KYSTGUIDE: HAVØRRED I TREKANTSOMRÅDET

Området omkring Lillebælt, Kolding- og Vejle Fjord byder på fine muligheder for kystfiskeri efter havørred. Vi har fulgt i fodsporene på tre lokale storfangere – Jan Jensen, Thomas Andersen og Lasse Søbjerg Pedersen, som her giver dig masser af tips, hvad enten du er spinne- eller fluefisker.

 

 AF JENS BURSELL

 

I den centrale del af Trekantsområdet mellem Middelfart, Vejle og Kolding er der muglighed for et fint fiskeri efter kystørred, når man kender pladserne. Her – midt imellem det urbane og landlige – findes så varierede muligheder for at fange sig en havørred, at man bliver helt svimmel ved tanken. Faktisk kan man meget let gå hen og få akut havørred-feber. Så hvis ikke du kan afse lidt tid til symptombehandling af denne frustrerende sindstilstand, må du hellere stoppe lige her.

– Uanset hvilken retning vinden kommer fra, er det muligt at finde en god plads inden for en halv times kørsel, fortæller Jan, der selv bor i Fredericia. – Sammen med faren Svend Erik Jensen har han i over tredive år fisket de lokale kyster tynde for havørred. Men det er bestanden dog ikke blevet tyndere af – tværtimod, griner han.

 

Forshaga Akademin

 

Her kan du se de vigtigste kystpladser til havørred i Trekantsområdet.

Her kan du se de vigtigste kystpladser til havørred i Trekantsområdet.

 

Valg af kystpladser i forhold til vindretningen

 

Vindretningen har altid stor betydning på kystpladserne, og som det er tilfældet ved mange andre kystpladser, er det helt generelt ofte fralandsvind, der giver det bedste fiskeri. Her får du Jan og Thomas’s bud på de bedste områder og pladser ved forskellige vindretninger – 360 grader rundt.

Nordenvind eller NVog til en vis grad også NØ-vind er helt perfekt i Lillebælt på strækket fra den gamle bro til Sønderskov. I Vejle Fjord er hele nordsiden rigtig god i nordenvind. Her vil jeg især fremhæve pladser som Stenhøj Strand, Rosenvold, Skyttehuset, Ulbæk Hus og Fakkegrav, der er en fantastisk forårsplads. Tilsvarende er der også mange fine pladser på nordsiden af Kolding Fjord, der er oplagte i nordenvind, men jeg fisker ikke så meget selv i det område.

Østenvind kan også byde på godt fiskeri. Her er det især Gals Klint overfor Sønderskov og Røjle Klint på Fyn, der spiller max. Lidt længere mod nord er Holster Hage og Andkær Vig i Vejle Fjord et rigtig godt bud på noget action i østenvind.

Sydøstenvind er optimalt, hvis du vil fiske på Strib Fyr, men også Gals- og Røjle Klint er gode under disse forhold. Denne vind er ligeledes god ved Treldekysten på nordvestsiden af Trelde Næs. Her vil jeg især fremhæve pynten ved Trelde Sande, der er god, hvis vinden er alt for kraftig. Lidt længere nordøstpå er Holsterhage og Andkær Vig også gode under disse forhold.

 

Holster Hage i Vejle Fjord er etrigtig godt bud på noget action i østenvind, men fungerer også fint i søndenvind.

Holster Hage i Vejle Fjord er et rigtig godt bud på noget action i østenvind, men fungerer også fint i søndenvind.

 

Søndenvind er ikke overraskende god på hele sydsiden af Vejle Fjord – lige fra broen og ud til Trelde Klint. Ligeledes er sydsiden af Kolding Fjord god ved sydlige vinde. Blæser det fra syd, er det sjældent godt i de centrale dele af Lillebælt.

 Sydvestenvind er drømmevinden. Den er simpelthen super rigtig mange steder – blandt andet Trelde Næs og hele Treldekysten vest for Trelde Næs. Tilsvarende er Østerstrand ved Fredericia omkring fælleden et godt bud under disse forhold. Hele strækket fra Skanse Odde til Hybylund kan være rigtig fint. Tilsvarende kan Erritsø Strand fra Motorvejsbroen op til Lystbådehavnen give rigtig mange fisk, når vinden kommer fra sydvest. Hagenør i Lillebælt er også fin.

