okt 25, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Thierry Du Brail har været med et par venner på Bornholm for at fiske efter havørred:
– Det var dejligt at komme til Bornholm igen, men vejret var ikke med os undtagen i tirsdags, hvor vi tre mand landede 17 havørreder op til 65 centimeter efter, at det havde været stiv kuling fra syd/øst beretter han. Der var masser af mudder i vandet på sydkysten, men på trods af stiv kuling fik jeg alligevel fem blanke fra 40 til 53 om aftenen på Antoinette. På Levka var der dagen efter virkelig meget tang i vandet, så fra klokken 12 var jeg igen på Antoinette til klokken 17 sammen med seks tyskere og tre danskere. Jeg affiskede cirka 1 kilometer kyst uden held. På spidsen var der ingen andre, og tangen i vandet var koncentreret helt inde ved land. Blot 10 meter ude var vandet den perfekte farve. Lige her fik jeg på fire timer ti kontakter og mistede én på et 30 grams blink uden farve. De blanke havørreder var fra 40 til 55 centimeter og blanke alle sammen. Huggene kom alle 70-80 meter fra land, og faktisk måtte jeg kaste så hårdt, at jeg skar mig i fingeren på den tynde fletline.
– Mit grej var en Daiwa Morethan stang på 9,3 fods monteret med et 4000 hjul. De andre fiskere havde ikke langdistancegrejet med og kunne derfor ikke fiske helt derude, hvor fiskene var, hvilket gjorde, at de kun fik én enkelt fisk tilsammen.
– På andendagens fiskeri, hvor jeg fiskede med Immanuel, spottede jeg også fiskene omring de 70-80 meter ude. Fiskene huggede faktisk jævnt hele dagen, uden at det egentlig var bedre fx morgen eller aften. Der var rigtig mange på 40/45 centimeter, men det var kun på Antoinette, at det var blanke fisk, slutter han.
Se denne artikel om kystflue på Bornholm her i Fisk & Fris artikelarkiv.
Tjek også denne fede artikel om bombardafiskeri på Bornholm her.
Bliver du selv fristet til en havørredtur til Bornholm med fiskevennerne, så tjek det idylliske og helt perfekte lystfiskerhus, som udlejes her
Turberetningen er tilmeldt Daiwa Open 2025 sponsoreret af Daiwa Scandinavia – samt lodtrækningen om en drømmerejse med fiskegrejet til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
okt 24, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg startede om formiddagen klokken 11, hvor jeg ellers skulle have guidet en, som aflyste i sidste øjeblik, fortæller Kim Christoffersen, der er prostaffer for Savage Gear.
– Selvfølgelig skulle jeg jo have noget ud af dagen alligevel, så jeg tog østpå i fjorden, og det var rigtig valgt, for jeg havde ikke fisket mere en 5 minutter, så var der den første fisk på cirka 45 cm. Efter 10 kast ramte jeg en mere i samme størrelse. Så fiskede jeg 20 minutter, men mærkede ikke mere, så jeg flyttede hurtigt til et nyt spot. Her ramte jeg igen en mindre fisk. Der var en del vand, jeg skulle fiske af, men snart fik jeg kontakt til en større fisk, hvor jeg kastede efter den et par gange med min kobber Sandeel, men der skete desværre ikke mere.
– Jeg prøvede derfor at skifte farve til en rød/sort Sandeel, hvorefter jeg kastede tre gange for at få den i tale. Havørreden gav en super fight, og jeg fik også landet den samt taget et billede, hvorefter den røg igen. Jeg fiskede spottet færdigt og ramte lidt flere fisk op til 50cm.
– Herefter var det videre til et nyt spot, og igen ramte jeg hurtigt en god fisk, som heller ikke ville med ind, men det kom den alligevel – samt retur igen efter et hurtigt billede. Dagen sluttede – efter et stop uden fisk – ved det sidste spot sydpå i fjorden. Her ramte jeg en OK fisk mere på omtrent 64 cm, og jeg endte med 17 fisk hånden, slutter han.
Se hvordan Kim Christoffersen fisker i fjorden i denne video på Fisk & Fris YouTube.
