sep 20, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Spinnefiskeri efter gedder, Video
I den seneste videogrejnyhed på Fisk & Fris YouTube har Jens Bursell testet det nye Spike LP baitcaster hjul fra Abu Garcia. I videoen introducerer Jens dig til det lækre lille low profile baitcaster hjul, der egner sig perfekt til alt fra store aborrer og sandart – til det lidt lettere geddefiskeri. Spike LP, som fås i tre varianter med forskellig gearing – er også et oplagt bekendtskab til alt fra havbars og torsk – til eksempelvis finlir efter de flade. Glæd dig til en frisk dag på søen – hvor den super bløde Multidisc Carbon Matrix bremse bliver grundigt testet af en flot gedde, som tager flugten mod søens dyb, efter den er blevet kroget på prikspin.
Se videoen her på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
sep 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning
Daiwa Exist har gennem snart mange år været Daiwas absolutte flagskib indenfor high-end fastspolehjul.
Daiwa har i generationer været kendt for at producere kompromisløse fastspolehjul af allerhøjeste kvalitet – og har gennem halvfjerds år været en af de primære katalysorer for produktionen af bedre og bedre hjul. Men hvad er det, som over årerne har drevet Daiwas hjulteknologi mod nye højder: Vi har fået en snak med Masayosi Fujii, der er ansvarlig for udviklingen af nye hjul til det europæiske marked – samt Juhani Hutri, der er produkt- og marketing manager hos Daiwa Scandinavia.
AF JENS BURSELL, FOTO: DAIWA SCANDINAVIA
NAVNET DAIWA er kendt af de fleste lystfiskere verden over – og det er ikke uden grund. I generationer har den japanske producent af fiskegrej leveret varen til alle former for lystfiskeri verden over – og det er ikke kun high-end hjul, som nok er det mest kendte produkt, vi snakker om. Over årene er portofoliet udvidet med alt fra stænger og liner til agn, tasker og tilbehør.
Daiwas topserie Exist er et virkelig populært hjul blandt hardcore kystfiskere – og ikke uden grund. Hjulet kører nemlig fuldstændig perfekt i årevis – selv med minimal vedligeholdelse.
Historien om Daiwas hjul startede i Tokyo
– Det hele startede med, at vi i 1953 etablerede en lille fabrik i Tokyo, der producerede dele til kameraer, fortæller Masayosi Fujii. – I 1955 kom en af vores kunder, som arbejde med eksport, forbi med et fiskehjul – og spurgte om vi ville kunne producere noget lignende. Kunden troede, at det ville være let at lave fiskehjul med den know-how, som vi havde fra produktionen af kameradele, men så let skulle det ikke vise sig at være. Det lykkedes os dog at få produceret det første fiskehjul, og det var sådan historien om vores fastspolehjul startede. Det første hjul fra Daiwa var en slags lukket fastspolehjul, der blev kaldt Ichigata, hvilket direkte oversat betyder ”Type 1”.
– På det tidpunkt havde vi ikke vores eget brand – og navnet Daiwa var ikke engang opfundet. Hjulet blev solgt i USA, som et private-label hjul, med kundernes officielle navn på. Siden dengang har vi produceret massevis af hjul i alle afskygninger samt leveret globalt i mere end 60 år.
Daiwas hjul var også noget af det bedste du kunne få tilbage i firserne – hvor fx Tornament serien her fra 1989 var toppen af poppen inden for fastspolehjul.
Daiwas hjul blev bedre og bedre
Siden dengang er der sket en lang række store skridt fremad i den teknologi, som bruges til at producere fastspolehjul.
– Især i 1970´erne startede man med at anvende nye materialer, som gjorde hjulene både lettere og stærkere, fortsætter – Et godt eksempel er magnesium i 1977 og kulfiber i 1979. Siden da har vi konstant ledt efter nye materialer, der kan give en cutting edge. Legeringerne ZAION og ZAION V, er de seneste skud på stammen.
– Bestselleren fra 1986 – Whisker Tournament SS750 – blev – med sin nyudviklede form på spolen – en af de første moderne spinnehjul med det klassiske fastspole-look, som vi kender i dag. En anden vigtig milepæl opnåede vi i 1996 med Twistbuster-teknologien. Før dette nye skridt fremad blev line-kink nærmest betragtet som et uundgåeligt fænomen, men med det nye system reduceredes graden af snoning på linen under indspinning dramatisk.
– Med lanceringen af det første Certate fastspolehjul i 2004 startede vi samtidig konceptet – ”Real Four”. De fire fokuspunkter – eller ”Reals” var ENGINE, CONTROL, ENDURANCE og CUSTOM – og det var med afsæt I denne filosofi, at vi skabte hjørnestenene i de Daiwa-teknologier, som i dag er et vigtigt bærende element i vores nye hjul – nemlig MQ, Magsealed og Airdrive Design.
Uanset hvilken for for fiskeri du dyker, så har Daiwa fastspolehjul, der passer perfekt til formålet.
Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske.
Mindre og stærkere med MQ-teknologien
– De første spinnehjul, hvor MQ-teknologiven blev anvendt, var #3500 og #4000 udgaver af Certate fra 2016. Målet var især bedre hjul til spinnefiskeri i saltvand. Idéen med den nye teknologi var at lave mere kompakte hjul, der var både mindre og stærkere – og takket være revolutionen indenfor fletliner var det nu også fysisk muligt at bruge markant mindre hjul. Lettere grej blev på dette tidspunkt også mere og mere populært blandt saltvandsfiskere, fordi det var langt mere operationelt under det praktiske fiskeri. De mindre hjul, man så mange steder, var dog ofte ikke nær så stærke, som de større hjul, og netop derfor var MQ-konstruktionen et kæmpestort gennembrud. Teknologien gjorde det nemlig muligt at fremstille super stærke hjul, der samtidig var ret små.
– Og netop teknologier, der muliggør mindre hjul, er ekstremt vigtige, som markedet har udviklet sig. For med de lettere og lettere stænger, der konstant udvikles, kræves der også lettere hjul, for at man i praksis kan fiske med et velafbalanceret sæt. Det nytter selvfølgelig ikke noget med en super let stang, hvis hjulet bliver for tungt og koldset, tilføjer Juhani Hutri, der er produkt- og marketing manager hos Daiwa Scandinavia.
