mar 14, 2026 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
I formiddags var en masse unge juniorer fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening på Sydhavnstippen for at fiske havørred i selskab med Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, der var kommet forbi for at få en snak om, hvad vi kan gøre for vores fiskebestande og havmiljøet.
AF JENS BURSELL, FOTO: JENS BURSELL & MATS SCHROETER
For få timer siden summede det af aktivitet og fiskeglæde på trods at en stille, kølig forårsregn på Sydhavnstippen. Og bedst som Martin var ved at fiske sig varm i det fjerde kast, blev der råbt FISK, da Alfred få meter fra ham krogede en smuk, blank havørred, som efter en kort fight gled i nettet til stor jubel fra de mange unge lystfiskere og deres forældre. En veltimet reminder på den fantastiske glæde en god fiske- og naturoplevelse giver vores unge – samt hvor vigtigt det derfor – også af denne grund – er at sætte fuldt fokus på at forbedre vores havmiljø.
Kort forinden fik vi en kort snak med Martin om udsigterne på en implementering af Fiskeriaftalerne fra 2025, hvor Radikale Venstre proaktivt – i samarbejde med Dansk Lystfiskeri og DSF – har katalyseret, at lystfiskeriet for alvor kom på dagsordenen på Christiansborg. Et arbejde der blandt førte til en – indtil videre uimplementeret – aftale om blandt andet stop for garnfiskeri i ferskvand, omsætningsforbud på gedde, aborre, sandart, laks og ørred – samt en række andre tiltag, der vil kunne få stor positiv betydning for lystfiskeriet i Danmark.
Det summede af forår og fiskeglæde på Sydhavnstippen idag, hvor Martin Lidegaard fra De Radikale Venstre besøgte Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening til en gang havørredfiskeri. Nr 2,3 og 4 fra venstre er Martin Lidegaard, den glade havørredfanger Alfred Boding-Ipsen og Instagrammer Mats Schroeter.
Hvordan går det med omsætningsforbuddet på gedde, aborre, sandart, laks og ørred?
– Implementeringen af Fiskeriaftalerne går ikke hurtigt nok, siger han. – Jeg har rykket ministeren for det – og han har lovet at omsætningsforbuddet på sportfiskearterne skulle ske i første kvartal af 2026, men han siger, at det ikke er let på grund af den private ejendomsret på meget af fiskeriet i ferskvand. Nu er det jo ikke sikkert, at han stadig er minister på området om en måned, men jeg forstår det som om, at det er lige på trapperne. Jeg vil i hvert fald love at gøre mit for at holde dem fast på aftalen efter valget. Hvad angår nye fredninger i brakvandet foregår der pt en dialog omkring fritids- og lystfiskernes forskellige interesser.
– Næsten alle partierne var med i Fiskeriaftalen, og dermed er de også forpligtiget på den anden side af valget. Det er klart, at valget forsinker processen, og der kommer ikke til at ske mere, mens der bliver forhandlet regering, fordi embedsmændene ikke må arbejde videre med det, før der er kommet en ny minister, der kan tage styringen. Men – vi kan håbe på, at embedsværket har gjort tingene klar, så det går relativt hurtigt, når først ministerkabalen er lagt. Aftalen med lystfiskerne er krystal klar, mens der er andre dele af Fiskeriforhandlingernes resultater, der er lidt mere mudrede.
Et øget fokus på havmiljøet er vigtigt for fiskebestandene
– Men – vi snakker slet ikke nok om, hvad vi skal gøre for at forbedre vores havmiljø, fortsætter Martin. – Der er ingen tvivl om, at havmiljøet fylder alt for lidt i den her valgkamp, hvilket vi håber på at kunne rette op på. Til gengæld har der været meget fokus på drikkevand, hvilket vi mener er meget positivt. Vi kan nemlig ikke sidde med hænderne i skødet og vente på at Den Grønne Trepart realiseres, for det er en lang proces.
Der var varm kakao og fiskehygge i formiddag på Sydhavnstippen – i selskab med blandt andet Martin Lidegaard (tv) fra Radikale Venstre Mats Schroeter (midten) og Per Fischer fra Dansk Lystfiskeri, Havørred København og HSLF.
– Netop større krav til drikkevandet vil forhåbentlig kunne give en synergieffekt. Hvis vi får en regering, der ikke blot laver sprøjteforbud over drikkevandsreservoirer, men også sænker grænseværdien for nitrat i drikkevandet markant, vil det helt sikkert kunne føre til en kvælstofreduktion her og nu, hvilket relativt hurtigt vil kunne få en positiv betydning for vandmiljøet. Selvfølgelig vil hensynene til drikkevandet ikke løse de generelle vandmiljøproblemer, men vi vil kommet lidt nærmere – og betydeligt hurtigere end med den grønne trepart, som naturligvis også skal gennemføres, selvom det tager længere tid.
Færre svin vil øge dyrevelfærd og forbedre vandmiljøet
– Radikale Venstre har kommet med et forslag med udgangspunkt i dyrevelfærd, som skal give svinene betydeligt mere plads i Danmark, pointerer Martin. – Hvis vi får det gennemført, vil det føre til en halvering af den danske svineproduktion, hvilket – udover gladere grise – vil få stor positiv betydning for vores vand, fordi det vil bidrage markant til en nedsat udvaskning af næringsstoffer fra fx gylle. Hvad angår drikkevandet får vi støtte fra både de røde partier og Konservative. Hvad svinene angår får vi støtte fra de røde partier, og det ser også ud som, at Socialdemokratiet og Konservative er begyndt at støtte dette.
Flere trawlfri zoner skal gavne havmiljø og fiskebestande
– De to store presfaktorer på vores vandmiljø er dels forurening og dels trawlfiskeriet, understreger han. – Her vil vi gerne have forbud mod trawl udvidet op i Kattegat og også gerne sydpå ned mod Køge Bugt. Det håber vi at kunne finde et flertal for. Det er jo en tragedie, at der næsten ikke er flere torsk tilbage i vores indre farvande. Vi er jo begge fra en generation, hvor man kunne stå og fange masser af torsk fra stranden. Jeg er bange for, at vi mister torsken helt, hvis ikke vi stopper overfiskeriet med fx trawl i de indre farvande, slutter han, og tilføjer, at fiskebestandenes ve og vel samt den grønne omstilling generelt ligger hans hjerte meget nær. Det er noget, jeg vil tage med ind i regeringsforhandlingerne.
Læs om Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening her.
Hør om Havørred København udsætningerne på stedet her i denne video.
mar 12, 2026 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Mad, Nyheder, Video
Havørreden smager fantastisk, og det er faktisk slet ikke svært at filetere en havørred, hvis du har de rette redskaber og bruger den mest simple teknik. I denne video viser Jens Bursell dig, hvordan man på den nemmeste måde fileterer en havørred – trin for trin. Udover en havørred skal du bruge: En smal og skarp fileteeringskniv med flesibelt blad – samt noget at hvæsse den med, et spækbræt, en gaffel og en skål til fileterne. Lettere bliver det ikke.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis og giver dig også muligheden for at deltage i Ugens Konkurrence, hvor du kan vinde lækker grej fra vores samarbejdspartnere.
.
mar 3, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Drejø byder på et fint havørredfiskeri langs de idylliske kyster.
Det sydfynske øhav er sammensat af en perlerække af hotte havørredøer. Her letter Terkel Broe Christensen sløret for en af de mere ukendte, men også velfiskende øer – Drejø. Følg med på en fantastisk havørredweekend på en lille ø med et utal af fede havørredpladser…
AF TERKEL BROE CHRISTENSEN
FISKERIET PÅ DREJØ er kendt af få, fordi den ligger så langt væk fra alting. Alligevel er det en af de mest oplagte havørredpladser, da den er så let at komme til, uanset hvor man kommer fra. Fra København er der mindre end trefire timer med offentlig transport til man står på den lille ø. En ø, som byder på masser af fantastisk fiskeri i gåafstand. Så har man ikke har bil – ja så er Drejø et rigtig godt mål for en fisketur i en forlænget weekend eller endnu bedre i en hel uge.
Martin Jensen med en smukke gylden havørred fra det lavvandede område ud for Hestemade Huse på Drejøs østside.
Efter havørred langs Drejøs kyst
Drejø ligger i Det Sydfynske Øhav, syd for Fyn, nord for Ærø og vest for Langeland – alle sammen berømmede havørredøer. Drejø er med sine åbne, stenede kyster under stejle skrænter samt flade kystområder, en af mine favoritøer til havørredfiskeri. Her er højt til himlen, og man kan øjeblikkelig mærke den unikke østemning, der kommer af natur, fortid og ro i det sekund man hopper af færgen. Derfor har jeg også lokket en flok kollegaer med til Drejø efter fyraften. Tre af os mødes i god tid på havnen i Svendborg. Vi skal med M/F Højstene, den lille færge, som betjener Drejø og naboøen Skarø. Kort tid før afgang er sidstemanden Martin endnu ikke dukket op. Da de sidste passager går ombord, og færgen lægger fra land, er Martin ikke med.
