maj 4, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, BÆKØRRED, Bækørredfiskeri, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Jens Bursell med en flot bækørred på cirka 60 centimeter, der huggede en Mepps str 3 i kobber med røde prikker – fisket på en Claw Connector med en str. 12 Owner trekrog.
Med en lille Claw Connector på din spinner kan du på en ekstremt simpel måde bruge mindre kroge, der øger landingsraten – samt giver mindre skader på fiskene. Følg med en tur til åen og bliv inspireret.
AF JENS BURSELL
Det summer af forår overalt, da jeg går ned igennem skoven på vej til min elskede lille bækørredå. Birkens blade er som museører, bøgen er lige springet ud – og det myldrer med liv overalt. Med mig har jeg min trofaste gamle UL-spinnestang med en lille hjul – og for enden af mit 0,22 mm fluorocarbon forfang sidder den klassiske Mepps str. 3 i kobber med røde prikker. En spinner man aldrig – som i aldrig – går galt i byen med.
Det er en af årets første bækørredture, og jeg har stadig til gode at få en lidt større fisk, så det er med at få afsøgt noget vand.
Det første stræk er relativt lavvandet og uden særlige features, så det fisker jeg relativt hurtigt og lidt overfladisk igennem, for det er sjældent her jeg, at jeg får de rigtig store. Bevares – jeg har fået enkelte pæne fisk over 2 kilo her gennem årene, men det er ikke standfisk – snarere ørreder, der har været på vej til og fra bedre standpladser andre steder i systemet.
Efter noget tid nærmer jeg mig et par lidt mere giftige huller, der tidligere har givet god bonus på spinneren. Men også her må jeg desværre trække nitte efter nitte – på trods af nogle relativt gode præsentationer af spinneren – taget min relativt rustne kasteform i betragtning. I disse små åer er det ofte et spørgsmål om 5-10 centimeter, der betyder, om man rammer perfekt, eller om man bliver hængende i en gren eller et siv. Og hænger man først fast, så kan man glemme alt om at få en fisk, fordi man laver for meget postyr, når den skal frigøres. Det er dog sjældent, at man mister sin agn. De fleste steder er åen nemlig ikke dybere end til knæet, hvorved man altid kan redde sin spinner ved at træde ud i åen og få fat i den.
Turens anden fiskr også huggede på en Mepps str. 3 med Claw Connector – dog uden røde prikker. Denne fisk var lidt mindre end den første.
En god fisk i farvandet
Jeg bevæger mig længere og længere opstrøms, og efter at have affisket et par kilometer, begynder jeg at blive en lille smule lang i koderne af at forcere pilebuske, pigtrådshegn og høje siv i min søgen efter en stor bækørred. Jeg beslutter mig for at tage ti kast mere, og da jeg er nået til det tredje kast kommer jeg til et super perfekt stræk, hvor åen svinger lækkert ned gennem en lille eng – smal, dyb og med udhængende samt dybt indskårne brinker. Det er et helt perfekt sted for en stor bækørred.
Foran mig er en lav gren, der går hele vejen over åen, men går jeg tættere på for at kaste mere ubesværet, så risikerer jeg, at komme så tæt på det mest åbenlyse hotspot, at jeg måske skræmmer fisken, hvis den står der, hvor jeg tror den står.
Jeg lader derfor min spinner pendulere under stangspidsen og svirper et lavt samt langt kast ind under grenen op til åens smalleste og dybeste strømrende, hvor der er en udhængende tue. Spinneren lander helt perfekt, og allerede efter en halv omdrejning på hjulet, rejser der sig en trykbølge efter spinneren – og et sekund efter falder hugget stenhårdt. Vandet i åen, der kun er en meter bred, eksploderer, og et øjeblik efter pisker ørreden opstrøms, så min lille lette spinnestang flekser helt ned i korken.
Der er ikke gået lang tid, før jeg føler mig sikker på, at det er en af de bedre fisk, der har taget min spinner, og først helt oppe inden det næste sving, får jeg stoppet fisken i sidste sekund, inden den tager turen omkring hjørnet.
Fisken vender og suser nedstrøms, så jeg må hjule ind som en vanvittig for at holde pres på den store bækørred, der et øjeblik efter suser forbi mig og 15-20 meter videre nedstrøms. Heldigvis er det let at følge den, så jeg følger med og gør nettet klar til landing. Der er ingen grund til at være nervøs, for fisken er perfekt kroget lige i saksen. Jeg hopper i vandet, for at kunne styre nettet bedre fri af bevoksningen, og inden længe kører fisken frem og tilbage lige foran mig, indtil den til sidst kæntrer om på siden og glider sikkert i nettet.
Hvilken fantastisk skønhed med en flot gylden bredside, der har masser af sorte, flotte pletter – samt de klassiske røde pletter længere nede mod halen. Jeg lader fisken blive i nettet nede i vandet med hovedet opstrøms, hvorefter jeg stikker en gren gennem netmaskerne oppe ved samlingen af nettet – og ned i brinken, så fisken ikke kan svømme ud. Lynhurtigt får jeg gjort stativ og kamera klar til et selvudløser foto, fokuserer hvor jeg vil holde fiskens hoved – og hopper i vandet. Mens jeg står i vandet, rækker jeg hånden op til selvudløser knappen, og tænder så den tæller ned, hvorefter jeg hurtigt griber ørreden og løfter den op af vandet i et par sekunder, mens kameraet klikker. Jeg holder den forsigtigt med hovedet op imod strømmen i et par minutter, indtil den til sidst er så frisk, at den selv slår et spjæt med halen og forsvinder ud i åen, hvor den kom fra. Den bliver hverken vejet og målt, for den skal ikke på land, og det skal gå hurtigt med at få den retur, men i omegnen af de 60 cm og cirka 2,5 kilo er nok et fint bud på størrelsen.
Claw Connectoren kan sagtens fiskes ubelastet som her, men generelt er det bedste allround valg ofte at have en 0,4 grams tungstensperle på connectoren, som du kan se på den spinner, som bækørreden ovenfor har hugget på – samt på kondomspinneren nedenfor.
Med Claw Connector i åen
Små kroge kroger bedre – og skader mindre. Men for at kunne bruge dem effektivt, så kræver det, at de er asymmetrisk placeret for enden af agnen for at være eksponeret ordentligt. Og netop denne effekt giver Claw Connecrtoren – samtidig med, at den sørger for, at krogen kommer ordentligt ned bag indersiden af kæbebenet, hvor det er lettere at kroge fisken, fordi der er mere og tykkere blødt væv end højre oppe på kæben.
Alle former for Claw Connectors kan bruges på en spinner – eftersom der ikke er noget ”der er op og ned” på denne type af agn. Den vil alligevel altid rotere om sin egen akse gennem vandet. Det betyder, at både den type, hvor de to øjer er parallelle som bruges til lodrette montageøjer – og den type, hvor øjerne på Claw Connectoren er vinkelrette på hinanden, som normalt bruges til fx pladeblink og trådblink – kan bruges. Alt hvad du skal gøre er at klippe den originale store krog af – og montere din Claw Connector med en springring – fx str. 1 til bækørred. For enden af din Claw Connector, har du en str. 12 Owner ST 36 BC X, der er monteret, så én gren peger fremad. Det er vigtigt, at du vender krogen rigtigt i Claw Connectoren, da det giver en bedre krogning.
Claw Connectors kan naturligvis også bruges på større spinnere – samt kondomspinnere, hvor man blot skal folde gummiet ned for at kunne montere Claw Connectoren med en spring-ring. Til laks bør du bruge kraftigere og lidt større kroge – fx Owner STN 46 BC 2X str. 10-8. Da de har smalle øjer, skal man bruge ret smalle springringe – fx Owner #1 springringe.
Hvis man vil opnå de fordele, som der er ved mindre kroge, er Claw Connectoren et virkelig godt alternativ til helikopter-rigget, hvis man ikke er så ferm til at binde knuder. Du kan køb alle materialer til at fremstille dine Claw Connectors her.
Du kan læse meget mere om Claw Connectoren her – samt få en grundig instruktion i, hvordan de laves på denne video.
Knæk og bræk ved åen!
Claw Connectoren er mindst lige så effektiv på kondomspinner som på alle andre kunstagn.
maj 1, 2020 | Artikler, Miljø og debat
Det skulle være så godt, at der kom flere fisk i de danske vande. Finansieret af millionerne fra det obligatoriske fisketegn. Men det er faktisk blevet ringere med tiden. Fiskeplejen er ikke længere, hvad den har været og skulle være. Tiderne er skiftet, og forvaltningen er ikke fulgt med.
