feb 14, 2022 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Medefiskeri
OEndelig er der bud efter fluen – en fin fisk har inhaleret Allans rørflue.
Havvandet er koldt og mange blankfisk er søgt op i åens ferskere vande. Havørred i ferskvand er dog fredet til den 28. februar, men fra den 1 marts kan du fiske efter grønlændere i åen. Her får du lidt inspiration, så du kan være klar til åbningen – samt Casper Larsen og Allan Overgaards opskrift på, hvordan grønlænderne i Tryggevælde Å skal fanges.
AF ALLAN OVERGAARD OG CASPER LARSEN
CASPER LARSEN er ekspert udi Put and Take-fiskeriet, men hans fiskeri strækker sig også til mange andre grene af lystfiskeruniverset. Her får du Caspers gode råd til medefiskeriet efter grønlændere i åen.
Klokken er 7.30 da jeg triller ind på parkeringspladsen i Avedøre. Min far har timet det godt, da han akkurat stiger ud af elevatoren i det samme. – For hulen da det er koldt til morgen, rømmer han sig. Og han har ret, temperaturmåleren i bilen viser -5,5 grad, og vi er begge i tvivl om nattens stille og klare vejr, har lagt låg på åen.
Da vi 30 minutter senere kører over Prambroen ved Tryggevælde Å, kan vi se, at åen ser helt perfekt ud. Strømmen løber fint, og der er kun tegn på et fint lag is langs brinkerne. – Det er perfekte rammer for at bade en regnorm, siger den gamle, som modsat mig, er en inkarneret åhavørredfisker. Netop derfor blev de første ture til åen også brugt på at kigge ham grundigt over skulderen, og det har fra første tur givet fisk, og jeg har endnu til gode at trække en nulbon i åen!
Da mine vanlige rammer i Put and Take søerne, har været frosset til et stykke tid, sidder der stadig en rød/hvid flamingoprop på hovedlinen, fra sidste tur til åen. Jeg monterer en halvanden meter forfang, et par lodder samt en stor fed regnorm på enkeltkrogen og kaster flåddet ud en smule opstrøms. Jeg fisker mig, med stor koncentration systematisk nedstrøms langs den roligt flydende å. Et par pladser længere nede sker der endelig noget. Da flådet er drevet et par meter, er der en fisk, som hugger.
En blank nedgænger svømmer tilbage i åen – en god gestus for en fin fight.
Efter lidt pilleri forsvinder flåddet helt, og jeg giver modhug. Jeg mærker straks havørredens febrilske hovedrysten og bliver enig med mig selv om, at der må være tale om en blankfisk. Kort tid efter ligger dagens første havørred i nettet – en fin grønlænder på 46 centimeter, der har slugt orm og krog – og derfor ender i galgen. Den næste time fanger jeg et par fisk mere. Endnu en fin grønlænder omkring den halve meter og en farvet fisk på den gode side af to kilo er også oppe at vende.
Bundmede i åen efter grønlændere
Strømmen i åen er taget til, og jeg har svært ved at holde bund, til trods for jeg har belastet rigget noget mere. Det er tid til at smutte op til min far og rigge om til bundmede samt få gjort status over formiddagens fiskeri. Han ser en smule overrasket ud, da jeg kommer gående med to fine fisk i galgen.
Han har nemlig ikke mærket meget, kun en rimte har været oppe og vende. Min far valgte fra starten af at fiske med prop og orm, men er skiftet over til et 5 grams lod efterfulgt af en svirvel samt en lille meter forfang ned til regnormen.
Dette fiskeri kræver lidt mere fokus fra fiskerens side, da stangen skal holdes skråt op af og linens bevægelse skal følges ned af åen. Ellers har man ingen føling med eventuelle hug. Ligesom jeg lægger mine fisk fra mig, har min far hug på ormen, der efterhånden er godt nedstrøms. Efter kort tid strammer fisken linen op, og min far giver et solidt tilslag. Der er helt sikkert tale om en bedre fisk, da den umiddelbart ikke rokker sig ud af stedet. Efter lidt tid, får fisken pludseligt travlt, og maser sig opstrøms halvvejs ind under prambroen.
Heldigvis lader den sig presse tilbage, og jeg kan lægge mig på maven og nette en skøn grønlænder på 1,6 kilo. Resten af dagen fanger vi en del fisk, og det ender med, at min far slår mig 7-5 i havørreder på en flot men rigtig kold dag i starten af februar.
Denne grønlænder kunne som mange før og efter den, ikke stå for regnormen.
Spinnetips til havørred i åen
Spinnegrejet til grønlændere i åen er meget lig det, man vil bruge på kysten eller fjorden – med undtagelse hovedlinen, hvor jeg er blevet stor tilhænger af Berkley Nanofil. Den store fordel ved denne line er, at den ikke suger vand til sig og fungerer utroligt godt, når vandet er tæt på nul grader. Der opstår desuden kun minimalt med is i stangøjerne, som kan være et stort problem ved brug af traditionel fletline.
Min foretrukne agn er en stor fed regnorm fisket under en klassisk korkprop eller på et bundrig med et lille frit hængende lod og en svirvel. Jeg anvender ormekrog i størrelse 6-8. I begge til havørreden til hug, igen skal man vælge størrelse og ske på wobleren efter størrelsen og dybden på åen, samt hvor hurtigt strømmen løber.
Med fluegrej efter grønlænderne
Allan Overgaard er en ihærdig kystfisker, men når vandet i fjorden er stift bader han gerne sine fluer i de sjællandske åer, hvor grønlænderne er talstærke. Her kommer Allans råd til de små blanke.
Mit første møde med grønlændere stammer fra Tuse Å i slutfirserne. Her fiskede vi med wagglerflåd og en stor regnorm, der blev kastet opstrøms. Orm og krog bumlede hen over bunden i det langsomt flydende vand, og hvis man var heldig blev den indhaleret af en fin grønlænder. Siden er det med fluestangen, jeg har dyrket grønlænderfiskeriet, fortrinsvis i Tryggevælde Å.
Et sortiment velfangende fluer til åens grønlændere, men almindelige kyst- og Put and Takefluer kan også narre de små blanke i åen.
Det praktiske fiskeri efter grønlændere i Tryggen er ikke indviklet. Systematisk afdækning med traditionelle tværstrømskast og langsom eller ingen hjemtagelse er ofte vejen frem. Opstrømsfiskeri er for langsomt til at fluefiskeri er effektivt, men spinnefiskeren kan dog godt fiske.
Fluegrejet til grønlændere i åen kræver ikke den store investering, hvis du allerede fisker med flue på kysten eller i Put and Take. Enhåndstænger på 9-10 fod eller switchstænger op til 11-12 er fine til formålet. En intermediate line kan fiske fint, dog er det rart at have en synkeline med, hvis man skal helt ned og skrabe bunden, men det er min opfattelse, at grønlænderen gerne stiger til fluen. Et standard kysthjul rækker, da bremse ikke er nødvendigt til fisk i størrelsen 1-1,5 kilo og disse kan nemt styres med håndfight eller en hånd på spolen.
Flueliner til grønlænderfiskeri i åen
Linerne kan man lege lidt med. Jeg har brugt relativt korte klumper omkring en 8-9 meter. Min allround line er Rios Sea Trout Shootinghead – den glasklare, som er relativt hurtigt synkende. Den har en stejl fronttapering, der nemt vender forfang og flue, og den kan også fint bruges til underhåndskast, de steder hvor man ikke kan komme til at kaste overhåndskast.
To smukke og velsmagende grønlændere på græsset.
Skagitliner i de helt lette udgaver fungerer også glimrende, dog skal man passe på med at vælge de tungeste tips til sit setup. Jeg er ret glad for Rios IMOW tips på 10 fod med en intermediate sektion på 7,5 fod og 2,5 fod T8. Med denne tip kan jeg nemt variere dybden og stadig fiske med en let ubelastet flue, der bevarer en let og levende gang i vandet.
Allans fluer til grønlændere i åen
Fluerne til grønlænderfiskeriet er ikke meget anderledes end fluer til normalt åfiskeri. Jeg har haft succes med små kaninzonkerfluer i lyserød, gul/orange og hårvinge fluer af rævehår. Desuden kan en pangfarvet nymfe fisket opstrøms, så den bumler hen over bunden også være rigtig godt på dage, hvor fisken ikke er i humør til at stige til fluen.
Nedfaldsfisk og grønlændere
De flotte grønlændere er ikke de eneste havørreder i åen om vinteren. Det ganske normalt at rende ind i udlegede fisk, som efter endt gydning opholder sig i det ferskere vand. Disse fisk er sultne og tager aggressivt, hvad der kommer forbi. Fanger du en nedfaldsfisk er det efter
Allan og Caspers mening god »latin« at genudsætte fisken, da den ofte er i overordentlig dårlig foderstand.
Betegnelsen Grønlænder dækker over blanke havørreder, der ikke er blevet kønsmodne. I vinterhalvåret søger disse mindre havørreder gerne ind i brakke fjorde eller til udmundingen af vores åer. Fiskens evne til at opretholde den rette saltbalance, også kaldt osmoregulering, falder i takt med temperaturen, og havørreden kompenserer for dette ved at svømme mod steder, hvor vandet er mindre salt, hvilket er årsagen til, at man især i kolde perioder kan møde store koncentrationer af disse blanke og ikke gydende havørred i åerne.
Grønlænder eller overspringer? Det skal stå hen i det uvisse, men denne fine fisk på knapt to kilo ville gerne have ormen.
Fiskekort til Tryggevælde Å
Køge Sportsfiskerforening har fiskerretten på Tryggevælde Å, og der er en del info at finde på deres hjemmeside www.koegesportsfiskerforening.dk
Der kan købes dagkort online, eller et af følgende Steder:
Aktiv Fritid – Torvebyen 19 – 4600 Køge – 56631533
Uno X – ValløKirkehøjen 2 – 4600 Køge – 56267362
Hvidovre Sport – Hvidovrevej 158 – 2650 Hvidovre – 36751315
Sports Dres – Frederiksundsvej 50 – 2400 KBH – 38884648
Hunters House – HC Ørstedsvej 7B – 1879 Frederiksberg C. – 33222333
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2014
feb 5, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Portrætter, Spinnefiskeri
Martin Buch med den nyeste version af Inno Bombardaen – Inno Click.
