sep 26, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Portrætter
Man bliver ikke en dygtig kystfisker ved at sidde foran computeren og trævle nettet tyndt for fangstrapporter – eller ved at vælge kystplads ud fra rapporterne. Det kræver hårdt arbejde og gåpåmod, at blive dygtig på kysten. Vi går tæt på Ramazan Cetin, som fortæller om hvordan han gik fra massevis af nulture – til det modsatte.
Af TUE BLAXEKJÆR
RAMAZAN CETIN mødte jeg for første gang for et par år siden, hvor han havde tilmeldt sig en af mine guidede fisketure på Møn. Det var med Ramazan som med de fleste af deltagerne på mine guidede fisketure. De vil alle gerne fange fisk samt blive bedre til, selv at kunne finde havørrederne på kysten.
Som dagen skred frem blev det tydeligt, at Ramazan virkelig brændte for at blive en dygtig kystfisker. Selvom han på det tidspunkt havde fisket sammen med et par dygtige kystfiskere i et halvt år, syntes han, at han manglede noget i forhold til sit fiskeri. Men hvad var det han manglede?
EN NULTUR FORTÆLLER OGSÅ NOGET: – Da jeg startede på kysten siden oversteg antallet af nulture med længder antallet af ture med fisk, fortæller Ramazan. – På trods af dette fortsatte jeg dog ufortrødent mit fiskeri, og glædede mig over hver en havørred jeg fangede. På det tidspunkt skænkede jeg ikke nulturerne de store tanker.
– Men – i takt med, at jeg begyndte at fiske meget med et par dygtige kystfiskere, fik jeg øjnene op for, at for mange nulture i træk er et udtryk for, at man gør noget forkert, fortsætter han. – Når jeg var på tur med de erfarne kystfiskere, blev der næsten altid fanget havørred, og også mere end bare en enkelt. Dette var med til at sætte gang i en refleksiv proces, som med tiden har gjort mig til den kystfisker jeg er i dag.
Ramazan med en ”Gris” af en havørred. Det er fisk som denne, der igen og igen driver os på kysten.
– SELVFØLGELIG har jeg også været med på ture, hvor der ikke blev fanget noget, men i forhold til hvor mange nulture jeg selv havde i begyndelsen, var det helt anderledes, når jeg var med de ”erfarne” på kysten, understreger han. – Relativt hurtigt gik det op for mig, at jeg alt for ofte havde fisket på de rigtige pladser, men på de forkerte tidspunkter. Så ved at fiske med erfarne kystfiskere fik jeg hurtigt et indblik i, hvornår en given plads skal fiskes og hvilke faktorer, som har betydning for netop den fiskeplads.
FIND EN ERFAREN FISKEVEN: – Jeg har haft stor glæde af at fiske med flere erfarne kystfiskere, pointerer han. – Det største fordel ved at tage med en erfaren på kysten er, at man næsten altid er sikker på at fiske de rigtige steder i forhold til årstiden samt vind og vejr. Da jeg først begyndte at fiske på kysten spekulerede jeg ikke så meget i hverken vind, strøm, vandstand eller vandtemperatur. Betydningen af disse ting blev jeg først for alvor klar over, efter jeg begyndte at fiske med folk som havde års erfaring på kysten.
Når vi sad i bilen på vej mod en fiskepladsen og snakken gik om kystfiskeri og kyststrategi, blev det tydeligt for mig hvad vind og strøm har af betydning. Specielt Lars Olsen, som jeg har fisket en del med, har været god til, at fortælle om hvilke faktorer, der spiller en rolle for, at en given plads fisker godt.
Ved at fiske med forskellige erfarne kystfiskere, fik jeg også syn for, hvor forskellige folk er i deres tilgang til fiskeriet. I praksis har det haft den betydning, at jeg har suget det til mig fra de forskellige, som jeg syntes passer bedst til den form for fiskeri jeg dyrker.
Ramazans blinkmapper er spækket med gennemløbere i overvejende afdæmpede og naturlige farver.
BESØG DE SAMME PLADSER under forskellige forhold. – Det er helt klart et råd, som jeg gerne vil give videre, fortsætter Ramazan. – I takt med, at jeg fik erfaring på kysten, begyndte jeg selv at opsøge de fiskepladser, som jeg havde besøgt med andre og mere erfarne kystfiskere. Dette gjorde jeg for selv at danne mig et indtryk af pladserne, samt på egen hånd at finde ud af hvor meget pålandsvind en given plads kan tåle – eller om den fisker godt i høj eller lavvande.
I foråret have jeg en god håndfuld ture til det Sydøstsjællandske, hvor alt spillede for mig. Formålet med den første tur var egentligt at udforske et stræk, jeg ikke tidligere havde fisket ret meget, samt se om pladsens kystnære badekar ville holde fisk, selvom det var koldt. Her fangede jeg mere end 20 fisk på mine ture til pladsen – med en stålblank overspringer på 60 cm som den største.
TÅLMODIGHED: En ting som Ramazan har lagt mærke til, er at folk uanset erfaring har en tendens til at opgive for let. Nogle er mere end villige end andre til at stå i store bølger og blive gennemblødte, mens andre helst ikke vil fiske, når bølgerne buldrer mod kysten. – Det er også min oplevelse, at folks valg af endegrej – samt hvordan det bliver fisket – også spiller en stor rolle for hvor godt en plads fisker under forskellige forhold. Skåret ud i pap betyder det, at man selvfølgelig selv bliver nød til at lære pladserne at kende, og fiske dem i forhold og med grej som passer til ens eget fiskeri og temperament.
VÆR ÅBEN: Ramazan er gennem det sidste år blevet mere åben overfor at brede sit fiskeri ud i forhold til valg af endgrej og ikke mindst vægten på endegrejet. – Jeg var begyndt at blive fastlåst i mit valg af endegrej – og gik meget med de samme og i de samme vægtklasser. Det betød i praksis, at jeg frarøvede mig muligheden for at fiske i hård modvind eller helt let over lavt vand.
Udover endegrejet skal stang og hjul selvfølgelig også passe til det man fisker med – og situationen man står i. – Her skal man være åben og villig til at prøve nye veje, understreger han. – Man opnår langt mere med sit fiskeri på denne måde, end hvis man udelukkende går med én type grej og ikke er indstillet på at prøve andet. I praksis er jeg derfor gået fra at fiske med en stang og et hjul til at have to sæt med, når jeg tager afsted på en heldagstur. Når jeg fx fisker på Møn er der ofte en god pålandsvind på øens ene side, mens der er fralandsvind og fladt vand på øens anden side – og af samme årsag er det oplagt med både et let spinnesæt samt et sæt der passer godt til de grove skyts.
Denne blanke havørred viser med tydelighed, at der er andet end småfisk langs de danske kyster.
– VED AT IAGTTAGE andre fiskere, har jeg lært, at der ikke findes en endegyldig sandhed i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert. Nogle er gode til at fange fisk i stille og fladt vand, mens andre er gode til at fange fiskene i oprørt vand og hård modvind. Det gælder simpelthen om at finde ud af hvilke forhold man selv syntes er bedst at fiske i, og så tilpasse grej og udstyr til disse forhold. Man skal tro på det man laver – for tror man ikke på det, man laver, så forsvinder koncentrationen og den ihærdighed, som skal til for at få succes, siger Ramazan.
SNAK MED DE LOKALE. – De lokale ved som oftest, hvad der foregår i deres egen baghave, så snak med dem – det lønner sig, fortæller Ramazan. – Gennem de lokale på både Stevns, Møn og Vestsjælland har jeg fået en masse ekstra uvurderlig indsigt i, hvornår et givent område fisker godt.
Derudover er det aldrig dårligt at modtage fangstrapporter og meldinger om fx vandets farve, eller hvordan vinden helt specifikt er aftenen inden en planlagt tur. Det er kun de lokale som har denne viden, da de kan få den ved blot at kigge ud af vinduerne. En melding som fx ”at vandet er så farvet, at det ikke når at klare op til i morgen tidlig”, er guld værd.
Det er lige præcis sådan en melding, som sparer en for mange spildte kilometer i bil. Men – for at få noget brugbart ud af de ”lokale” er det vigtigt, at give noget retur, for selvom de har fiskevandet lige uden foran hoveddøren, så sætter de selvfølgelig også pris på at få at vide, hvordan ens tur har været – samt hvilke observationer man har gjort sig under sit fiskeri.
TAG EN GUIDET FISKETUR: – Selvom jeg for halvandet år siden var begyndt at fiske med et par rutinerede kystfiskere, manglede der som sagt noget. På de fisketure jeg havde med ”profferne”, fyldte fiskeriet rigtig meget, og ofte gik man langt fra hinanden eller affiskede hver sin del af et stræk. I praksis havde det den betydning, at fiskestrategi og pladsvalg kun var noget, der blev snakket om i bilen, når der skulle skiftes plads.
Der er fuld fokus på stangen når gennemløberen spinnes ind.
Her følte jeg, at jeg manglede én som gik tæt på mig og kom med råd og vejledning i forhold til, hvordan jeg fiskede. I den forbindelse valgte jeg, at tilmelde sig en guidet fisketur, hvor temaet for turen var fiskestrategi samt læsning af kysten og pladsvalg ud fra vind og vejr.
Jeg fik rigtig meget ud af turen, hvor turens guider velvilligt fortalte og forklarede – samt havde fokus på hvordan han både kastede og fiskede. Det man for alvor lærer noget af, er når guiden virkelig bruger tid og ressourcer på at hjælpe deltagerne med at optimere den måde, hvorpå de fisker – så de får en genvej til hurtigere, at blive bedre som kystfisker.
FIND FISKENE: Selvom det bliver skrevet og sagt igen og igen, så er det ikke altid nemt at efterleve. For hvad menes der med ”at fiskene skal findes, og der skal dækkes så meget vand som muligt”?– Når jeg ser tilbage på mine tidlige dage som kystfisker, var jeg meget stationær, og ofte tilbagelagde jeg ikke mere end få kilometer på en dags fiskeri. Det står i skærende kontrast til hvor meget jeg bevæger mig rundt den dag i dag. På en dagstur til Møn er det ikke unormalt, at jeg tilbagelægger mere end 10 kilometer i jagten på havørreden – samt fisker på alt fra tre til syv forskellige pladser.
