dec 3, 2024 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat, Nyheder
Fyns Laksefisk har kæmpestor betydning for udsætningerne af havørred i Danmark – både til fangst og bestandsophjælpning.
Skal vi have et godt og bæredygtigt kystfiskeri efter havørred i Danmark, der ikke presser vildfiskene for hårdt, kommer vi – som situationen er i dag – ikke uden om udsætninger, der både er bestandsophjælpende og samtidig fungerer som fisk, der kan fanges. En lukning af Fyns Laksefisk, som er den største spiller inden for bestandspleje og udsætning, kan derfor få store konsekvenser – både for naturen og lystfiskerne.
AF JENS BURSELL, FOTO: JENS BURSELL & PRIVATE
SITUATIONEN ER KRITISK lige nu for landets største producent af ørred til udsætninger – primært på Fyn men også andre steder i landet. Økonomien kan ikke hænge sammen – og hvis ikke der bliver gjort noget hurtigt, risikerer Fyns Laksefisk at falde fra hinanden. Er der ingen til fortsat at passe anlægget og fiskene risikerer vi, at produktionsfaciliteterne, 450.000 ørred – samt alt den viden og knowhow, der er oparbejdet gennem årene, går tabt: En katastrofe for medarbejderne, de danske lystfiskere, branchen og turismen – samt ikke mindst de naturen og ørredbestandene.
Lars Rix Petersen er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer.
Lukning af Fyns Laksefisk kan få store konsekvenser i hele Danmark
– Fyns Laksefisk udsætter årligt ca. 400.00 havørred smolt fordelt på Fyn, Langeland og Ærø, fortæller Lars Rix Petersen, der er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer. – Derudover sætter de også smolt ud på Sjælland og på Als. Disse fisk er ved deres genfangst af lystfiskere ikke kun med til at holde gang i der rekreative fiskeri og lystfiskerturismen på Fyn, men generelt i hele Danmark, da fiskene ofte vandrer langt omkring. Fyns Laksefisk – og de fisk, der kommer derfra, har altså en stor betydning for det rekreative lystfiskeri og turismen i hele Danmark. Foruden udsætning af smolt, bliver der også udsat halvårsørreder i de fynske vandløb. Fiskeudsætningerne er både bestandsophjælpende og underbygger fiskebestanden til det rekreative fiskeri.
Der er 600.000 lystfiskere i Danmark, og det er af stor betydning, at der fisk nok at fange. Flere undersøgelser viser, at mangel på fisk får lystfiskere til at finde andre hobbyer. Desværre er havet og vandløbene i sådan en beskaffenhed, at der efterhånden ikke er ret mange andre fiskearter end ørreder at fange. Det rekreative lystfiskeri er for mange afstressende i en hektisk hverdag, og det er derfor af stor betydning for den mentale sundhed.
Slut med et godt kystfiskeri på Fyn og andre steder
Men hvad vil konsekvenserne for en evt. lukning af Fyns Laksefisk være – lokalt for fiskeriet på Fyn og nationalt?
– En lukning vil sandsynligvis betyde slut på det Fynske havørred eldorado, fortsætter Lars. – Havørred Fyn Projektet står på tre ben. Vandløbsarbejde, marketing og smoltudsætninger. Der er en vigtig synergi imellem de tre ben, og hvis det ene ben fjernes, så vil projektet ikke længere kunne eksistere i sin nuværende form. De udsatte fisk bidrager til, at der er flere havørreder at fange. Hvis udsætningerne stoppes, så vil der kun være vilde fisk at fange, hvilket vil sætte de vilde fiskestammer under så et hårdt pres, at det i længden kan betyde, at den tilknyttede fisketurisme og grejbranche vil svinde ind.
Det er i disse anlæg hos Fyns Laksefisk, at en meget stor del af de danske ørreder til udsætning produceres.
– Havørredfiskeriet er bedst forår og efterår, hvilket er det man kalder skuldersæsoner inden for turisterhvervet. Det vil få stor betydning for Vandkantsdanmark, hvis antallet af fisketurister falder drastisk pga. færre fisk. Mange yderområder på fx Fyn, Langeland og Ærø nyder godt af fisketuristerne uden for hovedsæsonen for turisme. Det vil altså få stor økonomisk betydning.
– Ydermere vil en lukning betyde vi, at vi ingen mulighed har for lave bestandsophjælpende tiltag, når det kræves enten pga. klimatiske eller miljømæssige svækkelse af vores vandløb. Hvis ikke vi havde sat ørred ud i de fynske vandløb gennem tiderne, havde vi ingen fisk haft i dag. Der var eksempelvis kun 2-3 vandløb på Fyn, der var ørredførende tilbage i 1970`erne efter landbrugets og industriens vanrøgt af vores vandmiljø.
Fyns Laksefisk har givet underskud i fire år
– Fyns Laksefisk har iflg. deres regnskab kørt med underskud i 4 år i træk, siger Lars. – Dette har medført, af de nu må lukke, da en indtægts dækket virksomhed under staten ikke må have underskud 4 år i træk. FGUs ledelse har vidst, at der var underskud og hvilken konsekvens det ville få. Det må have været muligt, at FGU meget tidligere i forløbet havde foretaget afværgende tiltag, i stedet for at vente til de ultimative IDV regler trådte i kraft som fremtvinger en lukning. Man foranlediges derfor til at tro, at lukningen er sket med forsæt fra FGU ledelsen.
Dårlig håndtering af sagen af FGU
– Hverken VPFYNs eller medarbejderne på Fyns Laksefisk været med på råd. Det samme gælder brancheforeningen, fortsætter Lars. – Vi har i et år gisnet samt gættet om udfaldet og har kun fået tilfældig sporadisk viden. Al information i sagen fra FUGs ledelse har været manglende.
– Medarbejderne på Fyns Laksefisk er trætte og nedbrudte af den sag, og især den måde man fra FGUs ledelse har håndteret sagen over for deres medarbejdere på. Det har medført et stort sygefravær på Fyns Laksefisk. FGU Fyns ledelse og bestyrelse tager medarbejderne på Fyns Laksefisk samt alle vores fisk som gidsler i den her sag. For hvem skal passe vores fisk, såfremt alle medarbejderne er sygemeldt?
Biolog Linda Bollerup står for den daglige drift af Fyns Laksefisk, og har over årene ydet et kæmpestort arbejde for de danske havørredbestande – både fagligt og rent lavpraktisk gennem sit virke ved produktionsanlæggene og i vand til livet ude i vores åer.
Taskforce har forsøgt at redde Fyns Laksefisk
– Der er for noget tid siden nedsat en taskforce for at redde Fyns Laksefisk, og der er blevet arbejdet hårdt for, at vi med et bud har kunnet tilbyde at købe og overtage Fyns Laksefisk. Der er indsamlet rigtig mange penge fra private og erhverv – og kommunerne er også kommet med en stor pose penge. Undervejs har der været juridisk- og revisorhjælp fra forskellige steder for at alt skulle gå korrekt til. Den nedsatte task force består af repræsentanter fra bl.a. Erhvervshus Fyn, det private erhverv, de fynske lystfiskere og Fyns Laksefisk.
Købstilbud på Fyns Lasksefisk modtages med en mur af tavshed
– Vi har afgivet bud, men svaret fra buddet lader vente på sig, fortsætter Lars. – Vi skulle have modtaget svar for en måned siden, men vi bliver kun mødt med dyb tavshed. Der skal afklaring til nu!
Spørgsmålet er så – hvilken rekonstruktion skal man sigte efter for at sikre Fyns Laksefisk på den lange bane, så driften er rentabel og medarbejderne for rimelige arbejdsvilkår? – Til det svarer Lars: – Det vil klart være, at Havørred Fyn, Erhvervshus Fyn og Fynske Kommuner overtager Fyns Laksefisk. Hvordan dette endeligt vil kunne komme til at virke er for tidligt at sige, men der er mange mulige positive aspekter for fremtiden. Men der er hele tiden blevet arbejdet ud fra at en overtagelse skal være varig. Med til sagens kerne hører, at FGU i sin tid overtog Fyns Laksefisk kvit og frit. Man kunne hermed forvente, at en senere overdragelse også burde være kvit og frit? Fyns Laksefisk gik dengang fra at høre under Odense Produktionsskole til at være drevet af FGU Fyn, slutter Lars.
Du kan støtte indsamlingen via Dansk Lystfiskeri der stadig er i gang på mobilepay 973514.
Vi har henvendt os til Gitte Lykkehus, som ikke har ønsket at kommentere sagen før efteråret bestyrelsesmødet d. 10 december.
nov 30, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Mors er en af mange spændende fiskelokaliteter i Limfjorden. Find en guide til de specifikke pladser her ved at søge på Mors i søgefeltet på fiskogfri.dk.
Limfjorden er et kæmpe område med mange muligheder for lystfiskeren. Her får du Bo Troelsens bud på en stribe af de bedste pladser med fokus på havørred.
TEKST AF BO TROELSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN, KARSTEN BECH, CARSTEN RØMMING SØRENSEN OG BO TROELSEN
FOR AT FORSTÅ LIMFJORDENS FISKELIV i dag, er det nødvendigt at gå tilbage i historien – faktisk helt tilbage til vikingetiden. Her var Limfjorden åben ud til Nordsøen via en åbning i Agger Tange. Lige her kunne vikingerne sejle ind til bl.a. Nissum Bredning, når de kom tilbage fra togter i England.
Allerede i 1100 tallet begyndte åbningen i Agger Tange at sande så meget til, at den til sidst lukkede helt af for gennemsejling. Der skulle gå flere hundrede år, før der atter blev åben for sejlads – samt vandgennemstrømningen gennem Limfjorden og ud i Nordsøen. Det skete i 1825, hvor en stor storm- og vandflod gennembrød Aggerdæmningen, og dannede Thyborøn Kanal. Det forandrede helt Limfjordens vande og fiskebestanden, da der pludselig var gennemstrømning af saltvand – samt passage af fisk fra Nordsøen og ind i Limfjorden.