Martin Buch – manden bag Inno Bombarda´en – har siden halvfemserne udviklet kasteflåd til kystfluer. Faktisk var han den første, der producerede og fiskede med strømlinede kasteflåd af varierende massefylde på de danske kyster – lang tid inden de sydeuropæiske bombardaflåd overhovedet kom til Danmark. Vi har taget en snak med ham om de ”kluddersikre” flåd, der er blevet mere og mere populære.
AF LARS ØSTERGAARD JENSEN
KYSTFISKERI med kasteflåd eller bombarda og flue kan give fine fangster, men mange lystfiskere opgiver efter få forsøg på grund af linekludder. Jeg har derfor sat Martin Buch stævne ved Lillebælts kyst, for at høre mere om hans nye bombardaflåd, der er kendt vidt og bredt for at give meget lidt kludder i kastet.
Flere steder findes stejle undersøiske skrænter med meget dybt vand tæt på land, og strækningen er derfor velegnet for Martin til at demonstrere sine nye intermediate og synkende bombarda-modeller for mig, som er ren novice inden for fiskeri med kasteflåd. For mange år siden prøvede jeg ganske vist et par gange at lure havørreder med datidens bobleflåd og senere med almindelige bombardaflåd – men tålmodigheden slap hurtigt op, når jeg efter datidens forskrevene langsomme indspinning i hvert tredie eller fjerde kast trak flue, kasteflåd, forfang og fiskeline op – filret sammen i et totalt virvar.
Martin lover, at man med hans bombardatyper næsten slipper for bøvlet, og at man alt efter flåddets vægtfylde kan fiske både dybt eller lavt, langsomt eller hurtigt og derved gennemfiske ligeså så meget vand som ved normalt spinnefiskeri.
De forskellige typer af bombardaflåd
Til akkompagment af forårskåde mågers mjaven ude over vandet monterer Martin et intermediate – eller langsomt synkende – flåd fra sin nye serie Inno Click Bombarda – på min line. Jeg synes, det ligner ethvert andet bombardflåd og spørger skeptisk efter forskellen. – Hvor linen løber indeni andre bombardaflåd – så bliver forfanget her bundet nederst på flådets stik, mens fiskelinen bindes foroven i en blinklås, forklarer han. – Denne faste montage sikrer, at du næsten aldrig får linekludder under kast og indspinning – og hvis man får lyst til at gøre nogle kast med et blink eller en wobler, ja så kan man lynhurtigt skifte takket være blinklåsen!
Efter at have kastet og fisket næsten to timer uden problemer med linekludder må jeg overgive mig. Nu er det pludselig både blevet sjovt og meget nemmere – samt mere effektivt – at fiske the bombarda way.
Denne flotte havørred på 85 cm og 6,65 kilo blev fanget af Thorbjörn Forsberg, der benyttede den lille Inno flue ”Magnus Redtag” fisket på L-rig og en lille Owner krog str. 14. – Det er super effektivt. Jeg tror knapt nok jeg har mistet en enkelt fisk på det i de to år jeg har fisket med rørflue, L-rig og en lille trekrog, siger han.
Jan Grünwald tændte gnisten med bobleflue
– En ny og positiv oplevelse rigere mødes jeg oppe på stranden med Martin, der har medbragt en taske med en lang række af sine tidligere prototyper og kasteflåd. Jeg beder ham fortælle om den lange udviklingsproces fra starten omkring 1996 og til i dag, hvor han har etableret sit eget firma, der sælger produkterne via www. bombardashop.com samt en række butikker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
Martin Buch voksede op i den lille by Grejs nær Vejle. De første år foregik hans fiskeri ikke uventet ved Grejså og Vejle Å, men snart trak kystfiskeriet dog stærkere. – På det tidspunkt fiskede jeg både med spinnegrej og fluestang i Vejle Fjord, men efter at have læst afsnittet om bobleflåd og flue i Jan Grünwalds bog “Havørred – spin og flue I saltvand” fik jeg lyst til at prøve denne metode, fortæller Martin. Men – jeg blev snart træt af det dengang anbefalede langsomme og kedelige fiskeri samt det flydende bobleflåd, der trak striber i overfladen. Hertil kommer problemerne med at lande fisken, når flåddet kom i vejen på det lange forfang!
Det varede derfor ikke længe, før Martin begyndte at eksperimentere med egne kastflåd. Den første prototype havde et indvendigt udløsersystem, så man kunne udløse flåddet under fighten med fisken, hvorved det blev lettere at håndtere et længere forfang under det praktiske fiskeri.
På baggrund af sine gode erfaringer fra fluefiskeriet med intermediate skydehoved, kom han på ideen med at lave flåd af plast med forskellig vægtfylde, da han arbejdede i plastindustrien hos Uni-Chains samt Lego. – Jeg glemmer aldrig første gang, jeg kastede med en synkende prototype ved Lillebælt og så, hvordan jeg legende let kunne fiske både dybt og hurtigt samtidigt, beretter han. – Her blev jeg for alvor klar over, at jeg var på rette vej, idet flåd med forskellig vægtfylde gav mig valget mellem at fiske dybt eller lavt, langsomt eller hurtigt og derved imitere mange forskellige fødeemner effektivt.
Den bedste eksponering af krogen – og dermed den høje landingsrate – fås ved at binde den lille trekrog i et L-rig, så krogen vender som vist med én gren pegende i indtagningsretningen. Se hvordan du binder rigget i
bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer i en helt ny udgave til oktober 2022.
Succes med fluer fisket på Fight Boblen
– Efter denne aha-oplevelse fortsatte jeg med at udvikle den såkaldte Fight Boble, der bestod af en plastovertrukken gennemløbende tråd og en løs udløser-dims nederst på kasteflådet, uddyber Martin. – Nu kunne jeg fiske med et fem meter langt forfang, men når fisken var træt – og Fight Boblen ramte stangens topøje, så trak man nu blot med hånden i fiskelinen, indtil flådet gled af tråden og ned til fisken! Fight Boblen var lidt af en genistreg, og Martin solgte 25.000 stykker til Svendsen Sport. – Ideen slog desværre aldrig rigtig an, da mange lystfiskere ikke fattede ideen, der måske også var for kompliceret, smiler han.
Da de italienske bombardaflåd dukkede op på markedet i sin tid og snart blev meget populære trods deres indbyggede problem med linekludder, gik Martin i tænkeboksen nogle år.
Først droppede jeg Fight Boblen, som de færreste jo forstod at bruge, fortæller han. – Dernæst forkastede jeg princippet om, at linen skal løbe igennem flådet som på de almindelige bombardaflåd. I stedet valgte jeg at benytte en fast fiksering af forfang og fiskeline – hvilket næsten eliminerer linekludder.
Til normalt fiskeri på kysten bindes forfanget med en knude nederst på INNO-flåddet, mens fiskelinen bindes i en blinklås foroven – så man lynhurtigt kan skifte mellem bombardataklet og et blink – samt tilbage igen.
Her ser du de nyeste bombarda ´er fra www.bombardashop. com – Inno (øverst) og Inno Click (nederst).
Nye tider for bombardafiskeriet
Inno Bombarda introducerede Martin så for fem år siden efter mange overvejelser. Takket være den akvadynamiske form holder dette flåd spinnedybden selv ved hurtig indspinning – og det er
yderst sjældent at forfanget hægter op på flåddet, så det giver kludder. Seneste skud på stammen er så det nye Inno Click Bombarda, som kom i år. Fordelen ved dette frem for den gamle udgave er, at det på grund af sin aflange form kaster længere. Begge typer fås som floating, slow intermediate, intermediate og sinking – og der kan fås løse INNO-sticks. Flåddene fås i vægte på 15 – 35 gram.
Bombarda – stor fleksibilitet med multi-rig systemet
– Multirig Systemet, som er en del af Inno-konceptet, går ud på, at flåddene også kan have andre anvendelsesmuligheder, afslører han. – Udover at montere fluen eller måske et miniblink traditionelt bag et Inno bombardaflåd kan man prøve andre opsætninger takket være hægtesystemet. Eksempelvis kan man anvende et flydende flåd med en rød sticker som almindeligt medeflåd eller fiske spinflue i strømvand med et tung intermediate/sinking Inno Click flåd. Et helt andet brugsområde er bundmede med et synkende flåd på kysten eller i søer– uden at flådet synker for langt ned i den bløde bund. Alt dette kan man læse meget mere om på www.bombardashop.com, hvor der også er tips til de bedste knuder, modeller og tilbehør. På siden kan du også læse diverse testresultater af flåddene.
Her kan du se historikken i Martins udvikling af bombarda´er – startende øverst til venstre og kulminerende med Inno Click nederst til højre fra 2019.
Masser af nyt gå-på-mod
Efter den lange snak oppe på stranden er det rart igen at strække de vinterømme lemmer, vade ud i vandet og kaste til måls efter horisonten i det lønlige håb at overliste årets første havørred. Desværre er kystvandet denne eftermiddag endnu en kende for koldt. På vej op til bilen uden fisk, får jeg dog lokket et par sidste tips ud af Martin. – Jeg foretrækker at fiske med småkrogstakler som fx L-rig eller krogen i en lille Rapalaknude på mit eget Inno Tube Fly System. Min helt klare favorit er de små rørfluer monteret med en lille Owner trekrog, der gør, at man mister betydeligt færre fisk, slutter han.
Du kan læse meget mere om flue- og bombardafiskeri med L-rigs, samt hvordan de fiskes i Jens Bursells nye havørredbog, der udkommer den 1. oktober 2022.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2019
Martin designende og fiskede med kastedupper/bombarda´er lang tid før bombarda´en officielt kom til Danmark – så han har mange års erfaring med netop dette.
Endnu en ørred er faldet for en rørflue fisket med L-rig.
Et af Innobombardaernes kendetegn er, at de giver meget lidt kludder, hvilket gør dem til et perfekt valg for uøvede kystfiskere.