FISKERI ER SOM FODBOLD: Under en af mine fisketure med Ramazan kommer han med en meget præcis sammenligning. – Fiskeri er som fodbold, siger han. – For træner man fodbold tre gange ugentligt og spiller kamp hver weekend, så er man bare lige det skarpere i forhold til, hvis man ikke trænede og kun spillede kamp. Ligesom med fodbold er det derfor ofte de små detaljer, som er udslagsgivende for succes eller fiasko, når man fisker på kysten, slutter han.
sep 19, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
For blot fem år siden fiskede hverken Andreas Valentin Thomsen eller Thorbjørn Sørensen, som begge er 27 år, efter kystørred. Men så tog de en beslutning: Der skulle fanges havørred. Allerede året efter havde de designet deres egne super velfangende blink – og fanget fisk på det. Her får du historien om god energi, iværksætteri der vil frem – og hvor hurtigt det reelt set kan gå, hvis man virkelig vil: I 2017 startede de samme blinkfirmaet Ilures – der i dag køres af Andreas alene.
Af JENS BURSELL
Andreas Valentin Thomsen og Thorbjørn Sørensen nyder udsigten ved Vejle Fjord.
MORGENEN er ung endnu, da jeg ruller ind i skoven og møder de to gæve unge havørredfiskere – Andreas og Thorbjørn. De har allerede ventet lidt, så de er klar med stort K – iført støvler, waders og det hele. Inden længe har jeg også fået snøvlet mig klar – og kort efter bevæger vi os ned langs de blændende smukke kystskrænter på nordsiden af Vejle Fjord.
Bøgen står perfekt med sit grønne løvhæng – og bag grenene glimter fjorden lokkende. Inden længe er vi helt nede ved vandet.
- Lige her har vi haft et rigtig godt fiskeri på det sidste og fået adskillige fisk på hver eneste tur, fortæller de, mens vi får sat et par af deres nye gennemløbere på forfanget. Allerede i et af de første kast er der fast fisk for Andreas, og efter en kort gang luftakrobatik, kan han lande en fin sølvblank fisk omkring målet, der lynhurtigt og forsigtigt får sin frihed igen.
Vi spotter en enkelt fisk mere på vores tur ned over strækket, men udover den gode start, går det lidt langsomt. Solen bager – og der er ikke meget vind. Inden længe beslutter vi os derfor for at køre til Fyn og forsøge os med en plads, der plejer at være lidt bedre under disse svære forhold til dagsfiskeri.
VEL FREMME på den næste plads lægger Andreas igen ud med et perfekt kast ind over et mørkt område, og sekunder efter står han igen med fast fisk på. – Den kan helt klart noget den her, siger han henkastet over skulderen til mig, der går lige bagved. Han har en blå/sølv version af Ilures Tobisen på, mens jeg selv har sølvversionen i stål for enden af linen. – Hvor der er én er der ofte flere, tænker jeg så jeg kan bare ikke dy mig… Mens Andreas fisk nærmer sig nettet lægger jeg et kast ud over samme område – og kort efter står jeg også med en fin fisk på. Jo – der er ingen tvivl om, at de tobisimitationerne sidder lige i skabet – og meget tyder på, at havørrederne er helt enige.
DE TO GUTTER har helt sikkert ikke ligget på den lade siden de startede med at fiske. – Vi kender faktisk hinanden fra meget langt tilbage, fortæller Andreas. – Vi har gået i folkeskole sammen i den jyske by Thyregod, og har efter dette fulgtes ad hele vejen op igennem gymnasiet, hvor vi også gik på naturfagslinjen sammen.
Andreas har fisket efter havørred de sidste fem år og Thorbjørn kom med på fiskevognen for blot fire år siden. – Jeg har altid fisket rigtig meget, men problemet har i perioder været, at jeg har spillet så meget fodbold, at der bare ikke var særlig meget tid tilbage, fortæller Andreas. – Men – efter gymnasiet havde vi pludselig rigtig meget tid, fordi vi holdt et sabbat år, og så var det altså bare havørredfiskeriet, der fangede os lige med det samme. – Tid var der jo nok af – og så blev vi altså bare enige om at fyre den for vildt af på kysten, mens vi havde alle mulighederne for at gøre det, griner de. Og som sagt så gjort: De to fyre brugte derefter al deres tid på at køre rundt og fiske kysterne tynde, i deres jagt på sølvtøjet langs de Østjyske og Vestfynske havørredrevirer, og det var noget der til sidst gav sølvblanke resultater.
Denne fisk faldt for en Ilure gennemløber fisket med Release Connector.
– I STARTEN kan vi vist roligt sige, at det gik det noget langsomt, siger Thorbjørn og smiler mens han tænker tilbage på en hel masse ture, hvor de brugte hundredevis af timer på at fangede ufattelig lidt i forhold til deres anstrengelser.
Efter sabbatåret studerede Andreas Naturressourcer på Københavns Universitet, men besluttede sig efter knapt et år til at stoppe uddannelsen, hvorefter han flyttede retur til Thyregod. – Så skulle jeg jo finde på noget andet at lave – og jeg besluttede hurtigt, at det skulle have noget at gøre med fiskeri, fordi det havde jeg jo altid været helt vild med, fortsætter Andreas. – Hans idéer passede godt sammen med, hvad jeg gik og foretog mig på mit studie, der hedder Business Development Engineering i Herning, fortæller Thorbjørn. – Dette studie, som er en del af Århus Universitet, er nemlig stærkt fokuseret på iværksætteri, og i forbindelse med dette, var jeg selvfølgelig også på udkig efter et godt projekt, der var i tråd med studiet.
– Da jeg kom hjem fra København tog jeg allerede den første dag over til Thorbjørn, så vi kunne kunne lægge store planer over nogle øller – og allerede efter et par dage i tænkeboxen fik vi den idé, at vi ville starte med at fremstille kystblink, beretter Andreas.
– PÅ STUDIET har jeg lært at tegne i CAD, som er et computerprogram, man bruger til at designe objekter i 3-D, forklarer Thorbjørn. – Programmet kan selvfølgelig også bruges til at designe blink, så det gik jeg selvfølgelig i gang med sammen med Andreas. Når man arbejder på denne måde er processen ret hurtig, for når man har tegnet sit blink, printer man det blot ud på en 3-D printer for at evaluere resultatet og bruge dette til at lave den mere traditionelle støbeform. – Allerede en måned efter beslutningen om at vi skulle til at lave vores egne blink blev truffet – havde vi det første demo-eksemplar af vores blink klar til testfiskeri, og blot ti dage senere havde vi fanget den første havørred på det.
– DET NYE BLINK – der senere er blevet kendt som Ilures Tobis – satte for alvor skub i tingene, fortæller de. – Det første år fangede vi næppe mere end ti havørred over målet, men med de nye blink og noget mere erfaring i bagagen, lykkedes det Andreas året efter at fange over 300 ørred over målet, hvilket for alvor begyndte at give os rigtig meget blod på tanden til at fortsætte ud af samme tangent. De mange fisk gjorde, at vi efterhånden kendte vores blink rigtig godt, hvilket selvsagt også giver den optimale grobund for at fintune og forbedre produktet, inden den endelige version kommer i produktion.
– I dag har vi mange forskellige Ilures Tobis i 18 og 24 gram i flere forskellige versioner – nemlig én med glat side og én af stål med et profileret skælmønster på siderne af blinket. Stål til gennemløbere er helt nyt, så det forventer vi os meget af, siger de to iværksættere. – Fordelen ved stål fremfor fx hvidmetal G som de fleste blyfri blink laves af, er at massefylden er lidt højere, så de kaster bedre – og disse blink har vi i 17, 20 og 22 grams versioner.
– ILURES KUTLING var det andet blink vi lavede, og det havde vi faktisk klar blot få måneder efter Tobisen, afslører Andreas. – Til at starte med havde vi den både i en 7 og 9 grams version, men vi har valgt fremover kun at sælge Kutling RL i 9 grams versionen, da de ligger ret tæt på hinanden. Kutlingerne fås pt i fem forskellige farver.
Jeg arbejder stadig med de 2 samme modeller som sidst: Kutling RL og Tobis RL. Men det seneste nye er, at jeg har fået lavet hver variant i 3 nye størrelser, så der nu kommer Kutling RL 10g, 14g og 18g – samt Tobis RL 10g, 18g og 26g.
Jeg arbejder stadig meget med forskellige overfladebehandlinger af ILURES gennemløberne, som Chrome, Bronze og RoseGold. I den forbindelse har jeg udviklet nye titanium overflader, som kommer i et væld af forskellige farver og nuancer. Som det er nu, har jeg udviklet 8 forskellige titanium “farver”, men mulighederne er stort set ubegrænsede, så fremadrettet vil der hele tiden blive udviklet nye farver.
– ILURES gik på markedet med deres lækre gennemløbere i december 2017, og siden er det gået forrygende med at få langede blinkene over diskene i deres webshop, siger Andreas. Efter Thorbjørn og jeg stoppede samarbejdet, har jeg valgt at fokusere på færre butikker med et mere nuanceret udvalg. Det gør jeg i forsøget på at skabe et mere eksklusivt brand og for at styrke samarbejdet med mine udvalgte butikker.
De butikker ILURES forhandles i nu er Effektlageret, Topgrej og Sport Dres.
– Vi har som sådan ikke været specielt inspireret af nogen af de danske blinkproducenter – vi har blot kigget på havørredens byttedyr – og så ellers bare lavet noget der ligner, samt kaster godt. Så simpelt er det, griner Andreas. – Det er klart, at vi så efterfølgende har arbejdet utroligt meget med vægtfordelingen i agnene for at få dem til at kaster perfekt samt gå godt i vandet – og det er blandt andet også på denne måde at Tobis´ens unikke trekantede tværsnit er opstået. Vi har selvfølgelig allerede nogle nye spændende blink på tegnebrættet, men dem må I høre om en anden gang, griner Andreas, som vi helt sikkert kommer til at høre meget mere til i de kommende år.
Ilures modtog legat på 25k fra Fonden for Entreprenørskab
– Gennem iværksættermiljøet på Århus Universitet fik vi kendskab til, hvordan man kunne ansøge om mikro-legater, som støtter iværksætter virksomheder, fortæller Andreas. – Da vi har finansieret alt selv, så vi det som en god mulighed for at skabe lidt startkapital. Vi sendte derfor den skriftlige ansøgning samt en videopitch, hvor vi fremlagde planen med vores virksomhed – samt vores forretningsidéer. Det resulterede i, at vi modtag et mikro-legat på 25.000 kroner – hvilket selvfølgelig hjalp os til at få en rigtig god start på virksomheden.
sep 11, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Klaus Aas fra Hvidovre Sport med en af de mange flotte havørred han har fanget på spin.
Alle disse er navne på populære kystblink til havørred. Her får du historien om nogle af dem – samt lidt lommefilosofi om, hvordan de fleste kystblink er fremkommet som en gradvis evolution, hvor ideérne bag nye blinkdesigns ofte bygger på fortidens spændende erfaringer og landvindinger.