AF STEEN ULNITS, FISKERIBIOLOG
Moderne fiskepleje startede tidligt, hvad laksefiskene angår. Ret beset startede den vel allerede i 1400-tallet, da franske munke lærte sig at klække ørreder på kunstig vis. Man dækkede de befrugtede fiskeæg til med sand og lod frisk vand strømme hen over dem.
Kunstig klækning af laksefisk tog dog først for alvor fart, da tyskeren Jacobi i 1763 gentog de franske munkes forsøg – nu dog med grus i stedet for sand. Herefter tog udviklingen fart, og klækkerier skød op overalt i den vestlige verden. Nu kunne man producere de fisk, man skulle bruge til datidens fiskepleje, der udlukkende bestod af udsætning af kunstigt opdrættede fisk.
Siden fandt man ud af, at hovedløse udsætninger ikke nødvendigvis resulterede i et bedre fiskeri efter flere fisk. Man fandt ud af, at der i et givet vandløb kun er plads til et givet antal fisk. Laksefisk er nemlig territoriale og har brug for et skjulested.
Er der ikke skjulesteder nok, bliver fiskene stressede, da de skal løbe spidsrod mellem vandløbets andre beboere. Fiskene bliver stressede, får mælkesyreforgiftning og dør. Sætter man således flere fisk ud, end der er plads og skjulesteder til i vandløbet, er det rent spild af penge og fisk. Mundingsudsætninger er en helt anden sag.
Derfor har man i snart mange år elektrofisket i vandløb verden over. Dels for at fjerne uønskede arter som eksempelvis gedder, der kan tolde hårdt på en ørredbestand. Dels for at fange moderfisk til afstrygning og opdræt af nye fisk til udsætning. Og dels naturligvis for at analysere bestanden af laksefisk i et givet vandløb.
Udsætningsplanerne
Man elektrofisker med nogle års mellemrum et vandløb, gør det to gange på samme strækning og kan nu på matematisk vis regne sig frem til, hvor stor den totale fiskebestand er. Man registrerer de fangede fisk og ved nu, hvor mange fisk der er i de forskellige årsklasser. Yngel, halvårsfisk, étårfisk etc.
Herefter kigger man på vandløbet og vurderer dets bæreevne ud fra parametre som bredde, dybde, strømhastighed og egnede skjulesteder. Herefter kan man vurdere, hvor mange fisk der ideelt burde være på den pågældende strækning af det pågældende vandløb. Og sammenligne med, hvad der reelt er ifølge befiskningen.
Det er nu en simpel sag at “fylde vandløbet op” med de fisk, der mangler i forhold til vandets anslåede bæreevne. Det er sådan, udsætningsplanerne bliver til – sådan at denne post på fiskeplejen beregnes og efterfølgende betales via det obligatoriske fisketegn. Det er der masser af sund fornuft i.
Fiskeribiolog Steen Ulnits stiller i denne artikelserie skarpt på Fisketegnsmidlerne – samt hvordan de bliver brugt. Følg med de næste tre fredage her på fiskogfri.dk
Fisketegnet blev en realitet fra og med den 1. januar 1993. Prisen var dengang 100,- kroner årligt. I 2012 blev prisen hævet til de nuværende 185,- kroner.
Da den nødlidende Skjern Å sidst i 1980’erne skulle hjælpes tilbage i sit gamle leje fra før reguleringen i 1960’erne, blev det den kristne miljøminister Christian Christensen (Q), som tog initiativet og sagde de nu berømte ord: “Fuglene er væk. Fiskene er væk”. Og da der siden fattedes penge til fiskeplejen og ophjælpning af de hårdt trængte fiskebestande, kom hjælpen atter fra Kristeligt Folkeparti. Denne gang i form af et lovforslag om et obligatorisk fisketegn for danske lystfiskere.
Det blev fremsat af den i virkeligheden nok første Vikar fra Himmerrige, nemlig Jørgen Kvist Jensen (Q), der kom susende ind som vikar i Kristeligt Folkeparti og præsenterede et fuldt færdigt og flot gennemarbejdet lovforslag, der gik ret igennem både første-, anden- og tredjebehandling i Folktinget. Fisketegnet, som vi kender det i dag, var en realitet.
Fisketegnet var en naturlig opfølger til den garnlicens, som alle fritidsfiskere havde skullet betale siden 1. januar 1990. En licens, som kostede 250,- kr. årligt, og som gav ret til at sætte op til 6 redskaber (garn, ruser eller krogliner) efter eget valg. Den gav giver også ret til fiskeri med stang.
Paragraf 7-udvalget
De indkomne midler fra fisketegn og garnlicens fordeles af fiskeriministeren efter rådgivning fra det såkaldte Paragraf 7 udvalg, hvis fulde titel er “Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje”. I dag drejer det sig om i omegnen af 40 millioner kroner om året, der skal fordeles af dette udvalg.
Udvalget er nedsat efter § 7 i fiskeriloven og er med tiden vokset i både størrelse og sammensætning. Det består i dag af repræsentanter fra følgende organisationer, præsenteret i alfabetisk rækkefølge:
- Danmarks Fiskeriforening
- Danmarks Naturfredningsforening
- Danmarks Sportsfiskerforbund
- Dansk Akvakultur
- Dansk Amatørfiskerforening
- Dansk Fritidsfiskerforbund
- Dansk Kystfiskerforening
- DTU Aqua
- Fiskeripolitisk Kontor
- Fiskeristyrelsen
- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark
- Kommunernes Landsforening
- Landbrug & Fødevarer
- Miljøstyrelsen
Herudover kan ministeren indstille enhver anden repræsentation til udvalget, hvis han eller hun måtte ønske det. Medlemssammensætningen administreres af Fiskeripolitisk Kontor, der efter Esben Lunde Larsens (V) afgang som fiskeriminister og på grund af det dengang muligt forestående Brexit blev overflyttet til Udenrigsministeriet.
Som det ses, er der mange forskellige og ofte modsat rettede interesser repræsenteret i det udvalg, der skal administrere de penge, som alene er indbetalt af fritidsfiskere og lystfiskere. Det rimelige heri kan naturligvis diskuteres – og bliver det konstant. Der er trods flere organisationer imellem, der ikke yder en krone til fiskeplejen. Men blot lukrerer på de 40 millioner kroner, det rekreative fiskeri årligt indbetaler for overhovedet at få lov til at fiske.
Man kan undre sig over, hvorfor erhvervsinteresser overhovedet skal være med til at bestemme over midler, der udelukkende er indkommet fra og betalt af det rekreative fiskeri. Disse erhvervsinteresser er jo primært med til at tolde på de samme fisk, som lystfiskerne sætter ud. Og er i nogle tilfælde sågar direkte medvirkende til at ødelægge vandmiljøet – eksempelvis via det altødelæggende trawlfiskeri og muslingeskrab.
Wilhjelm-udvalget
I år 2000 nedsatte den daværende S-R regering det såkaldte Wilhjelm-udvalg. Det fik til opgave at udarbejde en rapport, som kunne “danne udgangspunkt for regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse”.
Udvalgets arbejde skulle være afsluttet, så rapporten kunne støtte de danske repræsentanter ved Rio-konferencen i 2002. Udvalget bestod af 35 personer, som repræsenterede interesseorganisationer og offentlige myndigheder med tilknytning til miljøområdet. Udvalgets formand blev direktør Nils Wilhjelm.
Han var konservativ kammerherre og ikke imponeret over hverken egne partifællers eller andre folketingsmedlemmers interesse for eller viden om naturen. Wilhjelm havde meget svært ved at se, at der overhovedet var politisk interesse for at få naturen højere op på dagsordenen. Det gjaldt såvel regeringen som oppositionen, der fik følgende markante udtalelser med på vejen:
– Connie Hedegaard havde en god holdning, men fik den ikke omsat.
– Der er ikke rigtig nogen på Christiansborg, som har en dybdegående viden om naturen.
– Siden Svend Auken har vi ikke været begunstiget med en minister, der har udvist interesse for naturen.
– Venstres miljøminister Troels Lund Poulsen havde svært ved at komme ud af traktoren. Han havde berøringsangst over for konflikter med landbruget.
Klare ord fra en mand, der ellers som kammerherre var vant til at tale pænt og færdes på de bonede gulve. Nils Wilhjelm selv var en vidende og visionær mand, der havde et nært forhold til naturen, benyttelsen og beskyttelsen af den.
Wilhjelm-rapporten
Det resulterede i en 265 sider stor rapport, der lagde linjen for fremtidens naturforvaltning. Og som samtidig udstak rammerne for den kommende forvaltning af fiskeriet – heriblandt den moderne fiskepleje, vi lever med i dag. Rapporten havde titlen “Natur i Danmark – Status, mål og midler” – samt undertitlen “Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe for naturkvalitet og naturovervågning”.
