Fiskeri med små softbaits er en virkelig effektiv metode til spinne- og vertikalfiskeri efter torsk. I denne video demonstrerer Tue Blaxekjær fra Team Rhino, hvordan du dyrker dette virkelig sjove og underholdende fiskeri med Rhinos Salty Paddlers. Glæd dig til en dejlig dag på Øresund.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris youtube kanal her.
Nicolai Ulrik Hansen med sin jubilæumslaks fra ABUs private stræk på Mørrum.
AF NICOLAI ULRIK HANSEN
Som ganske grøn udi min tid som lystfisker, introducerede min far mig til Blekinges mytiske perle – den sydsvenske Mørrum. Og sådan blev det – en dagstur til Pool 2 skulle være min Mørrums dåb. Den unge lystfisker var ovenud spændt på morgendagens møde med Mørrum og natten forud for fiskedagen blev tilbragt i en nærliggende hytte, hvor jeg husker natten som værende meget lang og uden megen søvn.
– Omsider befandt jeg mig så ved bredden af den å, som jeg siden da har læst adskillige artikler om, set billeder fra, og hvor legendariske lystfiskere har haft succeser og nedture – samt dokumenteret dem. Mørrum er en å, der slynger sig majestætisk gennem eventyrlignende områder med masser af flot natur. Det blev en storslået dag ved kanten af Pool 2. Vi så masser af fisk og min far formåede også at kroge en voldsom fisk, hvor krogen desværre mistede sit hold efter en kort fight. Det var en overvældende positiv oplevelse for en purung lystfisker, og sidenhen har åen og jeg været forbundet i sindet. Om end ikke manisk så på en mere ærefrygtindgydende og romantisk måde. En forbindelse, der ikke har betydet, at jeg har valfartet til stedet, men snarere at jeg har en dybfølt respekt for den skønne å, dens beboere og fiskeriet.
Der skulle dog gå mange år før skæbnen atter gjorde, at vejen kunne lægges forbi Mørrum. Heldige omstændigheder har betydet, at jeg engang imellem har fået mulighed for at fiske på ABU Garcias private stræk af Mørrum – og den mulighed har jeg grebet af flere omgange. 2021 er som bekendt ABU Garcias 100 års jubilæum, og da muligheden atter bød for at besøge de eksklusive stræk i jubilæumsåret var jeg ikke sen til at booke to fiskedage i midten af september.
Turen over sundet gik nemt og hurtigt via Øresundsbroen, hvor man med bropas kan komme til Sverige til fordelagtige priser. Jeg stod klar ved åen en tidlig morgenstund ved Ekeberg Strækket, og mærkede straks den kendte følelse af ærefrygt komme skyllende ind over mig forud for dagens første kast. Beæret og spændt til bristepunktet sendte jeg min 18g Reflex spinner ud over åen og begyndte minutiøst at arbejde mig ned over strækket. Det blev en lang, men dejlig dag, hvor jeg fiskede en halv dag på hver af strækkene. På det nederste stræk havde jeg dagen igennem set fisk i overfladen, men de eneste arter, der forbarmede sig over mig på førstedagen, var hårdt fightende mindre gedder og fine aborrer, som huggede på alt fra Reflex spinner til flydende wobler.
Man kan nu ikke undgå, at der går et gys gennem en, når en fin strømvandsgedde tager agnen og de er sammen med aborrerne altid velkomne og medvirkende til at holde koncentrationen høj.
Fiskeriet efter laks i Mørrum foregår i smukke omgivelser som her.
På andendagen vågner jeg tidligt op til et gråt skydække og tager hurtigt afsted mod åen. Jeg vælger at bruge den første del af dagen øverst på strækket kaldet Skrea. Det er første gang jeg prøver kræfter med strækkets øverste del, men det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Allerede fra jeg starter fiskeriet er der jævnligt indslag af aborrer, der holder så meget af en langsomt fisket 18 grams Reflex Spinner.
Op ad formiddagen får jeg et lidt bedre hug på spinneren, og jeg kan straks se en laksefisk lave ravage i overfladen. Jeg får hurtigt fisken ind i et dybt bagvand, hvor den falder til ro, så jeg kan få det store net under den. Fisken er en fin havørred som hurtigt afkroges, og som nu står roligt i nettet. Jeg vender mig om efter tasken med kameraet men i samme øjeblik forlader ørreden nettet i et akrobatisk spring, hvis lige jeg aldrig har set før. Evigt ejes kun det tabte, men jeg ville da gerne lige have haft et enkelt minde på kameraet af min første havørred fra Mørrum.
Jeg fisker videre på den korte stykke, som udgør den øverste del af strækket med en god fornemmelse i kroppen. Jeg skifter til et 20 grams Toby blink, og med tanke på jubilæet er det naturligvis en orange/sort OR jubilæumsversion, der kommer for enden af linen. Jeg arbejder mig igen systematisk igennem strækket og har igen heldet med mig, da en god fisk tager blinket, rusker kraftigt frem og tilbage i overfladen og stryger opstrøms. Der går ikke længe med at få den presset nedstrøms og ind til det ventende net. Og dér ligger den så. Min jubilæumslaks og den første september laks fra det pågældende stræk. Jeg er lykkeramt og sætter mig på den lille bro. Kan næsten ikke rumme den gave som naturen har tildelt mig. Jeg føler mig i dén grad beæret og stolt. Laksen er nu ikke af rekord dimensioner men med sine 63 cm vil jeg kalde den fine hanlaks et fint Mørrum trofæ. Det er sådan jeg ser den!
Det var på denne jubilæumsudgave af det ikoniske Toby blink, at Nicolai Ulrik Hansen fik sin jubilæumslaks.
To laksefisk på to dage lunede bestemt i min Mørrums statistik og i en periode, hvor det viste sig slet ikke at være så nemt igen med tanke på den fangststatistik, der er oplyst på KronoLax. Jeg er ihvertfald glad og tilfreds og kan med et stort smil på læberne vende bilen hjem mod Danmark, hvor jeg blot 2½ time efter at have sagt farvel til åen træder ind ad døren derhjemme. Naturen, dyrelivet, fiskeriet og stemningen i Mørrum By hænger stadig ved i tankerne. Eventyret lever heldigvis i bedste velgående, men der er blevet tilskrevet et par nye, gode kapitler.
Du kan læse mere om ABU Garcia og jubilkæet – samt Berkley og meget andet lækkert grej på www.napognyt.dk
Lars Kyhnau (th) med en flot kystregnbue – flankeret af Thomas Hansen (tv) med en smuk kystørred.
AF THOMAS GRAVERSEN
EN KOLD EFTERÅRSMORGEN tilbage omkring 2007, stod jeg sammen med en af mine gode fiskevenner på Reersø på Sjælland. Som så mange gange før, havde vi sat næsen op efter det gode hav-ørredfiskeri, som området kan byde på, så det var selvfølgelig det, vi håbede på. I stedet fik vi dog plantet de første spirer til en form for målrettet fiskeri, som vi endnu ikke kendte til.
Der var havblik, og kun de små dønninger var med til at sætte lidt skub i vandet. Solen var langsom ved at stå op, og det eneste vi hørte var lyden af fuglene, der langsomt vågnede. Sådan havde det været så mange gange før, når vi havde besøgt denne plads i efteråret.
Vi gik vi stille og roligt ned til stranden, og ventede på fisk der ville bryde overfladen. Vi havde ikke ventet længe, før vi så en afslørende bevægelse på overfladen, lige hvor vi havde ventet at se fisk.
Straks slog vi sten, saks, papir om, hvem af os der skulle fiske til den ørred, vi nu havde inde på pladsen. Min makker vandt og sendte kort efter sit kast ud i nærheden af fisken. Fluen nåede ikke langt ind mod land, før overfladen afslørede flere fisk på pladsen. Vi kiggede kort på hinanden og udbrød ”hold da kæft, der er mange fisk!” Det bliver vildt det her.
Jeg nåede ikke at hive linen af mit fluehjul, før min makker havde fanget den første regnbueørred. Vi var begge lidt overraskede over fangsten, da vi ellers ikke havde mødt regnbuer på denne plads før. Vi fik hurtigt flere fine fisk med enkelte op omkring de 5 kilo. Hvad vi ikke viste var, at der et par uger forinden havde været et udslip fra et havdambrug. Hele området fra Storebæltsbroen og op til Kalundborg Havn var proppet med regnbuer.
