aug 14, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Nyheder, Video
Overfladefiskeri efter karper er en af de allermest spændende former for karpefiskeri. I denne video er Jens Bursell taget med Dennis Rasch og Martin Hubert til den lille sø i Roskilde Fiskeland, hvor der er masser af karper – og et super godt fiskeri på overfladen. I filmen viser Dennis og Martin, hvordan man fisker karper med Bolt Bubble – en slags bombardaflåd – på overfladen – og du får også tips og tricks til både bundforankret overfladefiskeri “zig-style” samt godt gammeldags løslinefiskeri på overfladen.
Glæd dig til en video med masser af inspiration til optimering af foder, agn, takler og fisketaktik – samt en masse fede hug, fights og landinger af flotte karper i den lille idylliske sø ved Roskilde. Du kan selv booke fiskeri i søen via roskilde-fiskeland.dk
Se filmen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis – her.
aug 12, 2024 | Artikler, Rejsefiskeri
Gletsjere, sortbjørne, kæmpe flodbølger, hvaler, oddere, ørne, hundredvis af stålblanke laks, seks mand med en pumpgun, en hasarderet helikopterflyvning og et helt eventyrligt paradis. Tag med til Alaska.
AF JAN LARSEN
JEG FANDT DET JEG SØGTE – Stedet, der ikke giver læ for de storme, der pisker Alaska-Golfen op til 12 meter høje bølger. Bugten, der engang imellem sander til og bliver blæst op som en stor eksplosiv ballon, så alt fiskeri går i stå. Bugten er kun en svag indadgående bue på kysten, og den ligger mellem bjerge så lodrette, at højdekurverne på et topografisk kort løber sammen, så de ikke kan skelnes fra hinanden.
Dalens nordligste grænse er en gletsjer, der løber fra en farlig, sprækkefyldt ismark ned i en sø med det meget beskrivende navn: Blue Lake. Søen og dalen er jomfruelig samt eventyragtig på en gang, og hvert år vender laksen tilbage dertil for at gyde. Elven er ca. en kilometer lang fra den bryder fri af gletsjeren til dens krystalklare vand løber ud i Stillehavet. På begge sider vandrer sortbjørne i alle størrelser, og det var dem vi skulle fiske med i 20 dage.
Et sandt fiskeparadis. Øverst Jan Larsen med en af turens mange flotte sølvlaks.
På jagt efter sølvlaks
Nyopstegne blanke sølvlaks var missionen, og vi skulle gå langs elven med ro og ingen civilisation i mange kilometers omkreds. Vi havde et brændende ønske om for alvor at opleve den vaskeægte vildmark i en uspoleret, mennesketom atmosfære. Og samtidig fighte den ene springende sølvlaks efter den anden. Det lykkedes! Det, og meget mere.
Vi var fem mand plus vores erfarne turleder Lars Bo. Han ledte os fra hotellet i Anchorage til heliporten i udkanten af byen. Her skulle vi flyve ud tre og tre ad gangen for at holde vægten nede. Vi havde så meget udstyr med, at piloten vurderede, at der til sidst skulle flyves et ekstra bagagenet ud hængende under helikopteren. Det skulle dog vise sig, at det var sidste gang, han traf den beslutning. Helikopteren kom nemlig i svingninger og var tæt på at styrte ned, da han – noget svedig og hvid om næsen – alligevel fik udstyret sikkert ned på stranden, hvor vi utålmodigt ventede.
Flyveturen gav os det vildeste view mellem gletsjere og snedækkede bjergpas. Alle var målløse over udsigten, og hvor skrøbelige vi følte over terrænet i den lille æggeskal af en helikopter. Allerede under indflyvningen spottede vi en sortbjørn ved elven. – Det vrimler med dem, sagde han nøgternt. Jeg grinede lidt indvendigt og tænkte, at det sikkert var en overdrivelse. Men det skulle det vise sig, at det var det overhovedet ikke!
Den lille helikopter var nødt til at flyve tre gange for at få alle folk og al bagagen ind til campen i Alaskas vildmark.
En sikker landing ved fiskevandet
Jeg landede med det første hold sammen med Lars Bo og Erik, og vi fik læsset af. I det høje græs var der masser af bjørneekskrementer og fire dyreveksler, der krydsede hinanden. – Her camperer vi, sagde Lars. – WHAT? – sagde jeg og kiggede skeptisk på mængden af bjørnelorte, lige netop her… – Ja, de går bare udenom, sagde Lars Bo og pegede på vekslerne. – Det er godt nok et trafikknudepunkt for bjørnene. Men de gider os ikke, så de finder bare en anden vej.
Det skulle selvfølgelig vise sig, at han havde ret. Bamserne gik pænt udenom vores lejr.
Lars Bo , som nu er min rigtige gode ven, lærte mig op i Alaska. Hans erfaring gennem 35 år har nok gjort ham til en af Danmarks mest vidende om Alaskas vildmarker. Tak til Lars!
Et par timer senere kom Morten, Karsten og tyskeren Uffe. De landede med det vildeste udtryk i ansigtet, tydeligt med adrenalinen pumpende på højtryk. Piloten var vendt om i sidste øjeblik. da han skulle passere den høje gletsjervæg, fordi han ikke havde fart nok på. Han lavede en U-vending og trykkede mere til den i anden omgang, hvorefter de kom over med få meters afstand til spidsen af væggen.
Morten, Karsten og Uffe havde fået deres første vildmarksoplevelse med pulsen i top
Nå .. Vi fik sat camp op med el-hegn hele vejen rundt, for vi havde jo allerede spottet den første bjørn, og havde nok på fornemmelsen, at det ikke ville blive den sidste.
Elven var stille og klar – og vi kunne se små dolly-varden svømme rundt. Der var oddere, som kravlede rundt på en stor klippe og en hvidhovedet ørn længere nede. Vi kunne høre hvalerne ude i havet, som bankede deres haler i vandet – det lød fuldstændig som kanonskud. Så var vi i gang! – Fint, sagde Morten. – Jeg går ned og fisker… Han forsvandt mod elvens munding, inden vi kunne nå at stoppe ham, men han kom dog hurtigt tilbage, efter han havde stødt ind i den første sortbjørn. De stod over for hinanden, og ifølge Morten havde de kigget på hinanden et par minutter, hvorefter Morten begyndte at danse lidt. Bjørnen rystede på hovedet og smuttede… Morten tænkte; jeg pisser lige mit territorium af her, inden jeg går. Det gjorde han.
Der var konstant sortbjørne omkring en, når man fiskede.
Masser af bjørne ved floden
Vi troede indledningsvist ikke helt på Mortens historie, men det skulle vise sig, at den var realistisk nok. I løbet af de næste par dage, dukkede seks store fede sortbjørne op omkring os. Vi havde aftalt, at vi minimum fiskede sammen to og to og holdt øje med hinanden. Der var konstant 360 graders orientering og masser af sang, larm samt bjørneklokker på, når vi gik rundt for at undgå nogen form for konfrontation. Bjørnene var på begge sider af os med en afstand ned til omkring 10 meter hver eneste dag, og i starten tænkte jeg; du ender sgu med at blive ædt! Men bjørnene accepterede vores adfærd, og vi udviste selvfølgelig stor respekt samt lod dem gå først igennem poolen for at fiske.
Efter en uge var vi alle ”venner” og ikke nær så bange. Men… det eneste forudsigelige ved bjørne var, at de var uforudsigelige. Det viste de så fint, da de en nat pludselig besluttede at vove sig i campen, hvor de gennemrodede alt vores affald. Det var vel vores egen skyld, for vi havde glemt at sætte det på den rigtige side af el hegnet.
Undervejs på turen blev det til masser af fine, blanke og nyopstegne søvllaks som denne.
Laksefiskeri i verdensklasse
Vi fiskede med letspin samt en- og tohåndsfluestænger # 7-9 med 0.38mm tip. Sølvlaksen kom som regel ind med tidevandet, så vi kunne planlægge ethvert peakfiskeri efter vores tidevandstabel.
Når de stålblanke sølvlaks huggede på fluen, rev de let 100 meter line af hjulet på sekunder og fightede som gale – både op og ned i strømmen. Det var simpelthen sportsfiskeri i verdensklasse! Laksens utrolige kraft var på kanten af, hvad grejet kunne tåle, og det krævede en vis tålmodighed samt følsomhed at lande dem på flodens grusede banker.
Et skønt fiskeeventyr
Snitlængden var 82 cm, og Morten landede turens største på 95 cm. Det var et paradis, og dagene flød ud i et stort, skønt fiskeeventyr sammen med alle de firbenede ”venner” på sidelinjen. Når sølvlaksene var passive og ikke rørte på sig i elven, gik vi op til søen for prøve at fange dem der, og måske få en rødlaks, som havde immigreret en smule tidligere.