Herunder følger den for os lystfiskere vigtigste del af rapporten:
På fiskeområdet tilrettelæges udsætningspolitikken ud fra følgende principper:
Ingen udsætning af fremmede arter eller genetisk modificerede organismer i danske farvande.
- Ingen dyrkning af nyintroducerede fremmede arter eller GMO’er i områder, hvor der er en risiko for spredning af genmateriale til vilde arter.
- Udsætning af hjemmehørende arter skal ske på en genetisk og økologisk forsvarlig måde og udfases i takt med genopretningen af vandløbene og af vandkvaliteten.
- Et højt beskyttelsesniveau mod indslæbning af fremmede arter.
Og der anbefales gennemført følgende indsats:
- De genetiske og økologiske anbefalinger for udsætning af fisk føres ájour for at sikre bevarelsen af de naturlige fiskebestande og den genetiske diversitet.
- Genopretning af vandløb opprioriteres væsentligt bl.a. med henblik på at reducere udsætningerne.
- Det kan bl.a. ske ved at anvende en forholdsvis større del af fisketegnsmidlerne til vandløbsrestaurering, og ved ændrede prioriteringer i den offentlige naturgenopretning og naturpleje.
- Udsætning af fisk af dambrugsoprindelse ophører inden for en 5-års overgangsperiode, og rømninger af fisk fra dambrug og havbrug forhindres effektivt.
- Indførelse af regler til forebyggelse af indslæbning og udbredelse af fremmede arter.
- Oplysning til offentligheden og til virksomhederne om farerne ved indslæbning og udsætning af fremmede arter skal forstærkes.
- Udarbejdelse af beredskabsplan for og øget oplysning om indslæbning og udsætning af arter, herunder GMO’er.
Der er snart 20 år siden, Wilhjelm-udvalget barslede med disse anvisninger på fremtidens fiskepleje. Ganske fremsynet set med vore dages øjne og næppe fremkommet, hvis det skulle være født i Folketinget. Jævnfør Nils Wilhjelms ringe respekt for folketingsmedlemmernes manglende interesse for og viden om den danske natur.
I den følgende artikel ser vi på “Virkeligheden efter Wilhjelm”.
apr 30, 2020 | Artikler, Portrætter, Predatorfiskeri
Teglgårdssøen ved Hillerød 1899. På den tid kendte man en ”herre” på hovedbeklædningen. I dette tilfælde en bowler. Fiskestangen var af bambus og blev opbevaret i en hytte ved søen. At transportere en fiskestang der ikke kunne deles med toget, var sikkert en udfordring.
Lystfiskeriforeningen starter 1. maj sit 134. fiskeår på de sjællandske søer. Selvom de mange år på bagen lyder støvet og gammeldags, så er det ingenlunde tilfældet. Foreningen er i dag den største indenfor søfiskeri med masser af gode faciliter til medlemmernes rådighed, men hvordan er foreningen nået dertil?
AF PER EKSTRØM
”For at drive Fiskersport i Moser og Søer i Kjøbenhavns Nærhed agtes oprettet en selskabelig Forening bestående af et begrænset Antal Herrer, som nærer virkelig interesse for denne Sport”. Det var de indledende ord i en lille beskeden annonce fra d. 16. februar 1886. Annoncen var indrykket i det københavnske borgerskabs foretrukne avis – Nationaltidende. Manden bag annoncen var Rasmus Schandorff Ingwersen. Ved siden af Tivoli´s hovedindgang havde han et lille kontor. Herfra drev han et firma, der udbragte breve og pakker. Det blev senere til det verdensomspændende transportfirma Adam, men det er en helt anden historie.
LF starter op
Annoncen skabte åbenbart interesse, for allerede d. 17. marts blev der afholdt et indledende møde i forlystelsesetablissementet ”National” på Axeltorv. Opbakningen var stor og hurtigt efter d. 15. April, blev der afholdt en stiftende generalforsamling – og så var Lystfiskeriforeningen en realitet. Det begrænsede antal herrer bestod i første omgang af 31 personer. Alle mænd. Et blik ned over den første medlemsliste fra 1. juli 1886 bekræfter, at der, efter tidens begreber, var tale om ”Herrer”. Det var primært direktører, grosserere eller andre selvstændige indenfor det private erhvervsliv samt personer, der beklædte højere offentlige stillinger. Et årligt kontingent på 10 kroner satte desuden en naturlig begrænsning for, hvem der havde råd til at blive medlem.
Emil Henius med en gedde på 12,5 kg fange i Donse Dam i 1929. Gedden blev faktisk omtalt i The Fishing Gazette” d. 14 september samme år, men det var kun fordi det var året, hvor Grarup Gedden blev fanget. Redaktøren af Lystfiskeri-Tidende, frihavnsdirektør Ove Thielsen sendte oplysninger om Grarup Gedden til The Fishing Gazette og benyttede lejligheden til at vedlægge et billede at Emil Henius´ gedde.
Hvad de 31 herrer satte gang i for 125 år siden har næppe været noget, som de i første omgang tænkte nøjere over, men det kom der hurtigt styr på. De var fremsynede, og de var foregangsmænd, som gav sig tid til at gøre notater og ikke mindst gemme disse for eftertiden. Derfor har vi i dag et godt billede af, hvordan de fiskede, hvilke planer de lagde, og hvilke initiativer de tog for at komme ud at fiske.
Fiskevande
Glæden og fornøjelsen over fiskeriet adskilte sig ikke fra nutidens lystfiskere. Trangen og lysten til fiskeri var den samme, men mulighederne var begrænsede. Eneste transportmulighed til og fra et muligt fiskevand var med toget til den jernbanestation, som lå nærmest. Derefter foregik transporten enten med hestevogn eller til fods det sidste stykke vej. Udvalget af fiskevande var derfor begrænset. For eksempel blev et fiskevand som Sjælsø fravalgt, da søen lå alt for langt væk fra en jernbanestation, og prisen på leje af søen var alt for høj i forhold medlemmernes forventede benyttelse. Til gengæld var Vejlesø ved Holte og Furesøen meget populære, da jernbanestationen lå tæt på.
Lystfiskeriforeningens allerførste fiskevande var de 3 Frederiksborgsøer, Teglgårdssøen, Carlssøen og Tørkerisøen. Det var nemlig i første omgang de eneste fiskevande, den nye forening havde mulighed for at opnå fiskeret i. Mange større søer var på daværende tidspunkt private, og der blev drevet erhvervsfiskeri i en stor del af dem, og hvem ville så have en flok tossede lystfiskere rendende? Helt tilbage i LF´s første spæde år, havde man fiskeret i Østre Anlæg, der udgør en del af Københavns gamle voldanlæg, og som blev nedlagt i 1857, men den ret blev opgivet på grund af for mange restriktioner fra Magistratens side, og ikke mindst en ringe benyttelse.
Fiskepleje blev man hurtigt opmærksom på. Her stryges der gedder ved Nybro omkring 1900. 2 drenge ser interesseret til. Om man har talt om ”bierne og blomsterne” ved den lejlighed er næppe tilfældet.
Fiskeret på de store søer
Det til trods, lykkedes det Lystfiskeriforeningen at opnå fiskeret i en del søer. I de første år var det Furesø, Lyngby og Bagsværd Søer samt Søndersø for at nævne de største. I takt med bilens udbredelse blandt den almindelige borger, udvidedes fiskeretten til andre søer længere ude på Sjælland. Tystrup-Bavelse og Tissø fik man eksempelvis først fiskeret på efter 2. Verdenskrig. Primært fordi der i 1940´erne var rationering af benzin, og så satte man sig ikke lige ind bilen og kørte fra København til Vestsjælland. Ganske vist kunne man tage toget til Sorø, hvis man for eksempel ville fiske i Tystrup Sø, men så skulle man enten tage cyklen med toget eller indgå en aftale med en lokal vognmand om afhentning på stationen. Så det var ikke lige til. En fisketur var noget, som skulle planlægges.
Verdens ældste eksisterende fiskeblad
De gode lystfiskere tænkte endnu videre. Det var ikke nok at fiske. Oplysninger og kendskab til fiskeriet skulle naturligvis formidles. Kun 3 år efter stiftelsen kom det første medlemsblad på gaden. Lystfiskeri-Tidende så for første gang dagens lys d. 9. maj 1889. Udgivelserne i de første år var noget uregelmæssige. Medlemstallet var begrænset, og det var ikke alle, der var i stand til at formidle stof om lystefiskeri. Der gik derfor næsten 40 år, inden der kom regelmæssighed på udgivelserne, og Lystfiskeri-Tidende begyndte at udkomme på faste tidspunkter. I 2020 udkommer der 8 numre, og antallet af udgivelser nærmer sig de 1.300, mens det samlede sideantal nærmer sig 19.000. Lægger man bladene sammen har man med garanti ”Verdens tykkeste fiskebog!”.
