nov 1, 2025 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Spinnefiskeri
Hvad de færreste ved er, at sandarten efterår og forår ofte trækker op på det helt lave vand tidlig morgen og sen aften. De er på jagt efter småfisk, og med den rette teknik kan du opleve et hektisk jerkbaitfiskeri. Her fortæller hollandske Evert Oostdam, der har fisket målrettet efter sandart på jerkbait i 25 år, hvordan du gør.
AF JENS BURSELL
EVERT OOSTDAM er hardcore prædatorfisker med forkærlighed for især vertikal- og jerkbaitfiskeri. Han er mindst lige så glad for store gedder som for grove sandart, og det var da også bifangster af sandart under geddefiskeriet, der var den oprindelige inspiration til at opdyrke målrettet jerkbaitfiskeri efter sandart.
– I takt med, at jeg fik fokuseret mit jerkbaitfiskeri på netop sandart, fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg kunne sortere mange gedder fra ved at koncentrere mit fiskeri til områder på 0,5-1 meter vand, hvor de mindre småfisk trækker ind, fortæller Evert. – Flertallet af gedderne står nemlig ofte en tak længere ude på 2-3 meter vand. På det lave vand går sandarten ofte helt amok og jager stimerne rundt, men du skal være på pletten i timen omkring solopgang og solnedgang. Midt på dagen trækker fiskene normalt ud på dybere vand, og her kan det være svært at dyrke et effektivt jerkbaitfiskeri.
Fiskeri på lavvandede områder med jerkbait efter sandart
– Lavvandede områder, der støder direkte ud til mere åbent vand og dybe partier af søen giver ofte det bedste fiskeri, fortsætter Evert. – Bunden skal helst være fri for vandplanter og ofte giver hård sandbund det bedste fiskeri.
Er der en markeret kant mellem det helt lave og det lidt dybere – fx en stejle skrænt der falder direkte fra det helt lave og ud mod dybt vand, kan der stå rigtig mange fisk og lure på byttefisk umiddelbart under kanten – eksempelvis hvis skrænten starter på 1,5 meter vand. Det bedste er at drive stilfærdigt hen over det lavvande område, mens det systematisk affiskes med kast foran båden i den retning, som den driver. Men – fiskeriet kan selvfølgelig også dyrkes direkte fra land, hvilket åbner spændende muligheder for korte smutture til sandartsøen.
Et andet godt hotspot til sandartfiskeri i de kolde måneder er lystbåde havne, der ofte akkumulerer store mængder af byttefisk, som søger ly under både og blandt bropiller. Det ved både sandart og gedder, som ofte er at finde i store mængder på 1-2 meter vand vinteren igennem – lige til at fange på jerkbait.
1) Aften og morgen trækker sandarten ofte ind på lavt vand, hvor den kan fanges på jerkbait. 2) Leon Cramer med en flot sandart, der tog en Buster Jerk, der blev fisket langsomt hjem – med lange pauser 3) Aborrefarver som denne fungerer godt til sandartjerkbaits.
Fisketeknik til sandart på jerkbait
– Min teknik til sandart er noget anderledes end den måde, som de fleste dyrker deres jerkbaitfiskeri efter gedder, pointerer Evert. – Sandarten skal fiskes både dybere og markant langsommere.
Når jeg har kastet ud indleder jeg med at lade jerbaitet synke næsten hele vejen ned til bunden. Derefter giver jeg baitet 1-3 jerks, hvorefter jeg lader det synke hele vejen ned til bunden. Sandarten er nemlig altid tæt ved bunden her – selv inde på det helt lave vand. Jo tættere hen over bunden du kan fiske, desto bedre er det derfor.
De bedste jerkbaits og farver til sandart
Mit favorit jerkbait er uden tvivl Buster Jerk som især i 15 og 12 centimeter udgaven – også kaldet Buster Jerk II er som skabt til formålet. Da der som sagt skal fiskes helt nede over bunden, er den almindelige synkende model min helt klare favorit. Når vi går efter de helt store, har vi haft succes med store agn – et godt eksempel er Big Bandit, som vi har fået nogle seriøse fisk på. Men når det er sagt, så har langt størsteparten af de fisk vi har landet været på 15 cm versionen.
Vi har prøvet en række andre jerk- og swimbaits, men er altid vendt tilbage til Buster. Et klart mønster har været at agn med en relativt slank profil har givet de bedste resultater, hvilket heller ikke er overraskende, når man ser på sandartens naturlige fødevalg.
Den bedste farve til sandartfiskeri er ifølge mine erfaring helt klart variationer over ”aborrefarver” dvs baits med tværstriber ned over ryggen. De fleste fisk har jeg da også fået på farver som fx C76, C64, C29 og C91.
Det rette grej til jerkbaitfiskeri efter sandart
Grejet til jerkbaitfiskeri efter sandart må gerne være lidt lettere end til geddefiskeriet. 80 grams stænger, som er en anelse blødere end de grove geddestænger er normalt passende. Årsagen er at krogen let ryger ud, under figthen, hvis stangen er for stiv. Fletlinen er den samme dvs. 0,18-0,20mm, da man aldrig kan vide sig sikker for geddehug. Normalt foretrækker jeg titanium wire – fx BFT No Kink i 30-60 lbs som forfang, slutter Evert Oostdam.
okt 31, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Havørreder elsker rejer, og her ses Peter Rødsgaards version af Polarrejen i tre farvevarianter.
I november kommer de sultne havørreder ind på det lave vand for at mæske sig i fede rejer – og det skal udnyttes! Her giver Peter Rødsgaard dig et par tips til indtagningen samt et godt bud på en sikker rejeflue.
AF PETER RØDSGAARD, FOTO: LARS LAURSEN OG JENS BURSELL
TEMPERATUREN på det lave vand begynder at falde med efterårets og senere vinterens komme. Livet langs kysterne må ændre sig i takt med temperaturen. Foråret og sommeren, hvor dyrene på det lave vand har formeret og vokset sig til en anseelig mængde, skal nu afløses af en ny tid. Nu gælder det om at overleve vinteren, så de kan starte en ny cyklus næste forår. Strategien for dette er simpel.
Det gælder om at have næringsdepoterne fyldte, så man ikke bare er sikker på at komme igennem vinteren, men at man også har energi til at føre slægten videre. Det betyder at rejerne er store og næringsrige, og det er noget ørrederne kan lide.
Kystørrederne er vilde med rejer på lavt vand
Havørreden bruger mere tid på det lave vand ved kysten, nu hvor temperaturen er blevet mere udholdelig for den. Fisken møder et veldækket bord, med alt hvad den har brug for af føde, og det passer den glimrende, da den også skal have fyldt depoterne op inden vinteren Et af de byttedyr havørreden møder, er rejen. Den findes i store mængder og den er også rimelig nem at fange. Der er ikke megen spræl i en reje, den hopper et par gange, og prøver at finde noget at gemme sig i.
Vandet er ikke bare fyldt med masser af levende smådyr, men også en masse døde plantedele. Alt sammen, både dyr og planter, optræder i farvenuancerne fra helt transparent lys beige over oliven til mørk brun. For smådyrene er det en klar fordel at kunne falde i ét med omgivelserne, da de lever efter reglen; bliver du set, er du død. Dykker man ned på et typisk kyststræk og kigger i vandet, vil man se, hvordan vandet har en rytme, hvor partikler, plantedele og dyr vugger frem og tilbage. Denne rytme kan man kun bryde hvis man er levende, og altså selv bevæger sig.
Teal og grizzly hackler er suveræne materialer, når der skal bindes gennemskinnelige fluer med ben, antenner osv. De kan enten benyttes i deres naturlige nuancer eller i farvede versioner.
Fluer der ses let, fanger ofte mange havørreder
Som lystfisker forsøger jeg at udnytte disse forhold, ved at fiske med en synlig flue, som fiskene ikke kan undgå at se. Til det er en større, relativt hurtigt fisket anonym flue i str. 2 til 4 eller en Flamme i str. 6 til 8 ganske fin. Jeg vil have dem til at reagere, ved at hugge, følge eller skabe uro i overfladen. Sommetider er det fint med disse fluer, og fiskene hugger som de skal, men har jeg først haft kontakt med to fisk, der ikke rigtig vil inden for en begrænset strækning, så skifter jeg taktik. Nu ved jeg, hvor der er fisk. Nu skal jeg bare sende noget ud til dem, som de vil æde. Da menuen ofte står på rejer for dem, så er det et klart førstevalg.
