aug 6, 2020 | Artikler, Miljø og debat
De kommende måneder vil få stor betydning for den fremtidige udvikling af de danske fiskebestande og samt kursen for dansk lystfiskeri generelt. Den 19. september afholder Danmarks Sportsfiskerforbund nemlig kongres, hvor der skal vælges en ny formand for DSF. Og så er der for nylig kommet en ny formand for §7 udvalget, der rådgiver om hvordan Fisketegnsmidlerne anvendes.
AF JENS BURSELL
Kombinationen af disse to ting gør, at der netop nu er optimale forhold for et friskt pust og en hårdt tiltrængt fornyelse i beslutningsprocesserne omkring dansk lystfiskeri – både hvad angår økonomi, værdier og prioritering af indsatsområder: Bruger vi vores penge godt nok? Hvilken natur er det vil vi have, og hvilke fiskearter skal vi prioritere højest i de kommende år? Gælder det om at promovere fiskeriet maksimalt og blive så mange lystfiskere som muligt – eller giver det reelt set et dårligere og mindre bæredygtigt fiskeri for alle? Får lystfiskerne mere indflydelse og bedre fiskeri ved at tækkes en vækst i lystfiskerturismen, eller vil man i virkeligheden kunne opnå et bedre fiskeri og mere indflydelse med nulvækst og en mere inkluderende politik, der i højere grad samler alle danske lystfiskere under én fane, så vi på den måde får større politisk gennemslagskraft, resulterende i flere penge til mere natur og højere biodiversitet? Kører det perfekt med tre-enigheden DSF, §7-udvalget og DTU Aqua, eller skal vi gentænke konstellationen, beslutningsprocesserne og den økonomiske fordeling af midlerne? Er det fantastisk, som det kører – kan vi nøjes med at fintune eller skal der et regulært pardigmeskift til for at kunne tilgodese de danske fiskebestande og bredden i dansk lystfiskeri bedre end det er tilfældet nu?
Mange meninger
Fakta er, at der nok er næsten lige så mange meninger, som der er lystfiskere. Og det er efterhånden ikke så lidt, for coronakrisen har betydet en kraftig vækst i interessen for lystfiskeri. Godt for foreningerne, organisationerne og grejbranchen, men er det også godt for naturen og fiskebestandene, hvis ikke vi sadler om, så der rent faktisk kommer flere fisk og ikke bare flere lystfiskere ved vores vande?
Der er rigtig mange ting, som vil være både vigtige og interessante at diskutere i den kommende tid, hvor den nye formand for DSF skal vælges. Danmarks Sportsfiskerforbund har igennem en lang årrække gjort et helt fantastisk stykke arbejde for især ørred – og laksebestandene, og de har kæmpet både godt og vedholdende for et bedre vandmiljø, fri passage i vandløbene samt en række andre gode sager. Denne indsats af DSF, tror jeg de fleste danske lystfisker anerkender og værdsætter.
Når det er sagt, så er der også en grund til at antallet af medlemmer er styrtdykket fra cirka 50.000 medlemmer i halvfjerdserne, over 25.000 i 1997 til cirka 15.000 i dag. I 2005 var der 190 foreninger og i dag er der blot 125. Ret skal være ret: Foreningslivet har det ikke godt, og det er en generel trend på landsplan inden for mange områder. En del af årsagen til medlemstallet skal derfor uden tvivl findes her. Men når det er sagt, så er der også en lang række foreninger, der ikke føler at DSF kæmper deres sag, hvilket nok især er foreninger hvis primære målgruppe er søfiskere, medefiskere, put and take fiskere og bådfiskere. Dette – kombineret med, at mange opfatter kontingentet som alt for højt, gør at det til sidst ender med, at mange foreninger melder sig ud. Og i takt med, at flere og flere lystfiskere, hvis hovedfokus ikke udelukkende er ørredfiskeri, melder sig ud, desto mindre fokuserer DSF på andre arter en ørred, eftersom de selvfølgelig skal tilgodese deres egne medlemmer. Og så har vi den berømte onde cirkel.
Det er nu, hvis vi vil en ny kurs for dansk lystfiskeri
Men hvad skal der til for at bryde den onde cirkel? Spørger du mig, så har vi det bedste tidspunkt i mange år lige nu. Fra september er der som nævnt nye folk på topposterne i både DSF og §7-udvalget, der fordeler Fisketegnsmidlerne – så det er en oplagt mulighed for fornyelse og reformation! I den kommende tid op til Kongressen, der afholdes nogenlunde samtidig med det første møde i §7 udvalget med den nye formand, vil vi derfor stille skarpt på en række problemstillinger, der er vigtige at få op og vendt, inden den fremtidige kurs for dansk lystfiskeri skal lægges.
De fleste danske lystfiskere kan blive enige super vigtige målsætninger som fri passage i åerne, flere ørred og renere vandmiljø – en kamp DSF i mange år har løftet virkelig godt. I stedet for at repetere og diskutere det, som de fleste kan blive enige om, vil vi i den kommende tid lægge vægt på at få belyst og diskuteret nogle af de emner, der for alvor deler vandene i dansk lystfiskeri – eksempelvis brugen af fiskeplejemidlerne, DTU Aquas monopol på rådgivning, kvaliteten af denne – samt kampen for et bedre fiskeri efter søernes rovfisk.
Det er både svære og tunge diskussioner, der skal tages, men det er det, der skal til for at få renset luften, så vi på et oplyst og friskt grundlag kan skabe den nye udvikling, der på sigt vil kunne samle alle danske lystfiskere under én fane.
aug 5, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred
Mads Brinkløv Kentov, har holdt ferie ved de danske og især sjællandske kyster – samtidig med, at der har været god tid til at være sammen med både familie og venner. Læs og bliv inspiret til din næste ferie!
AF MADS BRINKLØV KENTOV
Her i ferien har jeg gået skarpt efter vores skønne havørred på kysten, og jeg har nydt min sommerferie, mens jeg har fået fisket rundt omkring i det danske land, nu hvor vi ikke har normale rejsemuligheder. Sommerfiskeriet har været helt suverænt i år. Det kolde danske sommer vejr, har virkelig givet mulighed for gode fisk inde ved land, og juli har været ganske særlig, da det meget omskiftende vejr har givet muligheder, for at finde de store havørred inde ved land. Det er blevet til mange fine fangster, som jeg gerne vil dele nogle af med jer. Sommeren giver mulighed for at dyrke natfiskeriet, som altid giver dejlige oplevelser ved at man sanser naturen på en anderledes måde, derfor holder jeg meget er det, men det har ikke kun været natteture i år. Jeg har gået efter det klassiske sommerfiskeri på pladser med strøm og dybt vand inde ved land.

Mads med et par flotte havørreder fra den første dag i juli.
- juli: Det var en fantastisk aften med bål på stranden, godt selvskab, og så hertil også gode fangster. ”Terapi i den reneste form.” Det skulle vise sig at blive en af de aftner, som man kommer til at huske. Jeg havde selvskab af min trofaste fiskemakker Dan Darell, og vi havde planlagt at fiske til ud på natten. Da natten var allermørkest ved 1-2 tiden, fik jeg en god fisk i mørket, og ikke længe efter var der endnu et tungt hug, som også var klar til at give kaos i mørket. Nu havde jeg to fisk på land, og min makker så noget nedslået ud. Fiskene var fanget på wobler, og de var 57 samt 61cm. Min fiskemakkers humør vendte dog, kort efter hvor han fangede en fisk på 4,5kg.
- juli: Denne nat mistede jeg nok mit livs fisk i mørket lidt over et om natten. Fisken tog et meget vildt udløb, men min bremse var for stram. Vi havde en fight, der varede ca. 15 sekunder, før fisken rev forfanget i laser, hvorefter jeg så fisken springe fri to gange af vandet, som en lille afskedsdans. Jeg fik det hele på Gopro, men da det var mørkt kan man ikke se fisken, men man kan høre hvor voldsomt udløb den tog. Du har mulighed for at se med her https://youtu.be/xu-_GyTsgW0
- juli: De sidste dages kolde vejr, har fået vandtemperaturen ned, det giver bedre forhold, for fiskeriet om dagen tæt på kysten. Jeg havde både besøg af hornfisk i store stimer, samt en aborre på den åbne kyst. Men heldigvis var der også en havørred, som ville lege med og tog min wobler benhårdt. Fisken var tyk, og havde en længde på 65cm. Jeg var meget forsigtig ved denne fisk, da jeg havde mistet flere store lige i træk. Derfor fik den meget løs bremse. Se med her https://youtu.be/qTMu7DY3y-0