De bedste havørredpladser i Limfjorden
At nævne alle fiskepladser i Limfjorden, vil af gode grunde ikke kunne lade sig gøre, da Limfjorden har ca. 1000 kilometer kystlinje. Jeg har derfor valgt et lille udvalg af gode pladser. Der fanges hver år både helt og torsk i Limfjorden, så der er bestemt også meget andet end havørred, der kan give fleks på klingen, hvis fiske lykken er med dig.
Knud B. Jensen fik denne havørred på 4,55 kilo ved en af Limfjordens mest populære pladser, Nørredybet. Husk at tjekke op på frednings – bælterne i området, da her er flere åer der løber ud her.
Havørred ved Egense Havn
Egense Havn er blandt mine favoritter. Når jeg et par gange om året vælger at køre til Vendsyssel via Hals-Egense i stedet for at tage motorvejen, skyldes det, at jeg altid afsætter et par timer til at fiske på denne smukke plads, der danner Limfjordens udløb i Kattegat.
Hvis man går sydpå fra Egense, finder man nogle dybe render, der er perfekt til fluefiskeri. Her kan der med fordel vadefiskes, men pas på tidevandet, så du ikke bliver fanget. På havnen fanges hele året havørred og fladfisk samt i sommer sæsonen hornfisk, makrel og sild. Her kan flådmedes efter havørred. Fiskeriet er bedst, når vinden er i vest.
Kystfiskeri efter havørred ved Nørredybet
Nørredybet finder du på nordsiden af Limfjorden, langs Lindholm Fjordpark. Det er en af fjordens helt unikke havørred pladser, som hvert år trækker masser af lystfiskere til, på grund af de helt fantastiske havørred fangster der kan gøres her. Du starter fiskeriet vest for Lindholm Fjordpark og vader mod nordvest. Her kan du, når du vadefisker, nå ud over det dybe vand med dine kast. Vær opmærksom på, at der er en særfredning i hele Nørredybet fra Egholm til Ryå’s munding.
Fiskeri er ikke tilladt fra den 1. juli til og med den 15. januar. Du skal også være meget opmærksom på fredningsbæltet på 500 meter, på begge sider af udmundingen af Lindholm Å, hvor fiskeri ikke er tilladt.
Her får du overblikket over nogle af de bedste kystpladser til havørredfiskeri i Limfjorden.
Kystfiskeri i Ålborg Havn og i Nørresundby
I Ålborg havn og Nørresundby, kan der fiskes direkte fra moler og kajkanter. Her fanges havørred, fladfisk og torsk samt til tider sild og hornfisk. Som på alle andre havne, især de store, er der terror sikring. Så husk for din egen skyld at overholde skiltningen, da det kan give masser af ballade at ignorere den.
En fantastisk fiskeplads ved Klitgårds Fiskerleje
Klitgårds Fiskerleje er også en af de pladser, der betaler sig at besøge. Her er en fin varieret sandbund med ålegræs, samt fine muslingebanker, der holder mange føde emner. Et fint sted at vadefiske er også på begge sider af fiskelejet, men vær opmærksom på fredningsbæltet ved Binderup Å. Pladsen er bedst i foråret og efteråret, når vinden er i øst.
Havørred ved Aggersund
Aggersund er også en af de meget kendte fiskepladser i Limfjorden, hvor jeg har tilbragt mange gode timer. På sydsiden kan der fiskes på begge sider af broen. Her kan med fordel vadefiskes øst for broen, hvor der er forholdsvis lavvandet, men vær opmærksom på sejlrenden. Her falder bunden meget brat. Selv om pladsen er mest kendt for fiskeri efter sild og hornfisk, er den bestemt også en fin havørred plads, man ikke bør overse. I Aggersund Nord kan der også fiskes fra begge sider af broen. På vestsiden kan du fiske fra den lange kaj. På østsiden fiskes der direkte fra stranden. Vadefiskeri er muligt med stor forsigtighed, da der hurtigt bliver meget dybt.
Her er det Fisk & Fri’s tidligere praktikant, Carsten R. Sørensen, med en havørred fra Egholm, der huggede på en hvid Stripper. – En agn der altid har givet godt i fjorden.
Efter havørred ved Løgstør og Næsbydale
Det idylliske Løgstør, er med de gamle huse og gader fra 1800 tallet, altid et besøg værd. Her fiskes fra havnen efter havørred, samt fladfisk og i sommersæsonen hornfisk.
Frederik den VII’S Kanal som også kaldes Løgstør Kanal, er en ca. fire kilometer lang kanal, der strækker sig fra Løgstør til Lendrup Strand. Dette er en rigtig fin havørred plads, der er bedst om vinteren. Om sommeren fanges her også hornfisk.
Det fredede Næsbydale er med sine høje skrænter, både et fantastisk smukt stykke natur, og samtidig også en af de meget kendte og benyttede fiskepladser i Limfjorden. Det er en plads jeg har høstet mange fine ørred på. Bunden består af en variation af sten, sand, ålegræs samt gode muslingebanker, og går man fra Næsbydale mod Lendrup Strand, kommer der et langt stykke med god dybde under land, hvor der bliver fanget rigtig mange flotte havørred. Pladsen kan fiskes hele året, men fiskeriet er bedst i vinter halvåret, når vinden er i øst, så der er fralandsvind. Man parkerer på P-pladsen og følger stien ned til stranden. Husk at respektere skiltningen. Der fiskes fra Rønbjerg Havn til Lendrup Strand.
På kysttur ved Rønbjerg Havn og Ertebølle
Rønbjerg Havn er stedet, hvor du kan sejle til Livø. Vadefiskeri er muligt her, og der kan fiskes fra begge sider af havnen. Der ligger et fint stenrev på syd siden af havnen, hvor der hvert år tages mange fine havørreder.
Ertebølle er med sin stenede strand og mange millioner år gamle, høje molerskrænter en af
Limfjordens absolutte top pladser, når det gælder fiskeriet efter havørred. Det er en plads, jeg altid har været fascineret af – både på grund af den smukke og unikke natur, men også på grund af de rigtig gode muligheder for at få en flot hav – ørred på krogen. Hvert år landes der mange flotte havørred her. Pladsen har en utrolig righoldig og varieret bund, som rummer uanede mængder af byttedyr, og da der til lige er dybt under land, så er rammerne perfekte for havørred, forår og efterår, når vinden er i nord/nordøst og forholdsvis svag. Man starter fiskeriet ved Ertebølle Hoved og går mod nord. Der kan parkeres ved Ertebølle Hoved.
Hanklit på Mors kan være en givende plads, når vandet er koldt.
Havørredfiskeri ved Limfjordens perle – Hanklit
Hanklit er med sine majestætiske molerskrænter, nok en af Limfjordens flotteste og også mest berømte fiskepladser. Hanklit er en rigtig god havørred plads, med typisk leopard og sand bund – samt dybe badekar tæt ind under land. Her behøver man ikke at kunne præstere lange kast, for at få fisk. Der kan vadefiskes med forsigtighed. Når du er ved Hanklit, bør du også prøve at gå mod vest, og fiske hen mod Gullerup, eller hvis du går mod øst hen mod Skibsted.
Et langt godt kyststræk i Limfjorden
Fra Vilsund til Thisted er der et rigtig godt fiskeri. Der fiskes langs hele strækket, og begiver man sig ud på den ca. 10 kilometer lange tur helt til Thisted, er der gode muligheder for rigtig fine fangster. På denne strækning er vaders en nødvendighed, da skrænterne visse steder stort set fortsætter ud i vandet.
Næssund er en plads, der bestemt også er et forsøg værd. I strædet mellem Thy og Mors sejler færgen, og her kan der fiskes både mod syd og nord. Det nordlige stykke, er bugtet med fine bundforhold, som med fordel kan vade fiskes. Mod Dueodde i sydgående retning er kysten mere åben. Der kan med fordel fiskes inde i den lille havn, men der kan også fiske på ydersiden af stenkajen.
Kystørred på odderne
Doverodde byder på et fantastisk havørredfiskeri. Kysten her er stenet med forskellige revler, banker og rev. Indimellem er der områder med ålegræs og anden bevoksning. Der findes masser at små vige og tanger rundt på kyststrækningerne, som giver gode muligheder for fangst.
Venø Odde er der dybt under land, og de mange muslingebanker gør denne plads til en rigtig fin havørred plads. Fiskeriet efter havørreder er særlig godt i vinter halvåret. Ved Bremdal fiskes der neden for Strandbjerggård, hvor der er flere fine stenrev. Det er en rigtig god havørred plads efterår og vinter.
Humlum Fiskerleje byder på et rigtig fint havørred fiskeri samt en hyggelig lille campingplads. Her kan med fordel vadefiskes på begge sider af den lille havn, hvor der er rigtig leopardbund, som vrimler med føde emner. Pladsen er bedst forår og efterår, da opblomstring af tang kan besværliggøre fiskeriet om sommeren.
Grisetå Odde, med det gamle fyrtårn, er en fin havørred plads med god varieret bund. Her er dybt vand ind under land, samt nogle steder stærk strøm, så vadefiskeri skal foregå med stor forsigtighed. Her fanges ud over havørred, også fladfisk og i sæsonen hornfisk.
Ved Oddesund foregår fiskeriet direkte fra molen. Der fiskes efter havørred, fladfisk og i sæsonen hornfisk. Der kan vadefiskes på begge sider af havnen.
En grå Frede er blandt forfatterens foretrukne fluer, når der fiskes i Limfjorden.
Havørred ved Helligsø
Helligsø ligger i noget af det sydligste man kan komme i Thy. Her ligger det kendte Helligsø Teglværk. Fra teglværket og mod vest findes der nogle meget høje skrænter, der tårner sig op blot få meter fra strandkanten. Et rigtig flot område som jeg holder rigtig meget af at fiske i. Stranden og fjordbunden er her stenet, så der skal vades med forsigtighed. Der er udløb af et par mindre vandløb i bugten langs skrænterne, og her findes der ofte havørreder. Der kan med fordel fiskes på begge sider af teglværket, men især syd mod Røjensø Odde kan være rigtig godt. Pladsen fiskes bedst i nordøsten vind.
