Efteråret er ved at sætte sine spor i det danske havørredfiskeri. Det er nu fjordene rundt omkring i landet virkelig liver op. Følg Martin Millinge på hans jagt efter havørred i Roskilde Fjord. Der er langt imellem de store, men håbet lever, og i jagten falder man oftest over mange små, men meget livlige, havørred.
Videoen er på dansk, men tekstet på både dansk og engelsk.
Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
AF TOBIAS SCHULTZ: FOTOS: RUNE WESTPHAL, LARS JUUL HANSEN, KELD JUUL MICHAELSEN OG NIELS LAGERGAARD PEDERSEN.
DEN KOLDE TID kommer snart væltende ind over vores fjorde og kyster. Godtvejrsfiskerne går i hi nu. Men havørredspecialisterne trækker i fisketøjet, tager på kysten i de lyse timer og binder fluer i de mørke. Fiskefeberen har solidt fat i landets kystfluefangere. Den eneste kur er en solid havørredfight, men hvordan får man lige sådan én? Fisk & Fri har spurgt fire af landets dygtigste kystfluefiskere, og pudsigt nok, er de slet ikke enige.
Lars Juul Hansen
LARS JUUL HANSEN er guide og indehaver af Seatrout4you.com. Hans hjemmebane er Isefjorden og Nordvestsjælland:
– Jeg kører helt fast efter et princip, der hedder ’keep it simple’, siger Lars til Fisk & Fri. – Det vil sige at jeg bruger det samme setup året rundt. Det betyder i Lars Juuls terminologi, at ørrederne altid skal fristes af hans egen kobberbasse, bundet på en enkeltkrog i str.6 eller en dobbeltkrog af mærket Kamasan. Stangen er altid en # 6, og linen altid intermediate med skydehoved og forfang i tykkelse 0,26. Ikke så meget pjat. – Som jeg ser det, drejer det sig først og fremmest om at få fundet fiskene.
Det vil sige, at man skal være parat til at vade lange stræk, og derfor er det godt at have så lidt udstyr med som muligt. En æske med fluer i jakkelommen, et net på ryggen und nichts weiter, fortsætter Lars Juul Hansen og griner sit karakteristiske grin. – Jeg anbefaler, at man finder nogle gode lange rev med blæretangsbælter, der går langs kysten, og fisker hen over dem. Vær koncentreret om at få affisket meget vand grundigt.
Man skal selvfølgelig holde godt øje med overfladen, for efterårets farvede fisk har tendens til at vise sig, og når de gør det, er det bare med at kaste til dem, og så holde rigtig god fart i fluen, slutter han.
Rune Westphal
RUNE WESTPHAL er guide og indehaver af seatroutfisher.com. Hans hjemmebane er Sjællands Nordkyst og Møn:
– Jeg går ikke så meget efter at fange rigtig mange fisk, men prøver at koncentrere mig om at fange store fisk, siger Rune Westphal og fortsætter; – så for mig at det først og fremmest rejefluer, der virker. Kobberbassen er rigtig god, hvis man vil fange mange små fisk. Men til de store har jeg bedst erfaring med rejerimitationer samt af og til sildeimitationer.
Rune Westphal varierer sit setup lige så meget som sit fiskeri, men dog er der en klar favorit: En #5 eller #6 stang med en flydeline samt skydehoved med langt flourcarbon forfang. Helt op til seks meter og gerne helt ned til 0,18 i tykkelsen. Det afhænger lidt af forholdene. Men det går jeg med 90% af tiden.
Det er yderst sjældent, at jeg vælger en intermediate-line, siger Rune Westphal og forklarer, hvorfor han generelt sværger til et ret let setup; – Jeg kan godt lide at finde fiskene på det lave vand. Gerne på kanten af revet. Jeg fanger rigtig mange fisk på 15-40 centimeter vand, så mit vigtigste råd til fiskeriet i de kolde måneder er; lad nu være med at trampe ud på revene, før I har fisket dem af. Fiskene jager på lavt vand, så det er også der, man skal finde dem, slutter han.
Keld Juul Michaelsen
KELD JUUL MICHAELSEN er også guide samt undehaver af Fabulous Fly Fishing. Hans hjemmebane er Sjællands Nordkyst, den nordlige Isefjord og Roskilde Fjord:
– Jeg bruger rigtig mange forskellige fluer alt efter forhold og humør. Jeg kan godt lide Alive-rejen i en udgave, som jeg selv trimmer med lidt rødt og hvidt. Til den bruger jeg krogstørrelse fire eller seks. Jeg går også ret meget med nogle UV-fluer i Olive og Olive/ Copper. Og så Guldbassen med krogstørrelse 8, fortæller Keld til Fisk & Fri. – Nåja, og så kan jeg godt lide Pattegrisen i naturlige farver eller helt lyserød. Og så selvfølgelig en kutling-immitation samt en Tobis-flue. På stangfronten er Keld på linje med de andre fluefiskere i feltet, idet han foretrækker en #6 og kun tyer til den lidt tungere #7, hvis det blæser meget.
– Når det kommer til linevalg, er der én, jeg bruger næsten altid, fortsætter han. – Det er en slow intermediate kombineret med skydehoved fra Guideline. Coastal RT6, hedder den vist. I efterårsmånederne fisker jeg typisk på revene ud for kystens pynter, og så er jeg ekstra grundig, når jeg fisker enderne af de mørke bælter af. Det er ofte dér, man finder de gode fisk, synes jeg.
– Og så skal jeg da råde folk til at få fisket noget vand af. Lad være med at blive stående på det samme sted. Sørg for at være i bevægelse, slutter han.
Niels Lagergaard Pedersen
NIELS LAGERGAARD PEDERSEN er som de andre guide og indehaver af Fishing Guide Denmark. Nielses hjemmebane er Fyn og Mariager Fjord samt Stevns:
– Jeg er rigtig glad for små mysisfluer på mindre kroge i str. 8 til 12. Om efteråret må de meget gerne være i kobberfarver, men generelt går jeg mere op i størrelse end i mønster, siger Niels Lagergaard Pedersen, som mange vil kende fra fiskeserien ’Modhug’, der var det første regulære fiske-tv i Danmark, som alene var at finde på internettet. Niels forlod dog programmet efter første sæson.
– Når jeg tager på kysten i efteråret, er det næsten altid med en #6 stang og monofil skydeline, siger han. – Det virker bedst for mig. Og så går jeg altid med linekurv, selvom jeg er meget mobil. Jeg synes, det er en stor fordel, at linen ligger, hvor jeg har styr på den. Jeg er faktisk i bevægelse hele tiden, for jeg er altså af den opfattelse, at det er fiskeren, der skal finde fiskene. Ikke omvendt.
I det tidlige efterår er det meget revene og pynterne, jeg affisker. Og når det bliver lidt koldere, så badekarrene. Særligt enderne af badekarrene kan være rigtig giftige, så gå til dem fra siderne og får dem affisket grundigt, inden du går ud i dem. Og brug højst én time på det samme stræk. Har du ikke fanget fisk inden for en time, er der sandsynligvis ikke nogen, så er det bare videre til det næste spot, slutter han.
– Hvert år undersøger DTU Aqua mange vandløb i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger for at kunne lave en plan for fiskepleje, der dækker de vigtige ørredvandløb i et vandsystem, lyder det på fiskepleje.dk. – Det har DTU Aqua gjort i mange år, og planerne revideres med nye undersøgelser ca. hvert 8. år.
– I 2021 skal DTU Aqua undersøge Århus Å, Karup Å, Bangsbo Å, Lerbæk Å, Elling Å, Ribe Å, Lerkenfeldt Å, Trend Å samt de mindre vandløb i mellem Limfjorden, Skagen og Blokhus.
– Når undersøgelserne i vandløbene er gennemført, skal data behandles, og der skal udarbejdes planer for fiskepleje, fortsætter udmeldeingen fra DTU Aqua. – De nye planer udgives inden sommerferien i 2022 og sendes direkte til de berørte kommuner og lystfiskerforeninger. De offentliggøres desuden på fiskepleje.dk.
– DTU Aquas planer for fiskepleje beskriver ørredbestanden og forekomsten af andre arter i de vandløb, som bliver undersøgt. Planerne fortæller, om der er behov for at udsætte ørredyngel, og anviser, hvilke tiltag der på sigt kan genskabe selvreproducerende ørredbestande. Serien ”Planer for fiskepleje” omfatter i alt 66 rapporter, som tilsammen dækker alle vandsystemer i Danmark. De indsamlede data om ørredbestandene indgår også i Miljøstyrelsens arbejde med at vurdere fiskebestandene i statens vandområdeplaner. ”Planer for fiskepleje” blev tidligere kaldt ”Udsætningsplaner”, men ændrede navn i 2011 for at understrege, at man får bedre bestande og en bedre natur ved at genskabe ørredens gyde- og opvækstområder i stedet for ”kun” at sætte fisk ud de steder, hvor ørredens gydeområder er blevet ødelagt.