AF KLAUS AAES
Tilbage i starten/midten af firserne, da jeg begyndte at fatte interesse for kystfiskeriet, læste jeg alt, hvad jeg kunne finde på biblioteket om emnet. Specielt Jens Ploug Hansen’s bøger blev pløjet igennem mange gange. En dag havde jeg også fået en bog med hjem med den meget sigende titel ”Havørred-Havørred!”, som ved første gennembladring skuffede fælt. Dog faldt jeg over et kapitel omhandlende kystblink, som jeg fandt interessant. Her var afbilledet et blink, som jeg genkendte fra støbeaftenerne i ungdomsklubbens fiskehold – en ”Imitator”!
Et par år senere, da jeg blev medlem i Søborg Sportsfiskerklubs Juniorafdeling, opdagede jeg til min glæde flere støbeforme i stil med Malmbak-Kjeldsen’s imitator, så jeg støbte løs af dem samt malede dem i samme farver, som jeg så i bogen. Ironisk nok fangede jeg mine første kystørreder på et Sølvkroken blink, og da Jørgen Karlsen lavede sin første form til en 14 grams Sølvpil, glemte jeg alt om Imitator blinket i en årrække.
Flere år senere, da jeg var gået i gang med at fiske på den svenske sydkyst sammen med Jimmie Johansen, løb vi på en af de skrappe drenge – Jesper Fohrmann, som bare kunne kaste meget længere med sit multihjul, end vi kunne med vores Biomaster fra Shimano. Jimmie fik lokket et par af hans langtkastende blink ud af ham. Jesper kaldte dem ”Simulator”, og de var lavet med udgangspunkt i den filosofi, som producenten Jensen havde for deres kystpirke – med en bred og smal front og en mere tynd og tyk bagende, så profilen kom til at ligne en rigtig fisk i vandet. På denne tur kaldte Jesper den dog Knivmulator, fordi de havde glemt knive til at smøre deres leverpostej på madderne, så de brugte kystblinket til dette – den havde jo lidt samme form.
Jesper Fohrmanns Simulator var en seriøs havørredkiller, der stod for mange store blankfisk på Nordsjælland, Møn og i Sydverige dengang i de glade firsere.
Smørrebrødsblinket
Jimmie modificerede lidt og lavede et par siliconeforme af, så vi selv kunne støbe dem. Året efter var vi klar med multiruller og ”Jimmie’s Immi”, som vi kaldte den. Senere har jeg så fundet ud af, at den vidst nok hedder ”Simulator”. Nogenlunde samtidigt fik jeg en håndfuld ”Sillinger” af (Gamle) Bengt Reimer som også mindede lidt om de gamle blink fra ”Havørred-Havørred!”.
Herefter var det stort set de eneste blink jeg brugte på svenskekysten, Jimmies Imitator og Bengts Silling. På et tidspunkt fik jeg malet en stor portion af begge -først hos ”Spezi Michael”, siden hen hos Ole Gregersen fra OGP, som også havde specialmalet mange af de woblere, jeg tog med til Egyptens Nilaborrer.
Flakse eller snurre?
En detalje, der dengang irriterede mig meget, var at begge blink, hvis man ikke havde den helt rigtige fart på, bare roterede om egen akse. Helt galt var det, når man lavede spinstop. Et godt kystblink skulle ikke rotere, det skulle flakse! Så konklusionen var, at de fiskede bedst ved helt jævn indspinning uden stop, og fange fisk det kunne de!
Jeg havde dog et par oplevelser, som nok burde havde ledt tankerne hen på at et roterende blink godt kunne være velfangende… Blandt andet engang ved Svartekysten, hvor vinden stod lige på. Da jeg kastede min hvide ”Immi”, slog den op i vinden, og jeg fik et mindre overløb. Mens jeg rodede med det, kunne jeg mærke linen strammedes op, og gav modhug med kludder på hjulet. En rigtig fin havørred på knap fire kilo havde taget blinket, mens det bare dalrede rundt i bølgerne. Et par år senere, ved Stenshuved, kunne jeg slet ikke få længde på mine kast. Det var som om, at et leje i spolen havde sat sig, og jeg kunne kun slynge mine blink 40 til 50 meter ud til mine to fiskekammerater Lars og Martins store morskab. Til trods for de korte kast, var det alligevel mig der trak de(t) længste strå og fik tre flotte blankfisk, som samlet vejede næsten 10 kilo – uden at de to så eller mærkede noget. Sidst på dagen skete der pludseligt noget med spolen og den løb fra mig, igen med et ordentligt overløb som resultat. Jeg stod lige ved siden af Martin, og da han så mig fange fisk med kludder på hjulet og uden at rulle ind, mente han at vi ligeså godt kunne stoppe og tage hjem…
Et udvalg af Jimmies Immi.
Seneste skud på stammen
Dengang var det ikke blink man bare kunne købe i butikkerne, man skulle selv støbe eller kende en der kunne. I dag er der flere gode ”rotations Imitatorer” til salg i form af Kent Andersens/Hansens//@ Hotshot, OGP’s Sill, og snart kommer der en Særling fra Savage Gear – Zerling. I dag bruger jeg mest Ole’s Sill og Hansen’s Hotshot, mest fordi jeg er blevet begejstret for gennemløbere monteret med Jens Bursells Release Connectors. Men jeg bruger stadig Jimmies også, nogen gange modificeret til release takel, andre gange med Claw Connector. Jeg prøver stadig på at få dem til at flagre/slå fra side til side frem for at lade dem rotere. Det kan godt være det der snurreri giver mange fisk, men jeg klager ikke over mine resultater…
Gamle Bengts Sillinger
Hot Shot fra Hansen – lavet af Kent Andersen.
Ole Gregersens Sill fra OGP.
Kurt Malmbak Kjeldsens Imitator.
sep 6, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Her er det en mindre fisk, som lod sig lokke af en hvid Pattegris fisket i det inderste badekar ved Kajbjergskoven – ret til højre når du kommer til pladsen.
Her får du to af de helt store toppladser på Østfyn. Det er begge klassiske kystpladser, med alt hvad der skal til for at trække havørrederne til – året igennem. Særligt om efteråret er disse pladser dog ekstra hotte.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
HER I EFTERÅRET er Kajbjerg Skov og Tårup Strand ekstra spændende, da de østfynske åer trækker de helt store fisk til på netop denne tid af året. Vindinge Å i nord, er en af Fyns mest produktive åer, når vi snakker hav-ørreder. Længere mod syd har vi Stokkebækken, som også har en rigtig fin opgang af havørreder. Selvom denne å ikke er den største, skal man ikke kimse af størrelsen på de fisk der går op her.
Netop her imellem disse to åer, ligger der et langt og super godt kyststræk, som indbyder til jagt på opgangsørrederne. Vi har her valgt at fokusere, på de mest oplagte og kendte pladser – nemlig Kajbjergskoven og Tårup Strand. Begge pladser fisker godt året igennem, og holder både dybe badekar og spændende rev.
KAJBJERG SKOV: Efter du har parkeret bilen oppe i skovkanten ved landevejen, venter der en dejlig gåtur ned igennem skovvejen, hvor du ofte møder både råvildt og fasaner. Turen er på godt en kilometer, men er det hele værd. For når du først kommer frem til vandet, gemmer her sig den lækreste kystplads, der på hele strækket byder på spændende og varierede bundforhold.
Lige når du kommer ned til vandet, har du en sandrevle ude foran, som fint kan vadefiskes mod venstre, og ind mod selve Nyborg Fjord. Længere ude mod pynten kommer der mere vekslende bundforhold, og fiskene kan gemme sig hvor som helst. Går du derimod til højre, har du et langt, men smalt badekar – helt tæt under land. Dette stræk fisker du bedst af fra land med små korte kast på tværs. Her samles hav-ørrederne ofte i mindre flokke, og viser sig gerne i overfladen. Er du først på dette stræk om morgenen, og er yderst varsom, når du bevæger dig langs stranden, er dette stræk lige så sikkert som ammen i kirken! Her er næsten altid fisk at finde. Men pas på for de bliver let skræmt, da de står helt tæt på kysten.
Her er det Rene, der har fundet en fin halvmeters fisk, som var del af en større flok fisk, der kortvarigt kom ind på pladsen i overgangen mellem det dybe, og så Kløverhagens
store spændende flade plateau med mange fine tangbuske.
PLADSENS HOTSPOT er revet henne til højre. Det vil helt naturligt være en plads, som trækker i dig, så snart du kommer ned til kysten og kan ane udspringet på stranden en lille kilometer nede. Der er en fin lille pynt som bryder ud fra kysten, og gør at bunden her flader ud. Pynten gør, at netop de trækkende fisk mod Nyborg Inderfjord og Vindinge å holder et lille stop her.
Mørk bund, som bryder hele vejen ud og møder det dybere vand gør, at der dagen igennem kommer friske fisk ind her på denne plads. Det er som om, at når du kommer til denne kyststrækning, er det næsten umuligt at begrænse sig, for længere sydover kommer endnu et par små lækre pynter, som så igen indbyder til lidt fiskeri. Kajbjerg Skov er derfor en af de pladser, hvor man har svært ved at komme videre fra, for den næste pynt skal jo også lige have et par kast til…
PÅ DEN SIDSTE PYNT, inden du kommer ned til Slude Strand, sker der noget magisk. Vanddybden bliver pludselig markant dybere end tidligere – helt inde under land. Her oser det simpelt hen af havørred. Denne plads har dog aldrig har givet mig hverken bonanza fiskeri eller rå mængder af fisk, som de stræk jeg beskrev tidligere, men fiskene på denne plads er bare lidt større end gennemsnittet – og der er landet en del seriøst flotte trofæfisk.
TÅRUP STRAND: Skal du fiske lidt længere sydpå ved Tårup Strand og Kløverhagen. som pynten også kaldes – ja så kan du enten parkere på den offentlige parkerings plads i sommerhusområdet Tårup Strand – eller sydpå ved Kongshøj Camping på det offentlige areal tæt ved stranden.
Tårup Strand: På de gode dage er der ofte mange fisk at finde på pladsen – og finder du den rette flue eller blink, kan det ofte betale sig at fortælle fiskemakkeren det, så han også kan få del i festen…
Vælger du at starte ud ved Tårup Strand, går du direkte til vandet, hvor du kan starte dit fiskeri. Det første stræk egner sig mest til spinnefiskeren, da der her er et utal af badebroer, små sten høfter og andre spændende forhindringer, som besværliggør et mobilt og afsøgende fiskeri med fluestangen. Men – med spinnestangen kan du nemt gå ned, hvor der er plads og tage en håndfuld kast for igen at gøre det samme mellem de næste forhindringer.