Mads med 65 cm sølvtøj. Hvad mere kan man ønske sig i sin sommerferie?
- juli: Dagen sætning:” Find din indre viking frem, trods elementerne, så venter der sølv i den anden ende.” Natten drillede en del, men jeg havde ikke heldet med mig. Alt var ellers på plads – og vind samt vejr lugtede næsten af fisk. Jeg besluttede mig for at blive, da jeg på forhånd havde tjekket, at vejret ville slå over i blæst og høje bølger, hvilket er et vejr jeg kan lide at fiske i. Jeg fandt brænde nok til at lave et bål, der kunne brænde godt i et par timer, da jeg ville sove lidt, inden jeg ville prøve igen. Da jeg vågnede op, var det stadig mørkt. Jeg kom ud i vandet, og fik ret hurtigt et meget tungt hug og en fin fight. Desværre mistede jeg den efter cirka 30 sekunder. 5 minutter senere mistede jeg en tung fisk mere. Jeg var faktisk ret nedslået, da jeg ved, at man ofte kun får et eller to forsøg, eftersom fiskene ikke er inde særligt længe.
– Jeg tjekkede krogen, og skiftede størrelse. Solen var begyndt at stå op, og jeg fik en fisk mere. Det var en tyk og helt blank fisk på 55cm. Jeg mistede endnu to fisk helt inde ved stangen, som ellers var fine fisk mellem 50-60cm, igen helt blanke. Jeg var bare meget uheldig. Vandet var blevet ret grumset, og bølgerne gav lidt problemer med fodfæstet ude i vandet. Jeg fik et tungt hug mere, men denne gang var der med det samme et kraftig udløb. Spændingen steg, og nu startede der et tovtrækkeri, hvor jeg fik den lidt ind, og så tog den udløb igen og igen, men til sidst fik jeg den i nettet. Fisken var 73cm, og vejede 4,980kg fanget på wobler i tobis farve.

Nederst ser du Madses flotte havørred på 4,980 kilo taget på kystwobler.
- juli: Jeg var afsted igen på tur, og fangede gang min fisk tidligt om morgenen. Fiskeriet skulle gribes ganske forsigtigt an, og stille indspilning kombineret med små spinnestop, var morgenens trick. Fisken var 61cm, og den var fanget på et gennemløbsblink i sølv.
- juli: Jeg har nu været godt omkring, og fisket det vand af jeg kender godt. Derfor var det tid til at prøve noget nyt. Da vejret var blevet en del koldere, og der havde været en del blæst, søgte jeg derfor mod den ydre fjord, da der indimellem kommer fine fisk her. Det var det tidlige morgenfiskeri, som gav to undermålere, samt en fin dame, som var godt tyk og fyldt med sild. Længden sagde næsten 70cm. Den blev fanget på et gennemløbsblink i sølv.
Nu er sommerferien er snart slut for mit vedkommende, men jeg har lige en uge endnu. Derfor er mit sommereventyr ikke helt slut. Denne sommer har for mig vist, at det er muligt at give sig selv et storslået fiskeeventyr på de danske kyster, uden at skulle rejse meget langt, eller undvære familien i længere tid. Håber i andre også har en fantastisk ferie, og nyder den som jeg har gjort det. Knæk & Bræk.

aug 3, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Erik med sit livs fisk. En 9,6 kilos sildeæder fra marts. Efter denne fisk fangede han på bare en time yderligere to fisk over 70 centimeter som blev genudsat… så snakker vi vist havørredbonanza.
Blandt danskere er Fehmarn bedst kendt for billige øl, sodavand og Nutella, men det er de færreste der ved, at den lille ø også har rå mængder af sølvblanke overspringere. Så hvorfor ikke kombinere din næste shoppingtur med lidt havørredfiskeri – eller omvendt…
AF STEFAN NÖLTING
FEHMARN har som de fleste andre øer en varieret kystlinje, som strækker sig 78 kilometer rundt om grænseshoppingmekkaet. På nordkysten mellem Markelsdorfer Huk og Puttgarden finder du kyststræk, der er domineret af klitter og sandstrand med rev og badekar. På er der klintekyst, mens sydsiden har mere karakter som badestrand.
Teoretisk set kan det lade sig gøre at fange havørreder hele vejen rundt, men i praksis er det som alle andre steder på hotspotsne at fangsterne bliver gjort. I 2022 er Fehmarn-forbindelsen forhåbentligt en realitet, og så tager turen gennem tunnelen til Tyskland kun 10 minutter. I dag skal du en tur med færgen fra Rødby til Puttgarden, men til gengæld kan du fange havørreder få hundrede meter fra færgelejet.
PUTTGARDEN er byen du sejler til fra Danmark, og her finder du fint fiskevand. Kør gennem den lille by og parker umiddelbart vest for havnen. Her finder du cirka en kilometer fiskevand ind til havnen. Det er ikke den mest charmerende fiskeplads, men der er gode chancer for fisk. Bunden er varieret med sand, dybe huller, små rev og ålegræsbælter. Her er ikke specielt dybt, så vælg en agn, der går ganske højt i vandet. Kun helt inde ved molen er vandet dybt og her kan der være godt, når færgen kommer ind og ud, da den hvirvler en masse fødeemner op. Chancen for den store er altid tilstede, men husk, at du ikke må fiske fra molen. De bedste forhold til dette stræk er vestenvind op til 10 m/sek.

Når du besøger Fehmarn, kan du allerede fra færgen se den første fiskeplads. Det er ikke den mest idylliske fiskeplads, men den holder mange fisk.
PRESEN er af de pladser med dybest vand under land på Fehmarn. Der parkeres bare 20 meter fra vandet og her kan fiskes udover 5-6 meter vand uden waders. Under vandet finder du varierede biotoper med »kelpskove«, muslingebanker og ålegræsbælter. Der er fanget utallige store havørreder på denne plads. Jeg kender til et pragteksemplar på hele 90 centimeter fanget på spin fra land.
Grundet det dybe vand er det her muligt at fiske med dybtgående agn. Vær ikke bange for at binde 30 gram for enden af din line. Fiskeriet på begge sider af slusen er godt – især når den står åben. Fluefiskere bør være yderst opmærksomme på denne plads, da det er et yndet mål for spadsereture og risikoen for at kroge en kondiløber i bagkastet er høj.
Højsæsonen for store torsk er november og december og vinden skal helst være i vestlig retning. Grundet gode parkeringsmuligheder er pladsen ofte velbesøgt i weekenden og om aftenen, så prøv at besøge den i hverdagene.
KATHARINENHOF er et enormt varieret stræk. Der parkeres langs vejen på vej til stranden. Pladsen egner sig glimrende til flue- såvel som spinnefiskeri. De bedste hotspots er i den sydlige ende af strækket, hvor du finder mange flade områder med mørk bund, som hurtigt varmes op og myldrer med liv i det tidlige forår. Strækket består primært af rev og sandbanker, men stranden er meget stenet og en vadestav kan anbefales, hvis man er til den slags. Fiskene kan til tider gå meget nær stranden, så det første kast bør altid udføres fra land. Endvidere holder pladsen en del torsk i efteråret, og om sommeren er her også gode chancer for multe. De bedste vindforhold på Katharinenhof er sydlig og vestlig retning, og grundet den høje klint samt de mange store træer, kan pladsen tåle meget hård vind.
STABERHUK er en af de smukkeste pladser på Fehmarn. Fra parkeringen foran militærbasen har du to kilometer fiskevand til hver side. Hvis du er klar på at slide lidt på vadestøvlerne, har du her gode muligheder for at fiske helt alene.

En hjertelig velkommen sommergæst. Multen er ikke en let fisk at fange, men enormt spændende på fluestangen.
Mit favoritspot på pladsen er revet under fyret, som ligger 20 minutters gang syd for parkeringen. Her finder du næsten altid godt med strøm og dybt vand med spredte store sten. Det er ikke tilladt at køre direkte til fyret, men hvis man går oppe på klinten, kan man let spotte en masse andre pladser på vej derud, hvor der findes rigeligt med fødeemner. Sydlig vind op til 5 m/sek eller vest sydvest op til 8 m/sek er intet problem, men vær varsom i perioder efter hårde østenvinde, hvor stor gammel sø kan sende dig på en svømmetur uden advarsel.
Går du nordover fra parkeringen, finder du et helt anderledes stræk. Til at starte med har du et rev, men herefter ændrer kysten sig til et sandede stræk, der indbyder til maskinfiskeri med let vadning. Her jæger havørrederne tobis og sild og spinfiskerne har gode chancer i vestlig såvel som svag østlig vind.
MEESCHENDORF i syd er enden på klintekysten og begyndelsen på klitlandskabet. Her er vandet ikke så dybt, men der er masser af vegetation. I det tidlige forår er vandet her ofte to grader varmere end strækkene langs resten af øen. Her er masser af badekar, som der kan vades imellem, men før du gør det, bør du fiske det lave af først. Det er hovedsagelig stimer med grønlændere, man møder her, men når børsteormen sværmer, kan man også støde på rigtigt store fisk. Du kan parkere langs kystvejen ved ferielejlighederne, og pladsen strækker sig cirka to kilometer mod øst fra parkeringen.
Meeschendorf er et godt es i ærmet, når vinden er hård fra nordvest til nordøst. Blink og woblere i 12-20 gram er passende og på fluestangen er Kobberbassen nummer 1 #.
FLÜGGE er en rigtig, rigtig god forårsplads med spinnestangen. Der parkeres foran campingpladsen. Når du kommer til stranden, er det lidt svært at tro på, at der findes havørred her. Sand, sand og atter sand snyder dig, men da dette er indløbet til Fehmarnsund trækker her store sildestimer igennem for at fouragere i fastlandets bugte – og de kommer meget nær land.

