okt 8, 2024 | Artikler, Nyheder, Portrætter
For Jeppe Lund Jakobsen er lystfiskeri mere end en hobby. Det er en livsstil. Her får du historien om hvordan hele hans liv har været dedikeret til lystfiskeriet.
AF JEPPE LUND JAKOBSEN
MIN STORE PASSION FOR FISKERIET blev grundlagt i min tidlige barndom og er sidenhen kun blevet mere og mere intens. Mit fiskeri har givet mig et hav af oplevelser, læring og ikke mindst personlig udvikling. Fiskeriet giver mig ro, udfordringer og energi. Dette er min historie om, hvordan de første spæde kast med en lille Mepps spinner med tiden har udviklet sig til passion og levevej. Samtidig er det en opfordring til alle børn og unge med interesse for naturen og ikke mindst fiskeriet: Hold fast i interessen, selvom du måske i skolen og blandt venner står lidt alene med netop denne hobby. Der venter dig oplevelser i verdensklasse, og er du vedholdende nok, kan det ud over venskaber også give dig oplevelser du aldrig vil glemme – samt personlige kvaliteter, som du kan bruge i alle henseender.
Jeppe Lund Jakobsen har fisket siden han ikke var større end tobak for en skilling.
De første skridt på lystfiskeriets vej
Min fascination for lystfiskeri begyndte som ganske lille dreng, hvor jeg tilbragte et utal af timer ved vandet sammen med min far. Her introducerede han mig til en verden af nye oplevelser, der senere skulle blive en kæmpestor del af mit liv. Jeg husker tydeligt de første ture ud til den lokale put and take, hvor han tålmodigt lærte mig at kaste linen ud. Min tålmodig var på prøve, men han var god til at vise mig, hvordan jeg skulle holde fiskestangen, kaste linen ud og vente på, at den store fisk ville bide på.
Efter de første fisk kom på land, var tålmodigheden ikke længere en udfordring, for nu vidste jeg, hvad der ventede, når linen blev stram. Mens mange af mine kammerater i skolen brugte deres fritid på sport og computerspil, benyttede jeg enhver ledig stund i selskab med min fiskestang. Der var noget magisk over det. Fiskene blev større og større – og turene længere og længere. Jeg lavede en lille trækvogn til min cykel om til fisketrailer med stangholdere samt plads til telt og sovepose. Mine ture blev bare længere og længere, for jeg var grebet af troen på den helt store fisk.
Fællesskabet i Brønderslev Lystfiskerforening
Som juniormedlem af Brønderslev Lystfiskeriforening fandt jeg et fristed, hvor jeg kunne dele min store interesse med andre unge. Det var fedt at blive en del af et fællesskab, hvor vi alle kunne være ”nørder” og specialister uden at være gode til fodbold eller badminton. Sammen med ligesindede børn og unge mennesker tilbragte jeg et hav af timer ved vandet, hvor vi lærte om de forskellige teknikker, knuder og fiskearter. Hjemme i foreningens lokaler støbte vi blink, bandt fluer, lavede vores egne knive og planlagde alle de fisketure, vi skulle på. Jeg var hooked!
Sidenhen har jeg selv taget en juniorlederuddannelse hos Danmarks Sportsfiskerforbund, og når tid samt arbejde tillader det, hjælper jeg gerne til i den fiskeklub, som jeg selv startede i. Det er en stor fornøjelse at være en slags rollemodel for børn og unge og vise dem, at livet i naturen også kan noget, selvom fodbold og computerspil også lokker.
Kystfiskeri efter havørred er blot en af de mange former for fiskeri Jeppe (th) dyrker.
Ungarbejder i en grejforretning – som at være i en slikbutik
Da jeg som 13 årig så et opslag om, at man søgte en medhjælper i en nystartet grejbutik, tog jeg toget til storbyen og søgte jobbet. Min alder taget i betragtning havde jeg nok ikke troet, at butikkens ejer ville vælge mig, men jeg fik det. Pludselig var jeg omgivet af alle de nye fiskestænger og hjul – og alverdens grej var nu frit tilgængeligt. Jeg havde det som om, at jeg var havnet i en slikbutik.
Hver dag glædede jeg mig til at komme på arbejde efter skole. Det var rart at få løn, men det var ikke derfor jeg kom. Desuden nåede jeg sjældent at få glæde af min løn, for den blev hurtigt vekslet til grej. To, tre timer hver dag var jeg i paradis og kunne næsten ikke vente med at møde ind i butikken. Det var fantastisk at få lov til at pakke nyt grej ud, sætte på hylder og ikke mindst vejlede kunderne.
Nogen var erfarne lystfiskere, mens andre var helt nye uden viden om hverken grej eller fiskehotspots. Det var fantastisk at dele ud af min viden og hjælpe andre med at finde det helt rigtige grej. Mange gange vendte kunderne retur til butikken med ros – og langsomt, men sikkert fik vi tilknyttet en fast kundekreds. Mange af disse passionerede lystfiskere har jeg fortsat kontakt til i dag.
Når lejligheden byder sig fisker Jeppe også efter karper.
Aalestrup Naturefterskole – et år i fiskeriets tegn
Mit næste skridt på rejsen som lystfisker var at tilbringe et år på Aalestrup Naturefterskole, hvilket virkelig gav mig et skub i den rigtige retning. Skolen var det perfekte sted for mig, da den kombinerede mine interesser for natur og fiskeri med muligheden for at udvikle mig både fagligt og personligt. Her fandt jeg ligesindede unge med stor interesse i naturen og ikke mindst fiskeriet, som var i særklasse i den nærliggende Simested Å.
Gennem et helt år sugede jeg til mig fra skolens fantastiske og engagerede lærere. Alt fra fisketeknikker til fiskens biologi blev præsenteret med stor ekspertise, og jeg oplevede, hvordan teori og praksis smeltede sammen, når man stod ude ved vandet. Det var et år med et stærkt fællesskab, hvor vi elever var bundet sammen af en fælles passion for fiskeri og natur. En af de mest mindeværdige oplevelser på skolen var vores rejse til Gotland i Sverige, hvor vi prøvede kræfter med et helt fantastisk fiskeri efter sølvtøj langs den svenske kyst. Det var vildt at stå ved den svenske kyst og fighte de store fisk over netrammen. Denne tur efterlod et så stort indtryk på mig, at jeg flere gange siden har besøgt Gotland. Aalestrup Naturefterskole gjorde mig passioneret, og har du tanker i den retning, så kan jeg kun give både skole og personale mine bedste anbefalinger.
Når passion og arbejde smelter sammen
I dag er jeg så heldig, at passion og arbejde smelter sammen. Jeg er nu ansat på fuldtid i den grejforretning i Aalborg, hvor jeg startede min uddannelse som salgsassistent for fem år siden, og i dag har ansvaret for butikkens fiskeafdeling. Efter flere års erfaring som salgsassistent har jeg nu en central rolle i alt fra at bestille nye varer og fylde hylderne op til at opdatere butikkens hjemmeside med det nyeste og bedste fiskeudstyr. Men den del, jeg elsker mest, er at rådgive kunder, der kommer ind for at finde det rette grej. At kunne dele min viden og mine erfaringer fra mange år som lystfisker og hjælpe andre med at få en bedre oplevelse ved vandet, giver mig en stor tilfredsstillelse.
Hvis jeg ser tilbage på tiden som ungarbejder i butikken, kan jeg tydeligt huske, hvordan jeg flere gange tænkte: “Det ville være fedt at stå med ansvaret selv en dag.” I dag står jeg så på den anden side af disken som fuldtidsansat med ansvaret for hele butikkens fiskeafdeling.
Jeppe har realiseret sin drøm, om at arbejde med fiskeriet – lige nu som sælger i en grejbutik.
Følg din fiskepassion
Jeg ved, at der er mange unge derude, der går rundt med en passion. Måske brænder du for gaming, musik, fiskeri – eller noget helt andet og drømmer om at gøre det til en stor del af dit liv. Mit budskab til dig er enkelt: Følg din passion og dine drømme for fremtiden. Ja, det lyder måske lidt som en kliché, men sandheden er, at hvis du virkelig brænder for noget, så kan det lettere blive til virkelighed.