– Normalt fastholdes hjulhusets cover af små skruer, der sidder ind i kanten på selve huset, men når de små skruer med tiden slides og bliver lidt skæve, formindskes coverets greb i huset, hvilket betyder et tab i indspinningskraften. Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske. Denne konstruktion er utrolig stærk – selv med meget hård belastning under fight med store fisk. Og fordi vi ikke behøver de små skruer langs med kanterne af coveret, kan hjulet gøres mindre – uden at gøre gearet og dermed drivkraften mindre.
Magsealed fungerer ved at magnetisk olie automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød.
Magsealed – en teknologi der holder vand
– Da fiskehjul af gode grunde meget ofte har nærkontakt med vand, er en vandtæt konstruktion super vigtig for at sikre hjulet en god performance samt en lang levetid, understreger Masayosi. – Traditionelt har man på mange hjul anvendt gummipakninger mellem fx rotor og selve kroppen, men fordi pakningerne rører begge kanter fysisk, giver de en uønsket friktion, der gør indspinningen mere ”tung”.
– Det har over årene kostet os en meget stor indsats at opnå 100 % vandtæthed, som ikke giver denne uønskede friktion og følelse af ”træghed” under indspinningen. Løsningen kom, da vi fandt på at bruge magnetisk olie, som automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød. Denne nye teknologi, som vi valgte at kalde ”Magsealed” blev introduceret på hjulene i 2010. Over de følgende fem år solgte vi intet mindre end én million hjul, der var gjort hermetisk vandtætte med denne nye og revolutionerende teknologi. Og det årlige salg er stadig støt stigende.
– Daiwas Magsealed hjul er efterhånden bredt anerkendte i Skandinavien, hvor de især er blevet virkelig populære til kystfiskeri, supplerer Juhani Hutri. – Her er hjulet nemlig meget ofte i direkte kontakt med saltvand, fordi bølgerne skvulper op på hjulet, når man vadefisker efter fx havørred. Selvom der er tale om en helt suverænt effektiv teknologi, kræver hjulene dog stadig normal vedligeholdelse, pointerer han.
Daiwas Airdrive-teknologi bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen.
Perfekt føling med Daiwas Airdrive-teknologi
At hjulet kører let, præcist og blødt uden vibration eller rystelser er alfa og omega – ikke blot for fiskekomforten, men også for at kunne mærke detaljerne i alt, hvad der foregår derude for enden af linen: Jo bedre hjulet kører, desto mere mærker, føler og kroger du måske også.
– Det var netop med dette i baghovedet, at vi i 2022 lancerede det nye Airdrive Design på det dengang nye 22 EXIST, som er vores absolutte topmodel inden for fastspolehjul, forklarer Masayosi. – Teknologien bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen. Airdrive rotoren er således 16 % lettere og giver 16 % mindre inerti end vores tidligere rotorer. Tilsvarende hjælper både Airdrive Bail´en, Airdrive Spool´en og Airdrive Shaft´et til at gøre hjulet endnu mere operationelt og lækkert at fiske med. Dels på grund af den endnu lettere og blødere rotation, som er skabt ved at reducere vægt og friktion – og dels fordi håndtaget drejes lettere på grund af mindre inerti fra rotoren. Hermed bliver det også mere følsomt – samtidig med, at hjulet er i bedre balance. Men det kan du selv mærke, når du står med et hjul lavet med Airdrive Design-teknologien.
– Airdrive Design fås som sagt pt kun på 22-udgaven af Exist, men der er flere på vej til det skandinaviske marked, afslører Juhani. – Udviklerne hos Daiwa er alle selv entusiastiske lystfiskere, der altid er på jagt efter noget nyt, som kan gøre fiskeoplevelsen endnu bedre. Hvad den næste nye teknologi fra Daiwa bliver, kan vi ikke afsløre – men vi skal garantere dig for, at det vil være noget, som vil bidrage til en endnu bedre fiskeoplevelse for dig, slutter han.
Her kan du se samtlige af Daiwas Exist-hjul – med 2022 modellen i midten.
sep 10, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
32,5 vejede Thomas Holm Østergaards kæmpekarpe, der så vidt vides er den største karpe nogensinde landet af en dansker fra et offentligt vand.
Den slovenske sø Bled er uden tvivl en af de mest ikoniske karpevande i Europa, og mange karpefiskere har gennem tiden drømt om at fange en af søens imponerende fisk. Thomas Holm Østergaard fra CFC Bait besøgte for nylig den berømte karpesø, hvor han fangede sit livs monsterkarpe – en fisk der sandsynligvis er den største karpe nogensinde taget af en dansker i et offentligt europæisk vand.
AF THOMAS HOLM ØSTERGAARD
DEN KRYSTALKLARE LAKE BLED i Alperne, har altid haft en særlig tiltrækningskraft på mig. Hvert år, når sommerferien nærmer sig, sørger jeg altid for at have mine karpestænger med, for tænk hvis jeg skulle gå glip af “noget”. Sådan var det også sidste år. På det tidspunkt havde vi besluttet at tilbringe et par dage i den skønne by Bled i Slovenien, men udfordringen var, at det næsten var umuligt at sikre sig en af de ti daglige fiskelicenser. Derfor måtte mine karpestænger forblive i bilen, og i tre dage måtte jeg tålmodigt betragte de imponerende karper, der lejlighedsvis sprang op af vandet eller svømmede tæt på bredden. Det hårdt at se på!
Fast besluttet på at vende tilbage året efter, sad jeg klar den nat, hvor årets licenser bliver frigivet. Efter tre timers venten begyndte der endelig at komme liv i deres server, og jeg sikrede mig licenser til tre dages fiskeri i min sommerferie! Selvom klokken var 3 om natten, kunne jeg ikke lade være med at vække hele familien, da jeg begejstret råbte “… JAAAA!!!” ved modtagelsen af mailen med fisketilladelserne!