Vi gik fire mand rundt i den store lavvandede sø i den smukke dal. Her opfandt vi teknikken ”klapjagt”, og det var noget, som vi alle grinte af … Det gik ud på, at vi spottede store stimer og bevægelse i overfladen, hvorefter vi gik på alle sider og kastede ind i mængden. Det var vildt, når der endelig var en laks, der huggede. For det meste var laksene mere farvede i søen, men fighten og styrken var bestemt ikke aftaget. Det tog ca. 20 minutter at lande en laks. De gamle store hanlaks nogle gange mere.
Dagene gik og tiden flød ud i en ekstase af eventyr og ro. Men Paradis har også en anden side… Stedet var uforudsigeligt ligesom bjørnene. Pludselig landede der et lille Cessna fly på stranden i foruroligende mange sten. Og ud steg Mr. Wayne – Indiana Jones, som vi døbte ham senere. Han kom gående ned mod vores pool 1 og hilste pænt på.
Han fortalte, at han havde en hytte dybt inde i skoven, som han havde bygget for et par år siden. Det havde taget lang tid, da det var begrænset, hvad hans lille fly kunne have med af tømmer under hver flyvning. Han fortalte ligeledes, at bjørnene ikke accepterede hytten, og at de var tit på færde omkring den. De havde lavet kradsemærker overalt udenpå, og en gang havde de været indenfor, mens han sov. Det havde fået ham til at bygge en hems oppe under loftet, så han kunne sove i nogenlunde sikkerhed.
– Hytten bruger I bare, hvis I kommer i knibe herude, sagde han venligt. Ja tak tænkte jeg … jeg bliver sgu bare i teltet. Vi grinte, og han fik et par laks. Senere kom han ud med lidt sodavand og øl. De havde godt nok langt overskredet sidste salgsdato, men de gled ned alligevel omkring lejrbålet om aftenen. Vi havde fire dage tilbage, og alt var fantastisk. Alle havde landet over 50 laks og fået en enestående naturoplevelse. Men igen skulle det vise sig, at Fru Alaska sommetider bliver hidsig, og det skete så denne gang uheldigvis om natten.
De danske fiskere fiskede hver dag sammen med flere sortbjørne som denne.
Storm i vildmarken
Det begyndte at blæse om aftenen. Vi var alle gået i teltet undtagen Lars og Morten, der sad og hyggede sig i madteltet med lidt whisky. Omkring klokken 01.00 hørte vi Morten og Lars springe rundt og skrige: Kom ud, kom ud!
Det stormede! Og vandet væltede ind i campen. Det var bælgmørkt, og vi drønede over i madteltet. Her bemærkede jeg, at vores pumpgun flød rundt i en halv meter vand. Heldigvis i sit vandtætte rør. Vi måtte erkende, at vi slet og ret var blevet oversvømmet. Lejren var under vand, og paradiset var pludselig blevet revet væk under os!
Alle var fortumlede og holdt på teltstængerne, for at det ikke skulle lette i stormen. Storme i Alaska skal i øvrigt ikke sammenlignes med de blide vindpust, vi kalder storme i Danmark.
Elven var steget, fordi søen var blevet fyldt op med vand fra gletsjeren oppe fra og ledte vandet direkte mod lejren. Nedstrøms kom stormen fra sydøst og gik i land i udmundingen. Bølgerne steg op til 12 meters højde, da de ramte kysten og væltede op ad elven igennem vores pools. Vandet blev således trykket helt op mod i campen. Tyskeren Uffe var gennemblødt efter han faldt ned af sin stol i madteltet under kampen… her kom så et par tyske gloser ud af hans mund, der fik os alle til at grine midt i kaos.
Godt så … Vi var havnet lige i stormens epicenter. Alt var kaos! Det lysnede heldigvis hurtigt, så vi kunne få en slags overblik. Alt stod totalt under vand, og alt var ødelagt. Dog havde vi heldigvis vandtætte duffelbags med tørt udstyr i. Vandet trak sig tilbage efter et par timer, og stormen lagde sig. Erik kiggede på mig… – Hvad fanden gør vi? – Vi går selvfølgelig ned og fisker, for vi har to dage endnu, var svaret…
Campen var tæt på flodens udløb i havet, hvilket fik stor betydning, da stormen rasede og vandet steg.
Masser af laks, so what the fuck
Erik, Lars og jeg blev i lejren, mens de andre pludselig kom i tanke om, at Wayne havde tilbudt sin hytte. Lyspunkt og glæde ramte gruppen. Uffe, Morten og Carsten tog deres våde udstyr på nakken og vandrede udmattet op mod skoven. Der var cirka to kilometers gang gennem fugtig jord, sten og træstammer, der flød rundt. Målet var at tørre alt og få hvilet lidt ud oven på nattens udfordringer.
Erik og jeg prøvede at fiske, men elven var chokoladebrun, så det opgav vi på stedet, men hey… det skulle prøves… Vi kiggede på hinanden – lavede sjov og grinte … Det er sgu for VILDT! Inderst inde vidste vi begge, at turen var reddet. Vi havde landet masser af drømmelaks, so what the fuck!
Vi fik pakket resterne af lejren sammen, og sidst på dagen gik vi mod hytten. De andre kom tørre imod os og hjalp det sidste stykke. Hytten havde reddet os, og der var varmt nu takket være Waynes lager af tørt brænde. Vi så kradsemærkene på samtlige beklædningsbrædder udenfor, og det bekræftede Waynes fortælling, som vi tidligere havde grinet lidt af.
Alt godt slutter før eller siden, og således også vores tur. Vi skulle hjem til civilisationen igen. På vej hen over stranden mod helikopteren, opstod der et øjeblik, hvor vi alle stoppede op og kiggede på hinanden. – FUCK ET EVENTYR, skreg vi i munden på hinanden og krammede løs på kryds og tværs.
ARTIKLEN ER BEARBEJDET AF TOBIAS SCHULTZ
aug 6, 2024 | Artikler, HAVBARS, Kystfiskeri, Medefiskeri
Medefiskeri efter havbars er både hyggeligt, spændende og drøn effektivt. Fisk & Fri’s Henry Gilbey har dyrket fiskeriet intensivt i mange år – her giver han dig en stak værdifulde tips til, hvordan fiskeriet skal gribes an.
AF HENRY GILBEY
FORESTIL dig hvor fedt det er at stå i brændingen i knædybt vand, mens du kaster til havbars hotspots med mågernes skrig og bølgernes rytmiske brusen som baggrundsmusik. Det er hvad saltvandfiskeri handler om. Medefiskeriet efter havbars kan inddeles i to forskellige typer. Den første form for fiskeri er i praksis traditionelt bundsnørefiskeri fra kysten: Man tager ud til en god plads, kaster taklet ud – ofte på stor afstand, sætter stagen tilrette i en stangholder, hvorefter man bænker sig komfortabelt og venter på hug.
Den anden form for fiskeri går ud på at tage en mere mobil indgangsvinkel til fiskeriet – samt bruge mere tid på at »læse vandet «. Her går du rundt og kigger efter helt bestemte hot-spots, hvor fx strukturer eller specielle bevægelser i vandet kan give dig et hint om, hvad der gemmer sig under overfladen. Dette kombinerer du så med din viden om havbarsens adfærd og bruger konklusionerne til at kaste din agn ud til helt specifikke hotspots, hvorefter du holder stangen i hånden, så du er klar til at reagere på det mindste nap. Til dette fiskeri bruges ofte lidt lettere grej – blandt andet fordi der fiskes tættere på land. Begge metoder er super sjove. Hvilken én man bør vælge afhænger dels af, hvor du fisker – og dit personlige temperament.
Stationært bundsnørefiskeri på mellem til langdistancen involverer normalt 12-13 fods kystmedestænger med en kastevægt på 120-170 gram. Denne fiskeform passer rigtig godt til mange typer af pladser: Åben kyst, hvor der skal kastes langt for at nå ud på en ordentlig dybde, havnefiskeri samt fiskeri på klippekyster, hvor der skal kraftigt grej til, for at få fiskene sikkert i land. Men – I de fiskesituationer, hvor det ikke er nødvendigt at kaste særlig langt, eller hvor det er let at fighte fiskene, er der dog ingen grund til at bruge så kraftigt grej. Fiskene kommer tit ret tæt på land og det er trods alt sjovere med lidt lettere grej, hvis forholdene tillader det. Mobilt fiskeri med let grej er derfor er helt klart min personlige favorit, når forholdene er til det.
Medefiskeriet efter havbars er stort set uopdyrket i Danmark, men har et kæmpe potentiale.
Hvordan medefisker man efter havbars?