– Det år, hvor planen for det enkelte vandsystem bliver fornyet, bliver der ikke udsat ørredyngel, da det netop er den naturligt producerede ørredyngel, som er interessant at undersøge, fortæller DTU Aqua. – Forekomsten af naturlig ørredyngel er en indikator på, hvor godt ørredbestanden klarer sig, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem naturlig og udsat ørredyngel. I praksis betyder det, at lystfiskerforeninger i de vandløb, der skal undersøges næste år, ikke skal udsætte ørredyngel i foråret 2021.
Når undersøgelserne er gennemført i sensommeren/efteråret 2021, skal der i stedet for yngel udsættes ½-års fisk på de yngelpositioner, der er nævnt i den hidtidige plan.
En mere detaljeret beskrivelse af forløbet, herunder praktiske informationer omkring udsætning, er sendt til de berørte udsætningsforeninger, kommuner og Miljøstyrelsen, som også undersøger vandløbenes fiskebestande i forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet.
Du kan læse meget mere om fiskeplanerne samt finde links til Ørredkort mv her.
Kalundborg Fjord er kendt for de mange udslip der har været fra Musholm gennem tiden. Store fangster af undslupne regnbueørreder har underholdt store som små, men Kalundborg Fjord kan meget mere end det. For det er netop i denne fjord, at Thomas Graversen har haft noget af sit bedste fiskeri gennem tiden. Både målt i antal, men også i størrelse, har fjorden leveret superfisk, og her får du nogle af hans allerbedste pladser til de stålblanke havørreder.
AF THOMAS GRAVERSEN
REVET PÅ ASNÆS (1) Revet er ikke en plads, man bare lige kommer til. Og netop derfor, kan der være langt i mellem, at man møder andre fiskere derude. Det er heller ikke en plads, som man bør kaste sig over uden en vis rutine ud i havørredfiskeriet, for det er nemlig ikke den mest vadevenlige bund der venter.
Men er du til udfordrende fiskeri, så er denne plads virkelig et besøg værd. Bunden består af en blanding af rullesten, leopard bund, og store tangbælter, og i princippet fisker pladsen godt hele året. Om sommeren kommer der ofte gode stimer af havørreder forbi både morgen og aften, men også midt på dagen kan der fanges fisk.
Dog er efteråret ganske særligt her. Fisken begynder for alvor at trække ind mod fjorden, og man kan nu opleve et periodevis eksplosivt fiskeri med trækkende fisk, der lægger deres vej tæt ind forbi land. Vinterfiskeriet kan være en kold fornøjelse, særligt i vestenvind, da der ikke er noget derude der giver læ for vinden, mens foråret igen byder på et fint fiskeri, hvor særligt marts, april og maj er topmånederne for de store blanke fisk. Alt i alt en rigtig spændende fiskeplads.
Har man mod på at bevæge sig lidt væk fra parkeringspladserne, så venter der en masse spændende strækninger der alle kan byde på den næste gode oplevelse i Kalundborg Fjord.
Parkering sker på den store grusplads for enden af den offentlige vej. Herfra følger man grusvejen ind igennem skoven på modsatte side. Husk at respektere de huse der ligger på vejen, og ellers følge vejen ud til et markskel hvor man kan komme ned til kysten. Turen er på cirka to kilometer ned til vandet, så et par åndbare waders er at foretrække. Der fiskes fra hvor man rammer vandet, og rundt om spidsen, til man er tilbage ved bilen. Dette er en plads, der kan tage det meste af en fiskedag at affiske, så sørg for at have godt med tid, hvis du besøger denne plads.
HAVNEMARKEN STRAND VED ASNÆS ( 2 ) Denne plads er et besøg værd året rundt, da de fisk der trækker langs med fjordens sydlige side ofte trækker forbi her. Spidsen til venstre, og rundt i bugten ned mod skrænterne, er steder man bør give noget opmærksomhed. Særligt det lille rev ud for skrænterne holder ofte rigtigt gode fisk. Denne plads er både nemt tilgængelig og forholdsvis begyndervenlig, hvorfor der ofte er andre lystfiskere i området.
Pladsen består, fra venstre, af nogle fine badekar med tangbælter hvor man ofte kan møde havørrederne helt tæt ved land. Strækket går herefter over i et mere sandfyldt område, med spredte tangpletter. Dette stræk kan ved første øjekast se kedeligt ud, men lad dig ikke narre. Tangbuskene holder ofte på havørreder der står og venter på tobiser eller småfisk, der vover sig ud over det åbne sand. Derfor er det netop her særligt vigtigt, at kaste til områderne med tangbuske.
Det efterfølgende stræk, er nærmest en stor fiskeplads. Strækket starter med et lille rev, som kan affiskes på begge sider. Herefter er det klassisk leopardbund og badekar der afløser hinanden.
Her kan du se de bedste kystpladser til havørred i Kalundborg Fjord.
”SVINGET” (3) ASNÆS SKOVVEJ 31 Svinget er en betegnelse jeg altid har brugt om denne plads. Der parkeres i skoven lige hvor vejen slår et 90 graders sving rundt. Herefter venter der en tur på små 800 meter ned til vandet. Igen er der tale om en plads du ofte har for dig selv, da man skal bevæge sig lidt for at komme ud til vandet.
Men har du mod på en lille gåtur, så er denne plads bestemt et besøg værd. Faktisk er hele strækket fra Havnemarken og ned til denne plads et stort, godt fiskestræk. Og det er da også strækket mod venstre, der igennem tiden har kastet langt de fleste fisk af sig. Særligt pynterne bag den store kvæggård er et yndet opholdssted for en stor del af fjordens ørreder, og de kan altså med fordel fiskes af et par gange mens man er på pladsen.
Jeg har før været over spidserne, hvorefter jeg kun har affisket bugterne ind i mellem og så taget alle spidserne tilbage. Flere gange er nye fisk kommet ind på pladsen, så giv det et skud.
SLÆBESTEDET – KALUNDBORG HAVN (4) Hvis jeg skal nævne én enkelt plads i Kalundborg Fjord, som både er nem at fiske og nem at komme til, så må det være denne plads. Der kan fanges det hele, fladfisk, multer og især havørreder i vinterhalvåret.
I bunden af området løber der en afvandingskanal ud. Denne har som sådan ikke nogen opgang, og er derfor ikke omfattet af fredningerne. Alligevel kan man i efteråret opleve ganske fint fiskeri efter havørreder der trækker ind mod ferskvandet i området, og til tider kan man også se fiskene svømme op i kanalen og stille sig.
I sommermånederne kan der i perioder, være rigtig mange multer på denne plads. Der kan fiskes i hele området, hvor der ikke er skiltet med fiskeri forbudt. Man skal dog være opmærksom på, at særligt om foråret og sommeren kan der være en livlig trafik af småbåde, der bliver sat i vandet fra de små ramper.
Stort set hele året, kan man opleve det gode fiskeri i Kalundborg Fjord. Ligesom denne dag, hvor en god stime havørreder kiggede forbi pladsen.
RADIOVEJ (5) Navnet giver næsten sig selv, da der på denne plads står to kæmpe antenner. Området huser også en lystbådehavn, som naturligvis skal respekteres når man fisker omkring den.
Til venstre for havnen ligger nok et af de mest velkendte områder, når der skal jagtes undslupne regnbueørreder. De har det med at samle sig i netop dette område, og man kan, til tider, fange virkeligt mange fisk herinde. Det er særligt fra slutningen af oktober og frem til februar, at man kan støde på burhøns her, og i samme periode kan man også være heldig, at støde på havørreder. De er inde for at ”gemme” sig i det lave, og måske lidt lunere vand der findes her.
Er man ikke til fiskeriet inde i bugten, kan man med fordel søge ud af tangen. Området er en typisk vinterplads, med blød bund over det meste af strækket. Der er spredte tangpletter og tangbælter, der holder byttedyr hele året. Derfor er denne plads et oplagt sted for fluefiskerne, hvor de små fiskeimitationer rigtigt kan komme i spil. Ude omkring selve spidsen kommer det dybere vand helt ind under land, og her kan der både fanges havørreder, multer, regnbueørreder, torsk og fladfisk.
Parkering til dette område sker ved den lille lystbådehavn, hvorefter man går ud til det sted man vil fiske. Området ligger tæt ved byen, og der er ofte fisk her. Derfor er det gerne et besøg værd, hvis man ikke har så lang tid at fiske i.