VÆR GRUNDIG: Mange vælger at springe dette stræk over og gå direkte ud mod pynten til højre. Men os der ved, hvad der kan gemme sig af gode fisk på dette stræk, tager udfordringen op, og fisker det godt igennem, for det er gjort masser af gode fangster fra disse badebroer gennem årene.
Efter den sidste bro, ligger Tårup Camping. Her starter det for alvor med at se lækkert og indbydende ud, med varierede bundforhold samt markante mørke områder på bunden, som ofte holder fisk. Den lille bugt, inden du rammer selve spidsen på Kløverhagen, er et af mine favoritsteder. Her har du dybt vand, som skiller sig ud fra resten af strækket, og som ofte får fiskene til at samles her for at opholde sig i længere tid. Igen er det her vigtigt, at tage den fra land, hvis dette er muligt, så du ikke skræmmer de fisk, som på dette stræk kan stå helt inde mellem tangbuskene.
KLØVERHAGENS SPIDS er markeret med et par bundgarnspæle – og til højre for disse ændrer bundforholdene sig igen helt vildt. På det næste lange stykke sydover finder du et kæmpe sandplateau, som strækker sig langt ud i Storebælt. Her kan du gå mellem kløvertangbuskene over ganske lavt vand og kaste ud over det dybere vand, men også små delikate kast mellem de spredte tangbuske kan ofte give gode resultater.
Her ser du ofte fiskene vise sig i overfladen i jagten på byttedyr, når de kommer ind på plateauet. Ofte er fiskene mere spredt her, og du kan her se en enkelt fisk eller to komme svømmende over det lavere vand. Sightfi-shing, hvor du ser en fisk vise sig i overfladen – eller med et par gode polaroidbriller ser fisken gennem vandet, vil meget ofte resultere i fiskens interesse, hvis du hurtigt og diskret kan placere din agn foran fisken. Dette plateau kan fint holde flere fiskere, og generelt er der plads til mange mand på hele denne fiskeplads.
Kløverhagen lige syd for Tårup indbyder ofte til at vade langt ud og fiske mod den dybere kant, men ofte kan du fint finde flotte fisk helt under land mellem tangbuskene på kun knædybt vand.
SYD FOR SANDPLATEAUET kommer der et mindre spændende stræk ned mod parkeringen ved Kongshøj Camping. Stykket byder dog på et lille lækkert badekar tæt under land, som ofte holder mindre flokke af fisk vinteren igennem. Det strækker sig ned til parkeringen – for så igen at blive sandet og kedeligt, inden du når fredningsbæltet ved Kongshøj Å.
Når jeg fisker disse pladser her i efteråret og frem på vinteren, så er mit valg på endegrej i starten af efteråret i den mindre ende – og det skal kunne fiskes langsomt. Jeg fisker ofte med en lille kutlinge imitation, en transparent rejeflue af isbjørn eller en kobberbasse. Det kan enten være fisket på fluestangen eller bag et intermediate bombardaflåd. Senere på efteråret, og hen i vintermånederne sidder der mere synlige fluer for enden af linen – gerne med farver, som kan provokere de større, trækkende fisk som er på vej mod åerne. Og – når vandet for alvor falder i temperatur – ja så sidder der altid en pattegris flue i enten hvid eller pink på mit forfang. Knæk og bræk langs den østfynske kyst.
Her har Mathias fundet en super lækker blankfisk. Ofte er der netop på Østkystens pladser chance for at finde flotte overspringere fra efteråret og frem gennem hele vinteren igennem.
sep 4, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Medefiskeri
Med hjælp fra hætten/tutten fra en tush eller kuglepen, er det pærelet at montere dit baitband: Kræng baitbandet op over hullet på tutten, stik rejens hale ind i – og skub baitbandet ned over rejen. Vupti – du er nu klar til at fiske.
Fjordrejer er en ekstremt effektiv agn til havørredene, men det er ikke altid lige let at montere rejen på krogen, så den eksponeres perfekt samtidig med, at agnen også præsenteret optimalt. Her får du opskriften på, hvordan det fikses super let med dobbelt baitband.
AF THOMAS KOPP KRISTIANSEN
ALLE KYSTFISKERE har sikkert oplevet, at havørrederne tydeligvis er på den ønskede fiskeplads, men, at de er komplet håbløse at få i tale. En af de typiske ´tricky´ perioder kan være om foråret, når hornfiskene indtager de danske kyster. Jeg ved ikke, om hornfiskene skal have hele skylden for et svært havørredfiskeri, men det kan de let få. Sensommeren og efteråret kan også være en af de perioder, hvor der virkelig skal graves dybt i ”værktøjskassen”.
I min egen søgen efter den perfekte agn til de svære ørreder, er jeg kommet frem til, at levende agn kan noget helt andet end blink, woblere og fluer på de svære dage. Levende agn som f.eks. regnorm, tobiser og børsteorm har jeg haft fint fiskeri med, men rejerne er en tand mere effektive. Rejerne er lettere at fiske med, der er mindre modstand i kastet, de er mere ´faste´ og mistes sjældent i kastet. Elastikkerne fra Stonfo er et alt afgørende virkemiddel.
Stonfos Bait Band
Ofte opstår de bedste løsninger ved tilfældigheder – og elastikkerne fra Stonfo fandt jeg, da jeg skulle binde helikopterrig til å-fiskeri med spinnere. Elastikken skulle sikre, at stingeren forblev tæt ved spinneres krop, og dermed give en bedre krogning.
Stonfos Bait bands er produceret i meget stærk blød gummi, som er tiltænkt pellet´s til karpefiskeri. Der er lavet et større hul til agnen og et lille hul til krogen. Og det virker både simpelt og perfekt – også til rejer. Der er mange muligheder med elastikkerne – og de er ikke blot oplagte til ørredfiskeri med rejer – men også til aborrefiskeriet. Det gælder bare om at være kreativ i dit fiskeri.
En aften sad jeg i mit fiskerum, og nørdede med forskellige teknikker med elastikkerne. Først på nogle kystblink, så på en kystwobler, derefter med softbait og pludselig sad elastikken med krogen perfekt på en 3D Manic Shrimp fra Savage Gear. Den utrolige naturtro reje fra SG fik mig til at tænke, det skal prøves på en rigtig levende reje…!
Thomas Kopp Kristiansen er en alsidig kystfisker, som dyrker alt fra spin til medefiskeri med eksempelvis rejer.
Premiere med baitband teknikken
Fiskeriet efter havørrederne gik fint på de første ture med den levende reje, men dog kneb det en anelse med, at få den levende reje i elastikken, uden at rejens ben og følehorn røg af. Først prøvede jeg med fingrene og bagefter med en pean, som hjalp lidt, men det var stadig ikke helt tilfredsstillende. Der skulle helt klart findes en bedre metode, når elastikken skulle sættes på rejen, for ellers kunne jeg jo lige så godt placere krogen i rejens hale eller lign. Hvor idéen med kuglepen hætten kom fra, kan jeg faktisk ikke huske, men ´hætten´ løste problemet med et snuptag.
Hætten gjorde det vanvittigt let at placere elastikken om rejens krop – først sætter man elastikken på hætten, derefter stikker du rejens hale ind hætten, så krænger du elastikken af hætten, ned over rejen – og elastikken sidder perfekt.
Fordelene med elastikkerne
Der er flere gode fordele ved elastikkerne, end at undgå en spiddet reje, som dør hurtigt. For det første sidder rejerne godt fast, dog uden at elastikken sidder alt for hårdt fast om rejen. Samtidig fisker rejen meget mere livligt, og kan tåle adskillige kast uden at ryge af. Min erfaring med rejerne er, at friske rejer fisker langt bedre end en død reje. Jeg skifter rejen ud, når rejen mister sit transparente look, og eller når rejen får et grå lyst skær. Elastikkerne er overraskende stærke, og kan normalt tåle flere fisketure. Og så giver montagen den perfekte eksponering af krogen, hvilket bidrager til en god krogning.
Når rejen monteres med et baitband holder det dels rejen i live længere – og du opnår en bedre eksponering af den relativt lille trekrog, som giver den bedste krogning.
Rejernes størrelser
Fjordejerne kan variere i størrelserne fra plads til plads. Den ene dag fanger du masser af store flotte rejer for så næste dag på selvsamme plads, at fange mindre rejer. Derfor kan det godt svare sig, at have elastikkerne i to størrelser. Jeg bruger kun de to mindste elastik størrelser fra Stonfo, som dækker mit behov.
Som tommelfingerregel foretrækker jeg at bruge de rejer, som jeg selv ville pille og spise, da de størrelser passer godt til elastikkerne. På de dage, hvor du fanger mange rejer, kan det kan godt svare sig, at sortere ud i rejerne. Sæt de små rejer fri, da de ofte er for små til, at de kan bruges til elastikkerne. Efter et par ture ved du hurtigt, hvilke rejer og elastikker, som passer til hinanden.
Et andet godt råd er, altid at have flere kuglepen hætter med. Det er altid ærgerligt at stå ved vandet og finde ud af, at dine medbragte ´hætter´ er alt for store eller for små.
Fang rejerne
Jeg anbefaler, at du selv fanger dine rejer, hvor forår/sommer er top perioden, men de kan også sagtens kan fanges hen på efteråret. Du vil hurtigt lære mere om rejernes levesteder, og vil uden tvivl blive overrasket over, hvor meget liv der er under en halv meters dybde. Som en bonus vil det give dig en god indsigt i, hvad havørredens menu består af.
Om sommeren er det normalt ikke noget problem at fange rejerne til dit fiskeri, men på ´kolde´ sommerdage, kan rejerne godt være lidt sværere at finde end på varmere dage. Hvis du sidste gang fangede mange rejer på kun 30-40 cm´s dybde, kan du sagtens opleve, at næste dag er rejerne nu på 1 meters dybde.
Man kan bruge mange forskellige nettyper, når der skal fiskes efter rejer. Klassiske rejebove/rejenet er effektive og leverer varen. Jeg bruger selv et kystnet fra Kinetic (Net Creek), som er tilpas finmasket til fiskeriet efter rejerne, og bruger det samme net til landing af havørrederne. Det gør, at jeg ikke er nødt til at slæbe både rejenet og landingsnet med. Det kan virke lidt dovent, men er mere praktisk.
Denne fine havørred faldt for en flådfisket reje monteret på et baitband.
Under transport kan det godt svare sig, at bruge en agnpumpe og gerne opbevaret i en f.eks. køleboks eller lignende. Det er nemlig hamrende ærgerligt, at stå med en portion døde rejer pga. dårlig opbevaring. Levende rejer fisker væsentligt bedre end døde rejer.