Kystfiskeri efter havørred på Agger Tange
Agger Tange danner udløbet af Limfjorden til Vesterhavet, og er nok min suverænt bedste fiskeplads i Limfjorden, på grund af den enorme fiskerigdom der findes her, der iblandt store flotte havørred. På Aggertange, ud mod færgen til Thyborøn, ligger der en meget lang mole/høfde, der stræk ker sig over to kilometer ud i Vesterhavet, hvor den danner sikring af Thyborøn kanal. Fra høfden kan opleves fiskeri efter rigtig mange fiske arter. Der kan nærmest hele året fiskes efter fladfisk, torsk, og havørred, men i sommermånederne er her også glimrende fiskeri efter makrel, hornfisk og havbars. Flådmede er en super god metode til at fange havørred og havbars på denne plads, især hvis du agner med tobis eller børsteorm. Høfden findes ved at køre ud af Aggertange, og dreje til højre mod stranden ca. en kilometer før færge – lejet.
I Thyborøn fiskes der direkte fra havnmolen, samt i selve havnebassinet. Der kan også med fordel fiskes fra høfderne, der vender ud mod Thyborøn Kanal. Thyborøn er et rigtig godt sted at fiske, da der her findes en bred vifte af fiskearter som havbars, hav ørred, forskellige slags fladfisk, og i sæsonen hornfisk, sild og makrel, bare for at nævne nogle! Hvis man færdes på høfderne i vinter halvåret, bør det kun ske i godt vejr, og med største forsigtighed.
Læs Bo Jensen fiskeguide til havørredpladserne på Mors i denne artikel på fiskogfri.dks artikelarkiv.
Ulbjerg byder på lange spændende kyststræk der bør gennemfiskes i et jævnt tempo.
Havørredgrejet til Limfjorden
Mit foretrukne spinnegrej til Limfjorden er en 10 fods spinnestang med en kastevægt fra 10 til 30 gram. Dertil et godt fastspolehjul i størrelsen 2500 påspolet en fletline i tykkelsen 0,12-15mm. Mine favoritter i endegrej til Limfjorden er, når det gælder blink Boss, Stripper, Møresilda, Hansen, Abu Toby, Sølvpilen, Filur samt Swingtail fra Innovative Lures. Kystwoblerne er næsten et must i fjorden, da de står for en rigtig stor del af havørred fangsterne. Her foretrækker jeg Fynboen, Hansen Vims, Gladsax og Sandgrævlingen. Hvad angår fluer til fjorden er Flammen, Juletræet, Pattegrisen, Polar Magnus, Grå Frede samt Glimmerrejen i pink og rød, altid i min flueboks når jeg gæster Limfjorden.
Affiskningen af rev og pynter udføres bedst ved at lægge sine kast ud i en vifteform. Start med korte kast, så fisk der står tæt på land ikke skræmmes væk. Man kan med fordel starte med at foretage de første kast flere meter fra vandkanten. Mange bliver ofte ret overrasket over, hvor tæt på kysten fisken egentlig står. På mere lige strækninger er det mest effektivt at lægge sine kast ud for ca. hver femte meter. Glem ikke at kaste på langs af kysten ind imellem, da dette ofte giver fisk. Med denne metode kan man effektivt affiske et stort område på forholdsvis kort tid.
Bagsiden af medaljen ved Limfjordens havørredfiskeri
Bemærk at der kan gå op og ned med fiskeriet fra år til år, da Limfjorden, som de fleste andre danske fjorde, hvert år plages af iltsvind i større eller mindre grad på grund af landbrugets alt for store udledning af kvælstof. Muslingefiskeriet har været ganske hårdt ved bundforholdene, da de med deres skrabere ødelægger bunddyrenes og bundplanternes levesteder.
Det massive ulovlige ruse- og garnfiskeri, som finder sted overalt i fjorden, er især hårdt for bestanden af bl.a. ål. Når man dertil lægger skarvens indhug på smolten, i bl.a. skarv kolonien på Rønholm i Nibe bredning, samt sæler der også skal have deres del af kagen, siger det sig selv, at fiskeriet kan svinge fra år til år.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Ved Strandby kan der gøres blandede fangster, heriblandt de flotte og stærke steelheads.
nov 26, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning, HAVØRREDFISKERI, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Video
Når først man er blevet våd og kold, er der ikke meget grin ved at være på kysten – og slet ikke om vinteren, hvor det kan være en barsk omgang ikke at have beklædningen i orden. I denne video er Jens Bursell taget på kysten med Allan Nielsen og Niels Peetz fra Friluftsland, for at få en snak om den helt rigtige beklædning, der gør at du kan holde dig tør og varm en helt lang vinterdag på fisketur. Undervejs får du masser af tips til alt fra undertøj og fleece, til jakker, huer og hansker. Vi viser, hvordan du let kan tænde et lille bål og vedligeholde det med drivtømmer – samt tilberede et måltid tørmad med kogende vand fra thermokande eller en lille gasbrænder. Glæd dig til en lærerig dag på kysten, hvor der også bliver fanget fint med fisk.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk det er gratis at abonnere.
nov 18, 2024 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer, Miljø og debat, Spinnefiskeri efter laks
Der er både spændende og kloge ændringer på vej i Mørrumsåen i Blekinge. Efter en 2024 sæson, som absolut ikke vil blive husket som sæsonen med de mange fangster, har ledelsen vist sig handlekraftig og visionær.
AF PETER FISKER
Pladschefen Matthias Holmquist var allerede i 2024 aktivt ude med meldinger om, at der var ændringer på vej, og man må sige, at der virkelig er taget fat i at forandre et ellers konservativt koncept. Man kan derfor med rette sige; der driver nye og meget meget spændende vinde ned gennem ådalen.
Laksen i Østersøen har det skidt, og fakta er det også, at lystfiskeriet aldrig bliver hovedårsagen til, at bestandene er vigende og nedadgående i antal. Men – når der skal handles, og der skal indføres nye regler, restriktioner og reguleringer, så er lystfiskerne altid klar til at gå forrest. Det beviser de nye tiltag i Mørrum. Tak til Matthias – og resten af holdet i Mørrum Kronolaxfiske – for at vise vejen og have modet.
Her er nogle af de mest markante ændringer for danskervandet – Mørrum.
Ny og tidligere premieredato ved Mørrumsåen
Premieren flyttes fra sidste lørdag i marts til 1.marts. Håbet er, at der igen kommer flere fangster på premieredagen og de første dage af sæsonen. De sidste år har fiskeriet ikke stået mål med forventningerne til et præmierefiskeri i et af Nordens mest traditionelle fiskevande. Ledelsens siger ligeud, at de flytter premieren frem for at kompensere for de højere temperaturer, der er opstået som følge af klimaforandringerne. Samtidig ønsker man at fremme fiskeriet efter de blanke havørreder, som i årets koldeste måneder vandrer ind og ud af åen. Som – måske – det første sted i Norden anerkender man altså, at de traditionelle premieredatoer ikke længere følger årstiderne, og at klimaforandringerne nu er så markante, at det kræver ændringer af traditionerne.
Mindre hjemtagelseskvoter ved Mørrum
Årskvoten på laksefisk nedsættes markant. Der lanceres således en helt ny tankegang om kvotesætning for fiskeriet. Der bliver ”kun” frigivet 100 fisk med fedtfinne til hjemtagelse – altså, laks, hybrid og havørred samlet. Til sammenligning var tallene i 2024 300 laks og 200 havørreder. Samtidig nedsættes den personlige årskvote for hjemtagelse fra seks til to fisk.
100 fisk er ikke mange, men er dog et klart signal om, at der handles på, at der nu er små årgange, samt at bestandene generelt er truet. Det er vovet, for der skal tjenes penge for at hele ”Cirkus Mørrum” kan løbe rundt, og det her kan koste på bundlinjen.
Spørgsmålet er så: Er lystfiskerne – både garvede og de nye – klar til at acceptere, at kvoten reelt kan være opfisket inden majlaks-fiskeriet starter? – Vi har et ansvar, og derfor skal fiskene genudsættes, siger ledelsen. Det er en klog beslutning, som med garanti vil blive fulgt med spænding rundt om ved andre åer og elve.
Reduktion i antallet fiskekort ved Mørrum
Den sidste ændring, som jeg vil fremhæve, er en reduktion i antallet af fiskekort. Især døgnkort bliver reguleret. Begrundelsen er, at der typisk ved premieren og i maj-højsæsonen kan være trængsel ved fiskevandet. Også dette tiltag bliver spændende at følge, for vil det gøre, at de som ikke får kort i ”højsæsonen” kommer senere? – eller vil der generelt blive færre lystfiskere ved åen? Og hvilken effekt får det? Vil det, at der reelt er færre lystfiskere gøre den enkeltes oplevelse bedre? Eller – og det kan man frygte – vil hotspottene bare forblive som de er, og så er åen tom for lystfiskere andre steder?
Igen et markant tiltag, hvor det naturligvis bliver spændende at se, om de manglende indtægter fordeles på de kort, der så kommer til salg? Og hvad med området? Kommer butikker, private udlejere m.m. til at mærke, at der ikke længere er helt så mange folk i Mørrum?
Der dækkes ikke over noget i oplægget, hvilket er en befriende åbenhed samt en god forklaring på, hvorfor de nye initiativer indføres. Som brugere af området, kan men derfor kun løfte på fiskehatten. I forklaringen på tiltagene prøver ledelsen heller ikke at bortforklare, at der stadig opfordres til C&R langs åen. Dog fastslår de også, at kvoten på 100 fisk kan forsvares, med den nuværende bestand.
Jeg har altid stor respekt for, når en ledelse tager nogle beslutninger, som ikke på forhånd kan siges at være eller blive populære, og at samme ledelse giver sig god tid til at forklare handlingen. Jeg vil derfor opfordre alle, som har laksefiskeri i hjertet, til at gennemlæse de nye tiltag og måske overveje om det ikke netop er sådanne tiltag, der bør indføres mange flere steder.
Det er på tide, at vi erkender, at vores bestande af laksefisk i vandløbene er sårbare. Selv små fejl i administrationen kan gøre, at års avlsarbejde og reetablering, er spildt. Godt gået Mørrum.
