Djursland byder på et eminent kystørredfiskeri, og en af dem der kender området rigtig godt er Steen Ulnits, der her giver dig en række af de allerbedste pladser til de sølvblanke.

AF STEEN ULNITS

SOM PERLER PÅ EN SNOR ligger de, Djurslands fornemme og klassiske kystpladser. Djursland vil for mig altid være forbundet med fiskeren og forfatteren Paul Wellendorf fra Randers. Det var nemlig her, Wellendorf slog sine folder, da han som en af landets allerførste begyndte at udforske fiskemulighederne ved kysten.

Wellendorf vidste, at der måtte være fisk herude. Som gammel dyrker af Randers Fjord vidste han, at Gudenåens mange ørreder trækker langt omkring i deres sø­gen efter føde. Det beviste hans fangster da også til fulde, og i hans kølvand fulgte flere og flere fiske­re, der på Djursland fandt et frem­ragende fiskeri til en billig penge. Da grejet samtidig blev bedre og bedre, var grunden lagt til Djurs­lands status som leverandør af lan­dets måske fineste kystfiskeri efter havørred. Og det skyldtes ikke blot de mange havørreder fra Gudenå­en. Det skyldes i lige så høj grad de efterhånden også rigtig mange havørreder, som stammer fra Gren­åen og Kolindsund Kanaler.

DJURSLAND har således – modsat mange andre åbne havkyster – virkelig noget at have sine havør­reder i, når kulden for alvor har fået tag i det salte Kattegatvand. Så trækker fiskene blot hjem igen – til Grenåen og Gudenåen.

Det er naturligvis de udtrækken­de havørreder fra Gudenåen og Randers Fjord, der præger kystfi­skeriet på Norddjursland. Heroppe kommer der først for alvor gang i fiskeriet, når det store udtræk af ørreder – primært grønlændere omkring mindstemålet – for alvor kommer i gang i marts-april. Tid­ligst i milde vintre og senest efter hårde isvintre. I sidstnævnte til­fælde kan udtrækket udskydes helt til maj, men så holder fiskeriet til gengæld også langt ind i juni.

Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.

Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.

 

Alle har givet hørt om det gam­melkendte fiskeri ved Udbyhøj – mundingen af Randers Fjord. Det er den flaskehals, som alle Gudenåens havørreder må pas­sere på deres fødevandring ud gennem fjorden. Vel ude forbi Udbyhøj fordeler de sig sydover langs Norddjurslands kyster, som er flade og sandede – fyldt med lækre hesterejer og slanke tobiser. I mange år skete udtrækket af hav-ørreder fra den lukkede Randers Fjord til det åbne Djursland næ­sten på klokkeslet. I så høj grad, at DR et år kunne sende live radio direkte fra udtrækket! Lokale fi­skere holdt et vågent øje med det­te udtræk og var klar ved Skov­gårde og Fjellerup få dage senere. I vore dage er udtrækket desværre blevet mere diffust. Uvist af hvil­ken grund.

NORDKYSTEN vrimler med som­merhuse samt campingpladser, og stranden er god til at bade fra. Kystfiskeren derimod må ud på første revle, hvis han vil gøre sig håb om at få del i de mange fine ørreder, der regelmæssigt passe­rer forbi. Der skal altså vades her – i juni måned ofte med plaskende badegæster både for og bag, men ørrederne holder sig ikke tilbage af den grund.

Den mest kendte lokalitet er uden tvivl revet ved Fjellerup (2) – et sted, som kaster mange fisk af sig til de endnu flere fiskere, der tidvis besøger denne klassiker. Er man mere til fred og ro, kan man i ste­det forsøge sig ved Skovgårde (1), som ligger midt mellem Fjellerup og Havhuse – en lokalitet, som alle ørreder uden undtagelse må passere for at komme til Fjellerup. Skovgårde ligger altså nærmere Udbyhøj end Fjellerup – en kends­gerning, der nok burde kunne lok­ke en og anden forhærdet Fjelle­rup-fisker til at prøve nye steder…

Fortsætter vi østover, forbi Fjelle­rup strand, passerer vi Nederskov (3). Ret ud for skoven – i det flade vand – ligger masser af rigtig sto­re sten. De er så store, at mange er markeret på søkortet. Det er meget få fiskere, der svinger stan­gen her – trods lokale garnfiskeres store og illegale fangster helt inde under land. På stille aftener kan man ind imellem se havørrederne luske omkring herinde – et oplagt bytte for fluefiskeren, der som den eneste kan servere et lækkert måltid for en sulten ørred på det lave vand.

Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.

Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.

 

Lidt længere østpå – umiddelbart før fiskerihavnen ved Bønnerup – kommer vi til udløbet af den lille Treå (4). Et tilsyneladende ube­tydeligt vandløb, som dog har en tiltrækningskraft på havørreder, der ikke bør undervurderes. Husk dog på fredningsbæltet her.