Fiskeriet med rejer
Det praktiske fiskeri foregår bedst med et flydende bombarda flåd. Jeg har gode erfaringer med Milo´s flydende model med rød indikation. Flåddet kaster virkeligt godt, og jeg kan let set flåddet på stor afstand – uden at flåddet laver større ravage i overfladen. Det flydende flåd skal spinnes langsomt ind. Hvis der spinnes for hurtigt, vil rejen skøjte i overfladen, og har dermed mistet den lokkende naturtro præsentation.
Intermediate eller synkende flåd bruger jeg stort set kun ved dybere steder eller strømsteder.
Et forfang på 150-180 cm med en tykkelse på 0,23-0,26 mm. passer fint til en spinnestang på 10 fod. Længere stænger kan også anbefales, men jeg kan dog ikke anbefale kortere stænger end 9 fod, fordi rejen ikke bliver ´løftet´ fri fra vandet ved kastet, hvorved den mistes med stor sandsynlighed.
Der skal spinnes hele vejen ind, og sørg for at have stram line, så du kan mærke, hvad der sker for enden af linen. Hvis man fisker med alt for løs line, og lader flåddet passe sig selv, bliver det svært at genudsætte en fisk, som har slugt både reje og krog. Man skal derfor fiske med stram line, og mærke efter forsigtige puf fra havørreden. Når du mærker puf fra havørreden, holder du bare stangen og lader fisken tage rejen og vende. Derefter ruller du ind uden et stort tilslag, hvorefter du – forhåbentlig – mærker tyngden fra fisken. På den måde vil krogen ofte sætte sig i fiskens mundvig, og havørreden kan eventuelt let genudsættes.
Jeg bruger både enkeltkroge i str.6-10 og trekroge i str.12-14. Årsagen til de relativt små kroge er, at krogenes proportioner passer fint til rejens størrelse – og så kroger de bedre.
Her kan du se, hvilket grej Kristian bruger til sit rejefiskeri med baitbands.
Fordele og ulemper
Det er meget svært at ignorere rejernes effektive egenskaber, men det betyder bestemt ikke, at du skal sælge alle dine kystblink og fluer og kun fiske med rejer. Markedet er fyldt med virkeligt gode kystblink/woblere med effektive egenskaber.
Jeg syntes, at de forskellige metoder supplerer hinanden fint. Fiskeri med blink er den hurtigste metode til at afsøge større områder, hvor fiskeriet med rejerne bestemt er en mere langsom metode. Teknikken kan føles lidt langsom og ´tung´, når der skal affiskes større arealer.
Ved opsøgende fiskeri vil blinkene sikkert fiske lidt mere effektivt end rejerne, men blinkene vil ikke slå rejen, når først fiskene er fundet. Jeg har ved flere lejligheder startet mit fiskeri med blinkene, og derefter haft følgere, som ikke kunne fristes. Det kunne rejen derimod.
Det opsøgende fiskeri med blinkene hjalp med at finde fiskene. Det er ikke sikkert, at man havde fundet fiskene med rejer, da din fiske radius med metoden er væsentligt mindre.
Mit råd er derfor, at fiskeriet med rejerne er et virkeligt godt supplement til dit havørredfiskeri, når fiskene er lokaliseret. Det er altid gavnligt, at være nysgerrig på sit fiskeri. Knæk og Bræk!
Sådan monteres dit baitband på den lille trekrog.
aug 30, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Fluefiskeri og jazz – der er godt med swing i Martin Schacks fluer.
Sønderjyske Ribe Å byder på et rigtig godt fiskeri efter både laks og havørred. Vi har talt med tre lokale eksperter fra Ribe Sportsfiskerforening, der afslører, hvordan man griber fiskeriet an.
Af Erik Tveskov
RIBE Å er landets sjettestørste vandsystem, og der er sket mange store ændringer her over de sidste 10 år. Således har en række restaureringsprojekter forbedret passageforholdene væsentligt, og der er lagt store ressourcer i at forbedre levevilkårene for vandløbenes dyreliv – både fra myndighedernes side men sandelig også fra masser af gode, frivillige kræfter.
I de senere år har laksene for alvor kvitteret for indsatsen, og der er opstået et virkelig fint fiskeri – oveni det i forvejen fornemme havørredfiskeri. En af de store spillere i systemet er Ribe Sportsfiskerforening, der råder over lange strækninger af Ribe Å og dens tilløb Fladså, Gelså og Hjortvad Å. Trænger du til at opleve dansk ånatur, når det er bedst, dvs med masser af plads og lange strækninger, der har undgået gravemaskinernes hærgen, så smør en stor madpakke, pak yndlingsstangen og følg med på en rundtur.
Som guides får du her et triumvirat bestående af Hans Peder Trans, gudsbenådet spinne- og ormefisker, Stig Guldborg, spinnedoktor ekstraordinaire og Martin Schack, fluefiskeren der forfører blankfiskene med sin jazzede fluefiskervibe.
HANS PEDER voksede op i K2, som foreningens klubhus hedder, der ligger et spinnekast fra Gelsåens slynger. Han har fisket i området, siden han første gang blev taget med til åen af sin mor i 5-6 års alderen, tilbage i 50’erne. Hans kender derfor Gelsåen og Ribe å’s slynger bedre end de fleste.
Stig Guldborg har slået sine folder herude i de sidste 30 år, siden han startede i midten af tyveårsalderen. Han har oplevet store ændringer i folks tilgang til fiskeriet. – Før i tiden gik folk meget stille med dørene, når de havde fanget fisk og tit gemte de dem i græsset af frygt for at andre skulle opdage deres fangster. Nu kan man næsten følge med fra dag til dag på foreningens hjemmeside og hvor folk nu ellers viser deres fangster frem, fortæller han.
Nogle gange bliver laksedrømmene til virkelighed – chancen er stor i Ribe Å.
Martin Schack havde en lidt hård start ved åen med tre sæsoner i træk uden fisk på land. Men efter en hjælpende hånd fra det grå guld langs åen – eller skulle man sige sølv, kom der dog rigtig hul på bylden. Martin har siden stået for en masse gode fisk fra foreningens vand.
VORES BEDSTE RÅD er at snakke med folkene langs åen, fortæller de. – Folk er meget mere villige til at snakke nu til dags. For 30 år siden var der meget hemmelighedskræmmeri herude. Det er helt anderledes nu. Sæt en wobler eller en orm på og se at få dækket noget vand. Det meste af vores vand er ureguleret, og åerne slynger sig flot, så der er masser af steder, hvor fiskene kan stå. Åen ændrer sig næsten fra år til år, og dermed ændrer fiskens opholdssteder sig også, fortsætter han. – Start eksempelvis ved savværket eller sammenløbet mellem Gelså og Fladså. Her ser man tit springende fisk, men der kan også være mange fiskere. Er du fluefisker, er det hovedsagelig morgen- og aftenfiskeri, det handler om. – Jeg starter som regel mit spinnefiskeri tidligt om morgenen før solen er kommet op og pakker sammen igen ved 8-tiden, fortæller Stig. – Så plejer Hans Peder at tage over, og han fisker tit de samme stræk igennem med en god klase orm. Det er jo det fine ved det hele – at vi kan supplere hinanden så fint. Her er plads til alle. Martin indfinder sig ofte hen under aften og fisker i den gyldne time samt langt ind i mørket.
FISKERIET efter havørreder er ikke blevet decideret ringere efter der er kommet mange flere laks, men det er tydeligt at mærke, at vi har fået fri passage ved Gelsbro dambrug, så fiskene nu hurtigt suser videre op i systemet, beretter de. – Nu ser vi stort set kun gydende laks på strygene om vinteren. Der er nogle få pladser, hvor der før i tiden stod havørreder, men nu er de altså skiftet ud med laks. Odderne i systemet har også lagt yderligere pres på havørrederne, men dem nyder vi nu bare på linje med isfuglen, kronhjortene og de mange andre dyr, som vi ser herude i den skønne natur.
Er der særlige teknikker til jeres vand der er værd at prøve, spørger jeg? – Nogle går med enhåndsfluestang og ganske små diskrete fluer, og gør nogle gevaldige fangster på det, svarer de. – Andre bruger tilsvarende let spinnefiskeri, men her er det altså vigtigt at understrege, at man skal bruge en line med en forsvarlig brudstyrke. Vi snakker om store stærke fisk i mindre vandløb med mange forhindringer som fx hundetunger, så man skal have mulighed for at lægge stort pres på fiskene. Jeg bruger meget en 9 cms wobler fra Salmo i en desværre udgået farve med ambulancerød ryg og kobber bug, siger Stig. Den kaster jeg skråt nedstrøms og spinner den jævnt ind. Fiskene er aggressive, og tit ser jeg en bølge, der starter og følger efter wobleren.
Stig Guldborg har igen spinnet sig til sølv ved Gelsåen.
Den lille Salmo Hornet har jeg også et godt øje til, og den bruger jeg til sommerfiskeriet. Hans Peders våben er en solid klase orm, dog uden den ellers så traditionelle røde uldgarn. Den fisker han med mindst lige så stor dygtighed og omhu som selv den mest drevne flue- eller spinnefisker, og det er tydeligt, at han har udviklet sit ormefiskeri til perfektion. Line og dybdekontrol er bare to dele af ligningen, men også hans placering i forhold til vandet og blik for ormens drev er lige så vigtige for hans succes.
HVORDAN lander i jeres fisk? – spørger jeg. Vi bruger stort set alle et godt fangstnet. Gaf duer af gode grunde ikke, hvis man fx kommer ud for at skulle genudsætte en stor laks. Brinkerne er høje og vandet er dybt, så håndlanding er heller ikke noget man kan bruge med særlig stor sikkerhed. Hvad med fodtøj? – fortsætter jeg. – Nu er det jo en dejlig sommerdag vi er ude på, og man kan i princippet fiske i sandaler, som jeg gør, svarer Hans Peder. – Men som regel er gummistøvler nok. Lidt henne i efteråret er der mange, der går med de korte buksewaders.
EN TYPISK SÆSON: – Om foråret er det laksene, det handler om, og alle folk er af huse til premieren, fortæller de. – Der bliver dog hurtigt længere imellem folk, så du snart kan fiske lange stræk for dig selv. Juni og juli er højsæson for havørrederne. August kan også være rigtig god, hvis ellers vi får noget vand. Men man skal dog ikke lade sig narre af en lille vandstand. Selv ved en ganske beskeden stigning i vandføringen kan der pludselig være friske fisk i åen, og så er det med at være første mand, der fisker nedover.