Fem minutter senere ringer han og fortæller, at han er kommet i så god tid, at han har taget færgen en afgang tidligere og allerede er i gang med at fiske. Fire havørreder har han haft på land. To af dem er endda gode fisk vel over målet. Opkaldet sætter i den grad gang i fiskefeberen. Derfor står vi også forrest på færgen og nærmest springer i land, da vi rammer kajen i Drejøs lille havn. På havnen står tre lokale gutter, som vi stormer forbi iført waders med rygsæk på nakken og klargjorte stænger. De ser tydeligt vores fiskeiver og grinende råber de: Gem nu nogle havørreder til os. Det lover vi, mens vi trasker op ad vejen mod byen.
Vi når ikke at gå mere end nogle få minutter, før en traktor overhaler os for kort efter at bremse op. Føreren springer ud af førerhuset. – Er det jer, som har lejet lejligheden oppe ved købmanden, spørger han? Vi bekræfter. Det viser sig, at være Johannes, udlejeren, som tilbyder et lift op til byen. Mens vi smider rygsække, mad og fiskegrej op på vognen, fortæller Johannes, at et par af de lokale fiskere har haft rigtigt godt fiskeri de seneste uger.
Oversigtskortet over Drejø kan ses i stor størelse på havnen i Drejø.
Den første fiskedag efter havørred på Drejø
Vi har fire timer til solen går ned – altså omkring fem timers fiskeri. Med dagens vestlige vindretning har vi tre fiskepladser inden for få minutters gåafstand af vores lejlighed. Der er pladsen ved havnen, som er forholdsvis flad og sandet. Det er et sted, der virkelig stinker af revir for de fede tobiser – en af havørredens vigtige byttedyr. Neden for Kirken er kysten mere åben og påvirket af vestenvinden. Endelig kan vi fiske på de store lavvandede arealer nord for havnen ved Hestmade Huse – en østkyst som ligger dejligt i læ for vinden. Martin har fisket neden for kirken, og da han tidligere har haft fine kontakter med fisk, går vi ned til ham. Skønt det er et par timers fiskeri, siden vi sidst snakkede sammen, er der ikke sket så meget. Vi forsøger at finde de fisk, som Martin tidligere har plukket, men på trods af et koncentreret fiskeri, kaster det kun to undermålere af sig, inden vi går tilbage til vores lille hyggelige lejlighed, hvor en stor gryderet med pasta og rødvin venter.
Havørredsnak i huset på Drejø
Midt i maden banker det på vores dør. Det er Johannes. Han vil høre om alt er vel, og om vi har fået fisk. Han bliver bænket og får serveret et glas rødvin. Vi fortæller om aftenens oplevelser på kysten og forsøger samtidig at pumpe ham for viden om fiskeriet på øen. Han fisker ikke selv, men kan fortælle at der er nogle enkelte af de lokale, som fisker og fanger godt med fisk. Desuden er der nogle få grupper af fiskere, som besøger øen hvert eneste år. Ellers er der ganske få, som dyrker øens havørreder.
Endelig tilbyder han os at låne sin traktor, hvis vi har lyst til at udforske fiskepladserne længere væk – fx øens bedste plads, det store rev ude ved Skoven – Næbbesodde, Drejøs vestligste punkt. Traktoren er ikke den nyeste model, så det er nødvendigt med lidt instruktion.
Traktortræf på den vestlige del af Drejø efter en dejlig morgen i selskab med en flok af Øhavets skønheder.
Havørredsucces på Drejø
Vækkeuret ringer kvart i seks, og en time senere er alle mand om bord på vognen, som er spændt efter traktoren – klar til afgang mod Næbbeodde. Det er ikke noget problem, at starte den gamle traktor, og vi triller langsomt ud af byen mellem de gamle smukke bindingsværkshuse. Ti minutter senere er vi fremme ved fiskepladsen.
Vi er så langt mod vest som det er muligt på Drejø, og vinden står lige ind på kysten. Vi kan enten fiske syd for odden, hvor vinden står lige på – eller vandre gennem en lille skov fra P-pladsen mod nord, hvor kysten ligger i læ og fiske her. Vi besluttede at gøre begge dele; Spinfiskerne, Martin og jeg går mod syd ud i vinden, mens de to andre finder fluestængerne frem og går mod nord.
Det blæser alligevel en del. Bølgerne banker imod kysten, så det er svært at stå fast, nårman vader dybt. Trods vinden og de kraftige bølger er vandet fint klart – det er rigtig havørredvand. En perfekt plads man stadig kan fiske, selv om det blæser fra vest. Grunden til at vandet ikke er farvet skyldes, at det er forholdsvist dybt udfor og der er langt til nærmeste kyst. Kun to kast skal der til, før jeg mærker den første fisk. Den hugger på kort afstand, ude hvor bølgerne tipper over i hvidt skum. Jeg fighter den hårdt. Forhåbentlig er der flere. Efter tre minutter ligger den og gisper i blæretangen. Sikke en start. Det er en smuk fisk, der har taget mit blink. Den skal med hjem til panden om aftenen eller bruges som afdrag på traktorleje. Mens jeg leder efter en sten til at slå den ihjel, råber Martin lidt længere henne ad stranden: Fisk! Hans spinnestang er krummet sammen og en kilosfisk vælter sig i overfladen. Vi må være gået lige ned i stimen.
Et kort kast i retning af Martin, og jeg har igen fast fisk – det er ikke til at tro. Min fisk ryger desværre hurtigt af, mens Martin nogle minutter senere kan vade i land med dagens anden fisk. De næste timer går det slag i slag. Der er fisk hele tiden. Enten i form af forsigtige hug, mistede fisk eller landede fisk. Vi når at fiske omkring en kilometer vand, hvor vi er i kontakt med mindst 25 fisk.
Drejø øst. Længst væk i baggrunden ses den sydfynske kyst.
Effektiv afsøgning efter kystens havørreder på Drejø
Vores succes bygger på to ting. For det første – der er mange fisk helt inde, hvor bølgerne bryder. Samtidig flytter vi os, når fiskeriet går i stå, og er ofte heldige at finde fiskene igen ret hurtigt. Det gør vi ved, at bevæge os ret hurtigt hen langs kysten. Et kast og fem-ti skridt. Et kast og fem-ti skridt og så videre. Når vi mærkede fisk bliver stedet affisket med mindst ti kast i forskellige retninger. Sker der ikke noget fortsætter vi langs kysten cirka 50 meter med samme kasteinterval. Herefter vender vi rundt og fisker omkring 100meter tilbage igen. Udgangspunktet er, at er der én fisk, som hugger, er der altid flere. Havørreder trækker oftest i stimer. Nogle gange er der fem fisk i stimen – andre gange er der mange flere.
Martin ringer til vores kammerater. Vi vil havde dem med over for at tage del i løjerne. Men de er ikke til at lokke. Vinden er for hård for fluestængerne, og så er der i øvrigt også masser af fisk hos dem. De har skovlet fisk ind ligesom os. Vi giver os og går om i læ for at drikke lidt kaffe og se deres fisk. Efter lidt hygge og fiskeri vandrer vi tilbage til traktoren. Det er frokosttid, og vi kører tilbage til byen for at spise. Vi har ikke mere end lige sat os, da Johannes dukker op. Folk på øen havde bemærket, at der var fremmede fiskere, men også nye og fartglade folk i hans traktor. Johannes taler om fartbøller, og at traktoren aldrig tidligere har været i femte gear. Han får som planlagt et par havørreder, og det hjælper på humøret. Og så lover vi at køre pænt om eftermiddagen. Mens vi spiser diskuteres det, om vi skal køre tilbage til Næbbesodde, eller om vi skal afprøve en eller flere af øens mange andre pladser.
Vi gennemgår kortet sammen med Johannes. Han peger blandt andet på Mejlhoved Odde, Langesodde og hele vejen rundt om Høllehoved. På den modsatte side af øen mod syd er der også oplagte pladser vest for byen og ved Skoven. Her er kysten åben og med store sten samt noget mere vindpåvirket i vestenvind. Med i alt 16 kilometer kyst hele vejen rundt om øen, er der pladser nok. Også hvis man vil blive en uge.
En mindre Drejøørred kæmper for sit liv. Den slap dog for skrækken og blev minutter senere forsigtigt genudsat.
Flere havørreder på Drejø
Valget falder på et lavvandet område udfor Hestmade Huse til eftermiddagens fiskeri. Vandet her er roligt og spejlblankt, da vi vader ud. Man skal mindst hundrede meter ud før det er dybt nok til fiskeri. Her er masser af tang og sten – et oplagt revir for sultne havørreder. Lars, min ene kollega brokker sig. Han mener, vi skal køre tilbage til vindsiden. Det lave og rolige vand er ikke havørredvand, men han tager fejl. Efter en halv time har Martin igen en fast fisk. Tre-firehundrede meter fra land har en halvmeters fisk taget hans agn. Kort tid senere får han endnu et godt bevis på der er fisk overalt på øen.
