okt 13, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri i put and take, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
En fin regnbue, der tog en sort og grøn ørreddej. Dejen blev fisket, så den roterede under et tremarellaflåd.
Et par glas med forskellige farver ørred-dej og et udstansningsværktøj er alt, hvad du skal bruge for at lave en super effektiv P&T-agn som vil booste din fangstrate i P&T.
AF KARSTEN BECH
AF OG TIL SER MAN en teknik, et stykke værktøj eller en agn, hvor man ikke er i tvivl om, at det bare fungerer. Sådan havde jeg det første gang, da jeg så tyske Fabian Frenzel demonstrere hvordan han fiskede med ørreddej. Med et specielt værktøj kunne han standse ørreddej ud i små cirkler, som han så pressede sammen til en tofarvet rund agn. Men det var ikke bare det, at han kunne lave en tofarvet agn, selve fisketeknikken var også speciel.
Ørreddej fiskes traditionelt ved at en stor klump dej præsenteres stationært lige over bunden – eller aktivt ved langsom indspinning bag et bombardaflåd. Fabian Frentzel fandt ud af, at han fangede væsentlig flere fisk ved at bruge mindre dej, samt at han ved indspinning kunne få dejen til at rotere gennem vandet. Og når en tofarvet agn roterer, skaber det en »on-off« effekt, hvor fisken ser en farve, så forsvinder farven, så kommer den igen osv. Denne effekt er super effektiv – ikke bare i P&T, og mange storfangeragn er netop baseret på to farver og rotation.
Fisken tager ofte den roterende dej ganske voldsomt, og kroges derfor dybt. Alligevel er det vigtigt at bruge landingsnet, da forfanget skal være 0,18-0,20 mm samt krogen tynd og let for at dejen roterer optimalt.
Tofarvet ørreddej – sådan fiskes den
Fisketeknikkerne til den tofarvede ørred-dej kan variere. Hovedreglerne er bare, at ørreddejen fiskes aktivt, at der benyttes forholdsvis tynde forfang, og der benyttes enkeltkrog i størrelse 6-10 til agnen. De tynde forfang og enkeltkrogen er med til at give agnen en bedre gang i vandet, og det giver væsentlig flere fisk. Med et flydende bombardaflåd og et forfang på 2-4 meter 0,18-0,23 mm flourocarbon, er det muligt at fiske helt oppe i overfladen. Man kan endda få ørreddejen til at lave en bule på overfladen. Ved at belaste taklet tæt på krogen med et splithagl eller to, og lave spinstop under fiskeriet, får man en agn der fisker op og ned gennem vandsøjlen.
Ved spinstop vil agnen flakse mod bunden, og når indspinningen startes, vil ørred-dejen stige roterende mod overfladen. Placeres belastningen derimod tættere på bombardaflåddet, ca. 0,5-1 meters afstand, kan man få ørreddejen til at »svæve« i vandet ved spinstop. Så med et bombardaflåd og lidt belastning, får man en agn, der kan fiske på tre helt forskellige måder. I stedet for et almindeligt bombardaflåd er det også en mulighed at benytte fx et Magic Trout Surface Rattle flåd.
Denne flådtype minder en del om bombardaflåd, men har indbyggede rasleperler, som er med til at tiltrække fiskene, fordi raslelyden minder om lyden fra de foderpiller fiskene er blevet fodret med hele deres liv. Hvis man benytter flåd af denne type, kan det være en god idé, at korte forfanget ned til 1-1,5meter. Desuden skal man huske, at give små ryk med stangen under indspinning, da rasleperlerne ellers ikke giver lyd fra sig.
Tofarvede agn har den force, at de skaber en tænd/sluk effekt, når de roterer, hvilket ofte kan lokke selv træge ørreder til at hugge.
Skal der fiskes dybt eller hurtigt?
Vil man fiske lidt dybere i vandet eller lidt hurtigere, er det bedst helt at droppe flåddet, og bruge ghosttubes, som du kunne læse om i Jens Bursells artikel: »Så godt som usynlig« på Fisk & Fri’s hjemmeside. De kan sammenlignes lidt med et synkende bombardaflåd, men de er bare ikke ret store, helt klare og skræmmer derfor ikke fisken. Ghost tuben trådes på hovedlinen, og der bindes en svirvel fast. Det kan være en god idé at bruge en Invisa Svirvel, som er lavet af flourocarbon, og derfor skulle være stort set usynlig for fisken. I svirvlen bindes et forfang på 40-100 cm af 0,18-0,23mm flourocarbon, hvorpå krogen monteres. Med dette takel er det muligt at fiske cirka 1 meter under overfladen. I stedet for ghost tubes, kan man benytte specielle kæder af glas eller tungsten. Disse laves af Zebco, og har den funktion, at de under indspinning afgiver lyd. Igen skal man dog huske at give små ryk med stangen. De små ryk, er også med til at give ørreddejen mere gang i vandet. Benytter man kæderne af glas, fiskes der ikke så dybt – fx cirka 0,5-1 meter under overfladen. Bruger man derimod kæderne med tungsten, kan man ved langsom indspinning, få agnen til at fiske 1-1,5 meter nede i vandet.
Når fiskene er ved bunden af put and take´en
Hvis fiskene er ved bunden, er det nødvendigt at benytte et belastet glidetakel. Monter en belastning på 10-20 gram på hovedlinen. Jeg bruger Quantum Specialist Magic Trout Bottom Detector, der vejer cirka 12 gram. Det synker lidt langsommere end normal belastning, og står på bunden under indspinning, hvilket nedsætter sandsynligheden for, at det sætter sig fast. Bind en svirvel fast, og et forfang på 0,20-0,25 mm flourocarbon.
Da der fiskes ved bunden, hvor linen får lidt knubs, når den rammer sten, grene og andet skidt, er det en god idé at bruge et lidt tykkere forfang. Forfangslængden bestemmer, hvor tæt på bundender fiskes, og hvordan ørreddejens gang bliver i vandet. Et kort forfang på 30-40 cm fisker lige over bunden, og agnen får en aggressiv og hurtig gang op og ned i vandet, mens et forfang på 0,5-1 meters længde fisker lidt højere og får en lidt mere rolig gang op og ned i vandet. Det kræver en lidt speciel indspinningsteknik.