Dette er nogle af de første af Martins prototyper på kastedupper med forskellige massefylde fra midten af halvfemserne.
Martin i aktion ved den østjyske kyst.
Her kan du se hvordan Martin kvejler sine bombardatakler op på et lille stykke skumplast, når de ikke er i vandet.
jan 26, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
En fin vinterfisk fra Møns klintekyst. På lunere vinterdage som denne, kan det kystnære vand under klinten bugne af fisk i alle størrelser.
Når havets badekar er fyldt til randen fra den kolde hane, kan havørredfiskeriet være en ulige kamp. Her gælder det om at eksponere din flue for flest mulige »købere« med hidsige knaldtilbud. Er vinteren grøn er det en helt anden snak. Her får du nogle forskellige, men giftige vinterflue-tips…
AF REDAKTIONEN
DET ISKOLDE VAND giver kystfluefiskeren udfordringer, men også muligheder. I det kolde vand går alting lidt langsommere. Fiskenes stofskifte er lavere, og de er ikke nær så aktive. Heldigvis for lystfiskerne er udbuddet af fødeemner også sparsomt på de fleste pladser, hvilket generelt betyder, at havørreden ofte tager, hvad der bliver serveret. Af samme grund er der derfor tradition for at fiske med fluer, som ses tydeligt. Fluer i skrappe farver og relativt livlige materialer har stået tidens prøve som et effektivt vintervalg. Klassikere som Flammen, Glimmerrejen, Polar Magnus og mange, mange flere har hver især sikret vinterfangsten for mange havørredfiskere.
Men det er min erfaring, at mønstret generelt ikke er så afgørende for provokationsfluer, hvis bare de kan fiskes langsomt og pulserende.
En håndfuld forskellige, men sikre vinterfluer til havørrederne i det kolde vand.
Imitation eller provokation?
Kystens imitationspurister er på ingen måde sat til dørs af farverige kreationer i denne periode. Og slet ikke, hvis vinteren er en mildere en af slagsen. I mange af badekarrernes tangskove finder du stadig tanglopper og småfisk i større eller mindre grad, som ørrederne går og plukker. Disse ørreder tager imidlertid ikke alt, hvad der bliver serveret, og de kan være ret så svære samt spændende at få i tale. En forsigtigt præsenteret og »svævende« tangloppeimitation
kan mange steder være yderst produktiv på dage med selektive fisk i vinterbadekarret. På det dybere vand – især omkring havne eller lignende – kan hundestejlerne samle sig i store mængder.
Havørrederne ved det og sådanne områder kan periodisk trække mange og store blankfisk til. Disse havørreder kan imidlertid være ret svære at fange på flue, da fluen ofte skal præsenteres dybt set med fluefiskernes øjne og fluen skal også ligne den ægte vare godt mht. udseende og bevægelsesmønster. Men knækker man koden og ikke mindst rammer dagen, kan fiskeriet hamle op med de bedste aprildage.
Der kan være langt mellem havørredstimerne på de åbne kyster i vinterhalvåret. Til gengæld kan det gå meget stærkt med at få fyldt fangstjournalen op, når man
først finder dem.
Pangfarver ofte effektive til vinterhavørred
Til allroundfiskeriet og det opsøgende fiskeri er det for de flestes vedkommende en farvestrålende flue, som sidder for enden af forfanget – og der er som sagt rigeligt at vælge imellem. Skal ret være ret, så tror jeg egentlig ikke, at farven betyder det store i langt de fleste tilfælde. Hvis bare fluen bliver set af en fødesøgende fisk, skal den i mange tilfælde nok også blive taget. Omvendt har en fx hidsig pink flue sjældent negativ effekt i iskoldt vand, og den er trods alt lettere at se. Jeg binder ofte mine provokationsfluer i farvevariationer af simple kystfluer.
Fisk i rette dybdeog tempo efter kystørreden
Det vigtigste er, at de fisker i den dybde og det tempo jeg vil have til en given situation – og der må gerne indgå levende materialer i mønstret. Vær ikke bange for at prøve farvevariationer af din egen favoritflue eller tilfør mønstret lidt flash for ekstra synlighed. Et glimrende alternativ til de klassiske vinterfluer er små udgaver af laksefluen Sunray Shadow i hidsige farver eller traditionel hvid/sort. Det er en flue som er ekstrem enkel at binde, den kroger godt med en lille tre- eller enkeltkrog, den er billig at lave og vigtigst af alt, så har dens vinge en forførende gang under både langsom og hurtig hjemtagning.
Sådan binder du en vinterudgave af Sunray Shadow til kystens kolde ørreder:
1: Monter røret på en nål eller lignende og bind cirka 15 centimeter mylar i farven pearl ind to millimeter bag rørets forreste ende.
2: Påfør røret et sparsomt lag sekundlim fra indbindingspunktet og cirka to centimeter bagover. Tørn din mylar to centimeter bagud og herefter frem igen. Sekundlimen holder din mylarkrop på plads og sikrer en holdbar flue.
3: Tørn en lille knold lys dubbing ind. Her er der brugt Ice-dub. Dubbingknolden har til formål at rejse vingen lidt fra røret, så den ikke klasker sammen i vandet. Du kan også binde en undervinge ind af lidt stivere og fyldigere vingemateriale, hvilket giver et mere æstetisk fornøjende resultat, men en dubbingknold er enklere og den virker.
4: Bind din vinge ind. Her er der brugt Zebra Goat fra www.FishMadMan.com i farven pink/black, som giver fluen et fint farvespil. Afslut fluen med et par knuder og noget lim eller lak og smut ud til din favorit vinterplads.
jan 13, 2022 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Portrætter, Spinnefiskeri
Selv når frosten bider hårdest er Mili at finde ude på kysten – og her er det især de små blink, der er fremme.
Milivoj Saric går stille med dørene. Men fisker du langs de sjællandske kyster, hvor det bare sker, så har du en god chance for at møde ham. Med 100-150 kystdage under alle tænkelige forhold, har han masser af praktisk erfaring. Her får du hans bedste spinnetips til den kommende tid.
AF JENS BURSELL
I REGN OG SLUD – i sne og frost. Han står der ude flere gange om ugen. Han har fingeren på pulsen og han fanger masser af fisk. Navnet er Milivoj Saric. Selv om de mest vante græsgange er kysterne ved Stevns og Møn, så er han også på pletten i Isefjorden og Roskilde Fjord, når der er noget at komme efter. – Jeg holder mig konstant orienteret om forholdene på de forskellige kyststæk, og rykker ud så snart jeg vejrer sølvblanke havørreder i luften, fortæller den 53-årige kroat fra Ishøj, der lever og ånder for sit havørredfiskeri. – Til daglig arbejder jeg som maskinfører hos Danalim, men så snart lejligheden byder sig, er jeg den, der er smuttet på kysten.
– Mit fiskeri startede i Ishøj og Brøndby Havn, fortsætter han. – Inden længe søgte jeg dog ud på de åbne kyster, netop fordi naturoplevelsen er et vigtigt krydderi, til glæden ved at fange en hårdtfightende blankfisk. Især de sidste sekten år har jeg virkelig gået til makronerne, og når man er så ofte ude, giver det en fantastisk synergi, fordi man næsten altid har et totalt opdateret billede af, hvornår fiskene skal findes på de forskellige typer af pladser.
Her i vinterhalvåret er det primært områderne ved Køge Bugt og Nordstevns, at jeg lægger min energi – især på de lidt mere lavvandede områder og badekar med god tilstrømning af ferskvand fra diverse åer.
Marts byder på et fantastisk fiskeri efter blankfisk – og her er Milivoj med en af dem.
– I den kolde tid – ofte helt frem til det spirende forår i midten af marts, bruger jeg primært mindre gennemløbsblink på 7-15 gram, afslører han. – Jeg føler helt klart, at det i mange situationer giver betydeligt flere fisk. Hvis vandet er klart, foretrækker jeg umalede blink af hvidmetal, mens jeg i uklart vand helt klart foretrækker hvide eller sort/røde blink.
Siden 2004 har Mili selv produceret sine egne blink – og det hele startede med Tornado blinket. Herefter kom tobisblinket Killer og en kutlinge wobler og F-16 blinket. De næste skud på stammen af fede hjemmelavede kunstagn til kystfiskeri var rotationsblinket F-35, der er en tobisimitation, Eagle blinket og Herkules wobleren, som er en ret stor kystwobler til natfiskeri.
– I kølvandet på disse fulgte Arrow wobleren, som var en ny udgave af kutlinge wobleren – samt F-22, der i min optik er det helt perfekte allround blink til kystfiskeri efter havørred, fortsætter Mili. – F-22 laver jeg i 10 forskellige farver på hhv 20, 26 og 30 gram. Dette blink roterer ikke blot under spinstoppet med under hele indspinningsforløbet. I 2015 startede jeg MS Lures for at producere mine egne blink, der som antydet ovenfor efterhånden tæller flere modeller i en del forskellige farver.
Vælg den rette indspinningsteknik til havørreden
– Indspinningsteknikken er uhyre vigtig, pointerer Milivoj. – Det kan være svært at lokke de vintersløve fisk, og jeg har helt klart bedst erfaringer med at spinne ind så langsomt som overhovedet muligt. For at undgå at sætte blinket i bunden, kompenserer jeg ved at holde stangspidsen højt under indspinningen. For hvert femte-sjette omgang på hjulet laver jeg et langt hængende spin-stop, hvor jeg stopper indspinningen, men holder linen helt stram, idet blinket synker.
– Blinkene monterer jeg oftest med Mustads Siwash XXXS i str. 1/0. Krogen sidder i en lille spring-ring, der er monteret på en 4 mm svejset solid-ring. Husk at montere en lille perle mellem blink og solid-ring – dels for at skåne knuden i kastet, men også for at give en bedre rotation på blinket. Fordelen ved en solid-ring er, at fletlinen i modsætning til en spring-ring ikke har noget at kile sig ind i.
Milivoj Saric fisker igennem mindst 1-2 gange om ugen, og det bliver til en hel del fisketimer på et år. Her er han i aktion på Stevns.