I Lake Bled ligger en lille ø med en kirke, som har været med til at gøre søen så kendt blandt europæiske karpefiskere.
På udkig efter Lake Bled´s berømte karper
Mit besøg i Bled var præget af den erfaring, jeg havde erhvervet forrige år. Jeg havde bemærket de mest populære fiskepladser, og det var nu min strategi at undgå disse pladser. Jeg ønskede nemlig at fokusere på det mere uudforskende fiskeri, da det er mere min stil.
Mine planer omfattede fire dages ophold på et hotel. Jeg ville bruge en dag på at lokalisere fiskene, og derefter tilbringe de efterfølgende tre dage med fiskeri. Med den erfaring, jeg nu har opbygget, kan jeg nu se, at jeg burde have inkluderet den første dag. Jeg havde nemlig observeret masser af fisk i nærheden af bredden, og jeg kunne let have fisket efter dem på en effektiv måde. Jeg var dog forvirret over reglerne og troede fejlagtigt, at jeg kun måtte fiske i tre dage i træk.
På den første aften fandt jeg en lovende position, hvor jeg havde en klar udsigt over søen. Der var et specifikt område, hvor fiskene begyndte at springe ud af vandet og vride sig i overfladen omkring 19.30. Det var en imponerende opvisning, og jeg nød synet af så mange fisk! I takt med, at mørket faldt på, blev fiskene mere synlige tættere på bredden, og efter en begivenhedsrig aften vendte jeg tilbage til hotellet, hvor jeg gjorde mit udstyr klar til de kommende dages karpeeventyr.
Boilien bliver godt boostet med en gang CFC Spicy Squid Baitsmoke, for at skabe et ekstra lokkende duftspor i vandet.
Klar med karpestænger og boilies
Næste morgen var det tid til handling. Jeg var i gang fra kl. 3.00 og begyndte at fiske kl. 4, hvor jeg kastede til en flot mindre fisk, hvor der var to større fisk i mellem. Jeg fiskede med single hookbait, og fiskene var virkelig sky, hvilket skulle blive temaet for resten af den første dag. Lige meget hvad jeg præsenterede for fiskene i det spritklare vand, var karperne nemlig overhovedet ikke interesseret. Jeg nåede at fiske hele syv pladser og alle gangene, havde jeg fisket til fisk, som jeg havde spottet, men uden resultat… Det var lidt hårdt, for det var ikke, hvad jeg havde forventet.
Da klokken var blevet 16 om eftermiddagen, besluttede jeg mig for at finde en god plads, hvorfra jeg kunne fiske ud til området, hvor jeg havde set alle fiskene dagen før. Jeg fandt et sted, og netop som jeg havde fundet mig til rette, kom der to andre karpefiskere, som også havde tænkt sig at fiske samme plads. Det viste sig, at de dagen forinden havde fisket præcis samme sted, og på distancen havde de fået to gode fisk op til 25 kg. Jeg tilbød dem, at de kunne fiske samme plads, og det takkede de ja til, så de placerede sig lige ved siden af mig.
Senere på aftenen begyndte fiskene at vise sig igen. Deres optræden var overvældende, og jeg havde aldrig set så mange fisk på én gang før. Vi var præcis, hvor fiskene var, men uheldigvis fik hverken jeg eller mine nye italienske venner nogen bid. Søens dybde var 12-15 meter, hvor vi fiskede – og jeg var ret sikker på, at mange af fiskene nok befandt sig i overfladen og ikke nede ved bunden, siden huggene udeblev.
14,5 kilo vejede denne smukke skælkarpe til Thomas Holm Østergaard.
Karpetumult ved Lake Bled
Næste morgen fandt jeg fiskene på samme sted igen. Denne gang tog det kun fem minutter, før jeg landede min første fisk. Efter det lykkedes det mig at få fat i tre mindre fisk, før de større karper besluttede sig for at fordufte.
Ved 10-tiden fandt jeg nogle fisk helt tæt inde under land ved to store åkandebælter. Jeg tog badebukser på og lagde to takler ud med en PVA-pose fyldt med Spicy Squid og Scoopex Banana boilies. Da jeg havde lagt det sidste takel ud, kom der en stor skæller svømmende, og selvom jeg var mindre end 5-6 meter fra den, dykkede den ned i skyen fra min baitsmoke og begyndte at spise. Jeg listede ind, og der gik kun fem minutter, inden jeg fik et screaming take! Fisken var super stærk, og med næsten blokket bremse forsatte den ind i åkanderne. Jeg var kommet så langt ud, at jeg ikke kunne bunde – og fisken satte sig i åkanderne. Mindre en seks meter fra mig lå min anden stang – og nu kørte den også! Jeg smed den første stang og begyndte at svømme ind. I mellemtiden havde min kæreste taget stangen og startede fighten! Da jeg kom ind, fik jeg stangen og holdt fisken hårdt! Kort efter kunne jeg lande en lang og flot skælkarpe. Midt i alt den tumult var der kommet flere fisk til. Jeg svømmede ud og fandt den anden stang, men fisken havde desværre sluppet. Jeg lagde straks de to stænger ud igen, og jeg nåede lige at få billeder med den første fisk, inden en af mine stænger kørte igen! Denne gang var den en flot lineær 12-kilos spejler, som kort efter lå i nettet.
Jeg blev nogle timer, men selvom fiskene var i område, var de blevet skræmt – og de var ikke længere interesseret i min agn…
En perfekt 12-kilos radkarpe til Thomas Holm Østergaard.
Monsterkarpen hugger
Næste dag besluttede jeg mig for at fiske samme plads som aftenen før. Det er ikke tilladt at fodre med mere end en PVA-bag pr. stang i Lake Bled, og jeg kunne ikke kaste 80 meter ud til fiskene med en PVA-bag. Begge mine stænger blev derfor monteret med en takel med single hookbait – i dette tilfælde en CFC Spicy Squid Hard Hookbait. Jeg var på plads ved 18-tiden og præcis som dagen før begyndte fiskene at vise sig ude på en 80- 100 meter, men denne aften var der langt færre fisk i overfladen.