ØSTKYSTEN: Vi forlader nu nord­kysten og begiver os sydpå langs Djurslands østkyst. Her begyn­der den flade sandstrand gradvis at blive til den dybere og mere stenede strand, som kendetegner resten af Djursland.

Det starter allerede oppe ved klassikeren over alle klassikere, nemlig Gjerrild Klint (6), som er et yndet udflugtsmål for så­vel en spadseretur som en rigtig fisketur. Men allerede ude ved Knudshoved (5) lidt nord for Gjerrild skyder de første stej­le klinter op langs kysten.

Er der man­ge fiskere ved Gjerrild, så prøv Knudshoved i stedet. Vandet er lidt lavere her, men fisk er der i rigt mål, når vandstanden er rigtig – det vil sige høj eller i hvert fald stigende. I det hele taget gælder det meget for Djursland – og åbne havkyster i det hele taget – at de fisker bedst ved stigende vand. Er kysten ved Gjerrild en klas­siker blandt danske kystpladser, så er klinterne ved Karlby (7) og Sangstrup (8) lidt længere sydpå det ikke mindre. Samtidig er na­turen mere dramatisk her under de lodrette kridtklinter. Her og der skyder små undersøiske kalk-rev ud i havet og byder på af­vekslende fiskeri. Største ulempe er vandet, der ved østenvind og højvande kan være helt mælke­hvidt på disse lokaliteter. Der er dog også en tydelig ten­dens til, at den kalkholdige un­dergrund lokker en hel del havørreder til i den rigtig kolde vintertid, hvor Djurslands åbne og salte kyster ellers ofte er som støvsuget for fisk. Ikke så få fi­skere har således reddet sig en flot, stor vinterørred netop her. En rigtig overspringer.

Dybt vand tæt under land holder tit fisk - selv i solskin.

Dybt vand tæt under land holder tit fisk – selv i solskin.

 

Fornæs Fyr (10) er endnu en af de helt store klassikere i dansk kystfiskeris historie. Her er der gennem tiderne landet et utal af store blan­ke havørreder fra kysten – de fleste ud for selve fyret, men slet ikke så få endda er landet ud for næste pynt nord for Store Sandvig (9). Er der for mange fiskere ved fyret, så er det ingen dårlig idé med en lille spadseretur længere nordud. Fornæs ligger umiddelbart nord for Grenå by og dermed også mundingen af Grenåen. Mange af havørrederne herude stammer gi­vetvis fra Kolindsund Kanalerne, som jo Grenåen hedder på sine øvre løb, hvor den lille Nimtofte Å er et af de vigtigste tilløb for gydefiskene.

Lidt syd for Fornæs Fyr ligger en anden kendt plads, nemlig Kra­genæsset (11), over hvis kalkfla­ger mangen en fin ørred og væg­tig tangtorsk gennem har måttet lade livet. Og hvor mange blink, pirke og woblere har lidt samme skæbne…Netop her skyder store undersø­iske kalkflager deres lange arme ud i Kattegats dyb. Her kan man således stå i vand til livet og kik­ke ned på flere meter dybe huller ret foran én! Mangen en vadefi­sker har reddet sig en våd sok – eller to – på dette spændende og samtidig lumske sted, hvor man i hvert fald ikke bør vade hverken aften eller nat.

Et par kilometer syd for Grenå Havn ligger Polderrevet (12). Her lander lokale fiskere regel­mæssigt fine fisk på træk fra eller til Grenåen, der udmunder i sel­ve Grenå Havn. Det er et åbent, sandet og tilsyneladende kedeligt sted, men fiskene er der i perioder på træk – endda i pænt antal. Vis­se år kan der dog være så mange fjæsinger herude, at man næsten må opgive fiskeriet… Polderrevet er dog et lille sted med plads til få fiskere, og så er det et typisk ”enten-eller” sted. Enten er der fisk, eller også er der absolut ingen. Har man adgang til båd, bør man samtidig prøve den lille grund Naveren (13), som lig­ger små 2 km ret ud for Polderrev. Her kan man ind imellem redde sig en ret god torsk.

Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.

Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.

 

SYDKYSTEN: På vor vej videre syd over Djursland passerer vi nu det smukke gods Katholm, hvis jor­de har flere gode kystpladser at byde på. Det gælder ikke mindst den skovklædte Havknuden (14), som også hører til de lokale klas­sikere – i gamle dage nok mere for sine torsk og sej end for sine hav-ørreder. Men fisk er der stadig.

Det gælder også Glatved Strand (15) med sit lidet skønne kalk- og skærveværk. Her kan vandet ofte være plumret godt op af værkets aktiviteter, og vejen derud er tit helt hvidkalket af den megen last­vognstrafik. Men er vandet ellers klart, et Glatved en fin kystplads. Og er man ude efter en ret pig­hvar eller slethvar, er Glatved et særdeles godt bud. Det er også et godt udgangspunkt for en torsketur til den lille Ro­thes Grund (16), som ligger lidt syd for kalkværket. Tidligere et af de helt sikre steder. Den 10. marts 1996 skete der noget helt usædvanligt ved Glat­ved Strand. Da blev der nemlig – trods vinterkoldt vand – landet en vaskeægte laks på hele 18,1 kg direkte fra kysten. Den sølv­blanke fisk, som målte 113 cm, er så vidt vides den hidtil største kystfangede laks i hele Danmark.