Da vi efter nogle fantastiske dages fiskeri på Drejø sidder på færgen på vej hjem, sejler vi tæt forbi Hjortøs vestlige rev Halen. Mens vi betragter Hjortøs gamle, sorte vindmølle rejse sig markant i horisonten som et fyrtårn, forslår Martin at vi slår krydser i kalenderen til en forlænget weekend næste år. Men så skal vi prøve Hjortø. Vi udbryder nærmest i kor: »Vi har en aftale«.
Topsæsoner til havørred på Drejøs kyst
Der er to hovedsæsoner i havørredfiskeriet på Drejø – forår og efterår. Afhængig af hvor kold vinteren har været starter forårssæsonen i marts og fortsætter hen til midt i maj. April vil være det bedste tidspunkt at starte derude. Efterårsfiskeriet starter i september og fortsætter til ind i november.
Drejø ligger i Det Sydfynske Øhav med et areal på 4,26 kvadratkilometer. Længden er 5 kilometer og bredden 2 kilometer med i alt 69 beboere. Der findes købmand, kro, cafe, museum, kirke og lystbådehavn på øen. Det er også muligt at leje cykler. Der går færge til øen fra Svendborg fem gange dagligt, og overfartstiden er fem kvarter.
Der er flere overnatningsmuligheder på Drejø. Man kan booke Lejlighed, sommerhus eller gård. Kontakt: Johannes Madsen på telefon 61 54 25 73 eller mail: jm@Drejokro-kobmand.dk. Man kan også overnatte på den primitive lejerplads få minutters gang nord for havnen. Her er adgang til rindende vand og toilet. Øens hjemmeside: www.drejo.dk
En fisketur efter havørred til Drejø er let at arrangere
Man behøver ikke en gang en bil for at kunne fiske på Drejø. For eksempel tager det fra København 2-3 timer med tog til Svendborg. Herefter tager det fem minutter at gå til havnen, hvorfra der sejler en lille færge til Drejø. Fra havnen på Drejø tager det 10 minutter at gå til byen. Fra byen tager det igen seks minutter at gå til den nærmeste super kystplads. Næbbesodde der ligger længst væk – fire kilometer fra byen. Det er måske lige langt nok at gå til, men på cykel tager det et kvarter derud. Man skal blot henvende sig til ejeren af første hus på vejen fra havnen. Færgen medbringer selvfølgelig også biler.
Drejø byder på masser af fede fiskepladser, så det er bare om at komme afsted.
feb 28, 2026 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri
Lettere mirakuløst lykkedes det at lande denne tandbesatte, gamle kriger af en bull trout på en fjerlet tørfluestang og et spinkelt 0,18 mm forfang.
Bjergfloderne i det østlige hjørne af den Canadiske delstat British Columbia huser en hårdtfightende og voldsom rovfisk, som kun de færreste kender til. Den er disse afsidesliggende egnes ukronede konge, og i dens nærvær kan ingen anden fisk i princippet vide sig sikker. Følg med til Fairmont Hot Springs, hvor jagten på BC’s brutale bull trout går ind.
AF RASMUS OVESEN
JEG HAR EFTERHÅNDEN rejst en del rundt i British Columbia med fluefiskeri for øje og har sat en ære i at udforske egne som ikke er udsat for et fiskepres af nævneværdig karakter – og dem er der mange af. Undervejs er jeg til stadighed blevet overrasket over, hvor varieret og spændende et fiskeri netop denne canadiske delstat byder på. Og for hvert nyt – tilsyneladende uberørte og oversete – fiskevand jeg på egen hånd er faldet over, er jeg af lokale fiskere og guides blevet indviet i et utal af lignende vande, hvor fiskene om muligt er endnu større og vildere. Ikke blot naturen i British Columbia er overvældende – det er fiskemulighederne så sandelig også.
Min måde at håndtere denne på mange måder stressfremkaldende mængde tillokkende fiskevande, er at reducere summen af valg, ved simpelthen at målrette mit fiskeri de arter, som er særegne for de egne, jeg fisker i. Denne tilgang harmonerer samtidig meget fint med min almene besættelse af at tilføje nye arter til min liste over fluefangede fisk.
Bull trout’en er udrydningstruet i flere stater, så det giver god mening at genudsætte dem.
Efter bull trout i British Columbia
På en tidligere rejse til det østlige hjørne af British Columbia møder jeg Stephane Gallant; en forhenværende guide i Fairmont Hot Springs området, hvis hjerte banker for et helt specielt fiskeri efter en stor, sky og svært tilgængelig fisk, som kun de færreste kender til: bull trout’en – eller på dansk tyreørreden. Det er en fisk, som er den ukronede konge over disse fjernt beliggende og kuperede egnes floder – en fisk, som er lige så berygtet for sin glubskhed, størrelse og styrke, som den er for at være flygtig og undvigende.
Dengang tog Stephane mig med op i bjergene, hvor vi fangede utallige hjerteskærende smukke kildeørreder på græshoppeimitationer i en lille klarvandet bjergstrøm, men jeg glemte aldrig hans fortællinger om bull trout fiskeriet i området. Da jeg i 2008 er i British Columbia igen, tager jeg derfor kontakt til Stephane for at høre, om ikke han har tid og lyst til at tage mig med på noget bull trout fiskeri. Han understreger, at det ikke er nemt, men til mit store held takker han ja.
Afsted efter bull trouts
En tidlig morgen i slutningen af august mødes jeg med Stephane i Fairmont Hot Springs, og sammen kører vi små 30 kilometer op i de træklædte bjerge ad små, snørklede og støvende grusveje. Efter længere tids kørsel, og en længere søgen efter et afmærket træ – et grantræ i vejsiden hvis indhuggede kryds efterhånden er dækket af træsafter, harpiks og ny bark – er vi endelig ved den plads, vi skal affiske. Floden kan kun lige akkurat skimtes igennem træerne langt nede, og der kan ikke være mange, som kender til denne plads.
Den ene dybe, smaragdblå pool afløser den anden i de smukke bjergfloder i Fairmont Hot Springs området.
Der er en særdeles stejl nedstigning foran os, inden vi indfinder os ved den første store pool; et stort sving på floden med dybt og ginklart vand iscenesat af bregnevækst, udhængende træer og en høj, eroderet skråning. Som vi står nede ved vandet og sceneriet udfolder sig for mine øjne i sin helhed, må jeg give Stephane ret i, at her er akkurat lige så smukt, som han med stor lidenskab og vidtløftige vendinger har fastholdt på vejen herop i bilen.
Egentlig er floden heroppe mest kendt for sit fine cutthroat ørred fiskeri, men der er også en bestand af stationære bull trout, og i sensommeren og efteråret trækker yderligere mængder af bull trout op i floden for at gyde. De udvikler et magisk orange skær, betagende lilla og lyserøde pletter, og finneflankerne markeres af iøjnefaldende hvide aftegninger. Vi spejder forgæves efter fiskene, men har ikke held med at spotte nogen. I stedet vælger vi at affiske poolen og hele strækket opefter med det lette fluegrej, som vi også har medbragt; #4 stænger, spinkle forfang og små tørfluer. Cutthroat ørrederne hugger velvilligt på vores tørfluer, og i løbet af et par timer har vi begge haft adskillige smukt aftegnede cutthroat ørreder inde og vende.
Cutthroat trout i stedet for en bull trout
Dagen er i det store og hele reddet, men jeg har endnu ikke helt opgivet tanken om at fange en bulltrout. Som vi følges ad yderligere opstrøms fryser Stephane pludseligt og peger med udstrakt arm og et stift blik på vandet ovenover. I hovedstrømmen umiddelbart op – strøms og på relativt lavt vand, ser jeg, hvad Stephane har øjnet: en fisk af betragtelig størrelse af – sløret kun af de hvide flanker langs finnerne og en svag antydning af orange. Fisken nærmest sidder på bunden af floden.
Jeg forsøger at fiske en streamer henover fisken, men det hele ender med, at den flygter og søger læ i en dyb pool længere oppe ad floden. Kort efter begiver vi os tilbage mod bilen og er egentligt indstillede på at stoppe fiskeriet. Vi vil dog lige give den store pool, umiddelbart under det sted hvor bilen holder parkeret, et sidste forsøg. Her får jeg øje på noget stort umiddelbart neden for os – en bull trout i gydedragt, der trods sine farvestrålende flanker er forbavsende godt kamoufleret på bunden, og som kun indimellem – når flodens forræderiske overfladefilm tillader det – er synlig. Stephane – snarrådig som han er – får hurtigt sat en streamer på samt et par splithagl op af forfanget. Han kaster et stykke opstrøms fisken, og giver fluen behørig tid til at synke inden han påbegynder indtrækningen.
De stationære bull trouts, er ganske diskrete i deres farvetoning. Men selv en bull trout i gydedragt kan være vanskelig at få øje på, og som oftest er det udelukkende fiskens kridhvide finneflanker, der afslører fisken.