Som alle andre, der indsender fangstrapporter, deltager Kim i lodtrækningen om en fantastisk drømmerejse med fiskestangen sponsoreret af iFish Travel.
Kim Christoffersen med en af sine flotte havørreder fra fjorden.
okt 22, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Yellow Tail Fry har det en efterårsflue skal ha’. Den ligner et naturligt byttedyr samtidig med at den provokerer og spiller op til ørredernes aggressive efterårshumør
Det er ikke kun i åerne, at havørreden netop nu skal provokeres til hug. Også på de åbne kyster, og i særdeleshed i fjordene, kan provokation være nøglen til succes. Mange opgangsfisk smider nemlig hovedparten af deres huginstinkt, allerede inden de søger op i åerne, og det influerer naturligvis på fluevalget.
AF RASMUS OVESEN
OKTOBER byder på et til tider godt kystfiskeri, men ofte skal der arbejdes for enhver fisk. Hovedparten af alle de kystnære havørreder vil allerede være trukket op i åerne, og de fisk, der er tilbage, er langt fra altid lige lette at lokke til at hugge. Ofte vil man opleve dage, hvor fiskene åbenlyst er der, men hvor det forløsende hug udebliver. Man vil se springende fisk, og trykbølger inde over helt lavt vand, men det er ganske ofte som om, at fiskene overhovedet ikke er fødesøgende.
FÆNOMENET SKYLDES, at havørreden ganske ofte vil begynde de adfærdsmæssige og fysiologiske forberedelser til gydevandringen, allerede inden den søger op i vandløbene. Den vil med andre ord begynde at anlægge gydedragt og ændre fysik, alt imens den søger mod sit opvækstvandløb. Samtidig vil den også begynde at skrue ned for fødeindtaget, og det er netop denne tendens, der gør, at oktober måneds kystørreder i perioder kan være ganske svære at fange.
ISÆR I PERIODER, hvor vandføringen i gydevandløbene er minimal eller decideret utilstrækkelig, vil der ske en ophobning på de åbne kyster – og især i fjordene – af mere eller mindre farvede fisk, som tilsyneladende blot cirkler rundt og venter. Med lidt held kan disse fisk naturligvis fanges på helt almindelige kystfluer, men på de dage, hvor disse fluer konsekvent ignoreres, er det på sin plads at forsøge sig med radikalt anderledes fluer – fluer, der provokerer.
Rasmus Ovesen fisker gerne i fjordene året rundt. Om efteråret er det ofte en Yellow Tail Fry der sidder for enden af linen.
Fluen til de drilske havørred på kysten om efteråret
Yellow Tail Fry er et bud på en joker-kystflue til oktober måneds drillesyge havørreder. Den er lavet specifikt til fiskeriet efter sensommerens – og efterårets kystnære opgangsfisk, og den har efterhånden flere fem kilos havørreder på samvittigheden.
Farvesammensætningen er baseret på havørredens gydedragt, som er gylden og kobberfarvet med en gullig klangbund. Og det lader til, at netop denne farvekombination har en provokerende effekt på opgangsfiskene – måske fordi den er underbevidst ensbetydende med rivalisering og konkurrence. Under alle omstændigheder har fluen en evne til at lokke selv meget træge efterårshavørreder til hugget, og da særligt, når den fiskes hjem med hurtige og kontante indtag.
Huggene vil som oftest falde yderst voldsomt, og herefter er det blot at hænge på – chancerne for en virkelig stor havørred er nemlig ganske god netop nu.
Yellow Tail Fry – en super simpel flue til kystens havørreder
Bindeanvisningere til fluen er relativt simple. Først bindes den gule hale af polarræv ind bagerst på krogskaftet, og herefter fæstnes en rib af kobbertråd. Bindetråden dubbes efterfølgende med guldfarvet Flashabou dubbing, og hele krogskaftet dubbes, så der lige akkurat efterlades plads til et hoved.