 Vestenvind er helt perfekt til Trelde Næs, og er som SV-vind helt generelt en af de rigtig gode vinde, når man bor i Østjylland. Så kører nemlig stort set alle pladser på hele den Østjydske kyst. En anden favoritplads ved vestenvind er helt klart Hagenør i Lillebælt.

 Nordvestenvind er fin både ved Hagenør, Sønderskov samt nordsiden af Kolding- og Vejle Fjord. Præcis denne vind er endvidere helt ideel ved kysten fra Trelde Næs og hele vejen ned til Fredericia. Dette er et utroligt spændende og flot stykke natur. Her er masser af væltede træer ud i vandet, og adgangsforholdene er ret besværlige, fordi der ikke er nogle stier eller trapper ned ad de til tider ret stejle klinter. Men – der er masser af fede havørredpladser, og under de rigtige forhold kan belønningen for alt besværet være et helt og aldeles uspoleret fiskeri.

Har du mod på udfordringer og en lang travetur, så er dette stræk derfor helt klart værd at satse på. Hybylund eller Kirstinebjerg Skov er et oplagt startsted. Har du adgang til båd, er det et godt sted at lægge den næste tur.

 

Bagerst th den originale Olling-wobler fremstillet af Ib Olling i halvfjerdserne.Nederst Kinetics Mini Goby, som Tom Schmidt har udviklet med Ollingwobleren som inspirationskilde. Sidstnævnte kan købes i de fleste grejbutikker.

Bagerst th den originale Olling-wobler fremstillet af Ib Olling i halvfjerdserne. Nederst Kinetics Mini Goby, som Tom Schmidt har udviklet med Ollingwobleren som inspirationskilde. Sidstnævnte kan købes i de fleste grejbutikker.

 

Olling-wobleren er en fantastiskwobler til det helt lette fjordfiskeri. Her en skøn blanding af originaler samt Jan og Thomas’s egne epoxyafstøbninger.

Olling-wobleren er en fantastisk wobler til det helt lette fjordfiskeri. Her en skøn blanding af originaler samt Jan og Thomas’s egne epoxyafstøbninger.

Spinnefiskeri efter havørrederne

 – Ib Olling– woblersnedkeren fra Nørre Åby på Fyn – var allerede for 15 år siden en stor inspirationskilde til mit spinnefiskeri, afslører Jan. – Til dagligt arbejdede jeg sammen med ham på fabrikken Kemira. – Før jeg mødte ham, gik jeg meget med tunge pirke og blink i 20-30 grams klassen, men da jeg på egen hånd oplevede hans meget overbevisende fangststatistik på bittesmå kystwoblere i 4-10 grams klassen, tog jeg et markant skift til det lettere udstyr.

Jeg fik et par af hans woblere, og så begyndte der for alvor at ske noget i mit kystfiskeri efter havørred. Eller for at gøre en lang historie kort – jeg fangede klart flere fisk. Der er selvfølgelig også nogle fisk, man ikke når ud til med så lette agn, men hvad gør det, hvis fiskene er tæt på – og det er de ofte langs de østjydske kyster.

– Vores favorit-Olling til natfiskeriet har altid sort ryg, men bundfarven betyder ikke så meget, supplerer Jan’s faste kystmakker – Thomas Andersen fra Løsning, som han har fisket med de sidste fire sæsoner. – Bugen på vores Olling-woblere til natfiskeri er normalt lys eller blank, mens vi i dagslys ofte bruger mere gullige versioner uden markant kontrast mellem ryg og bug. Til at starte med brugte vi originalerne, men nu støber vi vore egne versioner af epoxylim, som fungerer mindst lige så godt.

De originale Ollingwoblere har i øvrigt dannet forbillede for kystwoblere, der senere er videreudviklet af Tom Schmidt til den kommercielt producerede Mini Goby fra Kinetic, beretter Jan og Thomas. Så hvis du ikke orker af indhalere epoxylim, skal du bare købe en af disse. Det er klart, at indspinningsteknikken skal varieres efter forholdene, men normalt kører vi den stille og roligt ind i jævnt tempo. Fire omdrejninger på hjulet og så et spinstop er normalt den rytme, der giver bedst. Ser eller mærker jeg en fisk, som ikke tager på det efterfølgende spinstop, speeder jeg farten voldsomt op, hvilket normalt kan få ørreden til at gå til makronerne.