Da jeg var yngre, spurgte min mor mig ofte: “Hvad vil du være, når du bliver stor?” Mens andre børn måske svarede læge, pilot, fodboldspiller eller noget helt fjerde, var mit svar altid det samme: “Jeg vil bare fiske og lave noget med fiskeri.” Jeg husker, hvordan hun smilede og nikkede, men jeg kunne se på hende, at hun nok tænkte, at det ikke var det mest sikre eller fornuftige valg. Fiskeri virkede måske ikke som en “rigtig” karriere i hendes øjne. Men jeg var urokkelig – for jeg vidste, hvad jeg elskede, og jeg var fast besluttet på at forfølge min passion – uanset hvor umuligt det måske virkede for andre.
Det samme gælder for dig – tro på dine drømme og vær villig til at arbejde for dem. Din passion kan blive din fremtid!
Knæk & bræk
okt 2, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Strækket fra Skagen og østkysten sydpå ned til Hals har længe været populær blandt kunstnere og feriegæster, men for kystfiskeren er her også rigtig meget at komme efter. Og så er der er rigelig plads til alle. Fisk & Fri viser dig vej til de bedste pladser, og giver et par fif med på vejen.
AF BO TROELSEN, FOTOS: JAN B. KRISTENSEN, GORDON HENRIKSEN, JESPER MØLHOLDT OG LENNARD NIELSEN
KYSTPLADSERNE er lige til at gå til. Den nordvestjyske kyst kan til tider forekomme barsk og utilnærmelig for en kystfisker, mens forholdene på Vendsyssels østkyst er helt anderledes milde og indbydende. De gode havørredpladser ligger som perler på en snor fra Skagen i nord til Hals i syd. Denne guide viser dig vej til de bedste hotspots.
Det er normalt ikke mange lystfiskere, bortset fra de lokale, der dyrker havørred fiskeriet på disse fine fiskepladser, og det er en skam. For hvert år bliver der fanget rigtig store og flotte havørred på mellem 5 og 10 kilo. Dertil kommer fine multer, havbars og fladfisk. Og med de gode tilkørselsforhold eksempelvis i form af motorvejen fra Ålborg til Frederikshavn, er der ingen undskyldning for ikke at besøge disse pladser. Det gælder uanset, om du er på ferie i området, eller bare har lyst til at rive en dag eller to ud af kalenderen, for at tage på en fisketur i det smukke Nordøst Jylland – eller Østvendsyssel som det retteligt hedder.
De pladser, jeg har udvalgt herunder, er alle pladser som er velegnet til at fiske fra land, men har man båd, er der endnu flere gode pladser på strækningen, som kun kan affiskes fra vandsiden. Der er slæbesteder ved næsten alle havnene.
Her får du en oversigt over nogle af de bedste kystørredpladser i NØ-Jylland. Illustration: Carsten Madsen.
Fede fiskepladser på den nordøstjyske kyst
Pladserne nævnt herunder er nogle af mine favorit fiskepladser på den nordjyske østkyst, fra Skagen til Hals. Jeg har udvalgt de bedste og mest kendte pladser, så du har noget at starte op med. Men hvis du vil bruge lidt tid på at udforske strækningen nærmere, vil du næsten helt sikkert finde andre mindre hotspots, der også holder en god bestand af havørred.
De fleste af pladserne, jeg har nævnt herunder, har bortset fra fine fiskemuligheder også gode tilkørsels forhold. Derudover har mange det blå flag, som uddeles efter miljøindsats og vandkvalitet. Det gør bestemt ikke en fisketur dårligere at vide, at de ansvarlige lokale myndigheder tager sig godt af det miljø vi alle skal færdes i.
Skagens Havns vestre mole en tidlig sommermorgen, er nok noget af de flotteste rammer for molefiskeri, der findes i Danmark. Har man først oplevet at stå med fleks på klingen i det fantastiske lys, der har inspireret så mange store kunstmalere, er man solgt, og vil altid længes tilbage til Skagen.
Skagen er stedet hvor Skagerrak og Kattegat med deres mange fiskearter mødes, så her kan mulighederne for godt mole og kystfiskeri næsten ikke blive større. Der fiskes fra Skagen Vestre Mole, hvor der kan fanges både havørred, der afpatruljerer vandet langs molerne, samt laks, fladfisk og torsk. Der kan fiskes efter havørred hele året, men jeg foretrækker sommer halvåret – med perioden fra juni til september som bedste periode. Der kan også fiskes direkte fra stranden. Fiskeriet kan i turistsæsonen dog være svært at komme til på grund af de mange mennesker, så her vil jeg anbefale at fiske nat og tidlig morgen.
Den hyggelige havneby Ålbæk er et tidligere fiskeleje, der også har givet navn til Ålbæk Bugt i Skagerrak. Der fiskes fra den vestre mole, hvor der jævnligt fanges havørred, multer og fladfisk. Ålbæk havn er på begge sider omgivet af skønne hvide sandstrande, der også er værd at affiske. Flådfiskeri i havnebassinet kan rumme store overraskelser.
Rugholmene er et lille stenrev lidt nord for Strandby, hvor bunden består af blandet sand og stenbund. Her fanges både havørred og fladfisk, samt hornfisk i sæsonen. Vær opmærksom på frednings zonen ved Rugholm Å’s udløb. Her er det strengt forbudt at fiske.
Bratten Strand er en dejlig hvid sandstrand, hvor der med fordel kan vadefiskes, da man skal næsten 100 meter ud, før vandet når til maven. Der fiskes primært efter havørred og fladfisk. Her er med tiden blevet taget overraskende flotte havørred, så det er helt bestemt et sted, der er et besøg værd. Husk, at fredningszonen i området omkring Rugholm Å skal overholdes.
Jesper Mølholdt fra fiskeklubben Waders.dk er en af de skrappe på denne egn. Han fanger mange havørred som denne her fra Busserevet.
Strandby er ikke kun en hyggelig lille havneby, hvor der hvert år landes masser af velsmagende jomfruhummer. På den nordre mole er der også fine muligheder for at fange havørred, fladfisk og ind i mellem torsk. Også her kan man med held affiske begge sider af havne området. Hvis havørredfiskeriet kikser, eller har du børn med, der skal underholdes, kan man med held fiske efter fladfisk på bund takel agnet med sandorm, som kan købes i lokalområdet.
Rønnerne er en rigtig spændende plads. Et hurtigt kig på Frederikshavns Lystfiskerforenings hjemmeside, www.lystfisker.frhavn.dk vil hurtigt vise en imponerende stribe af havørred fanget på netop dette rev. Stranden ligger kun ca. tre km fra Frederikshavn centrum, lige neden for Nordstrand Camping. Her kan vadefiskes med stor forsigtighed, da der er en del sten på bunden samt til tider overraskende bølger fra færgen, så husk vadestaven. Her er en rigtig god havørred bund, og gode muligheder for fangst af bl.a. havørred og fladfisk.
Nordre Mole i Frederikshavn er en klassiker vi ikke kommer udenom. Jeg har dyrket fiskeriet fra molerne i Frederikshavn siden drengeårene, hvor en flink nabo ind i mellem tog mig med ud på molen, og han lærte mig om fiskeriet fra de store kampesten. Hver tur blev altid behørigt afsluttet ved havnens pølsevogn, hvor den stod på hotdogs og varm kakao mælk, inden turen gik hjemover.
Den afslutning kan sagtens anbefales den dag i dag… Siden da har jeg haft mange gode oplevelser og fangster, når jeg har fisket fra de store kampesten, der strækker sig ud til selve hovedet af molen. Jeg vil ikke anbefale at tage små børn med ud på de store og nogle steder meget glatte kampsten. Ligeså er en selvoppustelig redningsvest en fornuftig del af udrustningen, når man færdes på moler med store sten. Det er et godt sted at prøve flådfiskeri efter havørred, men kan også være et glimrende spot til torsk og fladfisk.
Busserevet er et mindre rev, der ligger lige uden for nordre mole ved havvindmøllerne i Frederikshavn Havn. Revet ligger et stykke fra kysten, så spinnefiskeri med tunge blink og woblere er den bedste fiskemetode. Der fiskes efter havørreder, fladfisk, makrel og sild. Vadefiskeri frarådes pga. dybden og bundforholdene. Bedste tidspunkt er aften og nat i sommer halvåret, men der gøres gode fangster året rundt.
Bangsbo Strand og Guldkysten er området mellem Bangsbo Å og Sæby Å, som er med til at gøre området til en rigtig interessant havørredstrækning. Desuden er der en utrolig spændende bund, der består af muslinger, sand og sten. Her er forholdsvis lavvandet, men der er store sten og dybe badekar, så der bør vades forsigtigt.