Siden vores første oplevelse med regnbuerne, er det blevet til mange ture direkte målrettet jagten på disse fisk, som ofte undslipper om efteråret.
Thomas Graversen med en af de utallige kystregnbuer han har fanget gennem tiden.
På grund af efterårsstormen er det typisk her, fiskene undslipper, men der kan også være udslip på andre tidspunkter – fx på grund af menneskelige fejl eller fordi skibe støder ind i burene.
Få tips om udslip på nettet: Holder man ikke selv øje med de forskellige nyhedsmedier, der kan give et indblik i hvornår det er tid til at tage ud, så har man altid muligheden for at følge nogle af de mange facebook fiskegrupper, inden for fiskeri i de forskellige områder hvor der ligger havdambrug. Det er typisk grupper der omhandler kystfiskeri på Vestsjælland, Horsens fjord og generelt østkysten af Jylland. Helt konkret bruger jeg selv www.kystfiskerihorsens.dk samt facebokgrupperne ”Steelhead / regnbueørred / burhøns lystfiskeri” og ”kystfiskeri på vestsjælland”. Sidstnævnte er oplagt fordi Musholm Lax ligger i Musholm Bugten på Vestsjælland. Dette havdambrug har haft nogle betydelige udslip igennem tiden, hvilket gør at der ofte er regnbuer på Vestsjælland hele året rundt
Jeg ser ofte folk, der jagter regnbuer, med store tunge blink eller meget store fluer, men det virker ikke særlig godt.
Personligt benytter jeg tre metoder; spin, flue eller bombarda og powerbait. Når jeg vælger spinnere eller blink, vælger jeg altid små lette agn med en god gang i vandet. Det er vigtigt, at tænke på, at fisk der lige er sluppet ud, ofte ikke kender til at jage småfisk mv. Derfor kan de små lette og livlige agn være sagen, når ørrederne skal provokeres til hug.
Af fluegrej bruger jeg ofte en klasse 4 stang, og gerne kombineret med en flydeline. Mine fluer er typisk små guldhovede nymfer i str. 12 eller ganske små hvide rejer. Skumfluer plejer også at være ganske effektive, og provokationsfluer, der skøjter henover overfladen, kan til tider også være det der skal til. Men som udgangspunkt, er en lille nymfe med guldhoved altid mit første valg.
God gammeldags Powerbait viker lige så godt på kysten, som i putten.
Bombarda og Powerbait kan være en uhyggelig effektiv metode til kystregnbuer. Her bruger jeg gerne selv et flydende bombardaflåd, kombineret med ca 2 – 2,5 meter line og en lille str. 14 trekrog. Cirka 40 cm foran min powerbait, sætter jeg et lille splithagl, der er med til at trække min bait ned. Formen er som sådan ikke så vigtig, når regnbuerne jagtes, men det er stadig vigtigt, at der er lidt liv i ørreddejen.
Befinder du dig i et område, hvor der netop har været udslip, så vent med at gå i vandet, for fiskene kommer meget tæt på land. Faktisk så tæt, at de ofte kun lige nøjagtigt er dækket med vand. Og går man så ude i vandet og vadefisker, svømmer de ofte bagom en, eller bliver skræmt, når man går ud. Så har du mulighed for det, så bliv på land til du finder fiskene. Derefter kan du beslutte dig for, hvordan du mest effektivt griber fiskeriet an.
For mit eget vedkommende, kommer jeg sjældent i vandet, når jeg jagter regnbuer på pladser, hvor der ikke er andre. På den måde kan jeg holde stimerne i området længe, og med små pauser i fiskeriet, lader de sig ikke skræmme, når der bliver fanget en fisk eller to.
Thomas Graversen har mange regnbuer på samvittigheden – og disse smagte fantastisk.
Til slut vil jeg gerne komme med en lille opfordring. Når der har været udslip, kommer en masse folk ud til kysterne. På det ene forum efter det andet, skriver den ene lystfisker efter den anden, at de meget gerne vil hjælpe med at rydde op i naturen efter sådan et udslip.
Det er fint, at folk har den tilgang til fiskeriet, men alt for ofte ser jeg også affald efter netop disse lystfiskere, der netop ville ud og hjælpe med at rydde op i naturen. Så er du en af dem, der begiver dig afsted, når der har været udslip, så husk som minimum at rydde op efter dig selv. Og skulle det ikke lykkes dig at finde fiskene denne dag, så fyld gerne din pose med affald på vej tilbage til bilen. Så har du alligevel været med til at rydde lidt op i naturen på din fisketur.
Reersø og det meste af Musholmbugten er en sikker vinder. Her trækker fiskene ofte rundt i stimer, men kan være svære at fange, da fiskene ofte skal være i vandet en uges tid, før der for alvor begynder at ske noget. Og fordi udslippet ofte sker i dette område, ser man ofte fiskene her først.
Kalundborg Fjord. På begge sider opleves stimer, der tøffer forbi. Her kan man ofte nappe enkelte fisk, før stimerne bliver skræmt og trækker videre. Er man til havnefiskeri, kan NKT havnen – Kalundborg Industrihavn – anbefales. Her er der små bådramper, hvor folk sætter deres både i fra. Her kan man sidde i ro og mag og fiske efter regnbuerne. Området kaster fra tid til anden også ganske fine havørreder af sig, og om sommeren fyldes denne del af havnen ofte også med multer.
Kalundborg Fjord er et godt sted til kystregnbuer.
Lystbådehavnen ved Kalundborg Fjord, har en lidt sumpet bund, men ved store udslip, har fiskene det ofte med at samle sig her. Jeg har selv oplevet fangster med regnbuer, hvor to mand har fanget over 30 fisk til sammen på et par timer. Så der kan virkelig være knald på her. Det er dog vigtigt at sætte sig ind i reglerne for området, inden man bare hopper i vandet – fx er fiskeriet i selve lystbådehavnen forbudt, og det skal naturligvis respekteres.
Græsmarkerne hedder pladsen ud mod Storebælt. Kysten er fyldt med den ene fine stensætning efter den anden – og her holder både regnbuer samt havørreder til.
Korsør Havn er også en plads, hvor der ofte også bliver fanget regnbuer fra moler og kajen. Der er flere områder nede omkring Bogø, hvor der ofte også kan fanges regnbuer. Dette område kender jeg dog ikke nær så godt som de andre.
Slipshavn – er et lille område lige uden for Nyborg, hvor regnbuerne ofte klumper sig sammen. Det er dejligt nemt at fiske til fiskene her, og der kan til tider godt være mange mennesker på pladsen. På hele den fynske østkyst, kan man finde stimer af regnbuer, der trækker rundt efter udslip. Disse stimer er dog ikke lige så store som på Sjælland, da fiskene har spredt sig mere, når de har passeret Storebælt.
Horsens Fjord byder også på regnbuer efter udslip i udmundingen af fjorden. Har man mod på det, kan den lille ø, hvor man sejler fra Snaptun, byde på et fantastisk fiskeri, når man rammer stimerne i den lille lagune derovre. Helt generelt er det et område, hvor man ofte kan støde på regnbuer hele året.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.
Når du fisker regnbuer, er det vigtigt at spinneagnene ikke bliver for store.
AF PER EKSTRØM
”OASEN PÅ ØRESUNDS BUND har foreløbig givet 116 langer”. Overskriften i lørdagsspalten om lystfiskeri i Berlingske Tidende den 27. november 1971 osede af fiskefeber. Redaktør Børge Munk Jensen havde fundet den helt rigtige overskrift. Forklaringen var enkel. Den legendariske turskipper Per K. Thuesen havde ved et tilfælde lokaliseret et stort skibsvrag nord for Hven året i forvejen. Han var sejlet henover stedet, og så havde ekkoloddet som han senere udtalte det: ”Givet et ordentligt spjæt”.
Hurtigt havde han taget nogle landpejlinger, så han kunne finde tilbage. Det var den eneste form for navigation, der blev anvendt på det tidspunkt. Han var klar over, at det var et vrag, men hvilket? Det blev først opklaret efter nogle år, da han videregav positionen til nogle dykkere, der fandt ud af, at det var vraget af S.S. Robert.