Når havørrederne tester deres bytte
En perfekt reje i farve, transparens og bevægelse, kan vi fluebindere ikke lave, uanset hvad vi gør af krumspring ved stikket. Vores rejeimitationer virker dog ganske fint alligevel, og fiskene, der før ikke ville tage bliver nu ofte til at tale med. Der kan dog stadig være skeptiske fisk, som ikke rigtig hugger, men fluen stoppes bare et par gange, så sker der ofte noget.
Før jeg for ti år siden oplevede, hvordan en havørred kan teste om noget er levende, satte jeg farten ned for ikke at fjerne fluen, men det virkede ikke specielt som om de forsigtige fisk gad hugge. Havørreden kan teste sit bytte, hvis den er i tvivl, om det er noget levende, den har foran sig. Det oplevede jeg, når jeg fodrede havørreder med levende rejer i store akvarier og bassiner på Fjord & Bælt Centret i Kerteminde på Fyn. Den kan svømme helt tæt på og åbne munden et par millimeter, og lige inden den rører det mulige bytte åbner den gællerne, hvorved der skabes et kraftigt sug gennem den smalle åbning i munden. En reje vil blive suget ind på fisken, med en flugtreaktion til følge.
Den hopper et par gange bagud, hvorved den fjerner sig en meters penge, og begynder at svømme mod bunden eller en mørk tangbusk. Havørreden er nu klar over, at her er noget spiseligt, så den svømmer hen, og æder rejen i en mundfuld uden tøven. Oven på disse oplevelser begyndte jeg at tage et par hurtige indtagninger, og så vente lidt, hvilket gav nogle gevaldige hug. Fisken, der havde testet min flue, blev nu overbevist om, at den var god nok, så fluen blev bare inhaleret.
Der findes mange rejearter i det kystnære farvand, og flere af arterne varierer i farve efter omgivelserne. Her er det en tangreje der har karakteristiske blå og gule farver, men bruger du fx en lys nuance der matcher sandbunden eller en mørk reje over blæretang er der gode chancer for at din flue ligner sine slægtninge i vandet.
Peters bedste rejefluer til kystens havørreder
Det rejefluemønster jeg mest hælder til, er Polarrejen med lineøjne eller shrimp eyes i stedet for kuglekædeøjne. Et mønster der har en god transparens, facon og finesser, så fisken ofte tager uden at teste først- heldigvis! Fluen binder jeg på diverse kroge i størrelsen 4-8, og i forskellige farver. Til fluen bruger jeg: Belastning, teal, syntetiske fibre til antenner, shrimp eyes, syntetisk dubbing, polar chenille og en grizzly hanefjer.
Bind belastningen ind i krogskaftets længde, så fluen svæver mens den synker og ikke dykker.
Teal bindes ind, somhale, der illuderer munddele. 6-8 stk. antenner i forskellige længder placeres på hver side af tealen. Øjnene bindes ind, så de stritter lidt ud til siderne. Kropshacklet, hvor fjerstrålerne er fjernet på den ene side, bindes ind i spidsen, med fibrene nedad. Herefter bindes polarchenillen ind. Dub kroppen, så den taper ned mod krogøjet. Tørn polarchenillen, tørn hacklet, og giv så det hele en ordentlig omgang med en velcrobørste, afslut og laker. Der er mange gode farvevarianter af dette mønster, hvor man kan ændre på farven af fjeren, polarchenillen eller dubbingen. Kun fantasien og fiskene sætter grænser.
Få det fulde overblik over kystfiskeriet efter havørred i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
okt 30, 2025 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri, Nyheder
Fladfiskeri er populært og lokker mange på havet hvert efterår.
Fiskeri efter faldfisk er et fiskeri, hvor alle kan være med. Men – der er også masser af små tricks, der giver flere fisk. Gordon P. Henriksen har talt med fire fladfiskeeksperter – Jan Kristoffersen, Carsten Nielsen, Rene Christensen og Kristian Kølby Kristensen. Fiskene til stegepanden må du selv ud at fange, men tipsene deler vi gerne med dig.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FOLK ER FRISKE og humøret er i top, i det vi sejler af sted med Kronborg i baggrunden. Stængerne bliver rigget til, mens Jan deler orm ud til alle. Der er fiskere i alle aldre, og målet er det samme: Vi skal hygge os, og så skal vi have noget af det bedste Øresund har at byde på med hjem til stegepanden – nemlig frisk fladfisk. Med på båden er også adskillige rutinerede fladfiskeeksperter, så jeg vælger selvfølgelig at benytte lejligheden til at høre om, hvordan de griber deres fiskeri an.
Fladfiskeri er også efterårshygge. Her er der tid til en pølse m. brød og en dåsebajer.
Fladfisketips fra Jan Kristoffersen
Jan Kristoffersen elsker fiskeriet efter de flade. – Jeg glæder mig altid til oktober, som er min favorit måned til de flade, fortæller Jan. – Rødspætterne især er i pragtform på denne årstid, og fiskeriet i den nordlige del af Øresund kan være afsindig godt. Det fedeste ved at fiske fladfisk er hugget. Hvis man mærker godt efter, kan man fornemme på hugget, om det er en ising, skrubbe eller rødspætte. For mig er det en del af sporten at mærke efter, og gætte hvilken art det er, og med lidt erfaring lykkedes det faktisk at gætte rigtig det meste af tiden.
– Isingen er den nemmeste at gætte. Den rusker hårdest af alle. Rødspætten er mere forsigtig. Den kommer med små nap med pauser imellem. Her plejer jeg at give den lidt mere tid til at sluge agnen. Skrubber er også forsigtige på en anden måde. Den hugger meget blødt, med lange seje træk, hvor hele stangen bukker, idet den svømmer af sted med agnen fortsætter Jan begejstret, idet han mærker nogle nap i stangspidsen.
– Så du det? Det tror jeg var en rødspætte, siger han. Men fisken hugger ikke igen. Jeg bruger selvfølgelig uelastisk fletline for at få den bedste indikation af hugget og 0,15 mm, er faktisk stærkt nok. Stangen må gerne være 8-9 fod. Det skal være en meget blød og følsom stang, så man virkelig kan mærke, hvad der foregår. Hjulet kan være både multi- og fastspole, men fastspole er nok det nemmeste. Som belastning bruger jeg en pirk på 50-100 gram, og jeg har erfaringer med, at rød og orange er bedst til at lokke dem til.
– Taklet skal gerne være et slæbetakel – gerne med lidt små perlemors knapper eller spinnerblade. Jeg tror det minder dem om hjertemuslingerne, som de flade holder så meget af. Med hensyn til agn er det bare vigtigt med friske børsteorm. Man får hurtigt brugt en del, så man skal regne med en vis udgift til ormene, for det er vigtigt at bruge friske orm hele tiden, og ikke bare en lille stump. I nogle tilfælde kombinerer jeg med den røde Nereis Gulp. Vores erfaringer er, at det giver lidt færre fisk, hvis man sammenligner med almindelige orm, men til gengæld giver det ofte større fisk. Så hvis man er til en konkurrence, hvor det gælder om at fange den største fisk, så kan det være en ide at slutte med Gulp, slutter Jan, mens Carsten ringer med klokken, og vi gør klar til at prøve en ny plads.
Ifølge eksperterne er forfang med perlemor og hvidt godt til rødspætterne. Der skal masser af frisk orm på og vil man fange lidt færre men større fisk, kan man evt. prøve med Gulp.
Carsten Nielsen har både været skipper på Havlit og på Hanne Berit. Og fladfiskeriet, det dyrker han stadig begejstret.
Sådan fanger Carsten Nielsen fladfisk
Carsten har været skipper på Øresund i næsten 20 år. – Jeg holder meget af fladfiskeriet, fortæller han med et smil ud i igennem lugen, hvor han holder øje med fangsterne. – Fladfiskene dukker jo ikke ligefrem op på ekkoloddet, så det er ikke tilfældigt, at han holder et vågent øje med, hvor kunderne får fisk. – Fladfiskeriet er dejligt afvekslende og et forfriskende skift fra torske- og sildefiskeriet, fortsætter han. – Der er meget lidt sejltid involveret, og folk får fisket rigtig meget.
Nogle gange fanger vi selvfølgelig mere end andre, men folk har stort set altid fisk med hjem, så de kan tilberede et lækkert friskfanget måltid, og tænke tilbage på en god dag. Det er skønt at give folk denne oplevelse. Fiskeri efter fladfisk er også et oplagt fiskeri at have børnene med på. De plejer at nyde det i fulde drag, og jeg bliver aldrig træt af at se deres udtryk, når de hiver en flot flad over rælingen.