Christian med en fantastisk 74 centimeter og 5,5 kilo sølvbarre. Fisken faldt for en rejeflue over bare 30 centimeter vand.
Desuden kommer tobiserne tideligt på denne plads, og det er den rene havørredmagnet. Ingen andre steder på Fehmarn er chancen for en stor fed overspringer så stor som her. En velkendt fisker fangede her en 10,2 kilos havørred på hele 98 centimeter, og sådanne historier gør pladsen velbesøgte – især i weekenderne. Men hvis du holder til hårdtvejrsfiskeri med store bølger, kan du næsten have pladsen for dig selv, når vindhastigheden overstiger 7-8 m/sek. For fluepuristerne er der kun en håndfuld pladser i den sydlige ende, da man helst skal kaste 50 meter eller mere ud. Gladsax wobleren, Snaps og Snurrebassen i grøn/gule farver og cirka 25 gram er hotte agn på denne plads. Hvis vandet er farvet, virker sort/rød også fantastisk.
Det er klart en fordel, hvis vandstanden ikke er for høj, så kan du nemlig komme ud på første revle. Vind fra sydvest eller vest på 4-9 m/s er at fortrække, men efter en storm kan du også have godt fiskeri i fralandsvind.
WALLNAU er det eneste sted på øen, hvor der er ferskvandsudløb, men det er desværre opdæmmet med en sluse. Men her er alligevel ofte fisk, når slusen er åben, da der skylles mængder med fødeemner ud med det ferske vand. På venstre side af slusen starter et naturreservat, og alt fiskeri er forbudt.
På højre side er de første 500 meter gode til spinnefiskeri. Vandet bliver hurtigt dybt, og der kan fiskes fra stranden uden waders. Stranden længere mod nord er interessant for fluefiskere. Her er vandet lidt lavere af varieret karakter, som trin-for-trin kan fiskes af. Tobis og reje står øverst på menukortet. I kontrast til mange andre pladser på Fehmarn er der også gode chancer for succes i medvind.
I slutningen af april og det tidlige maj er dette øens hotteste hornfiskespot, og pladsen er meget overrendt i dagtimerne, så vendt med at starte dit havørredfiskeri til aftentimerne. På campingpladsen bagved er der en sauna, så du må ikke blive forskrækket, hvis der kommer et par nøgenbadere løbende ud i vandet.
Det er ikke altid et kønt syn…

Det er altid godt med et stort net. Her ses Erik med en smuk 78 centimeters overspringer.
WESTERMAKELSDORF er den nordligste plads på vestkysten af Fehmarn. Der parkeres bare 20 meter fra vandet. Lige på den anden side af diget står der en stor søjle ude i vandet, som ofte er et par kast værd.
På din venstre hånd finder du to kilometer kyst, som minder meget om Wallnau. De første 20 meter ud er sandede, hvilket taler mere til spinnefiskerne, som ofte kan lure en fisk eller to på strækket. På højre hånd finder du 1,5 kilometer prima fluevand. Store badekar afbrudt af rev og blandet bund strækker sig ned langs kysten. Husk at affiske de dybe lommer på kanterne af revene, inden du begiver dig ud.
Rejeimitationer er favoritten på fluestangen, og med spinnestangen bør du fiske med agn i 15-20 grams klassen eller et bombarda. Dette er også en plads, hvor man kan støde på undslupne regnbueørreder fra de danske havbrug. Og da man kan fiske direkte fra land, er det et godt sted at tage børnene med. Sidst på strækket når du til Westermakelsdorf Huk, hvor du kan finde dybt og strømfuldt vand. Her kan let fiskes i sydvestlig vind op til 6 m/sek – også med fluestangen. Dette er desuden en af de få pladser på Fehmarn, hvor chancerne for havørred i sommermånederne er gode.
ALTENTEIL finder du i forlængelse af Westermarkelsdofer Huk, men der er langt at gå, så det er bedre at køre direkte derud. Der parkeres på besøgsparkeringen på campingpladsen. Altenteil er et kort afgrænset område på godt 300 meter. Med smukke rev, der har dybt vand på siderne, er denne lille plads en perle, som er værd at besøge.
Spinnefiskeri om vinteren er meget effektivt, og jeg har her set den fedeste overspringer i mit liv blive landet her. En gut fangede i februar en tyksak på 87 centimeter og hele 9,5 kilo! Fluefiskere har også gode chancer her – især på revet og dets kanter. Der er dog ikke mange fisk, der bliver taget her, men til gengæld er de ofte ret store.

Især i november-december er østkysten leveringsdygtig i store torsk. Fisken på billedet er ikke en ualmindelig kysttorsk på Fehmarn.
GREJ TIL FEHMARNS KYSTER: Hvis du fisker Møn, Stevns eller de åbne kyster langs Østjylland, har du allerede grejet til Fehmarn – det må ikke være for klejnt. En spinnestang på 10 fod og 10-40 gram er fin og med et udvalg kystblink og woblere i 18-25 gramer du godt rustet. Som fluefisker er stænger, der står klasse 7 eller 8 på gode. Hertil kommer en WF-line eller et intermediate skydehoved. Fluerne er de samme som langs de danske kyster. Tobis, reje og kutlingeimitationer i alle afskygninger og størrelser bør være i æsken.
SÆSONEN PA FEHMARN: Højsæsonen på Fehmarn er fra september til april og i grønne vintre er december til marts fantastiske. Sommerfiskeriet er ikke særligt interessant på Fehmarn, da øen er et turistmekka med tusinder og atter tusinder af badegæster. Vindhastigheder på 4-6 m/sek er optimalt. Da der ikke er nogle havørredførende åer på Fehmarn, er havørreder i gydedragt relativt sjældne, men store blanke overspringere er her heldigvis nok af.
REGLER OG NYTTIG INFO OM FISKERIET PÅ FEHMARN: Mindstemålet på havørred er 40 centimeter, og alle fisk som ikke har løse skæl skal genudsættes hele året. Torsk skal måle 38 centimeter før de må hjemtages. Der er ingen fredningsbælter udfor åer på Fehmarn, men to naturreservater ved hhv. Wallnau og Flügge, hvor fiskeri er totalt forbudt. Man skal have fiskelicens for at fiske på Fehmarn, som kan købes for 10€ på Bürgerbrüro Room 13, Bahnhofstraße 5, i en af de to grejbutikker. I grejbutikkerne Fehmarn-Tackle på Mühlenstraße 8 og Baltic Koelln på Burgstaaken 50 kan du få up-to-date info om fiskeriet langs kysterne. Der findes desuden en tysksproget kystguide over området, som kan købes på www.der-angelfuehrer.de
Er du interesseret i en guidet tur, kan du kontakte artikelforfatter Stefan Noelting, som er dygtig flue- og spinfisker og har mange års erfaring langs Fehmarns kyster. mail: snoelting@t-online.de

Her kan du se et udvalg af de bedste havørredpladser på Fehmarn, som beskrives i artiklen.

Westmakelsdorfer Huk i perfekte forhold. Den 25 minutter lange gåtur betaler sig tit.

Forfatteren Stefan Nölting besluttede sig for at køre sydpå en dag, hvor alle andre fiskede vestkysten. Et godt valg… 80 centimeter i andet kast.
aug 1, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, MAKREL, Makrelfiskeri
Selvom makreller oftest fanges fra båd over dybere vand, kan man på visse pladser støde på dem direkte fra kysten. Her har en 6-700 grams af slagsen inhaleret en baitfish i den sydlige ende af Isefjorden.
Sommeren igennem er makrellen at finde i de danske farvande. Hvad enten du fluefisker fra kysten, båden eller flyderingen, så får du her en vellignende sildeimitation til makrellerne…
AF ANDREAS AGGERLUND
VIL MAN FANGE MAKRELLER på fluestangen, er der flere måder at gribe det an på. Man kan sejle på havet i småbåd og fx lokke makrellerne til med rubby-dubby, eller man kan finde en plads med dybt vand tæt under land og fiske fra flyderingen, kajak eller pontonbåd. Og – selvom makreller oftest fanges over dybere vand, findes der faktisk masser af steder i landet, hvor de kan fanges direkte fra land eller molen – og endda med fluestangen.
Langs den jyske vestkyst kommer makrellerne ofte kystnært i intense raids på diverse småfisk, men den hurtigsvømmende grovæder findes også talrigt i de indre danske farvande, hvor det bestemt ikke er usædvanligt at fange dem som bifangst under havørredfiskeriet eller under et målrettet sats for den sags skyld.
Vil man forsøge sig med makreller fra land, skal men lede efter pladser, hvor der er dybt vand tæt under land. Der må gerne være godt med strøm, og så skal der selvfølgelig være rigeligt med byttefisk. Finder man først makrellerne, skal man være oppe på lakridserne, da et kystnært makrelraid sjældent varer længe. Hold et vågent øje med overfladen… makrellerne har det nemlig med at jage byttefiskene helt op, så vandoverfladen koger.
Er du på kastehold af et sådan »kog«, er det næsten altid lig med kontakt. Selvom makrellerne til tider afslører deres tilstedeværelse i overfladen, skal du gerne lidt ned i vandsøjlen for at have et effektivt fiskeri. Fra land kan du som regel klare dig med en hurtig intermediate- line, men fra båd, flydering eller kajak mangedobles dine fangster ofte ved at gå over til en synke 5-8 line.