Skibet havde faktisk en tragisk historie, da det d. 30. september 1905 stødte sammen med et andet skib og sank. Ud af 21 ombordværende reddede kun én livet. Nu var det efter 65 år blevet fundet. Skibsvrag fra perioden fra slut 1800 tallet og til begyndelsen af 1900 tallet er mangfoldige, og der findes flere i Øresund. Den nye teknologi med maskiner, der afløste årtusinders sejlads med sejl, var vanskelig at håndtere og medførte mange sammenstød og forlis.
Thuesen var efter tiden en meget eksperimenterende skipper. Han havde været på ture til blandt andet Norge, hvor han deltog i Europamesterskaberne i det nystiftede Europæiske Havfisker Forbund (E.F.S.A.) og set, hvordan man fiskede med agn i stedet for pirk. Han arrangerede derfor en tur med medlemmer af EFSA Danmark (Det nuværende DHF), da det var fiskere, som havde prøvet andet end traditionelt pirkefiskeri. På turen fangede man ikke mindre end 21 langer, hvoraf den største vejede 14,5 kilo. Med jævne mellemrum, når vejret tillod det, og lystfiskerne var indstillet på at fiske på vrag med de risici for bundbid det indebar, tog han derfor nogle træk over vraget.
Før eller senere får lystfiskeren en lange på krogen” Citat fra bogen ”Jeg er lystfisker” fra Politikens forlag årgang 1957. Dengang var langen sjælden, og mange lystfiskere kendte slet ikke fiskearten med torskehovedet og den lange krop. Denne fisk blev taget af Jens Bursell på en havtuyr med Fyrholm fra Spar Lystfiskeri.
Af og til lykkedes det at vriste en god lange ud af vraget, men langsomt blev det opfisket. Jeg har selv i 1971 været med Nieren og Thuesen på vraget. En tåget grumset dag i november, hvor vi sidst på dagen, med Hvens dunkle ler skrænter som kulisse, lige skulle henover for at prøve. Når jeg tænker på oplevelsen, genopfriskes spændingen og illusionerne ved det mytiske vrag 40 meter under kølen og ikke mindst forestillingen om de store langer i vraget. Det blev dog ved illusionerne, for vi fangede ikke noget, selv om både Thuesen og en fisker mente, han havde haft fat i noget spændende.
De største langer blev dog ofte fanget som bifangster. I midten af 70´erne fangede Steffen Arendrup en lange på 16 kilo under sildefiskeri nord for Hven, og i 1979 fangede Jan Kristoffersen en lange på 18,5 kilo under torskefiskeri, så langerne holdt ikke blot til ved vrag eller andre gemmesteder. Den største lange fanget ved målrettet vragfiskeri blev fanget d. 23. april 1979 af Ove Pedersen fra Blovstrød ombord på Skjold.
Den pågældende dag var egentlig helliget en jagt på havkat. Vinteren 1978-79 havde været umanerlig kold med masser af is, og mellem de mange store torsk, som blev fanget den vinter, var der også flere store havkatte.
Allan Jensen, der har dykket meget på SS Robert, er mester for denne tegning, så man kan se hvordan skibet ligger på Øresunds bund. Det ser ud som om kollisionen er sket i bagbords stævn.
Turen gik derfor primært på at forsøge at fange en stor havkat. Dagen startede tåget, og vi lagde os på 15 meter vand. Efter nogen tid lykkedes det, da Flemming Madsen fangede en havkat på 5,2 kilo. Ved middagstid lå tågen stadig tung over Øresund, og da der blev ringet til fælles frokost, forsvandt alle mand under dæk.
Stemningen var naturligvis høj, da det var lykkedes at fange en havkat, og den gode stemning under dæk gjorde måske, at frokosten måske varede lidt længere end planlagt. Tågen var imidlertid med et trylleslag lettet, da alle mand igen var på dæk. Der var heller ingen vind, men sidst og ikke mindst, der var ingen strøm. Samtlige ombordværende blev enige om at sejle hen til ”kulbåden” som man kaldte, eller måske stadig kalder de 2 vrag der er markeret på søkortet midt ude i Øresund lidt nord for Helsingør.
Samme vrag afgav samme dag også en pæn havkat. Ulf Hansen fangede den flotte kat på 6,5 kilo. Så med både en kæmpe lange og 2 flotte havkatte var det turen, der aldrig går i glemmebogen.
Som med Thuesen var der ikke noget, der hed GPS-Navigator. Så det foregik med brug af John Trab´s nøjagtige landpejlinger. Disse var kendt af de turskippere, som sejlede fra Helsingør, og jeg havde tidligere oplevet, at der holdt spændende fisk til ved vragene. Blandt andet havde nogle rigtig pæne lubber tidligere holdt til over vragene. Det sydligste af vragene er formodentlig det norske dampskib Union, der sank d. 16. juni 1883 efter en kollision. Oplysninger om skibet findes ikke, da ”Efterretninger For Søfarende” først begyndte at udkomme i 1885. Det nordligste vrag er med sikkerhed det engelske dampskib Otto, som sank d. 7. august 1892. Efter forliset rakte mastetoppene op over vandet, hvorfor disse sammen med skorsten blev nedsprængt 3 dage efter for ikke at være til gene for skibsfarten.
Vi begyndte at fiske, og efter kort tid faldt hugget. Ove gav tilslag og pumpede energisk. John Trab kom selv ud med fangstkrogen, da han kunne se, det var en pæn fisk. Både han og vi andre ombordværende tabte næsten både næse og mund, da fisken viste sig ved skibssiden. Det var ikke en havkat, men en kæmpe lange. John slog fangstkrogen i langen og begyndte at hale ind. Længden var 137 cm, så det føltes nærmest som en evighed, inden langen kom over rælingen og lå på dækket.
Der var tale om et rigtig velnæret eksemplar, så der var vild jubel. Det var stort. Først en havkat og nu denne lange. Forventningerne til dagen var mere end indfriet. Der blev ikke fanget flere langer, men der var flere kontakter, hvor langen bare gik ind i vraget igen. Til gengæld fangede Ulf Hansen endnu en havkat på 6,5 kilo på vraget, så det var en vellykket tur.
De seneste mange år har der kun været spredte meldinger om fangst af mindre langer. Hvad årsagen er, kan der kun gisnes om. Dykkere er jævnligt på ”besøg” i de vrag, jeg har nævnt, og fælles for dem er, at der er masser af garn og liner på vragene, men ingen langer.
Som en kuriositet var der for en halv snes år siden en større havål, som holdt til på vraget af S.S. Robert. Dykkere har fortalt, at det var muligt at håndfodre havålen med fladfisk, men den er for længst væk. Svaret på manglen af langer skal måske findes i for megen aktivitet omkring vragene. Både fiskeri og dykning har måske jaget langerne væk, og de har fundet andre steder, hvor der er mere fred. Spørgsmålet er bare hvor?
Af og til hører vi faktisk om ret pæne langer fra Øresund, så måske er det, der skal til, måske blot en målrettet indsats?
Skibsportrætter var meget populære blandt reddere fra midten af 1700 tallet og frem til fotografiet blev almindeligt. Her er maleriet af SS Robert, der sank ved en kollision og nu ligger på bunden af Øresund nord for Hven. Portrættet tilhører fritidsdykker Allan Jensen.
Kai Verner Lauridsen deler rundhåndet ud af sine erfaringer fra åens stier.
AF ERIK TVESKOV
FOR ET PAR ÅR SIDEN havde jeg en snak med formanden for Varde Sportsfiskerforening, Kai Verner Lauridsen, om hvordan laksesæsonen var gået. Under den snak kom det frem, at laksefiskeriet i Varde Å byder på nogle muligheder, som er ganske ekstraordinære: – Hvis du ”bare” vil fange en laks, så er det med at komme op på nogle af de øvre zoner efter at kvoten er brugt. Der er nemlig næsten ikke nogen fiskere på det tidspunkt, så man kan gå for sig selv hen over noget vand, der har fået masser af ro, fortalte Kai Verner, nærmest henkastet. Se det lyder jo spændende, så jeg satte ham i stævne i foråret ved den skønne vestjyske å til en snak om fisk og fiskeri ved åen. Vi mødtes ved den flotte og nyrestaurerede Hodde lodge, der ligger lige ned til Zone 2 i pragtfuldt solskinsvejr. Kai Verner havde på det tidspunkt ikke selv været heldig i år, men det blev der lavet om på kort efter vores møde.