Linen stopper brat ude i strømmen, Stephane strammer op og kan nu mærke nogle særdeles solide hug i stangen. Vi er begge sikre på, at han har kroget den store fisk i dybet, men da han får fightet fisken til overfladen, viser det sig, at han har fejlkroget en cutthroat ørred på omkring 36 centimeter.
Skuffelsen når dog ikke at manifestere sig, for netop som cutthroat ørreden bryder overfladen, ser vi en voldsom orange side slå umiddelbart under den fejlkrogede fisk. Bull trout’en i dybet rører på sig, og vi ser måbende til, mens den i flere gange angriber den panikslagne cutthroat ørred, som nu befinder sig i en særdeles prækær situation. Gang på gang forsøger den at flygte fra standpladsen nær vores bred, og gang på gang bliver den angrebet af den agiterede bull trout, som tydeligvis ikke sætter pris på alt postyret i dens private pool. I mellemtiden har jeg fået bundet en ny flue på – en (i forhold til grejsammensætningen) kæmpestor streamer. Stephane får fightet cutthroat ørreden det sidste stykke ind og får den genudsat, og jeg sender nu en lang række kast opstrøms den store fisk i dybet i håbet om, at den store streamer får tilstrækkeligt tid til at nå den rigtige dybde inden standpladsen passeres. Intet sker.
Endelig hugger en stor bull trout fluen
Jeg tager et sidste kast – langt opstrøms fisken, og lader fluen synke mod bunden. Midt i en afsluttende bemærkning henvendt til Stephane, strammes linen kraftigt op, og jeg mærker nogle tunge sug i fluestangen. Bull trout’en har taget min streamer og slår hårdt og brutalt om sig i dybet. I det øjeblik bliver jeg klar over det absurde i situationen og ikke mindst den åbenlyse uoverensstemmelse mellem størrelsen på den voldsomt utilfredse fisk i dybet og det lette tørfluegrej i mine hænder.
Fisken begynder at pløje uimodståeligt af sted mod modsatte bred, og jeg gør mit bedste for at holde fast. Jeg vil inderligt gerne lande denne fisk, men jeg er enormt nervøs ved den spinkle 0.18 mm forfangsspids, som formentlig sidder på tværs af fiskens tandbesatte kæft. Jeg kan følge fisken i det klare vand og kan se dens desperate manøvrer for at slippe af med fluen. Efter et langt sejt træk på tværs af strømmen har fisken nu fundet sig til rette ved bunden, hvor den slår sit store hoved fra side til side.
I min eufori og overspændthed slår jeg en skinger latter op, hvilket får en tydeligt bekymret Stephane til at prøve at tale mig lidt til ro. Det hjælper, og selvom jeg egentlig har accepteret, at jeg med den håbløse grejsammensætning er i fiskens vold, og at sandsynligheden for at jeg lander fisken, er uendelig lille, spirer i mig en ukuelig tro på, at det hele rent faktisk kan lykkes.
Fluerne til bull trout fiskeriet skal være store, pulserende og tilstrækkeligt tunge til, at de kan nå ned i de dybe huller, hvor fisken holder til.
En hård fight med bull trout´en
Efter flere tunge ture på tværs af floden, og et faretruende løb ned mod et stryg med stærk strøm, hvor jeg lægger maksimalt sidepres på fisken, får jeg endeligt sporet den hen imod Stephane, som står klar med mit lille snesko ørrednet. I første forsøg får han – med hovedet først – bugseret fisken i nettet, og får den bragt op på bredden. Det meste af fiskens bagkrop stikker ud af nettet, men bull trout’en er på land. Den er 83 centimeter lang, vejer omkring seks kilo, er relativt gammel, men i mine øjne smuk, og så sidder fluen dybt forankret nede i fiskens tandbesatte gab.
Vores forløsende jubelråb kastes frem og tilbage på de stejle bjergskråninger og forvrænges i serier af messende ekkoer. Jeg omfavner Stephane; dybt taknemmelig og euforisk. I det øjeblik overlapper vores bevidstheder, og jeg ser med den klareste indsigt og forståelse Stephane’s fascination af denne voldsomme og betagende fisk, som i sandhed er de canadiske bjergfloders ubestridte hersker.
TRODS NAVNET er bull trout’en egentlig ikke en ørred, men et medlem af char slægten som tæller kildeørred, (amerikansk) søørred, rødding og dolly varden. Char slægten er udbredt længere nordpå end nogen anden ferskvandsart bortset fra Alaskan Blackfish. Tidligere strakte bull trout’ens udbredningsbælte sig fra det nordlige Californien til det sydlige Alaska. Desværre har fiskens sårbarhed overfor menneskelig aktivitet, dens ufravigelige eksistenskrav om koldt og rent vand, samt særligt komplekse habitatsammensætninger minimeret bestandene særdeles drastisk.
Det, som rent fysiologisk adskiller bull trout’en og char slægten fra almindelige ørreder, er først og fremmest forskelle i skellettet, hvilket medfører at bull trout’en har et langt større hoved, større tænder og en mere slank og langstrakt krop end almindelige ørreder. Det er en rigtig rovfisk, som på flere punkter – herunder adfærd – minder mere om en gedde end om en ørred. Bull trout’en holder til i flodernes dybe partier, hvor store sten, vandmættede træstammer og klippestrukturer yder læ, og ikke mindst skjul i dagtimerne. Den har en forkærlighed for byttefisk såsom helt, cutthroat ørreder og regnbueørreder, og er lynhurtig, opportunistisk og revirhævdende. Under gunstige forhold kan den blive ganske gammel – op imod 12 år – og så kan den nå vægte på op til 16 kilo. I det østlige hjørne af British Columbia er det især White River, Kootenai River, Bull River, Elk River og Castlegar River, som huser bestande af store bull trout.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Underskønne kildeørreder er der også mange af i Fairmont Hot Springs området. Her er det en fisk fra en lille bjergsø.
feb 26, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri generelt, Grej og beklædning, Nyheder
Brugt fiskegrej rimer på cirkulær økonomi og bæredygtigt fiskeri. Og – der er masser af topkvalitets fiskegrej secondhand grej derude, som kan være lige så godt som nyt – men billigere. Vi har talt med den svenske fiskeentusiast Pierre Norberg fra tradera.com, som er et af de største, letteste og sikreste on-line platforme til at købe og sælge brugt fiskegrej.
AF JENS BURSELL
PIERRE ER VILD MED AT FISKE, og mindst lige så glad for lækkert fiskegrej, som han er for at komme ud i naturen med sin fiskestang. – Jeg har fisket siden jeg var knægt, og det er praktisk talt næsten alle former for fiskeri, jeg dyrker, fortæller han. – Mine forældre boede ved Linköping, så søfiskeriet efter især gedder, aborre og sandart har helt naturligt været det, som jeg har dyrket både længst og mest. Der har dog også været perioder, hvor fiskeriet har ligget lidt stille, fordi der også skulle være tid til at gå på jagt. Men som alt andet godt – er fiskeriet noget jeg altid kommer retur til
Pierre er opvokset med tusind søer i sin baghave – eller skov skal vi måske sige. Gedder og aborrer er derfor noget af det, han har fiket allermest efter.
– I dag bor jeg nær Stockholm, hvor jeg både dyrker hyggefiskeri og opsøgende fiskeri i nye vande med et bredt spektrum af spinnemetoder – samt et væld af især lokale konkurrencer. Jeg er helt vild med denne vekselvirkning mellem de tre fiskeformer. Især de to sidstnævnte dyrker jeg rigtig meget, hvor det opsøgende og eksperimenterende fiskeri – udover at være super sjovt – også fungerer som træning til de forskellige konkurrencer.
– Jeg går ikke specielt efter store fisk, men synes det er super fedt at få det bedste ud af fiskeriet i de vande, hvor jeg nu fisker. Og der er mange af dem, hvor gedder på fx 7-8 kilo er trofæfisk, men de kan være mindst lige så sjove og udfordrende at fange som større fisk i vande, hvor der bare er større fisk. På de store søer fisker jeg mest fra min båd, som ligger fast i en sø, men også kan trailes til de søer som nu måtte være interessante at besøge.
På fiskeeventyr i skoven
– En af de fiskeformer, jeg er helt vild med er at sidde og kigge på kort over de tusindvis af søer, der er i mit nærområde. Så udvælger jeg mig en tilfældig ny blå klat på kortet, hvor jeg så tager ud for at fiske. Og jo mere utilgængeligt, desto bedre. Der er massevis af nærmest totalt ufiskede søer i Sverige, og for at komme ned til dem bruger jeg blot en mindre båd, der er let at bære. Hvis det er rigtig øde, så medbringer jeg ofte en flydering eller fiske SUP, der let kan bæres over stok og sten igennem skoven.
– Når vi fisker disse øde småvande, så er strategien normalt at bruge grej, der kan fange hvad som helst – og det betyder i praksis, at det tit er det lette grej samt de mindre agn, der er med. Dels så det er let at slæbe langt ind i skoven – og dels så vi har gode chancer for at fange alt fra gedder, aborrer og sandart – til fx ørred.