Kun enkelte steder er det nødvendigt, at vade et godt stykke ud i vandet. På de fleste pladser starter fiskeriet allerede fra land. Husk derfor, at affiske det vand tættest på dig godt og grundigt, før du går ud. For fisken går ofte tættere på land end du regner med…
KLINTEGÅRDSVEJ NR 45 ( 6 ) Dette er en af de mere ”hemmelige” pladser, som jeg stort set aldrig møder folk på. Da vejen fører ned til private sommerhuse, er det vigtigt at skiltningen bliver fulgt og man ikke holder i vejen når man parkerer.
Forenden af den lille grusvej, hvor den drejer til venstre, er det muligt at komme igennem krattet og ned til vandet. Her ligger der et stræk, som på mange måder ligner de andre. Men man skal ikke tage fejl, for strækket rummer flere stykker, hvor fiskene stopper op, og til tider kan opholde sig i store flokke.
I princippet kan der være fisk over det hele, for strækket byder på det ene badekar efter det andet, med masser af tang, sandpletter og små revler. Men det er særligt de 300 meter til venstre for vejen, der er et besøg værd. Og det er altid det stræk, der får min opmærksomhed, hvis jeg kun kan fiske en times tid. OBS: Man skal ned af en privat vej for at komme til pladsen. Man må godt gå på vejen, men ikke tage sin bil med.
RENSNINGSANLÆGGET (7) Det er måske ikke det mest charmerende navn til et fiskespot, men ikke desto mindre, så ligger der et rensningsanlæg lige i nærheden, og det er da også her man parkerer. Særligt forår og efterår, er denne plads et besøg værd, og du kan starte fiskeriet lige hvor du kommer ned. Der kan fiskes til begge sider, men særligt til venstre og ind mod Kalundborg har været givtigt. Her har jeg flere gange oplevet et rigtig godt fiskeri på trækkende fisk, som det ene øjeblik ikke er på pladsen og så lige pludseligt er alle vegne. Hvis man er den type kystfisker der kan lide at bevæge sig lidt, så rummer denne plads mange kilometer godt fiskevand.
Pladsen byder på leopard bund, badekar og sandrevler så langt øjet rækker, så man kan roligt bruge nogle timer på denne plads, hvis man har mod på at bevæge sig. De lokale garnfiskere kender dog også til pladsens hyppige besøg af sølvtøj, hvorfor man i perioder kan støde på ulovlige garn.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018.
En kasket med en god skygge og et par gode solbriller, er ofte de rette redskaber at have med på turen, når der jages havørreder helt tæt på land i de mange badekar.
Når vandtemperaturen når ned på 8-10 grader i det sene efterår, kan der være masser af fisk i de dybe ”badekar” mellem revlerne på den åbne kyst. Her giver Tue Blaxekjær dig opskriften på, hvordan du fanger dem.
AF TUE BLAXEKJÆR
DER ER GODT GANG I BØLGERNE, og min fiskemakker, som står på anden revle må kæmpe for at holde balancen. Selv sidder jeg inde på stranden for at få en bid mad. Med et bliver madroen afbrudt, idet en stor fisk vælger at springe helt fri af vandet 10 meter bag min makker. Den kraftige vind og bølgernes brusen gør, at jeg ikke kan råbe min makker op. Jeg skynder mig at sluge det sidste af min mad, for derefter at kæmpe mig ud mod revlen via det store stenrev. På vej ud affisker jeg badekarret på langs, og der skal ikke mere end tre kast til, før jeg står med fast fisk.
At badekarsfiskeri kan være uhyre effektivt, er der ingen tvivl om, og specielt i løbet af vinteren og i det tidlige forår bliver der fanget mange fisk i badekarrene. Men under de rette forhold er fiskene faktisk at finde inde i badekarrene hele året.
Fiskeri efter havørred i badrkarret
Badekarret er det dybe vand, som findes mellem kysten og første revle eller revlerne indbyrdes. Det er dog ikke altid, at et badekar skal findes mellem strandens revler. Jeg vil her beskrive de mest normale badekar – samt hvilke karakteristika man skal holde øje med for at finde dem.
Når du affisker badekarrerne er det ofte en god idé at tage et par kast, inden du går ud. Ofte står fiskene lige ude foran, så de let blvier skræmt.
Det klassiske og mest almindelige badekar er at finde mellem land og første revle eller første og anden revle. Som oftest kan et sådant badekar genkendes på et bælte af mørk bund som løber i badekarret på langs med kysten. På yder og indersiden af badekarret vil man kunne se de rene, lyse sandrevler. Det der gør denne type badekar interessant set med en kystfiskers øjne er, at havørreden bruger badekarret som spisekammer samt trækrute.
Som udgangspunkt bryder havørreden sig ikke om at svømme synligt rundt over ren sandbund. Den foretrækker at svømme rundt over mørk bund eller i grænseområdet mellem mørk og lys bund. Som kystfisker er det b.la. denne adfærd der udnyttes, når vi fisker efter badekarrenes havørreder.
Badekar uden synlige revler
En anden type af badekar – og et, som man normalt støder på ved meget stenede kyststrækninger med mange rev, er en type af fordybning, som ikke så let lader sig afsløre, da det ikke er omgivet af visuelt synlige sandrevler. Men – ved at være opmærksom på, hvordan vandet opfører sig, er det muligt, at danne sig et billede af, hvordan dybdeforholdene er, og om der er afgrænsede områder med dybt vand kystnært. På dage med kraftig pålandsvind, fortæller bølgerne, hvor på kysten de hemmelige badekar er. Typisk lader badekarret sig afsløre ved at bølgerne bryder brusende henover det lavere vand som findes på ydersiden af badekarret. Når bølgerne når ind over badekarrets dybe vand lægger de sig. Denne type af badekar skal typisk findes i forbindelse med pynter samt mindre rev på steder, hvor kysten slår et knæk.
Fisk & Fris Tue Blaxekjær giver den gas i et lille badekar ved Falster.
Fisk efter havørreden på langs af badekarret
En metode jeg gennem de sidste par år har haft stor succes med er, at affiske badekarrene på langs, mens jeg vader på badekarrets yderside. Det skal dog siges, at det ikke er alle steder, at dette kan lade sig gøre, da badekarrene på flere pladser er for dybe til at man kan komme igennem dem uden at blive mere våd – end hvad sjovt er. Ved at gå på den yderste revle, har jeg mulighed for, at affiske badekarret parallelt med kysten i bagvandet fra bølgerne, efter de er knækket ind over den revle, som jeg går på.
Havørreden elsker at jage i det oprørte vand som findes lige efter bølgerne har brudt ind over revlen. Udover at hvirvle en masse smådyr op som havørreden spiser, er tobis og andre småfisk et let bytte for havørreden i det oprørte vand. Et godt råd er at fiske så tæt på revlekanten som overhovedet muligt, da havørreden trækker rundt på denne i sin jagt på føde.
Havørreden trækker langs badekarret
Hvis vi som hovedregel går ud fra, at havørreden primært trækker rundt langs kanten af badekarret, er det umiddelbart åbenlyst, at det er der vores agn skal fiske. Ved traditionelt badekarsfiskeri bliver langt de fleste kast placeret 45 til 90 grader vinkelret på kysten. Det betyder i praksis, at vores gennemløber kun kortvarigt befinder sig i området nær badekarrets yderste kant. Står vi derimod på badekarrets yderste revle og fisker på langs med badekarret, vil vores gennemløber fiske i havørredens primære jagtområde, stort set konstant under hvert kast.
Som udgangspunkt vil jeg helst undgå, at vade for meget rundt i badekarrene, når jeg fisker, da det specielt på stille dage, skræmmer fiskene. Fisker jeg på en stille dag i et badekar, hvor det ikke er muligt, at komme ud på badekarrets yderste revle, affisker jeg det som hovedregel fra land, hvor jeg ligger mine kast så skråt som muligt i forhold til, at kunne affiske ydersiden af badekarret.
Er der derimod gang i vandet, hvor store bølger brusende bryder ind over kysten, har jeg ikke noget imod, at vade direkte ud i badekarret og så affiske det fremefter – vadende. Bølgerne laver så megen larm og uro i vandet, at havørreden ikke lader sig skræmme. Jeg har i grumset og oprørt vand flere gange oplevet, at havørreder stiller sig op af mine ben, som om de var et naturligt skjulested.
Christoffer Clausen med en fin havørred fra badekarret, der huggede på en Snurrebasse str. 3.