Når Lystfiskeriforeningen er stolte over at udgive verdens ældste eksisterende fiskeblad, hænger det sammen med, at der før Lystfiskeri-Tidende i udlandet blev udgivet blade med lystfiskeri. Blandt andet i England, hvor ”The Fishing Gazette” udkom i over 100 år, men mange fiskeblade er desværre for længst ophørt med at udkomme, og der kendes så vidt vides ikke andre blade med så lang en fortid, som kun behandler lystfiskeri. Noget man er stolte af i Lystfiskeriforeningen.
Lystfiskeriforeningen i dag
Som så mange andre foreninger har Lystfiskeriforeningen, i daglig tale LF, gennemgået en løbende og rivende udvikling. Det 20. århundredes teknologiske fremskridt skabte en helt ny verden og samfundsorden, og den udvikling indrettede LF sig under. LF er derfor i dag en fuldt moderne forening med masser af fantastiske faciliteter, som medlemmerne kvit og frit kan benytte, når kontingentet er betalt. Der er fiskeret på 16 af de største sjællandske søer, og der er over 70 både til medlemmernes rådighed. Med et medlemstal på lige knap 800, svarer det næsten til en båd for hvert 10. medlem. Medlemssammensætningen er også meget anderledes end for 125 år siden. De økonomiske begrænsninger er væk. Kontingentet er ganske vist ikke mere på 10 kroner årligt, men på 1.600 kroner, men så er der også mulighed for fri og ubegrænset benyttelse af foreningens faciliteter.
Per Ekstrøm med en flot aborre fra et af LF´s mange vande.
apr 28, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Portrætter
Daiwa har igennem årtier været kendt som et af de mest eksklusive brands inden for lystfiskeriet. Især deres hjul og stænger har gennem tiden opnået kultstatus, men Daiwa producerer også en lang række andre spændende produkter til lystfiskerne. Her får du historien om et af verdens mest betydningsfulde grejbrands.
AF JENS BURSELL
DAIWA har altid været kendt som et topkvalitets brand, og jeg kan tydeligt huske, hvad jeg selv engang i starten af firserne ønskede mig allermest som konfirmationsgave: Det højeste og vildeste jeg kunne forestille mig dengang var at få det super hotte nye Daiwa fastspolehjul i sort og guld. Og jeg fik det, sammen med en matchstang fra Daiwa. Og det var netop dette grej, der blev mit første ordentlige fiskegrej, som jeg gennempryglede ude ved vandene i årevis. Siden da er der naturligvis løbet meget vand gennem bækken, men Daiwa har stadig en mindst lige så høj position inden for grejbranchen, som den havde dengang.
Daiwa sætter standarden for fiskehjul
Siden Daiwa blev grundlagt I 1958 har de konstant udviklet nye teknologier og produkter, for at kunne tilfredsstille de seneste trends på markedet – og de har ofte været først med mange af de væsentlige fremskridt.
Især inden for produktion af fiskehjul har Daiwa længe været betragtet som en af de ledende brands i verden, og med deres lancering af de første moderne fastspolehjul i 1965 fik Daiwa stor betydning for populariseringen og anderkendelsen af denne type hjul.
Daiwa er især kendt for deres kompromisløse hjul og stænger i absolut topkvalitet, men de producerer også mange andre former for fiskegrej.
Nye materialer
Det er svært at tale om Daiwas nye teknologiver uden også at nævne deres udvikling af helt nye materialer. Daiwa var således helt i front med udviklingen af kulfiberstænger allerede omkring 1979, hvor brugen af denne stangtype tog sin spænde start. Og Daiwa var også den første producent, der anvendte kulfiber i hjulhuse og rotorer.
Det var da også de mange års arbejde med kulfiber, der genererede nok viden og indsigt til i 2007 at kunne lancere det nye revolutionerende kufibermateriale Zaion, som målt på visse parametre er stærkere end metal. I 2010 lancerede Daiwa “Z-SVF”, som er en high density kulfiber med en minimal mængde af vægtforøgende resin – eller bindemiddel. Og det er netop denne teknologi, de i dag bruger til at producere nogle af de letteste kulfiberstrænger på markedet.
Nye standarder med magsealed teknologi
I 2010 begyndte Daiwa at anvende den mest avancerede teknologi fra rumfarten til at skabe hjul, der var langt mere vand- og støvtætte end tidligere hjul. Denne revolutionerende teknologi kaldet magsealed hjælper til at skabe en langt mere ”smooth” følelse under indspinningen, blandet andet ved hjælp af den nye magoil. Denne teknologi har haft stor betydning for den almindelige fisker, for resultatet af den er, at hjulene er stort set vedligeholdelsesfrie.
Med Daiwas magsealed teknologi er det muligt at fremstille hjul, som er ekstremt vand- og støvtætte. Det har stor betydning, når man skal producere et hjul, der kører som en drøm – selv efter mange sæsoners hårdt slid.
Historiens vingesus
Det hæderkronede brand, som i dag ejes af koncernen Globeride Incorporated, startede som en hjulfabrikant i Japan allerede i starten af halvtredserne. Siden da har det lille firma udviklet sig til en global spiller med over 5.000 ansatte, som er børsnoteret på Tokyo Stock. I dag ligger produktionen både i Japan, Storbritanien og fjernøsten, hvor de konstant udvikler ny teknologi samt løbende lancerer nye trendsættende designs – ikke blot inden for grej, men også tasker og tilbehør.
Daiwas nye logo
Det nye flotte og nærmest futuristiske Daiwa logo kaldet D_VEC, skal symbolisere udfordring, originalitet og innovation. Og med udgangspunkt i disse ting, er det Daiwas mission at sprede glæde inden for alle former for fiskeri for både nuværende og kommende generationer verden rundt. Logoet repræsenterer også japansk kvalitet, præcisionsteknologi samt teknologisk udvikling.
Daiwa Scandinavia
I dag har Daiwa europæiske kontorer og lagre i Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien. Som en del af det europæiske salgsnetværk startede man Daiwa Scandinavia i 2012 med hovedsæde i Finland for at håndtere salget i Finland, Sverige, Danmark og Norge. Daiwa Scandinavias officielle navn er Daiwa Sports Ltd, Suomen Sivuliike – og ligger under Daiwa UK. Det er også med udgangspunkt i Daiwa Scandinavia at producenten udvikler grej og produkter, der er lavet specielt til det skandinaviske marked.
Blandt Daiwas danske prostaffere er Gorm Andersen, der især har specialiseret sig i lakse- og havørredfiskeri.
Salgsafdelingen i Finland ledes af Sami Jokinen, og i Danmarks varetages salget til butikkerne af Jacob Weile, som du vil komme til at høre mere om i et par kommende artikler på fiskogfri.dk senere på året. Sami, der har mange års erfaring som lystfisker, kommer selv fra en familie, der har handlet med fiskegrej som grossister, så det ligger i blodet. I 2000 forlod han familiens firma og har siden da arbejdet for en række producenter og grossister som fx Svendsen Sport og finske Osakeyhtiö Eloranta. Siden 2012 hvor Daiwa Scandinavia startede op i Finland, har han arbejdet der som sales manager
– Jeg har fisket siden min barndom med min far og bedstefar, hvor det især har været bådfiskeriet, der har haft min store interesse, fortæller Sami. – Jeg har i en årrække også har været tilknyttet Silver Fishing Team, hvor jeg har bidraget til design af udstyr til bådfiskeri.
– Jeg har altid været vild med laksetrolling i Østersøen samt trolling generelt i de store finske, svenske og russiske søer, men jeg fisker også en del kastefiskeri efter fx gedde, aborre, sandart og havørred, fortsætter han.
Grej specifikt til det skandinaviske marked
I praksis har Daiwa allerede rigeligt med hjul til at dække alle tænkelige former for skandinavisk lystfiskeri, forklarer Sami. – Det er således især inden for stænger, endegrej og tilbehør, at Daiwa går efter at udvikle specielle varer specielt for de skandinaviske marked.
En af de mest markante sub-brands er Prorex linjen med masser af fedt endegrej til især gedde, aborre og sandart. – Ud over dette, har vi en del nye produkter på vej til især havørred, lakse og isfiskeri, der er udviklet i et tæt samarbejde med vores skandinaviske prostaffere, konsulenter og butikker. Desuden er vi også i gang med at udvikle fisketøj specielt med henblik på de skandinaviske lystfiskere, slutter Sami.