På dette tidspunkt var jeg ved at være lidt smadret og godt træt… Jeg havde kørt igennem Europa i næsten et stræk og fået max tre timers søvn hver nat – samt havde været på farten hele dagen, så jeg faldt i søvn på jorden – beskidt og solbrændt…
Klokken var omkring 21.45, da jeg blev vækket af et screaming take! Jeg var helt rundt på gulvet, og i mørket fik jeg famlende fat i min stang. Det var en god fisk, og den kæmpede tungt. Midt i det hele kom der en anden karpefisker forbi, og han nettede fisken for mig! Denne gang var det en større skæller på 14,5 kg! Jeg var vildt glad!
Den anden stang havde jeg flyttet to wraps (på mine afstasnds-sticks) ind i takt med, at fiskene kom tættere på land, og klokken 22:30 fik jeg et enkelt bib på den stang… Snart kom der et mere i takt med, at min line strammede stille og roligt op. Jeg gav modhug – og fisken i den anden ende var meget tung… meget! Jeg kunne mærke noget raspe mod linen i et headshake, og jeg tænkte, at det måske var en malle! Med kun 30 minutter tilbage af dagens fiskeri tænkte jeg, at den bare skulle ind, så jeg kunne kaste ud igen efter de store karper, som jeg jo var kommet efter… Derfor tog jeg den super hårdt, men kort efter kom der en kæmpekarpe til syne i overfladen, og så fik jeg lige pludselig meget bløde knæ…. Meget! Jeg løsnede hurtigt bremsen, hvorefter fisken tog et kort udløb. Der var flere træer i vandet, og fisken træk faretruende hen imod et af dem, mens jeg bare holdt på! Fisken var snart helt inde under træet, men jeg gav den ikke en millimeter line, og kort efter lå der en kæmpe spejlkarpe i nettet! Jeg havde aldrig set en fisk i den kaliber før.
Karpen vejede hele 32,5 kg, hvilket faktisk er samme vægt som den officielle rekord for søen! Det føltes fuldstændig uvirkeligt, at jeg havde fanget en af Lake Bleds største karper. Denne oplevelse vil altid stå som et utroligt minde om en enestående kamp – og det er ikke min sidste tur til dette ikoniske sted.
sep 8, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, LAKS, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Størrelsen er ikke så afgørende, når man har udkæmpet et mentalt slag for at få opnå succes. Det er denne skønhed et vidnesbyrd om.
Meget skal gå op i en højere enhed, når man fisker laks. Vejrforhold, vandføring og mængden af laks i vandsystemet, man fisker i, er ikke noget, man selv er herre over. De grundige forberedelser og en generel forståelse for vandet, man skal fiske, er derimod noget, man har mulighed for at arbejde med.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
FOR MIT VEDKOMMENDE er det en stor del af charmen ved laksefiskeriet. Fiskeriet er mangefacetteret, og når det kommer til forberedelserne, lægger jeg altid en ære i at forberede mig på enhver tænkelig situation.
Så da jeg endelig sad i bilen på vej mod Gaula sammen med min bror Martin og to gode venner, var det med stænger og grej til op over begge ører. Jeg havde fire forskellige spinnesæt og tre forskellige fluesæt med, da agnvalg og vandføring har indflydelse på, hvilket setup jeg foretrækker at gå med. Planen var, at jeg skulle fiske med spinnegrejet de første dage og forhåbentligt lande et par gode fisk. Derefter ville jeg forsøge mig med fluestangen i håb om at lande min første laks på flue.
På årets tur drømte jeg mig adskillige gange tilbage til mine to største laks fra Gaula på 114 og 115 cm.
Optimale lakseforhold – på papiret
Da vi ankom til elven sent om natten, virkede alt lovende. En stor flom på over 900 m3/sek. havde netop raset i elven, som nu var faldet til omkring 200 m3/sek. Dermed skulle vi starte fiskeriet i faldende vand efter en stor flom, hvilket som regel medfører et godt fiskeri. Vejrudsigten lovede os desuden en omgang regn midt på ugen, som skulle få elven til at stige endnu en gang. Det var derfor med sommerfugle i maven, at holdet på 9 mand lagde sig til at sove.
Den næste morgen og formiddag blev brugt på at få alle mand indlogeret. Derefter gik vi en god tur ved elven, da jeg gerne ville klæde de mere uerfarne deltagere på holdet så godt på til fiskeriet som overhovedet muligt.
Stykket vi skulle fiske de næste 6-7 dage, har jeg fisket 4 gange tidligere, og gennem årene har jeg været heldig at lande 4 storlaks på 112, 112, 114 og 115 cm samt en del fine fisk mellem 80 og 100 cm. Nogle af deltagerne på årets tur havde derimod ikke de store erfaringer med laksefiskeriet, og derfor gav vi os god tid til at snakke pladser og taktikker igennem. Til min store ærgrelse så vi stort set ingen laks springe, hvilket vi ellers plejer at gøre.
Dermed var det med en vis nervøsitet, at vi startede fiskeriet. Nerverne faldt dog hurtigt til ro, da min kammerat Thor havde held med at lande to laks på 65 og 85 cm inden for de første 20 minutters fiskeri. Han fiskede en plads, hvor vi før har oplevet at have kontakt til flere laks inden for kort tid. Dermed bar vi alle troen på, at vi ville få en fantastisk uge ved Gaulas stenede bredder.
Min kære Sportex Revolt Seatrout svigtede mig ikke, og den leverede varen i form af to fine laks. Den stang har efterhånden bragt mig mange store oplevelser ved Gaula.
Når hårdt arbejde er den eneste vej til laks
Vi tog desværre fejl. Resten af aftenen og det meste af den efterfølgende dag forløb uden et eneste hug. Min bror og jeg formåede dog sidst på aftenen at få et par gode fisk til at hugge på blink, men de slog sig desværre begge af krogen. Så på tredjedagen var vi alle ret demotiverede. Jeg forsøgte mig derfor med at udforske noget vand, som var svært tilgængeligt, og som ingen havde fisket af netop denne årsag.
Et langt tværstrømskast til klipperne på modsatte side af elven resulterede imidlertid i et godt flex i min Sportex Revolt Seatrout. Efter en intens fight viste det sig, at en fin hunlaks på 70 cm havde taget blinket. Hun fik hurtigt friheden igen.