Sådan fisker du efter havørred i mindre badekar
En god metode til at affiske mindre badekar, som ligger i forbindelse med rev og pynter, er at placere sig i vandet på den side af revet eller pynten, som vender væk fra badekarret. Ved at placere sig som beskrevet, undgår man at skræmme fiskene, og man har samtidig mulighed for at fiske ens agn hen over revets lave vand.
Jeg har flere gange kunnet iagttage, hvordan en havørred er fulgt efter min gennemløber op af badekarret, for først at hugge midt på revets lave vand. Står man midt på revet eller revkanten tættest på badekarret, ser man højst en skygge svømme retur til badekarrets trygge dyb, hvorved man har frarøvet sig selv chancen for fisk.
Havørredfiskeri i de dybe render
En udvidelse af det traditionelle badekarsfiskeri, er fiskeriet i de dybe render som ofte løber langs med store rev, der går ud fra kysten. Specielt på dage med en svag til jævn pålandsvind kan fiskeri i disse render virkelig være givende, idet der ofte løber en god udadgående strøm i dem.
Strømmen i renderne bliver skabt ved, at vandet fra bølgerne skal retur til havet. I det sene efterår er der to gode grunde til, at fiske i disse render. Dels er vandet på solrige dage en smule varmere end vandet er på ydersiden af rev og revler. Den anden grund til, at renderne er spændende er, at strømmen fører tanglopper, rejer samt andre af havørredens føde fødeemner med sig. Da renderne ofte er smalle består tricket i at placere sig på behørig afstand fra kanten af dem, så man ikke skræmmer havørreden. Man skal dog stadig stå så tæt på renderne, at det er muligt af affiske dem på langs.
Set oppefra er badekarrene som oftest mørke med den lyse 1. revle på ydersiden (tv).
Med bombarda og flue efter havørred
Specielt under fiskeri med bombarda og flue, kan det være en god ide, at lade strøm og bølger gøre arbejdet. Helt enkelt fortalt går det ud på, at man stopper sin indspinning, hvorefter man lader strøm og bølger føre sin bombarda enten ind eller ud. Det er dog yderst vigtigt, at man hele tiden har en god kontakt til bombarda ´en, så man hurtigt kan registrere hug.
Netop fordi man ikke spinner ind, føles et hug markant anderledes end normalt. Hugget opdages normalt ved, at bombardaen stopper i strømmen eller måske ligefrem skifter retning. Indtil man bliver fortrolig med denne form for fiskeri, er et godt råd, at give modhug ved hver eneste mistanke om hug. Til denne form for fiskeri bruger jeg typisk et intermediate bombardaflåd på 15 – 25 gram afhængig af vind og vejr. Jo kraftigere vind og bølger er, desto tungere bombarda. På fluesiden er kobberbassen, STF rejen eller en kutlingeimitation mine fortrukne fluer.
Til denne form for fiskeri foretrækker jeg ubelastede fluer. Fordelen ved at fiske med en ubelastet flue er, at den svæver i vandet og ikke går i bunden som en tungt belastet flue ville gøre det.
Valg af blink og flue til havørred
Som badekarsfisker er det vigtigt at have et bredt udvalg af endegrej med. I nogle situationer er det vigtigt, at man kan fiske dybt og hurtigt, hvorimod man andre gange skal fiske højt og langsomt. Min favoritgennemløber til dybt og relativt hurtigt fiskeri er OGPs Bornholmerpil på 24 gram i farven blå krystalina. Skal jeg derimod fiske højt og langsomt, foretrækker jeg en Snurrebasse i no. 2 eller 3 samt Skruen på 10 eller 15 gram.
Til fiskeri i det brusende bagvand foretrækker jeg helt klart at fiske med Bornholmerpilen. Dette gør jeg, fordi dens greb i vandet er minimalt, hvilket betyder, at den ikke bliver trukket ind mod kysten af strøm og bølger på samme måde, som et stort pladeblink ville gøre det.
AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ
JEG SKAL IKKE forsøge at foregøgle nogen noget. Nordvestkysten er ikke et ørredparadis, hvor man bare tager hen og flår store, blanke havørreder op ad vandet. Nordvestkysten er de fleste steder både svær at vade og at få hul på. Der er længere mellem fiskene end andre populære lystfiskermål. Til gengæld er gennemsnitsstørrelsen over middel. Udfordringen er større og triumfen, når det lykkes, tilsvarende stor.
Vil du have de bedste chancer for en blank, så følg strømmen til Stevns. Kan du kun fiske med sandbund under vadestøvlerne, så kør til nordøstkysten. Er du ligeglad, om ørreden, du fanger er regnbue eller havørred, så tag til Sjællands Vestkyst. Men er du til øde kilometer i hårdt vadeterræn, strande uden plastic-efterladenskaber, hundeluftere og garnfiskere. Kan du lide bølger der rykker, og fisk der trækker…? Så skal du måske overveje, om din næste tur skal gå til Sjællands Nordvestkyst.
Tobias med et par flotte havørred fra den nordvestsjællandske kyst.
Havørred på Gniben
Sjællands nordvestligste punkt er kendt og elsket af mange lystfiskere og med god grund. Det er uhyre fristende at stille sig ud på spidsen, kaste agnen ud lige der, hvor vandene mødes, og hvor strømskellet gennem årtusinder har bygget på Sjællands Rev, som strækker sig kilometervis ud i vandet. Og det kan bestemt også være givtigt. Spottet holder fisk hele året, og en sommernat kan man stå i mørket høre fiskene springe som forårskåde rålam hele vejen rundt om én. Desværre kommer man ofte til at gnubbe skuldre med andre lystfiskere. Der er dog ingen grund til at fortvivle. Gniben har masser af andre spots at byde på, hvis moderrevet er overrendt.
Skilderhuset: Kør tilbage til hegnet og over fæ-risten. Der ligger en stor parkeringsplads lige udenfor søværnets hegn. Smid bilen og gå ned på kysten, der vender mod øst. Lige nede på stranden giver en fin sandbund godt fodfæste, mens et lækkert, tykt tangbælte lidt længere ude meget ofte holder gode fisk. Til tider endda kystlaks. Giver stykket med sandbund ingenting, går du sydover. Bunden bliver nu vanskelig at vade på. Glatte runde sten med alger på toppen gør fiskeriet udfordrende, men strækket holder fisk. Du kan fortsætte sydover et par kilometer, indtil du igen får sand under fødderne. Herefter dør fiskeriet ud.
Vestkysten: I princippet strækker dette stykke sig helt ude fra spidsen og ned til Odden Færgehavn. Selv stopper jeg dog i reglen, når jeg kommer ned omkring Strandmågevej. Eller også starter jeg dér og går så langt nordpå, som jeg orker. Det er ikke noget let stykke at gå. Det tager det meste af en anstrengende dag, selvom det ikke er længere end et par kilometer. Langt det meste af bunden er fuld af sten og blæretang afløst af giftige smårev med endnu flere sten og endnu mere tang. Der er dybt vand helt inde under land og ofte krappe bølger. Det er det rene guf for havørreder. Særligt har jeg haft succes på dette stykke i den kolde tid. Husk kaffe og varmt tøj!
Her kan du se nogle af de bedste pladser til havørred på den nordvestsjællandske kyst.
Efter havørred på kysten ved Ebbeløkke
Dette stræk hører også til de velkendte spots på Sjællands nordvestkyst. Det holder fisk hele året, men jeg søger det oftest sommer eller vinter. Alligevel er det meget sjældent overrendt. Sikkert fordi de fleste lystfiskere kommer langvejs fra, og når man nu alligevel er kørt så langt, kan man næsten lige så godt fortsætte til Gniben. Men snyd ikke dig selv for dette stræk.
Nyd synet oppe fra parkeringspladsen, inden du forcerer skrænten ned til kysten. Her er så smukt, at det næsten gør ondt i øjnene. Lige til venstre finder du et fint lille rev, som næsten altid holder en fisk eller to. Sjældent de helt store. Men et par småfisk kan være gode at stive selvtilliden af på, inden man giver sig i kast med nogle af de mere vanskelige stykker af kysten – som så til gengæld giver gode chancer for en tung, blank. Du kan fortsætte til venstre. Der er flere små rev nordvest for parkeringspladsen, og de kan alle holde fisk.
Prøv med et lille, livligt blink. Men drømmer du om den store, skal du til højre og øst på. Et par store sten på stranden 200 meter øst for revet markerer, at her sker der noget nyt. Her er der et stort fedt tangbælte helt inde under land, som strækker sig længere ud i vandet, end du kan kaste. Fisk det af på kryds og tværs! Der kan gå store fisk helt inde under land. Stenbunden gør stykket vanskeligt at vade, men det kan lade sig gøre, hvis man husker, hvordan pindsvin efter sigende elsker (meeeget forsigtigt).