– I det tidlige forår, når vandtemperaturen sniger sig over 6-7 grader, går jeg typisk op i nogle lidt større blink samtidig med, at jeg øger indspinningshastigheden i takt med at temperaturen stiger, forklarer han. – Og når vi når godt hen i april, så er hastigheden oppe på noget nær det dobbelte af om vinteren – kombineret med lidt færre spin-stop. Igen er det tobis imitationer som F35 og Ammo wobleren. Især sidstnævnte i 22 gram er virkelig en af mine favoritter.
– Når foråret bliver til sommer begynder jeg gradvist at bevæge mig fra de mere lavvandede vinterpladser til områder med mere dybt og strømfuldt vand med masser af ilt, hvilket trækker fiskene til. Og jo længere vi når hen på sommeren, desto mere begynder der at være tale om decideret natfiskeri. Min ubestridte favorit agn til dette er Herkules wobleren i 26 gram.
Milivojs favoritgrej på kysten
– Mit favoritgrej varierer afhængig af hvor jeg fiskeri. For tideb ruger jeg udelukkende to stænger – nemlig Westin W8 i 7-28 gram på ni og ti fod samt Westin W10 i 9 fod 5-24 gram og 10 fod 7-28 gram. Disse stænger veksler jeg lidt imellem og bruger typisk de korte til fjorden eller de lidt lettere blink om fx vinteren – samt de længere og lidt kraftigere på yderkysterne over lidt dybere vand og i hårdere vejr.
– Jeg har prøvet mange hjul fra bl.a. Daiwa og Shimano, men er endt med udelukkende at bruge Shimano Stella, som jeg mener er det suverænt bedste fastspolehjul på markedet. Til det lettere fiskeri bruger jeg Stella 3000 FJ og FI, mens min favorit til det lidt tungere forårs- og natfiskeri om sommeren er et Shimano Twinpower XD 4000. På 4000 hjulene er der plads til rigeligt med line, hvis man skulle kroge en af de helt store. Linen er en 0,15 mm Sufix 131 i grøn, der er enormt slidstærk – og holder diameteren. Som forfang bruger jeg 0,42 mm fluorocarbonforfang fra Seugar.
Milivoj Sarics største havørred er denne pragtfisk på 7,6 kilo og 80 centimeter.
Mange store havørred på samvittigheden
Mili´s største havørred vejede 7,6 kilo, men han har mistet en del større fisk i tidens løb. Blandt andet skete det for ham et forår, hvor han i slutningen af maj måned krogede et sandt monster af en havørred. – Fisken, der vejede i omegnen af otte kilo, huggede på blot fem meters afstand, beretter han levende. Jeg kæmpede i tre karter med fisken, inden den til sidst fik rystet krogen af sig. Men jeg bliver ved, indtil jeg har fanget dens oldemor, griner han. – Mange af de store fisk, som jeg har mistet, var dengang jeg brugte store trekroge, men efter jeg har skiftet til de store Siwash enkeltkroge, mister jeg ikke nær så mange fisk som dengang. Min bedste dag på kysten var i marts 2007 marts, hvor jeg på en formiddag fangede fire over tre kilo og en på 4,1 kilo, slutter den gæve kystfisker, der med garanti har mange store fisk til gode langs de sjællandske kyster.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011 – og er opdateret i 2022.
Ammo wobleren i denne på 22 gram med en super realistisk tobisfarve er Mili´s absolutte favoritwobler.
Milivoj har efterhånden temmelig mange store, blanke havørreder over 4 kilo på samvittigheden. Denne her, som nappede et Eagle blink vejede 4,8 kilo.
jan 11, 2022 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Medefiskeri, Spinnefiskeri
Det sker ikke så sjældent, at en langsomt fisket Gulp børsteorm kan vise, om der er fisk på en ellers tilsyneladende tom fiskeplads.
I det tidlige forår kan GULP børsteorm være en uhyggelige effektiv agn, men hvad færre ved er, at de faktisk kan fiske godt hele året. Her fortæller Thomas Graversen om, hvordan du bærer dig ad.
Af Thomas Graversen
VADESTØVLERNE bliver taget ud af bilen, og sat ned på gruset på parkeringspladsen. Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg har været ude sidst, så forventningerne til dagens fiskeri er tårnhøje. Det er ved at blive forår, og denne dag skinner solen godt igennem, så varmen mærkes i kroppen, mens fisketøjet tages på, og grejet rigges til.
Foråret betyder for mange kystfiskere en ny start på fiskesæsonen, og flere rykker ud nærmest samtidig med de første forårsdage rammer landet. I princippet kan der på dette tidspunkt af året fiskes hele dagen, men nogle lystfiskere vælger dog også stadig at stå tidligt op, og være nogle af de første på pladserne. Men rammer man pladser, hvor der har været- eller hvor der stadig er godt gang i børsteormene, kan det i princippet være lige meget, hvornår man ankommer til vandet.
I denne periode af året, ankommer jeg typisk selv først på pladserne, når solen har haft mulighed for at varme noget af det lave vand op, og lokke børsteormene op af sandet. For det er netop på dette tidspunkt, at kan man opleve, at havørrederne for alvor kan gå amok i et sandt ædegilde.
En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.
Børsteorm er en fantastisk agn til havørred
Jeg kan stadig huske en af de første gange, jeg var ude med mine GULP børsteorme. Det var en klar forårsdag, og jeg var ikke den første på pladsen. Jeg havde denne dag valgt at fiske i området omkring Munkholmbroen, som til tider kan holde rigtig fint med havørreder.
Der stod allerede et par fortvivlede spinnefiskere et godt stykke ude i vandet, og var lidt overraskede over de mange havørreder i overfladen rundt omkring dem. Men de var ikke særligt tilfredse med, at uanset hvad de prøvede at kaste ud til fiskene, så ville de ingen ting. Jeg ville selv have været ude på den samme revle, som de stod på, men vandkanten var proppet med orm, og allerede få meter ude i badekaret skræmte jeg et par havørreder. Derfor listede jeg tilbage på land, og lagde et skråt kast ud i det lille badekar bag de to andre fiskere.
Resultatet kom hurtigt, og fisken sprang herefter fri af vandet flere gange, inden jeg kunne nette den. Det var en ganske fin fisk omkring de 1,5 kilo, som denne formiddag havde taget min børsteorm som den første. Jeg fik 12 flotte havørreder på denne fisketur, mens de to fiskere måtte nøjes med følgere og små puf til deres blink.
Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.
Det perfekte bombarda set-up til havørred
Siden mine første oplevelser med børsteormene i bunden af Isefjorden, har der været mange havørreder forbi. Rigtig mange! Og igennem årene har jeg gået og finpudset mit setup, så det i dag er tunet til denne form for fiskeri.
Mit set-up til fiskeriet er forholdsvis simpelt, for langt hen af vejen er det samme udstyr, som der anvendes til almindeligt bombardafiskeri. Jeg bruger selv en Shimano Beast Master stang på 11 fod, og med kastevægt fra 5-40 gr. Hjulet er et ganske almindeligt Shimano Stradic 2500 med 0.12 mm fletline. Når det kommer til mine bombardaflåd, så anvender jeg stort set altid kun udgaver, der flyder – og gerne mellem 25 og 30 gram. Vægten gør, at jeg kan få mine agn et godt stykke ud i vandet, hvilket kan være et problem med mindre bombardaer, da de simpelthen ikke skaber nok acceleration til at kunne hive børstormen ordenligt med derud af.
Den mest indlysende årsag til, at jeg fisker med flydende bombardaer, er, at jeg ofte fisker over blot 30 cm til 100 cm vand. Og kan jeg komme til det, så går jeg slet ikke ud i vandet, når jeg fisker med mine børsteorm. Fiskene kan nemlig finde på, at svømme med helt ind til land, og nappe børsteormen, når man lader den falde på 10 cm vand.
Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.
Bombardatricks til havørred
Et lille trick til at få børsteormen ordenligt med ud er, at sætte et lille flådstop over bombardaen, hvis man plejer at fiske den på løs line. Derved undgår man, at børstormen trækker linen med ud den anden vej, når man kaster sin agn afsted. Sker dette, forsvinder adskillige meter fra kastet, og bombarda samt børsteorm lander i de fleste tilfælde ikke i nærheden af hinanden. Jeg har set flere, der fisker deres børsteorm direkte på en forfangsline, uden at skænke det for mange tanker. De anvender typisk 2-2,5 meter line, og en ganske almindelig enkeltkrog som børsteormen er monteret på. Selv gør jeg det lidt anderledes, og anvender også en lidt speciel krog til dette formål.
Mit forfang består typisk, af halvanden stanglængde flourcarbon line i 0.25. Når jeg rigger mit setup klipper jeg min forfangsline af ca. 40 cm fra bunden af mit forfang. Her binder jeg så en lille 3 leds svirvel ind, så min line fra bombardaen er bundet i den ene ende, mens linen fra krogen er bundet i den anden ende. Dette er en lille detalje, der vil spare dig for meget kludder i løbet af fiskedagen.
Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.
Selve krogen jeg anvender til dette fiskeri er en Slow Death krog fra Mustad. De kommer fra fabrikken med et knæk, der gør, at børsteormen får en livlig gang i vandet, når den er monteret. Jeg bruger selv en agnnål, når jeg monterer mine børsteorm påkrogen. Nålen stikkes igennem fronten på børsteormen, og føres ned gennem agnen og ud lige efter midten af ormen. Krogen monteres på linen, og trækkes herefter retur op igennem børsteormen,til krogbøjningen når børsteormen. Denne kombination, giver børsteormen en rigtig god og livlig gang i vandet under indspinningen. Se dette på videoen: https://www.youtube.com/watch?v=odxtqlM6bIE
Praktiske fisketips til bombardafiskeri efter havørred
Når jeg fisker med dette set-up, hjemtager jeg børsteormen i et roligt tempo. Havørrederne ved, at børsteormen ikke er de hurtigste byttedyr i vandet – og har derfor ikke travlt med at skulle indhente ormene. Nogle gange kan man også opleve, at de napper agnen et par gange i enden, inden de angriber igen og tager det hele. Det føles næsten som om, at de i perioder først lige skal smage på agnen, mens de andre gange bare kommer som et lyn fra en klar himmel, og klapper til så snart de ser børsteormen svævefrit i vandet.