Watercraft – evnen til at finde fiskene, være på pletten på det helt rigtige tidspunkt, og kombinere dette med viden om fiskens fourageringsmønstre samt at visualisere hvad det egentlig er, der foregår under overfladen, er til enhver tid den vigtigste es havbarsfiskeren kan have på hånden.
At kaste taklet langt pokker i vold på velkendte pladser på det helt rigtige tidspunkt i forhold til tidevandet, kan være en effektiv kystfiskemetode, men ofte får man mere ud af at være mobil og tænke mere over at fiske »håndholdt« på mange forskellige hot-spots. Evnen til at læse vandet og tolke det du ser på den helt rigtige måde, er noget der kun kommer ved at spendere en masse tid ved vandet samtidig med, at du registrerer og reflekterer over, hvad du ser. Dette fiskeri handler meget mere om at placere taklet helt præcist på det rette sted – end at kaste langt.
Uregelmæssigheder på overfladen er helt basalt det vigtigste, du skal være på udkig efter. Et af de bedste tricks er at opsøge fiskestedet ved lavvande. Under disse forhold er det nemlig meget lettere at afsløre de særlige bundforhold, der skaber attraktive hot-spots for havbarsen. Nogle af de bedste steder er ofte huller eller render. Ved ekstremt lavvande er de yderst lette at spotte, fordi de er de eneste steder, hvor der er vand af betydning tilbage.
Belønningen for en dejlig sensommerdag i selskab med måger og bølgeskvulp.
Når vandstanden er på sit højeste, ses de samme spots på følgende måde: Læg mærke til hvordan bølgerne bryder helt generelt. Der hvor bølgerne flader ud og er mere rolige, er ofte lige over de dybeste huller. Årsagen er, at bølgerne bryder over de punkter med lavest vand, hvorefter de mister deres energi og højde, når de ruller videre over et hul. Selv mindre dybdeforskelle kan være rigeligt til at give så meget dybde og strømlæ, at der samler sig større mængder af byttedyr, som føler sig sikre her. Og det ved havbarsen. Byttedyrene er nemme at fange her – og dette kombineret med, at havbarsen ikke bruger nær så meget energi ved at ligge på lur her i forhold til at blive kastet rundt i selve brændingen, gør disse steder til perfekte hotspots, hvor du skal tilstræbe at placere din agn med størst mulig præcision.
På strande uden brænding og større bølger er det ofte meget små tegn, man skal kigge efter. På et strandstræk med fx ren sandbund, kan det være uregelmæssigheder som fx store sten, mindre rev eller lignende, der bryder og knækker selv mindre bølger anderledes. Alternativt skaber topografi og strukturerer på bunden måske et mindre strømskel, der ses som skillelinier i vandet, hvor der er markant forskel på vandets farve eller hvordan bølgerne rifler/bryder. Prøv at tænke som en byttefisk – alt hvad de kan bruge til at skjule deres tilstedeværelse er steder de vil opsøge. Og i hælene på dem kommer havbarsen.
Ved fiskeri på dybt vand, som det fx ofte er tilfældet, når man fisker fra moler, gælder det ligeledes om at tænke over, hvor byttefiskene oftest befinder sig. Her er de bedste spots ofte ved strømskel og helst så tæt som muligt på de strukturer, der skaber strømskellet. Det kan fx være tæt ved klipper, molehoveder, udhæng eller lignende. Det er en skræmmende tanke at være småfisk eller krabbe, vel vidende, at de glubske havbars ved præcis, hvor du opholder dig… Præcis som en løve på Serengeti vil den bruge enhver form for tilgængeligt skjul til at overraske byttet, samtidig med, at den bruger så lidt energi som overhovedet muligt.
Når der fiskes på langdistancen med det kraftige grej, er det vigtigt at have en solid stangholder som fx denne trefod, til at holde stangen.
Grej til medefiskeri efter havbars
Grejet til størsteparten af mit havbarsfiskeri, hvor jeg ikke behøver at kaste langt, er en let beach caster stang på 11-12 fod med en kastevægt på 50-100 gram. Stænger som disse er lette nok til at man kan stå og holde dem i hånden i længere tid ad gangen uden at blive træt. Det er vigtigt til dette fiskeri, for hugger en fisk tæt på fx bolværk, er det vigtigt lynhurtigt at kunne presse dem væk fra diverse strukturer, og det gøres lettest, når man allerede står med stangen i hånden.
Desuden gælder det om at minimere vægten, når der fiskes mobilt. Her er det også hæmmende for mobiliteten at skulle slæbe rundt på stangholdere og andet tungt grej. Hvor jeg helst vil have en relativt hurtig stang til mit fiskeri med kunstagn, foretrækker jeg en lidt blødere stang med progressiv aktion til mit fiskeri med naturlig agn. Det har dels noget at gøre med, at agnen ikke så let bliver revet af i kastet, men har også betydning for den indikation en blød stang giver af ændringer i strømmen, der kan have betydning for fiskeriet.
Chancen for at fange trofæfisk som denne, er så absolut til stede på den jydske vestkyst.
Hjul til kystmede efter havbars
Valget af hjul er i høj grad et spørgsmål om personlig smag – både fastspole og multihjul kan bruges. Især når man fisker relativt tæt på land, er der ingen grund til at hjulet bliver for stort og klodset. I mange situationer foretrækker jeg en monofil nylonline med brudstyrke på 5-8 kilo, afhængig af hvor jeg fisker. Denne line bruger jeg især til stationært fiskeri, hvor stangen står i stangholdere.
Fletline – typisk 30 lbs brudstyrke, bruger jeg ofte når jeg fisker stangen håndholdt, da det giver en virkelig god føling med selv det mindste nap. Men – hvis ikke du holder stangen i hånden, giver den uelastiske fletline efter min mening flere ulemper end fordele. Uanset hvilken line jegbruger, anvender jeg typisk en slagline på et par meter 40 lbs mono, for at tage den værste belastning i kastet.
Tobis er en af de bedste agn til havbars – her monteret på et klassisk langdistance takel til surf-fiskeri. Bemærk loddet, hvor ankertrådene, som navet antyder, sikrer at loddet ikke ruller og sætter sig fast på pladser, hvor det kan være et problem.
Hvilke takler er bedst til havbars?
Taklerne til fiskeri efter havbars på kort- og mellemdistancen er yderst simple. Jeg bruger normalt blot et ganske almindeligt paternoster-takel – enten glidende eller fast. Lodder med ankerwire på 90-125 gram er normalt alt, hvad der skal til at holde taklet i position, når man fisker tæt op ad en struktur, hvor taklet helst ikke skal sætte sig fast – fx klipper eller bolværk. Her skal taklet rulle så lidt som muligt, for hvis det ruller, så sætter det sig højest sandsynligt fast.
Omvendt – fiskes der i huller eller render på mere ren sandbund, foretrækker jeg kuglelodder, der får taklet til at rulle hen over bunden, så taklet kan afsøge et større areal uden den store risiko for at sætte sig fast. Havbarsen har en stor mund, så jeg bruger ofte 2/0-4/0 kroge og 30lb fluorocarbon forfang. Dette fungerer perfekt og giver minimalt med kludder.
Børsteorm, som vi kender dem så godt fra fladfiskeriet, er i mange situationer rigtig gode til havbars.
De bedste agn til havbars
Agnen har naturligvis stor betydning. Sørg altid for at få den bedst mulige kvalitet – uanset om de er ferske eller frosne, skal agnen være så frisk som muligt. Mine favorit agn er uden tvivl krabber eller levende tobis, men det afhænger lidt af, hvor jeg fisker. Jo bedre og mere effektiv duftafgivelse agnen har, desto mere effektiv er den ofte. Børsteorm, sandorm, ottearmet blæksprutte, makrel samt mindre agnfisk. Jo havmede efter havbars er faktisk ret simpelt. Så længe du husker, at det der tæller allermest er watercraft. Hvis blot du fisker din agn perfekt serveret på rette tid og sted, vil du blive rigeligt belønnet.
Krabbekød kan med fordel agnes på et dobbelt krogsæt som dette.
For at fastholde krabbekødet omvikles det agnede krabbekød med tynd, gennemsigtig elastiktråd i stil med det, der anvendes til børnehalskæder.
Sandorm er en fortræffelig agn til havbars – og samler man dem selv, er det en billig fornøjelse.
aug 4, 2024 | Artikler, GEDDE, Portrætter, Predatorfiskeri
De fleste søfiskere kender til eller har hørt om fiskeri med ”løsline”, men hvordan denne effektive fiskemetode, som efterhånden er gået noget i glemmebogen, er opstået, står noget dunkelt. Dog hersker der ingen tvivl om, at metoden er udviklet af lystfiskere på Furesøen omkring år 1900, men af hvem og hvornår, hører til gætterier – som du får her.