Man skal også være meget opmærksom på bølgerne fra katamaran færgen, som let kan vælte en omkuld, hvis man er kommet for langt ud. Det mest interessante stræk er ved Bangsbo og Guldkysten, men der kan med fordel fiskes på hele strækket fra Sæby til Frederikshavn.
Lyngså Strand er et fint havørred spot, der også holder en god bestand af fladfisk, deriblandt de meget eftertragtede tunger. Du bør koncentrere dit fiskeri mellem Sønderklit og Stensnæs. Udover gode parkeringsforhold og toilet, er der også en handicapvenlig til kørselsmulighed med rampe, der går næsten ned på stranden.
Sulbæk Strand bør også nævnes. Der fiskes fra Sulbæk og sydpå mod Sæby. Pladen fisker som regel bedst i sommerhalv – året, men der tages også fine fisk i vinter halv året.
Sæby Havn er også et forsøg værd. Der fiskes fra sydmolen, hvor der kan fanges havørred, fladfisk og torsk mm. Flådfiskeri i dette område kan give rigtig gode resultater. Bemærk at fiskeri kun er lovligt fra sydmolen, da nordre mole ligger i fredningszonen for udløbet af Sæby Å.
Aså er en hyggelig havn der er over 130 år gammel, med et fint molefiskeri. Der fiskes fortrinsvis efter havørred, multer og fladfisk.
Hou er oprindeligt et gammelt fiskerleje, men nu om dage er der kun en lystbåde havn tilbage. Der fiskes fra molen efter havørred og fladfisk.
Hals ligger ved Limfjordens udmunding i Kattegat, og byder på rigtig spændende muligheder for Lystfiskeren. Der fiskes fortrinsvis fra molen. Dybe render, der er dannet af strømforholdene, gør det til et perfekt sted at fiske efter især havørred, sild, makrel og fladfisk.
Færdsel på molerne under havørredfiskeri
Inden man begiver sig ud på molerne, er der nogle få ting, man bør tage til efterretning. De fleste havne har regler om terrorsikring, så undersøg altid hjemmefra, hvor på havnen man må opholde sig. På de lokale havnekontorer kan man altid få oplyst reglerne. En anden ting er den personlige sikkerhed, hvis du har børn med på fisketur, så udstyr dem med redningsvest og hold et godt øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter, og hold dem for guds skyld væk fra de moler, hvor du skal ud på store kampesten for at komme til at fiske. Du bliver ikke mindre mand af at tænke på din egen sikkerhed. Hvis du fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt en rigtig god ting. Udover, at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude.
Hvis du fisker på den nordøstlige del af den jyske kyst, er det næsten ikke til at undgå, at man fra tid til anden får en fjæsing på krogen, hvad enten du fisker med spin eller flue. Fjæsingen er en udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til et hugormebid, hvilket er en meget smertefuld affære. Brug derfor altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget. Er uheldet ude, og man bliver stukket, er førstehjælpen at komme det stukne sted i så varmt væske som man kan holde ud, da giften bliver inaktiv ved varme, og derefter søge læge eller skadestue.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2010
okt 1, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Rejsefiskeri
Panará og Corrientesfloden i Argentima byder på et fantastisk fiskeri efter golden dorado. Følg med Jesper Roholm Pedersen til Sydamerika – og hør hvad du også selv får mulighed for at opleve på en kommende tur med Ifish Travel i 2026.
AF JESPER ROHOLM PEDCERSEN
De sidste halvandet år er meget af min fiskefritid gået med at nørde fluehjul, stænger og fluer til at fange golden dorado, fortæller Jesper Roholm Pedersen. – Jeg har samlet informationer om vanddybde, agn, krogstørrelser – alt er blevet vendt og kigget på nogle ekstra gange, for når man tager afsted og bruge lommepenge for et år, så skal der ikke mangle noget, når man står der ude, hvor der er langt til grejbutikker, og man nok højest kan låne et bøjet søm af den nærmeste bonde.
Fiskeriet efter golden dorado foregår som her også fra land.
Der bliver hygget til den store guldmedalje på lodgen om aftenen, så man har masser af ny energi til den kommende fiskedag.
Efter golden dorado på Panará og Corrientes River
Jeg har netop været afsted igen efter golden dorado, og her var der sørget for alt, for vi havde booket det største værelse på Don Joaquin River Lodge med fuld forplejning i seks dage med fem dages fiskeri fra båd i Panará og Corrientes River – samt det omkring liggende delta. På grund af den lave vandstand i Corrientes River, hvor lodgen ligger helt ned til, skulle vi hver morgen på en lille køretur til havnen i Esquina, hvor alle både lå klar til at tage dagens fisketurister med ud på tur. Det var ikke mange andre fluefiskere, jeg så derinde, da der bliver fisket en del med livebait og woblere i området.
Efter en dejlig uge med forskelligt fiskeri, hvor jeg lærte, hvordan træstammerne skulle fiskes for at få absolut fleste chancer, havde jeg haft 42 golden dorados i båden, hvilket må siges at have levet op til de forhåbninger jeg havde haft til turen.
Lodgen levede også op til alle mine forventninger. Det var ren luksus med den største morgenbuffet med friskbagt brød i flere afskygninger, scramled æg og en rigtigt fornuftig kaffe samt friskpresset appelsin juice – lige sådan man ønsker at starter dagen, når en hård fiskedag venter. Frokosten bliver som regel spist i båden, mens man skifter pladser, og her mangler heller ikke noget. Der er store sandwiches, frugt og kæmpe tapas anretninger med ost, brød og forskellige pølser. Ja alt, hvad der skal til, så man ikke mangler kræfter, når den store dorado inhalerer fluen.
Det sker dog også, at der bliver holdt frokost på en af den små øer, hvor fiskerne mødes til afslapning i solen, hvor de får vendt formiddagens fiskeri. Hver aften, når fiskedagen er slut, samles alle fiskerne omkring højbordet på terrassen efter et hurtigt bad. Her bliver dagens pralebilleder vist frem, og der bliver snakket om, hvad den næste dag bringer.
Man spiser sent i Argentina, så klokken 20-21 bliver fiskerne kaldt ind til bordet, og her venter der mad i alle afskygninger. Man skal igennem tre retter, og alt hvad man ønsker sig at drikke. De lokale gaucho’s sørger, at der aldrig mangler noget.
Lodgens manager Felix (tv) ved, hvad det drejer sig om, når det gælder golden dorado på flue.
Sådan fisker man golden dorado
Fiskeriet efter golden dorados foregår med #7 og 8 stænger med forfang bundet af 60 pund hard mono og bite tippet i form af stålwire i 40 pund. Fluerne er mellem 15-20 centimeter, som kan være vægtet forskelligt, alt afhængigt, hvor de skal bruges.
– Der er tre måder at fiske dorado på i floderne. Den første er at fiske ved de store træstammer, som er faldet ned i floden. Her gælder det om at komme så tæt på de underliggende store grene som muligt, da fiskene står i læ bag disse i den hårde strøm i floden. Den anden måde er blindfiskeri, hvor man kaster til store klaser af vandliljer, træstammer og dybe render tæt på bredden. Den sidste er at fiske ved de store sandbanker, som flytter sig jævnligt alt efter vandstanden i floderne. Her spejder man efter jagende fisk i overfladen, og nogle gange forlader man båden, for at kunne komme tættere på de jagende fisk, så de ikke bliver skræmt af lyden fra motorbåden
– Hvis vinden går i syd, når man skal ud og fiske, bliver man tvunget væk fra floderne og ind i deltaet. Her fisker man efter sete fisk, som jager flere forskellige steder, bl.a. omkring små strømfald, i kanaler og i strømme omkring de små øer. Fiskene i deltaet er generelt mindre end i floderne, men man kan stadig lande fisk op til 4 kilo, og der er også mulighed for wolffish og pacu på krogen, samt at komme tæt på anaconda´er og andre vilde dyr.
Tilbage til dorado paradiset
Jeg må indrømme, at jeg slet ikke har fået nok af golden doradoer, så jeg må og skal tilbage til Don Joaquin og Paraná river, da jeg har en aftale, med en lidt større dorado denne gang.
Hvis du vil prøve kræfter med et verdensklassefiskeri efter golden dorado og opleve den luksus, som Don Joaquin River Lodge har at tilbyde, så arrangerer IFish Travel en tur til Argentina i 2026. For at høre mere kan i kontakte mig på telefon 26 23 61 25 eller sende en mail til info@ifish.dk. Læs mere om Ifish Travel her.