Carsten inviterer mig ind i styrhuset, for at vise mig det takel, som han selv foretrækker. I visse kredse er det kendt som svensker taklet. Det består af flere dele med kulørte plastik rør og små perler, som kan sættes sammen i forskellige kombinationer. – Jeg bruger det typisk med en 125 grams pirk, og har gode erfaringer med de lyserøde og gule plastik rør, afslører Carsten. Med hensyn til agn er Carsten rørende enig med Jan. Han opfordrer til ikke at spare på agnen: – Lidt agn giver lidt fisk, og meget agn giver meget fisk.
– Jeg foretrækker som regel naturlig agn, men hvis man fisker med et takel med to eller tre kroge, kan man med fordel fiske med en Gulp orm på den ene, som kan have en lokkende effekt. Han har samme erfaringer som Jan med hensyn til, at det giver færre, men ofte større fisk.
Kristian Kølby Kristensen har bestemt fod på de flade. Her er det en flot double på en rødspætte og en skrubbe, som han fik den dag Fisk & Fri var med på fladfisketur.
Fladfisk – forventningens glæder og udsigten til en god middag
Jeg nyder fladfiskeriet, og der er da også kommet et par fine fisk i min kurv, som jeg glæder mig til at stege i smør og servere med lidt kartofler og dild. Men der er stor forskel på, hvor meget folk fanger, og nogle har bare mere styr på det end andre.
To gutter vækker min opmærksomhed oppe fra stævnen. De fanger simpelthen flere fisk end alle andre. Langt flere fisk vel at mærke. Og det er ikke tilfældigt. Gutterne hedder Rene Christensen og Kristian Kølby Kristensen. De har fisket på hold sammen samt fisket individuelt til adskillige Danmarks mesterskaber i Havfiskeri med mange flotte placeringer – både i Dansk Havfiskerforbund og DSF-regi.
– Vi elsker at fiske fladfisk, fortæller de nærmest i kor, da jeg spørger indtil deres fiskeri. – Der sker stort set altid noget, og så drømmer jeg om en dansk rødspætte på tre kilo rent, fortæller Rene, hvis PR ikke ligger mindre end 500 gram fra denne drømmefisk. Vi fisker meget flade i både Storebælt og her i Øresund, og har da efterhånden gjort os nogle erfaringer i forhold til det grej vi bruger, og den måde vi fisker på, tilføjer Kristian. – Vi bruger helst så let grej som muligt, og fisker med 0,12 til 0,15 mm fletline og bløde stænger på 6-8 fod med en kastevægt på omkring 80 gram. Mange bruger alt for tungt grej og opdager måske kun halvdelen af de fisk, der hugger. – Jo lettere synk desto bedre, tilføjer Rene.
Ifølge de garvede fladfiskere handler det om at fiske aktivt og koncentreret. Rene Christensen mener at mange misser over halvdelen af de hug de får, fordi de fisker med for kraftigt grej og ikke mærker fisken ordentligt.
Fisk aktivt efter fladfiskene – så fanger du mere
– Jeg starter som regel med en hjemmemalet selvlysende pirk på 80 gram, men hvis jeg kan gå ned til et på 40 gram, gør jeg det meget gerne. For dem der ikke lige har muligheden for at benytte Renes hjemmestøbte pirke, kan i kigge på Kinetics Romsø pirk eller Ron Thompsons Thor, der begge minder om Renes pirk. Den øgede føling resulterer i flere fisk, og når jeg kigger ned i deres kurv, kan jeg se, at det ikke er varm luft. – Forfanget er et hjemmebundet glidetakel med bom, hvor der sidder en krog over og under pirken, fortsætter Rene. Glidetaklet gør, at man mærker selv de forsigtige hug. – Går vi efter spætter bruger vi ofte hvide perler, og gule hvis vi går efter skrubber. Krogen er den røde Gamakatsu Worm LS-3113R i str. 2, som benyttes af stort set alle havfiskere jeg kender. Begge gutter er enige i, at der skal bruges masser af friske orm og indrømmer, at der hurtigt ryger 500 gram eller fem pakker per mand per tur.
Aktivt fiskeri er nøgleordet, afslører Kristian, idet han demonstrer, hvordan de lokker fiskene til ved at trække taklet af sted hen over bunden. – Hastigheden vi hiver ind med afhænger af dagen og forholdene. Det samme gælder, hvor hurtigt vi giver modhug. I dag er de ikke så forsigtige, afslører Rene og statuerer et eksempel ved at give modhug og hive en flot spætte dublet ind. Deres position på båden er heller ikke tilfældig. Vi foretrækker til hver en tid stævnen eller agter fortæller Kristian. – Det giver meget bedre muligheder for at dække et større område, end hvis man står midtskibs.
Nu har jeg lært alle tipsene fra de garvede, så efter en velfortjent pause med en lun pølse og en kølig Tuborg er jeg i gang igen. Denne gang med et af Carstens takler, masser af frisk orm og et aktivt fiskeri. Og sørme om der ikke er hug…
På Fisk & Fris Youtube kan du finde flere gode videoer om fiskeri efter fladfisk – samt hvordan du renser og fileterer dem. Abonner på Fisk & Fris Youtube kanal og se fladfiskefilm her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010.
okt 29, 2025 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, Nyheder, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take
Bombardaflåddene har to absolutte fordele til fiskeri i P&T. De kan kastes langt, og det er muligt at kombinere dem med en stor mængde forskellige agntyper. Her får du Karsten Bechs bud på tre sikre metoder til fiskeri med bombardaflåd.
AF KARSTEN BECH
JEG ELSKER BOMBARDAFLÅD. Så er det sagt. Langtkastende torpedoer der kan fiskes varierende fra overfladen og ned til bunden, og som kan bruges med stort set hvilken som helst agn. Talrige timer har jeg brugt på at fiske med bombardaflåd ved forskellige P&T søer, og efterhånden har jeg fået tre favoritagn, som bare giver fisk.
Fælles for dem alle er, at de skal fiskes på lange tynde forfang. Og her snakker vi fire til fem meter 0,18 til 0,20 mm nylon eller flourocarbon. Man kan godt bruge kortere og tykkere forfang, men jeg har erfaret at de giver langt færre hug. Da alle tre metoder kan fiskes på samme forfang, skal der ikke bruges så megen tid til at rigge grejet om. Man montere simpelthen bare en ny agn på forfanget og fisker videre.
Med et bombarda flåd og et udvalg af disse tre agn, er du rigtig godt rustet til din næste P&T tur. Her ses Powerbait formet som aflang pølse, Berkleys Power Grubs og sidst men ikke mindst en Gulp Earth
Worm.
Med powerbait og bombarda i put and taken efter ørreder
Powerbait og bombarda er nok en kombination, der efterhånden er kendt af de fleste. Men det er en metode som kan udvikles og varieres i det uendelige. Når jeg fisker med Powerbait, foretrækker jeg at bruge et flydende bombardaflåd, og belaster så linen med at splithagl eller to. Tricket, når man bruger Powerbait med bombardaflåd, er at forme powerbaiten, så den får en spændende gang i vandet. Jeg foretrækker at forme den som en lang pølse, der spidser til bagerst. Trekrogen placerer jeg forrest i pølsen, og trykker så pølsen lidt flad i spidsen, så den får en form lidt a la en woblerske. Det får Powerbaiten til at zigzagge og rotere langsomt i vandet, når man spinner ind.
En anden god metode er at forme Powerbaiten som en pølse, der spidser til bagerst og så lave en krave 1-2 centimter fra spidsen. Dette gør, at Powerbaiten laver mere turbulens i vandet. Fiskes den uden belastning fisker den lige under overfladen, hvor den laver en tydelig bule.
Casper Nielsen med en kæk regnbue der faldt for en langsomt fisket Power Grub bag en bombarda i Ørsted Fisk og Golf.
Sådan monteres powerbaiten
Powerbaiten kan fiskes på flere forskellige måder. Jeg foretrækker at spinne den ind i langsomt tempo, så den går en halv til en meter under overfladen. Giver dette ikke fisk, belaster jeg linen med et par ekstra splithagl. Når jeg har kastet lader jeg blyet synke til bunds. Jeg foretrækker normalt omkring en meter mellem bly og Powerbait, og Powerbaiten vil derfor flyde ca. en meter over bunden.
Når jeg kan se på linen, at blyet har nået bunden, venter jeg lige en 5-6 sekunder, så trækker jeg nogle meter line ind, og lader så blyet synke ned på bunden. Så venter jeg 5-6 sekunder igen og trækker så et par meter line ind etc. På denne måde affisker man effektivt langs bunden. Ved hug, både ved fiskeri i overfladen og ved bunden, slås hjulets bøjle over, så fisken kan tage line og sluge Powerbaiten, inden der gives modhug. En god fingerregel for hvornår man skal give modhug er, at når fisken har hugget, svømmer den som regel en meter eller to. Så står den stille og sluger agnen. Når den så svømmer igen, er det tid til at give modhug. Hold linen mellem to fingre, så du kan mærke, hvornår fisken stopper op for at sluge agnen.