Varde Å blev restaureret på lange stræk i 2009-2010, og der er flere store projekter på vej, fortæller Kai Verner. – Vi glæder os til en passageløsning ved Holme Å. Finansieringen er ikke på plads endnu, men når det sker, udvides vandrefiskenes adgang til gode gydeområder væsentligt, og potentialet er enormt. Fordelingen af vildlaks og udsatte laks er lige nu ca 35 % vildlaks, men vi drømmer selvfølgelig om den dag, hvor bestanden er 100 % selvreproducerende. Lige nu er der tre store projekter klar i Grindsted Å og tre i Ansager Å, og som vi ser det, går det kun en vej for bestandene nu – og det er fremad, fortsætter han med begejstring i stemmen.
Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.
– Hvis du aldrig har fisket i Varde Å før, vil jeg anbefale, at du starter med spinnefiskeri eller måske ormefiskeri, og kommer ud og får dækket en masse vand, anbefaler Kai Verner. – På den måde får du lært åen at kende og finder frem til dine egne pladser – og måske også nogle, som alle de andre ikke kender.
Ved lav vandstand er det faktisk nemmere at fange fiskene på orm eller spinner, fortsætter han. – Det kan være svært at fiske pladserne af på en god måde med fluen, for der er simpelthen ikke den rigtige fart på vandet, som er nødvendig for at få det rigtige træk og fart i fluen.
Ormefiskeriet foregår meget med det samme rig man bruger til spinflue, dvs. med lod i en tafs cirka en meters penge foran fluen.
Dette rig giver en god kontakt til ormen, og man undgår for mange dybe krogninger. Brug en krogløser af den type der glider på linen – nemlig en push back disgorger – og lær at bruge den. I det hele taget opfordrer vi folk til at fiske så skånsomt som muligt – dvs. drop de langskaftede fluer med store trekroge (str. 6 og derover) men brug hellere små belastede rørfluer med kroge i str. 12 eller 14 – fx monteret på L-rig. Hvis du spinnefisker, så glem de langskaftede spinnere. Brug hellere helikopterrigget – ligeledes med str. 12-14 trekroge eller evt en enkeltkrog i str 1 eller 2. Sæt dig i det hele taget ind i hvordan man genudsætter fiskene på en ordentlig måde. Hold dem i vandet og afkrog dem her og lad være med at bruge for let grej. DTU Aqua har sammenfattet en række gode anbefalinger på fiskepleje.dk som vi gerne henviser til: http://www. fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/genudsaette_fisk
På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast.
Vandstanden er vigtig i forhold til, hvor jeg anbefaler folk at køre hen. Hvis der er høj vandstand, så kør til Zone 2 eller 4. Ved lav vandstand, så kør ned på zone 1. Her har vi de dybe huller, hvor laksene gerne vil stå. Spinflue er nok det mest effektive på det tidspunkt, skarpt efterfulgt af ormefiskeri. Vest for Varde By er åen påvirket af tidevandet fra Vadehavet. Hold derfor øje med tidevandstabellen. To timer efter højvande kommer der igen træk i vandet. Det kan være svært at fiske på de ydre stræk på grund af bevoksningen, så nogle dyrker kastefiskeri fra båd med stort held. Led efter steder, hvor der græsses langs åen, for her kan du som regel komme til.
Her ved Varde Å lægger vi meget vægt på, at folk skal have en god oplevelse ved åen. Vi kunne nemt blive dobbelt så mange medlemmer, men vi vil gerne undgå for stort fisketryk og for meget køfiskeri. De første dage efter premieren er der run på, så kom hellere lidt senere, hvor der stadig er laks på kvoten, men hvor folk har fået mere ro på – og der er længere mellem fiskerne. Det er godt for både fiskere og fisk. Hvis du virkelig bare gerne vil fange en laks, så kom i september. På dette tidspunkt er kvoterne som regel brugt op, så det er catch and release vi snakker om, men på dette tidspunkt er der langt imellem fiskerne og kort imellem fiskene! Der skal slides for årets første laks. Senere på året er det en anden snak.
Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver – fx brun, gul, orange og sort.
– Jeg selv er rigtig glad for fluefiskeriet ved Varde Å, understreger Kai Verner. – Sidste sæson var fantastisk til fluefiskeri, fordi vandføringen var perfekt med godt med vand og deraf god strøm. Man kan sige det på den måde, at det som nogle ser som en rigtig møgsommer med kulde og regn, ser vi som laksefluefiskere frem til hele året!
– Omkring det med fluerne, vil jeg sige, at det er bedre at bruge noget småt på fx 4-5 cm – end noget, der er for stort. Jeg synes dog ikke, at man behøver at gøre det til den store videnskab. Farverne skal gerne være neutrale og passe til vandets og omgivelsernes farve. Brun, gul, orange og sort er meget brugt her ved åen, fordi vandet næsten altid har farve.
– Fluen skal gerne blende ind i omgivelserne og komme som en overraskelse for fisken. Om foråret, når der er nyudsprungne bøgeblade, kan jeg godt lide at have lidt grønt på mine fluer – og en grøn og brun rørflue er den bedste sommerflue jeg kender. Jeg kigger grundigt på vandet og vandplanternes farve, inden jeg vælger dagens flue. Fluerne binder jeg selv – og ofte bruger jeg hellere et tyndt og fint hanehackle end de hønehackler, som folk ellers bruger i stor stil. Det fylder mindre, og fluen synker faktisk bedre. – Jeg kan godt lide en kombination af en tung krop på fluen og en lang samt meget bevægelig vinge, siger han, og Kai Verners mange laksefangster gennem årene fortæller at han vist ikke er alene om at synes godt om den slags fluer.
Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.
Korte kast på tværs af strømmen er ofte Kai Vernes taktik. – Jeg kan godt lide mere fart på fluen end du måske lige umiddelbart regner med er godt, griner han. – Ved sæsonstart skal man ned til fisken, men senere hen er det vigtigt at føre fluen hen over hovedet på laksen. Strømmen er stærkere i overfladen, og det er her vi skal fiske. Pas på med at bruge for tunge flueliner, der trækker fluerne ned under denne zone, hvor strømmen dør ud, og fluen mister sit liv og tiltrækningskraft. Find strømstederne og koncentrer dig om dem. Det er nemlig her, at de stiller sig – og her at vi kan lokke dem til hug.
Kai Verner udpeger en typisk plads, ikke langt fra den kendte plads Sandskreddet nedenfor Karlsgårdeværket, hvor nogle træer på den modsatte bred er faldet i vandet og åen derfor smalner lidt ind. Her er der ganske rigtigt ekstra fart på vandet. Det er her jeg fisker. Kai Verner står og arbejder aktivt med linen, mens han fisker kastet ind, og vi har begge en forventning om, at der når som helst kan komme et tungt træk i linen. Men – desværre bliver det ikke i dag vi får fisk.
I starten af sæsonen kan du nøjes med et forfang på et par meter for enden af din synkeline, understreger Kai Verner. – Senere forlænger jeg det til 2,5 til 3 meter. Og når vi nu er ved forfanget så sørg for at bruge stærk line. Den tyndeste spids jeg bruger ved lavt og klart vand er 0.32 mm, men en spids på minimum 0.35 mm er at foretrække. Det er store og stærke fisk vi har med at gøre, slutter han – og tager endnu et kast i håbet om en flot laks.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.
De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.
En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.
Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.
Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.
Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.
Jesper Kjærgaard med en flot fisk taget på UL-spin i put and take´en.
AF JESPER KJÆRGAARD
DER ER SKET EN FANTASTISK UDVIKLING inden for stænger og endegrej til UL-fiskeri over de sidste par år – og det, som vi kaldte UL-fiskeri for blot 5 år siden, kan vi næsten ikke kalde UL-fiskeri i dag. Som det er nu til dags, så er 4-5 grams blink i den ”tunge ende”, mens minimalistiske microblink på 1-2 gram bliver mere og mere almindelige.