Du kommer ikke til at gå ned på mad på den golden dorado tur Ifish Travel afholder i 2026.
sep 27, 2024 | Artikler, Miljø og debat, TUN
DTU Aquas tunmærkning foregår fra denne båd – lige nu i det nordlige Øresund.
I forgårs holdt Kim Aarestrup, der er projektleder på DTU Aquas tunmærkning, foredrag om den blåfinnede tun – samt hvad man indtil videre har af resultater baseret på de 819 tun, der indtil denne aften er blevet mærket af de danske tunfiskere.
AF JENS BURSELL, FOTO: BETTINA PEDERSEN
Foredraget, der blev afholdt på Øresundsakvariet i Helsingør, var fuldt booket, og der var stor spørgelyst blandt deltagerne. Ud over en introduktion til den fisk, som det hele handler om – nemlig den blåfinnede tun, blev en række af forskergruppens midlertidige resultater afsløret:
Hvad har man fundet ud af om tunen?
Med uvurderlig hjælp fra de cirka 900 lystfiskere, der siden 2017 har hjulpet med at fange tun til mærkning, afslørede Kim Aarestrup fra DTU Aqua følgende resultater:
- Undersøgelser af maveindhold på især kvotefisk viser – næppe overraskende – at tunens føde især består af hornfisk, makrel, sild og torsk. De store og voksne fisk spiser 30-40 kilo fisk dagligt.
- Gennemsnitslængden af fiskene er steget fra 246,7 cm i 2018 til 258,3 cm i 2023 (hvilket er ca 15-20 cm større i snit end de store vestatlantiske tun, der fanges ud for Canada)
- DTU Aqua har udviklet ny metode til at skelne hunner fra hanner ved en gelprøve. Cirka 2/3 af de fisk, som svømmer til Danmark, er hanner, som typisk er de største fisk.
- Hovedparten af fiskene er – ikke overraskende – fra den østlige bestand, som gyder i Middelhavet
- Tagging data bekræfter velkendte gydeområder ved fx Mallorca samt Sardinien/Korsika – og med flere data kan nye måske identificeres
- Dødelighed ved C & R er ifølge DTU Aqua i omegnen af 2-3 %
Det bedste danske tunfiskeår so far i nyere tid var i 2021, hvor der blev mærket 174 fisk – og den største fisk har været 290 cm samt cirka 400 kilo.
Tunbestanden er ikke truet længere
Tunbestanden estimeres af ICCAT. Den er pt ikke truet længere – og ligger i kategorien ”least concern”. Hvis bestandene af både tunene og dens byttefisk forvaltes fornuftigt, så er den største trussel mod bestandene på den lange bane måske, at vandet i gydeområderne på grund af klimaændringer bliver for varmt.
Pr. i forgårs aftes havde DTU Aqua ifølge Kim Aarestrup mærket 82 blåfinnede tun i 2024, hvoraf de 43 var taget i Skagerrak. Mærkningsfiskeriet på Øresund med udgangshavn i Helsingør fortsætter til og med på søndag, hvis vejret vil det – og tunene forventes at svømme retur mod varmere breddegrader inden for den næste halvanden måneds tid.
Læs mere om forvaltning af tunbestandene på ICCAT – The International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas – hjemmeside her.
Man arbejder på sigt med at skaffe en tunkvote til Danmark – hvor det ifølge Kim Aarestrup sikkert bliver sådan, at skippere med licens til fiskeriet kan få del i denne.
Læs mere om Øresundsakvariet her.
Ved mærkningen får tunen et vådt klæde over øjnene, og der spules frisk saltvand over gællerne, så risici for skader minimeres.
sep 20, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
Martin Lidegaard fra Radikale Venstre ¨har i samråd med DSF og Dansk Lystfiskeri lavet et forslag til, hvordan vi ret hurtigt kan styrke det danske lystfiskeri. Foto: Marie Brandt
Som du kunne læse tidligere i morges, blev der i dag afholdt en konference på Christiansborg med temaet ”Hvordan styrker vi lystfiskeri i Danmark”. Vi har talt med initiativtageren – Martin Lidegaard fra Radikale Venstre – og stillet ham et par spørgsmål for at få uddybet nogle af målsætningerne.
AF JENS BURSELL
I samarbejde med DSF og Brancheforeningen Dansk Lystfiskeri har Martin Lidegaard fra Radikale Venstre opstillet en række gode forslag til tiltag, der kan gavne fiskebestandene og dermed det danske lystfiskeri. Selvom forslagene selvfølgelig langt fra løser nogle af de kæmpestore udfordringer, som er hovedårsagen til vores forarmede vandmiljø, vil det, hvis det lykkes at få alle punkter gennemført, uden tvivl være et godt og tiltrængt quickfix, der på flere områder sagtens vil kunne give et markant boost til både fiskebestande og dansk lystfiskeri.
Martin Lidegaard, Radikale Venstre, ser ingen politisk hindring for at gedde, aborre, sandart, havørred og laks kan beskyttes mod kommercielt fiskeri, hvis man kan få politisk opbakning til det. Foto: Peter Lyngby.
Vi har stillet Martin Lidegaard seks skarpe:
1: Gamefish – forbud mod salg af gedde, aborre, sandart, havørred og laks
Radikale Venstres forslag om at indføre et omsætningsforbud på gedde, aborre, sandart, havørred og laks vil i en række sammenhænge kunne få kæmpestor positiv betydning for dansk lystfiskeri – og det er helt sikkert en lavt hængende frugt, da det kun vil været et meget marginalt tab for det kommercielle fiskeri: Hvor hurtigt tror du det kan implementeres – og skal der afsættes ekstra ressourcer til at håndhæve forbuddet?
– Jeg ser ingen politisk hindring for, at vi kan komme hurtigt i gang, svarer Martin Lidegaard. – Vi står netop overfor vigtige forhandlinger om fiskeriets fremtid, og her vil vi forsøge at opnå tilslutning blandt de øvrige partier og sikre de nødvendige midler til Fiskeristyrelsens opgave med at håndhæve forbuddet, hvis det skønnes nødvendigt.
2: En mere effektiv skarvregulering
I foreslår at øge indsatsen mod skarvens prædation på sårbare fiskebestande: Hvordan tænker du man mest effektivt kan regulere antallet af skarv – med respekt for den samlede biodiversitet og EU-reglerne?
– Det kræver først og fremmest, at indsatsen koordineres på landsplan, så vi sikrer fokus på de områder, hvor fiskeyngel er mest udsat, og så de tildelte reguleringstilladelser bliver bedre udnyttet, pointerer han. – Det er prisværdigt, at Dansk Lystfiskeri og Danmarks Sportsfiskerforbund nu har samlet midler og ansætter en national rådgiver, men det er selvfølgelig grundlæggende ikke lystfiskernes opgave alene.
3: Flere penge efter krone-til-krone princippet
Radikale Venstre lægger op til at styrke Fiskeplejen efter krone-til-krone princippet: Hvor tænker du især pengene skal bruges – hvordan skal de eksempelvis fordeles på habitatsforbedring, udsætningsfisk, forskning og administration?
– Det meget radikale svar er både-og. Vi har både behov for at forbedre fiskenes levesteder, øge udsætning og ikke mindst mere forskning på området, siger han. – Det vigtigste for os er, at pengene målrettes og prioriteres de områder, hvor de har størst effekt. Det kunne fx være en opgave for det udvalg, som allerede rådgiver omkring fisketegnsmidlerne. En øget indsats på både habitatsforbedring, udsætningsfisk og forskning vil i mine øjne gavne alt fiskeri i Danmark. Jeg håber samtidig, at der vil kunne bevilges flere penge til lokale projekter, hvor vi ser en stærk frivillig indsats, så vi får størst mulig effekt for pengene og styrker fællesskabet omkring lystfiskerne.
4: Hvad skal der ske i brakvandsområderne?
Du nævner at ændre status og bekendtgørelser for brakke områder: Betyder det, at du vil lukke helt ned for både fritidsfiskeri og kommercielt fiskeri i eksempelvis de vestjyske fjorde samt brakvandet omkring Sydsjælland og Møn?
– Kommercielt fiskeri i brakke områder vil stort set forsvinde, hvis omsætningsforbuddet på gedde og aborre gennemføres. I de nævnte områder bør der selvfølgelig også ses specifikt på lokale bekendtgørelser for at sikre en beskyttelse af de mest sårbare områder og vigtigste arter for lystfiskeri.
5: Slip de store åer fri
Radikale Venstre lægger op til at skabe fri passage på Gudenåen og Storåen: Vil du slippe åerne fuldstændig fri ved at genskabe det originale løb eller tænker du i løsninger i med omløbsstryg mv? Kan du give nogle flere detaljer?
