Når efterårets havørreder skal bydes op til dans, så kan små mørke rejer med hugpunkter være udslagsgivende for succes. Her ses en version, der ofte har lokket fiskene til hugget.
Når temperaturerne begynder at falde, er det ved at være sidste udkald for de kystørreder, der vælger at tage turen op i åerne for at gyde. De kan være svære – men her får du opskriften på, hvordan de skal fanges.
AF MORTEN JENSEN
EFTERÅRET er en af mine absolutte yndlingstider på kysten. Der er rigtig gode muligheder for kystfluefiskeren, og chancerne for adrenalinpumpende kystdage er rigtig gode. Mange havørreder kommer tæt på kysten, mens de trækker mod åerne, hvilket kan give adgang til noget fantastisk spændende og visuelt fiskeri. Men – fiskene er ikke altid nemme at få i tale, selvom vi tydeligt observerer, at de er på pladsen: Her får du lidt inspiration til hvordan du fanger de til tider yderst selektive fisk.
Når havørrederne trækker mod åerne
Flere og flere havørreder trækker mod åerne, og mange skal lige fylde de sidste depoter inden den hårde vandring, men det er ikke altid nemt at få havørrederne i hugget. Det som virker én dag – og på én plads, virker ikke nødvendigvis på en anden. Nogle gange skal der arbejdes rigtig hårdt for at få fisk på tasken, men det giver en særlig tilfredsstillelse, når linen strammes op af en hidsig gylden – og ofte velvoksen – ørred.
Ofte følger havørrederne bestemte trækruter langs kysten, og derfor kan der findes mange fisk på forholdsvis små områder. Det kan derfor betale sig at lokalisere og huske disse. Havørreden bruger gerne disse hvert efterår, hvilket giver muligheder for succes igen næste år. Har man ikke kendskab til sådanne ruter, så skal man ud og afsøge en masse vand under forskellige forhold, så der kan skabes nogle anvendelige erfaringer til senere brug.
Ofte kan nogle områder fiske godt i nogle dage eller uger, for så at dø fuldstændig hen. Havørrederne er rykket videre, og så skal man finde nye flokke på andre pladser.
En rigtig efterårsfisk i fuld gydedragt. Hanfiskene er hidsige fightere og er en fornøjelse på fluestangen. Den lod sig overliste af en lille mørk kutling,
hvorefter den igen fik lov at svømme mod åen.
Find havørrederne
Da havørreden trækker meget allerede fra sensommeren, så bør man være meget mobil i sit fiskeri. Fiskene kan være samlet på mindre områder, og selv på korte kyststrækninger, kan nogle områder være døde, mens andre er fyldt af fisk. Finder man en plads med fisk, så er det muligt, at der regelmæssigt vil komme flokke af fisk forbi i den kommende tid, og så bør mobiliteten brydes. Jeg kan sagtens bruge en dag på få hundrede meter, hvis jeg er sikker på, at havørreden nok skal vise sig. Pladsskiftet er nemlig også et sats. Måske pakker du sammen og rykker til en ny plads, for bare at flytte dig væk fra den næste stime af lunefulde havørreder.
Havørred hotspots
Det kan normalt ofte betale sig at fiske på en hot plads den næste tid, og hold styr på observationerne vedrørende forhold og tid. På den måde kan man opsøge området igen, når næste efterårssæson kommer. Det kan give mange fisk fremover. Når hotspottet ikke er så hot mere, så skal affiskningen af mange forskellige pladser genoptages, så man optimerer chancerne for, at støde på nye fisk. Når der skal findes pladser, kan man forsøge at planlægge pladsvalget efter kvalificerede bud på centrale knudepunkter. Det kan fx være tæt på opgangsåer i lokalområdet, fjordmundinger og vige – samt punkter og rev, som ligger tæt på, hvor kysten ændrer karakter. Særligt kan bruddet mellem åben kyst og fjord være et godt bud på et knudepunkt i efteråret.
Jeg oplever, at revene begynder at aftage deres magnetiserende effekt på havørreden i efteråret, og jeg oplever hvordan havørreden søger tæt under land mod de mindre badekar under kysten. Selv små tynde bælter med sparsom vegetation synes, at have en magisk tiltrækning på havørreden. Særligt kystrækninger med blæretang og stenede områder, er ofte de mest sikre kort for mig i efteråret, men det kan kræve tålmodighed og et skarpt blik på vandet, hvis man vil lokalisere fisken.
Efterårshavørrederne har smukke proportioner, og i det tidlige efterår møder man flere fisk med et let gyldent skær, der tilføjer havørreden ekstra skønhed.
Spot fiskene
Kystørred om efteråret afslører ofte sin tilstedeværelse ved at bryde overfladen på en eller anden måde. Det kan være fine små ringe i overfladen, hvor man næsten kan blive i tvivl, om det er fisk eller ej. Andre gange kan det være gentagne bombastiske spring. Det er et yderst nervepirrende fiskeri, når man kan pürschfiske efter store kystørreder, hvilket så afgjort er med til at tilføje en ekstra dimension til kystfiskeriet. Efterårets havørreder er dog nogle pudsige fisk. Du kan være omgivet af fisk, men de viser meget lidt interesse, og hårene på hovedet bliver grå af frustration. Hvis man kan se fiskene, så er de fundet, og så der sikkert nogle i stimen, der godt kan lokkes, men flueboksen skal til tider endevendes for, at finde dagens medicin.
Særligt de plaskende akrobater har en nærmest mytisk status som værende umulige at lokke til hugget, og det er da også min erfaring, at de kan være mere selektive, men derfor skal man ikke undlade sig fra at kaste til dem. Disse fisk er gode indikatorer på, at man er det rette sted, og der kan typisk være flere i området, som ikke viser sig. Derfor bør man altid bevæge mod de springende fyrtårne og give fiskeriet en koncentreret indsats her.