AF PER EKSTRØM
SELVE METODEN til løslinefiskeriet har jeg fundet beskrevet første gang i Salomonsens Konversationsleksikon fra 1923, hvor der under lystfiskeri står et lille afsnit: ”Fiskeri med løs Line synes at være en spc. dansk Form for Søfiskeri efter Gedder og (navnlig) Aborrer. Det egner sig særlig for større Søer med Banker og klart Vand og finder stor Anvendelse i Furesø, hvor det skal have sin Oprindelse. Fiskeriet drives fra en ved Banken forankret Baad. Redskabet bestaar af en olieret Silkeline uden Flaad og af en alm. Aborrekrog med Gut-(Gimp-)forfang. Agnen er levende Fisk, bedst Løje, i Mangel heraf smaa Skaller ell. Aborrer, der medføres i en Spand ell. i en i Baaden indbygget Damtragt. Krogen stikkes gennem Agnfiskens Læber og kastes langt ud fra Baaden. Stang bruges ikke, men fiskes der større Gedder, er Kætsjer nødvendig ved Optagning af Fangsten. Een Mand kan passe 3—4 løse Liner.”
”Stang bruges ikke”, står der. Lidt specielt, da de fleste både, før og nu, forbinder lystfiskeri med en fiskestang. Ved ”løs line” fiskeri fighter man fisken alene med linen i hånden. Gennem linen har man den direkte kontakt med fisken og de bevægelser, som stangen normalt afbøder. Det er en direkte fight mellem fisk og fisker.
I beskrivelsen mangler dog omtale af den lille ”svippestang” man brugte, når agnen blev kastet ud. En lille bambusstang med en længde på en meters penge med en lille V-formet gaffel i enden, så man kunne ”svippe” agnfisken ud fra båden.
Annonce fra Sportsfiskeren april 1945. Selvom man nu kunne få en ”vinde med ”knarre”, så var det stadig muligt at købe en uden. Den kostede kun 2 kroner, men det nævner annoncen ikke noget om. Det fremgår dog af Jagt- og Fiskerimagasinets katalog fra 1946.
Medaljefisk på løsline
Lidt utraditionelt at det er beskrevet i et leksikon og ikke i Lystfiskeri-Tidende. Måske af den simple årsag, at alle LF´ere kendte til metoden, og som det fremgår af leksikonet, er metoden ganske enkel. Derimod er fiskeri med blink eller ”dyppe” fiskeri beskrevet indgående med adskillige artikler, hvor såkaldte ”eksperter” under synonymer, som for eksempel ”Dyppelæren”, udbreder kendskabet til, hvordan man ”dypper”. I LF-regi er det først i 1910, at fiskemetoden ”løs line” fremgår i anmeldelser til medaljefisk. I tidligere artikler i Lystfiskeri-Tidende er ”løs line” nævnt, men ikke nærmere beskrevet. Fangstmetoden ”snøre” eller ”stangsnøre” optræder meget tidligere, men begrebet ”snøre” er formodentlig det samme som ”løs line”. I 1905 nævnes ”løs line” første gang i forbindelse med en beretning om fangst af en gedde på 21 pund. Mellem medaljefiskene er fangstmetoden nævnt som ”aborresnøre”, der absolut ikke er en metode, som siden er blevet omtalt. Gedden vidste sikkert ikke, at agnfisken var henvendt til en aborre. Så ”snøre” er som nævnt nok en tidlig benævnelse for ”løs line”.
Mogens Espersen nævner i sin bog fra 1996 ”Så Stor”, at biologen Arthur Feddersen beskriver fiskeriet med ”løse liner” i sin bog ”Færskvandsfiskeriet” i 1873. Det er rigtigt, at der er en tegning af et vindsel, der har stor lighed med de vindsler, som efterfølgende er blevet kaldt ”Furesø-ruller”, men selve metoden fiskeri med ”løse liner”, der efterfølgende bedrives på Furesøen, er ikke beskrevet. Da lystfiskeriet på Furesøen ikke var voldsomt udbredt i 1873 og fiskeri med ”løs line” for eksempel ikke er beskrevet i Victor Hansens Lystfiskeri fra 1893, må man nok konkludere, at fiskeri med ”løs line” ikke kan dateres helt tilbage til 1873, men højst sandsynligt først er udviklet senere.
Leksikonets beskrivelse er jo ganske kort fortalt, hvad fiskeriet går ud på, og jeg kan rolig sige, at metoden har været udbredt og givet rigtig mange store fisk. Både aborrer og gedder, og da sandarten havde sin storhedstid i 1980érne også store sandarter.
For 1 krone og en 25 øre kunne man erhverve sig denne rulle. Der var ingen yderligere materialebeskrivelse. Lad være med at tænke på kursforskellen mellem danske og svenske kroner. På det tidspunkt havde Danmark, Norge og Sverige fælles valuta. Den såkaldte ”Skandinaviske Møntunion”.
Et bræt med 2 ruller og indbygget knarre. Lidt af en luksusudgave. Nylonlinerne er af nyere dato.
Løslinefiskeri – en nem og fiks metode
Den første egentlige lystfiskerbog på dansk fra 1926 hedder sjovt nok ”Sportsfiskeri”. Den er skrevet af Carl Theodor Wegener, som i høj grad fiskede med flue og betragtede fiskeri som en sport. I hans bog omtales løslinefiskeri som ”nem og fiks”, mens Paul Wellendorf i sin bog fra 1934 ”Alt om Geddefiskeri” blot beskriver metoden uden at kommentere, hvad hans mening og erfaring er. Formodentlig fordi Wellendorf stammede fra det jyske og ikke havde nogen erfaring med løslinefiskeriet. Ludvig Svendsen beskriver metoden i de fleste af sine bøger. I Lystfiskerhåndbogen fra 1943 er det den kendte LFér Søren Kr. Nielsen, bedre kendt som ”Skolemesteren”, der tager metoden under grundig behandling. Helt frem til 1987 er metoden nævnt i Politikens Lystfiskerbog, men man må nok konstatere, at metoden nu kun udøves i praksis af ganske få feinschmeckere, der har fået metoden ind med modermælken via ældre lystfiskere. I takt med, at lystfiskere af den gamle skole falder fra, forsvinder de gamle fiskemetoder ofte. Nogle af de sidste, jeg kendte, som udøvede metoden var Ole Christian Petersen og Christian Engelsen. Sidstnævnte var en eminent med løs line og fangede mange og store fisk på metoden.
Løslinefiskeri på Furesøen med fladt vindsel. Fra tiden hvor en ”rigtig” lystfisker røg pibe som tegn på den stille ro omkring ham. Fra Ludvig Svendsens bog ”Geddefiskeri” fra 1940.
Løslinefiskeri med ”Furesø-rullen”
Det forekommer i dag helt naturligt at benævne det runde linevindsel som en ”Furesørulle”. Men hvordan opstod navnet? Der findes flere artikler i diverse fiskeblade fra 60´erne og 70´erne, hvor ”Furesørullen” omtales som et vindsel. Her skal vi igen have fat i Mogens Espersen. I sin bog ”Fisk og Fiskere” fra 1986 omtaler han drejermester Jørgensen fra Frederiksberggade, der i Furesøkredse var kendt som ”Rokkedrejeren”. Mogens Espersen formodede han var fadder til rullen, i sin egenskab af kunstdrejer. Jørgensen havde det håndværksmæssige snilde til at fremstille rullerne, men da han oprindelig var gammel styrmand og sejlede på de 7 have i 1873, hvor Arthur Feddersen skrev bogen, kan det af gode grunde næppe være ham. Mogens Espersen skriver: ”Selv om de næppe har mere end trekvart århundrede på aksel fortaber ”Furesø-rullernes” historie sig i det dunkle”.
Her nævnes for første gang navnet ”Furesørulle”. Samme år nævner han i LF´s 100 års jubilæumsskrift begrebet ”Furesø-ruller” og umiddelbart er der ingen der stiller spørgsmål ved begrebet. Lige så stille har alle taget ordet til sig, og det er faldet naturligt ind i ordforrådet. Det har dog ikke fundet nåde hos Dansk Sprognævn endnu, men de fleste lystfiskere ved, hvad en ”Furesørulle” er. Personligt synes jeg navnet er genialt. Mogens Espersen nævnte aldrig noget om at han havde kreeret et nyt ord, men måske han har grinet lidt i skægget, da han opfandt ordet. Nu sidder han sikkert i sin ”fiskehimmel” og gnægger: ”Det var I længe om at finde ud af!”