De første fisk er meget aggressive og hugger på næsten hvad som helst. Når det store træk af 50-60 centimeters fisk kommer, er der virkelig liv i åen og mange oplever at få et par fisk med hjem om dagen. Omkring den 1. oktober stopper mange deres fiskeri, selvom sæsonen varer helt til 31. oktober.
Lange strækninger af Ribe Å er uregulerede – hvem drømmer ikke om at dyppe snøren i sådan et vand?
HAVØRREDFISKERIET er som regel noget, der foregår om natten eller i skumringen, pointerer de. – Omvendt er det ganske få laks, der går til biddet, når det er mørkt. Hvad med fluefiskeriet, kan man fintune sit fiskeri efter den ene eller den anden art? – spørger jeg. – Havørredfluer er for mig nogle små vimsende lette sager på 3-5 cm med masser af indbygget liv, siger Martin. – Sådan en lille vimsende sag, der fiskes irriterende, den tager altså fisk. Mine laksefluer er som regel belastede, men har til gengæld en lang og meget levende vinge, der kan slå forførerisk i strømmen. De store rørfluer fisker jeg med ”100 km i timen”, for her må fiskene ikke have for meget betænkningstid. Til havørrederne i skumringen eller mørket fisker jeg med fluer, der laver en tydelig trykbølge i vandet.
Jeg kaster skråt nedstrøms til modsatte bred, og når fluen lander, tager jeg et hurtigt træk eller to i linen. Det gør jeg dels for at få linen rettet ud, men også for at få fisken til at reagere. Når der så rejser sig en bølge bag fluen, er det med at slå koldt vand i blodet og vente til du mærker fisken trække tungt i linen. Først da er det tid til at løfte stangen, sætte krogen og holde på hat og briller, afslutter Martin med et smil.
Martin Schack botaniserer i flueæsken, inden aftenens fiskeri går i gang.
Hans Peder Trans rigger op med havefluer af den gode fede slags.
Ribe Å systemet leverer hvert år havørreder i grov kaliber.
Sommer og sandaler ved Gelsåen – Hans Peder Trans i aktion.
aug 22, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Djursland byder på et eminent kystørredfiskeri, og en af dem der kender området rigtig godt er Steen Ulnits, der her giver dig en række af de allerbedste pladser til de sølvblanke.
AF STEEN ULNITS
SOM PERLER PÅ EN SNOR ligger de, Djurslands fornemme og klassiske kystpladser. Djursland vil for mig altid være forbundet med fiskeren og forfatteren Paul Wellendorf fra Randers. Det var nemlig her, Wellendorf slog sine folder, da han som en af landets allerførste begyndte at udforske fiskemulighederne ved kysten.
Wellendorf vidste, at der måtte være fisk herude. Som gammel dyrker af Randers Fjord vidste han, at Gudenåens mange ørreder trækker langt omkring i deres søgen efter føde. Det beviste hans fangster da også til fulde, og i hans kølvand fulgte flere og flere fiskere, der på Djursland fandt et fremragende fiskeri til en billig penge. Da grejet samtidig blev bedre og bedre, var grunden lagt til Djurslands status som leverandør af landets måske fineste kystfiskeri efter havørred. Og det skyldtes ikke blot de mange havørreder fra Gudenåen. Det skyldes i lige så høj grad de efterhånden også rigtig mange havørreder, som stammer fra Grenåen og Kolindsund Kanaler.
DJURSLAND har således – modsat mange andre åbne havkyster – virkelig noget at have sine havørreder i, når kulden for alvor har fået tag i det salte Kattegatvand. Så trækker fiskene blot hjem igen – til Grenåen og Gudenåen.
Det er naturligvis de udtrækkende havørreder fra Gudenåen og Randers Fjord, der præger kystfiskeriet på Norddjursland. Heroppe kommer der først for alvor gang i fiskeriet, når det store udtræk af ørreder – primært grønlændere omkring mindstemålet – for alvor kommer i gang i marts-april. Tidligst i milde vintre og senest efter hårde isvintre. I sidstnævnte tilfælde kan udtrækket udskydes helt til maj, men så holder fiskeriet til gengæld også langt ind i juni.
Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.
Alle har givet hørt om det gammelkendte fiskeri ved Udbyhøj – mundingen af Randers Fjord. Det er den flaskehals, som alle Gudenåens havørreder må passere på deres fødevandring ud gennem fjorden. Vel ude forbi Udbyhøj fordeler de sig sydover langs Norddjurslands kyster, som er flade og sandede – fyldt med lækre hesterejer og slanke tobiser. I mange år skete udtrækket af hav-ørreder fra den lukkede Randers Fjord til det åbne Djursland næsten på klokkeslet. I så høj grad, at DR et år kunne sende live radio direkte fra udtrækket! Lokale fiskere holdt et vågent øje med dette udtræk og var klar ved Skovgårde og Fjellerup få dage senere. I vore dage er udtrækket desværre blevet mere diffust. Uvist af hvilken grund.
NORDKYSTEN vrimler med sommerhuse samt campingpladser, og stranden er god til at bade fra. Kystfiskeren derimod må ud på første revle, hvis han vil gøre sig håb om at få del i de mange fine ørreder, der regelmæssigt passerer forbi. Der skal altså vades her – i juni måned ofte med plaskende badegæster både for og bag, men ørrederne holder sig ikke tilbage af den grund.
Den mest kendte lokalitet er uden tvivl revet ved Fjellerup (2) – et sted, som kaster mange fisk af sig til de endnu flere fiskere, der tidvis besøger denne klassiker. Er man mere til fred og ro, kan man i stedet forsøge sig ved Skovgårde (1), som ligger midt mellem Fjellerup og Havhuse – en lokalitet, som alle ørreder uden undtagelse må passere for at komme til Fjellerup. Skovgårde ligger altså nærmere Udbyhøj end Fjellerup – en kendsgerning, der nok burde kunne lokke en og anden forhærdet Fjellerup-fisker til at prøve nye steder…
Fortsætter vi østover, forbi Fjellerup strand, passerer vi Nederskov (3). Ret ud for skoven – i det flade vand – ligger masser af rigtig store sten. De er så store, at mange er markeret på søkortet. Det er meget få fiskere, der svinger stangen her – trods lokale garnfiskeres store og illegale fangster helt inde under land. På stille aftener kan man ind imellem se havørrederne luske omkring herinde – et oplagt bytte for fluefiskeren, der som den eneste kan servere et lækkert måltid for en sulten ørred på det lave vand.
Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.
Lidt længere østpå – umiddelbart før fiskerihavnen ved Bønnerup – kommer vi til udløbet af den lille Treå (4). Et tilsyneladende ubetydeligt vandløb, som dog har en tiltrækningskraft på havørreder, der ikke bør undervurderes. Husk dog på fredningsbæltet her.
ØSTKYSTEN: Vi forlader nu nordkysten og begiver os sydpå langs Djurslands østkyst. Her begynder den flade sandstrand gradvis at blive til den dybere og mere stenede strand, som kendetegner resten af Djursland.
Det starter allerede oppe ved klassikeren over alle klassikere, nemlig Gjerrild Klint (6), som er et yndet udflugtsmål for såvel en spadseretur som en rigtig fisketur. Men allerede ude ved Knudshoved (5) lidt nord for Gjerrild skyder de første stejle klinter op langs kysten.
Er der mange fiskere ved Gjerrild, så prøv Knudshoved i stedet. Vandet er lidt lavere her, men fisk er der i rigt mål, når vandstanden er rigtig – det vil sige høj eller i hvert fald stigende. I det hele taget gælder det meget for Djursland – og åbne havkyster i det hele taget – at de fisker bedst ved stigende vand. Er kysten ved Gjerrild en klassiker blandt danske kystpladser, så er klinterne ved Karlby (7) og Sangstrup (8) lidt længere sydpå det ikke mindre. Samtidig er naturen mere dramatisk her under de lodrette kridtklinter. Her og der skyder små undersøiske kalk-rev ud i havet og byder på afvekslende fiskeri. Største ulempe er vandet, der ved østenvind og højvande kan være helt mælkehvidt på disse lokaliteter. Der er dog også en tydelig tendens til, at den kalkholdige undergrund lokker en hel del havørreder til i den rigtig kolde vintertid, hvor Djurslands åbne og salte kyster ellers ofte er som støvsuget for fisk. Ikke så få fiskere har således reddet sig en flot, stor vinterørred netop her. En rigtig overspringer.
Dybt vand tæt under land holder tit fisk – selv i solskin.
Fornæs Fyr (10) er endnu en af de helt store klassikere i dansk kystfiskeris historie. Her er der gennem tiderne landet et utal af store blanke havørreder fra kysten – de fleste ud for selve fyret, men slet ikke så få endda er landet ud for næste pynt nord for Store Sandvig (9). Er der for mange fiskere ved fyret, så er det ingen dårlig idé med en lille spadseretur længere nordud. Fornæs ligger umiddelbart nord for Grenå by og dermed også mundingen af Grenåen. Mange af havørrederne herude stammer givetvis fra Kolindsund Kanalerne, som jo Grenåen hedder på sine øvre løb, hvor den lille Nimtofte Å er et af de vigtigste tilløb for gydefiskene.
Lidt syd for Fornæs Fyr ligger en anden kendt plads, nemlig Kragenæsset (11), over hvis kalkflager mangen en fin ørred og vægtig tangtorsk gennem har måttet lade livet. Og hvor mange blink, pirke og woblere har lidt samme skæbne…Netop her skyder store undersøiske kalkflager deres lange arme ud i Kattegats dyb. Her kan man således stå i vand til livet og kikke ned på flere meter dybe huller ret foran én! Mangen en vadefisker har reddet sig en våd sok – eller to – på dette spændende og samtidig lumske sted, hvor man i hvert fald ikke bør vade hverken aften eller nat.
Et par kilometer syd for Grenå Havn ligger Polderrevet (12). Her lander lokale fiskere regelmæssigt fine fisk på træk fra eller til Grenåen, der udmunder i selve Grenå Havn. Det er et åbent, sandet og tilsyneladende kedeligt sted, men fiskene er der i perioder på træk – endda i pænt antal. Visse år kan der dog være så mange fjæsinger herude, at man næsten må opgive fiskeriet… Polderrevet er dog et lille sted med plads til få fiskere, og så er det et typisk ”enten-eller” sted. Enten er der fisk, eller også er der absolut ingen. Har man adgang til båd, bør man samtidig prøve den lille grund Naveren (13), som ligger små 2 km ret ud for Polderrev. Her kan man ind imellem redde sig en ret god torsk.
Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.
SYDKYSTEN: På vor vej videre syd over Djursland passerer vi nu det smukke gods Katholm, hvis jorde har flere gode kystpladser at byde på. Det gælder ikke mindst den skovklædte Havknuden (14), som også hører til de lokale klassikere – i gamle dage nok mere for sine torsk og sej end for sine hav-ørreder. Men fisk er der stadig.