 

Thomas Andersens far Hans meden flot sekskilos blankfisk fra Sønderskov i Lillebælt.

                                                                                                           Thomas Andersens far Hans med en flot sekskilos blankfisk fra Sønderskov i Lillebælt.

 

– Især i de beskyttede fjorde og vige er Ollingwobleren vores helt klare favorit, pointerer Thomas, men på dage med meget strøm i fx Lillebælt, skifter vi normalt om til et lidt tungere blink – og her er vores favorit helt klar Sølvpilen i 16-24 gram – enten i grøn/hvid eller sort/hvid. Den kaster som en drøm og kommer godt ned i vandet, selv ved relativt hurtig indspinning, som er det optimale tempo til dette blink. Også her øger vi normalt tempoet efter et spinstop, der ikke udløser hugget.

Originalkrogene skifter vi til Owner ST 36 BC X str. 6 til 16 grams versionen og str. 4 til 20-24 grams versionerne. Møresilda i 6, 10 og 16 gram i kobber/rød er også et vinderblink i mange situationer. Til allround spinnefiskeri bruger de to gutter Shimano Speedmaster i 5-20 gram. Jan har en tifods og Thomas foretrækker en nifods. – Det er en virkelig fed stang, som er let, kaster godt og har kraft nok til at fighte selv store fisk, understreger Jan. Og – da han i maj 2010 krogede og landede en 10,7 kilos kystlaks på netop denne stang, må man sige, at der er vægt bag disse ord. Hjulet er et Shimano Aspira 3000 fyldt med 0,14 Fireline. Vores favoritblinklås er Owner Sinker Hook Crane Swivel str. 18-16, der, modsat alle andre blinklåse vi har prøvet – aldrig åbner sig på det forkerte tidspunkt.

 

Lasse Søbjerg Pedersens favoritfluertil natfiskeriet: Nightskaters (tv – øverst), Børsteorms imitationer af kaktus chenille (tv – bund og midt th) samt forskellige varianter over Sølvræven (th).

Lasse Søbjerg Pedersens favoritfluer til natfiskeriet: Nightskaters (tv – øverst), Børsteorms imitationer af kaktus chenille (tv – bund og midt th) samt
forskellige varianter over Sølvræven (th).

 

Med bombarda eller fluestang efter havørred

 Bombardafiskeriet kan også være effektivt, og her er det især reje- og børsteormsimitationer, der kommer på forfanget. vi må dog indrømme, det er sjældent, at vi gør det. Normalt fanger vi nemlig rigeligt med fisk på det normale spinnegrej, slutter de to gæve spinnefiskere.

 Kystfluefiskerne har ligeledes ofte fint fiskeri i Trekantsområdet. Lasse Søbjerg Pedersen har igennem de sidste 10 år fisket røven ud af bukserne langs de mange fjorde, og det er efterhånden blevet til en solid stak sølvblanke på fluestangen. – Grundlæggende set fisker jeg fuldstændig de samme pladser som spinnefiskerene – fluestangen er den eneste forskel, fortæller han.

 

Lasse og Thomas’s far udvekslersølvblanke røverhistorier ved Vejle Fjord

Lasse og Thomas’s far udveksler sølvblanke røverhistorier ved Vejle Fjord.

Med flue om natten på kysten

– Til natfiskeriet forår og sommer er mine favoritfluer Nightskaters, Børsteorms imitationer af kaktus chenille samt forskellige varianter over Sølvræven, afslører han. – Nightskaters bliver normalt bundet med blødt afrundet skumkrop, men jeg foretrækker at kroppen er firkantet, for så streamer den bedre, når man trækker den igennem overfladen. Fluen binder jeg på en Scierra Techpoint str. 8.

– Børsteormsimitationer er super i det tidlige forår, understreger Lasse.  Børsteormsimitationen Aarn bruger jeg egentlig ikke så meget mere, da man får en del fejlhug på den lange bløde hale. Her er en børsteormsimitation bundet på et tandem-krogsæt bedre, fordi man også har en chance for at kroge fisken, når den napper efter halen. Når man anvender kactus chenille fluer som denne, foretrækker jeg et lille conehead forrest på fluen, da det ellers let kommer til at føles som om, at man kaster med en plasticpose, hvilket er ret irriterende. Bagerst på fluen er en lille lokkende hale af marabou.