Bortset fra det, så havde den svenske grejproducent Leidesdorff allerede i sit katalog fra 1887 en ”Furesø-rulle” i sit sortiment. Her hed det en ”Slantspö Rulle” og den kostede 1 kroner og 25 øre. Ikke helt billigt set i relation til datidens købekraft. Samme pris kunne man erhverve den til hos Jagt- og Fiskerimagasinet i 1933.
Gennem tiden blev ”Furesørullen” udviklet. Man kunne ganske vist klare sig med et fladt vindsel, men når fisken huggede og tog udløb, var det vigtigt, den ikke mærkede for stor modstand. Et fladt vindsel havde en 180 graders vinkel, mens man ved et rundt vindsel med fire pinde til at holde sammen på vindslet kom ned på 90 grader. Ole Chr. Petersen fik produceret nogle, hvor der var fem pinde, hvilket gav en vinkel på 72 grader. På nogle af vores stationer hænger ruller, der er drejet i et stykke og er helt runde som spolen på et fastspolehjul. Det er det optimale. ”Furesørullen” var ikke et redskab, der var stor produktion af. Antallet af kunder var begrænset, da det primært var sjællandske søfiskere som benyttede metoden og fortrinsvis på de dybe søer. Men så er det godt, opfindsomheden var stor. Der blev sat små tandhjul i rullerne med en fjeder, der fungerede som en knarre. Nogle endda med forskellig lyd, så man kunne høre hvilken rulle der var fisk på.
Knud Birchs gedde på 13,65 kg var årets største gedde og den hidtil største gedde fanget i et LF-vand. Knud Birch blev derfor indehaver af store champion for gedde. Fiskeren til højre med den hvide hue er Otto Cederholm. En anden dygtig LFér og god ven til Knud Birch, som også optræder i filmen.
Var løslinefiskeri effektivt?
Hvis man kigger på de anmeldte fangster gennem rigtig mange år, må svaret være et rungende JA! Holger Ove Gjerløff´s gedde på 14,5 kg fra 1950 blev fanget på løs line og det var ikke den eneste store gedde Gjerløff nappede på den metode. Det blev gennem tiden til yderligere to gedder fra Furesøen på 10 kg eller derover.
Furesøkoryfæer som ”Skolemesteren”, vores mangeårige overinspektør Einar Jensen og selv avislegenden storfiskeren Børge Munk Jensen benyttede metoden og fangede vægtige gedder. En stor gedde der også blev fanget på løs line, men som måske ikke nævnes så ofte, er den gedde på 13,65 kg vores daværende overinspektør Knud Birch fangede d. 24. juni 1945. Fighten blev vist i biografernes ugerevy, da Knud Birch, i sin egenskab af direktør for Columbia Film, i Danmark efterfølgende fik optaget film med speak af selveste Gunnar ”Nu” Hansen. Filmen er dramatisk, da gedden nettes, men man kan godt se, at det var flere timer siden, der var liv i den gedde. Klippet har endda været anvendt i den populære Tv-quiz ”Hvornår var det nu, det var”. Så en masse danskere har set klippet uden at vide, at fiskemetoden var løsline. Men gedden var imponerende og på det tidspunkt den hidtil største gedde fanget af et LF-medlem.
Fra filmen da den store gedde nettes. Manden med fangstnettet er Otto Cederholm, Knud Birch i midten, mens den unge mand til højre formodentlig er Aage Birch. Knud Birchs søn som senere blev en meget kendt sejlsportsmand. Selve indslaget varer 32 sekunder og kan findes på dr.dk/bonanza.
jul 23, 2024 | Betalt samarbejde, Nyheder
Hvis du drømmer om en lækker fiske- og familieferie på Møn i eget feriehus, er der nu kommet en helt unik mulighed centralt på Møn – nemlig i Ny Borre. Her kan I nyde naturen og omgivelserne med en fantastisk udsigt til egen fiskesø med alt fra aborrer, skaller og ål til flotte græskarper. Der er sandsynligvis også gedder samt lidt ørreder fra den tid, hvor søen blev brugt til P & T. Og – er du vild med kystfiskeri ligger huset så centralt, at der kun er kort kørsel til lige præcis det kyststræk, som er mest optimalt i forhold til den aktuelle vind og strøm. Tilsvarende er der ikke langt til fx Stege Nor, hvor der er brakvandsgedder.
Indenfor er der plads til jer alle med fire soveværelser, hvoraf to er med dobbeltseng og et toilet samt et badeværelse. I det store bryggers er der plads til at rense fx havørred fanget på kysten, og I kan vaske jeres tøj her. Køkkenet er super funktionelt med en mindre spiseplads, og herfra går du direkte ind i stuen, hvor I kan sidde og nyde dagens måltider sammen omkring spisebordet. I stuen er der god sofa og stole, hvor I kan mødes og hygge sammen efter dagens oplevelser. Fra stuen er der udgang til en lækker terrasse.
Fisk og nyd livet udenfor
Når du træder udenfor på terrassen, er der en skøn udsigt til ejendommens egen sø og beplantning samt haven er indhegnet, så børnene ikke løber for langt væk. Terrassen ved stuen har gode havemøbler, og her kan I nyde et glas vin på de lune dage og aftener, mens i stadig har et øje på ungerne. Her finder I både plads til hygge, afslapning og natureventyr.
Naturgrunden er på 5,5 hektar med stor fiskesø, hvor der som lejer af huset er frit fiskeri. Ejeren vil meget gerne have billeder at fangede fisk til grundens fangstjournal. Alle fisk fanget i søen skal genudsættes. Din hund skal altid være i snor på naturarealet af hensyn til vildtet. Der er ynglende fuglevildt på arealet, hvor der i perioder kan være opsat vildtkamera.
Bålstedet ved søen må frit benyttes med omtanke. Der er en kano og redningsveste, som man også kan benytte.
Hygge og gode familieoplevelser i lokalområdet
Dette område på Møn har de perfekte rammer for en vellykket ferie med hele familien. Klintholm Havn lige i nærheden har et fantastisk miljø og atmosfære. Det er en aktiv lystsejler- og fiskerihavn og derfor kan du ofte købe frisk fisk eller fange den selv. Her finder du også hyggelige sommerrestauranter, galleri og købmand i det maritime miljø i havnen. Ud over en dejlig sandstrand ved Klintholm Havn, er her legeplads, boccia, cykelbane og grillplads. Klintholm Havn ligger ikke langt fra Møns Klint, som næppe behøver en nærmere præsentation. I har også mulighed for, at besøge det lokale ismejeri Møn Is, som har åbent fra påske til efterårsferien. Her kan man klappe en ko samt sidde udenfor og nyde den dejlige is.
Nærmeste indkøbsmulighed er Brugsen i Borre og lidt længere væk er den hyggelige købstad Stege, hvor der er flere specialforretninger med et stort udvalg af de lokale producenters varer. Her finder du også gode spisesteder, samt dagligvarebutikker og de berømte tirsdagsmarkeder i sommersæsonen.
Møn er i 2017 kommet på UNESCOs liste over Biosfære områder.
Du kan læse mere samt se masser af billeder af huset indenfor og udenfor via feriepartner.dk her
Se en film fra huset og den dejlige grund her.
På grunden er der egen fiskesø med mulighed for at fange alt fra aborrer til græskarper. Alle fisk skal genudsættes.
jun 28, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Rejsefiskeri
Bobby Satpal med hans 56 lbs verdensrekord golden mahseer på flue.
Jacob Andersen er pt ved at uddanne sig til sportsfiskeguide på svenske Forshaga Akademin. Som en del af uddannelsen skal man have 15 ugers praktik, så hvad kan være oplagt end at prøve kræfter med den sagnomspundne Golden Mahseer i Indien.
AF JACOB ANDERSEN
DA JEG STARTEDE PÅ FORSHAGA AKADEMIN vidste jeg, at jeg rigtig gerne ville udforske noget for mig nyt fiskeri, og på den måde udvide min forståelse for sportsfiskeri rundt omkring i verden – samt få erfaring med at arbejde under forhold, som jeg ikke var vant til. Efter lang tids søgen og flere samtaler, der ikke rigtig mundede ud i noget, kom jeg i snak med “The Himalayan Outback” i Indien, som er en af de førende fiskelodges i regionen, og det endte med, at jeg fik aftalt en praktik hos dem i deres forårssæson fra marts til maj.
Giri Floden blot kort gang fra Bobby’s hjem.
Golden mahseer – flodtigeren
På hindi betyder mahseeer flodtigeren – en fisk, som er omgivet af mystik. Den verdenskendte forfatter Rudyard Kipling skrev blandt andet dette om den myteomspundne fisk “There he met the mahseer of the Poonch, beside whom the tarpon is a herring, and he who catches him can say he is a fisherman.” Golden mahseer – på latin Tor putitora – lever udelukkende op til 1000 meters højde i floderne, der løber ned fra sydsiden af Himalaya. Arten er mange steder truet, hvilket er grunden til, at der på campen udelukkende dyrkes catch and release fiskeri.