Du kan følge Daiwa Scandinavia på Instagram og Facebook
apr 26, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Sponsoreret
Hvert år er der fritidsfiskere, som omkommer på vandet. Med to druknede sidste år var antallet lavt i forhold til gennemsnittet for de seneste 10 på fem (4,7). Det er en positiv nyhed, lyder det fra SejlSikkert, men det er stadig to liv for meget. Opfordringen lyder derfor på at sejle sikkert og huske vesten – og det råd har de taget til sig i den havn, hvor begge omkomne fritidsfiskere kom fra. Det kunne lige så godt have været lystfiskere, så husk at tage sikkerheden alvorligt, næste gang du skal ud.
AF MERETE KABEL
Det var Jørn og hans fiskermakker, der fandt den ene omkomne fritidsfisker, som de kendte fra det lille fiskermiljø ved Ringkøbing Fjord. Båden var sunket, og manden var druknet. Det var blot en uge efter, at en fritidsfisker fra samme havn blev fundet livløs i vandet. Begge blev ifølge Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) fundet uden redningsvest.
– Det har sat sig hårdt i mig og i resten af fiskerne i vores havn, at vi mistede to personer på så kort tid. Jeg har selv været en af dem, der aldrig sejlede med vest, men efter ulykken sørgede jeg for, at alle, der var med til at bjerge den sunkne båd, fik en redningsvest, hvor der var broderet ”husk vesten” på, fortæller Jørn.
Fritidsfiskere, som sejler alene, løber en ekstra risiko
Heldigvis sker der relativt få alvorlige ulykker i forbindelse med vandaktiviteter, men for de familier, som mister deres kære, er det dybt tragisk.
– I 2019 fylder fritidssejlerne ekstraordinært meget i statistikken med 12 omkomne, mod fem i gennemsnit i de seneste 10 år. Til gengæld er de to ulykker blandt fritidsfiskerne er lavere end normalt, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, som driver SejlSikkert sammen med TrygFonden.
– Det er meget glædeligt, at vi ser så få alvorlige ulykker blandt fritidsfiskerne sidste år. Fritidsfiskerne sejler ofte alene og løber dermed en stor risiko, da der ikke er nogen tæt på til at hjælpe dem i nødsituationer. Typisk falder fiskerne i vandet og kan ikke selv redde sig tilbage i båden, eller også kæntrer eller synker båden. Har man fx vaders på, der bliver fyldt med vand, men ingen redningsvest, så er det meget kritisk, siger Sten Emborg og fortsætter:
– Det er ganske alvorligt at ende i vandet, og selvom man ikke tror, at det sker, så skal man alligevel tage sine forholdsregler og tænke situationen igennem på forhånd. Den rette påklædning, en redningsvest og vandtæt nødopkaldsudstyr, som du har i lommen, kan redde dit liv.
Ulykkerne sker ofte tæt på land for mænd over 50 år
Tallene fra SejlSikkert viser, at det oftest er mænd i alderen 50+, der fisker eller sejler uden vest, som fylder i druknestatistikken. 75 pct. af de 17 drukneulykker i 2019 skete på dage, hvor det blæste mere end 5 m/s, og det bør give stof til eftertanke, mener Sten Emborg.
– Tjek altid vejrudsigten, før du sejler ud, og særligt hvis du sejler i en mindre båd eller jolle, skal du overveje, om vejret er for voldsomt. Får du fx en bølge ind over din åbne båd, så den bliver fuld af vand, kommer du i alvorlige problemer.
De fleste ulykker i de seneste år er sket tæt på land i de indre danske farvande. Vesten er derfor mindst lige så vigtig at bruge, når man sejler tæt på kysten – modsat hvad mange fritidsfiskere desværre stadig tror. SejlSikkert Alarm Appen er også god at have ved hånden. Med et enkelt klik på mobilen kan du slå alarm, og appen opgiver automatisk din position til redningsmandskabet.
Fritidsfiskerne passer ekstra på hinanden efter ulykkerne
For Jørn har de to drukneulykker sat tankerne i gang, og det er blevet helt legalt at påpege over for hinanden på havnen, hvis nogle ikke bruger vest – for det er at vise omsorg.
– Jeg har selv haft oppustelige veste liggende i båden, som jeg tilfældigvis testede en dag, fordi min kone spurgte, hvordan de virkede. En af vestene pustede sig ikke op, og det blev jeg faktisk chokeret over. Det er falsk tryghed at købe en vest og blot lægge den i båden for at overholde reglerne. Vesten skulle gerne virke, når det gælder, siger Jørn, der blev kåret til årets SejlSikkert-ildsjæl i 2019 for hans indsats for at styrke sikkerhedskulturen i bådlauget.
– Tænk over, hvad dit liv er værd. Er det så ikke mest fornuftigt at købe en redningsvest i god kvalitet og tage den på?
I dag bliver der holdt ekstra godt øje med, at alle der sejler ud, kommer tilbage i god behold. En af havnens fiskere er blevet SejlSikkert-ambassadør og sørger for at dele viden om sikkerhed på vandet med fritidsfiskerne i havnen. Næsten alle sejler nu med vest, og alle sørger for at have en livline på land, der ved, hvor de sejler hen.
Hos TrygFonden håber programchef René Højer, at opmærksomheden både på de ulykker, som sker, og på de forebyggende initiativer for at øge sikkerheden, bider sig fast i alle, der bruger vandet til fritidsaktiviteter.
– I Danmark er vi heldige at være omgivet af vand, som giver mulighed for en masse gode aktiviteter og oplevelser. Der er ingen, som tager på vandet og regner med at komme i vanskeligheder, men derfor skal man alligevel forberede sig på, at det værste kan ske. Derfor håber vi, at SejlSikkert-indsatsen kan være med til at opbygge en sikkerhedskultur, hvor det er naturligt at opfordre hinanden til at sejle sikkert og fx huske redningsvesten, så vi kan undgå de alvorlige ulykker, siger René Højer, programchef i TrygFonden.
SejlSikkert-indsatsen, som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag, skal fremme sikkerhedskulturen til søs blandt fritidssejlere og fiskere for at forebygge ulykker og sikre, at sikkerheden altid er i top, når danskerne drager til søs.
Læs mere om sikkerhed til søs på respektforvand.dk
FAKTA
Kilde: SejlSikkerts faktapjece 2020
Download SejlSikkert Alarm-appen gratis
SejlSikkert Alarm-appen kan downloades gratis i App Store og Google Play. Du kan læse mere om appen her: soesport.dk/Sider/Sikkerhed/SejlSikkert-Alarm.aspx.
Gode råd til fritidsfiskeren
- Giv din oppustelige vest et årligt servicetjek
- Tjek vejret inden du sejler ud
- Medbring en vandtæt VHF-radio eller mobiltelefon i vandtæt cover
- Download SejlSikkert Alarm appen
- BRUG VESTEN
apr 25, 2020 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Video
Hornfisken er kommet – og langs de fleste danske kyster vil du nu kun kunne finde massevis af dem overalt. I denne video viser Jens Bursell og Martin Millinge fra Fisk & Fri dig de tre letteste og mest effektive metoder til at fange dem – nemlig sildestrimmel fisket på flåd, blink fisket med Silkekrogen – samt blink fisket med Claw Connector.
Mange af fiskene her fra midten af april og frem til tidligt i maj er stadig på træk og er derfor at finde i store stimer langs strømskel, sejlrender og pynter, odder eller moler, hvor de helt naturligt vil trække forbi og opkoncentres på deres vej mod de indre farvande. Efter denne periode vil flere og flere af hornfiskene være at finde på lavere vand, hvor de fouragerer og gyder.
Fiskeri efter hornfisk er en form for fiskeri, hvor alle kan være med, og der er nok af dem i sæsonen fra midten af april til slutningen af maj. Så det er bare med at få familie og venner med på en hyggetur – efterfulgt af en hyggelig middag som en god afslutning på turen. De smager nemlig fantastisk. Se videoen – og kast dig ud i at prøve dette super sjove og hyggelige fiskeri.
apr 23, 2020 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Sponsoreret
Nogen gange skal put-ørrederne bare hives op helt nede fra bunden, og også på disse dage er det godt at have styr på teknikken. Følg med Fisk & Fris Karsten Bech til ørredsøen og lær et par tricks, der kan give dig rigtig mange fisk på en god dag.
Af KARSTEN BECH
Min intro til P&T-fiskeri var flydende bait – altså ørreddej – fisket lige over bunden. Dengang blev det fisket med 30 gram fly fastmonteret på linen, og en stang smidt i græsset. Når stangen var på vej mod vandet, var der fisk på. Der er heldigvis sket en del udvikling hen over årene, og i dag fisker jeg med et setup der er mere fleksibelt, men endnu vigtigere – det giver mange flere fisk.