En lille rød Gulp Earth Worm er blandt forfatterens tre favoritter til bombarda fiskeri.
Gulp Earthworms på bombarda
Om Gulp Earthworms kan udfiske naturlig agn, skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at de sidder rigtig godt på krogen, og har en levende gang i vandet. Ørreder elsker simpelthen disse lange røde vrikkende orm. De har længe været et af mine hemmelige våben, som bliver fundet frem, når ørrederne er lidt sløve i betrækket Jeg foretrækker at fiske ormene enkeltvis, agnet på enten en lille enkeltkrog med bredt kroggab, fx Kamasan Wide Gape Specialist, eller på Mustad Slow Death kroge.
Agnet på den lille enkeltkrog får ormen en rolig gang i vandet, og synker langsomt ved spinstop. Det er sjældent, at ørrederne hugger i selve spinstoppet, men når man starter indspinningen, kommer hugget ofte. Det er en god ide ikke at give modhug med det samme, men bare fortsætte indspinningen til man kan mærke vægten fra ørreden. Ofte går ørrederne og »nipper« i enden af halen.
Først når man kan mærke, at trækket i linen bliver tungt, har fisken taget ormen ordentligt. Fisker man med Slow Death kroge kan der stort set gives modhug med det samme. Her sidder krogen meget længere tilbage i ormen. Den specielle udformning på Slow Death krogene gør, at ormen vil rotere langsomt rundt ved indspinning. Hold øje med linen, da rotationen gør, at den godt kan sno sig og kludre. Jeg har ikke oplevet, at det kan betale sig at lave spinstop med Slow Death kroge.
Her kan det bedre betale sig at spinne langsomt ind. Se evt. artiklen om fiskeri med Slow Death i Fisk & Fri’s online artikel arkiv.
Man kan enten montere jigs på en dobbeltkrog, men den mest levende gang i vandet, fås ved at montere dem med en lille enkeltkrog, som fiskes efter jiggen. Denne montering giver også en virkelig god krogning.
Med softbait og bombarda i put and take´en
At softbaits kan fange fisk i P&T er ikke noget nyt. Berkleys Power Grubs har tusindvis af fangster på samvittigheden. Men der findes masser af forskellige former for jigs, der kan fange fisk i P&T. De seneste par år er jeg begyndt at fiske rigtig meget med shadjigs, der imiterer små fisk. Især fisket langs grødekanter eller siv, er det en super effektiv metode.
De fleste P&T-søer har en solid bestand af hundestejler eller små skaller, og ørrederne skal ikke være længe i søen, før de får interesse for disse små snacks. Men der findes også jigs, der imiterer orme, igler, haletudser, krebsdyr og andet småkravl. Alt hvad der imiterer ørredens byttedyr har interesse. Desuden findes de forskellige typer jigs i hundredvis af farver, så det er muligt at bruge netop den farve, man nu foretrækker.
Skal der fiskes helt oppe i overfladen fiskes jiggen ubelastet, men et splithagl eller to bringer den 1-1,5 meter ned i vandet. Skal der fiskes længere nede i vandet eller langs bunden, er det en fordel med et synkende bombardaflåd. Jeg agner mine jigs på to forskellige måder. Skal der kastes langt og fiskes forholdsvist hurtigt, benytter jeg en dobbeltkrog fra fluebindernes verden. På denne sidder softbaitet rigtig godt fast, og den kroger suverænt godt. Skal der ikke kastes så langt, eller fisker jeg med mindre jigs, bruger jeg en bredgabet krog, som monteres løst efter softbaitet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2009.
okt 28, 2025 | Artikler, Mad
Rødspætten er en af de bedste spisefisk vi har herhjemme, og den ultimative måde at tilberede den på kaldes; En Papilotte. Det er en teknik hvor den dampes med urter i en lille lækker pakke.
AF JESPER HANSEN, FOTOS: ERIK TRAMPE OG GORDON P. HENRIKSEN
FISKERI EFTER FLADFISK er et hyggefiskeri. Det er også et fiskeri, som mange børn stifter bekendtskab med som det første. Det er samtidigt et meditativt fiskeri, hvor tankerne kan få frit spil kun for at blive afbrudt af de hidsige ryk fra en flad, der har fattet interesse for agnen.
Fiskeriet efter flade er i sandhed et folkeligt fiskeri. De flade er, ligegyldigt om det er skrubbe, rødspætte eller ising, nogen af de mest anvendelige fisk til madlavning. Isingen bliver i Jylland tørret og røget og kan købes som enten bakskul eller tørfisk, og det siges i Thyborøn, at børnene hellere vil have en tørfisk end en ti’er til slik.
En dejlig fed fjordskrubbe stegt på panden, paneret i rugmel er en himmerigsmundfuld, men bedst af alle de flade, er dog efter min mening rødspætten. Selvom der før var flere rødspætter i de danske farvande, end der er nu, er der stadig tilstrækkeligt med rødspætter til, at man på en god dag ofte kan fange mere end et par stykker til hele familien.
Rødspætter er blandt de bedste spisefisk, vi har herhjemme, og så vækker de altid stor begejstring, uanset om de fanges fra land eller båd eller af store eller små.
Masser af kulinariske muligheder med rødspætten
Rødspætten er en fisk, hvis anvendelsesmuligheder er utroligt mange og yderst varierede. Der er blandt andet den gode gamle friterede rødspættefilet, der også kan blive til et stjerneskud. Der er den rugmelsstegte rødspætte med persillesmør og hvide kartofler. Der er fisketimbalen med dampede rødspættefileter fyldt med laksefars og pakket i spinatblade. Ja, mulighederne er mange. Den bedste opskrift på rødspætte, jeg kender, er samtidigt den nemmeste: Rødspætte pakket i pergamentpapir med fintsnittede urter, smør og persille. Inde i den tætpakkede pakke, kaldet en papilotte, damper rødspætten med alle de dejlige urter, uden at noget af saften går til spilde. Men det bedste er, når man serverer pakken. For når pakken åbnes, vælter der den mest forunderlige duft af frisk fisk og urter ud og vækker appetitten.
Rødspætte en papilotte med efterårsurter for 4 personer
4 stk. rødspætter på ca. 500 gram
4 stk. bagepapir på ca.
50×30 centimeter
4 x 25 gram smør
3 gulerødder
1 bundt blegselleri
1 løg
2 fed hvidløg (gerne friske)
1 bundt persille
2 citroner
En flåtang gør livet nemmere, når fladfiskene skal flås. Man kan dog også benytte et viskestykke.
Start med at flå rødspætterne. Først skæres hovedet af, og indvoldene tages ud sammen med hovedet. Derefter skæres finner og hale af med en skarp kniv eller klippes af med en saks. Så er det hårdt mod hårdt. Tag fat i skindet med en flåtang eller et visketykke og flå skindet fra hoved til hale, mens tommelfingeren bruges til at løfte skindet væk fra fileten. En flåtang er et fint stykke værktøj, og den kan købes i H.W. Larsen i Kødbyen i København, på nettet på deres hjemmeside, eller i andre velassorterede forhandlere af værktøj til fagfolk.
Derefter snittes gulerødder, selleri, løg, persille og hvidløg i fine strimler. Bred bagepapiret ud og læg fisken i midten. Læg derefter lidt fintsnittede urter og smørret på. Pres en halv citron og riv skallen ud over retten. Pak så hele molevitten tæt sammen i pakken og fold kanterne stramt. Sørg for at det slutter så tæt som muligt, det er det, der er hele ideen med retten – intet af dampen og smagen må slippe ud.
Sæt pakkerne i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15 minutter og server pakkerne direkte på tallerkenen, så dine gæster selv kan få lov til at pakke dem ud og nyde de fantastiske aromaer, når de sættes fri.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2009
Fisken får et sidste stænk citron, der sammen med alle urterne og smørret giver fisken en fantastisk smag, når den bliver tilberedt i egen damp.
okt 23, 2025 | Artikler, MALLE, Nyheder, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri
Den spanske flod Ebro er en af de mest fiskerige floder i Europa. Her kan du opleve det vildeste fiskeri efter storkarper, sandart og bass – samt et mallefiskeri, der overgår alt. Her får du historien om drømmefloden – og en masse inspiration til fremtidige ture.