Ved det korte forfang drejes en kvart til en halv omgang på hjulet. Dette vil få ørred-dejen til at dykke roterende ned mod bunden. Herefter holdes en pause på 1-2 sekunder, hvor ørred-dejen stiger op fra bunden, og så drejes der igen en kvart til en halv omgang på hjulet, hvorefter der holdes en kort pause osv. Ved det lange forfang skal der drejes 1-2 omgange på hjulet, og pauserne skal være 2-5 sekunder lange. Det giver en mere rolig og svævende gang i vandet.
Sådan former du den roterende ørreddej:
a) Rul din ørred-dej ud, indtil den er 2-5mmtyk.Det er lettest at gøre hjemme på et stykke bagepapir og med en køkkenrulle, men kan også lade sig gøre ude ved fiskevandet. Her bruges et tomt glas.
b) Brug stanseværktøjet – her er det en model fra Zebco – til at lave to cirkler i forskellige farver.
c) Sæt de to cirkler sammen.
d) Giv dem et lille tryk, så de sidder fast sammen.
Tips til den roterende ørreddej .
Det ultra lette put and take fiskeri med ørreddej
Er man til UL-fiskeri, er den sjoveste metode at montere ørreddejen på et kort forfang af 0,18-0,20 mm fluorocarbon. Dejen vejer nok til at fungere som kastevægt. Hvis det er en flydende dej man bruger, fisker den helt oppe i overfladen, og det kan være nødvendigt med et lille splithagl for at tynge den lidt ned. Bruger man en synkende udgave af ørred-dej kan man undlade belastningen. Fiskeriet er mest effektivt, hvis man sniger sig rundt, og kaster til spottede fisk. Ofte kan man se hugget, og det er derfor vigtigt, at man ikke giver modhug, før man kan se fisken har lukket munden. Held og lykke med den roterende ørredej, der med garanti vil kunne give dig mange fisk.
okt 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, MALLE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Video
I løbet af sommeren 2023 havde Jens Bursell og hans kammerat Søren Beck to ture til Rhinen med ét formål – at fange maller på sightfiskeri med Livescope fra flydering. En koldfront gjorde ikke fiskeriet let, men da temperaturen steg simultant med vandet, kom fiskene på finnerne. Følg med til Rhinen, hvor der efterhånden er ved at være en rigtig god bestand af flotte fisk – med maller helt op til over 100 kilo. På den næstsidste dag spotter Jens en kæmpemalle – og fisker til den adskillige gange i over 20 minutter, inden den til sidst lader sig lokke af en 15 cm Cannibal Shad serveret lige foran snuden på den. Følg med til floden, hvor alt kan ske – og få hele historien om hvordan Jens til sidst får monsterhugget og efter en lang, brutal fight for anden gang inden for et år lander den største ferskvandsfisk nogensinde taget på spin af en dansker. Denne gang en stormalle på 243 centimeter og 90 kilo+. Undervejs får du en masse inspiration og fede tips, der kan bruges til mange forskellige former for flyderingsfiskeri.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk at du kan abonnere gratis.
sep 20, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Spinnefiskeri efter gedder, Video
I den seneste videogrejnyhed på Fisk & Fris YouTube har Jens Bursell testet det nye Spike LP baitcaster hjul fra Abu Garcia. I videoen introducerer Jens dig til det lækre lille low profile baitcaster hjul, der egner sig perfekt til alt fra store aborrer og sandart – til det lidt lettere geddefiskeri. Spike LP, som fås i tre varianter med forskellig gearing – er også et oplagt bekendtskab til alt fra havbars og torsk – til eksempelvis finlir efter de flade. Glæd dig til en frisk dag på søen – hvor den super bløde Multidisc Carbon Matrix bremse bliver grundigt testet af en flot gedde, som tager flugten mod søens dyb, efter den er blevet kroget på prikspin.
Se videoen her på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
sep 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning
Daiwa Exist har gennem snart mange år været Daiwas absolutte flagskib indenfor high-end fastspolehjul.
Daiwa har i generationer været kendt for at producere kompromisløse fastspolehjul af allerhøjeste kvalitet – og har gennem halvfjerds år været en af de primære katalysorer for produktionen af bedre og bedre hjul. Men hvad er det, som over årerne har drevet Daiwas hjulteknologi mod nye højder: Vi har fået en snak med Masayosi Fujii, der er ansvarlig for udviklingen af nye hjul til det europæiske marked – samt Juhani Hutri, der er produkt- og marketing manager hos Daiwa Scandinavia.
AF JENS BURSELL, FOTO: DAIWA SCANDINAVIA
NAVNET DAIWA er kendt af de fleste lystfiskere verden over – og det er ikke uden grund. I generationer har den japanske producent af fiskegrej leveret varen til alle former for lystfiskeri verden over – og det er ikke kun high-end hjul, som nok er det mest kendte produkt, vi snakker om. Over årene er portofoliet udvidet med alt fra stænger og liner til agn, tasker og tilbehør.
Daiwas topserie Exist er et virkelig populært hjul blandt hardcore kystfiskere – og ikke uden grund. Hjulet kører nemlig fuldstændig perfekt i årevis – selv med minimal vedligeholdelse.
Historien om Daiwas hjul startede i Tokyo
– Det hele startede med, at vi i 1953 etablerede en lille fabrik i Tokyo, der producerede dele til kameraer, fortæller Masayosi Fujii. – I 1955 kom en af vores kunder, som arbejde med eksport, forbi med et fiskehjul – og spurgte om vi ville kunne producere noget lignende. Kunden troede, at det ville være let at lave fiskehjul med den know-how, som vi havde fra produktionen af kameradele, men så let skulle det ikke vise sig at være. Det lykkedes os dog at få produceret det første fiskehjul, og det var sådan historien om vores fastspolehjul startede. Det første hjul fra Daiwa var en slags lukket fastspolehjul, der blev kaldt Ichigata, hvilket direkte oversat betyder ”Type 1”.