I dag har vi bombardaer eller glasrør på under 5 gram til at hjælpe med at kaste vores små blink eller gummidyr langt ud, og med de rette UL stænger – kombineret med super tynde liner, kan vi nemt kaste 20-30 meter med endegrej, som kun vejer omkring ét gram. Så – uanset forholdene kan vi næsten altid fiske UL, hvis vi ønsker det.
For at få mest ud af mit fiskeri, så har jeg typisk flere UL stænger med, for de forskellige typer af UL Fiskeri stiller varierende krav til mine stænger. Eksempelvis kan jeg nævne, at en stivere stang med top-aktion som fx FTM Virus Power, er god til gennemløberfiskeri, fordi den krog, der oftest bruges til dette fiskeri er lidt kraftigere end de kroge, der anvendes til det meste andet UL fiskeri. Og det kræver en stang, der er en tak stivere.
En stang som Area Future er en fremragende stang til gummi fiskeri, fordi den bløde klinge gør, at gummiet bliver bedre på krogen i kastet, og det er meget nemmere at give gummiet en mere levende gang med denne klinge.
Med moderne UL-spinnegrej kan man lande selv ret store fisk på virkelig let grej.
Som hjul bruger jeg hellere en lidt større spole, når vi kaster med lette ting, for så begynder modstanden fra line og spole at have en større betydning. Jeg går derfor gerne op i et str. 2000 fastspolehjul frem for et str. 1000 eller 500 UL-hjul – alene fordi det giver lidt længere kast med det ekstremt lette endegrej. Det er nemme meter, man kan få foræret i sin kastelængde, og kaster man hele dagen, så kan selv UL fiskeri være hårdt ved dig.
Den rette linetykkelse er lidt et spørgsmål om mavefornemmelse. Mit råd er, at gå så langt ned som du tør! Når der typisk står 10 kg brudstyrke, så betyder det, at du kan løfte en fisk ud af vandet på 10 kg i linen. Det er sjældent, det man gør… Så længe du derfor har fisken i vandet, kan den slet ikke belaste din line så meget. Det betyder, at man ofte kan gå ned i 0,08 eller 0,06 uden de store problemer. Bare husk at brug et net!
Vi har længe haft gummidyr til put and take fiskeri, men for et par år siden begyndte vi at se fiskekonkurrencer blive vundet på en ny type af russisk gummi, som var lavet i et ekstremt blødt materiale, der ikke rigtig havde været fremme før. Det nye gummi blev hurtig populært, og der er kommet mange lignende produkter siden. Når det kommer til valg af gummidyr, så er det vigtig at have 4-5 forskellige modeller at skiftes mellem, for nogle dage vil de gerne have lange og meget levende gummidyr som FTM Snake eller FTM Hero, mens de andre dage gerne vil have nogle, der går langsomt og mere forsigtigt – som fx en FTM Kong eller FTM Pongo.
Ultra bløde lamelopbyggede gummiorme som disse er ekstremt effektive til put and take søens ørreder.
Præcis, som når man fisker med blink, er der en god idé, at have mange forskellige farver. Min favoritagn til store fisk er vores Omura Pongo, og til dem, som ikke kender den endnu, er det et stort softbait, som fiskes meget langsomt på en ubelastet eller meget lidt belastet krog. Vi har haft nogle helt fantastiske fangster på netop denne gummiagn.
Microblink eller UL Spoons. Kært barn har mange navne. FTM, som jeg fisker med, har et meget stort udvalg af UL blink. Alt i alt er der mere end 20 modeller i forskellige vægte samt endnu flere farver. Blot for at nævne nogle, så er FTM Hammer, FTM Dragon og FTM Rumba nogle fantastiske blink, som burde ligge i alles fiskekasser.
FTM Hammer blinket er et meget nemt blink at fange fisk på, da den ikke kræver en bestemt indspinningshastighed for at gå godt. Blinket har en forførende rullende gang i vandet ved spinstop, som kan være yderst effektiv, hvis fisken kun følger efter blinket ind.
UL-blinket Hammer er et af Jespers absolutte favoritter til put and take fiskeri.
Men vigtigst af alt: Skift ofte agn, farve og størrelse. Det kan nemlig have stor betydning for, hvor meget du fanger. Det er næsten kun din fantasi, der afgør, hvad du kan fiske på UL i dag. Jeg fisker ofte bait på UL-grej om sommeren efter et 1 -1,5 meter forfang, og så bruger jeg et stykke næsten usynlig glas eller et lille lod som kaste vægt. Kastevægten af glas kaldes ofte Tremarella glas. Med det kan jeg fiske på meget sky fisk, for de ser og hører ikke dette set-up på samme måde som en 15 – 20 grams bombarda.
Helt generelt fortrækker jeg at fiske UL, når fiskene ikke er mere end 30 meter ude, for med det fine grej kan det ellers bliver besværligt at fiske længere ude. Ønsker man at fiske på lange afstande, så har FTM lavet nogle fine små mini bombardaer, som heder FTM Pro Speedy Baby.
Jeg starter oftest i den ende af søen, hvor jeg har vinden lige ind i hovedet. Normalt er det en god idé at bruge de første fem minutter på at gå rundt om søen og kigge efter fisk, så du ikke blot sætter dig ved den første bænk, hvor der måske ingen fisk er. Skift din agn ofte og varier mellem farver og størrelser løbende, for det kan gøre en kæmpe forskel på, hvor mange hug, du får.
Noget af det, som jeg nok elsker allermest ved UL fiskeri, det er, at alle fiskene føltes meget større, hvilket og gør det meget sjovere at fiske! Og det er jo derfor vi fisker. For at opleve den fede fornemmelse det er, når man har en fisk for enden af linen og ikke helt ved, hvor stor den er. Glæd dig til at prøve kræfter med UL-fiskeriet. Det er bare super sjovt!
Her kan du se en af Jespes favoritstænger til det ultra lette fiskeri i put and take´en:
Bait fisket på UL-grej kan også være ekstremt effektivt til put and take søens ørreder.
Her kan du se nogle af de Hero gummiorm Jesper bruger til sit UL-spin i put and take´en.
Jesper med en af sine mange flotte put and take ørred taget på UL-spin.
Nogle af de allermest effektive og sjove fiskemetoder til makrel er løsline fiskeri eller kikmede, hvor man nervepirrende kan følge agnen under vandet – samt flådfiskeriet, hvor man spændt betragter flåddet på overfladen og gør modhug, når det pludselig dykker i bølgerne. I denne video er vi taget på Øresund med havfiskeeksperten Jesper Larsen, som giver dig alle de bedste tips og tricks til dette utrolig underholdende fiskeri. Du vil blive guidet trin for trin i alle aspekter af fiskeriet – lige fra grej og lokkespor med rubby-dubby til samtlige detaljer omkring det praktiske fiskeri. Glæd dig til en video med masser af action, spektakulære hug og fights med den bomstærke og velsmagende fisk – makrellen.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube-kanal her.
Tirsdag den 14. september – mødtes DSF med de sjællandske lystfiskerforeninger på Scandic i Ringsted. På dagsordenen er blandt andet regulering af redskabsfiskeri på søerne samt stop for salg af ferskvandsfisk.
AF JENS BURSELL
Der er ingen tvivl om, at den nuværende ledelse af DSF gør det markant bedre end den tidligere, men spørgsmålet er, om det så er godt nok? Er det eksempelvis godt nok, at DSF tilsyneladende ikke tør gå ind i en faglig diskussion om, hvorvidt det er godt for søen at nedfiske store sandartårgange?
Svaret er nej – for uden at tage denne diskussion vil NST reelt set kunne gå hen og nedfiske store sandartårgange og blot kalde det “regulering eller biomanipulation” – selv hvis vi får et stop for omsætning af søfisk og et stop for erhvervsfiskeri i søerne. Og det vil NST højest sandsynligt gøre, da de på baggrund af DTU Aquas rådgivning, vitterlig mener, at større mængder sandart er skadeligt for søen.
Hvorfor er den faglige diskussion om sandarten vigtig?