Det gælder også Glatved Strand (15) med sit lidet skønne kalk- og skærveværk. Her kan vandet ofte være plumret godt op af værkets aktiviteter, og vejen derud er tit helt hvidkalket af den megen lastvognstrafik. Men er vandet ellers klart, et Glatved en fin kystplads. Og er man ude efter en ret pighvar eller slethvar, er Glatved et særdeles godt bud. Det er også et godt udgangspunkt for en torsketur til den lille Rothes Grund (16), som ligger lidt syd for kalkværket. Tidligere et af de helt sikre steder. Den 10. marts 1996 skete der noget helt usædvanligt ved Glatved Strand. Da blev der nemlig – trods vinterkoldt vand – landet en vaskeægte laks på hele 18,1 kg direkte fra kysten. Den sølvblanke fisk, som målte 113 cm, er så vidt vides den hidtil største kystfangede laks i hele Danmark.
Næste stop på vor odyssé sydover er Jernhatten (18), hvis 49 meter knejser stejlt over den stenede strand. På vej mod Jernhatten har vi passeret stranden ved Rugård (17), som ligeledes hører til Djurslands klassikere. Jernhatten er dog en langt større attraktion – både for en spadseretur med familien og for en seriøs kystfisketur. En meget smuk plads med en fornem udsigt og i perioder et fremragende havørredfiskeri.
Det var også tidligere en af Djurslands toppladser, når det gælder torsk – såvel fra land som fra båd lidt længere ude på stenrevet. Forhåbentlig bliver den det igen.
Stik øst for Ebeltoft by – men på Kattegat-siden – ligger Kobberhage (19), som ligeledes har givet mange fine torsk og havørreder til sine dyrkere gennem årene. I de senere år har dog stranden ved Elsegårde (20), der ligger lidt længere sydpå, tiltrukket sig lige så megen opmærksomhed.
Gæster man Elsegårde Strand, bør man ikke straks fare så langt til havs, som vadebukserne kan klare. På denne lokalitet gælder det mere end de fleste andre steder, at fiskene ofte går meget tæt på land. Lokale fiskere ærgrer sig over ”turisterne”, der blot vader ud midt i det hele og skræmmer alle fiskene…
Stopsignal ved Gjerrild Strand.
Længst nede mod Ebeltoft ligger Hassenør Hage (21) og lokker. Revet her er en af de nyere pladser i området – og her skal man virkelig skal tage højde for hurtigfærgerne fra Ebeltoft og deres altid overrumplende samt ofte meterhøje hækbølger. Vær derfor opmærksom og klar til at gå i land, når en hurtigfærge har passeret. Det er ingen spøg at blive væltet omkuld af en bølge – specielt ikke i den kolde årstid. Og det uanset om man står i sine waders eller sidder i sin lille fiskekajak…
HJELM – MARSK STIGS Ø: Har man adgang til båd, må man i godt vejr ikke snyde sig selv for et smut til Hjelm. Fiskemæssigt samler interessen sig her om øens vestligste spids, Vesthagen (22), hvor stærk strøm og dybt vand når helt ind under land. Her kan man til tider have et godt fiskeri efter torsk og sej, som holder af at fouragere i den stærke strøm. Man kan også målrettet jagte en af de pighvarrer, som der i perioder kan være mange af. Det er til gengæld ikke mange havørreder, man træffer ude ved Hjelm. De fleste er dog større end gennemsnittet og således i høj grad anstrengelserne værd. Trolling omkring Vesthagen bør derfor altid prøves, når og hvis man er på de kanter. Gerne midt på dagen og sommeren, hvor hav-ørrederne har forladt det lunkne kystvand andre steder.
Det var til denne ø, at Marsk Stig flygtede hen, da han i 1286 (måske) havde været med til at myrde Kong Erik Klipping i Finderup Lade nær Viborg. Marsk Stig befæstede øen og brugte den som base for sørøveri og plyndringstogter til fastlandet. Det er lige her – i farvandet mellem øen Hjelm og det faste Djursland – at vor regering har planlagt nye forurenende havbrug, som skal producere ørred-rogn til det altid hungrende japanske marked. Rognen skal eksporteres, men forureningen – foderspild, ekskrementer, medicinrester og kemikalier fra behandling af netburene – dem må vi gerne beholde på Djursland. Jeg siger velbekomme, og den lokale kystturisme væbner sig til en fremtid med dalende besøgstal, slimede alger på strandene, uklart vand inde under land – og manglende Blå Flag i badesæsonen…
DJURSLANDS 22 BEDSTE HAVØRRED HOTSPOTS: 1) Skovgårde, 2) Fjellerup, 3) Nederskov, 4) Treå, 5) Knudshoved, 6) Gjerrild Klint, 7) Karlby, 8) Sangstrup, 9) Store Sandvig, 10) Fornæs Fyr, 11) Kragenæsset, 12) Polderrevet, 13) Naveren, 14) Havknuden, 15) Glatved Strand, 16) Rothes Grund, 17) Rugård, 18) Jernhatten, 19) Kobberhage, 20) Elsegårde, 21) Hassenør Hage og 22) Vesthagen Hjelm.
Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.
aug 15, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI
Hvis man aldrig har dyrket natfiskeriet i åen, så kan det godt virke uoverskueligt, men griber man det rigtigt an, så er det helt sikkert muligt at komme godt fra start allerede i den første sæson. Her får beretningen om hvordan Irena Elzbieta Mathiasen kom rigtig godt fra start i år.
AF IRENA ELZBIETA MATHIASEN
Jeg har længe gået og drømt om fange en havørred i åen med fluestangen, og her i år skulle det altså bare være! Jeg satte det derfor som et af målene for mit fiskeri i år, og planen har været at komme i gang med nattefiskeriet.
På forhånd havde jeg ingen ide om, hvad jeg ville synes om det. Kunne jeg overhovedet finde mig til rette i nattens mørke? Ville jeg kunne abstrahere fra nærgående myg og ukendte lyde?
Vi startede fiskeriet ud med at fiske sen aften hvor solens lys stadig havde lidt magt. Jeg kunne altså danne mig et indtryk af åen, hvordan jeg skulle ligge kastene og hastigheden i indtagene. Det har været en god måde for mig at falde til på og få en god forståelse for nattens fiskeri, i en å jeg ikke havde kendskab til på forhånd.
Mørkets magi
Frygten var, at jeg ville gå en halv sæson uden fangst. Eller at nattens drillerier med at sidde fast i siv og træer, usikre ben eller ufokuseret fiskeri ville slå mig ud. Den første fangst kom hurtigt på en af de første par ture. Det var dog, mens der stadig var lys, men en god start og min første fluefangede havørred i åen! Mere vil have mere, og jeg havde lyst til at bruge hver en nat ved åen. Jo flere ture jeg kom afsted på, desto mere vild blev jeg med det. Natten fik mig til at føle, at jeg kan lige præcis, hvad jeg sætter mig for! At alt er muligt, og det næste hug kan være endnu en drøm, der går i opfyldelse.
Det er min nye yndlings sommer ting! Jeg føler mig mere levende om natten ved åen. Sanserne er på sit yderste, og selvom jeg kan blive lige så frustreret som lykkelig, er der jo som altid en grund dertil – og alting kan ændres på et øjeblik. Det kan gøre alle prøvelser det hele værd.
Jeg elsker fiskeriet om natten, og jeg er sikker på, at du kan finde mig langs åen næste mange somre.
Elzbieta med 2020 sæsonens næststørste havørred for hendes vedkommende – 4,5 kilo.
aug 14, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
I gennem min opvækst stod ganske få mennesker mig nær. Ikke fordi jeg var en skarnsknægt, eller fordi jeg ikke lod mennesker ind i mit liv, men fordi jeg simpelthen ikke havde tid. Allerede som barn var fiskestangen monteret i hånden og ved enhver lejlighed, var jeg ved vandet i form af mosen, søen, åen eller i sjældne tilfælde kysten. Sjældne fordi kystfiskeriet anno 1982 var meget anderledes, end det er i dag, og fordi jeg som 12 årig fandt det svært at komme dertil.
AF CHRIS HALLING
Jeg boede den gang hos min mor og hendes mand Kai, som tillod mig et enormt spillerum i forhold til sengetider og færden alene i naturen. I dag kaldes dette omsorgssvigt af nogle, men jeg kalder det kærlighed og dyb forståelse for et barns behov. Jeg elskede fiskeriet, min mor og stedfar elskede mig og fandt det derfor naturligt, at drengen udforskede verdenen under vandoverfladen.
Verden har ligesom kystfiskeriet forandret sig siden og en 12 årig dreng alene ved mosens sumpede breder, grænser i dag nærmest til en politianmeldelse. Da jeg var barn, hed det frihed, og sådan er der så meget. Da jeg opnåede knallert og senere den endnu bedre ”bil” alder, forandrede verden sig totalt. Jeg fik pludselig adgang til nye og spændende fiskevande, som jeg tidligere blot kunne drømme om at komme til. Heriblandt kysten som hurtigt skulle blive mit nye favorit sted. Og der var kæmpestore strækninger i øst og vest og nogle gange også en havørred, men nu mest af alt de den gang allesteds nærværende kysttorsk, som jeg den dag i dag godt kan savne.
Jeg var blevet en ung mand og burde nok have gjort noget mere ved det der dating, men tiden var simpelthen ikke rigtig til det, når man næsten hver eneste weekend skulle på ekspedition ved kysten og ved søer, som jeg også virkelig elskede den gang som nu. ”Du er et underligt barn.” Sagde min mor og stedfar ofte, selv om jeg nu havde nået en alder af måske 22 år. I dag er jeg 50, og min stedfar kalder mig stadigvæk for knægt. I 1994 endte en fluestang i hånden på mig og den har været der siden. Jeg læste alt litteratur der fandtes omkring fluefiskeri. Deriblandt de mange tekster fra mit daværende ikon Steen Ulnits, som skrev, at alle fisk kunne fanges på flue…… Så det blev de.
Min stedfar kunne også lide fiskeriet og til tider fiskede vi sammen. Under de mange ture vi havde til Norge, var det en nærmest hellig del af ferierne, men også på almindelige weekender fandt vi til tider ud til noget vand og havde nogle fælles timer. Det lykkedes mig aldrig, at fange en ”god” havørred på disse ture og selv om han nød tiden, så tror jeg aldrig hverken han eller min mor helt forstod, hvordan man kunne dedikere enhver fri time til jagten på fisk.