– På det tidpunkt havde vi ikke vores eget brand – og navnet Daiwa var ikke engang opfundet. Hjulet blev solgt i USA, som et private-label hjul, med kundernes officielle navn på. Siden dengang har vi produceret massevis af hjul i alle afskygninger samt leveret globalt i mere end 60 år.
Daiwas hjul var også noget af det bedste du kunne få tilbage i firserne – hvor fx Tornament serien her fra 1989 var toppen af poppen inden for fastspolehjul.
Daiwas hjul blev bedre og bedre
Siden dengang er der sket en lang række store skridt fremad i den teknologi, som bruges til at producere fastspolehjul.
– Især i 1970´erne startede man med at anvende nye materialer, som gjorde hjulene både lettere og stærkere, fortsætter – Et godt eksempel er magnesium i 1977 og kulfiber i 1979. Siden da har vi konstant ledt efter nye materialer, der kan give en cutting edge. Legeringerne ZAION og ZAION V, er de seneste skud på stammen.
– Bestselleren fra 1986 – Whisker Tournament SS750 – blev – med sin nyudviklede form på spolen – en af de første moderne spinnehjul med det klassiske fastspole-look, som vi kender i dag. En anden vigtig milepæl opnåede vi i 1996 med Twistbuster-teknologien. Før dette nye skridt fremad blev line-kink nærmest betragtet som et uundgåeligt fænomen, men med det nye system reduceredes graden af snoning på linen under indspinning dramatisk.
– Med lanceringen af det første Certate fastspolehjul i 2004 startede vi samtidig konceptet – ”Real Four”. De fire fokuspunkter – eller ”Reals” var ENGINE, CONTROL, ENDURANCE og CUSTOM – og det var med afsæt I denne filosofi, at vi skabte hjørnestenene i de Daiwa-teknologier, som i dag er et vigtigt bærende element i vores nye hjul – nemlig MQ, Magsealed og Airdrive Design.
Uanset hvilken for for fiskeri du dyker, så har Daiwa fastspolehjul, der passer perfekt til formålet.
Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske.
Mindre og stærkere med MQ-teknologien
– De første spinnehjul, hvor MQ-teknologiven blev anvendt, var #3500 og #4000 udgaver af Certate fra 2016. Målet var især bedre hjul til spinnefiskeri i saltvand. Idéen med den nye teknologi var at lave mere kompakte hjul, der var både mindre og stærkere – og takket være revolutionen indenfor fletliner var det nu også fysisk muligt at bruge markant mindre hjul. Lettere grej blev på dette tidspunkt også mere og mere populært blandt saltvandsfiskere, fordi det var langt mere operationelt under det praktiske fiskeri. De mindre hjul, man så mange steder, var dog ofte ikke nær så stærke, som de større hjul, og netop derfor var MQ-konstruktionen et kæmpestort gennembrud. Teknologien gjorde det nemlig muligt at fremstille super stærke hjul, der samtidig var ret små.
– Og netop teknologier, der muliggør mindre hjul, er ekstremt vigtige, som markedet har udviklet sig. For med de lettere og lettere stænger, der konstant udvikles, kræves der også lettere hjul, for at man i praksis kan fiske med et velafbalanceret sæt. Det nytter selvfølgelig ikke noget med en super let stang, hvis hjulet bliver for tungt og koldset, tilføjer Juhani Hutri, der er produkt- og marketing manager hos Daiwa Scandinavia.
– Normalt fastholdes hjulhusets cover af små skruer, der sidder ind i kanten på selve huset, men når de små skruer med tiden slides og bliver lidt skæve, formindskes coverets greb i huset, hvilket betyder et tab i indspinningskraften. Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske. Denne konstruktion er utrolig stærk – selv med meget hård belastning under fight med store fisk. Og fordi vi ikke behøver de små skruer langs med kanterne af coveret, kan hjulet gøres mindre – uden at gøre gearet og dermed drivkraften mindre.
Magsealed fungerer ved at magnetisk olie automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød.
Magsealed – en teknologi der holder vand
– Da fiskehjul af gode grunde meget ofte har nærkontakt med vand, er en vandtæt konstruktion super vigtig for at sikre hjulet en god performance samt en lang levetid, understreger Masayosi. – Traditionelt har man på mange hjul anvendt gummipakninger mellem fx rotor og selve kroppen, men fordi pakningerne rører begge kanter fysisk, giver de en uønsket friktion, der gør indspinningen mere ”tung”.
– Det har over årene kostet os en meget stor indsats at opnå 100 % vandtæthed, som ikke giver denne uønskede friktion og følelse af ”træghed” under indspinningen. Løsningen kom, da vi fandt på at bruge magnetisk olie, som automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød. Denne nye teknologi, som vi valgte at kalde ”Magsealed” blev introduceret på hjulene i 2010. Over de følgende fem år solgte vi intet mindre end én million hjul, der var gjort hermetisk vandtætte med denne nye og revolutionerende teknologi. Og det årlige salg er stadig støt stigende.
– Daiwas Magsealed hjul er efterhånden bredt anerkendte i Skandinavien, hvor de især er blevet virkelig populære til kystfiskeri, supplerer Juhani Hutri. – Her er hjulet nemlig meget ofte i direkte kontakt med saltvand, fordi bølgerne skvulper op på hjulet, når man vadefisker efter fx havørred. Selvom der er tale om en helt suverænt effektiv teknologi, kræver hjulene dog stadig normal vedligeholdelse, pointerer han.
Daiwas Airdrive-teknologi bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen.
Perfekt føling med Daiwas Airdrive-teknologi
At hjulet kører let, præcist og blødt uden vibration eller rystelser er alfa og omega – ikke blot for fiskekomforten, men også for at kunne mærke detaljerne i alt, hvad der foregår derude for enden af linen: Jo bedre hjulet kører, desto mere mærker, føler og kroger du måske også.
– Det var netop med dette i baghovedet, at vi i 2022 lancerede det nye Airdrive Design på det dengang nye 22 EXIST, som er vores absolutte topmodel inden for fastspolehjul, forklarer Masayosi. – Teknologien bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen. Airdrive rotoren er således 16 % lettere og giver 16 % mindre inerti end vores tidligere rotorer. Tilsvarende hjælper både Airdrive Bail´en, Airdrive Spool´en og Airdrive Shaft´et til at gøre hjulet endnu mere operationelt og lækkert at fiske med. Dels på grund af den endnu lettere og blødere rotation, som er skabt ved at reducere vægt og friktion – og dels fordi håndtaget drejes lettere på grund af mindre inerti fra rotoren. Hermed bliver det også mere følsomt – samtidig med, at hjulet er i bedre balance. Men det kan du selv mærke, når du står med et hjul lavet med Airdrive Design-teknologien.