Læs mere om fiskeriet ved Mørrumsåen her.
På fiskogfri.dk´s artikelarkiv kan du finde en masse spændende og dybdegående artikler om åfiskeri med både flue-, spinne- og medegrej.
2025 kommer til at byde på nye regler for fiskeriet efter laks og havørred i den legendariske å Mørrum i sydsvenske Blekinge. Øverst Torben Hansen fra Bornholm med en flot laks fra “danskeråen”.
okt 15, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Thomas Kjeldgaard med en letfarvet hanfisk med begyndende krog. Fisken tog fluen, kendt som agerhønen tidligt på efterårs-sæsonen.
Efteråret er topsæson i fjorden. Massevis af havørreder, og en reel chance for at støde på drømmefisken gør, at hvis du ikke allerede har planlagt turen, så er det nu.
AF KARSTEN BECH
EFTERÅRET ved fjorden er en fantastisk oplevelse. Vejret kan variere fra fuld sol og sved ned af ryggen, til så kraftig regn at man knap ved, hvad der er op og ned, når man står ude i vandet. Men det allerbedste – der er ikke noget andet tidspunkt på året, hvor fjorden er så fuld af ørreder, og chancen for at støde på en drømmefisk er så stor. Men fiskene kan være svære. Rigtig svære. Men – med den rigtige viden om fiskens instinkter, kan man dog udnytte disse til at få fisk. Mange fisk.
Når havørredens jagtinstinkt viger for reproduktionsinstinktet
I efteråret begynder ørredernes jagtinstinkt at vige for reproduktionsinstinktet. Det er en langsom ændring, hvor ørreden forvandles fra en professionel ædemaskine til aggressiv sexfikseret zombie. Når ørrederne begynder at indfinde sig i fjorden, er det jagtinstinktet, der er dominerende. De fleste af ørrederne vil trække rundt i fjorden et stykke tid, inden de går op i vandløbene. Hvor lang tid de vil trække rundt kan variere fra flere måneders ophold, til en lynvisit, hvor ørrederne nærmest svømmer direkte op i vandløbet.
Mens fiskene trækker rundt i fjorden er jagtinstinktet dominerende, men ikke enerådende, da gydeinstinktet er ved at vågne. Når fisken ser fluen, er der altså to instinkter, som »kæmper« om at udløse en reaktion. Og det er denne reaktion, vi fiskere er interesseret i. Når fiskens jagtinstinkt trigges, udløses et regulært hug. Instinktet fortæller fisken, at det er et byttedyr foran den, og at det skal spises. Hvis det er gydeinstinktet der er dominerende, er det ikke føde, som fisken er interesseret i, men derimod dominans. Det handler simpelthen om at være størst og stærkest – samt vise, hvem der bestemmer.
Gydeinstinktet udløser derfor en aggressiv adfærd over for fluen. Det kan udløses som et regulært hug, et forsøg på at jage fluen væk, eller en stor hvirvel, hvor fisken slår til fluen med halen.
Når ørrederne hverken vil jage eller er aggressive, er det kobberbassen, der skal tages ud af æsken.
Valg af fluer til fjordørred om efteråret
Fluevalget skal være tilpasset fiskens dominerende instinkt. Mens jagtinstinktet er dominerende, er det fluer, som ligner fiskens fødeemner, der er effektive. Jagtinstinktet vil dog være faldende, allerede når fisken indfinder sig i fjorden, så det kan bedst betale sig at fiske med mindre fluer, der ligner lidt af hvert, frem for store imitationer af tobiser og lignende.
Jeg bruger meget fluen Agerhønen som min kammerat Thomas Kjeldgaard har opfundet og fisket med i mange år. Den ligner lidt af hvert, er synlig i vandet og har en god gang. Det er vigtigt, at fluen belastes, så den dykker, når der er en pause i indtagningen. Det er ofte dette dyk, som trigger fiskens jagtinstinkt, og får den til at hugge, så byttedyret, altså fluen, ikke undslipper.
I fight med en efterårsørred. Denne fisk var en af flere, som blev fanget på samme plads inden for en time. Tydeligvis en stime, der har trukket rundt i fjorden.
Små fluer til havørred i fjorden om efteråret
Når fiskene har været i fjorden et stykke tid, er det som om, at jagtinstinktet og gydeinstinktet er lige stærke. Nu kan de være meget svære at få i tale. Så er det med at finde æskens mindste fluer frem. Små fluer kan ofte få fiskene til at hugge, på dage hvor de ignorerer alt andet. Det skyldes formodentlig, at de små fluer kan trigge ørredernes jagtinstinkt. Det er lidt som vi selv har det, når man lige har spist sig mæt, men alligevel fristes af en lille godbid.
Kobberbassen er min fortrukne flue til dette fiskeri. Den er lille, let at binde, materialerne giver den liv under vandet, og så fanger den bare forrygende. Jeg går ofte ned i forfangstykkelse når jeg fisker med kobberbassen. Gerne 0,18-0,22 mm.
I starten af efteråret trækker ørrederne rundt i store stimer, men når først gydeinstinktet tager over er det slut. Fiskene bliver mere aggressive og territoriale. Ofte vil de trække rundt parvis, en han og en hun fisk sammen. Netop den stigende aggressivitet er det, man skal udnytte som fluefisker.
Forfatterens fortrukne fluer. Agerhønen (t.v.) starter efterårssæsonen sammen med Kobberbassen (midten). Sæsonen slutter med den Orange Hævner (t.h.).
Når store fluer er en fordel i fjorden
Store fluer i orange og brune nuancer, kan få de fleste ørreder til at hugge. Ofte er huggende voldsomme. Min største fjordørred vejede lidt over 4 kg, men fightede kun få minutter. Fisken havde taget min store orange flue så aggressivt, at fluen sad helt nede i gællerne, hvor den havde boret sig ind i blodårene, så fisken forblødte.
Fluen »Den Orange hævner« er mit eget mønster. Forkroppen er polarræv, der er spundet i en dubbingløkke. Når fluen trækkes hjem i korte tag, pulserer hårene i pauserne, og får fluen til at se større ud, hvilket ofte udløser hugget, da fisken ser det som en form for provokation. Jeg fisker som regel med to fluer på forfanget. Et godt udgangspunkt er at starte op med Kobberbassen som ophænger og Agerhønen som endeflue. Efterhånden som fiskene bliver mere farvede og aggressive i oktober/november skifter jeg Agerhønen ud med den Orange Hævner.
Forfatteren med en bronzefarvet efterårsørred.
Efterårets joker
Sidst på efteråret, kan fiskene være meget territoriale i fjorden. Ofte ser man en fisk, der vender i overfladen, og starter en form for kædereaktion, hvor andre fisk, der er tæt på også markerer ved at vende i overfladen. Når det sker, er det med at have en joker i æsken – fx en orange popper, som rykkes hjem i små korte kontante ryk. Den kan få fiskene til at gå helt amok.
Hold endelig godt fast i stangen, og husk ikke at give modhug, før du kan mærke fisken. Hvis en popper ikke kan få fisken til at hugge, så kan en skumbille ofte gøre udslaget. Den er ikke så larmende i overfladen som popperen, når den tages hjem i små ryk.
Havørrederne kan være tricky om efteråret – og ofte er det fluestangen, der skal frem for at udløse det eftertragtede hug.
En orange popper er en god joker at have i æsken, når fiskene markerer i overfladen.
okt 10, 2024 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Nyheder, Sponsornyt, Video
Der er ikke noget som en god fiskedyst. I denne video tager de tre gæve gutter Romi, Max og Jan fra Jans Lystfiskershop på kysten for at konkurrere om, hvem der fanger den største havørred. Alt er tilladt – og der bliver fisket igennem. Tag med på en hyggelig og lærerig tur med masser af gode fiskehistorier – og se hvem der vinder.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
okt 2, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Strækket fra Skagen og østkysten sydpå ned til Hals har længe været populær blandt kunstnere og feriegæster, men for kystfiskeren er her også rigtig meget at komme efter. Og så er der er rigelig plads til alle. Fisk & Fri viser dig vej til de bedste pladser, og giver et par fif med på vejen.
AF BO TROELSEN, FOTOS: JAN B. KRISTENSEN, GORDON HENRIKSEN, JESPER MØLHOLDT OG LENNARD NIELSEN
KYSTPLADSERNE er lige til at gå til. Den nordvestjyske kyst kan til tider forekomme barsk og utilnærmelig for en kystfisker, mens forholdene på Vendsyssels østkyst er helt anderledes milde og indbydende. De gode havørredpladser ligger som perler på en snor fra Skagen i nord til Hals i syd. Denne guide viser dig vej til de bedste hotspots.
Det er normalt ikke mange lystfiskere, bortset fra de lokale, der dyrker havørred fiskeriet på disse fine fiskepladser, og det er en skam. For hvert år bliver der fanget rigtig store og flotte havørred på mellem 5 og 10 kilo. Dertil kommer fine multer, havbars og fladfisk. Og med de gode tilkørselsforhold eksempelvis i form af motorvejen fra Ålborg til Frederikshavn, er der ingen undskyldning for ikke at besøge disse pladser. Det gælder uanset, om du er på ferie i området, eller bare har lyst til at rive en dag eller to ud af kalenderen, for at tage på en fisketur i det smukke Nordøst Jylland – eller Østvendsyssel som det retteligt hedder.
De pladser, jeg har udvalgt herunder, er alle pladser som er velegnet til at fiske fra land, men har man båd, er der endnu flere gode pladser på strækningen, som kun kan affiskes fra vandsiden. Der er slæbesteder ved næsten alle havnene.
Her får du en oversigt over nogle af de bedste kystørredpladser i NØ-Jylland. Illustration: Carsten Madsen.
Fede fiskepladser på den nordøstjyske kyst
Pladserne nævnt herunder er nogle af mine favorit fiskepladser på den nordjyske østkyst, fra Skagen til Hals. Jeg har udvalgt de bedste og mest kendte pladser, så du har noget at starte op med. Men hvis du vil bruge lidt tid på at udforske strækningen nærmere, vil du næsten helt sikkert finde andre mindre hotspots, der også holder en god bestand af havørred.