Blandingen af de forskellige farver Krystal Flash og den lette violette Ghost Hair giver fluen et lækkert changerende farvespil, som minder meget om sildens.
MAKRELLEN ER EN GLUBSK JÆGER som hovedsageligt lever af mindre stimefisk, og det skal dit fluevalg gerne afspejle, når du jæger de hurtige sommergæster. Langstrakte, glinsende fluer er ofte gode, men et svagt islæt af farve gør dem ikke ringere. Du skal ikke være bange for at bruge en stor flue, da makrellen gerne tager en 10-12 centimeters agn, selvom en flue på 5-8 centimeter er rigeligt og lettere at kaste med.
I kontrast til mine havørredfluer bruger jeg gerne rigeligt med flash i mine makrelfluer. Flashen kombineret med den rigtige byttefiskprofil er i min optik nøglen til en velfiskende makrelflue, som ses på afstand af de konstant cruisende fisk. Her er mit bud på en sildeimitation til makrellerne:
SÅDAN BINDER DU MAKRELGUF:

1. Sæt krogen i stikket og tørn bindetråden på, så den hænger over krogspidsen.

2. Bland et bundt Ghost Hair i farven Light Violet med Krystal Flash i farven pearl. Bind bundtet ind på midten, så der er lige meget materiale på begge sider af bindetråden. Tørn bindetråden hele vejen frem til krogøjet.

3. Fold den fremadrettede del af din vinge bagover og fordel den rundt om krogen.

4. Bind en »overvinge« af lilla eller pink Krystal Flash ind.

5. Bind et lille bundt light Violet Ghost Hair og fordel det rundt om hele fluen. Afslut med et par knuder. Det sidste lag Ghost Hair er vigtigt, da det holder den lidt umedgørlige Krystal Flash på
plads »inde i vingen«.

6. Monter et par øjne og dæk hovedet i UV-lim eller epoxy. Forsøg at få en høj og smal profil på fluen – og gå gerne en bid bag krogbøjningen med limen. Det medvirker langt færre ophægtninger af vingen og derved en mere effektiv fisketid. Klip fluen til i den ønskede form og amputer de flashstrå, som ikke vil rette ind med resten af vingen.
MATERIALER TIL MAKRELGUF
Krog: Kortskaftet og bredgabet flue eller medekrog. I dette tilfælde har jeg brugt en Nogales Suwacky str. 2.
Bindetråd: Brug en svagt synlig tråd – fx monofil eller tynd hvid. Her er der brugt Nanofil line i 0,04mm – en super stærk og tynd »bindetråd«.
Vinge: Blanding af Krystal Flash i Lilla og Pearl samt Ghost Hair i farven Light Violet.
Hoved: UV-lim og stick-on øjne.
jul 31, 2020 | Artikler, Miljø og debat
Til august skal der udsættes sømrokker fra Kattegat Centeret i Kattegat. Projektet er et samarbejde mellem WWF og H & M.
Den 19. august 2020 skal H.K.H. Kronprinsessen udsætte sømrokker fra Kattegatcentret i Grenå. Det er første gang, at der udsættes sømrokker i dansk farvand. Udsætningen er resultatet af et samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden og H&M – og bliver den første officielle opgave for Kronprinsessen som nyudnævnt præsident for WWF i Danmark.
AF WWF, FOTOS: SCANPIX
– På overfladen ser alting måske godt ud, men vores danske farvande er hårdt pressede. Sådan lyder det fra WWF i en pressemeddelelse her til morgen Særligt hårdt ramt er familien af store bruskfisk som hajer og rokker. Rokkerne kom til verden for 425 millioner år siden, og i Danmark er der i alt 14 arter.
– Men de fleste danske rokker er i dag truet af udryddelse, og det er problematisk, for de spiller som rovdyr en vigtig rolle i havet ved at holde det øvrige marine liv i en sund balance.Derfor lancerede H&M og WWF Verdensnaturfonden for knap to år siden et længerevarende partnerskab for i fællesskab at gøre noget godt for det vilde dyreliv og samtidig nedbringe ressourceforbruget ved at tage betaling for poser i de danske H&M-butikker. Nu bliver de første sømrokker sat ud i Kattegat som en del af projektet.
– Det danske havmiljø er under et enormt pres fra intensivt fiskeri, forurening og udledning af næringsstoffer fra landbruget. Det gælder også sømrokken, der er en ikonisk og på sin vis eksotisk art i danske farvande. Derfor er jeg også særligt stolt over dette projekt, der skal skabe ny viden og opmærksomhed om sømrokken, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden og fortsætter:
– Vi er meget glade for Kronprinsessens deltagelse i rokkeudsætningen i dag, og sammen med H&M og Kattegatcentret håber vi at skabe større fascination af nogle af de arter, som har eksisteret i længst tid på vores klode. For med fascination følger begejstring, og det giver en lyst til at beskytte naturen, som der i den grad er behov for i dag.
– Der er givet tilladelse til at udsætte i alt 50 sømrokker. Håbet er at hjælpe den pressede danske bestand og bidrage med ny viden. Rokkerne er udstyret med et lille mærke med et nummer på, som fiskere kan blive honoreret for at indberette i en database, hvis de får rokken i nettet. På den måde kan WWF Verdensnaturfonden og Kattegatcentret løbende blive klogere på rokkernes fangststed, tilvækst og bevægelsesmønstre.

Kronprinsesse Mary er præsident for WWF – og vil stå for udsætningen i august.
Pragteksempel på naturgavnligt samarbejde
Det fælles projekt finansieres af Pay it BAG-initiativet, hvor H&M som den første internationale modevirksomhed i 2018 begyndte at tage betaling for deres poser i butikkerne. Overskuddet fra posesalget går til grundforskning i danske sømrokkearter, og første fase af projektet kulminerer med udsætningen af op til 50 sømrokker fra Kattegatcenteret fra den 19. august frem til den 30. august.
– Vi er stolte af, at det er lykkedes at reducere vores poseforbrug med 60-65 procent, og at vi på den måde kan skabe positive forandringer for miljøet sammen med vores kunder. Beslutningen om at donationen skulle gøre en forskel for dansk natur, var oplagt for os, og det er spændende at være med til at bringe flere sømrokker tilbage i de danske farvande. H&M arbejder målrettet mod en mere bæredygtig modeverden, og det er kun muligt ved at samarbejde med andre – ikke mindst kunderne. At vi samtidig kan støtte et vigtigt naturbevarende formål i Danmark, er et stort plus for både H&M og vores kunder, siger Christel Friis-Mikkelsen, der er administrerende direktør for H&M i Danmark.
Projektet er et godt eksempel på, hvordan ambitiøse samarbejder mellem NGO’er og virksomheder kan komme naturen til gavn – og samtidig sætte fokus på nye forbrugsvaner og udviklingen af mere bæredygtige forretningsmodeller. Pay it BAG-initiativet udspringer af en strategisk beslutning hos H&M om en cirkulær fremtid, hvor ressourcer bruges og genbruges på effektiv vis.
Om samarbejdet mellem H&M og WWF Verdensnaturfonden
- Den 1. oktober 2018 indførte H&M betaling på poser i alle deres butikker. Siden da er forbruget af poser er faldet med 60 til 65 procent.
- H&M og WWF har siden 2011 været globale samarbejdspartnere inden for blandt andet klima og ansvarligt vandforbrug.
- Projektet med at opfostre sømrokker med henblik udsætning i Kattegat sker som et samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden, Kattegatcentret og H&M.
- I første fase af projektet udsættes i alt op til 50 sømrokker.
Om udsætningen
- Kattegatcentret har stået for at opdrætte sømrokkerne og klargøre dem til udsætning.
- H.K.H. Kronprinsessen tiltrådte før sommerferien som ny præsident i WWF Verdensnaturfonden efter Prins Henrik, der var med til at grundlægge den danske afdeling af verdens største naturorganisation.
- H.K.H. Kronprinsessen vil onsdag den 19. august være med til at udsætte fem sømrokker.
- Fra d. 19. august frem til den 30. august udsættes op til 50 sømrokker.
- Der er givet tilladelse til at udsætte i alt 50 sømrokker.
- Det er første gang nogensinde, at sømrokken udsættes efter de rette forskningsmæssige principper, og projektet er et pilotprojekt for udviklingen af en protokol for korrekt udsætning af store havdyr, som kan anvendes af akvarier over hele verden.
Fiskere, der får sømrokker i nettet, opfordres til at sætte rokken ud igen, særligt hvis den er i live. De vil blive honoreret, hvis de indberetter rokkens nummer til Fiskeatlas.
Om sømrokken
Sømrokken er brunlig med mørke og lyse pletter, og den har små torne ned langs ryggen, deraf navnet. Den findes oftest på havbunden og har en flad, rombeformet krop. Rokkens mund, næsebor og gæller findes på undersiden af kroppen. Den har en lang hale, der i modsætning til flere andre rokkearter ikke har en giftig pig.
jul 30, 2020 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
Marc Bauer med en fin guldørred taget på Surface Rattle og Magic Trout B-maggot.
Tremarella teknikken er en uhyggelig effektiv metode ved put and take søen. Her giver Marc Bauer og Karsten Bech dig en lille lektion i den rystende effektive teknik.
AF KARSTEN BECH
VÆKKEURET RINGER KL. 3.30. Jeg vælter ud af sengen, tager tøj på, tænder for kaffen, tjekker grejet, hælder en kop kaffe op, og så er jeg på vej. Jeg skal møde Marc Bauer, tysk P&T-fisker og medlem af Quantum Magic Trout Team, som udvikler grej til firmaet Zebco. Vi har aftalt at mødes ved Frueskov Lysterfiskersø tæt ved Kruså. Det er mit andet møde med ham. Året før mødtes vi for første gang, og Marc hjalp mig i gang med tremarella fiskeriet. Nu er det tid for den anden lektion. Vel ankommet ved søen spotter jeg hurtigt Marc. Han skiller sig væsentlig ud i forhold til de andre fiskere ved søen, da han fisker aktivt med 10 tilriggede stænger i stativet bag ham, hvilket netop er kendetegnende for tremarella konceptet. Selv om det er muligt at benytte almindelige spinnestænger til tremarella fiskeri, skal man ud og investere i flere stænger beregnet til netop denne type fiskeri, hvis man udnytte konceptet fuldt ud.
Marc har allerede fisket en times tid, og forsøgtmed flere forskellige setup’s, uden at mærke fisk. Vi giver den kolde morgen skylden. Han vælger at holde en pause og tage en kop kaffe, mens jeg gør mine stænger klar. Jeg rigger op, så jeg kan fiske i overfladen, midt i vandet og lige over bunden. På den måde er jeg klar til hurtigt og effektivt at kunne skifte fiskemetode, så snart fiskene er fundet. I den anden ende af søen bliver der netop sat fisk ud, ligesom solen kommer frem mellemskyerne.