– Airdrive Design fås som sagt pt kun på 22-udgaven af Exist, men der er flere på vej til det skandinaviske marked, afslører Juhani. – Udviklerne hos Daiwa er alle selv entusiastiske lystfiskere, der altid er på jagt efter noget nyt, som kan gøre fiskeoplevelsen endnu bedre. Hvad den næste nye teknologi fra Daiwa bliver, kan vi ikke afsløre – men vi skal garantere dig for, at det vil være noget, som vil bidrage til en endnu bedre fiskeoplevelse for dig, slutter han.
Her kan du se samtlige af Daiwas Exist-hjul – med 2022 modellen i midten.
sep 10, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
32,5 vejede Thomas Holm Østergaards kæmpekarpe, der så vidt vides er den største karpe nogensinde landet af en dansker fra et offentligt vand.
Den slovenske sø Bled er uden tvivl en af de mest ikoniske karpevande i Europa, og mange karpefiskere har gennem tiden drømt om at fange en af søens imponerende fisk. Thomas Holm Østergaard fra CFC Bait besøgte for nylig den berømte karpesø, hvor han fangede sit livs monsterkarpe – en fisk der sandsynligvis er den største karpe nogensinde taget af en dansker i et offentligt europæisk vand.
AF THOMAS HOLM ØSTERGAARD
DEN KRYSTALKLARE LAKE BLED i Alperne, har altid haft en særlig tiltrækningskraft på mig. Hvert år, når sommerferien nærmer sig, sørger jeg altid for at have mine karpestænger med, for tænk hvis jeg skulle gå glip af “noget”. Sådan var det også sidste år. På det tidspunkt havde vi besluttet at tilbringe et par dage i den skønne by Bled i Slovenien, men udfordringen var, at det næsten var umuligt at sikre sig en af de ti daglige fiskelicenser. Derfor måtte mine karpestænger forblive i bilen, og i tre dage måtte jeg tålmodigt betragte de imponerende karper, der lejlighedsvis sprang op af vandet eller svømmede tæt på bredden. Det hårdt at se på!
Fast besluttet på at vende tilbage året efter, sad jeg klar den nat, hvor årets licenser bliver frigivet. Efter tre timers venten begyndte der endelig at komme liv i deres server, og jeg sikrede mig licenser til tre dages fiskeri i min sommerferie! Selvom klokken var 3 om natten, kunne jeg ikke lade være med at vække hele familien, da jeg begejstret råbte “… JAAAA!!!” ved modtagelsen af mailen med fisketilladelserne!
I Lake Bled ligger en lille ø med en kirke, som har været med til at gøre søen så kendt blandt europæiske karpefiskere.
På udkig efter Lake Bled´s berømte karper
Mit besøg i Bled var præget af den erfaring, jeg havde erhvervet forrige år. Jeg havde bemærket de mest populære fiskepladser, og det var nu min strategi at undgå disse pladser. Jeg ønskede nemlig at fokusere på det mere uudforskende fiskeri, da det er mere min stil.
Mine planer omfattede fire dages ophold på et hotel. Jeg ville bruge en dag på at lokalisere fiskene, og derefter tilbringe de efterfølgende tre dage med fiskeri. Med den erfaring, jeg nu har opbygget, kan jeg nu se, at jeg burde have inkluderet den første dag. Jeg havde nemlig observeret masser af fisk i nærheden af bredden, og jeg kunne let have fisket efter dem på en effektiv måde. Jeg var dog forvirret over reglerne og troede fejlagtigt, at jeg kun måtte fiske i tre dage i træk.
På den første aften fandt jeg en lovende position, hvor jeg havde en klar udsigt over søen. Der var et specifikt område, hvor fiskene begyndte at springe ud af vandet og vride sig i overfladen omkring 19.30. Det var en imponerende opvisning, og jeg nød synet af så mange fisk! I takt med, at mørket faldt på, blev fiskene mere synlige tættere på bredden, og efter en begivenhedsrig aften vendte jeg tilbage til hotellet, hvor jeg gjorde mit udstyr klar til de kommende dages karpeeventyr.
Boilien bliver godt boostet med en gang CFC Spicy Squid Baitsmoke, for at skabe et ekstra lokkende duftspor i vandet.
Klar med karpestænger og boilies
Næste morgen var det tid til handling. Jeg var i gang fra kl. 3.00 og begyndte at fiske kl. 4, hvor jeg kastede til en flot mindre fisk, hvor der var to større fisk i mellem. Jeg fiskede med single hookbait, og fiskene var virkelig sky, hvilket skulle blive temaet for resten af den første dag. Lige meget hvad jeg præsenterede for fiskene i det spritklare vand, var karperne nemlig overhovedet ikke interesseret. Jeg nåede at fiske hele syv pladser og alle gangene, havde jeg fisket til fisk, som jeg havde spottet, men uden resultat… Det var lidt hårdt, for det var ikke, hvad jeg havde forventet.
Da klokken var blevet 16 om eftermiddagen, besluttede jeg mig for at finde en god plads, hvorfra jeg kunne fiske ud til området, hvor jeg havde set alle fiskene dagen før. Jeg fandt et sted, og netop som jeg havde fundet mig til rette, kom der to andre karpefiskere, som også havde tænkt sig at fiske samme plads. Det viste sig, at de dagen forinden havde fisket præcis samme sted, og på distancen havde de fået to gode fisk op til 25 kg. Jeg tilbød dem, at de kunne fiske samme plads, og det takkede de ja til, så de placerede sig lige ved siden af mig.
Senere på aftenen begyndte fiskene at vise sig igen. Deres optræden var overvældende, og jeg havde aldrig set så mange fisk på én gang før. Vi var præcis, hvor fiskene var, men uheldigvis fik hverken jeg eller mine nye italienske venner nogen bid. Søens dybde var 12-15 meter, hvor vi fiskede – og jeg var ret sikker på, at mange af fiskene nok befandt sig i overfladen og ikke nede ved bunden, siden huggene udeblev.