Med tobisfluer efter Trekantsområets havørreder

 – Tobisimitationer er også gode, og her anvender jeg ofte en variant over Sølvræven, der kan flytte noget vand, samt tiltrække sig en del opmærksomhed i nattemørket, beretter han. – Når den bindes på et rør, anvender jeg en ordentlig dusk polarræv kombineret med et par sølvfarvede flashstrå.

Bindes den på en enkeltkrog str. 8 lægger jeg et sort hønehackle foran polarræven. Krogen er belastet på undersiden med et stykke tin-tråd og beviklet med sølvtinsel. Denne flue finder jeg normalt frem, når jeg har svært ved at tage ørrederne på fx Nightskaters helt oppe i overfladen. Så skal der nemlig et helt andet bevægelsesmønster til for at tricke fiskene. Denne ret tunge flue er perfekt til at jigge fluen ind med små hurtige 8-10 cm lange ryk, og det er ofte det, som skal til, når alt andet kikser.

 

Sønderskov ved Lillebælt er enfantastisk kystplads med god dybde tæt under land – og til tider en hel del strøm. Det var præcis her Jan fangede sin 10,7 kilos kystlaks i maj 2010. Læs mere i Fisk & Fri 5/2010.

Sønderskov ved Lillebælt er en fantastisk kystplads med god dybde tæt under land – og til tider en hel del strøm. Det var præcis her Jan fangede sin 10,7 kilos kystlaks i maj 2010. Læs mere i Fisk & Fri 5/2010.

 

– Til dagsfiskeri i sensommeren og det tidlige efterår anvender jeg ofte streameren Eriks flue, der er en god allround fiskeimitation, fortæller Lasse. – Herudover anvender jeg ofte diverse rejeimitationer. En rigtig god allround flue til dagfiskeri i området er Brun Bomber – en slags Red Tag bundet på en stor krog med tre store, brune fasanhakler ned langs krogskaftet. Den røde butt er den samme som på Red Tag. Om natten går jeg ofte med en klasse 8 Greys G-Tec kombineret med et Okuma # 8 hjul. Jeg fisker altid med et flydende skydehoved fra Rio – ikke fordi jeg har noget imod WF-liner, men fordi de kaster en anelse længere. Men – her er vi dog ude på marginalerne. På de helt stille dage går jeg med en klasse 6 stang, som i mit tilfælde er en A. Jensen AHT Advanced kombineret med et Scierra CTC Trout hjul og et flydende skydehoved fra Rio. Som backing på alle mine hjul bruger jeg ganske normal fletline – det fylder nemlig meget mindre end dacron bagline af tilsvarende brudstyrke. Hvis man får et hug af en fisk som Jans kystlaks på 10,7 så vil man ikke fortryde denne dispostion, slutter han med et glimt i øjet, der vidnerom, at han ikke har noget mod at være den næste der får en flidspræmie af denne type.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010

 

Forshaga Akademin
Hvidovre Sport 2025

EN SMUK TROLLINGØRRED FRA LILLEBÆLT

– Der var simpelthen så smukt sejlvejr, at jeg bare måtte en tur på vandet, fortæller Allan Rasmussen. – Efter to timer i kamp med drivende fedtmøj, knaldede denne pragtørred af en sildeæder på min Bomber 14A wobler.

– Havørreden gav en god fight, hvor den gik dybt i starten, og da den omsider var inde ved båden, gik den fri af vandet to gange. Jeg havde faktisk forventet, at jeg nok ville miste den, men jeg fik den heldigvis nettet i første forsøg, slutter han.

Har du selv fanget en god fisk, så send meget gerne 10-15 linjer og et godt foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. 

Læs mere om trollingfiskeri i forskellige artikler på fiskogfri.dk bl.a. her.

 

Forshaga Akademin

 

Hvidovre Sport 2025

BETTINA OG TORSKENE

De første par gange Bettina var alene på Lillebælt, blev der kigget noget efter hende – for der kan være langt i mellem de kvinder med egen båd, der fisker alene på Lillebælt.