Diskussionen om begreber som fx ikke-hjemmehørende/invasiv er vigtige i denne sammenhæng: Det er fx ikke nok at få handel med ferskvandsfisk og erhvervsfiskeri på søerne forbudt, for DTU Aqua mener jo, at det er bedst for søen at fjerne store årgange af sandart, fordi de (fejlagtigt) påstår, at de er skadelige for søen. Og præmissen for at kalde dem ”skadelige” er i høj grad, at de (fejlagtigt) kaldes ”ikke hjemmehørende og invasive”. Det er netop dette, der er afsættet i DTU Aquas argumentation for, at sandarten (fejlagtigt) kan ”forrykke en balance”, der i virkeligheden blot er en helt naturlig dynamisk ligevægt, fordi sandarten netop er hjemmehørende.
Det betyder, at selvom man forbyder både handel med søfisk og erhvervsfiskeri – vil man fra skovens side, når der kommer en stor årgang kunne sige. ”Nu går vi ind og nedfisker den store årgange af søen, fordi vi mener det er bedst for søen – som en slags ”biomanipulation eller regulering”.
DSF: Tag dog tyren ved hornene
Det er med afsæt i ovenstående vigtigt at forstå, at man ikke kommer uden om at tage den faglige diskussion. For så længe NST, som giver tilladelsen til nedfiskningen, tror at de gør det bedste for søen – så vil de jo gøre det ”i god mening”, fordi de (rådgivet af DTU Aqua), faktisk mener det er det bedste for søen. Så hvis ikke DTU erkender dette – så bliver man nødt til at gå til DTU Aquas ”overordnede” – politikerne – for eller sker der jo intet. Problemet er, at DTU Aqua aldrig kommer til at indrømme dette, for det vil jo rent fagligt være et svigende nederlag. Der er derfor et behov for at DSF ændrer kurs, hvis man reelt set skal gøre noget for sandartbestandene. Hvis ikke DSF har de faglige kompetencer og ressourcer til dette, hvilket meget tyder på – bør man skaffe dem udefra.
Skal vi for alvor i mål med at få beskyttet vores rovfiskebestande, er det på tide, at DSF tør tage fagligt stilling og kritisere DTU Aquas anbefalinger om hård befiskning af de store sandartårgange, for kun på den måde vil beslutningstagerne i NST kunne se fornuften i at stoppe det. Her er det Niels Buch Jørgensen med en flot sandart.
Brug for proaktiv handling for at redde sandartfriskeriet
Logikken i DSF ageren i Arresø sagen svarer lidt til at sige “Vi gider ikke gøre noget ved Tangeværket – det er meget lettere og mindre konfliktfuldt at arbejde på “en generel politik”, der går på at forbyde alle spærringer i hele Danmark. Så kan vi vaske vores hænder og sige, at vi har gjort noget indtil da”. Man kan så overveje, hvad der er lettest – samt mest realistisk: At spise en bid af elefanten – eller at spise hele elefanten? Tilsvarende er det værd at have i mente, at det at spise en bid af elefanten, er det første skridt på vejen til rent faktisk at få spist hele elefanten.
Kampen for Arresø og et krav om, at DTU Aqua fagligt skal kunne begrunde anbefalingen om hård nedfiskning af vores rovfisk – eller droppe den – er i øvrigt ikke kun vigtigt for at modvirke fremtidig nedfiskning af Arresø. Det er et mindst lige så vigtigt fagligt argument for at modvirke tilsvarende nedfiskninger på alle andre søer, som vi blandt andet har set det på Tissø for få år siden. Uden at DSF gjorde noget ved det.
Læs mere om baggrunden for dette skriv – og DSF´s alt for passive holdning til at redde sandartfiskeriet de store sjællandske søer her.
Ulrik Hansen med en flot sandart
AF JENS BURSELL, FOTO: NIELS BUCH JØRGENSEN
SANDARTBESTANDEN I ARRESØ har over årene været befisket benhårdt af erhvervsfiskeren efter rådgivning fra DTU Aqua – hver eneste gang, der er kommet en god årgang. Og det er problematisk. Dels fordi bortfiskning af de store rovfiskeårgange, gør det sværere for søen at leve op til EU’s Vandrammedirektiver, og dels fordi det bliver vanskeligere at få søens sandartbestand op på et mere stabilt og højt niveau, som er godt for søens økologiske balance – samt attraktivt for lystfiskerne i området.
Med de første udmeldinger fra NST, som administrere fiskeriet i søen, har man let kunne få det indtryk, at NST planlægger at stoppe erhvervsfiskeriet helt på Arresø, hvilket jo ville være glædeligt. Men det, at NST, – rådgivet af DTU Aqua – mener, at det er helt OK at mere eller mindre at bortfiske de store årgange af sandart, har længe fået en alarmklokke til at ringe her på redaktionen. Som den nuværende kontrakt med erhvervsfiskeren er skruet sammen, så tjener skoven en højere og højere procentdel af fangstens værdi, jo mere rovfiskebestanden fiskes ned. Og det betyder, at NST – i hvert fald på den korte bane – har haft et økonomisk incitament til at se stort på EU´s Vandrammedirektiver og de mange lystfiskeres interesse i et godt sandartfiskeri på landets største sø. Hvorvidt de også har det fremover – vil afhænge af hvilke aftaler, der eventuelt indgås med fremtidige erhvervsfiskere i forbindelse med fiskeriet efter sandart.
Som det står nu, skal bygningerne ved Ågabet rives ned, hvis forpagtningen af erhvervsfiskeriet stopper. Hvis da ikke man – som det har været på tale – tillader en fortsat drift af Ågabet til formidling. Til denne sag kommenterer skovrider Jens Bjerregaard fra NST til Fisk & Fri:
– Der er ikke tale om, at der kan opnås en erhvervsfiskerikontrakt gennem at drive Ågabet; Der er til den eksisterende kontrakt tilknyttet en nedrivnings klausul af bygningerne ved Ågabet, og for at have en afklaring omkring nedrivning/ikke nedrivningsansvar er kontrakten forlænget, indtil der er en afklaring om bygningerne, der besidder en kulturhistorisk værdi, eventuelt kan overtages af nogle andre mhp en form formidling etc. eller om de skal nedrives på forpagters bekostning.
Da jeg spørger ind til om evt. formidling kunne indebære et element af fortsat erhvervsfiskeri for at vise folk, hvordan stedet har været brugt samt vise dem fiskene og eksempler på driften af stedet, svarer Jens Bjerregaard. – Om der bliver et demonstrationsfiskeri med et enkelt net/ruse mhp formidling er ikke afklaret, men vel egentlig også underordnet. Det svarer til, når vi f.eks som demonstration ville køre vand igennem turbinen ved Esrum? NST har jo ikke sagt, at der ikke kan komme et år, hvor NST vil foranledige fiskeri efter sandart, hvis en pukkel opstår. Men erhvervsfiskeri efter ål ophører, og det var baggrunden for erhvervsfiskeriet, som nu bringes til ophør.
Arresø ville kunne få et fantastisk fiskeri efter sandart, der sandsynligvis kunne bære et pænt fisketryk, hvis ellers man fik stoppet erhvervsfiskeriet. Desværre er DSF meget passive i sagen og ønsker ikke at udfordre DTU Aquas anbefalinger om hård befiskning af sandarterne. Det er en ommer. Her en flot sandart til Mark Buch Jørgensen.
For at være helt sikkert på, at jeg har forstået det rigtigt, stiller jeg følgende opfølgende spørgsmål: “Det er besluttet at forpagtningen af erhvervsfiskeriet på Arresø skal ophøre”. Hentyder dette udelukkende til ålefiskeriet (?) – eftersom du ovenfor mere eller mindre direkte skriver, at der, “selv hvis forpagtningen af erhvervsfiskeriet ophører” sagtens kan komme år, hvor I tillader erhvervsfiskeri, hvis der fx kommer en stor årgang af fx sandart. Er det korrekt forstået?
– Ja det er korrekt, at det primært er af hensyn til ålefiskeriet, at erhvervsfiskeriet må ophøre, da det er det løbende indtægtsgrundlag for erhvervsfiskeren, siger skovrideren. – Men kom der en stor pukkel af sandart, som det bæredygtigt med økonomisk gevinst kunne befiskes samtidig med, at lystfiskeriet kunne tilgodeses, er der intet i vejen for, at Naturstyrelsen ved egne folk eller en erhvervsfisker befiskede bestanden i det pågældende år.