14,5 kilo vejede denne smukke skælkarpe til Thomas Holm Østergaard.
Karpetumult ved Lake Bled
Næste morgen fandt jeg fiskene på samme sted igen. Denne gang tog det kun fem minutter, før jeg landede min første fisk. Efter det lykkedes det mig at få fat i tre mindre fisk, før de større karper besluttede sig for at fordufte.
Ved 10-tiden fandt jeg nogle fisk helt tæt inde under land ved to store åkandebælter. Jeg tog badebukser på og lagde to takler ud med en PVA-pose fyldt med Spicy Squid og Scoopex Banana boilies. Da jeg havde lagt det sidste takel ud, kom der en stor skæller svømmende, og selvom jeg var mindre end 5-6 meter fra den, dykkede den ned i skyen fra min baitsmoke og begyndte at spise. Jeg listede ind, og der gik kun fem minutter, inden jeg fik et screaming take! Fisken var super stærk, og med næsten blokket bremse forsatte den ind i åkanderne. Jeg var kommet så langt ud, at jeg ikke kunne bunde – og fisken satte sig i åkanderne. Mindre en seks meter fra mig lå min anden stang – og nu kørte den også! Jeg smed den første stang og begyndte at svømme ind. I mellemtiden havde min kæreste taget stangen og startede fighten! Da jeg kom ind, fik jeg stangen og holdt fisken hårdt! Kort efter kunne jeg lande en lang og flot skælkarpe. Midt i alt den tumult var der kommet flere fisk til. Jeg svømmede ud og fandt den anden stang, men fisken havde desværre sluppet. Jeg lagde straks de to stænger ud igen, og jeg nåede lige at få billeder med den første fisk, inden en af mine stænger kørte igen! Denne gang var den en flot lineær 12-kilos spejler, som kort efter lå i nettet.
Jeg blev nogle timer, men selvom fiskene var i område, var de blevet skræmt – og de var ikke længere interesseret i min agn…
En perfekt 12-kilos radkarpe til Thomas Holm Østergaard.
Monsterkarpen hugger
Næste dag besluttede jeg mig for at fiske samme plads som aftenen før. Det er ikke tilladt at fodre med mere end en PVA-bag pr. stang i Lake Bled, og jeg kunne ikke kaste 80 meter ud til fiskene med en PVA-bag. Begge mine stænger blev derfor monteret med en takel med single hookbait – i dette tilfælde en CFC Spicy Squid Hard Hookbait. Jeg var på plads ved 18-tiden og præcis som dagen før begyndte fiskene at vise sig ude på en 80- 100 meter, men denne aften var der langt færre fisk i overfladen.
På dette tidspunkt var jeg ved at være lidt smadret og godt træt… Jeg havde kørt igennem Europa i næsten et stræk og fået max tre timers søvn hver nat – samt havde været på farten hele dagen, så jeg faldt i søvn på jorden – beskidt og solbrændt…
Klokken var omkring 21.45, da jeg blev vækket af et screaming take! Jeg var helt rundt på gulvet, og i mørket fik jeg famlende fat i min stang. Det var en god fisk, og den kæmpede tungt. Midt i det hele kom der en anden karpefisker forbi, og han nettede fisken for mig! Denne gang var det en større skæller på 14,5 kg! Jeg var vildt glad!
Den anden stang havde jeg flyttet to wraps (på mine afstasnds-sticks) ind i takt med, at fiskene kom tættere på land, og klokken 22:30 fik jeg et enkelt bib på den stang… Snart kom der et mere i takt med, at min line strammede stille og roligt op. Jeg gav modhug – og fisken i den anden ende var meget tung… meget! Jeg kunne mærke noget raspe mod linen i et headshake, og jeg tænkte, at det måske var en malle! Med kun 30 minutter tilbage af dagens fiskeri tænkte jeg, at den bare skulle ind, så jeg kunne kaste ud igen efter de store karper, som jeg jo var kommet efter… Derfor tog jeg den super hårdt, men kort efter kom der en kæmpekarpe til syne i overfladen, og så fik jeg lige pludselig meget bløde knæ…. Meget! Jeg løsnede hurtigt bremsen, hvorefter fisken tog et kort udløb. Der var flere træer i vandet, og fisken træk faretruende hen imod et af dem, mens jeg bare holdt på! Fisken var snart helt inde under træet, men jeg gav den ikke en millimeter line, og kort efter lå der en kæmpe spejlkarpe i nettet! Jeg havde aldrig set en fisk i den kaliber før.
Karpen vejede hele 32,5 kg, hvilket faktisk er samme vægt som den officielle rekord for søen! Det føltes fuldstændig uvirkeligt, at jeg havde fanget en af Lake Bleds største karper. Denne oplevelse vil altid stå som et utroligt minde om en enestående kamp – og det er ikke min sidste tur til dette ikoniske sted.
sep 8, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, LAKS, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Størrelsen er ikke så afgørende, når man har udkæmpet et mentalt slag for at få opnå succes. Det er denne skønhed et vidnesbyrd om.
Meget skal gå op i en højere enhed, når man fisker laks. Vejrforhold, vandføring og mængden af laks i vandsystemet, man fisker i, er ikke noget, man selv er herre over. De grundige forberedelser og en generel forståelse for vandet, man skal fiske, er derimod noget, man har mulighed for at arbejde med.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
FOR MIT VEDKOMMENDE er det en stor del af charmen ved laksefiskeriet. Fiskeriet er mangefacetteret, og når det kommer til forberedelserne, lægger jeg altid en ære i at forberede mig på enhver tænkelig situation.
Så da jeg endelig sad i bilen på vej mod Gaula sammen med min bror Martin og to gode venner, var det med stænger og grej til op over begge ører. Jeg havde fire forskellige spinnesæt og tre forskellige fluesæt med, da agnvalg og vandføring har indflydelse på, hvilket setup jeg foretrækker at gå med. Planen var, at jeg skulle fiske med spinnegrejet de første dage og forhåbentligt lande et par gode fisk. Derefter ville jeg forsøge mig med fluestangen i håb om at lande min første laks på flue.