Tilriggede stænger på række. De mange stænger, der er klar, minimerer spildtiden og muliggør et hurtigt skift af fisketeknik eller dybde. Bemærk, at der benyttes nylonline, som gør det lettere at
ændre afstanden fra flåd til krog. Alle stængerne er teleskop stænger, hvilket gør transport lettere.
DEN STIGENDE TEMPERATUR, og de ekstra fisk i søen sætter gang i tingene, og de første fisk viser sig snart bag min Popper Rattle. En fin guldørred på et par kilo stiger op til flådet under indspinning, inspicerer det, vender og tager agnen. Den lille enkeltkrog trænger perfekt ind i saksen, og efter en kort hektisk fight, er fisken i nettet. Fisken aflives hurtigt, og krogen tages ud, ny agn på krogen og jeg er i gang igen. Når først fiskene begynder at hugge, så handler det om at fiske effektivt. I løbet af den næste halve time lander vi tre fisk, og misser flere forsigtige hug, hvorefter fiskeriet dør ud. Marc vælger at skifte til en stang, der er rigget op til fiskeri langs bunden, mens jeg tager en stang rigget op til fiskeri ca. 1-1,5 meter nede i vandet. Det bliver Marc, der finder fiskene lige over bunden, da hans stang klapper sammen. Den 4 meter lange stang står spændt som en flitsbue, da en flot guldørred bryder overfladen midt i søen. Mens Marc fighter fisken, griber jeg en stang, der allerede er rigget klar til fiskeri over bunden, og inden Marc har landet sin fisk, har jeg kroget næste. Og sådan forløber resten af dagen. Så snart fiskene ikke hugger ved bunden, forsøger vi at finde dem andre steder i vandsøjlen, og vil de ikke hugge på en bestemt slags agn, skifter vi hurtig til en anden agn. Vi er hele tiden effektive og fisker koncentreret – og vi fanger da også langt mere end de andre fiskere ved søen.
Selve grundstenen i tremarella teknikken er at »ryste« stangtoppen, så flåddet udsender lyd og vibrationer i vandet. Lyden, som stammer fra raslekugler i flåddet, tiltrækker fiskene, da det lyder som foderpiller der rammer vandet. Lyden er dog ikke altid nok til at få fisken til at hugge, og derfor har tyskerne forfinet teknikken, så fiskens sanser påvirkes maksimalt med stimuli i form af farve, duft, trykbølger, lyd, smag og on/offeffekten.

Til tremarella fiskeri benyttes som regel naturlig agn eller ørreddej. Teknikken er netop baseret på at man bombarderer fiskens sanser med lyd, lugt, bevægelse, trykbølger og farve, for at stimulere den til at hugge, og derfor bruger man altid agn med duft og smag.
DEN FORTRUKNE AGN til fiskeriet er naturlig agn. Især bilarver (tebolarver) er populære, men også melorm, tigerorm, almindelig regnorm og vaxorm er gode agn. Grunden til at bilarver er den fortrukne naturlige agn skyldes, at den kan monteres på krogen, så agnen roterer under indspinning. Hvis fiskene ikke hugger på den naturlige agn bruges forskellige former for ørreddej. Ved brug af ørreddej, bruges altid to forskellige farver, der trykkes sammen, og formes så der skabes rotation ved indspinning.
Ved at bruge to forskellige farver, opnår man en on/offeffekt, når ørreddejen roterer. Hvis ikke der er succes med ørreddej er den sidste mulighed små gummiagn eller jigs. Igen skal de være med smag og duft, og meget gerne være tofarvet. Gummiagnen monteres, så den roterer i vandet. Dette gøres lettest ved at montere agnen, så den får en L-form.

Fiskeri i overfladen: En Magic Trout Popper Rattle 4 gram fikseret med to flådstop, en eller to Ghost Tubes slow sink og en Magic Trout svirvel med et forfang på 50-70 cm. Ghost Tubes synker langsomt, og giver lidt mere modstand end almindelig belastning, hvilket gør, at agnen kommer til at gå højt i vandet.
STÆNGERNE TIL TREMARELLA er næsten som fluestænger delt op i klasser 1 til 8, hvor klasse 1 er til det absolut letteste setup på 2-3 gram, mens klasse 8 er et 4,5 meter langt bæst, der kan sende et 30 grams bombardaflåd tværs over selv den største P&T-sø. Stængerne er 3,9-4,5 meter lange. Det giver fleksibilitet i fiskeriet, da det er muligt at styre selv lange forfang, uden at agnen rammer vandet, jorden eller buske under kastet. Desuden giver det længere kast – især i de små klasser, hvor belastningen ofte kun er 2-4 gram.
Stængerne har alle en meget tynd og følsom top, der udover god føling med agnen, gør det lettere at benytte tremarella teknikken, hvor man med små nøk med stangtoppen sender vibrationer og lydbølger gennem vandet via flådet. Der er primært to grunde til, at man medbringer flere stænger. Først og fremmest handler det om effektivitet. Hvis ikke der er fisk i overfladen, som vil hugge, tager man bare en anden stang, der allerede er rigget til fx bundfiskeri, og så fisker man videre. Her er ikke noget med at spilde tid på at rigge om, for det er allerede ordnet, inden fiskeriet påbegyndes. Den anden grund er, at en stang der kaster effektivt med et 20 grams bombardaflåd, absolut ikke kaster godt med et lille let flåd og få grams belastning. Ved at medbringe flere stænger, kan man bruge netop den stang, der passer bedst til et bestemt setup.
10 stænger er selvfølgelig ikke en nødvendighed. Jeg medbringer selv fire stænger ved tremarella fiskeri. Det skyldes, at der er fire forskellige setup’s jeg foretrækker, og da jeg desuden gerne vil være mobil, er fire stænger det maksimale jeg kan transportere uden et reelt stangstativ, som benyttes af mange tyske tremarellafiskere.
Selve fastspolehjulet er der ikke de store krav til. Det er dog vigtigt at bremsen er god, da der fiskes med tynd 0,20-0,23mm nylonline. Nylonlinen har den fordel, at det er let at variere fiskedybden ved at bruge flådstoppere, og at den giver sig under fight, hvilket er med til at forhindre linebrud.

Vibrationer i vandet bag en Trout Popper, der fiskes hjem med vip
med stangtoppen. Agnen kan skimtes ca. en meter bag flåddet.