– Mit ønske er at genskabe sammenhængen mellem søer, vandløb og vores kyster, så fisken frit kan vandre, uddyber han. – Vi er bagud med indsatsen for vandløbene – og naturgenopretning helt generelt – hvis vi på nogen måde skal i mål med vandrammedirektivets krav. Vi skal snart til forhandlinger om den grønne trepart, og her vil det være oplagt at indtænke naturgenopretning, herunder også vandløbene i national skala, frem for i brudstykker langs det enkelte vandløb. Vi er nødt til at se på helheden.
6: Hvordan bruger vi pengene bedst på mere natur og flere fisk?
Kommer alle Radikale Venstres forslag igennem, vil det betyde et markant løft til finaniseringen af tiltag, der kan gavne både fiskebestandene og fiskeriet. Som det nu – og har været det i årtier – har DTU Aqua i praksis monopol på forskning og faglig rådgivning betalt af Fisketegnsmidlerne. Kan du se en pointe i en form for udbud eller konkurrenceudsætning på forskning og videnskabelig rådgivning, så vi kan sikre bedre faglig kvalitet samt mest muligt natur og fisk for pengene?
– Det vigtigste for Radikale Venstre er, at vi får styrket forskningen og ikke mindst sikrer, at forskningen kommer ud i virkeligheden og bidrager til et levende lystfiskeri i Danmark, afrunder Martin. – Vi har ikke lagt os fast på, hvordan midlerne skal bruges – ej heller, om vi bedst styrker eksisterende forskningsmiljøer, eller afsætter midler til nye projekter og institutioner – det må være op til en forhandling med de øvrige partier på Christiansborg og ikke mindst repræsentanter for lystfiskeriet i Danmark.
sep 20, 2024 | Artikler, Miljø og debat
Bliver oplægget fra DSF, DL og Radikale Venstre vedtaget er der lidt mere grund til optimisme for fremtidens lystfiskere, selvom der stadig vil være lang vej igen med at forbedre naturgrundlaget gennem fx habitatsforbedringer og forureningsbekæmpelse mm.
I samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og brancheforeningen Dansk Lystfiskeri har Martin Lidegaard fra Radikale Venstre lavet et visionært oplæg på, hvordan man relativt simpelt kan skabe store forbedringer i Dansk Lystfiskeri. Eller sagt på en anden måde – lægge ud med at plukke nogle af de lavest hængende frugter til glæde for fiskebestandene, lystfiskerne og ikke mindst samfundet som helhed.
AF JENS BURSELL
Netop dette er omdrejningspunktet for en konference, der i dag afholdes på Christiansborg under temaet ”Hvordan styrker vi lystfiskeri i Danmark?” Der vil være deltagelse af ministre, politikere, DSF, Dansk Lystfiskeri, Lystfisker Danmark og en række interessenter omkring dansk lystfiskeri – samt selvfølgelig Fisk & Fri.
Udspillet, der skal præsenteres og debatteres på Borgen midt på dagen – får du i uforkortet længde her, hvorefter vi senere på dagen følger op med et interview med Martin Lidegaard om nogle af de vigtigste punkter i oplægget.
Martin Lidegaard fra Radikale Venstre har i samråd med med Dansk Lystfiskeri og DSF – lavet et oplæg til, hvordan man på en række punkter ret hurtigt kan styrke dansk lystfiskeri. Foto: Peter Lyngby
Et levende lystfiskeri i Danmark
PRESSEMEDDELSE: – Set ovenfra byder Danmark på en rig og varieret vandnatur. Overalt ses rindende vand i åer og bække, mens talrige blå pletter viser søer og moser. Ikke mindst er Danmark omgivet af hav og har flere tusinde kilometer kyster. Rent geografisk burde Danmark være et eldorado for fisk og lystfiskere fra nær og fjern. Sådan er det desværre ikke. Vores vande og mange fiskebestande er under hårdt pres, og vi er langt fra at udfolde lystfiskeriets rekreative og økonomiske potentiale i Danmark.
– Vores vande og mange fiskebestande er under hårdt pres, og vi er langt fra at udfolde lystfiskeriets rekreative og økonomiske potentiale i Danmark. Mere end 500.000 danskere tilbringer hvert år tid i den danske natur med en fiskestang i hånden eller net i havet. Det samme gør flere hundrede tusinde udenlandske turister. Samlet set er lystfiskeri en af de mest udbredte fritidsinteresser i Danmark, og lystfiskeriet omsætter for flere milliarder kroner i den danske økonomi. Alligevel har der ikke været det nødvendige politisk fokus på at sikre et levende lystfiskeri i Danmark, og det ønsker Radikale Venstre at gøre op med i dette forslag til en ny politisk handlingsplan for dansk lystfiskeri. Handlingsplanen er blevet til i tæt samarbejde med Dansk Lystfiskeri og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Radikale Venstre foreslår at:
- Fokusere fiskeriforvaltningen i retning af lystfiskeriets potentialer, herunder et omsætningsforbud på gedde, aborre, sandart, havørred og laks fanget i Danmark, så disse arter alene kan fiskes af lystfiskere.
- Styrke lystfiskeriet gennem flere økonomiske ressourcer til Fiskeplejen.
- Øge indsatsen for begrænsning af skarvens pres for at genetablere sårbare fiskebestande.
- Pensionister fremover skal indløse det statslige fisketegn, og at flere af fisketegnsmidlerne går til fiskepleje.
- Opbakning til og udvikling af det frivillige engagement, som tusindvis af frivillige lystfiskere hvert år bidrager med.
- Sikre adgangsforhold for lystfiskere til den danske natur.
- Opprioritere det rekreative lystfiskeri i en række danske vandom råder, blandt andet ved at ændre status og bekendtgørelser for brakke vandområder.
- Genetablere frie passager for de to store vandsystemer ved Gudenåen og Storåen.
Med det nye oplæg skal det ikke kun være folk mellem 18 og 67, der skal betale fiskekort – nu skal pensionister også betale.
En politisk handlingsplan der går fra vision til virkelighed
– Lystfiskeri i Danmark kan styrkes markant ved at opnå politisk opbakning til en række konkrete indsatser og sigtepunkter. Afgørende er at få forbedret vandmiljøet og især nedbragt udledning af kvælstof fra landbruget og udslip af spildevand. Derfor er det af vital betydning for lystfiskeriet, at den grønne trepart går fra vision til handling og virkelighed. Men på den korte bane er der også brug for andre tiltag, der kan styrke lystfiskernes vilkår i Danmark – til gavn for dem, naturen og kommende generationer.
– Radikale Venstre glæder sig over, at der nu er afsat midler til en videreførelse af den nationale lystfiskerstrategi i Assens, hvilket gør det muligt for lystfiskerne at spille en mere aktiv rolle i at fremme og udvikle dansk lystfiskeri. En strategi gør det imidlertid ikke alene. Der er brug for politisk handlingsplan for lystfiskeriet i Danmark, der bør indeholde følgende elementer:
En fiskeriforvaltning, som fokuserer på lystfiskeriets potentialer.
– Fiskeriforvaltningen bør rette fokus mod lystfiskeri, hvor en række fiskearter tilfører langt højere rekreativ og økonomisk værdi som ’lystfisker-fisk’ end ved erhvervsfiskeri. Turisme omkring lystfiskeri er voksende, og sunde fiskebestande kan sikre nye veje til økonomi i naturen – ikke på bekostning af naturen. Derfor foreslår vi et omsætningsforbud på gedde, aborre, sandart, havørred og laks fanget i Danmark, så disse arter alene kan fiskes af lystfiskere. Arterne har helt marginal betydning for det danske erhvervsfiskeri, men stor værdi for lystfiskere.
– Fiskeriforvaltningen bør ligeledes opprioritere det rekreative lystfiskeri i en række danske vandområder. F.eks. ved at ændre status og bekendtgørelser for brakke vandområder generelt, eller lokalt i områder som vestjyske fjorde og på Sydsjælland, hvor der er et stort rekreativt potentiale for lystfiskeri.