AF OLIVIER PORTRAT
MAR DE ARAGON ligger badet i et blødt, magisk aftenlys, idet vi sejler vores takler med flynder-pellets ud på mallepladserne. Rundt om hvert takel lægger vi en håndfuld af de store foderpiller, og efter en del sejleri, kan vi endelig læne os tilbage inde på bredden og betragte toppene på de otte hårdt opspændte stænger.
Forventningerne er høje, for der har været godt gang i fiskeriet de seneste par dage. Inden længe giver det et kraftigt ryk i den ene af stængerne, hvorefter en heftig, tung fight påbegyndes; det er ikke let at fighte en fisk på over to meter direkte fra land!
Netop som vi har landet fisken, giver det et ryk i en af de andre stænger, og mens vi fighter den, kommer der endnu et hug på den tredje stang! Inden længe har vi travlt med at fighte den ene store fisk efter den anden, og efter to timer er der ikke flere takler i vandet. Fuldstændig udmattede af at fighte store fisk, tager vi en lille pause, inden det hårde arbejde med at sejle de otte takler ud igen starter på ny.
Da vi fisker 150 meter ude, er der kun én metode til at placere taklerne, som er forsynet med bundlodder på op til 1,6 kilo – og det er at sejle dem ud! Hvor vi i første ombæring måtte vente lidt på det første hug, får vi nu det første bid på det første takel, allerede da vi er ved at sejle det andet ud. Og sådan bliver det ved, indtil vi indser, at vi lige så godt kan nøjes med at have to-tre stænger ude. På trods af dette har vi, da dagen er omme fanget 31 maller med 24 af dem på over de to meter. To af fiskene er over 80 kilo! Jeg skal skynde mig at sige, at dette selvfølgelig var en af de helt vilde dage, og at man ikke kan regne med at opleve så sindssygt et fiskeri. Men – risikoen for at tage hjem til Danmark uden at have fanget en flot malle er ikke særlig stor.
Så store mallefangster – eller for den sags skyld fangster af store fisk generelt, har indtil de sidste par år været noget, som man end ikke har kunnet drømme om i sin vildeste fantasi – noget sted i verden. At mallefiskeriet i Ebro, der praktiseres som Catch & Release fiskeri – virkelig er i særklasse, vidner de tilrejsende fiskere fra Rusland, Polen, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet og Serbien. De har selv naturlige bestande af maller, men på grund af et intensivt erhvervsfiskeri efter dem i disse lande, er det meget sværere at fange store fisk i Østeuropa. Årsagen er den simple, at kun meget fisk når at blive store, inden de bliver fanget og spist.
Fiskene håndlandes med et fast greb i underkæben. De tusindsvis af tænder er ikke særligt skarpe, men får du mange fisk, kan det klart anbefales med et par hansker.
Maller i Ebro siden halvfjerdserne
Mallen blev introduceret i vesteuropæiske floder som fx spanske Ebro, franske Rhone og Saone samt Italienske Po for blot 40-50 år siden, og er siden hen eksploderet, fordi der ikke er noget erhvervsfiskeri efter dem – samt fordi de fleste praktiserer Catch & Release. For blot ti år siden tog jeg selv ofte til fx Rumænien, Rusland og Kazakstahn drevet af drømmen om en gigant malle, fordi chancen for en rigtig stor og gammel fisk dengang var større der. Men sådan er det ikke mere.
Netop fordi fiskene for lov til at vokse i Vesteuropa er der mange steder realistiske chancer for at fange kæmpestore fisk over 100 kilo. Og de bliver bare større og større… Jeg er ikke bange for at sige – at Ebro nok er det sted i verden, hvor du har størst chance for at fange en malle over to meter.
Især på pladser med mange snags, skal der lægges et hårdt pres på mallerne, for at de stærke fisk ikke sætter sig fast.
Ebrofloden byder på et eminent sandartfiskeri
Vildt fiskeri efter sandart i Ebro
Sandartfiskeriet er næsten lige så vildt som mallefiskeriet. Jeg kan stadig huske, da jeg fangede min første lille sandart fra Ebro tilbage i 1991. Siden da er det gået stærkt for rovfisken, der før slutningen af firserne, slet ikke fandtes i systemet. I 1994 fangede vi de første fisk over fem kilo, og allerede i året efter havde vi virkelig vilde fangster, toppet af en uforglemmelig dag med min kammerat Jürgen Stegherr, hvor vi fik 84 sandart på en dag. 13 af dem vejede over 7 kilo! Og det blev vildere endnu. Fra 1997 og frem havde vi flere dage med over 200 sandart oppe og vende i båden – toppet af 266 sandart taget på spin med Drachkowitchrigs på blot én dag. Den største fisk vejede lidt over 10 kilo.
Sandartpopulationer har det med at eksplodere lige efter introduktionen til et helt nyt vand – og sådan var det også i Ebro. I løbet af de sidste år har bestanden dog stabiliseret sig på et lidt mere naturligt leje, hvor den er i bedre balance med habitaten og fødeudbuddet. Men der er dog stadig masser af fisk – faktisk så mange, at det stadig kan betegnes som sandartfiskeri i verdensklasse. Der kan stadig være dage, hvor en båd får over 100 sandart, men det er mere normalt at fange 20-50 sandart på en dag.
Spinnerbaits som dette er en super agn til Riba Roja reservoirets mange black bass.
Efter black bass på Ebro
Overraskelser er der nok af, når man fisker sandart. Der er nemlig konstant gode chancer for at enten maller eller black bass lader sig lokke af bedraget. Black bass blev introduceret lang tid før mallen, og fra den store opstemning ved Caspe, tæt ved Zaragoza blev der meldt om imponerende bass-fangster allerede tidligt i halvfjerdserne. Men fra halvfemserne begyndte den store population af velvoksne maller at have sin indvirken. Black bass lægger nemlig præcis som sandarten en rede tæt ved land, hvor den forsvarer sine unger yderst aggressivt. Når så mallerne afpatruljerer bredderne i ly af mørket, angriber bassen mallerne. Problemet er, at det ikke altid er lige klogt at angribe en fisk, der vejer over halvtreds gange så meget som en selv, og kan sluge én i en enkelt mundfuld… På trods af mallerne, er der dog stadig et rigtig godt fiskeri efter Black Bass – ikke som før i Mar de Aragon, men i stedet I den opstemmede sø Embalse de Riba-Roja, der nu er en af de bedste bass-søer i Spanien. Det lyder måske underligt, for det er her, at mallen har været længst – og her de aller største fisk er. Årsagen til, at der stadig er rigtig mange bass her er, at der er masser af grøde i denne sø, så de kan gemme sig. Dage med 50 black bass – eller mere, er ganske almindelige.
Superfiskeri efter karper ved Ebrofloden
Karper er der også masser af, og gennemsnitsstørrelsen er markant højere end for år tilbage. Helleflynder-pellets, der nu er en af de suverænt bedste malle-agn på Ebro, blev faktisk opdaget af karpefiskerne, der havde et fantastisk fiskeri med denne agn i en periode. Men – det var kun indtil mallerne fik smag for disse fantastisk effektive pellets… I dag er det næsten umuligt at fiske karper på pellets, for chancen for at en grov malle tager agnen er alt for stor, og det er ikke let at fighte en kæmpemalle på karpegrejet.
Skal du fiske målrettet efter karper uden at bruge al tiden på at fighte maller, som du ofte alligevel ikke har en chance for at lande, er det andre agn, der skal i brug. Men det kan godt svare sig. Belønningen er masser af flotte skælkarper. Snitvægten ligger på 8 kilo, men der er mange store fisk – helt op til omkring 30 kilo. Oprindeligt var karpernes snitvægt på omkring kiloet, men mallerne har fået ryddet så voldsomt op i bestanden, at der nu er masser af mad til at fiskene kan vokse ordentligt. Dette viser, hvor vigtigt det er at have en god bestand af store rovfisk, som kan rydde op i tusindbrødrebestande.
Sandarten kan vokse til anseelige proportioner i Ebrosystemet. Her er det Fisk & Fri’s Oliver Portrat med et velvoksent eksemplar taget på Drachko witch-rig fisket med en
død skalle. Til venstre Jürgen Stegherr der i dag har Ebro Unlimited, der guider på floden.
Ebro er altså et sted med fantastiske fiskemuligheder. En af årsagerne til, at der er så eminent et fiskeri efter en række arter, er systemets enormt store variation. Her er et utal af forskellige habitater, rangerende over alt fra sprit klart vand, til kakao-grumset muddervand, lave- og dybe partier, samt stillestående områder og kraftig strøm. Tilsvarende er der områder fyldt med snags – samt stræk uden nogen form for snags overhovedet.