Næste stop på vor odyssé syd­over er Jernhatten (18), hvis 49 meter knejser stejlt over den ste­nede strand. På vej mod Jernhat­ten har vi passeret stranden ved Rugård (17), som ligeledes hører til Djurslands klassikere. Jernhat­ten er dog en langt større attrakti­on – både for en spadseretur med familien og for en seriøs kystfi­sketur. En meget smuk plads med en fornem udsigt og i perioder et fremragende havørredfiskeri.

Det var også tidligere en af Djurs­lands toppladser, når det gælder torsk – såvel fra land som fra båd lidt længere ude på stenrevet. Forhåbentlig bliver den det igen.

Stik øst for Ebeltoft by – men på Kattegat-siden – ligger Kobber­hage (19), som ligeledes har givet mange fine torsk og havørreder til sine dyrkere gennem årene. I de senere år har dog stranden ved Elsegårde (20), der ligger lidt længere sydpå, tiltrukket sig lige så megen opmærksomhed.

Gæster man Elsegårde Strand, bør man ikke straks fare så langt til havs, som vadebukserne kan klare. På denne lokalitet gælder det mere end de fleste andre ste­der, at fiskene ofte går meget tæt på land. Lokale fiskere ærgrer sig over ”turisterne”, der blot vader ud midt i det hele og skræmmer alle fiskene…

Stopsignal ved Gjerrild Strand

                                                         Stopsignal ved Gjerrild Strand.

 

Længst nede mod Ebeltoft lig­ger Hassenør Hage (21) og lok­ker. Revet her er en af de nyere pladser i området – og her skal man virkelig skal tage højde for hurtigfærgerne fra Ebeltoft og deres altid overrumplende samt ofte meterhøje hækbølger. Vær derfor opmærksom og klar til at gå i land, når en hurtigfærge har passeret. Det er ingen spøg at blive væltet omkuld af en bølge – specielt ikke i den kolde årstid. Og det uanset om man står i sine waders eller sidder i sin lille fi­skekajak…

HJELM – MARSK STIGS Ø: Har man adgang til båd, må man i godt vejr ikke snyde sig selv for et smut til Hjelm. Fiskemæssigt samler interessen sig her om øens vestligste spids, Vesthagen (22), hvor stærk strøm og dybt vand når helt ind under land. Her kan man til tider have et godt fiskeri efter torsk og sej, som holder af at fouragere i den stærke strøm. Man kan også målrettet jagte en af de pighvar­rer, som der i perioder kan være mange af. Det er til gengæld ikke mange havørreder, man træffer ude ved Hjelm. De fleste er dog større end gennemsnittet og således i høj grad anstrengelserne værd. Trolling omkring Vesthagen bør derfor altid prøves, når og hvis man er på de kanter. Gerne midt på dagen og sommeren, hvor hav-ørrederne har forladt det lunkne kystvand andre steder.

Det var til denne ø, at Marsk Stig flygtede hen, da han i 1286 (må­ske) havde været med til at myr­de Kong Erik Klipping i Finde­rup Lade nær Viborg. Marsk Stig befæstede øen og brugte den som base for sørøveri og plyndrings­togter til fastlandet. Det er lige her – i farvandet mellem øen Hjelm og det faste Djursland – at vor regering har planlagt nye forurenende hav­brug, som skal producere ørred-rogn til det altid hungrende ja­panske marked. Rognen skal eksporteres, men forureningen – foderspild, eks­krementer, medicinrester og ke­mikalier fra behandling af netbu­rene – dem må vi gerne beholde på Djursland. Jeg siger velbe­komme, og den lokale kystturis­me væbner sig til en fremtid med dalende besøgstal, slimede alger på strandene, uklart vand inde under land – og manglende Blå Flag i badesæsonen…

Her kan du se de 22 hotteste havørredpladser på Djursland.

DJURSLANDS 22 BEDSTE HAVØRRED HOTSPOTS: 1) Skovgårde, 2) Fjellerup, 3) Nederskov, 4) Treå, 5) Knudshoved, 6) Gjerrild Klint, 7) Karlby, 8) Sangstrup, 9) Store Sandvig, 10) Fornæs Fyr, 11) Kragenæsset, 12) Polderrevet, 13) Naveren, 14) Havknuden, 15) Glatved Strand, 16) Rothes Grund, 17) Rugård, 18) Jernhatten, 19) Kobberhage, 20) Elsegårde, 21) Hassenør Hage og 22) Vesthagen Hjelm.

 

Grejxperten

 

Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.

Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.

    Forshaga Akademin

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This