Til fiskekonkurrencer med især brugt fiskegrej
– Jeg deltager i mange fiskekonkurrencer, hvor jeg elsker det der med at være 100 % fokuseret på at performe maksimalt med det bedste mulige set-up – både hvad angår strategi, teknik og ikke mindst grej. Ofte er der 30-120 både med i selv de lokale konkurrencer, så man skal være skarp for at gøre sig gældende. Alt skal være timet og tilrettelagt, og intet er overlagt til tilfældighederne, når det gælder grej. Jeg går super meget op i at finde de helt rette agn i de rigtige farver til lokale forhold og specifikke søer. Langt det meste skaffer jeg ved at handle på tradera.com, hvor jeg selv arbejder, under fiskegrej, hvor der er et væld af ikke blot kunstagn og fluer, men også stænger, hjul, liner, kroge samt alt tænkeligt og utænkeligt tilbehør.
– Selvom jeg selvfølgelig også af og til køber nyt grej, så skaffer jeg altså en stor del af mit gear på tradera.com, hvor 80-90 % af det grej, der sælges er 0-5 år gammelt og dermed det grej man alligevel kan købe i butikkerne, men blot 20-40 % billigere. Det er super populært at skaffe grej på denne måde, faktisk så populært at vi vores salg af brugt fiskegrej er steget meget de sidste par år – med hele 30 % i 2025.
Pierres yndlingsagn er denne Guppie hybridagn – her i en super sjælden customfarve, som der kun findes et eksemplar af i verden. – Den var faktisk så dyr på tradera.com, at jeg nok hellere må¨holde den præcise pris for mig selv… – men det var bare den helt perfekte farve, som jeg bare MÅTTE have….afslører han-
Efter sjældne udgåede topfangerfarver på tradera.com
– Det kan lyde mærkeligt, men ofte er det nogle af de bedst fangene farver, der udgår af produktion, afslører Pierre. – Det skyldes, at de farver og modeller, der ”fanger flest lystfiskere”, langt fra altid er dem, som fanger flest eller størst fisk… Og netop her kan du finde hvad som helst, som du mangler på Tradera. Men vær forberedt. Selvom det meste almindelige fiskegrej ofte er billigere på tradera.com, så finder du også sjældne farver og varianter, der rent faktisk er dyrere end det de oprindeligt blev solgt til, dengang man kunne købe det i fiskegrejsbutikkerne.
– Jeg var fx ude for at skulle købe et jerkbait til gedder, der oprindeligt havde stået til 200 kroner, som jeg endte med at måtte give 800 kroner for, fordi der var den del andre der også vidste, at netop denne variant var geddernes absolutte livret. Men – hellere betale det det koster, og så rent faktisk få lige præcis den agn, der er magisk og giver kontakt afregning i den anden ende af linen – end at måtte fiske med noget, som man måske ikke helt tror lige så meget på i den givne fiskesituation.
Oldschool challenge med gammelt fiskegrej fra Tradera
– Selvom langt det meste af det grej, som jeg køber via Tradera og fisker med er nogle få år gammelt, så køber jeg af og til også virkelig gammelt grej. For nylig havde jeg således en tur, hvor udfordringen var at købe noget gammelt grej fra morfars tid, og så ellers se hvad der fangede mest. Og jeg kan godt afsløre, at de gamle Hi-Lo woblere i udgåede farver fra ABU fiskede mindst lige så godt som det nyeste high-tech grej man kan opdrive.
Pierre – i midten – er med i mange lokale søfiskekonkurrencer – blaandt andet denne konkurrence – “Gäddrycket” afholdt af Rimforsa Fiskeklubb, som hans team vandt.
Efter havørred i Stockholm Skærgård
– Selvom jeg har fisket meget forskelligt igennem tiden, så prøver er jeg også regelmæssigt noget nyt. Og her i år har det for mig været kystørredfiskeriet i den lokale skærgård, som stod for skud. Og – skal jeg være helt ærlig, så fatter jeg slet ikke, at jeg ikke har gået i gang med det noget før. Det er et super sjovt fiskeri, og jeg kan køre til en hel del varierede pladser inden for omtrent 30 minutter fra hvor jeg bor.
– Min første kysthavørred fangede jeg på bombarda og flue, og jeg skal også i gang med fiske med meget mere med kystblink og woblere, hvilket der heldigvis også er masser af på Tradera.com, så det ikke behøver at blive så dyrt, slutter han.
feb 25, 2026 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Nogle tror fejlagtigt, at geddespin er lig med stive stænger og kæmpestore agn, men du kan sagtens drage fordel af de moderne agntyper, samtidig med, at du holder fast i din almindelige spinnestang. Her får du en guide til noget af det mest effektive endegrej til de skarptandende.
AF GORDON P. HENRIKSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN OG RASMUS OVESEN
GEDDEGREJ kan jeg ikke få nok af. Jeg må ærligt tilstå, at hvor jeg på kysten sagtens kan nøjes med en lille æske med et mindre udvalg af blink og kystwoblere jeg tror på, så er det noget helt andet, når det kommer til geddefiskeri. Pludselig virker det helt naturligt, at fylde en hel båd med alverdens fantasifulde gummiagn og farverige jerkbaits – for ikke at glemme kassen med de kulørte og festlige spinnere.
Endegrejet bliver som regel også skiftet med nærmest maniske intervaller, om ikke andet bare for at forsvare, hvorfor det var nødvendigt at slæbe alt det grej med… Men seriøst – gedder kan være lunefulde i den grad, og nogle dage kan agn eller farvevalget være udslagsgivende. Derfor kan det ofte betale sig at fiske meget varieret, indtil man finder en metode, der rammer plet. Det er i hvert fald min erfaring. Og så er det klart en fordel at have et stort udvalg med. Men når fiskeriet foregår fra land, og man gerne vil være lidt mobil, så går det ikke med alt det tunge grej og kraftige stænger. Og desuden er der noget dejligt befriende, over tage en tur i mosen med intet andet en spinnestang, en madpakke og en enkelt grejæske i rygsækken. Måske fordi det minder mig om starten på min fiskekarriere, med den lille forskel, at jeg nu ikke glemmer tangen og at endegrejet i æsken er blevet moderniseret en del. – Og dog – Hi-Lo wobleren og Atom blinket er der stadig, men derudover er der en masse andre agn, som jeg ikke ville være foruden.
Swimbaits er ultrarealistiske i deres udseende og bevægelse, og narrer ofte gedden til at tro det er »den ægte vare«. Her er det Storms Kickin’Stick, Illex Super Freddy samt Savage Gears 4play i 13 centimeters versionen.
Geddefiskeri med swimbaits
Swimbaits er en moderne form for woblere, hvor den livlige gang ikke skabes af en ske, men af en leddeling af hardbaitet. Denne type agn har eksisteret længe, men siden SavageGear lancerede sin 4play på det danske marked for snart mange år siden, er det som om, at de danske geddefiskere virkelig har taget denne agntype til sig. Versionen uden ske kan fiskes forførende på lavt vand og i visse farvenuancer virker disse agn utroligt naturtro samt livagtige i deres udseende og bevægelser.
Jeg har sågar haft et forbipasserende ægtepar ved Damhussøen, der stod og beundrede »den lille fisk manden lige har fanget«, før jeg viste dem, at det altså var min agn jeg lige havde hevet op ad vandet og ikke en rigtig fisk… Så det er ikke så underligt, at gedderne også lader sig narre. Et par andre swimbaits, som også bør fremhæves, er Freddy Catwalk og Super Freddy fra Illex samt BZZ Swimbaits fra SPRO. De har alle en super giftig gang, og kan enten fiskes med små ryk eller med en jævn indspinning. Husk de små pauser, når du fisker med swimbaits. De fleste har en vægtfylde, der minder om vand, så de hverken synker eller flyder og det kombineret med deres leddelte opbygning gør, at de ser meget levende ud ved spinstop, i modsætning til fx et blink der daler mod bunden.
Her er forfatteren ved at genudsætte en gedde fra en mindre mose, der nærmest har inhaleret en Shallow Alien Eel.
Store spinnere er suveræne til at skabe larm, og gøre opmærksom på sig selv. Her ses Innovatives GiantSilver, Savage Gears nye dobbeltbladet DP Spinner, samt Vibrax Super Salmon.
Gedder er vilde med spinnere
Spinnere er en til tider overset geddeagn, men jeg ville aldrig undvære mine spinnere til geddefiskeri. Mange husker nok dagene i mosen med ABU’s Reflex spinner, men siden da er der sket ret meget udvikling på spinnerfronten, når det gælder geddespin. Spinnerne er i den grad blevet større, fået tilført store mængder fjer og flash for at gøre dem ekstra attraktive – og nogle har sågar fået to blade. De allerstørste modeller kræver kraftigt grej, men med en halvkraftig spinnestang med en kastevægt på 20-60 gram er du godt kørende til de mellemstore modeller.