De fleste af pladserne, jeg har nævnt herunder, har bortset fra fine fiskemuligheder også gode tilkørsels forhold. Derudover har mange det blå flag, som uddeles efter miljøindsats og vandkvalitet. Det gør bestemt ikke en fisketur dårligere at vide, at de ansvarlige lokale myndigheder tager sig godt af det miljø vi alle skal færdes i.
Skagens Havns vestre mole en tidlig sommermorgen, er nok noget af de flotteste rammer for molefiskeri, der findes i Danmark. Har man først oplevet at stå med fleks på klingen i det fantastiske lys, der har inspireret så mange store kunstmalere, er man solgt, og vil altid længes tilbage til Skagen.
Skagen er stedet hvor Skagerrak og Kattegat med deres mange fiskearter mødes, så her kan mulighederne for godt mole og kystfiskeri næsten ikke blive større. Der fiskes fra Skagen Vestre Mole, hvor der kan fanges både havørred, der afpatruljerer vandet langs molerne, samt laks, fladfisk og torsk. Der kan fiskes efter havørred hele året, men jeg foretrækker sommer halvåret – med perioden fra juni til september som bedste periode. Der kan også fiskes direkte fra stranden. Fiskeriet kan i turistsæsonen dog være svært at komme til på grund af de mange mennesker, så her vil jeg anbefale at fiske nat og tidlig morgen.
Den hyggelige havneby Ålbæk er et tidligere fiskeleje, der også har givet navn til Ålbæk Bugt i Skagerrak. Der fiskes fra den vestre mole, hvor der jævnligt fanges havørred, multer og fladfisk. Ålbæk havn er på begge sider omgivet af skønne hvide sandstrande, der også er værd at affiske. Flådfiskeri i havnebassinet kan rumme store overraskelser.
Rugholmene er et lille stenrev lidt nord for Strandby, hvor bunden består af blandet sand og stenbund. Her fanges både havørred og fladfisk, samt hornfisk i sæsonen. Vær opmærksom på frednings zonen ved Rugholm Å’s udløb. Her er det strengt forbudt at fiske.
Bratten Strand er en dejlig hvid sandstrand, hvor der med fordel kan vadefiskes, da man skal næsten 100 meter ud, før vandet når til maven. Der fiskes primært efter havørred og fladfisk. Her er med tiden blevet taget overraskende flotte havørred, så det er helt bestemt et sted, der er et besøg værd. Husk, at fredningszonen i området omkring Rugholm Å skal overholdes.
Jesper Mølholdt fra fiskeklubben Waders.dk er en af de skrappe på denne egn. Han fanger mange havørred som denne her fra Busserevet.
Strandby er ikke kun en hyggelig lille havneby, hvor der hvert år landes masser af velsmagende jomfruhummer. På den nordre mole er der også fine muligheder for at fange havørred, fladfisk og ind i mellem torsk. Også her kan man med held affiske begge sider af havne området. Hvis havørredfiskeriet kikser, eller har du børn med, der skal underholdes, kan man med held fiske efter fladfisk på bund takel agnet med sandorm, som kan købes i lokalområdet.
Rønnerne er en rigtig spændende plads. Et hurtigt kig på Frederikshavns Lystfiskerforenings hjemmeside, www.lystfisker.frhavn.dk vil hurtigt vise en imponerende stribe af havørred fanget på netop dette rev. Stranden ligger kun ca. tre km fra Frederikshavn centrum, lige neden for Nordstrand Camping. Her kan vadefiskes med stor forsigtighed, da der er en del sten på bunden samt til tider overraskende bølger fra færgen, så husk vadestaven. Her er en rigtig god havørred bund, og gode muligheder for fangst af bl.a. havørred og fladfisk.
Nordre Mole i Frederikshavn er en klassiker vi ikke kommer udenom. Jeg har dyrket fiskeriet fra molerne i Frederikshavn siden drengeårene, hvor en flink nabo ind i mellem tog mig med ud på molen, og han lærte mig om fiskeriet fra de store kampesten. Hver tur blev altid behørigt afsluttet ved havnens pølsevogn, hvor den stod på hotdogs og varm kakao mælk, inden turen gik hjemover.
Den afslutning kan sagtens anbefales den dag i dag… Siden da har jeg haft mange gode oplevelser og fangster, når jeg har fisket fra de store kampesten, der strækker sig ud til selve hovedet af molen. Jeg vil ikke anbefale at tage små børn med ud på de store og nogle steder meget glatte kampsten. Ligeså er en selvoppustelig redningsvest en fornuftig del af udrustningen, når man færdes på moler med store sten. Det er et godt sted at prøve flådfiskeri efter havørred, men kan også være et glimrende spot til torsk og fladfisk.
Busserevet er et mindre rev, der ligger lige uden for nordre mole ved havvindmøllerne i Frederikshavn Havn. Revet ligger et stykke fra kysten, så spinnefiskeri med tunge blink og woblere er den bedste fiskemetode. Der fiskes efter havørreder, fladfisk, makrel og sild. Vadefiskeri frarådes pga. dybden og bundforholdene. Bedste tidspunkt er aften og nat i sommer halvåret, men der gøres gode fangster året rundt.
Bangsbo Strand og Guldkysten er området mellem Bangsbo Å og Sæby Å, som er med til at gøre området til en rigtig interessant havørredstrækning. Desuden er der en utrolig spændende bund, der består af muslinger, sand og sten. Her er forholdsvis lavvandet, men der er store sten og dybe badekar, så der bør vades forsigtigt.
Man skal også være meget opmærksom på bølgerne fra katamaran færgen, som let kan vælte en omkuld, hvis man er kommet for langt ud. Det mest interessante stræk er ved Bangsbo og Guldkysten, men der kan med fordel fiskes på hele strækket fra Sæby til Frederikshavn.
Lyngså Strand er et fint havørred spot, der også holder en god bestand af fladfisk, deriblandt de meget eftertragtede tunger. Du bør koncentrere dit fiskeri mellem Sønderklit og Stensnæs. Udover gode parkeringsforhold og toilet, er der også en handicapvenlig til kørselsmulighed med rampe, der går næsten ned på stranden.
Sulbæk Strand bør også nævnes. Der fiskes fra Sulbæk og sydpå mod Sæby. Pladen fisker som regel bedst i sommerhalv – året, men der tages også fine fisk i vinter halv året.
Sæby Havn er også et forsøg værd. Der fiskes fra sydmolen, hvor der kan fanges havørred, fladfisk og torsk mm. Flådfiskeri i dette område kan give rigtig gode resultater. Bemærk at fiskeri kun er lovligt fra sydmolen, da nordre mole ligger i fredningszonen for udløbet af Sæby Å.
Aså er en hyggelig havn der er over 130 år gammel, med et fint molefiskeri. Der fiskes fortrinsvis efter havørred, multer og fladfisk.
Hou er oprindeligt et gammelt fiskerleje, men nu om dage er der kun en lystbåde havn tilbage. Der fiskes fra molen efter havørred og fladfisk.
Hals ligger ved Limfjordens udmunding i Kattegat, og byder på rigtig spændende muligheder for Lystfiskeren. Der fiskes fortrinsvis fra molen. Dybe render, der er dannet af strømforholdene, gør det til et perfekt sted at fiske efter især havørred, sild, makrel og fladfisk.
Færdsel på molerne under havørredfiskeri
Inden man begiver sig ud på molerne, er der nogle få ting, man bør tage til efterretning. De fleste havne har regler om terrorsikring, så undersøg altid hjemmefra, hvor på havnen man må opholde sig. På de lokale havnekontorer kan man altid få oplyst reglerne. En anden ting er den personlige sikkerhed, hvis du har børn med på fisketur, så udstyr dem med redningsvest og hold et godt øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter, og hold dem for guds skyld væk fra de moler, hvor du skal ud på store kampesten for at komme til at fiske. Du bliver ikke mindre mand af at tænke på din egen sikkerhed. Hvis du fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt en rigtig god ting. Udover, at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude.
Hvis du fisker på den nordøstlige del af den jyske kyst, er det næsten ikke til at undgå, at man fra tid til anden får en fjæsing på krogen, hvad enten du fisker med spin eller flue. Fjæsingen er en udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til et hugormebid, hvilket er en meget smertefuld affære. Brug derfor altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget. Er uheldet ude, og man bliver stukket, er førstehjælpen at komme det stukne sted i så varmt væske som man kan holde ud, da giften bliver inaktiv ved varme, og derefter søge læge eller skadestue.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2010
sep 13, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri
Området omkring Lillebælt, Kolding- og Vejle Fjord byder på fine muligheder for kystfiskeri efter havørred. Vi har fulgt i fodsporene på tre lokale storfangere – Jan Jensen, Thomas Andersen og Lasse Søbjerg Pedersen, som her giver dig masser af tips, hvad enten du er spinne- eller fluefisker.
AF JENS BURSELL
I den centrale del af Trekantsområdet mellem Middelfart, Vejle og Kolding er der muglighed for et fint fiskeri efter kystørred, når man kender pladserne. Her – midt imellem det urbane og landlige – findes så varierede muligheder for at fange sig en havørred, at man bliver helt svimmel ved tanken. Faktisk kan man meget let gå hen og få akut havørred-feber. Så hvis ikke du kan afse lidt tid til symptombehandling af denne frustrerende sindstilstand, må du hellere stoppe lige her.
– Uanset hvilken retning vinden kommer fra, er det muligt at finde en god plads inden for en halv times kørsel, fortæller Jan, der selv bor i Fredericia. – Sammen med faren Svend Erik Jensen har han i over tredive år fisket de lokale kyster tynde for havørred. Men det er bestanden dog ikke blevet tyndere af – tværtimod, griner han.
Her kan du se de vigtigste kystpladser til havørred i Trekantsområdet.
Valg af kystpladser i forhold til vindretningen
Vindretningen har altid stor betydning på kystpladserne, og som det er tilfældet ved mange andre kystpladser, er det helt generelt ofte fralandsvind, der giver det bedste fiskeri. Her får du Jan og Thomas’s bud på de bedste områder og pladser ved forskellige vindretninger – 360 grader rundt.