Oplevelsen gav et lille moralsk løft til hele holdet, så der blev kørt på dagen igennem. Hen under eftermiddagen besluttede jeg at koncentrere mig om fiskeriet tæt på egen side i et stort sving, hvor vi havde observeret en bedre fisk springe et par gange. Jeg fiskede mig derfor i ro og mag ned gennem det store sving, og hvert eneste kast blev lagt ud med stor præcision for at ramme strømskellet helt rigtigt. For enden af linen havde jeg et mindre skeblink. Kastene blev lagt godt halvvejs ud i elven, hvor jeg lod blinket synke, før jeg påbegyndte indspinningen for netop at få et optimalt sving ved egen bred.
Mens jeg stod fordybet i tankerne om fiskeriet, faldt hugget, som jeg havde håbet på. Den stærke laks leverede derefter en fantastisk fight, som hele holdet overværede i silende regn. Til min store overraskelse var der ikke tale om en stor laks, da den fine hunfisk målte 93 cm. Efter et par hurtige fotos, fik hun friheden igen. I situationen følte jeg dog, at heldet nu var med os, men desværre var det ikke tilfældet.
Mistede laks – og trøstefisk
På trods af en meget ihærdig indsats resten af ugen, kom der ingen drømmefisk på land. Jeg mistede 3 fine laks, og min bror fik sig en lille trøstelaks på 53 cm. Det var ikke, hvad vi havde drømt om, men forholdene taget i betragtning, skulle man glæde sig over enhver fisk. Holdet på 9 mand endte med 5 laks på land samt en del mindre ørreder. Det var på ingen måde prangende, da vi som hold er vant til at lande mellem 20 og 30 laks i løbet af ugen.
På vej hjem i bilen reflekterede jeg lidt over fiskeriet, og jeg kunne ikke undgå at trække på smilebåndet. For selvom fiskeriet havde været en skuffelse, så havde ugen været en sund oplevelse for os alle.
Jeg tænkte: Hvis fiskeri altid var nemt og ligetil, ville det jo ikke være sjovt og underholdende. Uforudsigeligheden er netop det, som gør fiskeriet til noget helt særligt i min verden. Samtidig er det også de svære stunder ved fiskevandet, som bidrager til, at man udvikler sig som lystfisker.
Dermed endte jeg med at finde stor lykke i den umiddelbart mislykkede tur. Jeg følte, at turen havde lært mig mere om laksefiskeriet end de foregående års succes ved elven.
sep 6, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
Jens Bursell har fisket karper siden firserne – og har altid drømt om at runde drømmegrænsen på 20 kilo i Skandinavien. Efter mange års pause fra fiskeriet, beslutter han sig for at realisere sin gamle drøm. Følg med til de svenske skove, hvor han mindes de gamle dage bag karpestængerne – samt oplever en fantastisk session med masser af action. Det bliver til en del flotte fisk – og turen kulminerer, da han fanger en kæmpestor spejlkarpe, som med god margin forbedrer hans tiligere PR – samt indfrier ambitionerne til fulde.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk det er gratis at abonnere.
sep 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, SKALLE, Skallefiskeri
Christian Lang Jensen med sin fantastiske gråskalle på 1550 gram.
Gråskallen er ofte den første fiskeart, man stifter bekendtskab med, når rejsen ind i lystfiskeriets verden påbegyndes. Den ryger dog typisk i glemmebogen, idet man begynder at udforske fiskeriet efter andre arter. Ikke desto mindre er en stor gråskalle en spændende og udfordrende sportsfisk, man kan lede længe efter. Her får du fortællingen om en dag, hvor et mislykket karpesats endte ud i et sandt drømmefiskeri efter monsterskaller.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
SOM BØRN fiskede min bror, Martin, og jeg en del i en gammel kalkgrav, som lå inden for gåafstand fra vores hjem. Her tilbragte vi mange timer i jagten på skaller, aborrer og senere gedder.
Ifølge min far var jeg ikke mere end 3 år gammel, da jeg egenhændigt fightede og landede min første gråskalle. De efterfølgende par år blev tiden brugt på flådfiskeri med orm, og et hav af skaller og aborrer blev landet, inden geddefiskeriet for alvor fangede min opmærksomhed. Den dag i dag husker jeg tydeligt følelsen i kroppen, når flådet gik under og en flot gråskalle vendte sin blanke side til for stram line. Det var der, det hele startede for mig. Min største gråskalle fra den gamle kalkgrav målte 37 cm, hvilket er et ganske pænt eksemplar.
Siden da har mange andre fiskearter fanget min opmærksomhed, men jeg har altid elsket at fiske lidt skaller, når muligheden har budt sig. De seneste år har jeg fisket dem på flue, hvilket kan være utroligt underholdende, når de bedre fisk vil lege med. I denne sammenhæng er det blevet til en del fine eksemplarer mellem 500 og 700 gram, men en enkelt gang er det lykkedes mig at lande en gråskalle på 1100 gram fordelt over 40 centimeter, hvilket vist nok er en uofficiel dansk rekord på fluestang. En skalle af den kaliber er en utroligt sjov oplevelse på et let fluesæt.
Jeg skal dog blankt indrømme, at det er meget længe siden, jeg er gået målrettet efter gråskaller under medefiskeri. Det var heller ikke intentionen, da min bror Martin og jeg tog afsted på årets anden karpetur ved Blue Rock.
Martin poserer her med sin kæmpeskalle på 43 cm og 1550 gram.
Det store Sportex Predator-net, hvor selv en kæmpeskalle ser lille ud, blev flittigt brugt denne dag.
Held i uheld gav storskaller
Karpefiskeriet er forholdsvist nyt for os begge, og da vi kun havde mulighed for at fiske i de lyse timer en enkelt dag, vidste vi godt, at vi havde oddsene imod os. Men fiske det skulle vi, så vi fik hurtigt lagt to rigs i vandet over nogle lavvandede områder. Desværre havde vi først på dagen svært ved at holde de russiske stører fra vores rigs, selvom vi fiskede med 15 mm Coco & Banana Popups i solide PVA-poser med mindre pellets tilsat en sød smag.
