Tirsdag den 14. september – mødtes DSF med de sjællandske lystfiskerforeninger på Scandic i Ringsted. På dagsordenen er blandt andet regulering af redskabsfiskeri på søerne samt stop for salg af ferskvandsfisk.
AF JENS BURSELL
Der er ingen tvivl om, at den nuværende ledelse af DSF gør det markant bedre end den tidligere, men spørgsmålet er, om det så er godt nok? Er det eksempelvis godt nok, at DSF tilsyneladende ikke tør gå ind i en faglig diskussion om, hvorvidt det er godt for søen at nedfiske store sandartårgange?
Svaret er nej – for uden at tage denne diskussion vil NST reelt set kunne gå hen og nedfiske store sandartårgange og blot kalde det “regulering eller biomanipulation” – selv hvis vi får et stop for omsætning af søfisk og et stop for erhvervsfiskeri i søerne. Og det vil NST højest sandsynligt gøre, da de på baggrund af DTU Aquas rådgivning, vitterlig mener, at større mængder sandart er skadeligt for søen.
Hvorfor er den faglige diskussion om sandarten vigtig?
Diskussionen om begreber som fx ikke-hjemmehørende/invasiv er vigtige i denne sammenhæng: Det er fx ikke nok at få handel med ferskvandsfisk og erhvervsfiskeri på søerne forbudt, for DTU Aqua mener jo, at det er bedst for søen at fjerne store årgange af sandart, fordi de (fejlagtigt) påstår, at de er skadelige for søen. Og præmissen for at kalde dem ”skadelige” er i høj grad, at de (fejlagtigt) kaldes ”ikke hjemmehørende og invasive”. Det er netop dette, der er afsættet i DTU Aquas argumentation for, at sandarten (fejlagtigt) kan ”forrykke en balance”, der i virkeligheden blot er en helt naturlig dynamisk ligevægt, fordi sandarten netop er hjemmehørende.
Det betyder, at selvom man forbyder både handel med søfisk og erhvervsfiskeri – vil man fra skovens side, når der kommer en stor årgang kunne sige. ”Nu går vi ind og nedfisker den store årgange af søen, fordi vi mener det er bedst for søen – som en slags ”biomanipulation eller regulering”.
DSF: Tag dog tyren ved hornene
Det er med afsæt i ovenstående vigtigt at forstå, at man ikke kommer uden om at tage den faglige diskussion. For så længe NST, som giver tilladelsen til nedfiskningen, tror at de gør det bedste for søen – så vil de jo gøre det ”i god mening”, fordi de (rådgivet af DTU Aqua), faktisk mener det er det bedste for søen. Så hvis ikke DTU erkender dette – så bliver man nødt til at gå til DTU Aquas ”overordnede” – politikerne – for eller sker der jo intet. Problemet er, at DTU Aqua aldrig kommer til at indrømme dette, for det vil jo rent fagligt være et svigende nederlag. Der er derfor et behov for at DSF ændrer kurs, hvis man reelt set skal gøre noget for sandartbestandene. Hvis ikke DSF har de faglige kompetencer og ressourcer til dette, hvilket meget tyder på – bør man skaffe dem udefra.
Skal vi for alvor i mål med at få beskyttet vores rovfiskebestande, er det på tide, at DSF tør tage fagligt stilling og kritisere DTU Aquas anbefalinger om hård befiskning af de store sandartårgange, for kun på den måde vil beslutningstagerne i NST kunne se fornuften i at stoppe det. Her er det Niels Buch Jørgensen med en flot sandart.
Brug for proaktiv handling for at redde sandartfriskeriet
Logikken i DSF ageren i Arresø sagen svarer lidt til at sige “Vi gider ikke gøre noget ved Tangeværket – det er meget lettere og mindre konfliktfuldt at arbejde på “en generel politik”, der går på at forbyde alle spærringer i hele Danmark. Så kan vi vaske vores hænder og sige, at vi har gjort noget indtil da”. Man kan så overveje, hvad der er lettest – samt mest realistisk: At spise en bid af elefanten – eller at spise hele elefanten? Tilsvarende er det værd at have i mente, at det at spise en bid af elefanten, er det første skridt på vejen til rent faktisk at få spist hele elefanten.
Kampen for Arresø og et krav om, at DTU Aqua fagligt skal kunne begrunde anbefalingen om hård nedfiskning af vores rovfisk – eller droppe den – er i øvrigt ikke kun vigtigt for at modvirke fremtidig nedfiskning af Arresø. Det er et mindst lige så vigtigt fagligt argument for at modvirke tilsvarende nedfiskninger på alle andre søer, som vi blandt andet har set det på Tissø for få år siden. Uden at DSF gjorde noget ved det.
Læs mere om baggrunden for dette skriv – og DSF´s alt for passive holdning til at redde sandartfiskeriet de store sjællandske søer her.