Nordenvind eller NVog til en vis grad også NØ-vind er helt perfekt i Lillebælt på strækket fra den gamle bro til Sønderskov. I Vejle Fjord er hele nordsiden rigtig god i nordenvind. Her vil jeg især fremhæve pladser som Stenhøj Strand, Rosenvold, Skyttehuset, Ulbæk Hus og Fakkegrav, der er en fantastisk forårsplads. Tilsvarende er der også mange fine pladser på nordsiden af Kolding Fjord, der er oplagte i nordenvind, men jeg fisker ikke så meget selv i det område.
Østenvind kan også byde på godt fiskeri. Her er det især Gals Klint overfor Sønderskov og Røjle Klint på Fyn, der spiller max. Lidt længere mod nord er Holster Hage og Andkær Vig i Vejle Fjord et rigtig godt bud på noget action i østenvind.
Sydøstenvind er optimalt, hvis du vil fiske på Strib Fyr, men også Gals- og Røjle Klint er gode under disse forhold. Denne vind er ligeledes god ved Treldekysten på nordvestsiden af Trelde Næs. Her vil jeg især fremhæve pynten ved Trelde Sande, der er god, hvis vinden er alt for kraftig. Lidt længere nordøstpå er Holsterhage og Andkær Vig også gode under disse forhold.
Holster Hage i Vejle Fjord er et rigtig godt bud på noget action i østenvind, men fungerer også fint i søndenvind.
Søndenvind er ikke overraskende god på hele sydsiden af Vejle Fjord – lige fra broen og ud til Trelde Klint. Ligeledes er sydsiden af Kolding Fjord god ved sydlige vinde. Blæser det fra syd, er det sjældent godt i de centrale dele af Lillebælt.
Sydvestenvind er drømmevinden. Den er simpelthen super rigtig mange steder – blandt andet Trelde Næs og hele Treldekysten vest for Trelde Næs. Tilsvarende er Østerstrand ved Fredericia omkring fælleden et godt bud under disse forhold. Hele strækket fra Skanse Odde til Hybylund kan være rigtig fint. Tilsvarende kan Erritsø Strand fra Motorvejsbroen op til Lystbådehavnen give rigtig mange fisk, når vinden kommer fra sydvest. Hagenør i Lillebælt er også fin.
Vestenvind er helt perfekt til Trelde Næs, og er som SV-vind helt generelt en af de rigtig gode vinde, når man bor i Østjylland. Så kører nemlig stort set alle pladser på hele den Østjydske kyst. En anden favoritplads ved vestenvind er helt klart Hagenør i Lillebælt.
Nordvestenvind er fin både ved Hagenør, Sønderskov samt nordsiden af Kolding- og Vejle Fjord. Præcis denne vind er endvidere helt ideel ved kysten fra Trelde Næs og hele vejen ned til Fredericia. Dette er et utroligt spændende og flot stykke natur. Her er masser af væltede træer ud i vandet, og adgangsforholdene er ret besværlige, fordi der ikke er nogle stier eller trapper ned ad de til tider ret stejle klinter. Men – der er masser af fede havørredpladser, og under de rigtige forhold kan belønningen for alt besværet være et helt og aldeles uspoleret fiskeri.
Har du mod på udfordringer og en lang travetur, så er dette stræk derfor helt klart værd at satse på. Hybylund eller Kirstinebjerg Skov er et oplagt startsted. Har du adgang til båd, er det et godt sted at lægge den næste tur.
Bagerst th den originale Olling-wobler fremstillet af Ib Olling i halvfjerdserne. Nederst Kinetics Mini Goby, som Tom Schmidt har udviklet med Ollingwobleren som inspirationskilde. Sidstnævnte kan købes i de fleste grejbutikker.
Olling-wobleren er en fantastisk wobler til det helt lette fjordfiskeri. Her en skøn blanding af originaler samt Jan og Thomas’s egne epoxyafstøbninger.
Spinnefiskeri efter havørrederne
– Ib Olling– woblersnedkeren fra Nørre Åby på Fyn – var allerede for 15 år siden en stor inspirationskilde til mit spinnefiskeri, afslører Jan. – Til dagligt arbejdede jeg sammen med ham på fabrikken Kemira. – Før jeg mødte ham, gik jeg meget med tunge pirke og blink i 20-30 grams klassen, men da jeg på egen hånd oplevede hans meget overbevisende fangststatistik på bittesmå kystwoblere i 4-10 grams klassen, tog jeg et markant skift til det lettere udstyr.
Jeg fik et par af hans woblere, og så begyndte der for alvor at ske noget i mit kystfiskeri efter havørred. Eller for at gøre en lang historie kort – jeg fangede klart flere fisk. Der er selvfølgelig også nogle fisk, man ikke når ud til med så lette agn, men hvad gør det, hvis fiskene er tæt på – og det er de ofte langs de østjydske kyster.
– Vores favorit-Olling til natfiskeriet har altid sort ryg, men bundfarven betyder ikke så meget, supplerer Jan’s faste kystmakker – Thomas Andersen fra Løsning, som han har fisket med de sidste fire sæsoner. – Bugen på vores Olling-woblere til natfiskeri er normalt lys eller blank, mens vi i dagslys ofte bruger mere gullige versioner uden markant kontrast mellem ryg og bug. Til at starte med brugte vi originalerne, men nu støber vi vore egne versioner af epoxylim, som fungerer mindst lige så godt.
De originale Ollingwoblere har i øvrigt dannet forbillede for kystwoblere, der senere er videreudviklet af Tom Schmidt til den kommercielt producerede Mini Goby fra Kinetic, beretter Jan og Thomas. Så hvis du ikke orker af indhalere epoxylim, skal du bare købe en af disse. Det er klart, at indspinningsteknikken skal varieres efter forholdene, men normalt kører vi den stille og roligt ind i jævnt tempo. Fire omdrejninger på hjulet og så et spinstop er normalt den rytme, der giver bedst. Ser eller mærker jeg en fisk, som ikke tager på det efterfølgende spinstop, speeder jeg farten voldsomt op, hvilket normalt kan få ørreden til at gå til makronerne.
Thomas Andersens far Hans med en flot sekskilos blankfisk fra Sønderskov i Lillebælt.
– Især i de beskyttede fjorde og vige er Ollingwobleren vores helt klare favorit, pointerer Thomas, men på dage med meget strøm i fx Lillebælt, skifter vi normalt om til et lidt tungere blink – og her er vores favorit helt klar Sølvpilen i 16-24 gram – enten i grøn/hvid eller sort/hvid. Den kaster som en drøm og kommer godt ned i vandet, selv ved relativt hurtig indspinning, som er det optimale tempo til dette blink. Også her øger vi normalt tempoet efter et spinstop, der ikke udløser hugget.
Originalkrogene skifter vi til Owner ST 36 BC X str. 6 til 16 grams versionen og str. 4 til 20-24 grams versionerne. Møresilda i 6, 10 og 16 gram i kobber/rød er også et vinderblink i mange situationer. Til allround spinnefiskeri bruger de to gutter Shimano Speedmaster i 5-20 gram. Jan har en tifods og Thomas foretrækker en nifods. – Det er en virkelig fed stang, som er let, kaster godt og har kraft nok til at fighte selv store fisk, understreger Jan. Og – da han i maj 2010 krogede og landede en 10,7 kilos kystlaks på netop denne stang, må man sige, at der er vægt bag disse ord. Hjulet er et Shimano Aspira 3000 fyldt med 0,14 Fireline. Vores favoritblinklås er Owner Sinker Hook Crane Swivel str. 18-16, der, modsat alle andre blinklåse vi har prøvet – aldrig åbner sig på det forkerte tidspunkt.
Lasse Søbjerg Pedersens favoritfluer til natfiskeriet: Nightskaters (tv – øverst), Børsteorms imitationer af kaktus chenille (tv – bund og midt th) samt
forskellige varianter over Sølvræven (th).
Med bombarda eller fluestang efter havørred
Bombardafiskeriet kan også være effektivt, og her er det især reje- og børsteormsimitationer, der kommer på forfanget. vi må dog indrømme, det er sjældent, at vi gør det. Normalt fanger vi nemlig rigeligt med fisk på det normale spinnegrej, slutter de to gæve spinnefiskere.
Kystfluefiskerne har ligeledes ofte fint fiskeri i Trekantsområdet. Lasse Søbjerg Pedersen har igennem de sidste 10 år fisket røven ud af bukserne langs de mange fjorde, og det er efterhånden blevet til en solid stak sølvblanke på fluestangen. – Grundlæggende set fisker jeg fuldstændig de samme pladser som spinnefiskerene – fluestangen er den eneste forskel, fortæller han.
Lasse og Thomas’s far udveksler sølvblanke røverhistorier ved Vejle Fjord.
Med flue om natten på kysten
– Til natfiskeriet forår og sommer er mine favoritfluer Nightskaters, Børsteorms imitationer af kaktus chenille samt forskellige varianter over Sølvræven, afslører han. – Nightskaters bliver normalt bundet med blødt afrundet skumkrop, men jeg foretrækker at kroppen er firkantet, for så streamer den bedre, når man trækker den igennem overfladen. Fluen binder jeg på en Scierra Techpoint str. 8.
– Børsteormsimitationer er super i det tidlige forår, understreger Lasse. Børsteormsimitationen Aarn bruger jeg egentlig ikke så meget mere, da man får en del fejlhug på den lange bløde hale. Her er en børsteormsimitation bundet på et tandem-krogsæt bedre, fordi man også har en chance for at kroge fisken, når den napper efter halen. Når man anvender kactus chenille fluer som denne, foretrækker jeg et lille conehead forrest på fluen, da det ellers let kommer til at føles som om, at man kaster med en plasticpose, hvilket er ret irriterende. Bagerst på fluen er en lille lokkende hale af marabou.
Med tobisfluer efter Trekantsområets havørreder
– Tobisimitationer er også gode, og her anvender jeg ofte en variant over Sølvræven, der kan flytte noget vand, samt tiltrække sig en del opmærksomhed i nattemørket, beretter han. – Når den bindes på et rør, anvender jeg en ordentlig dusk polarræv kombineret med et par sølvfarvede flashstrå.