Derfor flyttede vi vores rigs af flere omgange for at komme udenom de russiske stører. Det lykkedes til sidst, og vores rigs fik fred for en stund. Ud af det blå fik vi et hidsigt run på stangen nærmest sivene, og denne gang havde en mindre karpe samlet den ene popup op fra bunden. Desværre formåede fisken at smide krogen. Rigget blev lagt ud i samme område, og endnu en gang faldt der ro over stængerne. Timerne gik, og alt åndede fred og idyl.
Monsterskaller på pladsen
Da vi nåede hen sidst på eftermiddagen, havde vores rigs ligget stille hen en rum tid. Det ændrede sig dog pludseligt, da den ene bidmelder gav lyd fra sig. Det var ikke noget voldsomt udløb, men loddet blev dog flyttet rundt derude. Martin var hurtigt ved stangen, og fik kontakt til fisken. Det var tydeligt, at der ikke var nogen kæmpe fisk for enden af linen, men den formåede dog at skabe et pænt flex i min Sportex Advancer Carp i en tre punds-version.
Fisken suste rundt foran os, og da vi pludselig fik den at se, gik det stærkt med at finde landingsnettet frem. Aldrig havde vi set så stor en gråskalle. Den målte hele 42 cm og vejede imponerende 1350 gram.
Efter et par fotos, fik den friheden igen. Vi var særdeles overraskede over, hvad der netop havde taget vores 15 mm pop-up tæt på sivene. Jeg fik dog hurtigt lagt rigget ud på pladsen igen, og der gik ikke længe, før bidmelderen gav lyd fra sig endnu en gang. Jeg satte mig derfor ved stangen for at kunne løfte den på det rette tidspunkt. Endnu en gang havde en imponerende gråskalle taget agnen, og denne var både længere og rundere end den første. 43 cm målte den, og vægten stoppede først ved 1500 gram. Jeg var mildest talt målløs.
Christian med sin 1500 grams skalle. – Selvom hans Sportex Advancer Carp stænger var lidt af et overkill til gråskallerne, så flexede de dog ganske pænt, når de store gråskaller tordnede febrilsk rundt i den anden ende af linen.
Skallefiskeri – som børn igen
Vi skyndte os at undersøge den gældende danske rekord på mobilen, og da vi så, at den lyder på 1700 gram, var vi ved at tabe kæben. Vores mislykkede karpesats havde ud af det blå udviklet sig til et regulært drømmefiskeri efter kæmpestore gråskaller. Nogle vil måske grine lidt af, at man kan komme op at køre over et par gråskaller, men i mine øjne har alle fiskearter noget spændende at byde på – især når der er tale om trofæfisk af en given art.
Så vi nød de næste timer, hvor den ene imponerende skalle efter den anden tog vores rigs. Vi endte med seks skaller over 40 centimeter samt nogle stykker under. De seks over 40 centimeter vejede alle over kiloet. Martin endte med en personlig rekordfisk på 43 cm og 1550 gram, og jeg fik et pragteksemplar på 44 cm, som også trykkede vægten ned på 1550 gram.
Vi havde uden tvivl oplevet noget unikt, selvom det på ingen måde havde været intentionen. På vej hjem i bilen var humøret højt, og vi følte os måske lidt som Martin og Christian på 6 og 8 år efter en tur i den gamle kalkgrav nær vores barndomshjem. Dengang udløste enhver skalle stor eufori, og det samme havde bestemt været tilfældet denne dag. Vi havde fået bekræftet, at man aldrig må blive for gammel til at glæde sig over noget så uventet som en kæmpeskalle på en karpetur.
Læs om en anden tur til samme vand, hvor Christian fik en kæmpeskalle på 1650 gram her.
aug 31, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, SANDART, Spinnefiskeri
Artikelforfatter Jörgen Larsson med en af sine mange store sandarter. Det er prægtige men sårbare fisk som denne Jörgen gerne vil sende sikkert retur.
Flere og flere sandartfiskere praktiserer catch and release, men det er desværre ikke altid den ømtålelige fisk klarer strabadserne. Her giver Jörgen Larsson fra Team Westin dig nogle retningslinjer til korrekt håndtering af sandart samt opskriften på hans snedige genudsætningsværktøj »Sandartfrelseren«.
AF JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG ROBIN EKMAN
MANGE SANDARTFISKERE har sikkert prøvet at genudsætte fisk, som ikke kan svømme ned igen. Nogle gange sker det også, at sandarter, som virker friske og stærke, dykker mod bunden, for så igen at flyde til overfladen efter kort tid.
Selvom sandarten har et sejt og robust udseende, er den betydeligt mere ømtålelig end mange andre arter. Jeg har set erfarne medefiskere, der er vandt til at håndtere hårdføre karpefisk, anbringe sandarter i en karpesæk og sejle dem i land for at veje og fotografere dem. Det ender næsten altid med, at sandarten dør. Jeg har intet imod, at man hjemtager en spisefisk, men jeg fortrækker, at det er de mindre eksemplarer og vil nødigt stå med en stor sandart som ufrivilligt skal hjem til gryderne. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig 100% mod dette scenarie – for nogle gange sidder krogen bare uheldigt. Men en stor del af glæden ved fangsten af en stor sandart forsvinder for mig, hvis den dør unødigt.
Sandartfrelseren er nem at lave, men husk loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt.
PROBLEMET MED DE SKRØBELIGE SANDARTER er klart størst i sommerhalvåret, og det er primært hos de store fisk, som kæmper hårdt og ophober mælkesyre i det varme vand. Selvom fiskene måske kun hugger få meter fra overfladen, plejer de at dykke under fighten, og det er ikke ualmindeligt, at de når ned på 10-15 meter, som de derefter skal fightes op fra.