De fleste spinnere kaster ikke langt, men alligevel bruger jeg dem gerne til opsøgende fiskeri, da en god spinner kan udløse hug under rigtig mange forskellige forhold. Sommerfiskeri med varmt grumset vand er klassisk spinnersæson, men der er stort set ikke en situation, hvor en spinner ikke er værd et forsøg, hvis du spørger mig. Prøv også gerne at hive spinneren ind i fuld fart. Det kan nogle gange få helt umulige gedder til at gå amok.
Softbaits er en agntype du virkelig bør eksperimentere med. Gedderne elsker dem simpelthen. Her er det en Alien Eel i den lille version, en Relax shad rigget i et hollænderrig og den nye Soft 4Play fra SavageGear i 13 centimeters versionen.
Med softbaits efter gedder
Softbaits er endnu en suveræn agn, især til større gedder, som har det med at lade sig friste af den svævende og vuggende gang. Shads, fx rigget i et hollænder rig – fisker rigtig godt i mange situationer. Savage Gears Alien Eels i shallow versionerne er ligeledes super agn til spinnefiskeren. Gedder har altid elsket ål, og selvom dette byttedyr ikke findes i alle vande, så har disse gummiål vist deres evner gang på gang. Den store version på 100 gram kræver en meget kraftig spinnestang, mens 42 grams versionen sagtens kan fiskes på lettere grej. Jeg har stort set altid et par ”ål” med i hidsige skrigfarver samt et par i mere naturlige nuancer.
Savage Gear har også en blød version af deres 4play wobler. Jeg har haft lejlighed til at teste den i 13 og 19 centimeter. Det er ikke en agn, der holder til mange gedder, men de hugger ivrigt på den, og det må vel være det vigtigste! Især den lille 13 centimeters version har en livlig gang, der minder og en syg fisk, når den hives ind med små nøk.
Spinnere er bestemt ikke kun en sommeragn, selvom de har deres force på denne tid af året. Denne gedde huggede en kølig decemberdag på en GiantSilver spinner fra Innovative Lures.
Store geddeblink kan visse dage være rigtig gode. Her er Det SavageGears Herring Spoon, samt ABU’s Pike spoon og klassikeren ABU Atom.
Skeblink til gedder
Skeblink er en gammel klassiker, som de fleste nok mindes fra barndommens geddefiskeri. Nogle har måske som jeg, endda selv lavet blink af farmors sølvskeer, og de fleste har nok haft ABU’s Atom blink for enden af snøren. Blink kan bruges året rundt. Jeg foretrækker blinkene, når vandet er lidt uklart, da de ses på god afstand. Har jeg set byttefisk springe fri af vandet, så ved jeg at gedderne jager blandt skræmte skallestimer, og så er det som regel et blink der sættes på. Savage Gears Herring Spoon fås både i en tynd- og tykbladet version. Den tykke er tiltænkt kastefiskeri og den tynde trolling.
Den tynde kaster derfor ringe, men vugger forførende vedmeget lav fart, uden at gå i bunden, og er en fed vinteragn. Innovative Lures har et skeblink, TailSpoon GiantGrub, hvor de har udnyttet gummijiggens lokkende egenskaber og sat en lille rød eller grøn gummihale på skeblinket. En detalje der kan gøre forskellen – og igen en agn jeg foretrækker i den kolde periode.
Her ses tre af forfatterens yndlings mini jerkbaits. Rapalas X-Rap Subwalk på 9 centimeter samt Westins Mini Jerk og CWC’s Baby Buster – begge på 10 centimeter. Med jerkbaits i disse små størrelser er det ikke nødvendigt med tungt jerkbaitgrej. De fisker eminent på almindeligt spinnegrej.
Geddefiskeri med jerkbaits
Jerkbaits er for mange noget der skal fiskes med korte superstive stænger, men mange af producenterne laver nu mindre jerkbaits, der fisker glimrende med en almindelig spinnestang. De behøves ikke en gang at jerkes konstant, men har en livlig gang, når blot de spinnes ind i et rimeligt tempo. Disse agn er blandt mine favoritter til spinnefiskeriet i foråret og efteråret.
Prototypen på klassisk jerkbait, Busteren, fås i en Baby Buster udgave på 10 centimeter, og den går du ikke galt i byen med. Savage Gears Belly Up på 10 centimeter går lige lidt dybere. Min personlige favorit må dog være den nye Westin Mini Jerk. Den kan jeg lide at hive ind i høj fart, hvor den svinger fra side til side, og det er altså bare noget gedderne ikke kan stå for. Fiskeriet med de små jerkbaits tror jeg kommer til at fylde meget mere i fremtiden. De kaster fremragende, kan fiskes varieret året rundt, og så er både små og store gedder helt vilde med dem!
Her er der øverst en Rapala X-Rap samt Hi-Lo wobleren med den justerbare ske i de karakteristiske rød/hvide farver. En agn mange geddefiskere nok har gode minder med.
Woblere til geddefiskeri
Gedderne er helt vilde med woblere. Denne type agn har altid fanget gedder og gør det selvfølgelig stadig. Deres store minus er dog kasteegenskaberne, da fleste woblere er meget lette og kaster dårligt. Jeg må ærligt indrømme, at woblerne sjældent kommer i brug i mit personlige geddefiskeri. Ikke fordi de ikke fanger fisk, men der er så mange andre fede agn at vælge imellem, der bare kaster bedre. Når jeg fisker fra båd, hvor kastelængden ikke er så afgørende, eller hvor der skal dørges, så er snakken dog en anden, og en velassorteret æske bør da også indeholde et par woblere.
Når vandet er rigtig koldt er en stor langsomt fisket spinflue måske sagen. Her er det Kinetics MonsterFly samt ABU’s Hairy Killer.
På geddejagt med spinfluer
Spinfluer er den sidste slags agn der lige skal nævnes. Disse fluer, som er skabt til kastefiskeri med spinnestangen, ligner frem for alt forvasket kattelegetøj. Fidusen er, at de kaster glimrende, når de er våde, men bliver ekstremt levende i vandet selv ved ultra langsom indspinning. Er gedderne svære at tirre eller skal de fiskes ultra langsomt på grund af kulden, kan jeg finde på at give spinfluerne et skud. Så skal du ud nu her lige efter isen er gået, så er spinfluen et rigtig godt valg.
Se alle vores artikler om geddefiskeri i artikelarkivet her.
feb 23, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Her ses et par variationer af Paddletail Fry fluen bundet på små jighoveder eller med coneheads. Bemærk ryg- og brystfinnerne.
Paddletail Fry er en flue, der, udover at have udseendet med sig, har en virkelig livlig og vimsende hale, der giver den en særligt lokkende gang. Her fortæller Rasmus Ovesen dig, hvordan den bindes og fiskes.
AF RASMUS OVESEN, FOTOS: JENS BURSELL, RASMUS OVESEN OG LARS LAURSEN
PADDLETAIL FRY er bestemt ikke nogen kystflue i traditionel forstand, men en kystflue er det nu alligevel – også selvom den er bundet på en jigkrog, og inspirationen til fluen er hentet i spinnefiskeriets verden. Idéen til fluen krystalliserede sig efter at have nærstuderet en medfiskers grejæske under et besøg ved et af de vande, hvor jeg holder af at fluefiske efter brakvandsaborrer i efteråret.
Æsken var fyldt med »paddletails«, som er specielle softbaits med haler, der flader ud bagtil på tværs af kropsretningen. Oversat mere eller mindre direkte fra engelsk, er en »paddletail« vel en »paddelhale«, og det som er interessant ved den er, at dens hale yder en ganske betragtelig modstand under hele indspinningen – en modstand, der forårsager en utrolig livlig og slangende gang i vandet. Netop denne modvilligt sitrende gang fik jeg ved selvsyn bekræftet, da min medfisker agnede om, og satte en paddletail jig på, og det satte naturligt nok nogle tanker i gang.
I betragtning af hvor livlige min medfiskers paddletail jigs var i vandet, faldt det mig ind, at det da var mærkværdigt, at ingen tilsyneladende brugte dem på den åbne kyst efter havørred, hvor de efter min umiddelbare mening egnede sig ganske glimrende. Iblandt divserse paddletails i min medfiskers æske var da også en række eksemplarer, som fint kunne imitere alt fra kutlinger til tobis, og netop da slog idéen mig. Hvorfor ikke lave en paddletail flue, og give den et forsøg på den åbne kyst?
Rasmus Ovesen med flot havørred taget på en Paddletail Fry flue.
Paddletail Fry – uimodståelig for havørrederne
Fra tanke til handling var der på papiret ikke langt, men det tog nu alligevel en del eksperimenteren med materialer, formgivningsforsøg og generel finjustering, før jeg syntes, at jeg stod tilbage med et brugbart resultat. Fluen, der nu sad færdigbundet i stikket, døbte jeg Paddletail Fry, og det var en leddelt flue bundet hovedsageligt af hjortehår og på en meget let jigkrog. Den så egentlig ganske fin ud, syntes jeg, men om den ville opføre sig, som den skulle i vandet var naturligvis en helt anden sag. Det måtte jeg i sagens natur en tur på kysten for at finde ud af.