Men først en introduktion af metoden: Ørreddej, som fås i flere mærker, farver, med/uden glimmer, diverse duftstoffer osv., er en effektiv agn til fiskeri i P&T. Det er der flere forskellige grunde til. Den primære er, at bait trigger fiskens hugrefleks ved at påvirke flere sanser. Her tænker jeg især på synssansen i form af farve og lugtesansen i form af duftstoffer. En anden fordel ved bait er, at den er flydende. Den kan dog også købes i synkende udgaver til fiskeri efter bombardaflåd. Det, at baiten er flydende, gør det muligt at fiske den tæt ved bunden, hvor der ofte vil være fisk. I al sin enkelthed monteres et lod på linen, og 30-50 cm efter loddet monteres en lille enkeltkrog eller trekrog. Herpå monteres en lille kugle af bait. Når man har kastet rigget ud, vil loddet synke til bunds, og den lille kugle af bait vil svæve de 30-50 cm over synket. Super effektivt.
Fisk mere effektivt i put and take´en
Men det kan gøres mere fleksibelt og især væsentlig mere velfangende. Selve ideen med teknikken er, at fisken skal sluge baiten, og derved kroges. Hvis fisken mærker modstand, når den tager baiten, vil den som oftest spytte den hurtigt ud igen. Et rig, hvor fisken kan tage agnen uden modstand, fanger derfor flere fisk, end et fastmonteret rig. Derfor er det vigtigt, at man benytter et gliderig, altså et rig hvor loddet løber frit på linen, så fisken ikke mærker modstand.
Bottom detectors fås i flere forskellige udgaver. Både længe og vægt. Jeg bruger normalt 5-15 grams versionen alt efter hvor langt der skal kastes.
Et problem ved denne type rig, fisket med et normalt lod, er dog at loddet kan bore sig ned i den bløde bund, eller hvis der er vandplanter eller grene på bunden, så kan linen vikles ind i disse. Sker det, så vil fisken mærke modstand, og spytte baiten ud. Løsningen på dette er at benytte en Bottom Detector. Dette er et lod, som i udformning minder om et bombardaflåd, der indeholder en smule opdrift, så det står lodret i vandet. Derved kommer linen 10-15 cm op over bunden, samtidig med, at loddets udformning gør, at det ikke synker ned i blød bund.
Med bait over bunden af put and take søen
Når man skal fiske med bait over bunden, er det bedst, at hovedlinen er flettet line. Der er flere fordele ved denne type line. Dels er det lettere at registrere hug, da linen er uelastisk, men mere vigtigt er det, at linen flyder, og derfor ikke synker ned på bunden som en monofilline vil gøre. På hovedlinen monteres først en Bottom Detector – fx 15 grams versionen fra Magic Trout og herefter en gummiperle samt en svirvel. I svirvlen monteres forfanget. Jeg bruger et forfang, der er cirka to meter langt af 0,20 mm fluorocarbon. For let at kunne ændre på den dybde jeg vil fiske i, montere jeg en T-sinker på forfanget. En T-sinker er et lille lod, der sættes fast med to stykker silikonerør. Det gør, at den er let at flytte op eller ned af forfanget, og jeg kan derfor hurtigt justere min fiskedybde fra fx 30 cm til 150 cm, uden at jeg skal skifte mit forfang. For enden af forfanget binder jeg en lille enkeltkrog størrelse 6-8, og så er rigget klar til fiskeri.
Bait som fx dette fra Magic Trout kan købes i alle farver, smags- og lugtvarianter og med og uden glimmer. Husk det skal være den flydende udgave du bruger til dette fiskeri.
Valg af bait til put and take fiskeri
Så skal man have valgt bait. Det vigtigste er selvfølgelig, at den er flydende. Men ellers er mulighederne uanede, både hvad angår duft og farve. Selv deler jeg det op i lyse farver og mørke farver. De lyse er fx gul, orange og hvid, mens de mørke farver er sort, brun og blå. Hvis ikke jeg får fisk på en lys farve, skifter jeg til en mørk og omvendt.
Med hensyn til duft er der flere muligheder. Jeg har fanget fisk på de fleste men foretrækker lakrids, ost eller hvidløg. Hvorfor disse dufte virker, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men de virker! For at forme baiten, tager man en lille klump ud af glasset. Den skal være ca samme størrelse som en tommelfingernegl. Rul baiten nogle gange mellem hænderne, og tryk krogen ned i baitkuglen. Nu kan bait og krog rulles forsigtigt mellem hænderne, og derved formes. Jeg foretrækker at lave en kugle, som jeg trykker til en lidt aflang form og flad foroven. Den form gør, at hvis en fisk svømmer rundt om eller forbi baiten, vil fiskens bevægelse få baiten til at svinge lidt i vandet, hvilket kan være med til at trigge fiskens hugreflekser.
En god stangholder er et absolut ”must have” til denne type fiskeri. Her er det stangholderen fra Magic Trout, som er nem at sætte op, stabil og hurtig at justere.
Tid til at fiske i put and take´en
Når man har bundet rigget, og formet sin bait, så er det tid til at fiske. Der er to muligheder – nemlig aktivt eller passivt. Ved passivt fiskeri, kaster man ud et sted i søen, hvor man mener fiskene er. Her efter er det bare at lade rigget ligge stille på bunden. Duftstofferne vil nu spredes i vandet, og være med til at lokke fiskene til. Er der ikke sket noget efter 15-20 minutter, kan det være en god ide at kaste hen i et nyt område.
Det er vigtigt, at stangen er placeret i en stangholder, der kan vinkles, så stang og line danner en vinkel på ca 90 grader. Det kan fx være den nye stangholder fra Magic Trout, som muliggør hurtig placering af stangen og let justering af stangens retning i forhold til, hvor ens bait er placeret. Når stangen er placeret, strammes linen forsigtigt op, og herefter løsnes bremsen, så fisken kan tage baiten uden modstand. Linen behøver ikke at være helt strammet op, bare der ikke dannes en stor linebue.
Der er to måder at se om fisken har taget agnen. Den mest simple er, at man kan høre hjulets knarre, hvis fisken trækker line af hjulet. Så er det med at tage stangen, holde hånden på hjulet og give modhug. Husk at stramme bremsen efter modhugget. Der er dage, hvor fisken ikke bare tager baiten, men hugger forsigtigt. Det kan man se på stangtoppen, som vil give nogle små nøk, når fisken hugger. Tag forsigtigt stangen, og slå bøjlen fra, så fisken kan tage baiten uden at mærke modstand. Vent så, til fisken begynder at svømme med agnen, før der gives modhug.
Tre måder at forme sin bait på. Til venstre den klassiske kugle, i midten den udvidede udgave af kuglen, hvor man trykker den flad i toppen. Det får baiten til at bevæge sig når en fisk svømmer forbi. Til højre min fortrukne form til aktivt bundfiskeri. Baiten formes som en aflang trekant, og trykkes flad og skrå i den ende hvor krogen monteres. Dette får baiten til at ”vrikke” ned mod bunden når der rulles en omgang på hjulet.
Det er dog væsentlig mere effektivt at fiske sin bait aktivt. Dels får man affisket en masse vand, og ikke bare et afgrænset område, dels får man en ekstra trigger til ørredens hugrefleks i form af bevægelse. Ved aktivt fiskeri kan det være en fordel, at afstanden fra bait til T-sinker øges. Det giver mere bevægelse til baiten. Som regel bruger jeg en afstand på cirka en meter. Fisketeknikken er ret simpel. Kast ud, og lad bottom detectoren synke til bunds. Drej nu 1-1,5 omgange på hjulet. De fleste spinnehjul tager 60-70 cm line ind pr omgang på hjulet, og en omgang på hjulet vil derfor trække din bait ca de samme antal cm ned mod bunden. Efter en omgang på hjulet holder du pause. Nu vil baiten stige fra bunden med det antal cm du har fra bait til T-sinker – fx 100 cm. Når du har holdt pause lidt, drejer du endnu en omgang, så en pause og så fremdeles. Ved hug slår man bøjlen fra, og lader fisken svømme med agnen. Vent 5 sekunder og giv så et modhug.
Og så er der den sidste store fordel ved denne teknik. Det er så let at have 2-3 glas bait liggende i sin taske -så man er altid klar.
Du skal bruge en bottom detector, en gummiperle, en svirvel, en T-sinker og en lille enkeltkrog størrelse 6-8.
apr 21, 2020 | Artikler, Portrætter
Han er stadig blot en knægt, men bærer sin kasket med præcis samme pondus som de store fiskegutter. På trods af sine blot 14 år har han en nærmest uendelig tålmodighed, og fiskeriet bedrives ofte med et bredt smil på læberne. Mød Christian Eldor, der på trods af sin unge alder har et fiske CV, som mange ikke opnår på et helt liv.