Når fisk tvinges op fra dybt vand mindskes dens omgivende tryk, hvilket bevirker at luften i svømmeblæren ekspanderer. Med mindre individer, der hurtigt bliver »kranet« til overfladen, risikerer man i værste fald, at øjnene popper ud og svømmeblærer trænger op i svælget. Sådanne fisk overlever ikke og må derfor aflives. »Fordelen« med de større sandarter er, at de ikke kan presses op lige så hurtigt. Man skal naturligvis ikke lade fighten trække i langdrag, men de tungere og stærkere fisk tager selvsagt længere tid at fighte til overfladen. Dette betyder dog ikke, at storsandarten vil være upåvirket af en hård behandling.
Selvom vejning og fotografering forgår i lyntempo, kan de være svære at genudsætte. I visse tilfælde er det umuligt for sandarten at svømme ned på den rette dybde; fisken kæmper og forsøger, men orker ikke at komme ned, da luften i svømmeblærer tvinger den til overfladen som en prop. Et trick ved genudsætning af disse fisk, er at kaste dem tilbage med hovedet først. Når sandarten rammer overfladen, plejer den nærmest at eksplodere i et hurtigt dyk mod dybet.
GENNEM ÅRENE har jeg haft flere dårlige oplevelser med sandarter der ikke har overlevet, og selvom det er sjældent, er det lige sørgeligt hver gang. For at minimere antallet af døde fisk har jeg udviklet »Sandartfrelseren«. Jeg har nu brugt den et par sæsoner, og den fungerer fremragende. Hvis sandartens mave er opsvulmet, kan du fire den ned i dybet med sandartfrelseren. Man fæster klemmen i munden på fisken, firer den ned til fangstdybden eller lidt dybere, venter 15-20 sekunder og rykker derefter til så fisken frigøres. Hvis alt går efter planen, svømmer sandarten videre mod bunden, når den er fri af klemmen.
Tanken med redskabet er at hjælpe fisken ned på en dybde, hvor den ikke lider under trykket på samme måde som i overfladen. Det er desværre mislykket nogle få gange, men i de fleste tilfælde klarer sandarten sig godt. Jeg har sågar genudsat en tryksyg sandart, for siden at genfange den året efter. Sandartfrelseren fritager dig imidlertid ikke fra ansvaret, hvis fisken skal genudsættes – og den skal ikke bruges som undskyldning for at fiske for dybt. Det er svært et fastlægge præcist hvor grænsen går. Jeg har sat min grænse ved 10-11 meter, da en for stor andel af fiskene får problemer, når de fanges dybere. Det er desuden »god latin« at blive nogle minutter i området, hvor fisken er genudsat, for at sikre sig at den ikke kommer til overfladen igen.
Sådan laver du Sandartfrelseren
Sandartfrelseren er nem at lave. Brug en limklemme fra et byggemarked. Fjern de bevægelige plader længst ude på kæberne og bor et hul i begge håndtag med en diameter på 3-4 millimeter. Tråd en 1-1,5 millimeter nylonline igennem det øverste håndtag, og fastgør den derefter på det nederste håndtag med en wirecrimp.
I den anden ende af linen bindes en kraftig svirvel 10-15 centimeter over klemmen. Tråd derefter en ny nylonline igennem nederste håndtag og fastgør den på det øverste håndtag. I den modsatte ende bindes en grov og solid hægte 10-15 centimeter under klemmen. Monter et lod på cirka et kilo i hægten. Loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne hale en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt, når klemmen skal trækkes åben. Monter til sidst 15 meter kraftig nylon eller fletline i den øverste svirvel. Din sandartfrelser er nu klar til brug.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
Sandartfrelseren er monteret i munden på en trykpåvirket sandart, der nu er klar til at blive firet mod bunden.
aug 30, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Christian Lang Jensen med sin flotte 121 cm gedde taget på spin i Lapland.
At udforske nyt vand er spændende og ikke mindst udfordrende – især uden brug af elektroniske hjælpemidler. I sådan en situation er man nødt til at trække på sin intuition og erfaring samt andres lokalkendskab. Ofte udebliver de gode fangster, men nogle gange tilsmiles man af lykken. Tag med til Lapland.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
PÅ MIN SENESTE TUR TIL LAPLAND, hvor jeg var afsted med min bror og to gode venner, stod den på det helt enkle geddefiskeri efter fire dages uforglemmeligt stalling- og ørredfiskeri, som du har kunnet læse om her på fiskogfri.dk tidligere på måneden. Alt vi havde til rådighed, var to joller med to små benzinmotorer. Dermed skulle der kastefiskes med spinnestang samt fluefiskes efter gedder i tre hele dage, hvilket passede mig særdeles godt.
Jeg foretrækker at fiske gedderne aktivt uden brug af en masse elektroniske hjælpemidler, og jeg nyder i fulde drag, når jeg skal lære et nyt vand at kende. Vi startede dog ikke helt på bar bund, da min gode ven Rasmus, som var turleder, har fisket området tidligere.
Lokalisering af gedderne og vigtigt lokalkendskab
Vi havde på forhånd en formodning om, at vi kunne finde nogle gode gedder over en til tre meter vand. Her var mit vigtigste hjælpemiddel et par gode polaroid solbriller, så jeg havde mulighed for at danne mig et overblik over det undersøiske landskab.
Rasmus indledte med en introduktion til nogle af de pladser, hvor han før har fanget gode fisk, hvorefter vi lagde ud med at fiske ved udmundingen af en elv. Her skabte mange store sten og masser af byttefisk de perfekte betingelser for gedderne.
Det resulterede i en række fine fisk til os alle den første aften. Min kammerat Brian fik sig endda en ny PR-gedde på 95 cm, og jeg var heldig at overliste en smuk 103 cm madamme på fluestangen. Vi var derfor fortrøstningsfulde, da vi stævnede ud den næste morgen. Planen var, at vi skulle drive over et stort stenplateau, som tidligere har kastet flotte fisk af sig. Rasmus forklarede imidlertid, at der ikke altid står store fisk på plateauet, da den rette vandstand og vandtemperatur samt fødetilgængeligheden er afgørende for, om de store damer opholder sig over det lave vand.