Ved vandet kunne jeg med ganske stor lettelse konstatere, at fluen til alt held opførte sig ganske, som jeg havde forestillet mig – noget der trods ganske mange års erfaring bag fluestikket langt fra er nogen garanti, hver gang jeg søsætter en ny kreation. Fluen sitrede og slangede sig af sted for hvert indtag, og for hver pause under indtagningen slog den let nedefter i vandet, mens halen dirrede og slog omkring sig. Den opførte sig akkurat som en kutling, der vimser lettere forvildet rundt i de øvre vandmasser, og min ivrighed for at få fluen afprøvet blev skærpet ganske betragteligt ved dette syn. I kraft af at fluen var bundet på et jighoved, påvirkede den naturligvis kastet en anelse, men i og med, at der var tale om et ganske let et af slagsen, var påvirkningen relativt minimal. Desuden sikrede fluens fyldige krop, der helt bevidst var lavet udelukkende af rådyrhår, tilstrækkeligt med opdrift til, at fluen ikke sank til bunds med det samme og kom i karambolage med ålegræs, blæretang og lignende. Alt i alt var udgangspunktet ganske fint, men hvorvidt fluen også kunne fange fisk, var ganske givet en helt anden sag. Der måtte nogle helt andre og mere praktiske eksperimenter af en særdeles kærkommen karaktér til.
Kutlingen er blandt havørredens vigtigsts byttedyr i de kystnære tangbælter og sandområder.
Paddletail Fry er en kutlingeimitation med en unik hale der bruger paddeltail jiggens vigtigste element – halen.
På kysten med den første Paddletail Fry
Den første fisketur med den nye Paddletail Fry jigflue resulterede i en stribe fine, velnærede fjordørreder, som alle huggede på glubsk og resolut vis. Lange, jævne og relativt hurtige indtag efterfulgt af korte pauser viste sig lynende effektive, og selvom fluen i løbet af dagen endte med at se mere og mere forpjusket og gennembidt ud, så huggede fiskene alligevel ufortrødent videre.
Da dagen var omme, kunne jeg selvtilfreds stikke en yderst afpillet og forkrøblet Paddletail Fry tilbage i flueæsken. Her fandt den sin plads blandt Cutthroat Kutlinger, Kobberbasser, Yellowtail Fry streamere og andre tilsvarende simple og med lethed bundne kystfluer. Havørredens letsindighed og mangel på kritisk sans taget i betragtning, var netop Paddletail Fry måske lige omfattende og tidskrævende nok at binde. Det måtte jeg jo nok erkende – også oven på dagens hektiske fiskeri. Alligevel endte jeg selvsamme aften med at sætte mig ned og binde en håndfuld spritnye eksemplarer til flueæsken.
Bindematerialer til Paddletail Fry
Krog: Let jigkrog + supplerende (afklippet) streamerkrog (monteres med fletline)
Bindetråd: Kevlartråd
Hale: Brun grizzly marabou
Krop: Rådyrhår
Øjne: Stick on eyes.
Formgivning: Epoxylim
Paddletail Fry er ikke kun til havørreder. Aborrer er også vilde med den forførende logrende hale.
Sådan binder du Paddletail Fry
Bindetråden fæstnes, og et stykke kraftig fletline lægges dobbelt og bindes ind, så det stikker fremefter ovenover krogøjet. Det skal udgøre bindeleddet til fluens frontparti. Halen af marabou bindes nu ind nede ved selve krogbøjningen. Den skal senere hen limes og formes. Herefter forsynes hele krogskaftet med tætpakket rådyrhår, og til sidst klippes krogspidsen af.
En let jigkrog sættes nu i stikket, og fletlinen fra halepartiet bindes ind, så man opnår en leddelt fluekonstruktion. Herefter forsynes hele jigkrogens skaft med tætpakkede lag af rådyrhår, og fluen afsluttes. Nu skal fluen klippes til i form, så den for havørreden begynder at se lidt spiselig ud. Det kan man gøre på mange måder, men jeg forsøger i så vid udstrækning som muligt, at formgive fluen, så den minder om en god velnæret kutling. Hvis man virkelig vil kæle for detaljerne, kan man forsyne fluen med bryst- og rygfinner. Når fluen er klippet til i form, pålimes øjnene, og herefter limes og formes halen med epoxylim. Den skal flade så tilstrækkeligt ud og vinkles så tilpas meget, at den yder nok modstand i vandet til at blive sat i bevægelse.
feb 22, 2026 | Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri
Jens Bursell med en smuk mosegedde, der bød på en brav kamp i den begyndende nyis. Fisken huggede en sort/lilla flashflue fisket på release-takel med en str. 8 trekrog.
Geddefluer er normalt bundet på meget kraftige og langskaftede kroge, der har svært ved at trænge ind i den hårde geddekæft – og giver en stor brækstangseffekt. Men det kan du let ændre: Klip krogspidsen af, monter en markant mindre og skarpere krog på forfanget i stedet – og fang flere fisk.
AF JENS BURSELL
FROSTEN BIDER i ansigtet, og mine fingre dunker helt ud i spidserne af kulde. Der er ingen tvivl om, at det er ved at være sidste chance, inden Kong Vinter lægger låg på småvandene. Sneen vælter ned og hver eneste lille kvist er dækket at et fint lag sne. Mens jeg rigger flyderingen op, bliver jeg betragtet af en lille rødkælk, der sidder og skutter sig i ly under et væltet piletræ. Med en overbærende mine puster den fjerdragten op, og signalerer med al ønskelig tydelighed, at den i hvert fald ikke skal ud i snevejret. Men det skal jeg, og der er intet, som kan stoppe mig. Den sidste dag inden isen lægger låg på er nemlig en dag, hvor de større gedder ofte er i hugget.
Når fisken er sikkert kroget som her, er der mindre at være nervøs for, når gedden laver sin klassiske hovedrysten lige inden landingen. Brug en lille pean til at skifte fluen i snaplock’n.
Geddehug på releasefluen
Allerede i første kast signalerer et kraftigt ryk i linen, at gedderne er oppe på dupperne. En fin trekilos fisk har nappet den papegøjefarvede geddeflue, men på trods af en solid gang luftakrobatik er den hurtigt klar til afkrogning. Den lille str. 8 trekrog sidder perfekt yderst i den hårde del af underkæben, og er derfor let at få fri.
Krogtaklet har under fighten sluppet selve fluen. Inden jeg lægger mit næste kast, skubber jeg derfor release-tuben tilbage over den afbidte krogbøjning og justerer afstanden mellem krog og flue ved at hive i tampen, så den lille skarpe trekrog hænger perfekt eksponeret lige under fluen. Tre-fire kast senere gentager scenariet sig, og sådan bliver det ved et stykke tid, indtil jeg har fået en fin håndfuld mindre gedder, hvorefter fiskeriet går fuldstændig dødt i en times tid.
Det er som om fiskene er gået i koma i denne del af søen, så jeg beslutter mig for at prøve et nyt område. Fuld af forventninger padler jeg løs med svømmefødderne, og inden længe befinder jeg mig på den modsatte side af søen.
En grov gedde tager releasefluen
Optimismen over det nye spot bliver ikke mindre, da overfladen pludselig brydes af småfisk, der i vild panik flygter til alle sider. Når først dette scenarie udspiller sig, gælder det om at være på pletten: Få sekunder efter lander fluen med et plask lige ved siden af pilegrenene, og jeg har næppe taget mere end én meter line ind, før en massiv hvirvel og et voldsomt, tungt ryk i stangen signalerer, at en grov fisk har taget fluen. Sekundet efter står min # 8 geddefluestang spændt til bristepunktet, mens fisken dunker tungt og dybt i stangen. Til at starte med følger den lidt med, men pludselig tager fanden ved fisken. Med en voldsom kraft sætter den kursen direkte mod nogle pilebuske, og selv om jeg læger fuldt pres på fisken og blokker bremsen, sker der blot det, at flyderingen med faretruende fart følger med ind mod de forræderiske sunkne pilebuske.
Kommer der den mindste smule brækstangs-effekt på den lille krog, frigives krogtaklet fra bagenden af release-fluen. Dette kombineret med, at den lille trekrog rager godt ud fra bunden af fluen, gør det muligt at udnytte de store krogningsmæssige fordele, som små og skarpe trekroge giver.