AF JÖRGEN LARSSON
FOR CHRISTIAN ELDOR på 14 år findes der kun to interesser – fodbold og fiskeri. Han er nok ikke helt så fanatisk som jeg, men der er ingen tvivl om, at han befinder sig i risikozonen for at blive det… – især med de gener han har fra sin far – storfiskeren Thomas Petersen Eldor.
Jeg tror, at alle fædre, der er helt vilde med at fiske, drømmer om et barn, der følger i deres fodspor – og den drøm kan man i hvert fald roligt sige, at Thomas har fået opfyldt, for i dag er Christian en trofast fiskemakker på fisketure overalt i verden. Christian er nemlig med uanset om det er geddefiskeri i den lokale sø, laksefiskeri i Norge – eller biggame fiskeri på diverse tropiske destinationer.
Men – selvom man har en brændende interesse for lystfiskeri, så er det naturligvis ikke en selvfølge, at ens børn også skal interessere sig for det samme. – En af grundende til, at der ikke kommer så mange nye lystfiskere, er at alt for mange forældre slet ikke tager deres børn med ud at fiske, som i de gode gamle dage, siger Thomas. – Det er i hvert fald min opfattelse, at langt de fleste børn faktisk synes det er sjovt at tage på fisketur, hvis de ellers bare får chancen for at prøve.
Christian Eldor med en flot aborre taget i 2020.
ALLEREDE da Christian var to-tre år gammel fulgte han med Thomas på laksefiskeri i norske Namsen, men det var først, da han var fire år, at han selv begyndte at fiske for alvor. – I starten medede han efter guldfisk i den lokale dam – og snart udviklede det sig til både gedde og aborrefiskeri i de nærmeste søer, hvorefter han som blot fem-årig fangede sin første laks i Norge, beretter Thomas. – Debutlaksen vejede 4,4 kilo og er siden blevet efterfulgt af flere betydeligt større eksemplarer. Christian er ekstrem tålmodig og sej. Han bliver aldrig træt – og det er næsten altid os gamle, der bailer ud af kampen først, griner Thomas.
GLOBETROTTER. Når jeg taler med Christian om alle hans rejser, er det lige før, at jeg bliver lidt misundelig… – Jeg har været med min far på flere fiskerejser i Canada efter blandt andet hvid stør og blåfinnet tun, men der måtte jeg dog affinde mig med bare at være med, for disse fisk var alt for store og stærke til mig, siger Christian. Men da jeg blev lidt større fik jeg revanche med både marlin ved Azorerne, Kap Verde og La Gomera – GT, grouper og wahoo på Maldiverne – samt kingfish på Zanzibar. – Efter dette har jeg fisket laks på Island plus gedde Sverige og Finland, tilføjer han. Spontant kunne man måske godt tænke, at han var en forkælet dreng, der bare har fulgt med jorden rundt og fisket på dyre destinationer med sin far, men sådan er det bare ikke.
Selvfølgelig kan Christian være heldig, at han har en far med gode muligheder, der er seriøst interesseret i sit fiskeri, men for ham handler det altså bare om glæde – ren og skær fiskeglæde.
Christian er altid med på at fange nogle sjove fisk på det lette grej.
– Det spiller ingen rolle, hvad han fisker – han er kisteglad, hvad enten vi troller marlin eller spinnefisker efter gedder. Vi kan let være ude 10-12 timer på et hav med store bølger uden et hug – og det rør ham ikke. Det første han gør, når han kommer i land er at finde den lette udrustning frem og fiske efter multer eller noget andet i stedet, afslører Thomas…
CHRISTIAN har i princippet fulgt med mig siden han var en lille knægt, og jeg har altid sørget for, at fiskeriet var på hans vilkår, fortæller Thomas, der til daglig arbejder som direktør for grejgrossisten Fairpoint Outdoors. – Det største dilemma er jo altid, at børns tålmodighed ikke er så stor, og at man skal sørge for, at der sker noget hele tiden, så de ikke kommer til at kede sig. Derfor er det vigtigt, at man fokuserer på sit barn, og sørger for, at det hele foregår i et tempo, hvor alle kan følge med – samt at fisketuren ikke bliver for lang. 1-3 timer er ofte et passende tidsrum, hvis ikke bolden skal gå død.
Thomas og jeg taler om, hvordan det var, da vi voksede op, hvor det nærmest var en selvfølge at vi børn fulgte med på fisketurene. I starten brugte vi bare en gammel kæp…
GLÆDEN OG PASSIONEN er netop en af de mange gode ting, der kendetegner den unge mand – og jeg har sjældent mødt en dreng, der ler lige så bredt samt er så totalt opslugt af sin interesse: Så længe han har en fiskestang i hånden lyser hans øjne, og kan han komme til at lave lidt fis med sine fiskekammerater og sprede glæde på den front også, så holder han sig ikke tilbage.
Christian var blot fem år, da han fik sin første laks på fem kilo i Namsen – en fisk, der sidenhen er efterfulgt af både flere og større fisk.
Når man ser Christian håndtere en fiskestang, fremgår det også med al tydelighed, at han har gået i den hårde skole – og lært sig det hele helt fra grunden af. Og den fiskelærdom, der tog sin begyndelse allerede, da han gik med ble, har gennem årene formet ham til det han er i dag – nemlig en dygtig ung lystfisker med en masse praktisk erfaring ude fra vandene.
MIN STØRSTE FISKEOPLEVELSE, er helt klart, da vi boede på en fiskebåd ude på Atlanten og fiskede efter marlin ved Kap Verde, fortæller Christian. – Her fik jeg selv tre blue marlin på omkring 200, 300 og 500 lbs, men vi prøvede også kræfter med det vildeste speedjigging efter amberjack og andre fiskearter tættere på land. Og bagefter spillede vi fodbold med de lokale på en ø med blot 300 indbyggere.
HER FIK JEG SELV TRE BLUE MARLIN PÅ OMKRING 200, 300 OG 500 LBS, MEN VI PRØVEDE OGSÅ KRÆFTER MED DET VILDESTE SPEEDJIGGING EFTER AMBERJACK OG ANDRE FISKEARTER TÆTTERE PÅ LAND.
– En anden fed oplevelse var, da jeg fik en sværdfisk på 22 kilo ved La Gomera, fortsætter Christian ivrigt. Dengang var han blot syv år gammel og fisken var større end den gældende IGFA- verdensrekord for børn, supplerer Thomas stolt.
MIN GEDDE PÅ 9,4 KILO fra Stege Nor var også en vild oplevelse, og det var også helt vildt, da vi fiskede karper og trollede efter laks, fortsætter Christian, mens han skinner som en sol. På trods af hans unge alder er der rigeligt med fiskeminder at vælge imellem. – Da min far fik sin store marlin på Azorerne, det glemmer jeg heller aldrig, tilføjer han. – Det var i 2014, hvor jeg fik mit livs marlin på 1075 lbs, hvor Christian var med på båden og filmede fighten, forklarer Thomas.
Mens far ordnede båden, da de lagde til kajs i en havn på Maldiverne – fangede Christian lige denne vilde yellowtailed grouper…
FAR OG SØN har helt klart haft masser af geniale fisketure sammen gennem årene, og det er minder, som altid vil være der og binde dem ekstra stærkt sammen. – I dag er Christian ikke bare min søn, men også en af mine bedste fiskekammerater, som er med i både vådt og tørt, smiler Thomas. – fedt, for der er masser af spændende sportsfiskeri. Det er virkelig en stor drøm, siger han og kigger bedende på sin far. Thomas griner og mumler noget med skolen og resten af familien.
Præcis hvilken form for fiskeri det er, betyder ikke så meget, men en af de mest sikre vindere er helt klart geddefiskeri – uanset om det er i det brakke eller i en eller anden sø. I 2016 var ham med, da jeg fik en uforglemmelig sommergedde på 13 kilo på en dansk sø, så netop den fisk er meget speciel for mig, siger Thomas.
FREMTIDSDRØMMENE. Men hvad skal man drømme om at gøre, når man allerede har oplevet så meget i en alder af blot 12 år? – Sidste år prøvede jeg tohåndsflue for første gang, fortsætter Christian. – Det var på Island, og selvom kasteteknikken ikke var den bedste, så lykkedes det mig alligevel at lande en smuk laks på 6,5 kilo, afslører han. – Kasteteknik! Udbryder Thomas. Det varede ikke længe, før han kastede lige så godt som mig – og jeg har været en del år om at lære det…
Ikke helt uventet, har Christian endnu større fiskedrømme. – Australien ville være helt vildt fedt, for der er masser af spændende sportsfiskeri. Det er virkelig en stor drøm, siger han og kigger bedende på sin far. Thomas griner og mumler noget med skolen og resten af familien.