Fremtiden for arten er desværre meget usikker – hovedsageligt på grund af ødelæggelse af dens habitater, opdæmning samt dynamitfiskeri, som er et stort problem. Hertil kommer ulovligt overfiskeri fra lokale og forurening. Der er desværre ikke meget forståelse for sportsfiskeri i den indiske kultur, hvilket er trist, da den høje socioøkonomiske værdi af catch & releasefiskeri burde være et godt incitament til at gøre alt for at bevare bestandene.
Den første tid hos Himalayan Outback
Efter en lang rejse fra København til New Delhi gik turen for alvor i gang, da jeg skulle omkring 10 timer i bil for at nå campen i Nordindien, der ligger i forbjergene til Himalaya, som er det eneste sted, hvor golden mahseer lever.
Det første stykke tid på campen foregik rimelig stille og roligt. Vi brugte tiden på at gøre campen klar til de første gæster samt høre historier om kæmpe mahseer fra Bobby Satpal om aftenen. Bobby er head guide hos “The Himalayan Outback”, og har guidet efter golden mahseer i over 15 år. Han har desuden fanget tre på hinanden følgende golden mahseer verdensrekorder på flue – på henholdsvis 46, 54 og 56 pund.
Mine første golden mahseer
Når vi havde tid mellem gæsterne, skulle jeg naturligvis ud og fiske. Mit første møde med mahseeren var i midten af marts. Efter et par ture uden held, besluttede jeg mig for at fiske et stykke hurtigt vand, hvor vores foregående gæst havde haft fint fiskeri. Jeg kastede min tunge sculpin flue en smule opstrøms og lod den svinge ind til bredden. Her mærkede jeg et hårdt tag i linen, og jeg nåede dårligt nok at løfte stangen, før linen bliver slap. Fisken var væk. Både min guidekammerat og jeg kiggede forundret på hinanden – og under nærmere inspektion af krogen kunne jeg se, at den var blevet bukket på den ultra korte tid, hvor jeg mærkede fisken!
Over den næste måneds tid fik vi nogle fine fisk gennem hænderne med kunder, og jeg selv fik også fanget mine første mahseer i form af nogle mindre eksemplarer på op til 5-7 pund.
Bobby’s flotte fisk anslået til 27 lb, fanget på sightfishing.
Golden mahseer i Bobbys Homepool
I midten af april havde vi omkring 10 dage uden gæster, hvilket gjorde, at jeg kunne tage til Delhi for at mødes med Bobby, der netop var på vej hjem fra en ekspedition til Bhutan. I Delhi besluttede vi os for at tage hjem til hans hjem, så jeg kunne møde hans familie og se hans lokale flod.
Turen til Bobby’s hjem foregik med et lyntog fra Delhi til en mindre by, og derefter med tre busser op til bjergene, efterfulgt af en 3-4 timers køretur, som endte ud med en gåtur de sidste 3 km. At sige Bobby bor afsides er derfor nok lidt af en underdrivelse. Hans
familie lever af at dyrke hvidløg, og de dyrker desuden alle de afgrøder, som de spiser selv. Det eneste, de henter i den nærmeste landsby, som ligger ca 2 timer væk, er salt. Her mødte jeg hele hans familie bestående af brødre, kone, brors kone, hans forældre samt ham og hans brors børn, som alle bor samme sted.
Selvfølgelig er der også en flod med store mahseer en kort gåtur fra hans hjem, og her skulle vi naturligvis fiske de næste par dage. Denne flod hedder Giri elven, og det var faktisk der, hvor “The Himalayan Outback” startede deres virke for omkring 20 år siden. Fiskeriet i Giri elven er dog ikke, hvad det har været, men grundet lavt fiskepres fra lystfiskeri er det stadig muligt at få chancen for en stor fisk.
Den første dag tager Bobby og jeg en gåtur rundt på hans land, hvor han viser mig sine afgrøder. Vi ender nede ved den mest interessante pool, hvor vi med det samme ser nogen fisk, og vi beslutter os for at prøve med sightfishing i det ekstremt klare vand – uden held.
Den næste dag starter vi ved 7-tiden om morgenen, men har stort set ingen aktivitet, indtil solen rammer poolen ved 12-tiden. Nu begynder vi at se fisk rejse sig fra dybet, og det er muligt at lave kast til dem. Efter noget tid formår Bobby at kroge en fantastisk fisk på omkring 27 lb. Men da vi står på en klippe og kaster tværs over poolen, bliver det en akavet fight, der ender med, at Bobby hopper i vandet med stang og hjul og svømmer til modsatte bred – samtidig med, at han fighter den flotte mahseer.
Jacobs største Golden Mahseer, anslået til 20lb, fanget på sight fishing.
Sightfiskeri og PR på golden mahseer
Nu er jeg virkelig tændt på at komme tilbage dagen efter og fange en af disse ekstremt smukke fisk. Næste dag starter endnu tidligere, da vi håber på at kunne få en fisk, der spiser tidligt om morgenen, men det giver ingen fisk, og vi går tilbage for at få morgenmad. Omkring klokken 13 begiver vi os tilbage til poolen. Lige så snart vi kommer op på den klippe, vi havde kastet fra dagen før, ser vi tre aktive fisk højt i vandet. Jeg lægger to kast ud, som de fuldstændigt ignorerer, men på tredje kast er det som om, at de alle er blevet sure på min flue, og lige så snart den kommer tæt på dem, begynder de at angribe. De to første fisk misser den, og bedst, som jeg tror, at jeg har misset min chance, kommer den sidste fisk og hamrer min flue.
– Det bliver et så voldsomt modhug, som jeg tør på mit 16 punds forfang. Da fisken ikke prøver at undslippe poolen, er den eneste fare, at forfanget kan blive skåret over på en af de klipper, som stikker ud fra vores fiskested. Derfor vælger jeg at komme så højt op som muligt, så fisken ikke kan komme rundt om mig. Efter en fight på omkring 20 minutter formår jeg at presse fisken ind i den lave del af poolen, og vi får den landet. Bobby anslår fisken til omkring 20lb, og det er helt klart min største Mahseer – og så på sight fishing! Det var en helt uforglemmelig oplevelse.
At bruge tre måneder på at jage en fisk som golden mahseer er en fantastisk oplevelse, som jeg er uendelig taknemmelig for.
Læs mere om sportfiskeruddannelserne på ForshagaAkademin her.
Læs mere om The Himalayan Outback her.
Bobbys verdensrekord golden mahseer på flue mistede et skæl – og som du kan se var det ikke just et lille skæl.
jun 25, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri, Video
Øresund er et af de få steder i Danmark, hvor der stadig er et super godt fiskeri efter fladfisk som rødspætte, skrubbe og ising. Vi er taget på aftentur med Hvidovre Sport og det gode skib Fyrholm, hvor Carsten Faber fra butikken fortæller alt om, hvordan du fanger fladfisk på bundtakel med børsteorm. Glæd dig til en insprerende og lærerig video med masser af fisk på dækket – inklusiv en super flot rødspætte på hele 1,5 kilo.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
jun 21, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Video
På Tradera.com kan du købe og sælge brugt fiskegrej i massevis. Der er alt, hvad hjertet begærer af udstyr – lige fra gammelt grej “og collectors items” til helt normalt toptunet nyt fiskeudstyr anno 2024. I denne video forklarer Jens Bursell om køb og & salg af brugt fiskegrej på tradera.com – og han har også selv sat en del lækkert udstyr til salg, som du kan se.
Fordelen ved at handle det brugte grej på tradera.com er dels, at der er et højt niveau af sikkerhed, og dels at man via sin egen brugerprofil får et suverænt overblik over alt det, man har til salg. Når man sælger på tradera.com er der endvidere mulighed for en integreret fragtløsning, hvor du kan få afsendt grejet overalt i EU, hvor du blot får tilsendt en label eller et pakkenummer, der skal på pakken. Følg med og bliv inspiret til at komme af med dit gamle grej – eller købe noget nyt. Og pengene – ja de kommer automatisk ind på din konto.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
jun 15, 2024 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Lilleåen er uden tvivl en af landets allerbedste havørredåer. Her er det strækket lige nedstrøms Rød Zone på Langå Sportsfiskerforenings stræk.
Langå Sportsfiskerforening byder på masser af spændende fiskevand ved Guden- og Lilleåen, hvor der er gode chancer for at fange både laks og havørred. Følg med den lokale ekspert Morten Andersen til det midtjyske og bliv inspireret til en gang åfiskeri med gode chancer for at se de sølvskinnende flanker glimte i græsset. Selvom fiskeriet ikke er, hvad det har været, venter stadig masser af gode fiskeoplevelser og flotte fisk i området.