Småbådsfiskeri efter torsk i Lillebælt er ikke hvad det har været, men alligevel lykkedes det altid nogen, at finde fisk, når de er ude. En af dem er Bettina Jørgensen – en af Lillebælts virkelig ihærdige lystfiskere, der her deler ud af sin viden med fiskeriet, der starter igen efter fredningen den 1 april.

 

AF THOMAS GRAVERSEN

 

DET SER LEGENDE LET UD, da bilen bliver bakket til, båden sat i vandet og grejet rigget til. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne, når Bettina skal fiske torsk i Lillebælt. Der er ingen tvivl om, at hun brænder for fiskeriet, og der skal også en eller anden form for viljestyrke og interesse til, hvis man stort set hver weekend året rundt, kører sin båd fra Midtjylland ned til Lillebælt for at fiske. Men det er jo netop også denne vedholdenhed, der får hende til at skille sig ud fra mængden. Og netop i Lillebælt, er hun efterhånden også gået hen og blevet et småkendt ansigt. Der bliver lagt mærke til hende ved det lille slæbested, allerede når hun ankommer til pladsen med sin bil og båd.

Der er ikke tid til meget snak på land, da forholdende denne morgen er perfekte, og vandet simpelthen bare trækker for meget. Så nærmest i samme øjeblik den sidste taske er sat i båden, slippes fortøjningerne og båden glider af sted ud over vandet.

 

Friluftsland

 

Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet om - kring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størr elserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo.

Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet omkring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størrelserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo, som den dag i dag er hendes PR-torsk fra Lillebælt.

 

Et helt liv med lystfiskeri

Mens vi nærmer os dagens første spot, fortæller Bettina hvordan interessen for fiskeriet blev skubbet i gang af hendes far, som tog hende med på ture til de lokale Put and Take søer, da hun var lille. – Det var rigtigt hyggeligt, og der blev tilbragt mange gode stunder ved søerne, fortæller hun.

– Men det hele tog for alvor fart, da jeg for et par år siden var på firmaudflugt, hvor der skulle fiskes fra turbåd. Den gang skulle der fiskes efter fladfisk, og for første gang, fangede jeg noget i saltvand. Jeg blev bare grebet af hele naturoplevelsen på vandet, og de første tanker om egen båd begyndte allerede der at poppe op.

Bettinas første båd var en lille gummibåd, som flittigt blev brugt Vejle Fjord efter sild, makrel og hvad der ellers lige kunne fanges. Senere kom der en noget større båd til, før hun til sidst fandt det sæt hun bruger i dag, som består af en Ryds 430 GT med en 30 HK motor på. Selvom sættet er fra 1995, virker det rigtig godt til den type fiskeri, som der dyrkes i Lillebælt.

Torsk i Lillebælt

Ved den gamle Lillebæltsbro bliver Bettina ekstra opmærksom. – Se nu det skib, der skal igennem her, siger hun. – Den slags skal man virkelig holde øje med. For selvom vi ofte er en del både på vandet, og stemningen er god samt fiskeriet godt, så må man aldrig glemme, at det er et trafikeret farvand vi fiskeri i, og at man hele tiden skal være opmærksom på sine omgivelser. Det kan hurtigt gå galt, hvis man glemmer at tage højde for andre både, strømmen, evt. garn i området og generelt den skibstrafik med større skibe, der kommer igennem her. Da skibet er sejlet igennem og bølgerne knap nok har lagt sig, bliver båden straks placeret til det første drev ned over området med sten ved bropillerne. Der sidder selvfølgelig allerede grej på begge hendes stænger, og motoren når kun lige at gå ud, før fiskeriet er i gang.

 

En rigtig stor del af Bettinas fri - tid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.

En rigtig stor del af Bettinas fritid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.

 

Ligesom med alt andet fiskeri, kan der komme perioder i Lillebælt, hvor fiskene nærmest helt udebliver i flere timer – for derefter at vende tilbage og give et fantastisk fiskeri. Det gælder derfor om at væbne sig med tålmodighed, når først man er kommet af sted. Og finder man først områderne med torskene, så er chancen for en af de større torsk der altid.

Torsk i Lillebælt – hvor og hvornår?

