Marc Bauer med en fin guldørred taget på Surface Rattle og Magic Trout B-maggot.
Tremarella teknikken er en uhyggelig effektiv metode ved put and take søen. Her giver Marc Bauer og Karsten Bech dig en lille lektion i den rystende effektive teknik.
AF KARSTEN BECH
VÆKKEURET RINGER KL. 3.30. Jeg vælter ud af sengen, tager tøj på, tænder for kaffen, tjekker grejet, hælder en kop kaffe op, og så er jeg på vej. Jeg skal møde Marc Bauer, tysk P&T-fisker og medlem af Quantum Magic Trout Team, som udvikler grej til firmaet Zebco. Vi har aftalt at mødes ved Frueskov Lysterfiskersø tæt ved Kruså. Det er mit andet møde med ham. Året før mødtes vi for første gang, og Marc hjalp mig i gang med tremarella fiskeriet. Nu er det tid for den anden lektion. Vel ankommet ved søen spotter jeg hurtigt Marc. Han skiller sig væsentlig ud i forhold til de andre fiskere ved søen, da han fisker aktivt med 10 tilriggede stænger i stativet bag ham, hvilket netop er kendetegnende for tremarella konceptet. Selv om det er muligt at benytte almindelige spinnestænger til tremarella fiskeri, skal man ud og investere i flere stænger beregnet til netop denne type fiskeri, hvis man udnytte konceptet fuldt ud.
Marc har allerede fisket en times tid, og forsøgtmed flere forskellige setup’s, uden at mærke fisk. Vi giver den kolde morgen skylden. Han vælger at holde en pause og tage en kop kaffe, mens jeg gør mine stænger klar. Jeg rigger op, så jeg kan fiske i overfladen, midt i vandet og lige over bunden. På den måde er jeg klar til hurtigt og effektivt at kunne skifte fiskemetode, så snart fiskene er fundet. I den anden ende af søen bliver der netop sat fisk ud, ligesom solen kommer frem mellemskyerne.
DEN STIGENDE TEMPERATUR, og de ekstra fisk i søen sætter gang i tingene, og de første fisk viser sig snart bag min Popper Rattle. En fin guldørred på et par kilo stiger op til flådet under indspinning, inspicerer det, vender og tager agnen. Den lille enkeltkrog trænger perfekt ind i saksen, og efter en kort hektisk fight, er fisken i nettet. Fisken aflives hurtigt, og krogen tages ud, ny agn på krogen og jeg er i gang igen. Når først fiskene begynder at hugge, så handler det om at fiske effektivt. I løbet af den næste halve time lander vi tre fisk, og misser flere forsigtige hug, hvorefter fiskeriet dør ud. Marc vælger at skifte til en stang, der er rigget op til fiskeri langs bunden, mens jeg tager en stang rigget op til fiskeri ca. 1-1,5 meter nede i vandet. Det bliver Marc, der finder fiskene lige over bunden, da hans stang klapper sammen. Den 4 meter lange stang står spændt som en flitsbue, da en flot guldørred bryder overfladen midt i søen. Mens Marc fighter fisken, griber jeg en stang, der allerede er rigget klar til fiskeri over bunden, og inden Marc har landet sin fisk, har jeg kroget næste. Og sådan forløber resten af dagen. Så snart fiskene ikke hugger ved bunden, forsøger vi at finde dem andre steder i vandsøjlen, og vil de ikke hugge på en bestemt slags agn, skifter vi hurtig til en anden agn. Vi er hele tiden effektive og fisker koncentreret – og vi fanger da også langt mere end de andre fiskere ved søen.
Selve grundstenen i tremarella teknikken er at »ryste« stangtoppen, så flåddet udsender lyd og vibrationer i vandet. Lyden, som stammer fra raslekugler i flåddet, tiltrækker fiskene, da det lyder som foderpiller der rammer vandet. Lyden er dog ikke altid nok til at få fisken til at hugge, og derfor har tyskerne forfinet teknikken, så fiskens sanser påvirkes maksimalt med stimuli i form af farve, duft, trykbølger, lyd, smag og on/offeffekten.
DEN FORTRUKNE AGN til fiskeriet er naturlig agn. Især bilarver (tebolarver) er populære, men også melorm, tigerorm, almindelig regnorm og vaxorm er gode agn. Grunden til at bilarver er den fortrukne naturlige agn skyldes, at den kan monteres på krogen, så agnen roterer under indspinning. Hvis fiskene ikke hugger på den naturlige agn bruges forskellige former for ørreddej. Ved brug af ørreddej, bruges altid to forskellige farver, der trykkes sammen, og formes så der skabes rotation ved indspinning.
Ved at bruge to forskellige farver, opnår man en on/offeffekt, når ørreddejen roterer. Hvis ikke der er succes med ørreddej er den sidste mulighed små gummiagn eller jigs. Igen skal de være med smag og duft, og meget gerne være tofarvet. Gummiagnen monteres, så den roterer i vandet. Dette gøres lettest ved at montere agnen, så den får en L-form.
STÆNGERNE TIL TREMARELLA er næsten som fluestænger delt op i klasser 1 til 8, hvor klasse 1 er til det absolut letteste setup på 2-3 gram, mens klasse 8 er et 4,5 meter langt bæst, der kan sende et 30 grams bombardaflåd tværs over selv den største P&T-sø. Stængerne er 3,9-4,5 meter lange. Det giver fleksibilitet i fiskeriet, da det er muligt at styre selv lange forfang, uden at agnen rammer vandet, jorden eller buske under kastet. Desuden giver det længere kast – især i de små klasser, hvor belastningen ofte kun er 2-4 gram.
Stængerne har alle en meget tynd og følsom top, der udover god føling med agnen, gør det lettere at benytte tremarella teknikken, hvor man med små nøk med stangtoppen sender vibrationer og lydbølger gennem vandet via flådet. Der er primært to grunde til, at man medbringer flere stænger. Først og fremmest handler det om effektivitet. Hvis ikke der er fisk i overfladen, som vil hugge, tager man bare en anden stang, der allerede er rigget til fx bundfiskeri, og så fisker man videre. Her er ikke noget med at spilde tid på at rigge om, for det er allerede ordnet, inden fiskeriet påbegyndes. Den anden grund er, at en stang der kaster effektivt med et 20 grams bombardaflåd, absolut ikke kaster godt med et lille let flåd og få grams belastning. Ved at medbringe flere stænger, kan man bruge netop den stang, der passer bedst til et bestemt setup.
10 stænger er selvfølgelig ikke en nødvendighed. Jeg medbringer selv fire stænger ved tremarella fiskeri. Det skyldes, at der er fire forskellige setup’s jeg foretrækker, og da jeg desuden gerne vil være mobil, er fire stænger det maksimale jeg kan transportere uden et reelt stangstativ, som benyttes af mange tyske tremarellafiskere.
Selve fastspolehjulet er der ikke de store krav til. Det er dog vigtigt at bremsen er god, da der fiskes med tynd 0,20-0,23mm nylonline. Nylonlinen har den fordel, at det er let at variere fiskedybden ved at bruge flådstoppere, og at den giver sig under fight, hvilket er med til at forhindre linebrud.