Den største af flodens opstemninger – Mar de Aragon er over 100 kilometer lang, og har over 500 kilometer bred. Hertil kommer de lidt mindre, men stadig skælkarper. Snitvægten ligger på Et godt stykke over de ti kilo, men der er mange store fisk – helt op til omkring 30 kilo. Oprindeligt var karpernes snitvægt på omkring kiloet, men mallerne har fået ryddet så voldsomt op i bestanden, at der nu er masser af mad til at fiskene kan vokse ordentligt.
Dette viser, hvor vigtigt det er at have en god bestand af store rovfisk, som kan rydde op i tusindbrødrebestande. Den største af flodens opstemninger – Mar de Aragon er over 100 kilometer lang, og har over 500 kilometer bred. Hertil kommer de lidt mindre, men stadig store reservoirer nedstrøms på vej ned imod Middelhavet, hvor der er 90 kilometer. I den nedre del af Ebro er vandet klart og løber ret hurtigt ned til byen Tortosa, hvor deltaet starter. Her er strømmen langsom, og der er masser af sandart og maller – samt helt ude i mundingen spændende fisk som fx Bluefish (Tassergal), Palomettas (Liche amie) og havbars (Loup de Mer). Havbarsen trækker opstrøms om foråret og kan fanges 40 kilometer op i floden helt op til Xerta. Disse flotte fisk er en fantastisk bifangst under sandart – fiskeriet.
Fiskeriet i Ebros bifloder – Cinca og Segre
Bifloder som fx Rio Cinca og Rio Segre understreger den store variation i systemet. Disse smukke floder minder om ørredvand, men rummer også masser af sandart og maller. Her har jeg haft et fortryllende fiskeri efter maller fra flydering og pontonbåd – og det er her fra Rudi Hegers tidligere IGFA verdensrekord for malle på flue er taget. Jo – uanset om du er spinne-, mede- eller fluefisker, byder Ebrofloden på et fiskeri i absolut verdensklasse.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010
Se Jens Bursells video om pelletfiskeri i Ebro efter maller på Fisk & Fris Youtube.
Tjek også denne mallevideo, hvor Jens fanger en 234 cm malle på livecast spin fra sin flydering.
Nogle af de bedste malleguides i området er svenske Pontus Ingvarsson og Jürgen Stegherrs (fra artiklen her) Ebro Unlimited.
okt 22, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Yellow Tail Fry har det en efterårsflue skal ha’. Den ligner et naturligt byttedyr samtidig med at den provokerer og spiller op til ørredernes aggressive efterårshumør
Det er ikke kun i åerne, at havørreden netop nu skal provokeres til hug. Også på de åbne kyster, og i særdeleshed i fjordene, kan provokation være nøglen til succes. Mange opgangsfisk smider nemlig hovedparten af deres huginstinkt, allerede inden de søger op i åerne, og det influerer naturligvis på fluevalget.
AF RASMUS OVESEN
OKTOBER byder på et til tider godt kystfiskeri, men ofte skal der arbejdes for enhver fisk. Hovedparten af alle de kystnære havørreder vil allerede være trukket op i åerne, og de fisk, der er tilbage, er langt fra altid lige lette at lokke til at hugge. Ofte vil man opleve dage, hvor fiskene åbenlyst er der, men hvor det forløsende hug udebliver. Man vil se springende fisk, og trykbølger inde over helt lavt vand, men det er ganske ofte som om, at fiskene overhovedet ikke er fødesøgende.
FÆNOMENET SKYLDES, at havørreden ganske ofte vil begynde de adfærdsmæssige og fysiologiske forberedelser til gydevandringen, allerede inden den søger op i vandløbene. Den vil med andre ord begynde at anlægge gydedragt og ændre fysik, alt imens den søger mod sit opvækstvandløb. Samtidig vil den også begynde at skrue ned for fødeindtaget, og det er netop denne tendens, der gør, at oktober måneds kystørreder i perioder kan være ganske svære at fange.
ISÆR I PERIODER, hvor vandføringen i gydevandløbene er minimal eller decideret utilstrækkelig, vil der ske en ophobning på de åbne kyster – og især i fjordene – af mere eller mindre farvede fisk, som tilsyneladende blot cirkler rundt og venter. Med lidt held kan disse fisk naturligvis fanges på helt almindelige kystfluer, men på de dage, hvor disse fluer konsekvent ignoreres, er det på sin plads at forsøge sig med radikalt anderledes fluer – fluer, der provokerer.
Rasmus Ovesen fisker gerne i fjordene året rundt. Om efteråret er det ofte en Yellow Tail Fry der sidder for enden af linen.
Fluen til de drilske havørred på kysten om efteråret
Yellow Tail Fry er et bud på en joker-kystflue til oktober måneds drillesyge havørreder. Den er lavet specifikt til fiskeriet efter sensommerens – og efterårets kystnære opgangsfisk, og den har efterhånden flere fem kilos havørreder på samvittigheden.
Farvesammensætningen er baseret på havørredens gydedragt, som er gylden og kobberfarvet med en gullig klangbund. Og det lader til, at netop denne farvekombination har en provokerende effekt på opgangsfiskene – måske fordi den er underbevidst ensbetydende med rivalisering og konkurrence. Under alle omstændigheder har fluen en evne til at lokke selv meget træge efterårshavørreder til hugget, og da særligt, når den fiskes hjem med hurtige og kontante indtag.
Huggene vil som oftest falde yderst voldsomt, og herefter er det blot at hænge på – chancerne for en virkelig stor havørred er nemlig ganske god netop nu.
Yellow Tail Fry – en super simpel flue til kystens havørreder
Bindeanvisningere til fluen er relativt simple. Først bindes den gule hale af polarræv ind bagerst på krogskaftet, og herefter fæstnes en rib af kobbertråd. Bindetråden dubbes efterfølgende med guldfarvet Flashabou dubbing, og hele krogskaftet dubbes, så der lige akkurat efterlades plads til et hoved.
Nu bindes det orangefarvede grizzly hackle ind, og det tørnes nedefter mod krogbøjningen og halen, hvor det fanges og sikres af kobbertråden, som ribbes hele vejen fremefter mod krogøjet. Kobbertråden fæstnes, kuglekædeøjnene bindes ind, hovedet dubbes med rød Firestar dubbing, og herefter afsluttes fluen med en serie whip finish-knuder. Som et allersidste afsluttende præg, børstes fluen godt og grundigt med et stykke velcro bånd, så hacklefibrene bliver blødgjort og kroppen bliver mere fyldig.
Nogle mener en havørred skal være skinnende sølv før den er smuk. Andre kan værdsætte en smuk fjordørred i sæsonens efterårsfarver.
Sådan binder du Yellowtail Fry
Krog: Tiemco 777 SP #2-6 eller lignende.
Bindetråd: Rød Uni-Thread 8/0
Hale: Gul polarræv
Krop: Guldfarvet Flashabou Dubbing
Rib: Kobbertråd
Hackle: Orange Grizzly Hackle
Hoved: Rød Firestar Dubbing
Øjne: Kuglekædeøjne (Kan undlades)
Læs meget mere om kystfluefiskeri og Rasmus Ovesens favoritteknikker i hans kapitel fra bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
okt 21, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Grej og beklædning, Nyheder, Predatorfiskeri
Store tunge geddefluer er ikke er lige til at kaste på almindeligt fluegrej. Blandt andet derfor har grejvalget til netop geddefluefiskeri stor betydning. Her guider vi dig igennem grejjunglen til det perfekte geddeflue set-up.
AF GORDON P. HENRIKSEN
GEDDEFLUEFISKERI står i stærk kontrast til fx tørfluefiskeri, hvor grejet er udviklet til at føre bittesmå næsten vægtløse agn ud til fiskene. Det meste geddefluefiskeri foregår med store tunge fluer med masser af vindmodstand. Og nej – disse fluer er egentlig ikke oplagte at sætte for enden af en flueline, men det stopper os jo ikke. Det kan jo sagtens lade sig gøre at kaste de store fluer og fange gedderne – og så er det svært underholdende. Men ved at vælge det rigtige udstyr og tilpasse sit grej, bliver det ikke alene nemmere, men også meget mere fornøjeligt at dyrke geddefluefiskeriet.
I takt med at geddefluefiskeri er steget i popularitet, findes der nu flere produkter på markedet tiltænkt geddefluefiskeren, men der er også meget andet, som er relevant – samt noget, der bør undgås.
Et stykke isoleringsrør i skumplast er en genial og billig løsning til opbevaring og transport af geddefluer, når man ikke lige har plads til store flueæsker.