For at få agnen til at rotere i vandet, monteres den, så den får samme form som et L. Her er det
to Bee-maggots på en krog.
jul 28, 2020 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Portrætter, Predatorfiskeri
Alfred Jardine fotograferet med sine imponerende geddefangster. Formodentlig omkring 1883.
I min grejkasse eller rettere i en af mine mange grejkasser ligger to geddeforfang. Der har de ligget trygt og godt i rigtig mange år. Ved nærmere eftertanke omkring 50 år, og det besynderlige er jeg kan huske hvor, og hvornår jeg købte disse to Jardines Snap Takler. Her får du historien om de ikoniske gamle gedderigs.
AF PER EKSTRØM
Som knægt var det altid spændende at tage ind i Jagt & Fiskerimagasinet i Studiestræde og gå på opdagelse mellem alle de vældige mængder af grej i alle afskygninger. Lommepengene strakte dog hverken til dyre hjul eller eksklusive stænger, men det var gratis at ose. Endegrej og andre småting var der dog råd til. Jeg skulle blot økonomisere med de sparsomme skillinger. Det var ved et af disse besøg jeg købte de 2 geddeforfang. De lå nederst på en hylde, nærmest gemt væk i en lille plasticpose med et grønt stykke pap. Vist nok som tilbud eller en form for udsalg. Varer der for længst var blevet uaktuelle. Prisen var også beskeden. Omkring en ”Femmer”, så det var overkommeligt. Selve forfanget bestod af et stykke metalvire monteret med 2 specielle trekroge med mulighed for at regulere den ene krog efter størrelsen på agnfisken. Det var avanceret, så dem måtte jeg eje. Efterfølgende tror jeg nok, jeg har fisket med dem et par gange, men ellers har de ført en ensom tilværelse dybt begravet i grejkassen.
Jardines forfang
Jeg havde faktisk næsten glemt dem, da jeg en dag sad og læste i et gammelt katalog fra netop Jagt & Fiskerimagasinet, hvor der var en tegning af de pågældende forfang. Der var det jo. Grejkassen kom frem. Jeg huskede nogenlunde, hvor de lå gemt. Jo! – Det var de samme, og de havde også et navn: ”Jardines forfang”. Ved at gå længere tilbage i gamle kataloger fandt jeg ud af, at Jagt & Fiskerimagasinet havde solgt forfangene gennem flere årtier. I kataloget fra 1939 er de der også. De kostede 85 øre stykket. Allcock, det store engelske grejfirma, havde, i deres katalog fra 1937, også forfanget. Der var prisen 9 pence, som svarer til ca. 75-80 øre, hvis vi antager, at 1 pund på det tidspunkt svarede til omkring de 20-22 kroner.

Patentet til Jardines forfang.
Patenteret i 1896
Yderligere undersøgelser viste også, at denne Jardine havde taget britisk patent på forfanget d. 25. februar 1896. Kort sagt jeg havde fingrene i et forfang, der var konstrueret for mere end 100 år siden, og da jeg købte det, havde det mere end 70 år på bagen.
På den baggrunde måtte jeg finde ud af lidt mere, så jeg begyndte at grave i hvem denne Jardine var. Da der var taget britisk patent, var der ikke noget overraskende i, at han selvfølgelig var englænder. Og er det noget englændere har styr på, så er det deres gamle kendte lystfiskere. I det 20 århundrede er der faktisk en del som er blevet adlet for deres indsats indenfor formidling af lystfiskeriet.
Det viste sig, denne Jardine hed Alfred til fornavn og var født i 1828. Så min opdagelse om at forfangene stammede fra en ”fjern fortid” til holdt stik. Alfred Jardine var født ind i en relativt velhavende familie, der tilhørte yderkredsen af det engelske aristokrati. Alfred havde en ældre bror, Frederic, som lærte ham at fiske med flue, men det var ikke som fluefisker Alfred senere blev kendt. Han var mere til allround fiskeri, og i forbindelse med sit arbejde som handelsmand, kom han vidt omkring. Altid medbringende sine fiskestænger, og altid på jagt efter fisk i alle afskygninger – og helst store fisk. Han var vel nok verdens første ”specimen hunter”, inden dette begreb for alvor blev udbredt.

Per Ekstrøms originale forfang fra Jagt og Fiskerimagasinet.
Guldmedalje i gedder
Var der noget Jardine også var god til, så var det at iscenesætte sig selv. Ved en stor international udstilling om fiskeri i 1883 fremviste han sin samling af udstoppede gedder, som han naturligvis alle selv havde fanget. Det indbragte ham blandt andet 2 guldmedaljer, diplomer samt flere andre præmier. Ved hans 70-års fødselsdag i 1898 opgjorde ”The Fishing Gazette” hans fangster med ordene: ”Formodentlig kan ingen andre lystfiskere slå de imponerende mængder af store gedder. 37 lbs, 36 lbs, 31 lbs. 30 libs samt et dusin andre fra 27 lbs til 20 lbs”. Nu var han som nævnt ikke kun en god lystfisker. Han var også kreativ og innovativ indenfor lystfiskeriet. Han udviklede flere fiskeredskaber som han tog patent på foruden forfanget. Redskaber man i dag nok ville ryste på hovedet af. Trods sin store viden, indsigt og erfaring indenfor preditor fiskeriet blev han kun forfatter til en bog, ”Pike and Perch”, som han skrev i en alder af 70 år. Bogen er forholdsvis nem at få fat på antikvarisk, og hvis ikke man kan skaffe sig et originalt eksemplar, findes den som genoptryk til 230 kroner hos Saxo.com.
Jardine leverede, til trods for at han kun står noteret som forfatter af en bog, også bidrag til andre forfatteres bøger. Interesserer man sig for gammel engelsk lystfiskerlitteratur, er der udgivet rigtig store mængder. Et særligt kendetegn for perioden 1850 til omkring 1900 er anvendelsen af tegninger. De samme tegninger går igen i alle bøgerne. Selv den kendte danske bog ”Færskvandsfiskeriet” af Arthur Feddersen, der findes i 2 udgaver fra 1873 og 1894, indeholder de engelske tegninger. Feddersen begik også den bedrift at ”låne” tekster fra de engelske bøger, så meget af teksten i bogen vedrørende grejet er en direkte oversættelse af engelske forfattere. Det skyldes nok, at Feddersen først og fremmest var biolog, ikke lystfisker, selvom han blev det første æresmedlem af Lystfiskeriforeningen, men det er en helt anden historie.
Jardine var som nævnt en kontroversiel mand, der ofte skilte vandene, men man kunne ikke fratage ham hans evner ud i fiskeriet. Og forfangene i min grejkasse? De bliver hvor de er, det er nemlig min historie.

Jardines gabåbner. Tegneren har næppe set en gedde i levende live. Der er næppe nogen gedde som fra naturens side er udstyret med tænder som en sav.
jul 27, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, MULTE
Andreas Rasmussen med en af sine mange multer fra den sjællandske nordkyst.
I sommerhalvåret er multerne overalt i landet til glæde for rigtig mange fluefiskere. Dels fordi den er udfordrende at komme i kontakt med, men også fordi den kæmper stenhårdt. Her giver den dygtige fluefisker, Andreas Rasmussen multens ABC med fluestangen.
AF ANDREAS RASMUSSEN
DET ER SOMMER og vandtemperaturen er steget godt på det seneste. Multerne er her og det samme gælder multefeberen. Da det endelig bliver fyraften efter en lang dag på pinden, sætter jeg mig straks i bilen, for at køre mod nordkysten, hvor multerne nusser omkring i badekarrene.
En halv time senere står jeg på pladsen – og alt spiller som det skal. Solen står noget lavt, men vandstanden er høj, og der er næsten ingen bølger eller skyer på himlen – helt perfekt! Jeg bruger lidt tid på at spejde ud over vandet, for at se om de er hjemme, og der går ikke længe, før jeg ser den første halefinne bryde overfladen som et uventet isbjerg i mørket. Der er flere fisk i stimen – omkring fem-seks stykker.
Adrenalinen kører rundt i kroppen, og jeg lægger det første kast nogle meter foran den forreste fisk i stimen. Jeg venter på den kommer nærmere, tager to træk, hvorefter linen bliver strammet op. Som en delfin, springer fisken fri af vandet i en stor saltomortale, og den spejlblanke vandoverflade splintres som et spejl, da den lander. Efter et par minutters fed fight, kan jeg lande fisken sikkert i vandkanten. Nogle badegæster kommer løbene ned, da de har hørt mit sejrsråb, og vi tager et par billeder, hvorefter fisken kan svømme sikkert tilbage til tangbusken.
MULTEN ER IKKE NEM at fange…og slet ikke på fluestangen, hvilket er en af hovedårsagerne til jeg elsker den. En af de største udfordringer med multen er, at den er super svær at finde. Først på sæsonen leder jeg oftest i badekar helt tæt på land på en ellers lavvandet kyststrækning, og det må gerne være nær ferskvand, hvis det er muligt med de forskellige fredningszoner.