Generelt oplever jeg med denne agn, at fisk der ikke tager den i første hug – ofte vender rundt og klapper ordenligt til agnen anden gang de prøver. Ser du fisk følge efter din børsteorm, så tøv ikke med at lade ormen synke ned og ligge sig på bunden. Jeg har flere gange oplevet havørreder, der er kommet helt med ind, gå ned og samle ormen op fra bunden under disse spinstop. Og mens man står og kigger på fisken, der napper ormen, stiger pulsen for alvor, inden linen strammes – op og en havørred sidder for enden af linen.
Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på
turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.
Farvevalg på GULP børsteormen
Der findes flere forskellige farver af GULP børsteormene. Forår og efterår er det primært farven camo, jeg benytter mig af, da den fint repræsenterer de farver, som resten af fødeemnerne har på denne årstid. Den røde GULP børsteorm, er typisk en farve, jeg bruger om sommeren, da jeg primært om natten ser mange røde børsteorm fremme i vandet. Den hvide/ lyse anvender jeg, når det er rigtig koldt, og fiskene virkelig skal kunne se min agn. Det kan der nogle gange komme nogle voldsomme reaktioner på, selvom fiskene er mere passive på denne tid af året.
Ofte virker det som om, at fiskene overvejer, hvor meget mad de får ud af det, hvis de skal bruge krudt på at jagte et bytte. Og her er en børsteorm bare fin, da det er forholdsvis meget mad de får i bytte for en meget beskeden indsats ved at fange byttedyret.
Opbevaring under fiskeriet kan ofte være en udfordring, da bøtterne de bliver leveret i, har det med at blive utætte, når først de er blevet åbnet. Her benytter jeg selv en sovsebøtte fra Jensen´s Sovs, da de holder tæt og de små bøtter passer fint ned i lommen på en fiskejakke. På den måde, kan man både have væsken og ”friske” orm med på turen igennem hele dagen. Når jeg holder pauser eller rykker plads, lader jeg gerne min børsteorm op i væsken igen. I princippet er børsteormen lavet på samme måde som en svamp, og kan opsuge duftvæske, som derefter afgives stille og roligt under fiskeriet. Derfor er det også en god ide, at lade den ligge lidt nede i væsken en gang i mellem for på den måde at få noget af sin duft tilbage igen.
En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem
2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man
ikke, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv
de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.
Ikke kun børsteorm til havørred om foråret
Der var engang, hvor jeg troede, at børsteorm kun kom frem om foråret. Men efterhånden har jeg mødt havørreder med orm i maven hele året, hvilket i starten faktisk undrede mig lidt. For de rigtige børsteorm sværmer da kun om foråret? Så en dag for et par år siden, var jeg til foredrag med en fiskebiolog fra Danmarks Sportsfisker forbund. Han kunne fortælle noget om, hvor mange af de havørreder, som de havde undersøgt maveindholdet på i løbet af et år, der rent faktisk indeholdt rester fra børsteorm. Og derfor var hans konklusion mere eller mindre, at skulle man være sikker på fisk, så var det børsteorm, der skulle sidde for enden af linen hele året.
Det satte gang i tankerne – og lysten til at eksperimentere med mit fiskeri, hvilket i de efterfølgende år har givet mig nogle flotte fangster på børsteorm, hvor andre jeg har haft med på mine ture har fanget få eller slet ingen havørreder. Disse ture har været fordelt udover hele året, så det holdt stik, når biologen sagde, at der var mulighed for at kunne møde en havørred med friske børsteorm i maven.
Så måske er det slet ikke så dumt, at tænke anderledes – og selv prøve at give dem et skud. Måske er det lige netop det, der skal til for at fange nogle af de mange flotte havørreder, der svømmer rundt derude netop nu.
Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.
jan 3, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfluefiskeri efter havørred
Rundt om ved vores danske kyster mellem tangplanter, sten og sandbælter, er der et byttedyr, som spiller en meget stor rolle i mit havørredfiskeri på kysten: Kutlingen. Jeg er altid på udkig efter spændende ideer til den perfekte kutlingeimitation, og pludselig dukkede den op til en fluebindingsaften med en god ven.
AF RONNY LAGONI
JEG TRÆNGTE BARE sådan til at snørre en flue, og nyde en god snak med en ligesindet. Sæsonen i åen var netop afsluttet, og jeg var taget til Juelsminde på nordsiden af Vejle Fjord, for at binde fluer i showroomet ved outdoors.direct med min gode ven Mads Pedersen. Da jeg ankomer sidder Mads allerede bøjet over stikket, med materialer og rod rundt om sig. Et par enkelte færdige fluer er kastet skødesløst foran fluestikkets fod. Mønstret fanger min interesse med det samme – det er en kutling, og en virkelig fed en af slagsen.
Jeg er selv bosiddende i Skibet ved Vejle, hvorfor Vejle Fjord, Kolding Fjord og Haderslev Fjord er mål for mine kystture. Og alle mine år langs disse kyststrækninger har lært mig, at kutlingen er en meget vigtig fødekilde for havørreden. Lige fra mine første år, hvor det nærmest konsekvent var en Magnus, der sad i enden af forfanget til nu, hvor mere moderne materialer skaber bedre, mere realistiske og mere holdbare muligheder. Der findes flere kutlingearter, men jeg har i min fluebinding og mit fiskeri, været særligt interesseret i to typer – sandkutlingen og lerkutlingen.
De to mest almindelige kutlingearter
De varierer i farve og form. Sandkutlingen er slank og meget lys i farverne hvor lerkutlingen, er mere brunlig og buttet. En sandkutling kan blive op til 11 cm lang og en lerkutling op til 9 cm. Typisk binder og fisker jeg med fluer fra 3 – 5 cm. Disse kan bindes med materialer der gør dem lette at kaste og fiske, selv på klasse 4 og 5 stænger, hvilket i fjordene kan være det oplagte valg på stille dage.
Mads og jeg falder i snak over fluen: – Hvis du iagttager en kutling i vandet, så kan den stå helt stille i vandsøjlen, og det ligner, på sin vis, at den svæver. For at imitere dette bevægelsesmønster er det vigtigt, at fluen ikke belastes, siger Mads, og tager en netop færdig flue ud af stikket og holder den mellem fingrene. Den ser virkelig giftig ud. Mads beretter om sensommerens fiskeri med fluen, og jeg er med det samme overbevist. Fluen har et par teknikker som skal mestres, men når det er sagt, så er denne flue relativ simpel og ret holdbar, og den har allerede en god håndfuld Vejle Fjord-ørreder på samvittigheden.
Sådan bindes MP Kutlingen
dec 15, 2021 | Artikler, Biologi, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat
Sådan så den kedelige kanal Humbækken på Als ud efter blot otte års pleje med Humbæk Metoden. Nedenfor ser du samme stræk 1 år efter projektets start.
Man behøver ikke at være biolog for at få en god idé, der kan gøre en kæmpe forskel for ørrederne i vores vandløb. Og netop det skete for 14 år siden, da Morten Ringive begyndte at eksperimentere med ændret vedligeholdelse: Sammen med sin vandplejegruppe skabte han gydepladser og vinterskjul ved at pleje en lille kedelig ørredtom kanal, så den blev forvandlet til et prima vandløb, hvor ørrederne ikke blot ynglede, men rent faktisk også overlevede.
AF JENS BURSELL, FOTOS: MORTEN RINGIVE
MORTEN RINGIVE er en ildsjæl, men ikke nok med det. Han er en af de sjældne ildsjæle, der ikke blot får en god idé, men også rent faktisk har hvad det kræver at følge den til dørs gennem adskillige års benhårdt og determineret arbejde: I dag står han med et velgennemtestet koncept, der ikke blot giver yngel, men også vinterskjul og dermed overlevende ørreder. Og projektet vil efter alt at dømme også kunne opskaleres relativt billigt til en lang række danske vandløb, hvis ellers beslutningstagere og politikere gør, hvad der bør gøres – nemlig at bevillige de penge, der skal til for at komme i gang. Og det kan kun gå for langsomt.
Vi har fået en snak med butikschefen fra Fleggaard, der har gjort enhver vandløbsbiologs vådeste drøm til virkelig – blot ved at tænke kreativt ud af boksen med en lavpraktisk vinkel, der har ramt bulls eye:
– Jeg var vel en 10 år, da jeg startede med at fiske, fortæller Morten. Mine forældre fiskede ikke, og min mor synes bestemt ikke om idéen med, at jeg skulle stå ved det ”farlige” vand. Man da jeg først fik lov til at fiske – godt pakket ind i en stor redningsvest, så tog det fart. Både ferskvand og hav blev udforsket, og det var ofte i området omkring Augustenborg. Da jeg var 14-15 år købte jeg båd, og i nogle år dyrkede jeg også redskabsfiskeriet i lokalområdet.
Humbækken 1 år efter projektets start, hvor strømmen allerede har fået power og svinger en smule i den lille dybe strømrende istedet for blot at være en ensartet lavvandet kanal.
Interessen for fisk og natur starter tidligt
– Jeg har altid været mega interesseret i dyrelivet, og alt lige fra padder, fugle og fisk har jeg med stor beundring betragtet på mine ture ud i det blå, fortsætter han. – Da jeg var færdig med min militære uddannelse som befalingsmand efter et par år i Haderslev, bosætte jeg mig der. Her kom jeg med i den lokale fiskeforening, og begyndte at kigge på de små vandløb, der løb i området. Senere flyttede jeg hjem til Sønderborg, hvor jeg også begyndte at kigge på forholdene i de lokale vandløb. Det er nu snart godt 20 år siden.
– En af de mange dage, hvor jeg gik rundt ude ved de lokale bække, mødte jeg Torben Funder, der også var ude for at se på forholdene, og her fortalte han om den lokale vandplejegruppe A.N.A. (Als, Nordborg, Syddanske og Skovens Fiskeklub) – samt anbefalede mig til at kigge forbi til det næste møde. Og her har jeg så været siden – inklusiv otte år som formand. Men da jeg ikke kan have for mange kasketter på samtidig er jeg nu blot menigt medlem igen, griner han.