Ud for kysten på to-tre meters dybde ligger en hel del meget store sten. Med tiden lærer du præcis hvor, indtil da, må du holde øje med overfladen. De giver lidt uregelmæssigheder i overfladen med bølgerne. Kast efter dem. De holder fisk. Strækket med det fede tangbælte er vel 150 meter rundt om en stor, blød pynt. Herefter bliver kysten lidt mindre barsk og lidt mere lavvandet. Du behøver dog ikke at vende om. Du kan fortsætte østover på ørredholdigt vand, helt indtil Fiskervejen, som er det næste spot på listen. Er I to, og har I hele dagen, kan i med fordel parkere en bil i hver sin ende af strækket og gå det hele.
Endnu en havørred taget på den nordvestsjællandske kyst.
Find havørrederne med Fiskervejen
Når du parkerer ved Fiskervejen, står du fem meter over vandet, og du vil sandsynligvis først undre dig over, at der ikke er en lystfisker at se i miles omkreds. Dernæst vil du være i tvivl om, hvilken vej du skal gå, når du kommer i vandet. Lækker bund med indbydende tangbælter strækker sig østover så langt øjet rækker. Mod vest lokker et fedt rev med store sten og labre strømforhold og dybe badekar på siderne.
Er du ligesom mig, vælger du revet. Og når du når hen til det, opdager du, at der ligger flere mindre rev så langt, du kan se med dybe badekar imellem. Fisk det hele af, men kæl lidt ekstra for det store rev. Kanterne kan holde meget gode fisk, og er de hugvillige, kommer du næsten med garanti ikke længere den dag.
Brug en stor agn, der går højt i vandet. Jeg har selv mest succes med blanke eller rå agn på dette spot. Men hvide blink og tobis-woblere kan også være løsningen. I de dybe vintermåneder, kan der være ræson i at prøve noget vildt og farverigt. Jeg har selv i irritation over at tydeligt tilstedeværende fisk ikke ville hugge på noget som helst, smidt et skrigende pink skeblink på og BANG! Fast fisk i første kast. Dette spot er også særdeles velegnet til fluefiskeri.
Efter kystørred ved Klint
Klint er ikke for svage sjæle. At fiske Klint er hårdt arbejde, men efter min ydmyge vurdering, et af de bedste vinterspots i hele kongeriget. Store onde stenrev med dybt vand på siderne og fede, fede tangbælter.
Kør til Klint Havn, kør forbi og fortsæt gerne ud ad grusvejen. Der er en bom, men den er i reglen åben. Første store rev ligger dog lige vest for havnen, og det er bestemt værd at fiske af. Derefter ligger der tre rev til med nogle hundrede meters mellemrum. Det kan være lidt svært at se præcis, hvad der er hvad, for hele stykket er bare én lang stenstrand.
Forbered dig ved at kigge på Google Maps, så er du godt med. Personligt kan jeg bedst lide revet ud for det gamle grusbrud. Du er ikke i tvivl, når du ser det. Der står en gammel betonmur nede ved stranden. Gå i vandet ud for den og fisk hele revet af – forsigtigt! Fiskene går helt ind under land her, så fisk af, inden du giver dig til at plaske for meget rundt. Chancerne for en stor, blank ørred er i den grad til stede på dette spot. Til gengæld er det forfærdeligt at vade på. Måske det sværeste på hele nordvestkysten, og det siger faktisk ikke så lidt. Nu ville det jo være fedt, hvis jeg kunne sige, at de andre rev ved Klint er næsten lige så gode, men lettere at gå på. Det kan jeg desværre ikke. De kræver alle, at man holder tungen lige i munden. Men gør det alligevel. Det er ikke rev, der holder mange småfisk, men de store er derude!
Brug store, højtgående agn. Spin i raskt tempo og lav masser af lange spinstops. Fisken hugger gerne splitsekundet inden, du hænger fast i bunden.
Havørredfiskeri ved Øvej
Spottet her er lidt mindre end de andre, og det fiskes mest af lokale og sommerhusgæster. Men tag ikke fejl; Det holder fisk. Og i hvert fald på den ene side af pynten, er det endda både let at fiske og relativt let at få hul på. Det giver næsten sig selv, at det lille rev ude på spidsen holder fisk. Der er ret dybt på venstre side af revet og stykket et par hundrede meter mod venstre holder tit en fin fisk eller to.
Ved lavvande skal det ikke anbefales at forsøge at kaste hen over revet, da det er en notorisk blinktyv. Store sten med kraftig tangbeplantning lige under overfladen, venter blot sultent på en uerfaren lystfiskers dyrtkøbte agn, Går du til højre for revet, bliver bunden leopardplettet og lidt halvblød.
Fisk gerne stykket grundigt af. Det holder ofte stimer af småfisk, og der kan sagtens gå en god fisk i mellem. Giv hele hele spottet en times tid eller to. Kaster det ikke noget særligt af sig, så kør videre.
Jeg fisker det selv primært med mindre skeblink eller anden livlig agn, som ikke går for dybt i vandet. Strækket til højre for pynten er lidt fjordagtig, og jeg bruger derfor samme agn. Det kaster tit en fin fisk af sig i efteråret og på vinterdage med sol.
Når turen går til Dybesø eller Korshage efter havørred
Korshage hører uden tvivl til de mest kendte spots på nordvestkysten, og det er langt fra sikkert, at du kan have det for dig selv. Det er der selvfølgelig en grund til. Der bliver hvert eneste år landet MEGET store fisk omkring Korshage og Dybesø. Men de fleste lystfiskere tager hjem derfra med tomme hænder.
Det skyldes efter min opfattelse, at de fleste fisker det forkert. Man parkerer på pladsen, går ned til vandet, fisker mod højre, og når revet på pynten er fisket af, går man hjem med kolde tæer og en lang næse. Jeg har bedst erfaring med at tage benene på nakken og acceptere den trælse spadseretur en kilometers penge vestover ned mod det enlige sommerhus, der ligger helt ud til vandet. Lige inden jeg når til huset, går jeg i vandet og fisker tilbage mod bilen. Det er et skønt og let stræk at gå.
Mestendels med sand inde mod land. Men ikke langt ude, løber nogle fine tangbælter med store sten og nogle besynderlige variationer i bundens højde, som gør, at der ofte går nogle virkelig interessante strømskel tæt på land. Særligt om vinteren holder dette stræk tit stimer af gode fisk. Ved parkeringspladsen går jeg faktisk oftest på land og går først i vandet helt henne ved revet. Og så fortsætter jeg rundt og ned ad østkysten. Her bliver det faktisk igen virkelig interessant, for der er store badekar HELT inde under land. I et af dem, blev der taget en havørred på 98 centimeter. Lidt mindre kan naturligvis også gøre det. Fisk badekarrene grundigt af med en let wobler helt oppe i overfladen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2018
AF TUE BLAXEKJÆR
Hvem har som kystfisker ikke prøvet at stå på pladsen, for blot at se hvordan fiskene lystigt springer rundt 200 meter fra land uden for kastehold? Disse fisk kan naturligvis nås fra vandsiden, så derfor kastfisker jeg fra båden, og i udgangspunktet foregår det på to typer af pladser. Den ene er den typiske kystplads som normalt fiskes i et par waders fra land. Den anden plads er stadig rimelig kystnær, men umulig at nå fra land af. Et godt eksempel på et godt havørredspot som er umuligt at nå fra land, er det store lavvandende område ud for Aflandshage på Amager. Dybden i området varierer fra ca. 1 – 2,5 meter, og det som gør dette spot utrolig spændende, er den meget varierede bund som består af dybe render mellem revlerne samt flere spots med store sten samt tangbælter.
Eksempler på traditionelle kystpladser, som jeg fisker fra båd, er alle pladserne på Stevns fra Bøgeskoven i nord til Rødvig i syd. Jeg kan på en dag i båd nå at affiske langt flere pladser på Stevns end jeg kan i et par waders fra land. Om du fisker fra båd eller land, gælder samme regel om, at fiskene skal findes. Fiskene bliver ikke fundet ved at blive på samme spot, der skal bevægelse til.
Fordelen ved at bruge båden er, at spiltiden med at komme fra plads til plads i bil og på gå ben, bliver elimineret. Et pladsskifte i bil fra Køge Sønakke til Mandehoved tager mindst halvanden time. I båd kan jeg nå fra Sønakken til Mandehoved på 15 minutter. Fiskeriet er på sin vis meget enkelt: Enten placerer jeg båden cirka 50 meter fra det område som skal affiskes på en sådan måde, at den driver parallelt med det.