Der er grønt i boksen, når Andreas er på multejagt, men der har også sneget sig et par havørredfluer ind… man ved jo aldrig.
Det lysegrønne tang, som multerne spiser, skal bruge varme og lys for at vokse og netop derfor ser du ofte, at planterne vokser helt inde i vandkanten. Pladser med stor forskel på høj og lavvande er oplagte steder at besøge. I lavvande befinder fiskene sig typisk på den dybe side af revlen, hvor de i flere timer patruljerer rundt for at finde en vej ind til maden. Det derfor vigtigt at komme på stigende vand, for her er muligheden for at se fisken trække ind klart størst.
DU FINDER MULTERNE over mange forskellige bundtyper, men nogen steder er de lettere at se end andre. Stenet kyst kan være rigtig godt, da tangen oftest vokser på sten, der ligger på bunden. Problemet her er dog, at fiskene bliver svære at se, da farverne går i et med hinanden. På den stenede kyst spotter jeg ofte ikke hele fisken. Oftest ser jeg bare en lille ring eller en halefinne, der bryder overfladen, som indikation på fisk. En halefinne i overfladen vidner desuden om, at fiskene spiser på bunden, hvilket ikke gør dem lettere at fange, da de står nærmest lodret i vandsøjlen med deres store læber dybt begravet i bundvegetationen.
Et kyststræk domineret af sand er klart det letteste at fiske på, da fiskeriet bliver meget mere visuelt. På sandet ser man tit sorte skikkelser cruise omkring i mindre stimer. Du kan både se hoved og hale på fisken, og vigtigst af alt hvilken retning den svømmer. Det gør det klart lettere at ligge et frugtbart kast. Det skal dog nævnes, at multen ikke er let at komme tæt på over sandet, da den konstant er på vagt. Den mindste bevægelse kan kaste en forkert skygge på fiskene, som derefter forsvinder.
I en multestime er der altid et par spejdere eller »frontløbere«, som holder vagt, mens de andre spiser. Skræmmer du én fisk, bliver de andre lynhurtigt opmærksomme og forsvinder ud over revlen. Og det er ikke sikkert, at de kommer igen.
VEJRET spiller en meget stor rolle, når det gældermultefiskeri på fluestangen. Står solen lavt, er det næsten umuligt at se fiskene i vandet. Her et det tit en lille ring i overfladen, der afslører store stimer af fisk, som ligger og patruljerer langs kysten. De er meget svære at fiske til, da fiskeriet næsten foregår blindt og man let kommer til at skræmme fisk, som man ikke har set. I sådanne situationer kan brød være en stor hjælp. Jeg har haft en del held med at gå langs stranden og kaste brød ud for at lokke fiskene til overfladen.

Der er sjældent brug for waders, når man jager multer. De bedste forhold til fiskeriet er nemlig høj sol og ingen til svag vind.
Det kan godt tage timer, før fiskene får færden af brødet, men begynder én fisk at spise brødet, så følger resten hurtigt trop. Det er voldsomt at se, hvordan en blank overflade kan forvandles til et »fråsende dambrugskar ved fodringstid«. Lykkes din brødfodring, er det selvfølgelig ikke den traditionelle grønne flue, der skal sidde for enden af forfanget, men en såkaldt »Brødflue«.De kan se ud på mange forskellige måder. Mit bedste bud er et stykke skummadras bundet/limet på en str. 8 wide gape krog.
MULTERNES ADFÆRD er altafgørende for dit fiskeri. Multen er en lunefuld fisk, som kan opføre sig på mange besynderlige måder. På få minutter kan de gå fra at være fuldkommen ligeglade med alt der bevæger sig, til pludselig at være ekstremt opsøgende og følge alt hvad man serverer. Efter mange år er min erfaring, at multerne ofte bliver meget lettere at fange i tidsrummet efter, at de har ændret adfærd – så vær opmærksom på det.
TEKNIKKEN i fiskeriet er rigtig vigtig, når du endelig har fundet fiskene. Men med multerne er det noget anderledes end mange andre arter. Der er aldrig to dage, der er ens – og teknikken skal konstant varieres. Det er fiskens adfærd, der dikterer teknikken – og det kræver en del erfaring at afkode den. Forsøg at aflæse hvor i vandet fiskene går, hvor hurtigt de bevæger sig og eventuelle ruter. Tilpas derefter dit fiskeri, så du fisker i rette dybde og hastighed – og ikke mindst fra rette plads. Fisken skal helst komme mod dig.
KAST ALTID FORSIGTIGT til fisken. Et voldsomt plask vil altid skræmme den, så sørg for en delikat præsentation. Jeg timer så vidt muligt mit kast, så min flue lander en god bid foran fiskene, når de kommer imod mig. Ser jeg fiskene, som svømmer i den korrekte retning, er det således muligt at ligge fluen tre-fem meter foran fiskene, hvorefter jeg kan fiske fluen effektivt foran fiskene over et længere stræk. Kommer fisken fra en ugunstig retning, lader jeg være med at kaste til den.

Andreas favoritfluer til de hårdtkæmpende sommergæster – en brødflue og »Den grønne«. Det er to ekstremt simple, men effektive multefluer.
HASTIGHEDEN HAR MEGET at sige under fiskeriet. Jeg prøver for det meste med flere hastigheder, men for det meste skal det gå langsomt i lange jævne træk. Jeg har dog et par gange fanget fisk ved at strippe linen ekstremt hurtigt. I begge tilfælde var det multernes adfærd, der var anderledes. Fiskene trak i store stimer, foran et stenrev og svømmede meget hurtigt. I næsten hvert kast havde jeg flere fisk henne og kigge på fluerne, men det var først da jeg til sidst gav dem godtmed fart, at de tog.
I modsætning til det hurtige fiskeri, har jeg også flere gange oplevet, at fluen slet ikke skulle bevæge sig. Kom der et forkert ryk, vendte de om og kom ikke tilbage. Jeg mener derfor, man skal prøve sig frem, når det gælder hastigheden – men start i den roligere ende af skalaen.
DYBDEN ER VÆSENTLIG, når man skal vælge fiskestrategi. Hvis fiskene spiser på bunden og skraber på stenene, skal fluen selvfølgelig fiskes dybt. Normalt er det ikke de letteste betingelser, men det kan lade sig gøre. Fisk der går øverst i vandsøjlen er klart de »letteste« at få i tale. Her kan du se, hvad fisken laver, du kan se din flue, og du kan se, hvordan fiskene reagerer på de forskellige hastigheder, du forsøger med. Det visuelle fiskeri er både sjovere og mere effektivt.
MODHUGGET er heller ikke uvæsentligt, da multer er vanvittig svære at kroge – også på de små fluer. Tilslaget skal derfor times perfekt. Jeg prøver så vidt muligt at trække stangen til side, når fisken hugger på kysten. Multerne vender ikke som en ørred, så det er umuligt bare at stramme linen op. Står jeg på stensætninger eller skrænter, løfter jeg derimod stangen direkte op i luften for på den måde at kroge den i overmunden, som klart er det sikreste sted at kroge en multe. Jeg må dog indrømme, at jeg bommer flere fisk i modhugget end jeg fanger. Det kan du lige så godt vende dig til i din jagt på multerne med fluestangen…
FLUEGREJ TIL MULTER: Til multerne er jeg glad for en let stang med en del kraft i bunddelen. Jeg bruger en Winston b3-sx 9’ #5 fw, så voldsommere er det heller ikke. Som en af de få fisk i Danmark, præsterer multerne virkelig at kæmpe imod, så en god bremse på hjulet er bestemt ikke dumt. Det er altid en WF-line, der sidder på mit hjul sommeren over. Et skydehoved er for det første svært at præsentere fluen præcist med, og så lander det tit for hårdt. Mit forfang består af 12 fod taperede nylon med 0,28 tip, forlænget med 1 meter fluorocabon i 0,24mm. Nylonforfanget synker ikke, og derfor går det ikke i tangen. Den sidste meter fluorocarbon er for at mindske synligheden.

Multen er en meget sky fisk, så det kan godt betale sig at holde lav profil, når de går kystnært.