Nye idéer til vandløbspleje
– Min idéer med ændret vandløbsvedligeholdelse startede faktisk i lille bæk tæt på mig, der hedder Osbæk, forklarer han. – Her lavede jeg noget, som jeg tænkte måtte kunne gøres i større skala, for det jeg havde gjort virkede – og det betød, at et lille stykke af vandløbet ændrede sig positivt. Jeg så på min rundtur på Als, at Humbæk, der ellers var dømt ude med anden vedligeholdelse kunne gøres til et OK vandløb, og var jeg heldig, kunne der måske alligevel komme ørreder. Men – til at starte med var det en pindsvine knop kanal med lidt dunhamre…
– Jeg drøftede ideen med kommunen, hvor der blev sagt, at hvis lodsejeren sagde OK, så kunne vi godt prøve. Det viste sig senere, at denne tilgang var heldig, men faktisk imod lovgivningen om, hvad vi som lystfiskere må.
Til kaffeslafferas hos godsejerne
– Med velsignelse fra kommunen tog jeg på kaffetur hos de lokale lodsejere, og sluttelig aflagde jeg visit hos vandplejen, hvor jeg forelagde idéen om, at vi via vedligeholdelse skulle forsøge at skabe en ørredbæk. Det var samtidig lige lykkedes mig at lave nogle vellykkede småprojekter – bl.a. et omløb til en opstemmet møllesø. Det var et af de projekter, der hed ”Det kommer aldrig til at ske”. Men – det blev faktisk en succes, og jeg tror, at det havde gjort folk mere åbne.
– De synes helt bestemt, at jeg var tosset, men omvendt kunne de også godt se, at jeg fik tingene til at ske, så jeg havde opsparet lidt good will, der åbnede døre for at jeg kunne gå i gang med nogle lidt større projekter. Vi anede ikke helt, hvad det ville ende med, men min teori om først at skabe kraft i bækken ved at ændre profilen – og dernæst fastlåse og skygge med træer, viste sig jo langt bedre, end jeg selv havde turde håbe på.
Morten Ringive i sit es ved Humbækken.
Forbedringerne dokumenteret af DTU Aqua
– DTU Aqua besøgte Humbæk, som en del af deres Ørredundersøgelser. I 1996 skrev de, at det ikke var en ørredbæk, og i 2004 skrev de, at det heller ikke var udsætningsvand – og at udsætningerne ophørte. Derfor var det måske også lidt tosset at kaste sig over netop Humbæk. Men – da den holdt en lille bitte smule sommervand måtte vi kunne få ørreder i den, tænkte jeg…
– I 2011 – allerede tre år efter opstarten af mit projekt, fandt de allerede yngel, der svarede til biotopen. I 2019 var der ekstrem tørke, og Humbæk var tør på stationen, men DTU Aqua vurderede den alligevel til karakteren 5, der er bedste fysiske karakter. De sagde yderligere, at hvis der var vand, så ville bækken kunne producere betydeligt med ørreder. Se det var helt andre toner end tidligere. Under vinterbefiskninger har vi nu fine tal på bækken, der producerer mange fisk, når der ellers er vand…
Humbækken bliver berømt
– Efter en fremvisning i 2016, hvor repræsentanter fra landbruget deltog og sagde god for modellen, fik Humbæk-metoden en masse omtale. Men – spørgsmål til kontrakter, forsikringer, vedligeholdelsesbeskrivelser og regulativer gjorde, at kommunen desværre måtte lukke ned for vores virke, selvom alle kunne se, at det bestemt var en måde at gøre det på. Efter lange snakke med blandt andet jurister, måtte jeg tage beslutning: Hvis Humbæk Projektet skulle foresætte, så måtte jeg lave et firma, hvor igennem jeg kunne tegne en forsikring. Og – kommunen måtte få styr på regulativer samt vedligeholdelsesbeskrivelserne. Det var en stor overvejelse, da jeg jo egentlig bare havde leget lidt med tingene i min fritid.
– Jeg var nysgerrig samt begærlig efter viden, og med denne model kunne jeg så til gengæld overtage vedligeholdelsen af flere vandløb i min fritid, hvilket jeg så gjorde.
Ved at udplante rødel gives skygge, og svingene fikseres delvist, så åën ikke meandrerer ind på landmandens mark. Netop dette – kombineret med den effektive afledning af vand – gør, at metoden er let at få opbakning til fra landbruget, hvilket vil kunne opspeede processen med at få forbedret en lang række vandløb markant.
Nye vanløbsudfordringer
– I stedet for at tage vandløb, der lå lige til højrebenet, tog jeg også mere udfordrende vandløb for at blive klog på, hvad vi kan gøre – og hvor vi kan skabe en flot bæk med ændret vedligeholdelse. Jeg tog også vandløb med store sagsmapper, da jeg kunne se, at jeg kunne løse problemerne. Her er der i dag skabt ro, godt samarbejde og forståelse.
– Jeg bruger nu min fritid på at skabe højere biodiversitet og god økologisk tilstand via vedligeholdelse. Der er ingen tvivl om, at der ligger masser af bække, hvor Humbæk Modellen kan viderebringes og give gode resultater til glæde for ørredbestandene. Potentialet er kæmpestort. Det kræver mere arbejde de første år, men derefter kan bækken overlades til, at der kun føres tilsyn. I forhold til en traditionel vandløbsrestaurering er det mega billigt, fordi bækken former sig selv, og det bliver kun bedre år efter år.
Ny viden om vandløbene hele tiden
– Hele tiden bliver jeg klogere på de nye vandløb, der er mere udfordrende, hvilket betyder, at jeg får bekræftet masser af ting. Jeg har nu arbejdet med Humbæk Metoden i 14 år, og jeg kan hurtigt se, om det er nemt eller kræver mere arbejde. Der er jo ikke to vandløb, som er ens. Hvad fremtiden bringer, det ved jeg ikke. Men jeg ved, at der ligger rigtig mange vandløb derude, som nemt kunne forbedres med Humbæk Metoden – og i løbet af kort tid blive rigtig gode habitater for fx ørred.
– Jeg tror ikke, at der er én eneste kommune, som ikke har flere vandløb, hvor Humbæk Metoden vil kunne skabe helt andet liv – og tilmed løse afvandingsudfordringerne. Men det kræver, at deres åmænd bliver omskolet til at tænke anderledes.
Morten Ringive er vild med at fiske, men de sidste mange år har han brugt det meste af sin tid på at pleje de lokale vandløb – samt udvikle den geniale Humbæk Metode.
Maskiner skal der til
Selvom Humbæk Metoden er så simpel, at den i høj grad kan udføres manuelt, vil man kunne effektivisere og opskalere opstartsfasen mere effektivt, hvis man har en maskine til at gøre noget af det hårde arbejde. Jeg har en god idé til en ny type af maskine, der vil kunne lette arbejdet betydeligt, men jeg har jo desværre kun fritiden til at lave mit vandløbsarbejde i.
– Sønderborg Kommune har tilmeldt Humbæk Metoden til konkurrencen Danmarks Vildeste Kommune, og det var en dejlig anderkendelse at få… Og – hvis jeg skal være helt ærligt, så synes jeg også, at min metode opfylder alle kriterierne for at vinde: Det er en veldokumenteret plejemetode, der på sigt kan spare vedligeholdelsesudgifter, skabe forbedret afvanding, give bedre økologisk tilstand, binde CO2 og samtidig bidrage med flere grønne korridorer i et ofte forarmet kulturlandskab. Og sidst, men ikke mindst vil den kunne bidrage til at forøge vores bestande af vilde ørreder.
– Lige nu bruger jeg tiden på at vise, hvad vi kan med metoden og formidle det, hvilket har vakt stor interesse. Via min Facebook side – Naturforløb intelligent vandløbsvedligeholdelse m.m – formidler jeg vandløbsvedligeholdelse som også publiceres på YouTube. Derudover har jeg kørt fremvisninger af åerne, jeg arbejder i.
– Hvornår vi er der, hvor metoden for alvor skal skaleres op og forsøges i et større antal vandløb landet over, må vi se, men jeg håber, at vi i fremtiden kommer til at vedligeholde vores vandløb bedre, så de i højere grad udvikler sig positivt til gavn for både fiskene og den øvrige fauna.
dec 13, 2021 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Kyststrækket ved Nordfeld set fra luften. Selvom dette billede er taget om sommeren, fortæller det klart og tydeligt at her er tale om en glimrende vinterplads med gode badekar afgrænset af lavt vand.
Vinterfiskeri efter kystens overspringere behøver ikke at være en ulige kamp, hvor der skal slides i dagevis for en enkelt fisk. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har taget en snak med nogle af Danmarks dygtigste kystfiskere om danske vinterpladser til havørred – og serverer her syv af dem på et sølvfad.
TEKST TUE BLAXEKJÆR, FOTOS: LARS LAURSEN, JESPER L.ANDERSEN, MARTIN ANDERSEN, TUE BLAXEKJÆR OG PRIVATE
– HALKÆR BREDNING ved Sebbersund i Limfjorden er en traditionel vinterplads i den forstand, at bunden hovedsagligt består af sand og mudder, fortæller Martin Andersen. Martin er udover at være certificeret fiskeguide født og opvokset i det jyske. De mange vandløb, der har udløb i bredningen, gør at den er mere brak end resten af fjorden. – Det brakke vand virker som en ren magnet på havørreden om vinteren, fortsætter Martin og tilføjer, at pladsen er god – hvad enten man er spinne- eller fluefisker.
Ved gennemsejlingen fra Sebberssund er der en dyb rende med stejle skrænter, og fiskeriet på skrænterne samt ind over det lave vand kan være rigtig giftigt. Resten af bredningen byder på traditionelt vadefiskeri, hvor man skal huske at fiske det lave vand af, inden der vades ud, da fiskene ofte går på meget lavt vand.