Kastefiskeri efter havørred fra båd kan være super effektivt, blandt andet fordi det er let at skifte plads eller afsøge større områder for fisk.
Alternativt opretter jeg en rute på kortplotteren, som jeg så sætter autopiloten til at følge. Ved at trimme motor og flaps, kan jeg i tomgang få båden til at sejle 0,5 – 1 knob, hvilket er passende hvis et langt kystnært stræk skal affiskes. Kommer jeg til et område med god aktivitet foretrækker jeg at sejle/drive hen over området flere gange frem for at kaste anker.
Når jeg kastefisker fra båd fisker jeg altid i drivretningen og op til ca 90 grader i forhold til denne. Driver eller sejler båden parallelt med kysten kaster jeg således parallelt med kysten mod driv/sejlretningen eller ind mod land hvor vinklen i kasteøjeblikket ikke overstiger 90 grader set i forhold til bådens sejlretning. Ved at kaste på denne måde fisker man altid over vand som ikke er blevet forstyrret af båden.
På dage hvor fiskene er svære at finde på de normale pladser, kan man med fordel ligge og dørge kystnært for at finde et område med hugvillige fisk. Får jeg en fisk under dørgefiskeriet, sætter jeg et waypoint på min kortplotter så jeg nemt kan finde tilbage til hvor fisken huggede. Med udgangspunkt i waypointet begynder jeg at kastefiske fremfor at dørge.
Min erfaring siger mig at man, specielt under stille forhold på lavt vand, fanger betydeligt flere fisk ved at kastefiske frem for at dørge. Et lille trick, som gennem tiden har givet flere gode ørreder er, at sætte en stang med flåd, som fisker 30 – 40 meter bag båden i det område som man netop har drevet hen over. Normalt fisker jeg agnen i ca. 1,5 meters dybde. Af agn kan anvendes regnorm, børsteorm, sildestrimler eller tobis.
Grejet til kastefiskeri fra båd er det samme som jeg bruger på kysten, dog med den undtagelse, at jeg foretrækker en stang på 8 fod i båden, en kort stang gør det en hel del nemmere når fisken skal landes. Har du ikke en kort stang, kan stænger på 10 og 11 fod sagtens bruges. På dage eller pladser hvor rigtigt lange kast er at foretrække, bruger jeg selv en stang på 11,3 fod, så ingen regel uden undtagelse.
Når valget kommer til endegrej anvender jeg – som på kysten – primært gennemløbere fra 10–30 gram, afhængig af vind, vejr samt fiskeplads. En gennemløber som har udmærket sig ved, at være formidabel til både kaste og dørgefiskeri er Skruen på 20 gram fra OGP.
Når efterårets havørreder skal bydes op til dans, så kan små mørke rejer med hugpunkter være udslagsgivende for succes. Her ses en version, der ofte har lokket fiskene til hugget.
AF MORTEN JENSEN
EFTERÅRET er en af mine absolutte yndlingstider på kysten. Der er rigtig gode muligheder for kystfluefiskeren, og chancerne for adrenalinpumpende kystdage er rigtig gode. Mange havørreder kommer tæt på kysten, mens de trækker mod åerne, hvilket kan give adgang til noget fantastisk spændende og visuelt fiskeri. Men – fiskene er ikke altid nemme at få i tale, selvom vi tydeligt observerer, at de er på pladsen: Her får du lidt inspiration til hvordan du fanger de til tider yderst selektive fisk.
Flere og flere havørreder trækker mod åerne, og mange skal lige fylde de sidste depoter inden den hårde vandring, men det er ikke altid nemt at få havørrederne i hugget. Det som virker én dag – og på én plads, virker ikke nødvendigvis på en anden. Nogle gange skal der arbejdes rigtig hårdt for at få fisk på tasken, men det giver en særlig tilfredsstillelse, når linen strammes op af en hidsig gylden – og ofte velvoksen – ørred.
Ofte følger havørrederne bestemte trækruter langs kysten, og derfor kan der findes mange fisk på forholdsvis små områder. Det kan derfor betale sig at lokalisere og huske disse. Havørreden bruger gerne disse hvert efterår, hvilket giver muligheder for succes igen næste år. Har man ikke kendskab til sådanne ruter, så skal man ud og afsøge en masse vand under forskellige forhold, så der kan skabes nogle anvendelige erfaringer til senere brug.
Ofte kan nogle områder fiske godt i nogle dage eller uger, for så at dø fuldstændig hen. Havørrederne er rykket videre, og så skal man finde nye flokke på andre pladser.
En rigtig efterårsfisk i fuld gydedragt. Hanfiskene er hidsige fightere og er en fornøjelse på fluestangen. Den lod sig overliste af en lille mørk kutling,
hvorefter den igen fik lov at svømme mod åen.
Da havørreden trækker meget allerede fra sensommeren, så bør man være meget mobil i sit fiskeri. Fiskene kan være samlet på mindre områder, og selv på korte kyststrækninger, kan nogle områder være døde, mens andre er fyldt af fisk. Finder man en plads med fisk, så er det muligt, at der regelmæssigt vil komme flokke af fisk forbi i den kommende tid, og så bør mobiliteten brydes. Jeg kan sagtens bruge en dag på få hundrede meter, hvis jeg er sikker på, at havørreden nok skal vise sig. Pladsskiftet er nemlig også et sats. Måske pakker du sammen og rykker til en ny plads, for bare at flytte dig væk fra den næste stime af lunefulde havørreder.
Det kan normalt ofte betale sig at fiske på en hot plads den næste tid, og hold styr på observationerne vedrørende forhold og tid. På den måde kan man opsøge området igen, når næste efterårssæson kommer. Det kan give mange fisk fremover. Når hotspottet ikke er så hot mere, så skal affiskningen af mange forskellige pladser genoptages, så man optimerer chancerne for, at støde på nye fisk. Når der skal findes pladser, kan man forsøge at planlægge pladsvalget efter kvalificerede bud på centrale knudepunkter. Det kan fx være tæt på opgangsåer i lokalområdet, fjordmundinger og vige – samt punkter og rev, som ligger tæt på, hvor kysten ændrer karakter. Særligt kan bruddet mellem åben kyst og fjord være et godt bud på et knudepunkt i efteråret.
Jeg oplever, at revene begynder at aftage deres magnetiserende effekt på havørreden i efteråret, og jeg oplever hvordan havørreden søger tæt under land mod de mindre badekar under kysten. Selv små tynde bælter med sparsom vegetation synes, at have en magisk tiltrækning på havørreden. Særligt kystrækninger med blæretang og stenede områder, er ofte de mest sikre kort for mig i efteråret, men det kan kræve tålmodighed og et skarpt blik på vandet, hvis man vil lokalisere fisken.
Efterårshavørrederne har smukke proportioner, og i det tidlige efterår møder man flere fisk med et let gyldent skær, der tilføjer havørreden ekstra skønhed.
Kystørred om efteråret afslører ofte sin tilstedeværelse ved at bryde overfladen på en eller anden måde. Det kan være fine små ringe i overfladen, hvor man næsten kan blive i tvivl, om det er fisk eller ej. Andre gange kan det være gentagne bombastiske spring. Det er et yderst nervepirrende fiskeri, når man kan pürschfiske efter store kystørreder, hvilket så afgjort er med til at tilføje en ekstra dimension til kystfiskeriet. Efterårets havørreder er dog nogle pudsige fisk. Du kan være omgivet af fisk, men de viser meget lidt interesse, og hårene på hovedet bliver grå af frustration. Hvis man kan se fiskene, så er de fundet, og så der sikkert nogle i stimen, der godt kan lokkes, men flueboksen skal til tider endevendes for, at finde dagens medicin.
Særligt de plaskende akrobater har en nærmest mytisk status som værende umulige at lokke til hugget, og det er da også min erfaring, at de kan være mere selektive, men derfor skal man ikke undlade sig fra at kaste til dem. Disse fisk er gode indikatorer på, at man er det rette sted, og der kan typisk være flere i området, som ikke viser sig. Derfor bør man altid bevæge mod de springende fyrtårne og give fiskeriet en koncentreret indsats her.
På andre dage og under andre forhold, så møder man subtile og forsigtige fisk, der knap nok bryder vandspejlet. Denne adfærd kalder ofte på mindre fluer, da havørreden under disse forhold ofte mæsker sig i mysisskyerne, der hænger i det øverste vandlag. I disse tilfælde kan havørreden også være fødesøgende på selve overfladen.
Særligt på dage med kraftig fralandsvind, og i områder med skove, kan landinsekter blæses ud på vandet. Havørreden registrerer dette, og dens jagtinstinkt kan rettes mod overfladen og drivende insekter.