Til alt held lykkes det dog at presse fisken fri, men det er ikke let, for til sidst ligger flyderingen helt inde mellem pilegrenene. Et lettelsens suk går derfor over mig, da fisken kort efter pisker ud over åbent vand. Jeg følger lige så stille med, men kort efter opstår der et andet problem. Fisken tager flugten ind under et større område med grød- og nyis, hvilket gør, at jeg kun har direkte kontakt til fisken ved at sænke stangen under vandet. Med et konstant pres på fisken lykkes det dog at få gedden helt hen til flyderingen, og efter et par mislykkedes forsøg får jeg fat i underkæben. På trods af, at fisken har inhaleret fluen, så den lille trekrog sidder i den bløde del af svælget, har den givet et sikkert kroghold, der klarede mosten under den hårde fight – præcis som de mange andre gedder jeg har fanget på releasefluen. Til dato er det faktisk ikke lykkedes mig at miste en eneste geddekontakt på release-fluen, så det er med stor tilfredshed, jeg padler jeg ind til land for at fotografere den fine fisk, der vejer 8-9 kilo´ish.
Uanset hvad man gør, vil man selvfølgelig kunne miste en gedde – selv med denne metode. Men – jeg er overbevist om, at jeg ved at montere min flue på dette simple og lette release-takel øger chancen for at lande gedderne ganske betragteligt.
Det er pærelet at fiske din geddeflue som releaseflue. Modhagen på den lille krog trænger lettere ind – og det giver kontant afregning i form af færre mistede fisk. Bemærk den lille hægte, der gør det let at skifte fluen. Her er det Kinetics Pikefly der har fået boosted sin penetrationsevne med 3-500%.
Sådan binder du en trekrogs not-a-knot 1) Kør forfanget ind gennem øjet og læg den korte tamp parallelt med skaftet, så der stikker 8-10 cm ud bag krogen.
2) Sno den forreste del af forfanget 5-6 tørn tilbage langs krogskaftet.
3) Kør forfanget tilbage gennem øjet, stram til og giv en klat sekundlim.
4) Kør en snaplock på forfanget og bind en stopknude af elastiktråd – her 11 lbs Powergum fra Gardner – bag den (x). Det er vigtigt, at snaplock’en vender som vist – her Pikefighter Deadbait Jig Snap fra SPRO.
5) Kør et 4-5 mm silicone tube (y) på tampen bag krogen – og bind en stor kællingeknude (z) bagerst, så tuben ikke glider af.
Sådan monterer du en releaseflue til gedder
Releasefluen til gedder er ekstremt simpel at rigge op, og du kan sagtens bruge de geddefluer, som du allerede har i forvejen: Klip krogspidsen af midt i krogbøjningen med en bidetang – og monter en lille, skarp trekrog på et stykke wire eller 30-40 lbs hardmono forfang.
Trekrogen – fx Owner ST36 BC X str. 8 – bindes med en trekrogs not-a-knot. Monter et stykke silicone tube på tampen bag krogen, bind en kællingeknude bag tuben og lad 6-7 mm forfang stå bag kællingeknuden. Skub tuben op på den tilbageværende stump af krogbøjningen, monter dit forfang, og du er klar til at fiske. Denne version af taklet med trekrogs not-a-knot er perfekt til lidt større kraftigt dressede fluer med lange fibre. Alternativt kan man montere krogen i en løsthængslet loop fx en ophænger- eller en rapalaløkke, hvis der er tale om mere sparsomt dressede fluer med kortere fibre. Som udgangspunkt vil jeg dog anbefale førstnævnte, da det er lettest og bedst som allround løsning på flertallet af geddefluer.
Artiklen er oprindeligt fra Fisk & Fri 2/2011. En endnu bedre måde at opnå højre landingsrater på dettefluer er enten at bruge en releasefly connector, som du kan købe her (REKLAME) eller at anvende in-line clawfly systemet, som du kan læse om i denne artikel på fiskogfri.dk.
Køn materialer til release-rigs hos releaserigshop.com (REKLAME)
Mindre kroge penetrerer bedre:
Med en # 8 geddefluestang lægger du maksimalt cirka to kilos pres på fluen i modhugget, men i praksis normalt snarere 1-1,5 kilos pres på selve krogspidsen, når man tager højde for linebuer, af fluen ofte fastlåses mellem geddens kæber samt det
faktum, at fisken sjældent står bomstille i modhugget. For at illustrere forskellen på indtrængningsevnen af en str. 5/0 krog og en lille str. 8 krog, ses ovenfor en standard geddefluekrog str. 5/0 belastet med et træk på 1,5 kilo.Materialet er stearin,
der er lidt blødere end de hårde dele i en geddekæft. Som det ses – er modhagen ikke trængt ind.
En str. 8 trekrog belastet med et træk på 1,5 kilo på én krogspids. Som det ses, er modhagen fuldstændig begravet.Modhagen trænger faktisk allerede ind ved 500 grams belastning med én krogspids og 750 grams belastning på to krogspidser. Til sammenligning skal der cirka 2,5 kilos træk til at begrave modhagen på en str. 5/0 enkeltkrog. Eller sagt på en anden måde – en str. 8 trekrog trænger i grove tal 3-5 gange lettere ind end en standard geddefluekrog str. 5/0. Forestil dig, hvad
det kan betyde for din krogningseffektivitet.
Fiskes fluen med høj indtagningshastighed i fx varmt vand går releasefluen bedst monteret løkke til løkke som vist her. I koldt vand med langsom indtagning er monteringen vist til venstre lettere og lige så god.
feb 20, 2026 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri, TUN
1) Andreas Holm Nielsen med en bifangst i form af en klumpfisk på 126 centimter i længden, 80 centimeter i højden og anslåede 60 kilo. Fisken huggede på en sardin i overfladen. 2) En sværdfisk på 25 kilo til
Uffe Bram.
Kroatien byder på andet og mere end fluefiskeri efter ørreder i krystalklare kalkstrømme. Ud for de kroatiske kyster er der nemlig et forrygende Big Game fiskeri. Her får du lidt inspiration til en tur sydpå i varmen.
AF ANDREAS HOLM NIELSEN
KNARREN HVÆSER en højfrekvent, monoton lyd, og adrenalinen pumper rundt i kroppen i samme høje gear, som linen bliver flået af mit hjul. Mange ting farer igennem hovedet på mig, inden jeg endeligt får spændt stangen fast til fight- og rygbæltet. Vi har tidligere gennemgået rutinerne adskillige gange, men jeg indrømmer blankt, at jeg sjældent er blevet så overrasket over, hvilke enorme kræfter, sådanne varmtvandsfisk besidder, og hvor stresset man kan blive, når linen bare banker derudaf.
Dette er virkelig fiskeri for rigtige mænd, udbryder jeg grinende, da jeg endelig er klar til at fighte min første store tun. Fights med storsej og helleflynder fra mine adskillige ture til Nordnorge er pludselig vand ved siden af!
Big game fiskeri i Kroatien
Solen skinner fra en skyfri himmel, temperaturen ligger på behagelige 25-30 grader, det lufter svagt, og livet er herligt! Vi er på 14 dages Big Game fiskeri i Kroatien, og vores destination er øen Murther 90 km nord for Split. Vores udgangshavn hedder Jezera, og vi er her ikke mindst for at deltage i en Big Game fiskekonkurrence.
De fleste både her drivfisker stort set alle med naturlig agn, hvor balloner udgør flåddene. Hele makreller og sardiner er krogagnene. De fiskes bag ved båden med bly foran forfangene, så agnene bliver holdt i de rigtige dybder. For at lokke tun og andre rovfisk til forfodres der jævnligt med fiskestykker, så et langt foderspor trækkes efter båden. Når rovfiskene opfanger fodersporet, følger de fiskestykkerne, og er man heldig og dygtig, så tager de også ens agn. Flurocarbonforfang er nødvendige, da disse er meget mindre synlige for de sky tunfisk end fx nylon. Kvalitetskroge såsom Owner cirkelkroge – Super Muto ringed i 4/0-6/0 sidder for enden. Denne type krog gør, at fiskene kroger sig selv i mundvigen ved hjælp af deres enorme kræfter i selve hugget.
Tun og sværdfisk på drivfiskeri med balloner og agnfisk
Vores svensk/danske bådhold; Team Viagra fisker bedst uden for konkurrencedagene, hvor det i alt bliver til hele fem tun mellem 30 og 55 kilo, en sværdfisk på 25 kilo, en mindre pigrokke og en sjov bifangst til undertegnede i form af en »lille« klumpfisk på anslåede 60 kilo. Den hugger en sardin tæt på overfladen, tager derefter 200 m line og overgiver sig først efter 15-20 minutters fight. Den får hurtigt sin frihed efter et par billeder der er taget i vandet.
I løbet af turen får vi også fanget og genudsat en tun på ca. 45 kilo, og Danske Team White Shark, der også er dernede får en på 54,5 kilo og ligeledes en genudsat fisk på ca. 45 kilo. Største fisk, der bliver fanget, imens vi er dernede er en tun på 134 kilo som fighter i 4½ time. Samme hold fanger ligeledes en 58 kilo tun på tredje dagen.
Praktisk info om big-game fiskeriet i Kroatioen:
Har du lyst til at prøve kræfter med de kroatiske Big Game fisk, så er der masser god info at hente på nedenstående hjemmesider:
biggame-kroatien.de
biggamefishing.com
biggamefishingkroatien.at
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