Multen tager sandsynligvis førstepladsen i fightegenskaber hos de danske fisk. Fisker du dem med fluer, er der gode chancer for at få den sagnomspundne baglinen at se.
jul 26, 2020 | Artikler, Medefiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Poul Berthelsen med sin 150 kilos mekong malle.
I den thailandske storby Bangkok er der en del betalingvande med et helt emimnent fiskeri efter udsatte store fisk fra både asien og hele verden. Følg med Poul Berthelsen til et par vande, der giver store fisk i den helt grove kaliber!
AF POUL BERTHELSEN
”Reel, reel, reeeeeeel” råber den lille mand med sin skarpe stemme. Men jeg når kun at gribe stangen og slå bøjlen over, før jeg er ved at blive rykket i vandet og står med en meget bøjet stang mens linen hvæser af Stellaen.
Jeg er i Thailand, lige uden for Bangkok og har bestemt mig for at prøve en lidt mere luksuriøs form for fiskeri, end jeg er vant til. Jeg er taget til en privat fiskesø hvor jeg primært skal fiske efter Mekong Maller og Siamesiske karper. Her er meget varmt, og jeg har lejet en hytte med seng og aircondition. Måske lidt for meget, men det viser sig at der bliver brug for det. Hytten er bygget på pæle ud i vandet og fiskeriet foregår fra terrassen, så det er lige til at gå til.
Fisken hugger efter bare 2 minutters fiskeri og viser sig at være en mekong malle på omkring 16 kilo. Den giver en fantastisk fight. ”It´s a kitten” siger min thailandske guide og griner over hele femøren. Han er glad for, at der er succes med det samme, selvom han synes fisken er lidt lille. Jeg er godt tilfreds og tørrer sveden af panden, drikker mere vand og får taget billeder.
En forrygende fiskedag
Men det er kun starten på en helt forrygende fiskedag. Den ene store malle efter den anden tager agnen, og da vi når til middag, har jeg knap kræfter til at kaste ud igen. Så er det herligt med en seng, aircon og en lille lur. Da dagen er forbi er det lykkedes at fange 20 maller mellem 12 og 40 kilo samt to flotte siamesiske karper. Jeg havde min gode ven Henrik med som ikke er fisker, men han blev nødt til at lande den sidste fisk, da kræfterne var sluppet op. Det er ikke alle der har debut med en fisk på over 15 kilo, så han var også stolt og en ny fisker er født.
Turen til Thailand indeholdt fire fiskedage på fire meget forskellige steder. Fiskeriet omkring Bangkok er C&R i fiskeparker af meget forskellig kvalitet. Jeg satsede kun på de bedste steder og var mest opsat på at fange så store fisk som muligt. Der er mange muligheder for også at bedrive artsfiskeri, da fiskeparkerne kan tilbyde omkring hundrede forskellige arter. Her er både lokale fisk og fisk importeret fra hele den tropiske verden. Nogle parker er specialiserede i bestemte arter, mens andre har en meget stor variation. Der er parker der mest tilbyder karpefiskeri, mens andre er bedst til predatorer.
Efter den hæsblæsende dag med mallefiskeri var det godt at have en dag fri til at opleve Bangkok. Det er en fantastisk stor by med 10 millioner indbyggere. Her er alt hvad hjertet kan begære af lækre restauranter, natklubber, museer og meget andet. En aftentur med et restaurantskib på floden var det helt rigtige at slutte en dags sightseeing med.
Et nyt mallevand
Men fiskeriet var jo det der trak mest. Jeg skulle ud at prøve en ny sø. Her var der en masse forskellige arter fra hele verden. Vi startede med at fiske efter rødhalede maller. Både den thailandske og den sydamerikanske variant. Det tog ikke lang tid før den første fisk var kroget. En flot rødhalet malle på cirka 20 kilo. De giver en god fight og kan være svære nok at fange, men vi havde tur i den og fik 5 på den første time – alle omkring de 20 kilo.
Mallerne bliver fanget på swimfeeder og brød eller med små agnfisk fisket under flåd eller på bunden. De hugger hårdt og kontant, så ikke noget med at vente lidt med tilslag. Grejet består af en kraftig popperstang på 30-50 lbs. og et kraftigt fastspolehjul, som regel Shimano Stella. Linen er 80-100 lbs fletline, så det er grej der kan holde til de store fisk. Jeg syntes det var lidt overdimensioneret, men jeg skulle snart blive klogere.

Poul Berthelsen med sin flotte chao phraia malle.
Chao phraia
Når temperaturen er over 35 C og der ikke er skygge langs bredden, bliver det hurtigt hårdt at fighte de store maller. Derfor skiftede jeg til spinnefiskeri, for at se hvad det kunne kaste af sig. Efter nogle få kast lykkedes det at kroge en alligator gar på en popper. Det var vældig sjovt på let spinnegrej, men det er nogle aggressive bæster. Desværre var de ikke så store, 3-4 kilo, så jeg bestemte mig for at prøve at fiske karper. Det gav en bighead carp på 7 kilo og en meget smuk lille sølvkarpe.
Men det var den store fisk jeg var ude efter. Jeg skiftede til at fiske med levende agnfisk og det gav hurtigt et par rødhalede maller mere, mens jeg kunne se arapaimaerne slå i overfladen. Så var jeg jo solgt. Men det lykkedes ikke i den omgang at fange en arapaima. Til gengæld fik jeg et enormt hug lige før lukketid. Et monster havde taget agnfisken og først efter en times fight kunne vi se hvad det var. En kæmpe chao phraia malle. Efter mange og lange udløb lykkedes det at få landet fisken. Min hidtil største, selvom den skulle blive slået senere på turen. Her blev grejet testet og kom til sin ret.
Monsterhugget
Efter endnu en dag med masser af oplevelser i Bangkok gik turen til den tredje fiskepark. Her havde jeg ikke sat næsen op efter de store fisk, da jeg syntes jeg havde gjort det godt. Målet her var først og fremmest en af de smukke juliens golden price carps. Jeg lagde ud med at fiske med to karpestænger, men da der jo godt kan gå lidt tid med at få dem til at hugge, tog jeg en kraftig spinnestang og begyndte at fiske med swimfeeder og store brødkugler. Efter kort tid fik jeg et gigantisk hug. En stor mekong malle havde taget agnen og nu skal jeg love for jeg blev spændt for. Fisken bød på det ene lange udløb efter det andet, og den syntes slet ikke at kunne blive træt. Flere gange var jeg ved at opgive det hele, men jeg fik heldigvis hældt vand på, både ud og indvendig. Efter halvanden time begyndte fisken at vise svaghedstegn og det lykkedes til sidst at få den i ”buret”. Store fisk kommer ikke på land, men bliver taget i et bur under vandet, for de kan nemlig ikke holde til at komme på land. Fisken viste sig at være en enorm mekong malle, der blev anslået til over 150 kilo, hvilket selvfølgelige er ny PB. Det var helt klart den længste og fedeste fight i mit liv.
Så var den dag ligesom reddet. Men den var først lige begyndt. Lidt efter kom karperne i gang og jeg fik et par meget smukke eksemplarer af juliens golden price carp og nogle fine rødhalede maller.

Denne arapaima til Poul Berthelsen blev af guidrne estimeret til over 200 kilo.
Arapaima gigas
De fleste, der rejser til Thailand for at prøve disse fantastiske fiskeparker, har en drøm, om at fange en arapaima. Selvom den ikke hører naturligt til i Thailand, gælder det for den, som for de andre store fisk her, at det er den eneste mulighed de fleste har for at fange fisk i den kaliber. Her behøver man ikke at betale mange tusinde dollars eller tage på en lang ekspedition ind i junglen for at opleve eventyret. Det er dog de færreste der oplever at fange arapaimaen. Det er en sky og svær fisk at fange. Men det sker, at de laver fejl. Især hvis de bliver præsenteret for noget, de ikke har set før.
Mit forsøg på at fange arapaimaen blev først set på med skepsis af min fiske guide. Han mente bestemt ikke, at en slagtekylling med fjer, skulle flækkes på langs og fiskes ind i overfladen. Efter de første hundrede kast var jeg da også ved at give ham ret. Men så kom den. Kyllingen forsvandt i et stort hul i vandet, og det var en stor fisk kunne jeg mærke. Men der gik lang tid før jeg kunne se det var en arapaima. Og den var stor. Efter en times fight fik vi den i buret og den var for mig ikke bare stor, men enorm. Alt for stor til at veje, men den blev anslået til at veje 225 kilo! Min største fisk til dato. Det tog flere dage inden jeg kunne få armene ned. Det kan lade sig gøre at få en stor arapaima i Thailand.
Fiskeri i Bangkok er nemt at gå til. Man behøver ikke være en erfaren fisker for at få en stor oplevelse her. På fire dages fiskeri fik jeg opfyldt alle mine forventninger og mere til. Samtidig fik jeg oplevet Bangkok som den smukke og fantastiske by den er. Thailand har meget at byde på. Her kan man selv vælge mellem alle byens muligheder. At tage på tur til krigsmuseet ved broen over floden Kwai, opleve det thailandske køkken, gå på shopping eller bare nyde nattelivet som er easy going. Det er op til en selv, hvad man vil.

Poul med en af de utroligt smukke juliens golden price carp.
Barramundi i rismarkerne
Men tilbage til fiskeriet. Vil man opleve virkelig sjovt fiskeri, så gør som jeg gjorde på min sidste dag. Jeg tog ud at fiske barramundi. Denne art er naturligt forekommende i Thailand og er en skattet spise samt sportsfisk. Nogle steder lader de fiskene vokse til fuld størrelse, 5-8 kilo, og så er det en fantastisk fisk at fange. Jeg var ude i rismarkerne uden for Bangkok, hvor jeg havde fået lov at fiske i et par store søer. Det var popperfiskeri, og der var fisk i hvert andet kast: Store velfightende barramundi, der lavede det ene flotte spring efter det andet. Mange fisk blev mistet, da de er hårde i munden, og det lette spinnegrej gjorde det svært at sætte krogen. Men på 5 timer fangede jeg 30 fisk over 5 kilo. Det var virkeligt sjovt og i en smuk natur med storke, isfugle og mange andre dyr som selskab.
Har du lyst til at prøve kræfter med Thailands store maller, karper og andre spændende fisk, er der et dansk rejsebureau der er specialister i Bangkoks fiskeri. Gone Fishing tilbyder færdige pakketure med både danske og thailandske guides. De kan kontaktes på +45 42604845 eller se hjemmesiden www.gonefishing.world. Bureauet laver også ture til Myanmar. De billigste ture koster omkring 20.000,- inkl. fly, hotel og fiskeri.

Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.

Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.