På årets tur drømte jeg mig adskillige gange tilbage til mine to største laks fra Gaula på 114 og 115 cm.
Optimale lakseforhold – på papiret
Da vi ankom til elven sent om natten, virkede alt lovende. En stor flom på over 900 m3/sek. havde netop raset i elven, som nu var faldet til omkring 200 m3/sek. Dermed skulle vi starte fiskeriet i faldende vand efter en stor flom, hvilket som regel medfører et godt fiskeri. Vejrudsigten lovede os desuden en omgang regn midt på ugen, som skulle få elven til at stige endnu en gang. Det var derfor med sommerfugle i maven, at holdet på 9 mand lagde sig til at sove.
Den næste morgen og formiddag blev brugt på at få alle mand indlogeret. Derefter gik vi en god tur ved elven, da jeg gerne ville klæde de mere uerfarne deltagere på holdet så godt på til fiskeriet som overhovedet muligt.
Stykket vi skulle fiske de næste 6-7 dage, har jeg fisket 4 gange tidligere, og gennem årene har jeg været heldig at lande 4 storlaks på 112, 112, 114 og 115 cm samt en del fine fisk mellem 80 og 100 cm. Nogle af deltagerne på årets tur havde derimod ikke de store erfaringer med laksefiskeriet, og derfor gav vi os god tid til at snakke pladser og taktikker igennem. Til min store ærgrelse så vi stort set ingen laks springe, hvilket vi ellers plejer at gøre.
Dermed var det med en vis nervøsitet, at vi startede fiskeriet. Nerverne faldt dog hurtigt til ro, da min kammerat Thor havde held med at lande to laks på 65 og 85 cm inden for de første 20 minutters fiskeri. Han fiskede en plads, hvor vi før har oplevet at have kontakt til flere laks inden for kort tid. Dermed bar vi alle troen på, at vi ville få en fantastisk uge ved Gaulas stenede bredder.
Min kære Sportex Revolt Seatrout svigtede mig ikke, og den leverede varen i form af to fine laks. Den stang har efterhånden bragt mig mange store oplevelser ved Gaula.
Når hårdt arbejde er den eneste vej til laks
Vi tog desværre fejl. Resten af aftenen og det meste af den efterfølgende dag forløb uden et eneste hug. Min bror og jeg formåede dog sidst på aftenen at få et par gode fisk til at hugge på blink, men de slog sig desværre begge af krogen. Så på tredjedagen var vi alle ret demotiverede. Jeg forsøgte mig derfor med at udforske noget vand, som var svært tilgængeligt, og som ingen havde fisket af netop denne årsag.
Et langt tværstrømskast til klipperne på modsatte side af elven resulterede imidlertid i et godt flex i min Sportex Revolt Seatrout. Efter en intens fight viste det sig, at en fin hunlaks på 70 cm havde taget blinket. Hun fik hurtigt friheden igen.
Oplevelsen gav et lille moralsk løft til hele holdet, så der blev kørt på dagen igennem. Hen under eftermiddagen besluttede jeg at koncentrere mig om fiskeriet tæt på egen side i et stort sving, hvor vi havde observeret en bedre fisk springe et par gange. Jeg fiskede mig derfor i ro og mag ned gennem det store sving, og hvert eneste kast blev lagt ud med stor præcision for at ramme strømskellet helt rigtigt. For enden af linen havde jeg et mindre skeblink. Kastene blev lagt godt halvvejs ud i elven, hvor jeg lod blinket synke, før jeg påbegyndte indspinningen for netop at få et optimalt sving ved egen bred.
Mens jeg stod fordybet i tankerne om fiskeriet, faldt hugget, som jeg havde håbet på. Den stærke laks leverede derefter en fantastisk fight, som hele holdet overværede i silende regn. Til min store overraskelse var der ikke tale om en stor laks, da den fine hunfisk målte 93 cm. Efter et par hurtige fotos, fik hun friheden igen. I situationen følte jeg dog, at heldet nu var med os, men desværre var det ikke tilfældet.
Mistede laks – og trøstefisk
På trods af en meget ihærdig indsats resten af ugen, kom der ingen drømmefisk på land. Jeg mistede 3 fine laks, og min bror fik sig en lille trøstelaks på 53 cm. Det var ikke, hvad vi havde drømt om, men forholdene taget i betragtning, skulle man glæde sig over enhver fisk. Holdet på 9 mand endte med 5 laks på land samt en del mindre ørreder. Det var på ingen måde prangende, da vi som hold er vant til at lande mellem 20 og 30 laks i løbet af ugen.
På vej hjem i bilen reflekterede jeg lidt over fiskeriet, og jeg kunne ikke undgå at trække på smilebåndet. For selvom fiskeriet havde været en skuffelse, så havde ugen været en sund oplevelse for os alle.
Jeg tænkte: Hvis fiskeri altid var nemt og ligetil, ville det jo ikke være sjovt og underholdende. Uforudsigeligheden er netop det, som gør fiskeriet til noget helt særligt i min verden. Samtidig er det også de svære stunder ved fiskevandet, som bidrager til, at man udvikler sig som lystfisker.
Dermed endte jeg med at finde stor lykke i den umiddelbart mislykkede tur. Jeg følte, at turen havde lært mig mere om laksefiskeriet end de foregående års succes ved elven.
sep 6, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
Jens Bursell har fisket karper siden firserne – og har altid drømt om at runde drømmegrænsen på 20 kilo i Skandinavien. Efter mange års pause fra fiskeriet, beslutter han sig for at realisere sin gamle drøm. Følg med til de svenske skove, hvor han mindes de gamle dage bag karpestængerne – samt oplever en fantastisk session med masser af action. Det bliver til en del flotte fisk – og turen kulminerer, da han fanger en kæmpestor spejlkarpe, som med god margin forbedrer hans tiligere PR – samt indfrier ambitionerne til fulde.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk det er gratis at abonnere.
sep 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, SKALLE, Skallefiskeri
Christian Lang Jensen med sin fantastiske gråskalle på 1550 gram.