På andre dage og under andre forhold, så møder man subtile og forsigtige fisk, der knap nok bryder vandspejlet. Denne adfærd kalder ofte på mindre fluer, da havørreden under disse forhold ofte mæsker sig i mysisskyerne, der hænger i det øverste vandlag. I disse tilfælde kan havørreden også være fødesøgende på selve overfladen.
Særligt på dage med kraftig fralandsvind, og i områder med skove, kan landinsekter blæses ud på vandet. Havørreden registrerer dette, og dens jagtinstinkt kan rettes mod overfladen og drivende insekter.
Valg af fluer til havørred om efteråret
Efteråret er i min optik fluefiskerens bedste årstid på kysten. Føden langs kysten begynder at blive mere sparsom i takt med dalende vandtemperaturer, og havørreden søger oftest små fødeemner, som de ikke bruger store mængder energi på at jage. Jeg oplever klart, at små naturtro imitationer er det bedste fluevalg om efteråret. Ofte er jeg nede i str. 8 på mine fluer og nogle gange i helt nede i str. 10 og 12, før jeg oplever interesse fra fiskene. Fluer med orange, brunlige og rødlige nuancer, synes at have en god effekt på havørreden. Tilføj gerne et triggerpunkt på fluen der skiller sig markant ud fra resten – fx røde reje øjne eller hvide øjne på en mørk fiskeimitation.
Udgangspunktet for fluevalget er oftest en lille kutling eller en lille reje, når jeg begynder mit fiskeri. Hvis jeg finder fisk, og de ikke tager fluen eller kun viser svag interesse for den, gennem puf og efterfølgen, så skifter jeg til en mindre flue. Her vælger jeg gerne mysis-imitationer, som jeg kan fiske endnu langsommere.
Havørreder kan være aktive hele dagen og i høj sol. Michael Zinn fandt den rette medicin denne formiddag.
Indtagningsteknik til kystørreden
Den langsomme indtagningsteknik, hvor fluen hænger lang tid i vandet, gør at den bliver længere tid i området med fisk, samt giver fluefiskeren en bedre mulighed for, at registrere selv de mindste tag i fluen. Det er kun yderste tilfælde, at jeg arbejder med store provokationsfluer i efteråret, men det kan i nogle tilfælde være det, der skal til på nogle dage.
Der findes ingen gylden opskrift på succes, når der fiskes på gyldne fisk, men det handler om, at variere sine metoder – og ikke låse sig for meget fast i sine beslutninger. Nogle gange, når jeg finder en teknik og en flue, der har givet fisk, så skifter jeg til en anden. På den måde kan jeg blive klogere på, hvilke typer og egenskaber en god flue skal have i det pågældende område.
Jeg starter dog altid med noget jeg har en god tro på, og så gemmer jeg eksperimenterne til jeg enten møder god succes, eller oplever ingenting. Begge scenarier kalder på forandring og omstillingsparathed, hvis man vil udvide sit repertoire som kystfisker.
Efterårsstrategi til kystørred
Efteråret kan meget hurtigt skifte karakter, og hvad der virker i det tidlige efterår, virker måske ikke i det sene. Det tidlige efterår kan byde på fabelagtigt fiskeri tæt under land, hvor vadefiskeri næsten kan være en dødsynd. Her gælder det om, at fiske de første kystnære badekar af, og lægge kastene på langs af karret. Badekarrene på den åbne kyst er tiltrækkende for havørreden, da der er optimale forhold for trivsel.
Tættere på gydningen bliver havørrederne ofte mere og mere selektive, hvormed hugperiodernes frekvens og intensitet kan dale. Fødeemnerne trækker mod dybere og varmere vand i det sene efterår, og – i takt med lavere vandtemperaturer, søger havørreden også mod mindre saltholdigt vand. Derfor er det en rigtig god ide, at sætte sig ind i havørredens biologi, og indhente oplysninger om forholdene langs kysten, inden man tager ud. Der findes mange sider, hvor man kan søge den information, der er brug for. DMI og FCOO er gode sider at bruge i kombination med hinanden, når de optimale forhold skal findes inden pladsvalget. Tænk derfor også over, at enten et koldt eller varmt efterår, kan kalde på forskellige strategier for valg af plads og teknik til efterårsfisken. Ovenstående kan give en god base, at bygge sit efterårsfiskeri på, men kreativiteten må ikke glemmes. Når man har sikret sig de bedst mulige kort på hånden, så eksperimentér derude. Det kan virkelig give pote, hvis man har modet og overskuddet til at satse nogle gange. Opsøg pladser, der slet ikke normalt vil give mening, og forsøg dage hvor fluevalget er placeret i yderpunkterne i både farvenuancer og størrelse. På den måde kan du finde særlige tricks i netop det område, som du fisker i. Betragt disse dage som eksplorative og forbered dig på, at du eventuelt må gå tomhændet hjem. Så kan man altid vælge mere ”sikkert” på andre dage.
Etik omkring farvede havørreder?
Farvede fisk er fisk i gydedragt, med intentioner om, at gå mod åen og skabe næste års generation. Etikken omkring farvede fisk og catch and release florerer altid intenst på de sociale medier og fiskemagasiner, når vi rammer efteråret. Faktum er aktuelt, at det er legitimt at hjemtage farvede fisk indtil fredningen sætter ind, og det er op til den enkelte at vurdere om fisken skal ud igen. Men fisk med omtanke, og sæt gerne en god baglimit i denne periode.