Øge indsatsen mod skarvens pres på sårbare fiskebestande
– Skarven er en smuk og fascinerende fugl, som altid bør have sin plads i den danske natur. Skarven var tidligere en truet fugl og blev fredet i EU. Nu er fuglen langtfra truet, og Danmark har en høj bestandstæthed af skarv. En voksen fugl spiser omkring 500 gram fisk om dagen, og den nuværende skarvbestand vanskeliggør genetablering af vores sårbare fiskebestande og fastholder fiskebestandene på et kritisk lavt niveau. F.eks. er der netop indført totalt hjemtagningsforbud for torsk i Østersøen, hvor torskebestanden er udsat for en lang række alvorlige presfaktorer – men alene antallet af skarv er isoleret set nok til helt at forhindre en reetablering af torskebestanden. I lystfiskerhistorisk sammenhæng er Skjernå-laksens tilbagevenden et af de helt store fyrtårne, men biologer vurderer i øjeblikket, at mere end halvdelen af de unge laks, som trækker mod havet for at vokse op – bliver spist af skarv i nedre dele af åen og i fjorden. Den nuværende skarvforvaltning bør derfor ændres og en national koordinering af reguleringen bør understøttes med respekt for den samlede biodiversitet og inden for EU’s regler på området.
Pensionister skal også indløse fisketegn og flere midler bør gå til fiskeplejen
– Danske lyst- og fritidsfiskere skal indløse fisketegn for at fiske. Prisen på et fisketegn udgør et par hundrede kroner årligt, som går videre til fiskepleje. Det er en god model, hvor alle, uanset indkomst, kan være med og nyde fiskeriet langs de danske kyster, søer og åer. Folkepensionister og personer under 18 år er i dag fritaget for at indløse fisketegn, men på grund af den demografiske udvikling udgør folkepensionister en stadig større del af medlemmer i lystfisker- og fritidsfiskerforeninger. Det betyder at færre lystfiskere i fremtiden vil skulle indløse fisketegn. Det risikerer at underminere fiskeplejen i Danmark – et arbejde vi alle bør bidrage til. Unge såvel som ældre. Derfor foreslår Radikale Venstre at afskaffe pensionisters fritagelse fra at skulle indløse fisketegn. Herved øges kendskab til fiskeregler om bl.a. mindstemål og fredningstider, styrkes datagrundlaget for lystfiskeri og der kommer flere midler til fiskeplejen. I dag går der 10 mio. kroner til vandpleje-arbejde i kommunerne, som er Danmarks egen finansiering for at modtage EU-støtte for at kunne leve op til vandrammedirektivet. Dette beløb kommer ikke nødvendigvis fiskene til gode og bør føres tilbage til fiskepleje. Derfor foreslår Radikale Venstre at midlerne til vandpleje indgår i finansieringen af den kommende grønne trepart.
Med forslagene fra Radikale venstre lægges der blandt andet op til at nye lystfiskere skal have mere viden og information om fiskeriet inden de går i gang.
Fisk er levende væsener og skal håndteres korrekt
– Radikale Venstre foreslår, at der i forbindelse med indløsning af fisketegnet stilles viden om korrekt håndtering og en frivillig test til rådighed for lystfiskeren. Der er udviklet en test af Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark.
Styrke lystfiskeriet gennem flere økonomiske ressourcer til fiskeplejen
– Fiskeplejen gavner alle dele af dansk fiskeri og bør derfor også understøttes af staten med en tilskudsordning, hvor lystfiskernes indsamlede midler fra fisketegnet, suppleres krone til krone fra staten til øget fiskepleje og regionale indsatser, finansieret fra de betydelige tilskudsordninger, som fiskeriområdet oppebærer, årligt 30-40 mio. kroner.
Opbakning til og udvikling af det frivillige engagement
– I Danmark findes der mere end 200 lystfiskerforeninger, som hvert år bidrager med mange tusinde frivillige arbejdstimer. Alene i Danmarks Sportsfiskerforbund udfører medlemsforeninger mere end 60.000 timers frivilligt arbejde årligt. I Grøn trepart ligges der op til øget lokal involvering gennem kystvandråd og vandoplands styregrupper. Dette er centralt, da det vil skabe en lokal forankring og opbakning til den grønne omstilling. Dette kan sikres med enkle midler, så det frivillige engagement omkring vandpleje gøres større. Ressourcer tilført til at håndtere det administrative arbejde forbundet med vandpleje i ferskvandet, vil gøre det lettere at fremme frivilligt engagement omkring lokale grusbander og vandplejeteams. Dette er en særdeles vigtig indsats, fordi kvaliteten af det udbredte kystfiskeri efter havørred i høj grad afhænger af tilstanden i de helt små vandløb. Og mange af dem er ikke medtaget i vandrammeprojekterne.
– Kystfiskeri efter havørred er nærmest nationalsporten blandt danske lystfiskere, ligesom dette fiskeri hvert år tiltrække mange tusinde udenlandske lystfiskerturister. I forbindelse med forhandlinger i regi af Grøn trepart vil Radikale Venstre afsætte ressourcer til at håndtere det administrative arbejde (tilladelser m.m.), som er forbundet med marin vandpleje samt understøtte foreningslivet med uddannelse og rådgivning af de frivillige.
Sikre bedre adgangsforhold til Danmarks fiskepladser
– Lystfiskere er engagerede brugere og beskyttere af den danske natur, og de bør sikres adgang til danske vande. Derfor bør der nedsættes en task-force til at belyse, hvordan man i fremtiden sikrer offentlighedens adgang til lystfiskeri, bl.a. via almen adgang til fiskepladser herunder problemstilling i forhold til nationalparker, beskyttede områder og private opkøb af ferske vande.
De store vandprojekter
– Som nævnt burde Danmark være et internationalt eldorado for lystfiskeri. Det er dog svært at leve op til denne vision, så længe to af Danmarks største vandsystemer er amputerede. Der er tale om Gudenåen og Storåen. De to vandsystemer vil kunne forbedres markant ved at sikre frit løb for vandløbene ved at fjerne spærringerne ved Tange og Holstebro. Med dette udspil ønsker Radikale Venstre at skabe rammerne for levende lystfiskeri i Danmark på tværs af generationer, så endnu flere børn, unge og ældre kan dele minder fra naturen langs vores skønne kyster, søer og vandløb.
sep 13, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri
Området omkring Lillebælt, Kolding- og Vejle Fjord byder på fine muligheder for kystfiskeri efter havørred. Vi har fulgt i fodsporene på tre lokale storfangere – Jan Jensen, Thomas Andersen og Lasse Søbjerg Pedersen, som her giver dig masser af tips, hvad enten du er spinne- eller fluefisker.
AF JENS BURSELL
I den centrale del af Trekantsområdet mellem Middelfart, Vejle og Kolding er der muglighed for et fint fiskeri efter kystørred, når man kender pladserne. Her – midt imellem det urbane og landlige – findes så varierede muligheder for at fange sig en havørred, at man bliver helt svimmel ved tanken. Faktisk kan man meget let gå hen og få akut havørred-feber. Så hvis ikke du kan afse lidt tid til symptombehandling af denne frustrerende sindstilstand, må du hellere stoppe lige her.
– Uanset hvilken retning vinden kommer fra, er det muligt at finde en god plads inden for en halv times kørsel, fortæller Jan, der selv bor i Fredericia. – Sammen med faren Svend Erik Jensen har han i over tredive år fisket de lokale kyster tynde for havørred. Men det er bestanden dog ikke blevet tyndere af – tværtimod, griner han.
Her kan du se de vigtigste kystpladser til havørred i Trekantsområdet.
Valg af kystpladser i forhold til vindretningen
Vindretningen har altid stor betydning på kystpladserne, og som det er tilfældet ved mange andre kystpladser, er det helt generelt ofte fralandsvind, der giver det bedste fiskeri. Her får du Jan og Thomas’s bud på de bedste områder og pladser ved forskellige vindretninger – 360 grader rundt.
Nordenvind eller NVog til en vis grad også NØ-vind er helt perfekt i Lillebælt på strækket fra den gamle bro til Sønderskov. I Vejle Fjord er hele nordsiden rigtig god i nordenvind. Her vil jeg især fremhæve pladser som Stenhøj Strand, Rosenvold, Skyttehuset, Ulbæk Hus og Fakkegrav, der er en fantastisk forårsplads. Tilsvarende er der også mange fine pladser på nordsiden af Kolding Fjord, der er oplagte i nordenvind, men jeg fisker ikke så meget selv i det område.
Østenvind kan også byde på godt fiskeri. Her er det især Gals Klint overfor Sønderskov og Røjle Klint på Fyn, der spiller max. Lidt længere mod nord er Holster Hage og Andkær Vig i Vejle Fjord et rigtig godt bud på noget action i østenvind.