Jan Kidholm Christensen, der er chefkonsulent for NST i Nordsjælland supplerer: – Vedrørende Ågabets fremtid, regner jeg med, at vi påbegynder forhandlingerne herom nu og med forventet afslutningen senest 1. oktober. Kontrakten med den nuværende erhvervsfisker udløber med sikkerhed ved årets udgang, men vi kan som skitseret ovenfor ikke udelukke, at vi på et tidspunkt på ny vil tillade erhvervsfiskeri efter sandart, hvis der kommer nogle store årgange. Sker det vil en ny erhvervsfiskeraftale komme i offentligt udbud.
Svaret er ikke nødvendigvis ja. I den terminologi NST bruger bæredygtighed betyder det sådan set bare hård befiskning af store årgange – men lige akkurat ikke så hård, at bestanden kollapser og forsvinder helt. Alt tyder på, at det der af NST og DTU Aqua betegnes som ”bæredygtigt” går ud over søens klarhed, når de gode årgange af sandart bortfiskes, hvilet kan man se ud af MST´s egne data for både Arresø og Tissø. Og det betyder, at det bliver sværere for Danmark at leve op til sine forpligtelser ifht EU’s Vandrammedirektiver. Hele denne problemstilling er udførligt dokumenteret i artiklen her. Bæredygtigt erhvervsfiskeri som NST snakker om, er altså sandsynligvis ikke lig med god økologisk tilstand og godt fiskeri for lystfiskerne.
DTU Aqua anbefaler hård befiskning af store sandartårgange, hvilket er årsagen til at NST ikke har nogen problemer med at tillade en ny erhvervsfiskekoncession på Arresø. Desværre vægter DSF sin blinde loyalitet til DTU Aqua højre end at gøre noget ved sagen og oppponere med DTU Aquas manglende dokumentation for en positiv effekt af erhvervsfiskeriet.
Eftersom i praksis ingen lystfiskere fisker ål på Arresø og sandarten uden sammenligning er den mest dominerende rovfisk i søen, vil NST udmelding om ”stop af erhvervsfiskeri på Arresø – pånærmåskeligesandartfiskeriet” i praksis næppe komme til at forbedre lystfiskeriet på Danmarks største sø, eftersom det tilsyneladende alligevel er hensigten at nedfiske de (forhåbentlig) kommende gode årgange, der skulle have dannet grundstammen i et up-coming sandartfiskeri for lystfiskerne.
I den forbindelse har vi stillet et par spørgsmål til Danmarks Sportfiskerforbunds repræsentant i Nordsjælland – Ejvind Hartmund, som sidder med i både brugerrådet for Arresø, NST´s brugerråd for Nordsjælland samt Gribskov Kommunens Grønne Dialogforum:
– Som du kan se ovenfor er den seneste udmelding fra NST – at de ikke kan garantere, at der ikke kommer en ny erhvervsfisker på Arresø, hvis der kommer nogle gode årgange af sandart på søen. Ønsker lokalforeningerne på Nordsjælland DSF´s støtte til at forebygge en situation, hvor der lige pludselig – uden nogen er blevet spurgt – gives tilladelse til en ny erhvervsfiskerkoncession på Arresø, som måske kan vare mange år?
– Lige nu henholder vi os til de tilsagn, der er givet fra NST om, at erhvervsfiskeriet på Arresø stopper permanent, – skulle der på et senere tidspunkt vise sig behov for en midlertidig reguleringsindsats, så må vi se på det, men vi vil ikke accepterer nye erhvervsfiskekoncessioner, og den indstilling deler vi efter min opfattelse fuldt ud med DSF, svarer Ejvind Hartmund.
– DTU Aqua, som rådgiver NST om søen, anbefaler hård befiskning af store sandartårgange – også på Arresø. Sker det, fordi man ikke har udvist rettidig omhu og har forebygget situationen, risikerer man at bombe fiskeriet efter sandart adskillige år tilbage, fordi det netop er de store årgange, der danner fundamentet for det fremtidige fiskeri. Mener du, at DSF – inden det er for sent – helt konkret bør gå i dialog med NST og DTU Aqua, for at overbevise dem om, at det er en dårlig løsning – både for lystfiskeriet og for søens biologiske tilstand – at nedfiske de fremtidige store sandartårgange på Arresø? Eller er sagen om et eventuelt fremtidigt erhvervsfiskeri efter sandart på Arresø en sag, som du mener de lokale foreninger kan løfte bedre selv?
– DSF er garant for lystfiskeriets fremme, og arbejder faktisk lige nu på at få foretaget en gennemgribende revision af den lovgivning, som regulerer fiskeriet i søerne. Vi vil således ikke tøve et sekund med at inddrage DSF i kampen mod alle tiltag, der går i retning af begrænsninger af søfiskeriet, men den kamp er allerede i gang bl.a. med kampagnen ”Garnfri Søer”, svarer Ejvind Hartmund, og runder af med at sige, at DSF arbejder målrettet på at afvikle alt erhvervsmæssigt fiskeri på søerne, hvilket selvfølgelig, og måske specielt, også omfatter Arresø. Hvis DSF kommer i mål med det, så er problemet løst og NST, Nordsjælland, kan skrotte evt. planer, der skulle gå i modsat retning. Dine spørgsmål går i retning af at der skulle være uoverensstemmelse med DSF og lokalforeninger her i området – dem kan jeg ikke se! – slutter han.
Man kan undre sig over at Ejvind Hartmund føler, at der er fuld opbakning fra DSF´s ledelse med ordene: ”at DSF arbejder målrettet på at afvikle alt erhvervsmæssigt fiskeri på søerne, hvilket selvfølgelig, og måske specielt, også omfatter Arresø” – når DSFs ledelse med ordene ” Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet.” i ord og handling signalerer, det vi kan se i praksis – nemlig at DSF i praksis intet væsentligt har gjort for at få stoppet erhvervsfiskeriet specifikt på Arresø.
Og hvorfor er det så vigtigt specifikt at gøre en specifik indsats for Arresø, der er uafhængig af en generelt forbund mod erhvervsfiskeriet på alle danske søer. Det vender vi tilbage til sidst i artiklen.
Sandart som denne kunne der blive mange af til lystfiskerne, hvis man fik stoppet erhvervsfiskeriet på Arresø. Her er det Niels Buch Jørgense med en flot fisk.
Fisk & Fri har naturligvis også stillet et par spørgsmål til Danmarks Sportfiskerforbunds formand Torben Kaas om sagen.
FISK & FRI: Hvad har DSF gjort specifikt i forbindelse med Arresø for at forhindre, at der fortsat kan fiskes med net efter sandart på søen?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.
FISK & FRI: Skovrider Jens Bjerregård fra NST, som træffer den endelige afgørelse om det fremtidige fiskeri på Arresø, rådgives af DTU Aqua som – tilsyneladende uden fagligt belæg for en positiv effekt – anbefaler en hård befiskning af store sandartårgange.
Har DSF henvendt sig direkte til DTU Aqua for at få en forklaring på deres rådgivning til hård befiskning af store sandartårgange? – og hvis ja, har DSF forholdt sig kritisk til deres forklaring og udbedt dokumentation for DTU Aquas påstande om, at store sandartårgange skulle være skadelige – eller at det skulle være godt for søen at bortfiske dem?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.
FISK & FRI: Såfremt DSF mener DTU har givet en god faglig forklaring på deres rådgivning til hård nedfiskning af store sandart årgange – og DSF godtager den – hvad er så denne forklaring? Og hvilken dokumentation har man for, at det er rigtigt?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.
Såfremt DSF er uenige med DTU Aqua i at store sandartårgange skal befiskes hårdt (?) – har I så henvendt jer til beslutningstagerne i NST og redegjort samt dokumenteret hvorfor de bør forholde sig kritisk til DTU Aquas rådgivning – eksempelvis hvis I mener en hård befiskning kan skade både vandmiljø og fiskebestand?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar:
–Tak for dit tilbud om at medvirke i artiklen om sandartfiskeriet i Arresø. Denne gang kommer jeg til at afstå fra at svare på spørgsmålene, hvilket dels er på grund af tidsforbruget (du har jo som regel en del opfølgende spørgsmål), men også vinklingen. Din meget konkrete vinkling gør det umuligt for mig at formidle, at erhvervsfiskeriet i søer er et prioriteret tema hos os. Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet. Vi har en generel politik om erhvervsfiskeri i søer, som vi forfølger alle relevante steder. Det gør vi ret aktivt. Konkret i forhold til Arresø er vi i løbende dialog med vores lokalforeninger i området. Lokalforeningerne håndterer sagen med støtte fra os, fordi det er den måde, de ønsker det på. Vi er desuden i direkte dialog med en række søforeninger om rovfisk i deres søer, men det er andre søer end Arresø. For så vidt angår DTU Aqua, så evaluerer vi deres arbejde i regi af §7 udvalget. For mig at se kan det kun komme dansk lystfiskeri til skade, hvis vi begynder på en offentlig stillingtagen til den måde, de arbejder på.