AF JENS BURSELL
GUDENÅEN nedstrøms Tangeværket byder på fine muligheder for især laksefiskerne, mn havørredfiskeriet er ikke i nærheden af hvad det har været. Nogle af de mest kendte stræk ligger i området omkring byen Langå, hvor en af landets bedste havørredåer – Lilleåen, løber ud i Gudenåen. Her er alle de muligheder, man kan drømme om som åfisker – hvad enten man er til flue, spinne eller medefiskeri.
Morten Andersen fra Hammel, har været med i Langå Sportsfiskeriforening siden sin tid som juniorfisker i slutningen af firserne, og kender om nogen området som sin egen bukselomme. – De første mange år jeg fiskede i området var der stort set kun havørred, men efter lakseprojektet kom på benene i starten af halvfemserne, begyndte laksebestanden langsomt at vokse igen, fortæller han. – I starten var det svenske, skotske og irske udsætningsfisk, der dannede grundlaget for bestanden, men senere blev der satset hårdt på udsætninger med den oprindelige danske Storå stamme.
Nu består bestanden primært af disse oprindelige danske fisk samt nogle svenske laks, der stammer fra Ätran. Selvom laksefiskeriet rent antalsmæssigt indtil videre toppede i 1995 og 2001, er andelen af store fisk blevet større, efter at man har valgt at satse mere på den oprindelige danske stamme.
En noget yngre Morten med tre gennemsnits Lilleå havørreder på 54, 55 og 56 centimeter. Den ene huggede på orm, mens de to andre faldt for en orange Rapala wobler.
Laks og havørred: Fiskeriet hos Lang Sportsfiskerforening
Langå Sportsfiskerforening har fem forskellige zoner – gul, rød, grå, grøn og blå zone, der tilsammen dækker størsteparten af Guden – og Lilleåen omkring byen. Til alle zoner på nær de to røde, kan der købes dagkort til. – Vi starter nedstrøms Langå, hvor fiskeriet er frit for alle på strækket fra Randers til Laksegården, fortsætter Morten. Det var her i Grønlændersvinget, at Daniel Christensen fangede sin flotte 21,1 kilos laks i 2009. Denne fantastiske fisk er den største laks taget i Gudenåen i nyere tid.
GUL ZONE starter ved Laksegården og strækker sig hele vejen op til Langå Camping. – Dette stræk er rigtig godt til laks, og blandt de meste prominente pladser kan nævnes Aborrehullet, Husmandsbrinkerne, Jernbane – svinget og Brændenældesvinget, pointerer Morten. – Fisk fra svingene og cirka 100 meter ned – strøms. Især Jernbanesvinget er let tilgængeligt og virkelig populært blandt fluefiskerne, da der er relativt hurtigt vand samt masser af plads i bagkastet. De tre øvrige stræk er lige så gode, men ikke nær så hårdt fiskede, så hvis du har lidt tid, kan det godt svare sig at udforske mulighederne her.
Mellem El Bækken og Husmandsbrinkerne er en anelse sumpet, men ellers er det let at færdes i hele zonen. Selvom enkelte sving er værd at fremhæve, vil jeg gerne understrege, at laksene kan stå mere eller mindre overalt. Gudenåen er stor, og det kan være svært af »aflæse« de helt præcise standpladser. Ofte hugger laksen midt ude i åen, hvor strømmen er kraftigst – eller tæt ved grødebælterne. Åen er cirka 30 meter bred og 1,5-3 meter dyb.
Strækket fra Hoppes Bro og opstrøms til Langå Camping byder også på mange fisk, men der fiskes også en del her. Et af de bedste hotspots er området lige omkring et stort og markant træ, der står på Jebjerg-siden midt mellem broen og campingpladsen. Her har mange store fisk gennem tiden fået beseglet deres skæbne. Den største fisk fra gul zone i nyere tid er en laks på 10, 8 kilo og den blev taget af en tysker oppe i Jernbanesvinget. Den største havørred lod sig friste i Aborrehullet i 1995 og vejede knap 11,5 kilo. Sent på sommeren er der en del grøde på strækket, hvilket kan gøre det svært at fluefiske effektivt.
Eli Larsen – og hans favoirtkunst agn til Lilleåen. Woblerne høster han om morgenen, når natfiskerne har sat dem i træerne. Fra oven Rapala Countdown, X-Rap og Original Floating. Wobleren nederst er perfekt til de helt dybe huller, fordi den hurtigt skærer
sig ned i vandet.
– LANGÅ CAMPING har deres helt eget stræk på 300 meter, det supplerer Ervin Rokkjær fra Langå Camping. – Her er virkelig godt, og pensionister, der har svært ved at færdes langs normale åer, har gode kår her. Således fanger en af vores faste gæster – Stig Asferg intet mindre end 18-19 laks og havørred årligt på dette stræk. Og det på trods af, at han er voldsomt gangbesværet! Græsset er klippet, så det er let at komme til her, hvilket gør stedet helt optimalt, hvis det skal bare skal være nemt. Strækket er relativt dybt.
RØD ZONE, der er forbeholdt medlemmerne, starter lidt længere opstrøms Langå Campings private stræk ved Peter Møllers Eng. Den største havørred, der er taget på dette stræk var en flot overspringer fra 1992 på 11,6 kilo taget på premieredagen, som dengang var d. 16. januar. Året før blev der taget en 11-kilos i oktober, og Stig Asferg har også taget en laks på 12 kilo her i 1993 – så her er bestemt muligheder. Især strækket op mod jernbanen er relativt dybt med huller op mod de tre meter. Her er også godt til fluefiskeri, da der ikke er ret meget grøde.
GRÅ ZONE starter over for rød zone på Gudenåen ved Peter Møllers Eng– og strækker sig vestover mod Lilleåens udløb samt hele vejen op ad Lilleåen til Laurbjerg. Strækkes brydes kun af en lille rød zone øverst på LSF’s stræk af Lilleåen, der udelukkende er forbeholdt medlemmer ne i Langå SF.
I Gudenåen ved broerne, er vi tæt på Lilleåens udløb, og her er det en blandet landhandel af laks og havørred, der bliver fanget. Området helt oppe ved broerne og nedstrøms, er helt klart den hårdest fiskede zone i Gudenåen – og som en naturlig følge heraf også et af de steder, hvor der bliver fanget flest fisk. Åens havørredrekord på 12,6 kilo fra 2001 stammer da også herfra. Her er det især spinnefiskere, som huserer, pga af den relativt megen grøde, der besværliggør det for fluefiskerne.
Den nederste del af Lilleåen er til gengæld det stræk med mindst fiskepres på grå zone. Så hvis du vil gå for dig selv og nyde åens flotte naturlige sving draperet med store pilebuske, grødeklatter og sivbræmmer, er dette helt klart stedet for dig. Især strækket fra gangbroen midt på grå zone i Lilleåen og nedstrøms er ret lidt befærdet. I princippet kan der stå fisk over alt, men udgang og indgang på svingene er især giftige.
Fisk & Fri’s Jesper Fohrmann lufter sine store laksetørfluer i Lilleåen og formår at rejse fire havørreder på ganske kort tid.
Havørredfiskeriet i Lilleåen
Rød Zone i Lilleåen er det hårdest fiskede stræk på den del af Lilleåen som Langå SF har. – En af årsagerne er, at P-pladsen ligger tæt på, men der er også en anden årsag, afslører Morten. – Stryget ved Løjstrup Dambrug bevirker, at der sker en ophobning af fisk nedstrøms dette, hvilket indebærer, at der altid er mange havørreder her. Der er ret lavvandet, og fiskene afslører derfor ofte sig selv i stor stil med massive trykbølger, der kan få fiske-feberen til at stige et par grader ekstra.
Lilleåen, hvis fulde navn er Hadsten Lilleå, er indiskutabelt en af landets bedste havørredåer. Og det er ingen hemmelighed. – Jeg kan derfor godt afsløre, at selvom der er mange af fisk i 1,5-3 kilos klassen, ja så er der også mange om buddet. Vil du være helt alene ved denne perle, er det altså ikke nok at komme en sen sommeraften og fiske et par timer ind i mørket. Nej – det skal helst være på en hverdag, hvor der er landskamp i flimmeren, før du kan nyde havørredernes plasken i nattemørket helt for dig selv. Der bliver også taget fisk mellem fem og syv kilo, så det er ikke kun mindre havørred, du har chancer for her i åen. Toppen var en smuk blankfisk, på 11,13 kilo fanget i juni.