– Nu er jeg 50, og min stedfar over 80 år gammel. De sidste år er turene til især kysten blevet færre, og der er faktisk gået rigtig lang tid siden sidst. Derfor var det også med stor fornøjelse, at jeg modtog et opkald fra ham, hvor eneste spørgsmål var, om vi skulle ud at fiske. 10 minutter efter lå grejet i bilen og klokken 22:00, mødtes vi på en parkeringsplads i den smalle del af Lillebælt tæt ved vandet. Jeg havde checket forholdene på netop denne plads først, og Lillebælt ville denne sene aften vise sig fra sin bedste side. hvad strøm og gunstige forhold angik.
Payback time
Nu havde jeg måske chancen for endelig at vise den ”gamle”, hvorfor jeg var det underlige barn og senere den underlige unge mand, som de kaldte mig den gang. Det var af ren kærlighed, men selvfølgelig også bekymring, at de ofte spurgte ind til mit velbefindende for snart 40 år siden, for hvor skulle et liv ved vandet dog føre en hen socialt og ikke mindst jobmæssigt. Der syntes ikke at være nogen fremtid i fiskeri, og børnebørn kom der i hvert fald nok ikke ud af det. De har dog senere måtte sande, at det jo gik ganske godt i alle henseender.
En +80 årig mand i Lillebælts 1,5 – 2,0 knob stærke strøm, skal der passes på. Heldigvis er netop denne plads udstyret med en ren og ukompliceret sandbund, inden det mørke tangbælte starter små 8 meter fra kysten. Der findes 5 helt specielle meter derude, hvor en gruppe større sten ligger samlet. Et hotspot på en strækning der er et hotspot i sig selv. Her placerede jeg den aldrende herre, som straks gik i gang med at kaste en Sandeel ud i det mørke vand. Det mindede mig om en tur på cyklen, som man ikke har siddet på i flere år. Man glemmer åbenbart heller aldrig, hvordan man kaster med en agn, når først man har lært det. Selv gik jeg på det noget mere komplicerede stenede stykke på strækningen små 50 meter væk fra min stedfar. Efter blot ganske få minutter i vandet, vender en større fisk i overfladen imellem os. Strømmen er ved at have ordentlig fat, og jeg har en enorm tro på, at dette er den helt rigtige nat til en sådan fisketur. Mens jeg langsomt vadefisker ned imod Kai, vender yderligere et par normale havørreder få meter fra mig. Men noget er galt. De hugger ikke. Ikke et eneste slag til hverken min flue eller Kais Sandeel oplever vi. ”Er fiskene syge?” Når jeg at tænke flere gange, inden vi tager en fortjent pause kort før midnat.
Jeg må hen over kaffekruset erkende, at jeg absolut intet har mærket. Det er jo en træls erkendelse, men det skarpe lys fra en fuldt opladet pandelampe lysende direkte ind i hovedet på en. Jeg er lettet, da han alligevel mener, at vi skal give det endnu et forsøg. Han kunne jo også bare have sagt…. ”Kan du se hvad jeg sagde. Dette fiskeri fører ikke noget med sig.” Da vi atter går i vandet, er fokus 100%. Jeg må tage mig sammen og en gang for alle vise, hvorfor denne passion til fedtfinner opstod. Bevise, at der er noget magisk over dette natfiskeri, som jeg har dyrket i 26 år og som har givet mig et livs langs søvnunderskud hver eneste sommer. Kunne jeg blot fange en eneste havørred på måske 45 cm, så ville alt være lykkeligt. Eller tænk sig hvis man lige hev en 3 kilos op af vandet på sådan en sen aften. Det ville sgu være fedt. En ordentlig gestus til manden, der uden de store spørgsmål eller restriktioner lod mig fiske min ungdom væk. Men 3 kilo er jo nærmest urealistisk på enhver tur og endnu mindre, når man virkelig godt kunne bruge sådan en fisk.
30 minutter senere har jeg da også nedgraderet mine drømme. ”Kunne jeg dog bare fange en undermåler.” – var tankerne i mit hoved nu. Klokken var blevet 00:30, da jeg atter nærmede mig Kai, som stod foran de sten, der så ofte havde kastet gode fisk af sig de sidste mange år. Jeg vidste, at når jeg nåede helt hen til ham, så ville turen nok være slut. og jeg måtte erkende mit nederlag. ”Vi fik ret.” kunne jeg høre både min mor og stedfar sige i tankerne. ”Dette fiskeri er spild af tid, der kunne have været brugt på andre og mere fornuftige ting.” Ethvert skridt var tungt og langsomt, indtil jeg stod et fluekast væk fra Kai. Jeg vadede ud i vand til linekurven. Dels for at undgå at fange Kai med fluen i den stærke strøm og nok mest af alt, for at få fluen helt perfekt ind over gruppen af sten der lå foran ham. En sidste chance….. Et nærmest bristet håb….. En desperat lille bøn fra en stemme i hovedet.
Fast fisk
Den sorte sølvræv hedder fluen. Jeg har brugt den om natten i samtlige 26 år, jeg har fisket med flue om natten. Den egner sig perfekt til disse strømfyldte vande, og er den direkte grund til, at mange drømme er blevet opfyldt i mørke timer på kysten. Jeg tager den ind med begge hænder, mens stangen hviler i armhulen. Havørreder i strømvand kan lide hurtige agn, så jeg fisker altid hurtigt om natten. Da jeg føler at fluen er ved stenene, stopper jeg indtagningen i et par sekunder og lader fluen danse i strømmen hen over dem. Det er ganske få meter vi snakker om, inden fluen er forbi dem. Jeg har nu mistet al tro på succes denne ½ nat, da det nærmest helt usandsynlige sker. Imellem stenene stiger en havørred til fluen og hugger den med voldsom kraft. Da den mærker modstand, vender den øjeblikkeligt i et højlydt plask blot 3 – 4 meter foran Kai og stikker af nedstrøms. ”Jeg har en.” Nærmest råber jeg, men fisken i sit udløb tømmer min linekurv for line
Da fisken stopper og stangen er spændt, sniger en tanke sig ind på mig. Fisken flytter sig ikke, men står direkte i den hårde strøm og udnytter både den og sin egen styrke under fighten. De rytmiske stød i håndleddet og presset på stangen fortæller mig, at denne havørred er over middel størrelse og at det at fighte den i direkte modstrøm, måske ikke er den bedste ide. Jeg vil helst have, at den bliver under vandet og ikke plasker rundt i overfladen eller direkte springe gentagne gange, som der er stor mulighed for, hvis der kommer for meget pres på.
Jeg går på land og ned imod fisken, mens jeg vinder vigtige meter på hjulet. Da jeg står ud for den parallelt med kysten, prøver jeg forsigtigt at øge presset på den. En handling, der øjeblikkeligt får fisken til at tage et nyt udløb. Heldigvis direkte udad og ikke nedstrøms igen. Da fisken atter stiller sig små 15 meter ude, mærker jeg atter de rytmiske stød i håndleddet. Fisken virker ret upåvirket af presset fra stangen. ”Er den god?”, hører jeg Kais stemme bag mig. Jeg er i tvivl om størrelsen, for den hårde strøm hjælper altid fisken i fighten herude, men de hårde stød i håndleddet og stangens krumning fortæller mig, at det her er lige nøjagtig den fisk, som jeg kun i drømme havde forestillet mig, at fange på lige netop denne dag. ”Den er god” – svarer jeg tilbage, og er ikke i tvivl om, at jeg har ret i denne antagelse.
Stangens pres og strømmens rasen hen over fiskens krop gør arbejdet for mig. Jeg presser ikke fisken unødigt hårdt på noget tidspunkt. Den er vigtig denne fisk. Vigtigere end langt det fleste andre fisk jeg har fanget igennem livet. Når min stedfar ser denne fisk, så vil han forstå. Forstå hvorfor jeg var den underlige dreng, der halsede afsted på cykel, knallert og senere i deres bil, som de egentlig ofte lånte mig. Pludselig vender fisken snuden ind mod mig og farer ind imod land. På et tidspunkt når jeg dårligt at følge med på hjulet og linen slappes i måske blot 1 sekund. I tankerne har det allerede et katastrofalt udfald, og fisken falder af, men i virkeligheden er jeg heldig og linen strammes atter øjeblikkeligt, da jeg får spændt stangen op til fisken igen.
Fisken stopper atter på det lave vand blot 5 meter fra os. Strømmen er svagere herinde, og nu skal det være alvor. Jeg lægger maksimalt pres på den, og fisken plasker højlydt i overfladen. Det er en utrolig dejlig lyd, og samtidig lyden af en ganske pæn havørred. Da fisken prøver med et tredjde udløb, kan jeg nu stoppe den alene med stangens styrke. Et tegn på, at der er en yderst lykkelig afslutning i vente snart. Efter kort tid lægger fisken sig sidelæns i overfladen, og jeg ved, at jeg ikke får nogen bedre chance for at kane den ind, end netop i dette sekund. Med spændt stang går jeg baglæns op på stranden og fisken følger med uden yderligere forsøg på flugt. Da den pludselig ligger i stenene på stranden ser jeg endelig, hvad jeg på ingen måde kunne forvente af denne tur, men som jeg virkelig drømte om at kunne vise min stedfar: En smældfed havørred på 63 centimeter og tæt på 3 kilo.
– Da vi få minutter senere deler en øl ved bilen med åben bagklap, ser jeg min stedfar Kai lyse på fisken i bagagerummet. ”Den er da virkelig fin den der” siger han. Jeg har kendt manden i så mange år, at jeg ved det er en anerkendelse af de bedre, og min krop fyldes med stolthed og lykke. Her stod manden, der lod mig forfølge drømmen om at finde lykke ved danske kyster. Han undrede sig måske for 35 år siden, men gav mig aldrig nogen restriktioner i jagten på den næste fisk. Her stod han og i bagagerummet lå alle svarene på de spørgsmål, som både han og min mor med sikkerhed har tumlet med den gang.
End ikke i fantasien kunne jeg have udtænkt dette scenarie bedre, og da vi kørte derfra, følte jeg en stolthed, som sjældent rammer mig. En stolthed over fisken selvfølgelig, men især nok en stolthed over at kunne vise et menneske, som har betydet virkelig meget i mit liv, hvad dette her fiskeri har betydet for mig og hvor fantastisk en opdragelse han hjalp min mor med at give mig. En opdragelse, der har formet den underlige dreng til en nu underlig mand javist, men det var gjort med kærlighed og respekt for drengens passion i livet. Se – det er frihed, og sådan noget kan kun opnås hvis man søger det – og ellers får lov til det. I fish, therefore I am.
Den nat på kysten oplevede Kai, hvad det var, der tryllebandt Chris på kysten.