Der var en del vind denne dag, og dermed drev vi meget hurtigt hen over plateauet. Det gjorde det svært at danne sig et overblik over plateauets udformning, og andendagen endte desværre kun med en håndfuld mindre gedder. Min bror Martin fik sig dog en flot aborre på 44 cm på flue. Den inhalerede den store flashflue i det spritklare vand for næsen af os, hvilket var en fed oplevelse. Vi fik desuden lidt mindre stallinger og aborrer samt tre søørreder op til 44 cm. De blev fanget på det lette fluegrej og UL-spinnegrejet, hvilket var særdeles underholdende. Dagen havde dog ikke boostet vores selvtillid i relation til gedderne, så på tredjedagen fyldte hyggen mere end fiskeriet fra morgenstunden.
Gedder omkring meteren er en sand fornøjelse på fluestangen. Denne smukke dame målte 103 cm, og hun tog en hurtigt fisket flashflue lige under overfladen.
Tilbage til gedde-plateauet
Jeg besluttede imidlertid at afsøge det store stenplateau endnu en gang, mens de andre fiskede fra land. Vinden havde lagt sig en del og tilmed vendt sig 180 grader. Dermed kunne jeg nu drive over det lave vand med solen i ryggen. Det gav mig en langt bedre fornemmelse af plateauets udformning, da det var nemmere at se ned gennem vandet.
Jeg konstaterede hurtigt, at der et stykke inde på plateauet strakte sig en lang kam, hvor stenene lå en halv meter under overfladen. På hver side af denne stenkam var vanddybden en til halvanden meter, og flere steder var der åbne sand- og gruspartier med en del vegetation. Disse åbne pletter var omgivet af store sten. Jeg besluttede derfor at sejle båden op til enden af plateauet for at tage et langt drev inden for kasteafstand af stenkammen.
Hver gang jeg drev lidt for langt ud over det dybe vand, bakkede jeg jollen et stykke tilbage mod stenkammen. Jeg havde en fornemmelse af, at gedderne her havde gode betingelser for at angribe intetanende byttefisk, som kunne tænkes at trække på langs med stenkammen.
Kast på kast blev lagt ud i retning af stenkammen, men jeg brugte også tid på at affiske det dybere vand ved yderkanten af plateauet. Timerne gik, og jeg hverken så eller mærkede noget – ud over et par sten.
Da stenen blev levende
For enden af min 0,20 mm Climax Carat 12 fletline havde jeg en Climax Ultra Flexsteel Leader 7×7 på omkring 60 cm. I hægten sad en ubelastet Pig Shad Junior i 15 cm. Jeg benyttede min nye Sportex Nobun Vertical på syv fod med kastevægt fra 11 til 53 gram til at sende agnen afsted. Det lette setup med en samlet vægt på 290 gram for stang, hjul og line gjorde, at jeg problemfrit kunne fiske effektivt i flere timer uden en eneste pause. Så selvom jeg intet havde set eller mærket, var motivationen helt i top, og jeg kløede på.
Pludselig skete det, jeg havde drømt om. Efter et langt kast ind mod stenkammen følte jeg, at jeg ramte en sten – endnu en gang. Tilslaget faldt øjeblikkeligt som en ren og skær refleks, og da jeg mærkede, at intet gav sig i den anden ende, troede jeg et øjeblik, at den lille agn havde kilet sig fast under en sten. Men da ”stenen” pludselig eksploderede i overfladen, var jeg ikke længere i tvivl om, at jeg havde fat i en særdeles god gedde.
Den grove dame gik derefter meget tungt, og da hun begyndte at tage udløb ind mod stenkammen, piblede sveden frem på min pande. Jeg var nødt til at holde stangen højt for at undgå at skære linen på sten, hvilket fik den store dame til at vride sig i overfladen af flere omgange. Det var på ingen måde optimalt, men jeg havde intet valg.
At se en grov aborre på 44 cm tage fluen for næsen af en i krystalklart vand, er en fed oplevelse!
Storgedden kom i nettet
Minutterne gik, og da hun endelig besluttede at svømme mod båden, var jeg klar med mit store Sportex Predator-net. Heldigvis svømmede den prægtige fisk direkte ind i nettet, da jeg for anden gang forsøgte at lande hende. Derefter gik hun amok med det resultat, at krogen slap sit greb i underkæben. Jeg havde svært ved at fatte, hvad der netop var sket. Mit sejrsbrøl gjaldede ud over hele søen, så gutterne på land fløj op.
Under fighten var jeg drevet en del tættere på land, hvor de andre fiskede. Derfor besluttede jeg at sejle de sidste 50-60 meter ind i ro og mag med den prægtige fisk i nettet ved siden af båden. Dermed kunne jeg håndtere hende ude i vandet, så hun ikke led overlast på nogen måde.
Målebåndet strakte sig 121 dejlige centimeter, og vægten stoppede ved flotte 12,5 kilo. Det var dermed en tangering af min længste gedde nogensinde. Hun var dog et par kilo lettere end min tungeste gedde til trods for, at hun var i fin sommerform.
Jeg var ikke til at skyde igennem resten af dagen. Da vi genoptog fiskeriet, lykkedes det Rasmus at lande en flot madamme på 99 cm. Jeg fik yderligere to på 97 og 100 cm, og Martin var uheldig at miste et par gode fisk. Han beklagede sig dog ikke, da vi tidligere på ugen havde haft et uforglemmeligt nymfe- og tørfluefiskeri efter store stallinger og bækørreder. Alt i alt var det en perfekt afrunding på en uforglemmelig uge i Lapland.
Se den flotte og stemningsfulde video fra turen på Fisk & Fris Youtube kanal her.
aug 25, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, TUN, Video
Efter over 60 års fravær er de kæmpestore blåfinnede tun kommet retur til de danske farvande i store mængder. Der er masser af dem i Øresund fra omkring midten af august til starten af oktober. I denne video er vi taget på tunsafari med Martin Hubert og det gode skib Havstrygeren fra Spar Lystfiskeri, for at se tunene jage og springe i det nordlige Øresund. Glæd dig til en frisk dag på sundet med kutterhygge og fantastiske naturoplevelser, hvor de flere hundrede kilo tunge tun jager i overfladen, så hornfiskene må springe panisk for livet. Tunsafarierne med Spar Lystfiskeri kan bookes på sparlystfiskeri.dk
Se videoen her på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
