstormen ordenligt med derud af.

Den mest indlysende årsag til, at jeg fisker med flydende bombardaer, er, at jeg ofte fisker over blot 30 cm til 100 cm vand. Og kan jeg komme til det, så går jeg slet ikke ud i vandet, når jeg fisker med mine børsteorm. Fiskene kan nemlig finde på, at svømme med helt ind til land, og nappe børsteormen, når man lader den falde på 10 cm vand.

 

Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.

Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.

Bombardatricks til havørred

Et lille trick til at få børsteormen ordenligt med ud er, at sætte et lille flådstop over bombardaen, hvis man plejer at fiske den på løs line. Derved undgår man, at børstormen trækker linen med ud den anden vej, når man kaster sin agn afsted. Sker dette, forsvinder adskillige meter fra kastet, og bombarda samt børsteorm lander i de fleste tilfælde ikke i nærheden af hinanden. Jeg har set flere, der fisker deres børsteorm direkte på en forfangsline, uden at skænke det for mange tanker. De anvender typisk 2-2,5 meter line, og en ganske almindelig enkeltkrog som børsteormen er monteret på. Selv gør jeg det lidt anderledes, og anvender også en lidt speciel krog til dette formål.

Mit forfang består typisk, af halvanden stanglængde flourcarbon line i 0.25. Når jeg rigger mit setup klipper jeg min forfangsline af ca. 40 cm fra bunden af mit forfang. Her binder jeg så en lille 3 leds svirvel ind, så min line fra bombardaen er bundet i den ene ende, mens linen fra krogen er bundet i den anden ende. Dette er en lille detalje, der vil spare dig for meget kludder i løbet af fiskedagen.

 

Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.

Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.

 

Selve krogen jeg anvender til dette fiskeri er en Slow Death krog fra Mustad. De kommer fra fabrikken med et knæk, der gør, at børsteormen får en livlig gang i vandet, når den er monteret. Jeg bruger selv en agnnål, når jeg monterer mine børsteorm påkrogen. Nålen stikkes igennem fronten på børsteormen, og føres ned gennem agnen og ud lige efter midten af ormen. Krogen monteres på linen, og trækkes herefter retur op igennem børsteormen,til krogbøjningen når børsteormen. Denne kombination, giver børsteormen en rigtig god og livlig gang i vandet under indspinningen. Se dette på videoen: https://www.youtube.com/watch?v=odxtqlM6bIE

Praktiske fisketips til bombardafiskeri efter havørred

Når jeg fisker med dette set-up, hjemtager jeg børsteormen i et roligt tempo. Havørrederne ved, at børsteormen ikke er de hurtigste byttedyr i vandet – og har derfor ikke travlt med at skulle indhente ormene. Nogle gange kan man også opleve, at de napper agnen et par gange i enden, inden de angriber igen og tager det hele. Det føles næsten som om, at de i perioder først lige skal smage på agnen, mens de andre gange bare kommer som et lyn fra en klar himmel, og klapper til så snart de ser børsteormen svævefrit i vandet.

Generelt oplever jeg med denne agn, at fisk der ikke tager den i første hug – ofte vender rundt og klapper ordenligt til agnen anden gang de prøver. Ser du fisk følge efter din børsteorm, så tøv ikke med at lade ormen synke ned og ligge sig på bunden. Jeg har flere gange oplevet havørreder, der er kommet helt med ind, gå ned og samle ormen op fra bunden under disse spinstop. Og mens man står og kigger på fisken, der napper ormen, stiger pulsen for alvor, inden linen strammes – op og en havørred sidder for enden af linen.

 

Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.

Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på
turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.

Farvevalg på GULP børsteormen

Der findes flere forskellige farver af GULP børsteormene. Forår og efterår er det primært farven camo, jeg benytter mig af, da den fint repræsenterer de farver, som resten af fødeemnerne har på denne årstid. Den røde GULP børsteorm, er typisk en farve, jeg bruger om sommeren, da jeg primært om natten ser mange røde børsteorm fremme i vandet. Den hvide/ lyse anvender jeg, når det er rigtig koldt, og fiskene virkelig skal kunne se min agn. Det kan der nogle gange komme nogle voldsomme reaktioner på, selvom fiskene er mere passive på denne tid af året.

Ofte virker det som om, at fiskene overvejer, hvor meget mad de får ud af det, hvis de skal bruge krudt på at jagte et bytte. Og her er en børsteorm bare fin, da det er forholdsvis meget mad de får i bytte for en meget beskeden indsats ved at fange byttedyret.

Opbevaring under fiskeriet kan ofte være en udfordring, da bøtterne de bliver leveret i, har det med at blive utætte, når først de er blevet åbnet. Her benytter jeg selv en sovsebøtte fra Jensen´s Sovs, da de holder tæt og de små bøtter passer fint ned i lommen på en fiskejakke. På den måde, kan man både have væsken og ”friske” orm med på turen igennem hele dagen. Når jeg holder pauser eller rykker plads, lader jeg gerne min børsteorm op i væsken igen. I princippet er børsteormen lavet på samme måde som en svamp, og kan opsuge duftvæske, som derefter afgives stille og roligt under fiskeriet. Derfor er det også en god ide, at lade den ligge lidt nede i væsken en gang i mellem for på den måde at få noget af sin duft tilbage igen.

 

En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem 2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man ikke¨, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.

En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem
2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man
ikke, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv
de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.

Ikke kun børsteorm til havørred om foråret

Der var engang, hvor jeg troede, at børsteorm kun kom frem om foråret. Men efterhånden har jeg mødt havørreder med orm i maven hele året, hvilket i starten faktisk undrede mig lidt. For de rigtige børsteorm sværmer da kun om foråret? Så en dag for et par år siden, var jeg til foredrag med en fiskebiolog fra Danmarks Sportsfisker forbund. Han kunne fortælle noget om, hvor mange af de havørreder, som de havde undersøgt maveindholdet på i løbet af et år, der rent faktisk indeholdt rester fra børsteorm. Og derfor var hans konklusion mere eller mindre, at skulle man være sikker på fisk, så var det børsteorm, der skulle sidde for enden af linen hele året.

Det satte gang i tankerne – og lysten til at eksperimentere med mit fiskeri, hvilket i de efterfølgende år har givet mig nogle flotte fangster på børsteorm, hvor andre jeg har haft med på mine ture har fanget få eller slet ingen havørreder. Disse ture har været fordelt udover hele året, så det holdt stik, når biologen sagde, at der var mulighed for at kunne møde en havørred med friske børsteorm i maven.

Så måske er det slet ikke så dumt, at tænke anderledes – og selv prøve at give dem et skud. Måske er det lige netop det, der skal til for at fange nogle af de mange flotte havørreder, der svømmer rundt derude netop nu.

 

In-line Claw Fly by Jens Bursell

 

Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.

Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This