Gråskallen er ofte den første fiskeart, man stifter bekendtskab med, når rejsen ind i lystfiskeriets verden påbegyndes. Den ryger dog typisk i glemmebogen, idet man begynder at udforske fiskeriet efter andre arter. Ikke desto mindre er en stor gråskalle en spændende og udfordrende sportsfisk, man kan lede længe efter. Her får du fortællingen om en dag, hvor et mislykket karpesats endte ud i et sandt drømmefiskeri efter monsterskaller.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
SOM BØRN fiskede min bror, Martin, og jeg en del i en gammel kalkgrav, som lå inden for gåafstand fra vores hjem. Her tilbragte vi mange timer i jagten på skaller, aborrer og senere gedder.
Ifølge min far var jeg ikke mere end 3 år gammel, da jeg egenhændigt fightede og landede min første gråskalle. De efterfølgende par år blev tiden brugt på flådfiskeri med orm, og et hav af skaller og aborrer blev landet, inden geddefiskeriet for alvor fangede min opmærksomhed. Den dag i dag husker jeg tydeligt følelsen i kroppen, når flådet gik under og en flot gråskalle vendte sin blanke side til for stram line. Det var der, det hele startede for mig. Min største gråskalle fra den gamle kalkgrav målte 37 cm, hvilket er et ganske pænt eksemplar.
Siden da har mange andre fiskearter fanget min opmærksomhed, men jeg har altid elsket at fiske lidt skaller, når muligheden har budt sig. De seneste år har jeg fisket dem på flue, hvilket kan være utroligt underholdende, når de bedre fisk vil lege med. I denne sammenhæng er det blevet til en del fine eksemplarer mellem 500 og 700 gram, men en enkelt gang er det lykkedes mig at lande en gråskalle på 1100 gram fordelt over 40 centimeter, hvilket vist nok er en uofficiel dansk rekord på fluestang. En skalle af den kaliber er en utroligt sjov oplevelse på et let fluesæt.
Jeg skal dog blankt indrømme, at det er meget længe siden, jeg er gået målrettet efter gråskaller under medefiskeri. Det var heller ikke intentionen, da min bror Martin og jeg tog afsted på årets anden karpetur ved Blue Rock.
Martin poserer her med sin kæmpeskalle på 43 cm og 1550 gram.
Det store Sportex Predator-net, hvor selv en kæmpeskalle ser lille ud, blev flittigt brugt denne dag.
Held i uheld gav storskaller
Karpefiskeriet er forholdsvist nyt for os begge, og da vi kun havde mulighed for at fiske i de lyse timer en enkelt dag, vidste vi godt, at vi havde oddsene imod os. Men fiske det skulle vi, så vi fik hurtigt lagt to rigs i vandet over nogle lavvandede områder. Desværre havde vi først på dagen svært ved at holde de russiske stører fra vores rigs, selvom vi fiskede med 15 mm Coco & Banana Popups i solide PVA-poser med mindre pellets tilsat en sød smag.
Derfor flyttede vi vores rigs af flere omgange for at komme udenom de russiske stører. Det lykkedes til sidst, og vores rigs fik fred for en stund. Ud af det blå fik vi et hidsigt run på stangen nærmest sivene, og denne gang havde en mindre karpe samlet den ene popup op fra bunden. Desværre formåede fisken at smide krogen. Rigget blev lagt ud i samme område, og endnu en gang faldt der ro over stængerne. Timerne gik, og alt åndede fred og idyl.
Monsterskaller på pladsen
Da vi nåede hen sidst på eftermiddagen, havde vores rigs ligget stille hen en rum tid. Det ændrede sig dog pludseligt, da den ene bidmelder gav lyd fra sig. Det var ikke noget voldsomt udløb, men loddet blev dog flyttet rundt derude. Martin var hurtigt ved stangen, og fik kontakt til fisken. Det var tydeligt, at der ikke var nogen kæmpe fisk for enden af linen, men den formåede dog at skabe et pænt flex i min Sportex Advancer Carp i en tre punds-version.
Fisken suste rundt foran os, og da vi pludselig fik den at se, gik det stærkt med at finde landingsnettet frem. Aldrig havde vi set så stor en gråskalle. Den målte hele 42 cm og vejede imponerende 1350 gram.
Efter et par fotos, fik den friheden igen. Vi var særdeles overraskede over, hvad der netop havde taget vores 15 mm pop-up tæt på sivene. Jeg fik dog hurtigt lagt rigget ud på pladsen igen, og der gik ikke længe, før bidmelderen gav lyd fra sig endnu en gang. Jeg satte mig derfor ved stangen for at kunne løfte den på det rette tidspunkt. Endnu en gang havde en imponerende gråskalle taget agnen, og denne var både længere og rundere end den første. 43 cm målte den, og vægten stoppede først ved 1500 gram. Jeg var mildest talt målløs.
Christian med sin 1500 grams skalle. – Selvom hans Sportex Advancer Carp stænger var lidt af et overkill til gråskallerne, så flexede de dog ganske pænt, når de store gråskaller tordnede febrilsk rundt i den anden ende af linen.
Skallefiskeri – som børn igen
Vi skyndte os at undersøge den gældende danske rekord på mobilen, og da vi så, at den lyder på 1700 gram, var vi ved at tabe kæben. Vores mislykkede karpesats havde ud af det blå udviklet sig til et regulært drømmefiskeri efter kæmpestore gråskaller. Nogle vil måske grine lidt af, at man kan komme op at køre over et par gråskaller, men i mine øjne har alle fiskearter noget spændende at byde på – især når der er tale om trofæfisk af en given art.
Så vi nød de næste timer, hvor den ene imponerende skalle efter den anden tog vores rigs. Vi endte med seks skaller over 40 centimeter samt nogle stykker under. De seks over 40 centimeter vejede alle over kiloet. Martin endte med en personlig rekordfisk på 43 cm og 1550 gram, og jeg fik et pragteksemplar på 44 cm, som også trykkede vægten ned på 1550 gram.