– Særligt omkring den gamle Lillebæltsbro, hvor vi er nu, kan der virkelig være mange fisk, men også rigtig mange både, understreger Bettina. – Man skal derfor ikke blive overrasket over, at man nogle dage fisker virkelig tæt på andre. Men stemningen er ofte rigtig god, og så kan man jo få sig en snak med dem man fisker ved siden af, mens strømmen tager os med ned over pladserne.

– Det var lige her, at jeg fik min seneste store torsk omkring de 7 kilo, så det er et godt sted, hvor det kan betale sig at ofre noget fisketid, når man er ude. Hvis der skal opsøges nye pladser, er det gerne områder med sten, eller generelt bare en hårdere bund, der bliver kigget efter. Her hjælper et godt ekkolod, som gør det muligt meget nemmere at finde disse områder. Ud over de førnævnte områder, er det generelt skrænter, huller og så broerne, der virkelig kan holde føde og fisk. Derfor besøger jeg også jævnligt de pladser, hvor der er god afveksling på bunden. Selvom der nogle steder i Lillebælt kan være rigtig dybt, er det ofte omkring de 30-40 meter, at jeg starter ud. Sker der ikke noget, må man være kreativ, og opsøge nye områder der måske kan holde på fiskene.

 

Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.

Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.

 

Bettinas grej til torskefiskeri

Om Bettina fisker det ene eller det andet sted, så er der ikke den store variation i grejet, der anvendes. Det er typisk en kombination af et forfang med sprutter og farverige pirke fra 100-200 gram. – Også her må der gerne sidde en sprutte på for at give det lidt ekstra liv nede ved bunden, smiler hun. – På det seneste er jeg dog begyndt at eksperimentere med jigs af forskellige slags, så nu må vi se om det bliver min nye foretrukne agn.

Ud over mit endegrej, har jeg også altid minimum to stangsæt med ude. Det er der flere grunde til, og den primære er selvfølgelig, at hvis der skulle opstå problemer med den ene, så kan hun hurtigt skifte stang og fiske videre med den anden. Mit sæt består af to Shimano Torium 16 HG- L hjul samt to Shimano Beastmaster stænger i 7,6 fod. Umiddelbart kan de to sæt se ens ud, men der er en lille forskel på fiskehjulene.

Netop fordi der bliver fisket så meget, er det dejligt med et fiskehjul, hvor håndtaget sidder i den modsatte side. På den måde kan jeg skifte stangsæt, og fiske med den anden hånd. Og så er det jo ligesom at starte på en frisk, hvorefter jeg er klar til et par timer mere, siger hun med et glimt i øjet.

 

Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiske - riet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.

Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiskeriet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.

 

Alle de gode fiskeoplevelser

– Ud over de oplevelser, som selve fiskeriet, naturen og en helt dag på vandet giver mig, så betyder den sociale del også meget, understreger hun. – Vi lever i en meget materialistisk verden, hvor meget handler om penge, titler og status. Ham i Mercedesen tror han er mere end ham i en Skoda. Men når vi mødes på vandet, er vi alle lige og vi har en fælles hobby, som driver os ud i al slags vejr. Den fællesnævner gør det utroligt let at snakke med folk og møde nye mennesker. Hvad enten man er på slæbestedet eller i båden på vandet, kommer folk forbi og spørger, om man har fanget noget og hvad man fisker med. Og det er bare rigtig hyggeligt – slutter Bettina.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018

 

Friluftsland

Hvidovre Sport 2025

HAVØRRED: LILLEBÆLT GAV FLEX PÅ KLINGEN

– Efter en længere periode med flere farvede fisk, ville jeg prøve noget mere åbent og strømfydt vand i jagten på en af de større overspringere, fortæller Kasper Beck. – Og når man nu bor på Vestfyn, så er Lillebælt jo det mest oplagte sted til dette. Derfor blev der hurtigt fundet et sted, hvor vind og vejr – samt ikke mindst strømmen passede perfekt.

– Fremme på pladsen kunne jeg heldigvis se, at forholdene spillede, og bedst af alt – jeg havde det hele for mig selv. Jeg viste, at der på strækket kom nogle rigtig fine revler med store tangbælter omkring, som før havde holdt fint med fisk. Selvom det måske er lidt tidligt på året til det, kom en af de nye gennemløbere – Skinz – fra 60 Lures, som ligner en tobis, forenden af linen og sendt derud af. Det varede kun 10 minutter, så var der en fin fisk, som havde taget blinket. Fisken var omkring målet og fik hurtigt sin frihed igen. Under fighten så det ud som om, at der lidt til højre var nogle fisk, der blev skræmt og rykkede på sig. Så da den første var afsted igen, blev endnu et kast sendt afsted, og denne gang lige mod flokken.