Efteråret er i min optik fluefiskerens bedste årstid på kysten. Føden langs kysten begynder at blive mere sparsom i takt med dalende vandtemperaturer, og havørreden søger oftest små fødeemner, som de ikke bruger store mængder energi på at jage. Jeg oplever klart, at små naturtro imitationer er det bedste fluevalg om efteråret. Ofte er jeg nede i str. 8 på mine fluer og nogle gange i helt nede i str. 10 og 12, før jeg oplever interesse fra fiskene. Fluer med orange, brunlige og rødlige nuancer, synes at have en god effekt på havørreden. Tilføj gerne et triggerpunkt på fluen der skiller sig markant ud fra resten – fx røde reje øjne eller hvide øjne på en mørk fiskeimitation.
Udgangspunktet for fluevalget er oftest en lille kutling eller en lille reje, når jeg begynder mit fiskeri. Hvis jeg finder fisk, og de ikke tager fluen eller kun viser svag interesse for den, gennem puf og efterfølgen, så skifter jeg til en mindre flue. Her vælger jeg gerne mysis-imitationer, som jeg kan fiske endnu langsommere.
Havørreder kan være aktive hele dagen og i høj sol. Michael Zinn fandt den rette medicin denne formiddag.
Den langsomme indtagningsteknik, hvor fluen hænger lang tid i vandet, gør at den bliver længere tid i området med fisk, samt giver fluefiskeren en bedre mulighed for, at registrere selv de mindste tag i fluen. Det er kun yderste tilfælde, at jeg arbejder med store provokationsfluer i efteråret, men det kan i nogle tilfælde være det, der skal til på nogle dage.
Der findes ingen gylden opskrift på succes, når der fiskes på gyldne fisk, men det handler om, at variere sine metoder – og ikke låse sig for meget fast i sine beslutninger. Nogle gange, når jeg finder en teknik og en flue, der har givet fisk, så skifter jeg til en anden. På den måde kan jeg blive klogere på, hvilke typer og egenskaber en god flue skal have i det pågældende område.
Jeg starter dog altid med noget jeg har en god tro på, og så gemmer jeg eksperimenterne til jeg enten møder god succes, eller oplever ingenting. Begge scenarier kalder på forandring og omstillingsparathed, hvis man vil udvide sit repertoire som kystfisker.
Efteråret kan meget hurtigt skifte karakter, og hvad der virker i det tidlige efterår, virker måske ikke i det sene. Det tidlige efterår kan byde på fabelagtigt fiskeri tæt under land, hvor vadefiskeri næsten kan være en dødsynd. Her gælder det om, at fiske de første kystnære badekar af, og lægge kastene på langs af karret. Badekarrene på den åbne kyst er tiltrækkende for havørreden, da der er optimale forhold for trivsel.
Tættere på gydningen bliver havørrederne ofte mere og mere selektive, hvormed hugperiodernes frekvens og intensitet kan dale. Fødeemnerne trækker mod dybere og varmere vand i det sene efterår, og – i takt med lavere vandtemperaturer, søger havørreden også mod mindre saltholdigt vand. Derfor er det en rigtig god ide, at sætte sig ind i havørredens biologi, og indhente oplysninger om forholdene langs kysten, inden man tager ud. Der findes mange sider, hvor man kan søge den information, der er brug for. DMI og FCOO er gode sider at bruge i kombination med hinanden, når de optimale forhold skal findes inden pladsvalget. Tænk derfor også over, at enten et koldt eller varmt efterår, kan kalde på forskellige strategier for valg af plads og teknik til efterårsfisken. Ovenstående kan give en god base, at bygge sit efterårsfiskeri på, men kreativiteten må ikke glemmes. Når man har sikret sig de bedst mulige kort på hånden, så eksperimentér derude. Det kan virkelig give pote, hvis man har modet og overskuddet til at satse nogle gange. Opsøg pladser, der slet ikke normalt vil give mening, og forsøg dage hvor fluevalget er placeret i yderpunkterne i både farvenuancer og størrelse. På den måde kan du finde særlige tricks i netop det område, som du fisker i. Betragt disse dage som eksplorative og forbered dig på, at du eventuelt må gå tomhændet hjem. Så kan man altid vælge mere ”sikkert” på andre dage.
Farvede fisk er fisk i gydedragt, med intentioner om, at gå mod åen og skabe næste års generation. Etikken omkring farvede fisk og catch and release florerer altid intenst på de sociale medier og fiskemagasiner, når vi rammer efteråret. Faktum er aktuelt, at det er legitimt at hjemtage farvede fisk indtil fredningen sætter ind, og det er op til den enkelte at vurdere om fisken skal ud igen. Men fisk med omtanke, og sæt gerne en god baglimit i denne periode.
Her et billede af fluen, som satte gang I det hele – nemlig RLT Night Spine.
Articulated streamers er et fænomen, der stille og roligt har bevæget sig fra USA gennem Sverige for nu at være på vej til Danmark. Der er tale om store leddelte fiskeimitationer, der har en helt særlig og utrolig livagtig gang i vandet. Her får du de tips der skal til for at komme i gang med fiskeriet – som er en helt vild effektiv metode til åens store havørreder og bækørreder.
Af RONNY LAGONI THOMSEN
ÅENS VAND er en mørk og kold kontrast til juniaftenens lyse himmelskær og den varme følelse i min krop. Den begyndende nat lurer i horisonten, og jeg føler, at denne aften kun kan blive helt forrygende.
Denne aften er også anderledes på flere måder – for de fleste af mine fisketure forgår med mine to mest trofaste følgesvende: Fluestangen samt den velsignede ensomhed ved åen og ådalens stilhed, som taler ind i sjælen på dig i nattemørket. I aften er anderledes af to grunde. Jeg fisker med min kammerat Mads, og vores seneste eksperiment virker. For enden af mit forfang sidder der en articulated streamer, som netop er blevet udtænkt til denne særlige aften – begyndelsen på vores eksperiment.
DEN STORE FLUE er bundet på sammenhægtede ”wire-shanks” og bevæger sig utroligt levende i vandet. Den slår ud til siden og dykker i kamikazefart mod bunden under en strømhvirvel, alt imens alle leddene bevæger sig så voldsomt i vandet, at man skulle tro, det var en levende fisk for enden af forfanget.
Det er Mads, der fisker lige nu – og det gør han med en traditionel rørflue, som vi har haft gode resultater på i åen. Jeg har aftenens første fisk liggende i det dugvåde græs bag os – det tog kun fem minutter før første fisk tog, og jeg har haft yderligere kontakt med en mere. Alt inden for kun 10 minutters reelt fiskeri.
Forfatteren og en flot natørred fra Vejle Å. Fisken her tog lige som månen brød igennem på en ret kold juni-nat ved åen. Lufttemperaturen var 3 grader og mosekonen bryggede fælt. Fisken tog i egen side lige under overfladen.
Mads stopper sit fiskeri, han har ikke mærket noget, og vi havde aftalt at skifte efter det sving han netop fisker sig ud af. Jeg starter op og trækker line af hjulet, sætter stangen i bevægelse. Fluen er en dump, tung og småuhåndterlig vægt for enden af fluelinen, og lander ret klodset på vandet. Det føles lidt akavet, men efter de første ti kast finder jeg ind i rytmen. Flere gange ned over strækket føler jeg, at der er puf på fluen eller deciderede ryk i linen. Det er afsindigt spændende og både Mads og jeg dirrer af spænding. Der er dog ingen af disse kontakter, der udløser et reelt hug.
PLUDSELIG bringes jeg ud af min trance: En stor fisk er gået op bag fluen og har skubbet til den. Der er med ét en fuldstændig gnistrende elektricitet af spænding mellem åen, den larmende stilhed, Mads og mig selv. Det er som om tiden slapper af, sekunderne trækkes ud og alt foregår i halv fart. Jeg venter, kaster igen – og denne gang kommer der et voldsomt træk i linen, da fluen er præcis midt i åen. Bølger slår mod sivene, men linen er slap – jeg har bommet den.
Nederlaget blander sig med spændingen og gør den mere desperat. Jeg venter. En kasse øl, to kasser øl, tre kasser øl… Mads og jeg kigger intenst på hinanden, jeg puster ud og tvinger mine nerver i ro. Kaster igen og bang! Midt i åen strammer linen op – fisken tog fluen efter at have været i nærkontakt med den tre gange!
FIGHTEN er fuldstændig vanvittig, og jeg har ikke styr på noget som helst. Jeg bliver trukket rundt på å-bredden, mens fisken tager udløb, springer op og slår mod sivene på modsatte side. Men Mads er rutineret kold og taler i simple bydeformer, så jeg instinktiv følger anvisningerne.