Stænger til geddefluefiskeri
De fleste stænger kan bruges til geddefiskeri. Klassificeringen er selvfølgelig vigtig, og her er en 8’er eller 9’er det bedste allround valg, mens en 10’er kun er nødvendig til de allerstørste fluer. Mange bruger en 7’er eller 6’er, men efter min mening er denne vægtklasse for spinkel til andet end letkastende flashfluer og kan være i underkanten til at presse en stor strømgedde, der skal genudsættes.
De bedste allround geddestænger er dem, der kan håndtere store fluer, kraftig vindmodstand og som også har rygrad til at presse de største og stærkeste gedder, den dag en af disse falder for din flue. Netop disse egenskaber findes i saltvandsstænger bygget til tropernes rovfisk, og stænger som Guidelines RPXe, Hardys Zane, Sage Xi3, samt Fenwicks Techna AV salt er alle populære blandt geddefiskere. Disse stænger er ikke alene superlækre, de er ideelle til formålet og deres eneste ulempe er måske prisen, der ikke just ligger i den billige ende. Eksempelvis koster en Hardy Zane cirka 5.000 kroner, men det må også siges at være en af de fedeste stænger til gedder, som jeg har svinget.
G. Loomis har netop introduceret deres nye NRX serie, og jeg har haft lejlighed til at teste den til geddefluefiskeri og den har bestemt også potentiale til at blive en populær stang blandt geddefluefiskere. Enkelte firmaer som fx Loop, Esox Lucius og JSB producerer stænger målrettet til geddefluefiskeriet, og disse er selvfølgelig også rigtig gode valg. JSB’s og Esox Lucius synes jeg dog er for tunge og sløve i aktionen. De er udmærkede til at kaste synkeliner, store fluer og fighte fisk, men de mangler den sprødhed og hurtighed i kastet, som man får i de noget dyrere saltvandsstænger.
Scierras geddefluestang er desværre udgået i sortimentet, men falder du over en brugt model, bør du ikke tøve. Her er nemlig mulighed for en fed geddestang til en god pris. Guidelines ACT4 har ikke ordet pike i titlen, men er ifølge producentens katalog, perfekt til store geddefluer, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Med en pris på under 2.000 kroner er den et fornuftigt valg.
Et par af de detaljer, som bør være i orden, når geddefluestangen skal vælges, er et kraftigt og behageligt håndtag – gerne med fightdub, to stripping øjer samt en saltvandsbestandig finish, hvis stangen også skal bruges i brakvand.
1) Stangen Scierra Pike har en aktion, der fungerer rigtig godt til kast med de helt store fluer. Den er desværre ikke på markedet længere, men der findes mange andre fede geddefluestænger, som du kan læse om i artiklen. 2) Med et hjul som Hardy Demon kan man have både flydende, intermediate og synkende geddeliner lige ved hånden. Spole-kasetten skiftes blot efter forholdene.
Hjul til geddefluefiskeri
Fluehjul til geddefiskeri springer vi hurtigt henover. Er der plads til lidt backing og din flueline, så går det nok. Gedder er ikke just kendte for at udfordre hverken din backing kapacitet eller bremseevne, så jeg vil hellere anbefale, at du lægger dine ressourcer til dels i stangen, men frem for alt i linen – eller endnu bedre flere liner. Linerne har nemlig uden tvivl den største betydning for det praktiske fiskeri.
En type hjul vil jeg dog gerne anbefale, og det er multikassete typen som fx Hardy Demon eller Scierra C-Lite. Med disse kan man nemt have en ekstra line eller to med være og klar til at skifte, uden at det vejer så meget ekstra. Det er en stor fordel, hvis man ikke lige ved, om gedderne står højt eller dybt, og om der fx skal skiftes fra flydeline til en synkeline.
Materialevalg til bideforfanget, er et evigt omdiskuteret emne blandt geddefluefiskere. Her ses bare et lille udvalg af de mange forfangsmaterialer, der er til rådighed på markedet.
Liner til geddefluefiskeri
Valg af line er som sagt det sted, du bør lægge mest omtanke – og måske også penge. Linerne fås i forskellige lineklasser samt i både synkende og flydende varianter – plus kombinationer af disse. Desuden har man valget mellem hele WF liner eller skydehoveder, hvilket er en smagssag. I denne artikel vil vi fokusere på WF liner, men de samme principper vil gøre sig gældende for skydehoveder.
Der er sket en stor udvikling indenfor specialliner de sidste par år. Liner produceret specifikt til skandinavisk kystfiskeri er blevet det oplagte valg på kysten, og flere firmaer tilbyder nu også deciderede geddeliner. De er som regel også gode, men der er også andre liner, som der har de egenskaber, en god geddeflueline bør have. Men hvad er så disse egenskaber?
Et udvalg af gode geddeflueliner.
Geddefluelinens tapering
Taperingen af linen er det, der har afgørende betydning for, hvordan den kaster og håndterer store fluer. Linen består af en skydedel, der er den lange tynde bagerste ende af linen samt en kasteklump forrest på linen. Den forreste, tykke del af linen, har stor betydning for kasteegenskaberne.
Klumpen kan være kort eller lang og have en hurtig eller langsom front- eller bagtapering. Med hurtig menes, at dens diameter ændres hurtigt over et kort stykke af linen. For geddefluefiskeren er længden på den samlede klump og længden på frontaperingen, de vigtigste faktorer. Hvis man vil generalisere lidt, kan man sige, at meget lange klumper og lange fronttaperinger giver muligheden for at lave pæne og forsigtige kast med lette fluer samt med meget line i luften. Korte klumper derimod kræver mindre line i luften, men skyder til gengæld linen hårdere og længere.
En kort fronttapering vender en stor flue bedre, mens en lang fronttapering giver fluen en blødere landing. Som geddefluefiskere vil man gerne kunne skyde meget line, samt bære og vende de tungeste fluer. Dermed gælder det altså om at finde en line med en kort klump og en stejl fronttapering. Og det er selvfølgelig det, som de fleste geddeliner har. Nogle mere end andre, og her begynder det at blive en smagssag. Umiddelbart vil en klump på ni – elleve meter egne sig til geddefluefiskeri.
Der er intet federe end at fighte end stor gedde på geddeflue – grejet. Især når man stoler på sit udstyr.
Hvor hurtigt skal geddefluelinen synke?
Synkeegenskaberne i linen er selvsagt vigtige. Skal du kun have en line til geddefluefiskeriet, er en flydeline nok det mest oplagte valg. Med denne kan du fiske poppere, og andre geddefluer på lavt vand, samtidig med at du kan sætte en belastet flue på, hvis du skal lidt ned. Belastede geddefluer er dog ingen større fornøjelse at kaste med, så jeg benytter for det meste en intermediate line. Denne line får fluen lidt ned i vandet og har den fordel, at når du stopper med at strippe, så synker den ubelastet flue ikke. I stedet hænger den forførende foran næsen på gedden. Hvis du vil prøve en line, der får fluen lidt ned, kan både Rio Outbound Short i intermediate udgaven samt Rio’s Pike med synkespids bestemt anbefales.
Førstnævnte har yderlige den tisk kan det være rigtigt effektivt at kombinere en synkespidsline med en flydende popper eller endnu bedre en diver. Denne teknik læste jeg først om i, hvad jeg anser som den bedste geddefluefiskebog, der er skrevet, nemlig Barry Reynolds Flyfishing for Pike. Siden har jeg haft succes med denne metode i flere situationer. Fluen flyder op til overfladen, hvor den larmer og lokker, men dykker ned under overfladen, når man stripper – og dette kan gedden sjældent stå for.
Synkeliner til geddefluefiskeri
Fuldt synkende liner er ikke det sjoveste at kaste med, men hvis gedderne virkelig står dybt, eller der skal fiskes på åbent vand, kan de være nødvendige. Her foretrækker jeg selv Rio Outbound Short i intermediate/sinking, men den fås desværre ikke på nuværende tidspunkt i DK. Hvis du virkelig bare vil ned, så er grains liners såsom Tenny T-300 et udmærket valg.
Tidligere valgte mange at vælge en line en klasse tungere, end stangen de brugte, hvilket også giver mening med traditionelle liner. Men de moderne liner nævnt i denne artikel, har stort set alle taget højde for dette, og er derfor i den tunge ende af spektret. Man bør derfor eksempelvis vælge en 8’er line til en 8’er stang.
Der findes enkelte kommercielle flueæsker, som har plads til de store fluer. Fly Companys Nubby æsker (t.v.) og Scientific Anglers Big Fly 116 Angled (øverst) er gode valg, men Cliffs Bugger Beast er den eneste flueæske, der virkelig har plads til en ordentlig mængde gigafluer.