– Jeg nåede lige et par indspinninger på hjulet og et godt spin-stop, hvorefter fisken klappede hårdt og kontant på blinket. Det blev til en fight med mange udløb og vilde spring, som resulterede i, at jeg til sidst kunne lande en fin fisk på lidt over 60 cm. Jeg havde ikke set, at der i mellemtiden var kommet publikum på, herunder nogle ældre mennesker som nysgerigt fulgte med i det hele. Og da fisken var oppe spurgte de, om jeg ikke ville beholde fisken, som jeg egentlig havde planer om skulle ud igen. Men da fisken var kroget lidt dybt, spurgte jeg om de ikke ville have fisken med hjem, hvilket de svarede ja til med et kæmpe smil. Så alt i alt en dag, hvor flere blev glade. Mig for fangsten – og det ældre ægtepar for den frisk fangede havørred, slutter han.

Hvis du er til kystfiskeri efter havørred, så husk at tjekke alle de mange kystartikler, der ligger på fiskogfri.dk´s artikelarkiv. Det er gratis at læse dem.

Forshaga Akademin

 

Hvidovre Sport 2025

GRANDSLAM PÅ ULK

– Her den anden dag havde jeg aftalt en fyraftenstur med min fiskekammerat Mark, fortæller Brian Kristensen. – Turen gik til Lillebælt, hvor vi skulle ud med vores såkaldte tungevinduer. Et tungevindue er reelt bare en forstørret vandkikkert, som giver mulighed for tydeligt at se ned gennem vandoverfladen og dens bølger, og den er næsten uundværlig, når man jagter arter i mørket. 

– Vi er begge artsfiskere og har fået kontakt via Facebookgruppen ”Danske artsfiskere”. Vores tidligere ture har givet flere spændende ny arter og tilmed danske rekorder, så forventningerne var relativt høje. De første par stop gav ikke det store, og vi spottede ikke nogen interessante arter. Det fjerde stop derimod blev anderledes spændende. Vi spottede hurtigt flere stribefisk, som aldrig er fanget på stang i Danmark. De ville dog ingenting. Jeg fiskede i lang tid til en tangsnarre, som også var i rekordstørrelse, men uanset hvad den fik serveret, så ignorerede den det. 

– Fisk blev det dog til – nemlig masser af kutlinger, fladfisk og ulke. Faktisk lykkedes det mig at fange ulkenes grand slam i form af alm. ulk, langtornet ulk og panserulk på samme tur. Sidstnævnte er der ikke mange, der har fanget. Men denne aften gik fiskeriet efter panserulkene amok. I løbet af aftenen spottede jeg hele 10 panserulke, og det lykkedes mig at fange de fem af dem. Det var helt surrealistisk, da panserulke normalvis ikke er noget, som man bare går ud og fanger.  

 

Friluftsland

Hvidovre Sport 2025

TROLLINGSEJ FRA LILLEBÆLT

– Efter 14 dages ferie i ulandet skulle båden luftes, så turen gik til Lillebælt, fortæller Henning Knudsen. – Der var flere på slæbestedet, der havde fundet på, at det var en god idé at fiske i det fine vejr. Og alle dem, der var ved rampen, var enige om, at det var svært at finde fiskene derude i bæltet, lige nu.

– Under fiskeriet kom der en dykkerbåd hen til mig og fortalte, at han havde set store sej på 80 cm ved den gamle bro. Da vi kom derhen, kunne vi på ekkoloddet se, at der stod sej i 60-70 fod dybde. Der blev monteret en rigget makrel plus en wobler, hvorefter downriggerloddet blev kørt 55 fod ned – og der gik ikke længe, inden der var hug. De fine fisk stod vest for den inderste bropille ved Jyllands-siden. Fredericia Kommune skal have stor ros for de to flotte ramper, som de har lavet i ”Løverne”. I min optik er det måske Danmarks flotteste, slutter han.