Sydøstenvind er optimalt, hvis du vil fiske på Strib Fyr, men også Gals- og Røjle Klint er gode under disse forhold. Denne vind er ligeledes god ved Treldekysten på nordvestsiden af Trelde Næs. Her vil jeg især fremhæve pynten ved Trelde Sande, der er god, hvis vinden er alt for kraftig. Lidt længere nordøstpå er Holsterhage og Andkær Vig også gode under disse forhold.
Holster Hage i Vejle Fjord er et rigtig godt bud på noget action i østenvind, men fungerer også fint i søndenvind.
Søndenvind er ikke overraskende god på hele sydsiden af Vejle Fjord – lige fra broen og ud til Trelde Klint. Ligeledes er sydsiden af Kolding Fjord god ved sydlige vinde. Blæser det fra syd, er det sjældent godt i de centrale dele af Lillebælt.
Sydvestenvind er drømmevinden. Den er simpelthen super rigtig mange steder – blandt andet Trelde Næs og hele Treldekysten vest for Trelde Næs. Tilsvarende er Østerstrand ved Fredericia omkring fælleden et godt bud under disse forhold. Hele strækket fra Skanse Odde til Hybylund kan være rigtig fint. Tilsvarende kan Erritsø Strand fra Motorvejsbroen op til Lystbådehavnen give rigtig mange fisk, når vinden kommer fra sydvest. Hagenør i Lillebælt er også fin.
Vestenvind er helt perfekt til Trelde Næs, og er som SV-vind helt generelt en af de rigtig gode vinde, når man bor i Østjylland. Så kører nemlig stort set alle pladser på hele den Østjydske kyst. En anden favoritplads ved vestenvind er helt klart Hagenør i Lillebælt.
Nordvestenvind er fin både ved Hagenør, Sønderskov samt nordsiden af Kolding- og Vejle Fjord. Præcis denne vind er endvidere helt ideel ved kysten fra Trelde Næs og hele vejen ned til Fredericia. Dette er et utroligt spændende og flot stykke natur. Her er masser af væltede træer ud i vandet, og adgangsforholdene er ret besværlige, fordi der ikke er nogle stier eller trapper ned ad de til tider ret stejle klinter. Men – der er masser af fede havørredpladser, og under de rigtige forhold kan belønningen for alt besværet være et helt og aldeles uspoleret fiskeri.
Har du mod på udfordringer og en lang travetur, så er dette stræk derfor helt klart værd at satse på. Hybylund eller Kirstinebjerg Skov er et oplagt startsted. Har du adgang til båd, er det et godt sted at lægge den næste tur.
Bagerst th den originale Olling-wobler fremstillet af Ib Olling i halvfjerdserne. Nederst Kinetics Mini Goby, som Tom Schmidt har udviklet med Ollingwobleren som inspirationskilde. Sidstnævnte kan købes i de fleste grejbutikker.
Olling-wobleren er en fantastisk wobler til det helt lette fjordfiskeri. Her en skøn blanding af originaler samt Jan og Thomas’s egne epoxyafstøbninger.
Spinnefiskeri efter havørrederne
– Ib Olling– woblersnedkeren fra Nørre Åby på Fyn – var allerede for 15 år siden en stor inspirationskilde til mit spinnefiskeri, afslører Jan. – Til dagligt arbejdede jeg sammen med ham på fabrikken Kemira. – Før jeg mødte ham, gik jeg meget med tunge pirke og blink i 20-30 grams klassen, men da jeg på egen hånd oplevede hans meget overbevisende fangststatistik på bittesmå kystwoblere i 4-10 grams klassen, tog jeg et markant skift til det lettere udstyr.
Jeg fik et par af hans woblere, og så begyndte der for alvor at ske noget i mit kystfiskeri efter havørred. Eller for at gøre en lang historie kort – jeg fangede klart flere fisk. Der er selvfølgelig også nogle fisk, man ikke når ud til med så lette agn, men hvad gør det, hvis fiskene er tæt på – og det er de ofte langs de østjydske kyster.
– Vores favorit-Olling til natfiskeriet har altid sort ryg, men bundfarven betyder ikke så meget, supplerer Jan’s faste kystmakker – Thomas Andersen fra Løsning, som han har fisket med de sidste fire sæsoner. – Bugen på vores Olling-woblere til natfiskeri er normalt lys eller blank, mens vi i dagslys ofte bruger mere gullige versioner uden markant kontrast mellem ryg og bug. Til at starte med brugte vi originalerne, men nu støber vi vore egne versioner af epoxylim, som fungerer mindst lige så godt.
De originale Ollingwoblere har i øvrigt dannet forbillede for kystwoblere, der senere er videreudviklet af Tom Schmidt til den kommercielt producerede Mini Goby fra Kinetic, beretter Jan og Thomas. Så hvis du ikke orker af indhalere epoxylim, skal du bare købe en af disse. Det er klart, at indspinningsteknikken skal varieres efter forholdene, men normalt kører vi den stille og roligt ind i jævnt tempo. Fire omdrejninger på hjulet og så et spinstop er normalt den rytme, der giver bedst. Ser eller mærker jeg en fisk, som ikke tager på det efterfølgende spinstop, speeder jeg farten voldsomt op, hvilket normalt kan få ørreden til at gå til makronerne.
Thomas Andersens far Hans med en flot sekskilos blankfisk fra Sønderskov i Lillebælt.
– Især i de beskyttede fjorde og vige er Ollingwobleren vores helt klare favorit, pointerer Thomas, men på dage med meget strøm i fx Lillebælt, skifter vi normalt om til et lidt tungere blink – og her er vores favorit helt klar Sølvpilen i 16-24 gram – enten i grøn/hvid eller sort/hvid. Den kaster som en drøm og kommer godt ned i vandet, selv ved relativt hurtig indspinning, som er det optimale tempo til dette blink. Også her øger vi normalt tempoet efter et spinstop, der ikke udløser hugget.
Originalkrogene skifter vi til Owner ST 36 BC X str. 6 til 16 grams versionen og str. 4 til 20-24 grams versionerne. Møresilda i 6, 10 og 16 gram i kobber/rød er også et vinderblink i mange situationer. Til allround spinnefiskeri bruger de to gutter Shimano Speedmaster i 5-20 gram. Jan har en tifods og Thomas foretrækker en nifods. – Det er en virkelig fed stang, som er let, kaster godt og har kraft nok til at fighte selv store fisk, understreger Jan. Og – da han i maj 2010 krogede og landede en 10,7 kilos kystlaks på netop denne stang, må man sige, at der er vægt bag disse ord. Hjulet er et Shimano Aspira 3000 fyldt med 0,14 Fireline. Vores favoritblinklås er Owner Sinker Hook Crane Swivel str. 18-16, der, modsat alle andre blinklåse vi har prøvet – aldrig åbner sig på det forkerte tidspunkt.
Lasse Søbjerg Pedersens favoritfluer til natfiskeriet: Nightskaters (tv – øverst), Børsteorms imitationer af kaktus chenille (tv – bund og midt th) samt
forskellige varianter over Sølvræven (th).
Med bombarda eller fluestang efter havørred
Bombardafiskeriet kan også være effektivt, og her er det især reje- og børsteormsimitationer, der kommer på forfanget. vi må dog indrømme, det er sjældent, at vi gør det. Normalt fanger vi nemlig rigeligt med fisk på det normale spinnegrej, slutter de to gæve spinnefiskere.
Kystfluefiskerne har ligeledes ofte fint fiskeri i Trekantsområdet. Lasse Søbjerg Pedersen har igennem de sidste 10 år fisket røven ud af bukserne langs de mange fjorde, og det er efterhånden blevet til en solid stak sølvblanke på fluestangen. – Grundlæggende set fisker jeg fuldstændig de samme pladser som spinnefiskerene – fluestangen er den eneste forskel, fortæller han.
Lasse og Thomas’s far udveksler sølvblanke røverhistorier ved Vejle Fjord.
Med flue om natten på kysten
– Til natfiskeriet forår og sommer er mine favoritfluer Nightskaters, Børsteorms imitationer af kaktus chenille samt forskellige varianter over Sølvræven, afslører han. – Nightskaters bliver normalt bundet med blødt afrundet skumkrop, men jeg foretrækker at kroppen er firkantet, for så streamer den bedre, når man trækker den igennem overfladen. Fluen binder jeg på en Scierra Techpoint str. 8.