Der er en del fredningszoner i bredningen, b.la. ved Sebbersunddæmningen. Man kan på www.havørred.com hurtigt se, hvor fredningszonerne befinder sig. Martins tips til endegrej på pladsen er mindre blink i naturtro farver, som normalt er det, der skal til for at lokke fiskene, men er det er rigtigt koldt, kan blink i skarpe og krasse farver gøre udslaget. Der skal fiskes langsomt, og ofte hugger fiskene i et spinstop. Fluer som Polarmagnus, Glimmerrejen og Brenda har Martin haft gode erfaringer med. Fluerne skal fiskes langsomt med flere lange stop. – Ofte tager fisken fluen lige efter et langt stop, beretter Martin.
Jesper Lindquist med en flot fluefanget vinterfisk fra De Grønne.
Super havørredfiskeri ved Marianger Fjord
Ørnedalsbugten i Mariager Fjord er en anden af Martins favoritpladser. – Denne plads er en af fjordens hotteste vinterpladser, afslører han. – Selvom Ørnedalsbugten ligger lige i udkanten af Superligabyen Hobro, er den stadig meget naturskøn, og der er mulighed for at løbe ind i et super fiskeri. Pladsen fisker rigtig godt i de kolde måneder, og på den rigtige dag kan man løbe ind i et fantastisk fiskeri. Området er lettilgængeligt, og der kan parkeres næsten i vandkanten ved det lille bådleje. Der kan fiskes på begge sider af bådlejet. Ind mod Hobro skal man være opmærksom på det nye fredningsbælte ved Kirkebæk.
Fredningen gælder fra 16. september til 15. marts. Bunden består af områder med blød bund, sand og spredte muslingerev. Fisk ekstra koncentreret omkring muslingerevene, det er ofte her fiskene skal findes. Flere steder løber der lidt ferskvand ud, og disse steder kan i de rigtig kolde perioder være ekstremt giftige.
Mellem revene kommer fiskene ganske tæt på land, og kan fanges både med flue og lette blink. Pladsen kan i perioder være meget besøgt, men går man mod øst, skal man ikke ret langt, før man når urørt vand. Hvis man er rigtig hardcore vinterfisker, kan man overnatte i områdets opstillede shelters og derved være på spottet før alle andre. Igen er det mindre blink i naturtro farver eller provokationsagn, når det er rigtig koldt, som skal bruges. Her skal fiskes langsomt med mange spinstop. En Gulp børsteorm fisket langsomt efter et bombardaflåd kan til tider være hamrende effektivt.
Polarmagnus, Glimmerrejen og Brenda er fluerne til denne plads, og de skal fiskes langsomt. Fiskeriet ind i tusmørket har ofte budt på spændende og givtige oplevelser efter ringende ørreder, ofte på ganske lavt vand. Det er altid spændende at jage sete fisk og fange dem, slutter Martin.
Specielt fiskeri med små fluer kan være effektivt til vinterens sølvtøj.
Vinterhavørred på Fyn
– ”De grønne på Fyn” er en anden kystplads, som altid er et besøg værd om vinteren, fortæller Jesper Lindquist fra Go Fishing på Fyn. – Den er måske ikke en af de pladser, hvor man tænker, at her er en rigtig vinterplads. Men specielt i vintermånederne kaster denne plads hvert år rigtig fine fisk af sig. Ifølge Jesper leverer denne plads langt flere grove overspringere end de fleste andre fynske pladser.
Pladsen fiskes fra de to små grønne sommerhuse og hele vejen ud til Risingehoved. Specielt i højvande er denne plads ekstrem giftig, og fiskene kommer meget tæt på land. Et lille fif til pladsen er at fiske kystnært med korte kast – uden at gå ud i vandet. Dette giver specielt for fluefiskeren sig selv, da skrænten bagved kan drille i bagkastet.
Badekarret, som strækker sig hele vejen i bugten ud mod selve hovedet, er temmelig smalt og let at affiske. På selve Risinge Hoved er det muligt at vade længere ud. Her har spinnefiskeren god mulighed for at dække noget topspændende vand – enten med en langt kastende kystwobler i lidt kradse farver eller et bombardaflåd, hvor langsom indspinning med enten en jiggende Polar Magnus eller en giftig Pattegris kan være den rette medicin. Også for fluefiskeren vil disse fluer selvfølgelig være det helt rette valg på denne plads i jagten på den store overspringer.
»De grønne« er en af de få pladser på Østfyn, som er fiskbar i sydlig vind. Desuden kan der parkeres ved vandet, og fiskeriet kan startes med det samme. Vær opmærksom på fredningen ved Kauslunde Å, og her er et redskab som hjemmesiden havørred.com virkelig en god spiller at have med på smartphonen.
Martin Andersen med en flot
vinterkold overspringer fra det
nordjyske.
Kølige ørred ved Gamborg Fjord
Ellebæk Vig er en lille vig i Gamborg Fjord, som ved første øjekast kan virke ret kedelig. – Men sådan er det jo med de fleste rigtige vinterpladser for havørred, fortæller Jesper. – Fiskeriet foregår langs en sivkant, hvor der vades ud fra sivene. Der kan fiskes langs hele sydsiden, og fiskeriet startes ved den lille havn i bunden af vigen, og det er ligeledes ved havnen, at man skal parkere.
Bunden er til den bløde side uden at være helt ufarbar sump. Fiskene kan være alle steder over den kedelige sandede bund, som ikke rigtig har standpladser for havørreden. Hvis man fisker denne plads, skal der virkelig affiskes noget vand. Både ud mod det dybere og ind langs selve sivkanten. Finder du først fiskene, er der ofte rigtig mange fisk samlet på meget begrænset område.
Fluefiskeren kan med fordel fiske små rejefluer langsomt ind med lange pauser i indtagningen, hvor fluen bare daler ned gennem vandsøjlen. Ifølge Jesper skal man på denne plads altid fiske med to fluer på forfanget, for her er virkelig chance for fuld flex i form af dobbelt op af mindre målsfisk. Der bliver dog hvert år landet virkelig flotte fisk fra vigen.
Spinnefiskeren kan selvfølgelig afdække en hel del vand i vigen med et bombardaflåd og flue. Pladsen er også oplagt til UL spin med små blink i 6-10 grams klassen. Her er Stripperen og Snapperen supergode. I vigen kan man i perioder støde på et friskt pust i form af vildtfarende regnbuer fra de danske havbrug. Ellebæk vig er næsten fiskbar i al slags vind, men en hård nord vestlig vind vil sætte sine begrænsninger, da det lave vand i vigen hurtigt bliver uklart, slutter Jesper.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
En langsomt fisket STF reje blev denne havørredes sidste mundfuld.
Røsnæs – en fin vinterplads til havørred
– Røsnæs på Vestsjælland har altid stået højt på min liste over gode vinterhavørred-pladser, og der er flot natur, fortæller Lars Juel. Lars som mange kender fra www.seatrout4you.com samt sin passion for hans kreation, kobberbassen, har fisket på Røsnæs gennem de sidste 20 år på alle tider af året.
– Røsnæs har det, der kendetegner en god vinterfiskeplads, fortsætter han. – Her er stor vandudskiftning, variation, god dybde og blæretangbælter. Røsnæs har det hele i form af rev, badekar, blæretang, stenbund og strækninger med sandpartier. Da næsset ligger i indløbet til Kalundborg Fjord er der næsten altid lidt strøm, der sikrer, at vandtemperaturen er lidt højere pga. det varme vand fra Kattegat. Jeg besøger oftest nordsiden og sydsiden ved Røsnæs Naturskole, da der ofte ikke er så mange fiskere, og der er masser af vand som kan gennemfiskes.
Strækningen nord for Røsnæs Naturskole er en blanding af en del pynter og bugter med store sten og blæretang. Som vinterfisker skal du altid gennemfiske store strækninger da fiskene kan være meget spredte. Nogle gange finder Lars havørrederne helt inde i bugten på et stort blæretangsområde mens han andre gange finder dem på pynterne. Når vinden kommer fra syd og sydvest, plejer det at være de bedste forhold for fangst på nordsiden. Husk vadestaven, da det er hårdt terræn at vade i med alle de store sten og blæretang. Sydsiden er også en naturskøn fiskeplads, hvor det kræver, at man går et stykke, inden man når vandet. Følg altid de mærkede stier på Røsnæs, da man skal ned af store skrænter. Sydsiden har ligesom nordsiden mange mindre rev og blæretangsområder, der gerne holder fisk. Gennemfisk altid stækningen grundigt, da fiskene kan være på forskellige spots alt efter strøm og vandstand.
Et af de sikre spots på sydsiden er i Lumskebugten, hvor der er et mørkt bælte med blæretang og sten, som går fra første revle og langt ud på det dybe vand. Et andet godt spot på sydsiden er selve den sydlige spids »Hjørnet«, hvor der ofte er strøm og masser af gemmesteder til havørreder pga. af alle de store sten i vandet. Lars fortæller, at pladsen fisker bedst, når vinden er i det nordlige hjørne. Endegrej, som går dybt i vandet er at fortrække, da der ofte er meget strøm. Møresilda eller Sømmet er gode agn til spinnefiskeren. Selv bruger Lars en forholdsvis tung belastet Kobberbasse på et Intermediate skydehoved og trækker fluen forholdsvis hurtigt ind i lange tag. Kobberbassen er fast monteret på Lars’ forfang, så den kan varmt anbefales.
Spinnefisker ved »De Grønne« på Fyn.
På havørredfiskeri i Isefjorden
Isefjordens Nakkehage er et andet af Lars’s favorit vinterspots, der ligger syd for Rørvig i den nordlige vestlige del Isefjorden. Der kan parkeres for enden af Nakkehagevej. Nakkehage har noget af de samme forhold Røsnæs. Her er stor vandudskiftning, da Nakkehage er »hjørnet«, hvor vandet skal forbi på vej ind og ud af ydrebredningen af Isefjorden.