Har du selv været ude på fisketur og har en god historie, som du gerne vil dele med brugerne på fiskogfri.dk, så send os 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Vind præmier - indsend fangstrapport

Hvidovre Sport 2025

Laks fra Lillebælt

– I lørdags havde jeg aftalt med min fætter og to andre fiskemakkere, at vi skulle ud og jage en havørred om aftenen, fortæller Jimmi Grevelund. – Jeg mødes med min fætter på Gals Klint Camping om eftermiddagen for at tage lidt forskud på glæden, men det viste sig hurtigt, at vandet var umuligt at fiske, for det var mudret og fyldt med fioliner. Vi valgte derfor at køre til Sønderskov på jyllandsiden, hvor vandet er lavere og bunden mere sandet.

– Sønderskov er en kendt sommerplads, hvor et langt stykke af Lillebælt er dækket af sand, og hvor vi tit ser torbiserne gå ind på det lave vand om aftenen for at jage. Efter Morten og Nils var ankommet, og vi havde fået et par grillpølser og noget rødvin, skulle vi ned og se, om vi kunne få et par havørreder i tale. Vandet var klart og der var rigtig fin strøm ind over sandstykket. Vi laver som altid nogle lange kast ud mod sejlrenden med hurtig indspinning, og 3-4 lange spinnestop på vej ind. Det gir en del hornfisk, og Morten snupper en enkelt ørred under målet. På et tidspunkt kommer vi til en lille bådebro og bliver enige om, at det er på tide at få en øl, inden de bliver alt for varme, og vi benytter lejligheden til lige at kigge i grejkasserne. Jeg vælger at skifte min Bornholmerpil i kobber/sort ud med en 27 grams Savage Gear Sandeel gennemløbswobler i hvid/sølv med lysegrøn ryg.

– Jeg starter igen op med lange kast og hurtig indspinning, men laver et særligt spindestop med den her agn.  Umiddelbart før mit spinnestop sætter jeg farten ned og stopper så indspinningen helt, hvorefter jeg flytter stangspidsen en halv til en hel meter mod min agn så der bliver helt slap line. Det får agnen til at skyde baglæns, mens den går mod bunden. Det har flere gange givet mig fisk. Jeg starter op med hurtig indspinning igen, når jeg mærker, at linen strammer op eller efter ca 3-4 sekunder – alt efter hvor meget strøm der er.

– To marsvin er lige svømmet forbi ude foran, og jeg vælger at lægge mit trejde kast efter agnskiftet lige bag dem, da jeg tit har oplevet, at de får jaget de store flokke af tobis fra hinanden. Og så kommer havørrederne lige i røven på dem. Jeg laver mit andet spinnestop på vejen ind, og når kun lige at give løs line, så mærker jeg, at linen strammer op igen, hvorefter jeg laver tilslag. Jeg er ikke i tvivl om, at det er en stor fisk, jeg har på, da den starter med at tage 10-15 meter udløb, på trods af, at min bremse står meget stramt. Min fætter står lige ved siden af mig, og lægger som vi plejer et kast i samme retning, når der er fisk, og jeg råber til ham, at han skal se at få sin line op, for den her er fandme stor.

– Jeg kan mærke, at den går dybt, og jeg er ikke helt klar over, hvor langt jeg har den inde, da den tager udløb nr. 3, men jeg vælger at løfte stangen op over hovedet for at få så meget line fri af vandet som muligt, så den ikke får viklet sig ind i noget. Mine arme syrer max.

– Fisken er pæn, og den bruger strømmen til at kæmpe imod med, men det er som om, at trækket opad får den til at følge med ind på det lave vand. Den vender i overfladen for første gang og snupper et sidste udløb ind over det lave vand, hvorefter jeg forholdsvist roligt kan gå baglæns op på stranden og lande den 70,5 cm lange blankfisk, som viser sig at være en laks.

– Jeg har lige været en tur på Bornholm i uge 24 med mange timers fisker uden at fange en eneste havørred, ja faktisk er det den første blankfisk, jeg har taget siden november måned sidste år, så den var i den grad ventet. Og at det så viste sig at være min første laks, det gjorde da bare oplevelsen endnu bedre, slutter Jimmi, der takker fætter Brian, Bisse og Nils for en fantastisk aften.

 

Vind præmier - indsend fangstrapport

 

laks fra Lillebælt

Hvidovre Sport 2025