– Børsteormsimitationer er super i det tidlige forår, understreger Lasse. Børsteormsimitationen Aarn bruger jeg egentlig ikke så meget mere, da man får en del fejlhug på den lange bløde hale. Her er en børsteormsimitation bundet på et tandem-krogsæt bedre, fordi man også har en chance for at kroge fisken, når den napper efter halen. Når man anvender kactus chenille fluer som denne, foretrækker jeg et lille conehead forrest på fluen, da det ellers let kommer til at føles som om, at man kaster med en plasticpose, hvilket er ret irriterende. Bagerst på fluen er en lille lokkende hale af marabou.
Med tobisfluer efter Trekantsområets havørreder
– Tobisimitationer er også gode, og her anvender jeg ofte en variant over Sølvræven, der kan flytte noget vand, samt tiltrække sig en del opmærksomhed i nattemørket, beretter han. – Når den bindes på et rør, anvender jeg en ordentlig dusk polarræv kombineret med et par sølvfarvede flashstrå.
Bindes den på en enkeltkrog str. 8 lægger jeg et sort hønehackle foran polarræven. Krogen er belastet på undersiden med et stykke tin-tråd og beviklet med sølvtinsel. Denne flue finder jeg normalt frem, når jeg har svært ved at tage ørrederne på fx Nightskaters helt oppe i overfladen. Så skal der nemlig et helt andet bevægelsesmønster til for at tricke fiskene. Denne ret tunge flue er perfekt til at jigge fluen ind med små hurtige 8-10 cm lange ryk, og det er ofte det, som skal til, når alt andet kikser.
Sønderskov ved Lillebælt er en fantastisk kystplads med god dybde tæt under land – og til tider en hel del strøm. Det var præcis her Jan fangede sin 10,7 kilos kystlaks i maj 2010. Læs mere i Fisk & Fri 5/2010.
– Til dagsfiskeri i sensommeren og det tidlige efterår anvender jeg ofte streameren Eriks flue, der er en god allround fiskeimitation, fortæller Lasse. – Herudover anvender jeg ofte diverse rejeimitationer. En rigtig god allround flue til dagfiskeri i området er Brun Bomber – en slags Red Tag bundet på en stor krog med tre store, brune fasanhakler ned langs krogskaftet. Den røde butt er den samme som på Red Tag. Om natten går jeg ofte med en klasse 8 Greys G-Tec kombineret med et Okuma # 8 hjul. Jeg fisker altid med et flydende skydehoved fra Rio – ikke fordi jeg har noget imod WF-liner, men fordi de kaster en anelse længere. Men – her er vi dog ude på marginalerne. På de helt stille dage går jeg med en klasse 6 stang, som i mit tilfælde er en A. Jensen AHT Advanced kombineret med et Scierra CTC Trout hjul og et flydende skydehoved fra Rio. Som backing på alle mine hjul bruger jeg ganske normal fletline – det fylder nemlig meget mindre end dacron bagline af tilsvarende brudstyrke. Hvis man får et hug af en fisk som Jans kystlaks på 10,7 så vil man ikke fortryde denne dispostion, slutter han med et glimt i øjet, der vidnerom, at han ikke har noget mod at være den næste der får en flidspræmie af denne type.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
sep 3, 2024 | Betalt samarbejde, Nyheder, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Video
Mikrosoftbaits kan være en super effektiv agn til put and take søens ørreder. I denne video er vi taget med put and take eksperten Casper Bjerregaard Larsen, der præsenterer de tre nye mikrosoftbaits fra Kinetic – Curlypup, Wriggly og Nyx. På turen, der foregår ved Store Rosenbusk, viser Casper, hvordan de forskellige softbaits – henholdsvis curlytails, worms og creature baits – skal monteres og fiskes under forskellige forhold i put and take´en. Glæd dig til en sjov og underholdende dag ved putten med masser af fisketips, action og flex på klingen.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
aug 31, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri
Denne makrel på lidt over kiloet kunne ikke modstå en spoonfly – præcis som den to-kilos kamp – fighter jeg krogede, men desværre ikke landede et par minutter forinden dette foto blev taget. Læs mere om Spoonflies på www.fiskogfri.dk’s artikelarkiv.
Sensommerens makreller er en fantastisk oplevelse på fluegrejet. Følg med Bo Nettelbladt og lær, hvordan du bedst takler den hidsige bolværkstun.
AF BO NETTELBLADT
TIDEVANDET er på vej udefter. Det er en sen, smuk aften i august. Pludselig kan jeg se en stime fisk blive jaget ind imod bropillerne. Lynhurtigt lægger jeg et kast på tværs af strømmen, og idet fluen svinger ind foran stimen, mærker jeg et let stød i linen. Sekundet efter hyler mit fluehjul som et skræmt dyr, og inden længe begynder backingen at forsvinde fra rullen.
Fisken svømmer utrætteligt rundt i store cirkler, indtil jeg om sider kan få fat om den muskuløse krop: Det er en flot makrel på lidt over kiloet! Hvilken fighter og hvilken skønhed. Det her vil jeg bare opleve igen og igen – og det kommer jeg også til. De høstfede makreller jager nemlig småsild i sundet hele aftenen. Og hver gang de kaster sig over fluen og bliver kroget, farer de som missiler ud over åbent vand.
En anden aften fisker jeg fra en odde direkte ud mod det åbne hav. Pludselig er det som om dele af overfladen vibrerer, og med polbrillerne kan jeg skimte en mosaik af glimt, der synkront bevæger sig lige under overfladen. Det er gællelågene fra flere hundrede makreller. Hvilket syn. Et stykke tid efter kan et par bådfiskere iagttage en hysterisk Huggene er mange, men det er nærmest umuligt at kroge fiskene, så efter lidt tid, sætter jeg mig ind på land for at dulme nerverne. Som for at provokere mig, trækker fisken nærmere, og inden længe går de helt inde langs land. Jeg er nem at narre, og kort efter har jeg kastet min flue ud igen. En fisk spurter frem og tager fluen, sluger den – og spytter den ud igen. Alt sammen på under et sekund…
– Næste gang må jeg hellere påbegynde krogningen, inden fisken hugger, tænker jeg, idet jeg lægger fluen til en ny fisk. Og med dette mantra i baghovedet lykkes det mig hurtigt at kroge og lande seks flotte makreller. Jeg er meget nysgerrig, da jeg renser fisken, og i maven finder jeg noget der minder om orange grød – halvtfordøjede dyreplankton og bittesmå krebsdyr, som er alt for små til at imitere ved fluestikket.
Når du fisker om dagen fra båd er synkeliner det bedste bud på et effektivt fiskeri.
Sådan fisker du makrel på flue
Fisketeknikken er forskellig afhængig af, hvad fisken jager. Til plankton ædere øger du chancen for fast fisk ved at lægge modhugget med strip-strike – dvs at gøre modhugget ved at lave et hurtigt træk i linen med linehånden. Sildeædere, derimod tager fluen med stor fart, og er derfor meget lettere at kroge. Om dagen skal man ofte fiske lidt dybere med synkende liner, men om aftenen er der gode chancer for at tage fisken højere og tættere på land med flydeline. Kast ud foran stimen i god tid inden de når fluen, så de ikke bliver skræmt. Selvom du måske ser fisk i overfladen, så tænk over, at stimens forreste fisk ofte svømmer under vandet foran dem du umiddelbart ser.
Fiskeimitationer som denne er perfekte, når de store makreller er på jagt efter fx småsild og brisling.
Grejet til fluefiskeri efter makrel
Mit favoritgrej er en hurtig stang i # 7-8 og tilhørende hjul kombineret med udskiftelige skydehoveder, så du er rustet til alle situationer. Fra drivende båd vælger jeg en hurtigt synkende line og tager linen hurtigt ind med begge hænder, mens stangen er klemt fast i armhulen. Affisk først de øverste vandlag, og lad gradvist linen synke mere og mere, hvis ikke du får hug. Flydelinen er mest velegnet, når du fisker fra land i godt vejr – og når fisken går helt oppe i overfladen tæt på land.
Makrellen er ikke forfangssky og et ni fods forfang med en spids på 0,28 er derfor fint til flydelinefiskeri. Med synkelinen anvender jeg et forfang på en meter 0,30-0,35 mm. Anvend altid et taperet forfang – så undgår du, at planktonæderne hugger på knuderne! Her er det bedst med rejefluer i str. 6-10 – gerne med et farvestærkt hugpunkt. Til de større og ofte fiskeædende makrel er fiskeimitationer af Deceiver-typen i str. 4-1/0 rigtig gode. Husk en linekurv, så du hurtigt kan flytte plads.
Makrellen er en helt enestående fighter – der bare skal opleves på fluestangen.