De bedste flueæsker til geddefluer
Flueæsker til geddefluer er ikke lette at finde. Generelt er æskerne for små og fluerne bliver mast når æsken lukkes. Desuden er krogholdet oftest lavet til mindre fluer. Jeg har hørt om hjemmelavede løsninger med plastiketui fra gamle VHS film der fores med skum, og bornholmeren Martin Nielsen viste mig en genial måde at transportere store fluer på, når man gerne vil være mobil. Han bruger et isoleringsrør af skum som kan slutte rundt om fluerne og breddes ud når de skal benyttes. Med dette kan de snildt ligge beskyttet i flyderingen eller en vadejakkelomme.
Den store gule æske, Cliffs Bugger Beast, er den ultimative løsning til geddefluerne, men den ligger altså ikke lige så godt i en vadejakkelomme med sine 36 x 26 x 9 centimeter. Man kan selvfølgelig og så bruge almindelige blinkæsker, men fluerne ligger løst og præsenterer sig ikke nær så pænt for os forfængelige fluefiskere…
Materialevalg til bideforfanget, er et evigt omdiskuteret emne blandt geddefluefiskere. Her ses bare et lille udvalg af de mange forfangsmaterialer, der er til rådighed på markedet.
Hvad er de bedste forfang til geddefluefiskeri?
Forfang er et kapitel for sig. Jeg må indrømme, at jeg ikke har fundet det perfekte forfang endnu, men jeg eksperimenterer stadig meget. Når jeg spørger garvede geddefluefiskere, hvad de benytter, så er der ligeså mange svar, som der er geddefluefiskere. BFT No kink Titaniums wire i 30 lbs eller Terminator Titanium i 20 lbs fra Jagt og Fiskerimagasinet er gode valg, hvis man vil bruge stiv mono-wire. Desværre er de også ret dyre. Hvis man gerne vil have et mindre synligt forfang til sky fisk eller klart vand, så er hard mono eller fluorocarbon sagen.
Med disse materialer løber man dog også en mindre risiko, når det kommer til geddens tænder. Tjek derfor forfanget efter hver fisk. Strike Wire Knotable Steel Leader har heg også ok erfaringer med. Den kan bindes med almindelige knuder og er forholdsvis diskret i vandet, og der findes flere andre mærker der kan bindes knuder på. Pas på med komplette forfang der kaldes pike/barra cuda/shark, da disse ofte er meget tykke og grove i det.
Uanset hvilket materiale, der bruges, foretrækker jeg at binde selve bideforfanget til forfanget med en rig-ring. For enden af bideforfanget sætter jeg en fluehægte – fx Fas Snap, der forhandles af Jagt og Fiskerimagasinet. Så er det ingen sag at skifte flue, når der ikke skal bindes knuder. Resten af forfanget binder jeg af 1,5-2 meter 0,55 og 1 meter 0,45 mono, forbundet med en uni til uni knude og med en surgeons loop forbundet til en smeltet løkke, også kaldet hot loop, i enden af fluelinen.
Hvilken flue er bedst til fluefiskeri efter gedder?
Fluerne er selvfølgelig et væsentligt element af udstyret, og her er valgmulighederne næsten uendelige. Geddefluer fås i mange størrelser, typer og farver, og med et varieret udvalg er du klar til de fleste forhold. Det bliver dog hurtigt for omfattende at gå mere i dybden med fluerne i denne artikel.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010
Lær alt, hvad der er værd at vide om geddefluefiskeri i bogen “Geddefeber”, som du kan købe her (REKLAME).
Lær meget mere om geddefluefiskeri i denne video med Morten Valeur og Lars Chr. Bentsen.
Læs om Gordons geddeflue ”Pikelikepike” her.
Pontonbåde, standupkajakker eller flyderinge som fx denne er yderst nyttige til geddefluefiskeri. Der er sket store fremskidt inden for små fiskefartøjer i de sidste fem år, og de kan udvide dine fiskemuligheder betragteligt.
okt 19, 2025 | Artikler, GEDDE, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri
Store gedder kan man finde i mange søer, men vande der huser gigantfisk over 135-140 centimeter forbliver normalt en dybt bevaret hemmelighed. Her løfter vi sløret for en af dem – den tyske sø Wanging, hvor der oven i købet er perfekt mulighed for en hyggelig familieferie.
AF JOCHEN BÖTTCHER
DET ER VORES SIDSTE DRIFT. Mine tænder er allerede ved at løbe i vand ved tanken om en solid peberbøf skyllet ned med en kold øl inde på restauranten, da det pludselig giver et brutalt ryk i stangen.
Jeg besvarer instinktivt rykket med et mindst lige så heftigt modhug. Min kraftige stang står spændt, så det knager helt ned i korken, mens jeg tydeligt kan mærke en stor fisk slå voldsomt til siden med hovedet, så det dunker massivt i stangtoppen. De langsomme, men blytunge slag med hovedet indikerer, at det er en rigtig god fisk. Tungt og langsomt nærmer den sig overfladen, og allerede inden jeg har set den, ved jeg, at det er en fisk over de magiske 120 centimeter.
Fem minutter senere glider den i nettet, og jeg er en lykkelig mand. Gedden, der har taget en XXL Shad – eller gummifisk – bliver efter et par hurtige billeder sat retur til sit rette element. Selv om jeg er svært glad for fisken, vil jeg blive ved med at komme tilbage. For jeg ved, at der er langt større fisk i søen – samt at det er et sted, hvor jeg – hvis jeg fisker længe nok – har en reel chance for for at slå min personlige rekord på 20,1 kilo fra floden Peenestrom.
Jackson med endnu et moster – denne 128 centimeters fisk vejede 14,5 kilo og tog en sort/orange Kopyto.
Kæmpegedder i den tyske sø Wanging
Wanging har et unikt potentiale, hvis du er ude efter rigtig store fisk. Mine venner, der bor tæt på søen, har fanget mange gedder over 120 centimeter – op til 135 centimeter og knapt 19 kilo. Andre lokale lystfiskere har fået fisk op til 140 centimeter – og erhvervsfiskeren har fået fisk på over 140 centimeter. Hertil kommer en del troværdige historier om mistede megafisk over 20 kilo. Den største tabte fisk efterlod et 22 centimeter bredt tandmærke i en megashad. Så kan du selv prøve at gætte på, hvor stor den fisk har været…
Tro mig – selv om der kan være langt mellem huggene – så er dette et vand, hvor ethvert kast kan ændre dit lystfiskerliv med et trylleslag. Her er reel chance for en ny verdensrekord. Søen, der ligger i Bayern tæt på Østrig, består af to bassiner – Wanging og Taching. Arealet svarer til Furesøens, og den største dybde er 27 meter. Søen har alt, hvad der skal til for at producere deciderede gigantfisk: Masser af byttefisk, lavt fisketryk og et skånsomt erhvervsfiskeri.
Geddefiskeri på Wanging søen
Fiskeriet er ikke let – så er du advaret. Mit bedste tip i maj-juni er at koncentrere fiskeriet på dybder under ni meter, hvor der er masser af vegetation – fx den nordlige del af Taching. Men når først det bliver varmt i juli, bevæger fiskene sig ud på dybt vand. Så er der kun en ting at gøre: Afsøg de store vandmasser ved at kaste fra drivende båd. Den bedste teknik er helt klart kæmpestore softbaits på eller over 30 centimeter – som fx XXL-Shad, XXL-Tails og Shack Attack Curly Sues. Store synkende Zalt og Zalt Zam Woblere samt solide swimbaits som fx Baitsmith Magnum Trout, The Catch 22 Castaic Trout på 25 centimeter eller the CL8 Bait Swimbait, har vi dog også haft gode erfaringer med. Af agn, der er lette at få på det danske marked, er store Alien Eels og 25 centimeters 4-Plays oplagte agn. Grejet skal være kraftigt – selv bruger jeg ST. Croix Sling Blade, The Jerk eller Lamiglas 86xhf stænger. Mit multihjul er et ABU 5601C4 og min line er Power Pro fletline med en brudstyrke på minimum 18 kilo. Forfanget er af titanium med en brudstyrke på 60 to 100 lbs – kombineret med Stay Lok Snaps med en brudstyrke på 250-300lb. Der er ingen grund til at bruge for klejnt grej, for du ved aldrig, hvad der næste gang klapper sine enorme kæber om agnen. Udover megagedder er der nemlig også kæmpestore sandart og maller i søen.
En af årsagerne til den unikke geddebestand i Wanging er enorme mængder af byttefisk, kombineret med et meget lavt fisketryk.