Bindes den på en enkeltkrog str. 8 lægger jeg et sort hønehackle foran polarræven. Krogen er belastet på undersiden med et stykke tin-tråd og beviklet med sølvtinsel. Denne flue finder jeg normalt frem, når jeg har svært ved at tage ørrederne på fx Nightskaters helt oppe i overfladen. Så skal der nemlig et helt andet bevægelsesmønster til for at tricke fiskene. Denne ret tunge flue er perfekt til at jigge fluen ind med små hurtige 8-10 cm lange ryk, og det er ofte det, som skal til, når alt andet kikser.
Sønderskov ved Lillebælt er en fantastisk kystplads med god dybde tæt under land – og til tider en hel del strøm. Det var præcis her Jan fangede sin 10,7 kilos kystlaks i maj 2010. Læs mere i Fisk & Fri 5/2010.
– Til dagsfiskeri i sensommeren og det tidlige efterår anvender jeg ofte streameren Eriks flue, der er en god allround fiskeimitation, fortæller Lasse. – Herudover anvender jeg ofte diverse rejeimitationer. En rigtig god allround flue til dagfiskeri i området er Brun Bomber – en slags Red Tag bundet på en stor krog med tre store, brune fasanhakler ned langs krogskaftet. Den røde butt er den samme som på Red Tag. Om natten går jeg ofte med en klasse 8 Greys G-Tec kombineret med et Okuma # 8 hjul. Jeg fisker altid med et flydende skydehoved fra Rio – ikke fordi jeg har noget imod WF-liner, men fordi de kaster en anelse længere. Men – her er vi dog ude på marginalerne. På de helt stille dage går jeg med en klasse 6 stang, som i mit tilfælde er en A. Jensen AHT Advanced kombineret med et Scierra CTC Trout hjul og et flydende skydehoved fra Rio. Som backing på alle mine hjul bruger jeg ganske normal fletline – det fylder nemlig meget mindre end dacron bagline af tilsvarende brudstyrke. Hvis man får et hug af en fisk som Jans kystlaks på 10,7 så vil man ikke fortryde denne dispostion, slutter han med et glimt i øjet, der vidnerom, at han ikke har noget mod at være den næste der får en flidspræmie af denne type.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
jun 15, 2024 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Lilleåen er uden tvivl en af landets allerbedste havørredåer. Her er det strækket lige nedstrøms Rød Zone på Langå Sportsfiskerforenings stræk.
Langå Sportsfiskerforening byder på masser af spændende fiskevand ved Guden- og Lilleåen, hvor der er gode chancer for at fange både laks og havørred. Følg med den lokale ekspert Morten Andersen til det midtjyske og bliv inspireret til en gang åfiskeri med gode chancer for at se de sølvskinnende flanker glimte i græsset. Selvom fiskeriet ikke er, hvad det har været, venter stadig masser af gode fiskeoplevelser og flotte fisk i området.
AF JENS BURSELL
GUDENÅEN nedstrøms Tangeværket byder på fine muligheder for især laksefiskerne, mn havørredfiskeriet er ikke i nærheden af hvad det har været. Nogle af de mest kendte stræk ligger i området omkring byen Langå, hvor en af landets bedste havørredåer – Lilleåen, løber ud i Gudenåen. Her er alle de muligheder, man kan drømme om som åfisker – hvad enten man er til flue, spinne eller medefiskeri.
Morten Andersen fra Hammel, har været med i Langå Sportsfiskeriforening siden sin tid som juniorfisker i slutningen af firserne, og kender om nogen området som sin egen bukselomme. – De første mange år jeg fiskede i området var der stort set kun havørred, men efter lakseprojektet kom på benene i starten af halvfemserne, begyndte laksebestanden langsomt at vokse igen, fortæller han. – I starten var det svenske, skotske og irske udsætningsfisk, der dannede grundlaget for bestanden, men senere blev der satset hårdt på udsætninger med den oprindelige danske Storå stamme.
Nu består bestanden primært af disse oprindelige danske fisk samt nogle svenske laks, der stammer fra Ätran. Selvom laksefiskeriet rent antalsmæssigt indtil videre toppede i 1995 og 2001, er andelen af store fisk blevet større, efter at man har valgt at satse mere på den oprindelige danske stamme.
En noget yngre Morten med tre gennemsnits Lilleå havørreder på 54, 55 og 56 centimeter. Den ene huggede på orm, mens de to andre faldt for en orange Rapala wobler.
Laks og havørred: Fiskeriet hos Lang Sportsfiskerforening
Langå Sportsfiskerforening har fem forskellige zoner – gul, rød, grå, grøn og blå zone, der tilsammen dækker størsteparten af Guden – og Lilleåen omkring byen. Til alle zoner på nær de to røde, kan der købes dagkort til. – Vi starter nedstrøms Langå, hvor fiskeriet er frit for alle på strækket fra Randers til Laksegården, fortsætter Morten. Det var her i Grønlændersvinget, at Daniel Christensen fangede sin flotte 21,1 kilos laks i 2009. Denne fantastiske fisk er den største laks taget i Gudenåen i nyere tid.
GUL ZONE starter ved Laksegården og strækker sig hele vejen op til Langå Camping. – Dette stræk er rigtig godt til laks, og blandt de meste prominente pladser kan nævnes Aborrehullet, Husmandsbrinkerne, Jernbane – svinget og Brændenældesvinget, pointerer Morten. – Fisk fra svingene og cirka 100 meter ned – strøms. Især Jernbanesvinget er let tilgængeligt og virkelig populært blandt fluefiskerne, da der er relativt hurtigt vand samt masser af plads i bagkastet. De tre øvrige stræk er lige så gode, men ikke nær så hårdt fiskede, så hvis du har lidt tid, kan det godt svare sig at udforske mulighederne her.
Mellem El Bækken og Husmandsbrinkerne er en anelse sumpet, men ellers er det let at færdes i hele zonen. Selvom enkelte sving er værd at fremhæve, vil jeg gerne understrege, at laksene kan stå mere eller mindre overalt. Gudenåen er stor, og det kan være svært af »aflæse« de helt præcise standpladser. Ofte hugger laksen midt ude i åen, hvor strømmen er kraftigst – eller tæt ved grødebælterne. Åen er cirka 30 meter bred og 1,5-3 meter dyb.
Strækket fra Hoppes Bro og opstrøms til Langå Camping byder også på mange fisk, men der fiskes også en del her. Et af de bedste hotspots er området lige omkring et stort og markant træ, der står på Jebjerg-siden midt mellem broen og campingpladsen. Her har mange store fisk gennem tiden fået beseglet deres skæbne. Den største fisk fra gul zone i nyere tid er en laks på 10, 8 kilo og den blev taget af en tysker oppe i Jernbanesvinget. Den største havørred lod sig friste i Aborrehullet i 1995 og vejede knap 11,5 kilo. Sent på sommeren er der en del grøde på strækket, hvilket kan gøre det svært at fluefiske effektivt.
Eli Larsen – og hans favoirtkunst agn til Lilleåen. Woblerne høster han om morgenen, når natfiskerne har sat dem i træerne. Fra oven Rapala Countdown, X-Rap og Original Floating. Wobleren nederst er perfekt til de helt dybe huller, fordi den hurtigt skærer
sig ned i vandet.
– LANGÅ CAMPING har deres helt eget stræk på 300 meter, det supplerer Ervin Rokkjær fra Langå Camping. – Her er virkelig godt, og pensionister, der har svært ved at færdes langs normale åer, har gode kår her. Således fanger en af vores faste gæster – Stig Asferg intet mindre end 18-19 laks og havørred årligt på dette stræk. Og det på trods af, at han er voldsomt gangbesværet! Græsset er klippet, så det er let at komme til her, hvilket gør stedet helt optimalt, hvis det skal bare skal være nemt. Strækket er relativt dybt.
RØD ZONE, der er forbeholdt medlemmerne, starter lidt længere opstrøms Langå Campings private stræk ved Peter Møllers Eng. Den største havørred, der er taget på dette stræk var en flot overspringer fra 1992 på 11,6 kilo taget på premieredagen, som dengang var d. 16. januar. Året før blev der taget en 11-kilos i oktober, og Stig Asferg har også taget en laks på 12 kilo her i 1993 – så her er bestemt muligheder. Især strækket op mod jernbanen er relativt dybt med huller op mod de tre meter. Her er også godt til fluefiskeri, da der ikke er ret meget grøde.
GRÅ ZONE starter over for rød zone på Gudenåen ved Peter Møllers Eng– og strækker sig vestover mod Lilleåens udløb samt hele vejen op ad Lilleåen til Laurbjerg. Strækkes brydes kun af en lille rød zone øverst på LSF’s stræk af Lilleåen, der udelukkende er forbeholdt medlemmer ne i Langå SF.
I Gudenåen ved broerne, er vi tæt på Lilleåens udløb, og her er det en blandet landhandel af laks og havørred, der bliver fanget. Området helt oppe ved broerne og nedstrøms, er helt klart den hårdest fiskede zone i Gudenåen – og som en naturlig følge heraf også et af de steder, hvor der bliver fanget flest fisk. Åens havørredrekord på 12,6 kilo fra 2001 stammer da også herfra. Her er det især spinnefiskere, som huserer, pga af den relativt megen grøde, der besværliggør det for fluefiskerne.
Den nederste del af Lilleåen er til gengæld det stræk med mindst fiskepres på grå zone. Så hvis du vil gå for dig selv og nyde åens flotte naturlige sving draperet med store pilebuske, grødeklatter og sivbræmmer, er dette helt klart stedet for dig. Især strækket fra gangbroen midt på grå zone i Lilleåen og nedstrøms er ret lidt befærdet. I princippet kan der stå fisk over alt, men udgang og indgang på svingene er især giftige.
Fisk & Fri’s Jesper Fohrmann lufter sine store laksetørfluer i Lilleåen og formår at rejse fire havørreder på ganske kort tid.