Der er mange muligheder for at komme i gang med articulated streamers – her er et udvalg af nogle af de materialer, som anvendes til binding af articulated streamers.
JEG LÆGGER PRES PÅ og trækker den mod nettet. Det glimter af sølv i pandelampens skær, stangen retter sig op og fluen hænger frit i luften – alt imens havørreden vrider sig i netmaskerne. Det er en utrolig smuk nyopsteget sølvtorpedo af bedste skuffe. Mads og jeg griner, råber og hyler vores sejrsrus ud i ådalens ekko, hi-fiver og beundrer den smukke fisk.
Jeg har fisket effektivt i femogtyve minutter, og har fået to flotte fisk. Jeg er helt mæt, og mit hoved summer med tanker – hvad er det denne flue kan, for jeg har aldrig oplevet noget lignende i min karriere langs bredden ved min elskede Vejle Å. På vejen op til bilen går snakken og nye idéer tager form.
THE GAMECHANGER: Sådan startede mit eventyr med articulated streamers efter havørred i de danske åer. Det er siden blevet til mange flere erfaringer, og jeg er ikke i tvivl: Disse fluer kan bare et eller andet, som er helt magisk.
Efter oplevelsen den smukke juniaften var det meget naturligt at begynde at undersøge mere om articulated streamers, hvor vi hurtigt fandt ud af, at der var meget spændende at tage fat på. I USA er articulated streamers blevet et stort fænomen til flodernes store og grove ørreder. I Sverige var det både ørreder, men i høj grad også predatorfiskeriet efter store gedder og aborrer, der havde taget de vrikkende fluer til sig. Den afgørende 10-øre faldt, da jeg så en video af en flue, der bliver kaldt for ”The Gamechanger”, hvor fluen på den mest simple måde bindes på led, der kobles sammen og klippes ud til en reel fiskeform, hvilket giver en ekstremt levende gang i vandet.
En god aften ved åen: Den store fisk var ude at hugge til fluen tre gange, inden den endelig blev hængende og kom på land.
Denne måde at tapere fluen på, så den er bred og rund fortil samt smal og tynd bagved, så turbulensen fra den store forkrop sætter bevægelse i den tynde og lette bagkrop, gav mig meget at gå efter i forhold til hvordan jeg senere har taperet mine articulated streamers, når de bliver bundet.
YOUTUBE afslørede også noget andet: Articulated streamers blev også bundet som tandemfluer med to kroge holdt sammen af en wire med perler omkring for at skabe afstand mellem de to kroge og minimere risikoen for, at den bagerste krog hægter op omkring den forreste. Disse fluer har virkeligt også vist, at de kan noget, særligt fordi de i høj grad muliggør at arbejde vertikalt i vand-søjlen ved at belaste fluen, så den kommer ned. Særligt om dagen, om morgenen og om aftenen har det været helt vildt effektivt at fiske på denne måde.
Gamechanger-fluen satte også noget i gang, for hvordan fisker man disse fluer, og hvorfor er de så effektive på forskellige tidspunkter på dagen? Det var helt tydeligt, at jeg, for at få mest muligt ud af disse nye fluetyper, var nødt til at se på mit eget fiskeri og ændre mange af de tilgange jeg normalt brugte i åen; jeg blev altså selv nødt til at lave om på mit spil for at blive en mere effektiv spiller – for nu at tale i samme billede som fluens navn indikerer.
DET SIDSTE SPØRGSMÅL – om hvorfor de fisker så effektivt på forskellige tidspunkter på dagen, finder man svaret på, hvis vi analyserer de store fisks fødemønster og standpladser. Hvis man læser Landon Mayer’s fantastiske bog ”How to Catch the Biggest Trout of Your Life”, så har han nogle interessante betragtninger på netop grove ørreders fødemønster og standpladser.
De store fisk står skjult om dagen, enten under vegetation, under skrænter, mellem trærødder og gerne i de dybe partier i åen, hvor der også er en nem tilgang til føde. Landon taler her både om standfisk og trækkende gydefisk, hvilket i min optik er anderledes end de biologilektioner jeg har fået om havørreders mangel på fødeindtag under sommerens gydetræk.
I Henrik Mortensens film ”Patterns of Patagonia” fanger han en del havørreder på store leech-fluer bundet som tandemfluer, hvor han primært tilskriver det den meget manglende sigtbarhed i vandet. Men her er der tale om havørreder med samme livsmønster som vores havørreder herhjemme.
Med afsæt i disse to betragtninger, har jeg afprøvet tunge, store articulated streamers med stor succes i egen side. Her kommer de virkeligt ned på kanten af vegetationen og bliver meget tydelige for havørrederne. Særligt det at fiske vertikalt i vandsøjlen gør det muligt at komme ned i render mellem grødebuske, ned i de dybe partier i åens sving og høller – samt fiske ind i fiskens synsfelt, hvilket jeg tilskriver afgørende betydning i dagtimerne, hvor de meget store fisk ofte står med hovedet i skjul.
RLT Night Spine gjorde udslaget. Dens opbygning gør, at den fanger enhver strømhvirvel og svømmer ekstremt livagtigt p.g.a. de mange spines (led), som den er bygget op af.
DETTE FORKLARER så også, hvordan fluerne skal fiskes. De skal ikke fiskes i sving over strømmen som en traditionel vådflue – de skal fiskes ned i render, huller og ind langs med kanter og vegetation – og de skal gerne ned i vandsøjlen, så de rammer fiskens synsfelt. Og så skal de ”jerkes” – dvs tages hjem i hårde, korte og hurtige strips eller fiskes lidt som jerkbaits, hvor bevægelse af stangen bruges til at skabe bevægelse i fluen. Eller som Kelly Galloup siger i en video på YouTube: – Om aftenen fisker jeg dem mere traditionelt på tværs og op langs egen side. Men når der er lys, så er det der spiller målrettet fiskeri på fiskenes formodede standpladser, og med masser af bevægelse for at få fluen til virkelig at leve.
FLUEBINDING, materialer og grej: Det er klart, at der skal nogle lidt anderledes materialer til disse ofte meget store fluer. Generelt kan man sige, at syntetiske flashmaterialer fungerer godt, da de ikke suger ret meget vand. Dertil fungerer hjortehår supergodt til muddlerhoveder, som giver den nødvendige fylde forrest på fluen. Hele fjer fra mallard eller agerhøne i forskellige indfarvninger fungerer også godt, da de er med til at tage strømmen og få fluen til at arbejde. Marabou er også godt, da det er ekstremt bevægeligt i vandet. Vigtigst er kroge, spines, shanks, fishmasks, sculpinhoveder, fiskeøjne, wire og perler. På dansk jord har Fly Company taget rigtig meget hjem af disse ting, og derved vil du let kunne skaffe det hos din lokale grejpusher.
I forhold til fluegrejet, så giver det sig selv, at disse store og ofte ret tunge articulated streamerfluer er ret klodsede at kaste med. Det er så godt som umuligt at underhåndskaste dem, og en klasse 4 eller 5 stang kommer du heller ikke langt med. Jeg vil anbefale dig at finde en 10 fods enhånds fluestang i klasse 6 eller 7, sætte en Rio Outbound short, en Rio Dart f/synk 3 eller en Scientific SBT line på stangen en klasse over stangens klasse – og så ellers bruge polyleader samt meget kort tip i en relativt tyk diameter – fx 0,30 og over. Samlet må forfanget maksimalt være en stanglængde – gerne lidt kortere. Med et sådan setup kan du ret let fiske/kaste de store fluer uden at miste præcision, ligesom du derved ret let kontrollerer fluens fiskedybde.
Historien
Articulated Streamers er et fænomen med en relativ lang historie bag sig i USA, de har også i nogle år floreret i Sverige – og i Fisk & Fri har vi også skrevet om dem for et par år tilbage. Derfor er der super meget inspiration at hente på nettet – både i form af hjemmeside, artikler og YouTube-klip. Hvis du har lyst kan du hente megen inspiration ved at søge på følgende dygtige fiskere og fluebindere:
Kelly Galloup (USA)
Andreas Andersson (Sverige)
Daniel Bergman (Sverige)
Niklaus Bauer (Sverige)
Tommy Lynch (USA)
Særligt i dagslys giver de større og mere vægtbelastede fluer nogle spændende muligheder. Her er det en dybderende ind i egen side, der ofte holder fisk, hvor kombination af synkende line, polyleaders og en tung sculpin-flue på forfanget virkelig kan være en magisk kombination.