Vandtemperaturen kan variere meget på Nakkehage – alt efter strøm og vindforhold. Bundforholdene skrifter meget efter hvilken vej man går fra parkeringspladsen. Hvis du går til højre, vil du møde små pynter, badekar og små rev med blæretang og stenbund. Vanddybden bliver lavere jo længere til højre du fisker ind mod Nykøbing Sjælland. Går du til venstre for P-pladsen, vil du ramme det dybe vand, der kommer helt tæt på land, og her er altid godt at fiske over de mørke områder med sten og blæretang. Længere ude til venstre på det åbne stræk med marker, vil du møde blæretangsområder og rev, der ofte holder fisk.
Fanger du først en havørred på Nakkehage plejer der gerne at være gode chancer for flere fisk, da havørreden ofte går i stimer. Går du endnu længere op til venstre for P-pladsen, vil du møde nogle skrænter kaldet Skredbjerg, hvor der er nogle fine badekar og rev, som ofte holder fisk i den kolde tid. – Hold altid fokus på de mørke områder og bevæg dig langs med kysten. Så finder du hurtigere fiskene, slutter Lars og tilføjer at Nakkehage fisker bedst, når vinden er i det vestlige og nordlige hjørne.
Endegrej som går dybt i vandet er at fortrække, da der ofte er meget strøm. Mindre blink er altid et godt valg til fjorden. Fluer som virker godt i Isefjorden i vinterhalvåret er bl.a. Kobberbassen, Glimmerrejer og rejeimitationer generelt.
Stålblank fluefanget overspringer fanget kort inden solnedgang.
Efter vinterhavørred på Møn
Nordfeld på Møn er en af mine egne favorit vinterpladser. For at komme til pladsen, køres der ad Nordfeldvej, indtil vandet nås, hvor der parkeres i skovkanten. Når man står og ser ud over vandet, kan man til venstre se et mindre rev, og til højre endnu et rev som er markeret af flere store sten. Mellem revene er et langt og bredt badekar. Specielt i vinterhalvåret holder dette badekar ofte fisk.
Som spinnefisker kan hele badekarret affiskes fra land. Mod højre ved stenene kan der vades ud, så man kan gå på revlen mellem kysten og badekaret. Jeg har her haft god succes med at fiske med flue ind mod land og vestover. Ved fiskeri fra revlen er det meget vigtigt, at man holder så god afstand til de mørke områder som muligt. Fiskene står ofte meget tæt på kanten af disse områder.
Det er med Nordfeld som med mange andre vinterpladser. Fiskene skal findes. Det er derfor ofte en god idé af affiske så meget vand som muligt – hurtigt. Når fiskene først er fundet, kan man til tider opleve et rigtig godt fiskeri med fisk i alle størrelser. Af blink vil jeg anbefale mindre gennemløbere som fx Snurrebassen no. 2 og 3, eller Bornholmerpilen på 16 gram. Af fluer er jeg helt klart til en lille Kobberbasse eller en pink rejeflue.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2015
Tue Blaxekjær overlistede denne
fisk med den nye OGP Scale
Snurrebasse lige inden deadline.
Mon ikke Scale gennemløberne
kommer til at stå for mange af
vinterens hotte fangster?
dec 5, 2021 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Portrætter, Spinnefiskeri
Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver – og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag…
De fleste sjællandske kystfiskere har hørt om Fabio Vilasi, der i snart mange år har fisket røven ud af bukserne på især Stevns. Vi har fulgt i kølvandet på manden bag så forskellige agn som Noah wobleren, Cicerello, 747 og Danser.
AF JENS BURSELL
NÅR STRØMMEN ER SYDGÅENDE, og der samtidig er lavvande, så er denne plads som regel super god, siger Fabio, mens vi sveddryppede bakser os ned over den stejle skråning mod vandet. Selvom det er efterår, er vi alligevel alt for varmt pakket ind, så jeg må lige smide en enkelt fleece, inden jeg er klar til at komme i vandet.
– Jeg går lige ud og tar´et par kast, mens du får gjort dig klar, siger Fabio, der allerede er på vej over stok og sten for at komme til den perfekte kasteposition ude på revlen. – Det er super godt vejr – næsten for godt, tænker jeg, mens jeg tager vadejakken på og monterer nettet i sin magnetholder. Til alt held har vi bevæget os så langt nordover, at den hårde vestenvind lige akkurat får fat i overfladen og skaber lidt bølger samt bevægelse i vandet. Og – så er vi også så tidligt ud, at vi er helt alene – og kan nå at få morgenfiskeriet inden solen står så højt, at forholdene sikkert bliver helt umulige i det relativt stille vejr.
Havørred til Fabio
– Så er der fisk, råber Fabio, inden jeg overhovedet har nået at komme ud på 10 centimeter vand. Det rusker godt i hans stang, og kort efter kan jeg se en smuk ørred bryde overfladen lidt længere ude. Fisken er perfekt kroget i saksen, så det er uden de store bekymringer, at Fabio nyder fighten, der kort efter ender med, at han i god ro og orden kan kane fisken på land til et hurtigt foto.
Fabio, der oprindeligt kommer fra Italien, har igennem en årrække fisket virkelig meget på kysten – og den får fuld gas lige nu. Men – han er også familiefar og har to børn. Hans første barn kender mange kystfiskere – sådan lidt indirekte i hvert fald. Hans navn er nemlig Noah – og han er drengen, der har lagt navn til Fabios første kreation – Noah Wobleren. Siden da har han også fået en pige, der hedder Giulia.
– Oprindeligt startede jeg mit kystfiskeri på de fynske kyster i 2005, da jeg boede i Odense for en del år tilbage, fortsætter den gæve kystfisker, der gladeligt trodser det ondeste vejr for at få sig en stak sølvtøj. – Her blev jeg introduceret til kystfiskeriet gennem de mange fede klubarrangementer i Odense Sportsfisker Klub – også kaldet OSK. På dette tidspunkt havde jeg aldrig fisket på kysten før, så det var en god måde at lære de helt grundlæggende ting omkring fiskeriet – samtidigt med, at der altid var masser af gode fiskekammerater, som var venlige og villige til at dele ud af deres mange erfaringer på kysten.
Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver – og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag…
Nye havørredrevirer
– I 2012 flyttede jeg til Sjælland, nærmere bestemt Brønshøj, hvor jeg har boet lige siden, fortæller han. – I mit daglige liv arbejder jeg som kok på La Rocca i København, men så snart jeg ikke er ved kødgryderne eller sammen med min familie, er jeg på farten ude ved kysterne. Præcis hvor jeg fisker, afhænger selvfølgelig meget af vind og strøm, men det er især på Stevns, at jeg slår mine folder.
– Det var dog først i april 2014, at jeg begyndte at eksperimentere med at lave mine egne kystagn. Jeg har altid været vild med at fiske med hjemmelavede kystwoblere, og her var det helt klart Jan Nilson fra Sjællands Odde, der inspirerede mig til at komme i gang med woblerfremstillingen, understreger han.
Jan Nilsson, der har hjulpet mange nye kystagnsfabrikanter, sagde til mig, at han godt ville hjælpe mig med at få styr på materialer og fremstillingsproces, men det var en betingelse, at jeg lavede min helt egen wobler, afslører Fabio. – Jeg var straks fyr og flamme – og gik med det samme i gang med at snitte min egen wobler, som jeg på klassisk vist brugte til at lave den silikone form, der bruges til at støbe selve wobleren. David Garic, som har lavet kystwobleren Tobissen, var også sød at hjælpe mig, da jeg gik i gang med woblerproduktionen. Og sådan kom jeg i gang med at fremstille kystagn, beretter Fabio, der i dag støber, sliber og maler massevis af kystagn næsten hver eneste dag.
Som før nævnt var min første agn en kystwobler, der fik navnet Noah efter min lille søn, smiler Fabio. – Wobleren, der kaster virkelig godt i forhold til sine beskedne 21 gram, så dagens lys i december 2015, og siden da har venner og bekendte fanget et utal af flotte fisk på den lille frække kystwobler.
Når Fabio tager på kysten, er det meget ofte Stevns flotte kystområder, der står for skud.
Fede kystagn fra Fabios hånd
Noahs Wobler, som i starten blot kom i seks farver, er lavet af kunststof med blyfrit hvidmetal som belastningsklodser. – I dag kan man få Noahs wobler i en del butikker, og den er nu oppe på at kunne fås i hele 13 farver, så det har været en stor succes, griner Fabio, hvis kystwoblere er blevet landskendte på ganske kort tid. – Wobleren er også lavet i en lille superfed 10 grams udgave på 7,5 centimeter, som meget passende hedder Piccolo, der betyder lille på Italiensk.
Cicerello er navnet på den næste kreation fra Fabio, der efter lidt tid med den korte og kompakte Noah wobler som eneste stykke sløjd, mente at der også var brug for en klassisk tobiswobler i kollektionen. Han gik derfor i gang med at snitte igen, og resultatet var Cicerello, der betyder tobis på Italiensk. – Sommeren 2016 var den nye tobisimitation, der er 11,6 centimeter lang, klar til at komme på kysten og allerede første år blev der taget blankfisk op til fire kilo på den, fortæller Fabio, som dog også havde planer om at fremstille blink. Dels for at lave noget nyt og spændende, men også fordi fremstillingsprocessen bag blink er en hel del lettere end kystwoblerne. I 2017 kom så kølblinket 747, som vejer 28 gram. Dette blink har kun køl på den ene side, hvilket både giver en stabil gang i luften, ultra lange kast – samt en fantastisk lokkende gang i vandet.
Noahs wobler, der er opkaldt efter Fabios søn, kaster eminent i forhold til sine blot 21 gram. Og havørrederne er vilde med den.
– Allerede i første testkast med dette blink fik jeg en rigtig god havørred, så det kan man roligt sige var en perfekt debut, smiler Fabio. Flere forskellige størrelser i dette blink er på vej, men pt er det kun 28 grams versionen, der er i handlen. Dette blink fås i 10 forskellige farver, som ikke er helt identiske med de farvekombinationer, jeg giver mine blink, slutter Fabio, hvis nyeste blink hedder Danser og Cicerello blinket. Disse to blink, som du også kan læse mere om i en kommende artikel her til vinter.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018
Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.
Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.
Klar til at fiske.
Fabio Vilasis superblink 747 kaster som en drøm – og har ingen problemer med at lokke selv de sværere efterårshavørred på krogen.