Havørredfiskeriet i Lilleåen
Rød Zone i Lilleåen er det hårdest fiskede stræk på den del af Lilleåen som Langå SF har. – En af årsagerne er, at P-pladsen ligger tæt på, men der er også en anden årsag, afslører Morten. – Stryget ved Løjstrup Dambrug bevirker, at der sker en ophobning af fisk nedstrøms dette, hvilket indebærer, at der altid er mange havørreder her. Der er ret lavvandet, og fiskene afslører derfor ofte sig selv i stor stil med massive trykbølger, der kan få fiske-feberen til at stige et par grader ekstra.
Lilleåen, hvis fulde navn er Hadsten Lilleå, er indiskutabelt en af landets bedste havørredåer. Og det er ingen hemmelighed. – Jeg kan derfor godt afsløre, at selvom der er mange af fisk i 1,5-3 kilos klassen, ja så er der også mange om buddet. Vil du være helt alene ved denne perle, er det altså ikke nok at komme en sen sommeraften og fiske et par timer ind i mørket. Nej – det skal helst være på en hverdag, hvor der er landskamp i flimmeren, før du kan nyde havørredernes plasken i nattemørket helt for dig selv. Der bliver også taget fisk mellem fem og syv kilo, så det er ikke kun mindre havørred, du har chancer for her i åen. Toppen var en smuk blankfisk, på 11,13 kilo fanget i juni.
Laks er der stort set ingen af. Der er ingen tal for, hvor mange havørred, som fanges i Lilleåen, men tusind slår i hvert fald ikke til. Lilleåen egner sig både for spinne- og fluefiskere, men under Fisk & Fri’s fotosession ved åen i august, fik vi for alvor øjnene op for, hvilket stort og fuldstændig uudnyttet potentiale åen har, når det drejer sig om tørfluefiskeri efter åens havørreder. De har nemlig med stor sandsynlighed set alt… på nær en tørflue.
Under fotograferingen til artiklen her fiskede Fisk & Fri’s tørfluespecialist Jesper Fohrmann med sine store caddis imitationer – Monster Caddis. Selvom fiskeriet foregik midt om dagen, hvor der var en del andre sportsfiskere, lykkedes det alligevel Jesper at rejse fire forskellige havørreder til den fem centimeter store tørflue på blot få timers fiskeri. – Jeg var overrasket over den store interesse for tørfluerne, og håber meget, at andre vil tage fat, hvor jeg slap. – Blot den måde, hvorpå fiskene prøvede at tage min flue overbeviste mig om, hvor store muligheder der findes for tørfluefiskeri efter havørred i denne fantastiske å, understreger han.
Mortens favoritspinnere til Gudenå laksen – som det tydeligt fremgår er der rigtig mange Mepps 5 med kobber blad.
RØD ZONE, der er forbeholdt medlemmerne, starter lidt længere opstrøms Langå Campings private stræk ved Peter Møllers Eng. Den største havørred, der er taget på dette stræk var en flot overspringer fra 1992 på 11,6 kilo taget på premieredagen, som dengang var d. 16. januar. Året før blev der taget en 11-kilos i oktober, og Stig Asferg har også taget en laks på 12 kilo her i 1993 – så her er bestemt muligheder. Især strækket op mod jernbanen er relativt dybt med huller op mod de tre meter. Her er også godt til fluefiskeri, da der ikke er ret meget grøde.
GRÅ ZONE starter over for rød zone på Gudenåen ved Peter Møllers Eng– og strækker sig vestover mod Lilleåens udløb samt hele vejen op ad Lilleåen til Laurbjerg. Strækkes brydes kun af en lille rød zone øverst på LSF’s stræk af Lilleåen, der udelukkende er forbeholdt medlemmerne i Langå SF.
I Gudenåen ved broerne, er vi tæt på Lilleåens udløb, og her er det en blandet landhandel af laks og havørred, der bliver fanget. Området helt oppe ved broerne og nedstrøms, er helt klart den hårdest fiskede zone i Gudenåen – og som en naturlig følge heraf også et af de steder, hvor der bliver fanget flest fisk. Åens havørredrekord på 12,6 kilo fra 2001 stammer da også herfra. Her er det især spinnefiskere, som huserer, pga af den relativt megen grøde, der besværliggør det for fluefiskerne. Den nederste del af Lilleåen er til gengæld det stræk med mindst fiskepres på grå zone. Så hvis du vil gå for dig selv og nyde åens flotte naturlige sving draperet med store pilebuske, grødeklatter og sivbræmmer, er dette helt klart stedet for dig. Især strækket fra gangbroen midt på grå zone i Lilleåen og nedstrøms er ret lidt befærdet. I princippet kan der stå fisk over alt, men udgang og indgang på svingene er især giftige.
Morten Andersen med en flot, flot Gudenålaks på 10,5 kilo taget på nabostrækket ved Bjerringbro. Fisken, der var en 97 centimeter laks, huggede på Mepps 5 i kobber.
BLÅ ZONE er det sidste stykke på Lilleåen ovenfor Løjstrup Dambrug og op mod Laurbjerg. Dette er et ret langsomt flydende stræk med nogle gode sving, hvor det er værd at koncentrere sin indsats. Strækket er i øvrigt lidt billigere end de andre stræk, hvilket er værd at tage med, hvis det kniber med økonomien. Opstrøms Blå Zone og Kongstrup er det Hadsten Lystfiskeriforening, der har fiskeretten. Se mere på www.lilleaaen.dk.
GRØN ZONE går hele vejen fra den ny jernbanebro ved Lilleåens udløb i Gudenåen og opstrøms ad Gudenåen til Porskær. – Fra og med dette område – samt opstrøms – er havørreden totaltfredet. Her kommer der ikke tilnærmelsesvis så mange mennesker som i de øvrige zoner, så det er et godt sted, hvis man gerne vil nyde den dejlige natur helt for sig selv, griner Morten. Går vi opstrøms er de nogle af de bedste pladser følgende: Stenrevet er et lavvandet stryg med store sten. Pladsen er især god til de tidlige forårslaks, som der er blevet taget en del af fra foden af stryget og hundrede meter nedstrøms. Planteskolesvinget er egentlig ikke et sving men bare det stykke, der ligger ned mod jernbanebroen. Her er blevet sværere at fiske med årene, men der står en del fisk inde under træerne, til dem der har mod på et svært, men også mere jomfrueligt fiskeri.
Østergårdsvinget byder på god dybde og er en fin plads til laks. Det andet sving opstrøms denne plads kaldes Dybet og er, som navnet antyder, et dybt sving, hvor der bliver taget godt med laks. I samme område er en nedfalden brink med et træ, der ligger ude i vandet – her bliver ligeledes taget en del laks. Ved Østergaard blev den største laks på LSF’s vand i 2009 i øvrigt landet – godt 10 kilo vejede den. Et par hundrede meter inden Åbro løber Tjærebækken ud i Gudenåen. Det er ligeledes en rigtig god plads til både laks og havørred. Lige oven for Åbro blev der i sin tid anlagt et stryg, hvor der især lige op og nedstrøms dette ofte står en del laks og havørred. I 2005 blev der her landet en havørred på knap 10 kilo. Ca. halvvejs mellem Porskjær og Åbro ligger i øvrigt et vadested, hvor der efter sigende skulle være godt med laks. Det er yderst sjældent, at der er nogen, som fisker her, slutter Morten Andersen. Opstrøms Grøn Zone er det Bjerringbro Sportsfiskerforening der har fiskeretten. Læs mere på www.bjerringbro-sportsfisker.dk/
Langå Sportsfiskerforening
Langå SF er en aktiv forening, der gør et utroligt stort arbejde for deres medlemmer og fiskevande. På hjemmesiden www.langaa-sf.dk kan du læse meget mere om foreningen samt få overblik over, hvor du kan købe dagkort, hvis du ikke lige skulle blive fristet over evne til selv at melde dig ind i foreningen. På hjemmesiden findes dug – friske fangstrapporter samt fangst – statistikker på laks og havørred i Gudenå-systemet.
Orm fisket på et ganske let paternostertakel er en topmetode – både i Lille- og Gudenåen.
Fiskesæson ved Guden- og Lilleåen
De første laks fanges allerede i sidste halvdel af marts, men fiskeriet tager først fart fra starten af april. Premieredagen for Langå SF er den 1.marts, så hvis du er ude efter at prøve kræfter med laksen allerede tidligt på foråret, er det et oplagt bud. I 2008 blev den første laks taget allerede den 2. marts på flue i jernbanesvinget. Fisken vejede 10,07 kilo. De første laks, der bliver fanget i Gudenåen er ofte større fisk – typisk fisk på fem – ti kilo – og helt op til 20 kilo. Hovedparten af fiskene ligger mellem syv og ni kilo. Havørrederne begynder af gå op i slutningen af april måned, og der bliver næsten altid også taget nogle store overspringere tidligt på sæsonen i marts.
Fra juni til slutningen af juli er der typisk en stille periode med laksene, hvilket i høj grad skyldes, at dette stræk af Gudenåen får sit vand fra Tange Sø, hvor vandet bliver meget varmt midt på sommeren. I samme periode kommer hovedtrækket af havørreder i Lilleåen, som kulminerer i juli-august, hvor der især fiskes aften, nat og morgen. September er tit stille, hvorefter der i oktober kommer en opblomstring. Det er først senere på sæsonen, at de store mængder bliver fanget. Topmånederne i Gudenåen efter laks er september til oktober, hvor der er en højere koncentration af farvede fisk.
Langå Camping
Perfekt beliggende centralt i området ligger Langå Camping, der har ni 4-6 personers hytter, 30 teltpladser og 96 pladser til campingvogne. I kiosken fås – udover dagsaktuelle fisketips – dagkort til 20 kilometer dejligt fiskevand i området. Campingpladsen har sit eget fiskestræk, som du kan læse mere om i teksten. I kiosken kan du se afstøbningen af Daniel Christensens 21,1 kilos laks, der blev taget på Stevnstrup strækket. Læs mere på www.langaa-camping.dk
Læs om Morten Andersens sidste kæmpeørred fra Lilleåen her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
Eli Larsen med en gigant havørred på 11,490 kilo taget på orm i Lilleåen – her fotograferet ved Langå Camping.