HVAD MERE VIL DU FANGE, afbryder jeg. – Helt klart en rigtig stor gedde over 10 kilo, smiler Christian finurligt. – Eller måske en to-kilos aborre fra Holland. – Nu må du snart slappe lidt af, siger Thomas bestemt og griner igen. Der er ingen tvivl om, at Christian langt fra er færdig med sin sportsfisker karriere, og det handler vel egentlig mest om, hvad der bliver den næste udfordring på hans vej. – Hvad siger resten af familien til alt det fiskeri, spørger jeg. – Nåårh – jeg tager bare min lillesøster Victoria med ned og meder karusser i den lokale branddam. Hun er også virkelig glad for at fiske…
JA – der er vist ingen tvivl om, at lystfiskeri optager en stor del af tiden hos familien Petersen Eldor – og måske får Christian fremover konkurrence fra sin lillesøster. Personligt tror jeg, at der bor en af de kommende store fiskeprofiler i Christian, og at vi fremover kommer til at se meget mere til ham i dansk lystfiskeri. Jeg håber bare, at han holder sig væk fra fodbolden, for den har distraheret alt for mange dygtige sportsfiskere gennem årene!
apr 18, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Villads præsenterer frisk sølvtøj fra Ribe Vesterå på 72 cm. Fisken fik lov til at svømme videre efter fotoet blev taget.
Besøg landets ældste by i hvor der er et super godt fiskeri efter laks og havørred i Ribe Vesterå.
AF JENS BURSELL
VEST for Danmarks ældste by løber Ribe Vesterå gennem Ribemarsken og til Vadehavet, hvor den afleverer vandet fra Hjortvad Å, Ribe Å og dens store tilløb, Fladså og Gelså. Fra Vadehavet returnerer hvert å toptunede eksemplarer af Vadehavsørreder, og ude fra Atlanten kommer Ribe Å laksen retur fra sine lange vandringer højt mod nord og vestpå. Kender du din besøgstid og har du styr på tidevandstabellen, så er der her chancer for pragteksemplarer af både laks og ørred.
Et konsortie med gode fiskemuligheder
Fiskeriet styres af konsortiet Ribe Vesterå og hvis du har mod på at prøve lykken, så læs med her, hvor de garvede åfiskere Morten Mikkelsen, Henrik Bennedsen og Bjørn Hansen rundhåndet deler ud af tips og tricks til fiskeriet.
Alle tre er enige om at det er vigtigt at holde øje med, hvornår slusen til Vadehavet står åbent. – Der skal gerne være noget træk i vandet, siger Morten. – Det er sjældent man får noget, når vandet står helt stille. Hvis slusen er lukket, er det til gengæld godt at prøve strækket inde ved byen. Det er strækket, vi kalder Skibbroen. Hjorvad Å løber til herinde og det er en å, hvor der er en helt selvreproducerende bestand af laks. Det giver naturligvis en stor opgang af laks. Men de andre tilløb trækker også en masse laks, og år for år har vi kunnet konstatere, at bestanden har været i fremgang.
Hver mand sin foretrukne metode. Bjørn, Morten og Henrik har rigget op og er klar til dyst med Vesteråens stærke laksefisk.
Sæsonstarten er 16/4 som for de andre vestvendte, lakseførende vandløb. Det er svært fiskeri og nogen vil måske ligefrem kalde det ”hårdt arbejde”. Kvoten for de store laks ryger dog hurtigt, og vil man have en af de eftertragtede fisk med hjem, er det med at kende sin besøgstid. Der er dog ingen tvivl om, at det er lige efter sæsonstart, at man har den bedste chance for en regulær drømmefisk. Se bare på Søren Petermann Jensens pragteksemplar af en laks fra sæsonstart i 2019 på 17,7 kilo særdeles velproportionerede kilo.
Hotte spinnetricks
– Jeg har størst succes med spinner i april og maj, fortæller Bjørn. – Efter min mening provokerer den fisken langt bedre end andre gængse agn, da den udsender kraftige bevægelser/vibrationer. Det er noget fiskene kan lide. Er man heldig, får man sin drømmefisk i april/maj. Senere på sæsonen skal der noget vand til, før der rigtig kommer gang i den. Omkring Sankt Hans er der skub i både havørrederne og laksene. Det er vigtigt at tjekke konsortiets hjemmeside (ribe-vesteraa. dk), hvor man kan se vandstand, status for kvoten og aktuelle fangster.
Jérôme med fuldfed Vesterå madamme på 109 cm, fanget og genudsat i Den Gamle Åslynge.
– Bruger du DMI’s side så tjek vandstanden for Ribe Kammersluse, fortsætter han. – Med spinneren er du dog ikke helt så afhængig af vandbevægelse, som med de andre agn. Jeg bruger meget kondomspinnere og Mepps spinnere, begge må gerne være over 20 gram. Custombyggede spinnere, hvor man tager kroppen fra en af de mange typer kondomspinnere, og bladet fra en ABU Refleks spinner i forskellige nuancer af orange, rødt og sort, kan varmt anbefales. Et anden vinderagn, er de orange/gule Countdown woblere fra Rapala – meget gerne med lidt bly foran, så man kommer ned til fiskene. Det er den rene gift. Jigs fisker vi ikke meget med, men faktisk så er der nogle tyskere, der har meget held med metoden, så her er måske muligheder for at fiske med noget, som skiller sig ud fra de mere gængse agn.
– Opstrøms spin fungerer rigtig godt, og læg meget gerne en stribe spinstop ind undervejs, da det kan trigge fisk som følger efter, men måske lige mangler den sidste impuls i forhold til at udløse hugget, sigher han. – Fisk dem dybt. Som et tjek af, om du fisker rigtigt, skal du helst have kontakt med bunden jævnligt, og hvis du ikke har grøde på af og til, er det tegn på, at du simpelthen ikke fisker på den rigtige måde. Generelt er det bedst at fiske en time før vandet begynder at løbe og to timer frem. Ved byen er det faktisk bedst at fiske, når slusen er lukket, dvs. på stigende vand.
Ribe Å laksen er i stor fremgang. Er kvoten brugt så fight fiskene hurtigt og nyd synet når de svømmer ud i strømmen igen.
Med orm eller flue
Ormefiskeriet og fluefiskeriet følges faktisk ad, med hensyn til hvornår det er bedst at fiske. – Mængden af laks i vores vand er større, end de fleste andre steder, og hvis man samtidig kigger på antallet af fiskere, har man nok de bedste odds her for at få en laks i forhold til så mange andre steder, siger Henrik. Det er min oplevelse, at man bruger langt færre kast per laks her, end i f.eks. Skjern å og Storå.
Det er vigtigt at fiske sin flue dybt og meget gerne med noget fart på fluen. Om foråret kan jeg anbefale at strippe fluen meget aktivt ind. Det kan virkelig gøre en forskel i forhold til at udløse fiskenes hugrefleks. Nogle af hullerne i Vesteråen er 6-8 meter dybe, og det tager sin tid at fiske sådanne huller af, så man er sikker på, at fiskene ser agnen. Natfiskeri er ikke noget jeg personligt har haft ret meget held med. Lidt anderledes er det for spinnefiskerne, Morten og Bjørn, der fortæller om succes med helt sorte Rapala woblere i mørket.
– Tohåndsgrejet kommer til sin ret herude, hvor åen er bred og letter arbejdet med lange kast og meget line betragteligt, understreger Henrik. – Mens vi snakker, lægger Henrik legende let et kast faretruende nær den modsatte bred, og der hvor vi fisker er åen nok nærmere 30 end 20 meter bred! – Samtidig kan man langt bedre mende linen og styre fluens gang igennem vandet, fortsætter han. Hvad angår fluerne er der for mit vedkommende ikke tale om det helt store hokus-pokus. Orange, brune og sorte fluer er aldeles glimrende.
– Ormefiskeriet dyrker jeg med en god solid spinnestang på 9,5-10,5 fod siger Morten. – Det er altså store og stærke fisk vi har med at gøre, og det vil være en dumhed at gå med for spinkelt grej. Jeg fisker stort set altid mine orm et par meter under flåddet og bruger mest tid på at fiske kanterne af. Igen må jeg understrege, at vi gerne vil have noget træk i vandet. Det aktiverer fiskene og man får et godt drev med ormen, som er det fiskene gerne vil have. Brug friske og store orm!
Nulture må man acceptere
For alle tre fiskere gælder, at det er helt almindeligt med nulture. Men sådan er det jo mange steder. De anbefaler alle, at man lærer et begrænset stykke af åen at kende. Det er vanskeligt at aflæse egentlige standpladser. Som hovedregel er fiskene dog at finde ved bredderne, og det er her man skal lægge hovedparten af sin indsats. Er du helt nybegynder herude, så kig på vegetationen, hvor der er pladser. Med tiden finder du dine egne veje, og måske din første store flotte ålaks.