Laks er der stort set ingen af. Der er ingen tal for, hvor mange havørred, som fanges i Lilleåen, men tusind slår i hvert fald ikke til. Lilleåen egner sig både for spinne- og fluefiskere, men under Fisk & Fri’s fotosession ved åen i august, fik vi for alvor øjnene op for, hvilket stort og fuldstændig uudnyttet potentiale åen har, når det drejer sig om tørfluefiskeri efter åens havørreder. De har nemlig med stor sandsynlighed set alt… på nær en tørflue.
Under fotograferingen til artiklen her fiskede Fisk & Fri’s tørfluespecialist Jesper Fohrmann med sine store caddis imitationer – Monster Caddis. Selvom fiskeriet foregik midt om dagen, hvor der var en del andre sportsfiskere, lykkedes det alligevel Jesper at rejse fire forskellige havørreder til den fem centimeter store tørflue på blot få timers fiskeri. – Jeg var overrasket over den store interesse for tørfluerne, og håber meget, at andre vil tage fat, hvor jeg slap. – Blot den måde, hvorpå fiskene prøvede at tage min flue overbeviste mig om, hvor store muligheder der findes for tørfluefiskeri efter havørred i denne fantastiske å, understreger han.
Mortens favoritspinnere til Gudenå laksen – som det tydeligt fremgår er der rigtig mange Mepps 5 med kobber blad.
RØD ZONE, der er forbeholdt medlemmerne, starter lidt længere opstrøms Langå Campings private stræk ved Peter Møllers Eng. Den største havørred, der er taget på dette stræk var en flot overspringer fra 1992 på 11,6 kilo taget på premieredagen, som dengang var d. 16. januar. Året før blev der taget en 11-kilos i oktober, og Stig Asferg har også taget en laks på 12 kilo her i 1993 – så her er bestemt muligheder. Især strækket op mod jernbanen er relativt dybt med huller op mod de tre meter. Her er også godt til fluefiskeri, da der ikke er ret meget grøde.
GRÅ ZONE starter over for rød zone på Gudenåen ved Peter Møllers Eng– og strækker sig vestover mod Lilleåens udløb samt hele vejen op ad Lilleåen til Laurbjerg. Strækkes brydes kun af en lille rød zone øverst på LSF’s stræk af Lilleåen, der udelukkende er forbeholdt medlemmerne i Langå SF.
I Gudenåen ved broerne, er vi tæt på Lilleåens udløb, og her er det en blandet landhandel af laks og havørred, der bliver fanget. Området helt oppe ved broerne og nedstrøms, er helt klart den hårdest fiskede zone i Gudenåen – og som en naturlig følge heraf også et af de steder, hvor der bliver fanget flest fisk. Åens havørredrekord på 12,6 kilo fra 2001 stammer da også herfra. Her er det især spinnefiskere, som huserer, pga af den relativt megen grøde, der besværliggør det for fluefiskerne. Den nederste del af Lilleåen er til gengæld det stræk med mindst fiskepres på grå zone. Så hvis du vil gå for dig selv og nyde åens flotte naturlige sving draperet med store pilebuske, grødeklatter og sivbræmmer, er dette helt klart stedet for dig. Især strækket fra gangbroen midt på grå zone i Lilleåen og nedstrøms er ret lidt befærdet. I princippet kan der stå fisk over alt, men udgang og indgang på svingene er især giftige.
Morten Andersen med en flot, flot Gudenålaks på 10,5 kilo taget på nabostrækket ved Bjerringbro. Fisken, der var en 97 centimeter laks, huggede på Mepps 5 i kobber.
BLÅ ZONE er det sidste stykke på Lilleåen ovenfor Løjstrup Dambrug og op mod Laurbjerg. Dette er et ret langsomt flydende stræk med nogle gode sving, hvor det er værd at koncentrere sin indsats. Strækket er i øvrigt lidt billigere end de andre stræk, hvilket er værd at tage med, hvis det kniber med økonomien. Opstrøms Blå Zone og Kongstrup er det Hadsten Lystfiskeriforening, der har fiskeretten. Se mere på www.lilleaaen.dk.
GRØN ZONE går hele vejen fra den ny jernbanebro ved Lilleåens udløb i Gudenåen og opstrøms ad Gudenåen til Porskær. – Fra og med dette område – samt opstrøms – er havørreden totaltfredet. Her kommer der ikke tilnærmelsesvis så mange mennesker som i de øvrige zoner, så det er et godt sted, hvis man gerne vil nyde den dejlige natur helt for sig selv, griner Morten. Går vi opstrøms er de nogle af de bedste pladser følgende: Stenrevet er et lavvandet stryg med store sten. Pladsen er især god til de tidlige forårslaks, som der er blevet taget en del af fra foden af stryget og hundrede meter nedstrøms. Planteskolesvinget er egentlig ikke et sving men bare det stykke, der ligger ned mod jernbanebroen. Her er blevet sværere at fiske med årene, men der står en del fisk inde under træerne, til dem der har mod på et svært, men også mere jomfrueligt fiskeri.
Østergårdsvinget byder på god dybde og er en fin plads til laks. Det andet sving opstrøms denne plads kaldes Dybet og er, som navnet antyder, et dybt sving, hvor der bliver taget godt med laks. I samme område er en nedfalden brink med et træ, der ligger ude i vandet – her bliver ligeledes taget en del laks. Ved Østergaard blev den største laks på LSF’s vand i 2009 i øvrigt landet – godt 10 kilo vejede den. Et par hundrede meter inden Åbro løber Tjærebækken ud i Gudenåen. Det er ligeledes en rigtig god plads til både laks og havørred. Lige oven for Åbro blev der i sin tid anlagt et stryg, hvor der især lige op og nedstrøms dette ofte står en del laks og havørred. I 2005 blev der her landet en havørred på knap 10 kilo. Ca. halvvejs mellem Porskjær og Åbro ligger i øvrigt et vadested, hvor der efter sigende skulle være godt med laks. Det er yderst sjældent, at der er nogen, som fisker her, slutter Morten Andersen. Opstrøms Grøn Zone er det Bjerringbro Sportsfiskerforening der har fiskeretten. Læs mere på www.bjerringbro-sportsfisker.dk/
Langå Sportsfiskerforening
Langå SF er en aktiv forening, der gør et utroligt stort arbejde for deres medlemmer og fiskevande. På hjemmesiden www.langaa-sf.dk kan du læse meget mere om foreningen samt få overblik over, hvor du kan købe dagkort, hvis du ikke lige skulle blive fristet over evne til selv at melde dig ind i foreningen. På hjemmesiden findes dug – friske fangstrapporter samt fangst – statistikker på laks og havørred i Gudenå-systemet.
Orm fisket på et ganske let paternostertakel er en topmetode – både i Lille- og Gudenåen.
Fiskesæson ved Guden- og Lilleåen
De første laks fanges allerede i sidste halvdel af marts, men fiskeriet tager først fart fra starten af april. Premieredagen for Langå SF er den 1.marts, så hvis du er ude efter at prøve kræfter med laksen allerede tidligt på foråret, er det et oplagt bud. I 2008 blev den første laks taget allerede den 2. marts på flue i jernbanesvinget. Fisken vejede 10,07 kilo. De første laks, der bliver fanget i Gudenåen er ofte større fisk – typisk fisk på fem – ti kilo – og helt op til 20 kilo. Hovedparten af fiskene ligger mellem syv og ni kilo. Havørrederne begynder af gå op i slutningen af april måned, og der bliver næsten altid også taget nogle store overspringere tidligt på sæsonen i marts.
Fra juni til slutningen af juli er der typisk en stille periode med laksene, hvilket i høj grad skyldes, at dette stræk af Gudenåen får sit vand fra Tange Sø, hvor vandet bliver meget varmt midt på sommeren. I samme periode kommer hovedtrækket af havørreder i Lilleåen, som kulminerer i juli-august, hvor der især fiskes aften, nat og morgen. September er tit stille, hvorefter der i oktober kommer en opblomstring. Det er først senere på sæsonen, at de store mængder bliver fanget. Topmånederne i Gudenåen efter laks er september til oktober, hvor der er en højere koncentration af farvede fisk.
Langå Camping
Perfekt beliggende centralt i området ligger Langå Camping, der har ni 4-6 personers hytter, 30 teltpladser og 96 pladser til campingvogne. I kiosken fås – udover dagsaktuelle fisketips – dagkort til 20 kilometer dejligt fiskevand i området. Campingpladsen har sit eget fiskestræk, som du kan læse mere om i teksten. I kiosken kan du se afstøbningen af Daniel Christensens 21,1 kilos laks, der blev taget på Stevnstrup strækket. Læs mere på www.langaa-camping.dk
Læs om Morten Andersens sidste kæmpeørred fra Lilleåen her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
Eli Larsen med en gigant havørred på 11,490 kilo taget på orm i Lilleåen – her fotograferet ved Langå Camping.