Vi havde uden tvivl oplevet noget unikt, selvom det på ingen måde havde været intentionen. På vej hjem i bilen var humøret højt, og vi følte os måske lidt som Martin og Christian på 6 og 8 år efter en tur i den gamle kalkgrav nær vores barndomshjem. Dengang udløste enhver skalle stor eufori, og det samme havde bestemt været tilfældet denne dag. Vi havde fået bekræftet, at man aldrig må blive for gammel til at glæde sig over noget så uventet som en kæmpeskalle på en karpetur.
Læs om en anden tur til samme vand, hvor Christian fik en kæmpeskalle på 1650 gram her.
aug 31, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, SANDART, Spinnefiskeri
Artikelforfatter Jörgen Larsson med en af sine mange store sandarter. Det er prægtige men sårbare fisk som denne Jörgen gerne vil sende sikkert retur.
Flere og flere sandartfiskere praktiserer catch and release, men det er desværre ikke altid den ømtålelige fisk klarer strabadserne. Her giver Jörgen Larsson fra Team Westin dig nogle retningslinjer til korrekt håndtering af sandart samt opskriften på hans snedige genudsætningsværktøj »Sandartfrelseren«.
AF JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG ROBIN EKMAN
MANGE SANDARTFISKERE har sikkert prøvet at genudsætte fisk, som ikke kan svømme ned igen. Nogle gange sker det også, at sandarter, som virker friske og stærke, dykker mod bunden, for så igen at flyde til overfladen efter kort tid.
Selvom sandarten har et sejt og robust udseende, er den betydeligt mere ømtålelig end mange andre arter. Jeg har set erfarne medefiskere, der er vandt til at håndtere hårdføre karpefisk, anbringe sandarter i en karpesæk og sejle dem i land for at veje og fotografere dem. Det ender næsten altid med, at sandarten dør. Jeg har intet imod, at man hjemtager en spisefisk, men jeg fortrækker, at det er de mindre eksemplarer og vil nødigt stå med en stor sandart som ufrivilligt skal hjem til gryderne. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig 100% mod dette scenarie – for nogle gange sidder krogen bare uheldigt. Men en stor del af glæden ved fangsten af en stor sandart forsvinder for mig, hvis den dør unødigt.
Sandartfrelseren er nem at lave, men husk loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt.
PROBLEMET MED DE SKRØBELIGE SANDARTER er klart størst i sommerhalvåret, og det er primært hos de store fisk, som kæmper hårdt og ophober mælkesyre i det varme vand. Selvom fiskene måske kun hugger få meter fra overfladen, plejer de at dykke under fighten, og det er ikke ualmindeligt, at de når ned på 10-15 meter, som de derefter skal fightes op fra.
Når fisk tvinges op fra dybt vand mindskes dens omgivende tryk, hvilket bevirker at luften i svømmeblæren ekspanderer. Med mindre individer, der hurtigt bliver »kranet« til overfladen, risikerer man i værste fald, at øjnene popper ud og svømmeblærer trænger op i svælget. Sådanne fisk overlever ikke og må derfor aflives. »Fordelen« med de større sandarter er, at de ikke kan presses op lige så hurtigt. Man skal naturligvis ikke lade fighten trække i langdrag, men de tungere og stærkere fisk tager selvsagt længere tid at fighte til overfladen. Dette betyder dog ikke, at storsandarten vil være upåvirket af en hård behandling.
Selvom vejning og fotografering forgår i lyntempo, kan de være svære at genudsætte. I visse tilfælde er det umuligt for sandarten at svømme ned på den rette dybde; fisken kæmper og forsøger, men orker ikke at komme ned, da luften i svømmeblærer tvinger den til overfladen som en prop. Et trick ved genudsætning af disse fisk, er at kaste dem tilbage med hovedet først. Når sandarten rammer overfladen, plejer den nærmest at eksplodere i et hurtigt dyk mod dybet.
GENNEM ÅRENE har jeg haft flere dårlige oplevelser med sandarter der ikke har overlevet, og selvom det er sjældent, er det lige sørgeligt hver gang. For at minimere antallet af døde fisk har jeg udviklet »Sandartfrelseren«. Jeg har nu brugt den et par sæsoner, og den fungerer fremragende. Hvis sandartens mave er opsvulmet, kan du fire den ned i dybet med sandartfrelseren. Man fæster klemmen i munden på fisken, firer den ned til fangstdybden eller lidt dybere, venter 15-20 sekunder og rykker derefter til så fisken frigøres. Hvis alt går efter planen, svømmer sandarten videre mod bunden, når den er fri af klemmen.
Tanken med redskabet er at hjælpe fisken ned på en dybde, hvor den ikke lider under trykket på samme måde som i overfladen. Det er desværre mislykket nogle få gange, men i de fleste tilfælde klarer sandarten sig godt. Jeg har sågar genudsat en tryksyg sandart, for siden at genfange den året efter. Sandartfrelseren fritager dig imidlertid ikke fra ansvaret, hvis fisken skal genudsættes – og den skal ikke bruges som undskyldning for at fiske for dybt. Det er svært et fastlægge præcist hvor grænsen går. Jeg har sat min grænse ved 10-11 meter, da en for stor andel af fiskene får problemer, når de fanges dybere. Det er desuden »god latin« at blive nogle minutter i området, hvor fisken er genudsat, for at sikre sig at den ikke kommer til overfladen igen.
Sådan laver du Sandartfrelseren
Sandartfrelseren er nem at lave. Brug en limklemme fra et byggemarked. Fjern de bevægelige plader længst ude på kæberne og bor et hul i begge håndtag med en diameter på 3-4 millimeter. Tråd en 1-1,5 millimeter nylonline igennem det øverste håndtag, og fastgør den derefter på det nederste håndtag med en wirecrimp.
I den anden ende af linen bindes en kraftig svirvel 10-15 centimeter over klemmen. Tråd derefter en ny nylonline igennem nederste håndtag og fastgør den på det øverste håndtag. I den modsatte ende bindes en grov og solid hægte 10-15 centimeter under klemmen. Monter et lod på cirka et kilo i hægten. Loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne hale en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt, når klemmen skal trækkes åben. Monter til sidst 15 meter kraftig nylon eller fletline i den øverste svirvel. Din sandartfrelser er nu klar til brug.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
Sandartfrelseren er monteret i munden på en trykpåvirket sandart, der nu er klar til at blive firet mod bunden.