Sandarten er en hjemmehørende dansk fisk- men på trods af dette forvalter DTU Aqua den som invasiv og ikke hjemmehørende – resulterende i afslag på blandt andet støtteudsætninger.
Ja det kan man jo spørge sig selv om. Hvis man skal tage DSFs udmelding om, at de vil til at gøre noget for dansk søfiskeri, seriøst – blandt andet i form af en kampagne mod at stoppe erhvervsfiskeriet på søerne, så forekommer det besynderligt ”at man ikke har tid” til at besvare de helt centrale spørgsmål om dette, der stilles ovenfor. På DSFs sekretariat er er næppe mere travlt end på alle mulige andre helt almindelige arbejdspladser i Danmark, så hvis søfiskeriet vitterlig var så højt prioriteret hos DSF, som man siger i Vingsted – så havde man selvfølgelig også tid til at kommunikere dette ud til de danske lystfiskere.
Når DSF kører en kampagne mod erhvervsfiskeri på søerne, må man antage, at de som et minimum allerede har gjort sig den umage at undersøge de ting, som spørgsmålene ovenfor drejer sig om. For hvis DSF ønsker at spille ud med saglige argumenter, der virkelig rykker over for beslutningstagere og politikere – uden at spille ”turistkortet” – så har de selvfølgelig svarene klar allerede. De spørgsmål, der stilles ovenfor, burde DSF kunne svare på i blinde, hvis de virkelig mener det seriøst med at gøre noget for dansk søfiskeri.
Men Torben Kaas siger det måske selv med ordene: ”Din meget konkrete vinkling gør det umuligt for mig at formidle, at erhvervsfiskeriet i søer er et prioriteret tema hos os.” Ja – det er faktisk lidt svært at se, at DSF reelt set ønsker at ofre noget som helst for at skabe et godt søfiskeri på landets største sø, når man forholder sig så passivt i så vigtig en sag. Det bliver næsten sagt direkte med ordene: ”Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet”. Over alt andet… Der er tale om landets største sø, som ligger inden for en times kørsel fra Københavnsområdet – og som måske kunne blive et af landets vigtigste søfiskerier, hvis man ellers gad og bekymre sig om det!
– Vi har en generel politik om erhvervsfiskeri i søer, som vi forfølger alle relevante steder, siger Torben Kaas. Jo tak – så landets største sø og måske potentielt set vigtigste fiskeri på Arresø er åbenbart ikke helt relevant nok for DSF.
Mest af alt virker det som om, at DSF udmærket er klar over, at DTU Aquas rådgivning om hård befiskning af de store sandartårgange reelt set ikke kan underbygges fagligt – og at det faktisk er skadeligt – både for lystfiskeriet og for søens økologiske balance, hvis det fortsætter på denne måde. Men man vælger ikke at sige det højt, for tænk hvis DTU Aqua blev sure… Så vil man hellere fortie sandheden over for de danske lystfiskere og offentligheden. Det er simpelthen for slapt – og (endnu et) et svigt overfor dansk søfiskeri. Der er ingen tvivl om, at den nye ledelse af DSF med Torben Kaas i spidsen gør det markant bedre end den gamle – men indsatsen for dansk søfiskeri trænger stadig til en væsentlig opprioritering.
I min optik nej. Både lokalt og i bestyrelsen vælger man passivt at lade tingene køre sin gang uden at opponere mod de tilsyneladende videnskabeligt udokumenterede teorier, der er NST´s argument for også fremover at bortfiske de kommende store sandartårgange på Arresø – til skade for både lystfiskeret og søens økologiske balance.
I stedet håber DSF på, at man på højeste politiske niveau helt mirakuløst omsider forstår, at tiden er løbet fra erhvervsfiskeriet på søerne. Man hvordan skal man overbevise dem om det, når man ikke offentligt tør stå frem med de argumenter, der rykker fagligt – og som blandt andet viser, at et stop for erhvervsfiskeriet på søerne sandsynligvis vil kunne gøre det markant lettere for Danmark at indfri kravene i EU’s Vandrammedirektiver om god økologisk tilstand? Og ikke blot på Arresø, men på alle søerne.
Bevares – med DSF´s seneste initiativ om en undersøgelse af søfiskeriets socioøkonomiske værdi betalt af Fisketegnsmidlerne, håber man tydeligvis på at kunne bruge ”en højere værdi af lystfiskeriet” til at få lukket erhvervsfiskeriet… Og det ville da være dejligt, hvis ellers undersøgelsen viser det, man håber. Problemet med dette kan dog være, at man ved at værdisætte lystfiskeriet også ”spiller turistkortet”. Eller sagt på en anden måde – hjælper staten med at få lukket erhvervsfiskeriet på søerne, så forventer de måske også, at fiskeriet i højre grad markedsføres og åbnes op for turisme, hvilke hovedparten af de danske søer næppe vil kunne bære. Og så er vi lige langt med et måske lige så forarmet søfiskeri, som vi flere steder har nu.
En specifik stillingtagen og dokumentation for den potentielt skadelige effekt af hård befiskning af store årgange – vinklet på Arresø, har den fordel, at den måske vil kunne have en konkret effekt her og nu – også selvom et generelt forbud mod erhvervsfiskeri på søerne ikke kommer i hus lige foreløbig. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvornår forbuddet mod erhvervsfiskeri på fx Arresø kommer. For hvis man nedfisker en god årgang om fx 1-2 år, så risikerer man, at der kan gå 5-10 år inden fiskeriet kommer op igen. Og så nytter det ikke så meget, for de næste mange års fiskeri, hvis erhvervsfiskeriet på søerne forbydes om fx 3 år… Hvert minut tæller derfor med at forhindre en ny koncession. Og med den nølende samt konfliktsky strategi DSF har, risikerer man, at der lige pludselig er kommet en ny erhvervsfisker på søen, som ikke nødvendigvis er let at slippe af med, når først kontrakten er skrevet.
DSF strategi svarer lidt til at sige: ”Vi gider ikke gøre noget for at få Tangeværket på Danmarks største vandløb – Gudenåen – fjernet, for måske bliver nogen sure over, at vi siger dem imod. Så lad os hellere satse på, at der kommer et forbud mod alle dæmninger i hele Danmark – så slipper vi for at tage stilling til den aktuelt presserende konflikt ved Gudenåen indtil da…”
Situationen ved Arresø minder meget om ovenstående. DSF er tilsyneladende bange for en konflikt – måske fordi de ikke har de faglige kompetencer til at tage den – eller måske fordi de er enige med DTU Aqua uden at ville være ved det officielt. Så i stedet for at skaffe sig de faglige kompetencer, der skal til – eller opsøge dem udefra, vælger DSF at stikke hovedet i busken og tage den nemme løsning, som måske risikerer at trække i langdrag i årtier – præcis lige som sagen om Tangeværket. DSF: Det er en ommer.
– For mig at se, kan det kun komme dansk lystfiskeri til skade, hvis vi begynder på en offentlig stillingtagen til den måde, de (DTU Aqua, red.) arbejder på, svarer Torben Kaas.
DTU Aqua har ingen mandat til at have politiske meninger. De er som forskningsinstitution med myndighedsbetjening sat i søen for at give en neutral og fagligt velfunderet rådgivning, på baggrund af hvilken politikerne skal træffe sine beslutninger. Hvis DTU Aqua – som Torben antyder, måske ”straffer” dansk lystfiskeri, for at komme med et seriøst fagligt modspil, som kunne gå hen og vise, at DTU Aqua ikke har det faglige fundament for deres rådgivning på plads – ja så er vi ude i en situation, der tangerer magtmisbrug. Men det er en lang snak – som vi vil tage i en af de næste artikler om fiskeripolitik på søerne.