Nu bindes det orangefarvede grizzly hackle ind, og det tørnes nedefter mod krogbøjningen og halen, hvor det fanges og sikres af kobbertråden, som ribbes hele vejen fremefter mod krogøjet. Kobbertråden fæstnes, kuglekædeøjnene bindes ind, hovedet dubbes med rød Firestar dubbing, og herefter afsluttes fluen med en serie whip finish-knuder. Som et allersidste afsluttende præg, børstes fluen godt og grundigt med et stykke velcro bånd, så hacklefibrene bliver blødgjort og kroppen bliver mere fyldig.
Nogle mener en havørred skal være skinnende sølv før den er smuk. Andre kan værdsætte en smuk fjordørred i sæsonens efterårsfarver.
Sådan binder du Yellowtail Fry
Krog: Tiemco 777 SP #2-6 eller lignende.
Bindetråd: Rød Uni-Thread 8/0
Hale: Gul polarræv
Krop: Guldfarvet Flashabou Dubbing
Rib: Kobbertråd
Hackle: Orange Grizzly Hackle
Hoved: Rød Firestar Dubbing
Øjne: Kuglekædeøjne (Kan undlades)
Læs meget mere om kystfluefiskeri og Rasmus Ovesens favoritteknikker i hans kapitel fra bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
okt 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
De Vestsjællandske kyststræk fra Reersø til Asnæs byder på et fiskeri efter havørreder, der kan være hektisk, og særligt her i efteråret er der mulighed for at ramle ind i en kystørred af skræmmende proportioner. Følg med til Jammerlandsbugten, hvor et stort efterårstræk er forestående.
AF MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
HAVØRREDEN – eller ørreden i almindelighed – er måske den mest studerede og beskrevne fisk overhovedet. Man kunne derfor tro, at nøglen til at overliste havørreden var tæt på at være fundet, men det er langt fra tilfældet. Dertil er havørreden nemlig stadig, og heldigvis, alt for uforudsigelig. Der er så mange faktorer, der spiller en rolle for dens færden. For eksempel vind, strøm, årstid, bundforhold, fødeemner osv. Så snart man tror, at man har knækket koden, så ændrer forholdene sig, og man kan begynde forfra.
I erkendelse heraf er denne artikel ikke en ’hvordan-tænker-havørreden’ artikel. Den giver dig ikke en facitliste over, hvordan du med sikkerhed fanger din første eller næste havørred. Svarene på disse, for havørredfiskeren, ultimative spørgsmål fremkommer forhåbentlig aldrig. Derimod vil vi i det følgende dele ud af de erfaringer, vi har gjort os på den Vestsjællandske kyst.
I denne del af landet, og på de kyster der findes her, er vi vokset op, og vi har i årenes løb gjort os en del erfaringer her – både med fiskestangen, men også med snorkel, maske og finner. Vi vil forsøge at motivere dig til at komme derud, hvor de store havørreder netop nu trækker forbi i jagten på føde og ferskvand – ved strandkanten – på Vestsjælland.
Sune Refsgaard med en grov blankfisk fanget på en relativt vindstille morgen. Det gælder om at rykke af sted på de dage, hvor den typiske danske vestenvind taber pusten eller søger ind over
landet fra en anden indfaldsvinkel.
Efter havørreder på Reersøs Nordvestrev
Reersø Nordvestrev er både kendt og populær, og ikke uden grund. Parkeringsforholdene er gode, og chancen for en af de helt store havørreder er altid til stede. Ydermere træffes der ofte både mange og store regnbuer, der stammer fra de talrige udslip, som desværre sker fra Musholm Lax.
Man følger skiltene mod stranden, og bilen parkeres på parkeringspladsen ved den lille skov. Derefter følger man et lille stykke af grusvejen tilbage og drejer fra ad den lille sti, der fører ned mod vandet. For enden af stien kommer man til en skrænt med et godt udsyn over pladsen. Vegetationen består især af blæretang på en stenet bund. Til tider kan der være en del strøm, og kombinationen med store glatte sten, gør det svært at vade her. Vi har erfaring med et rigtigt godt fiskeri med vind fra sydøst, omkring et tidevandsskifte fra højvande mod lavvande. Dog er erfaringen, at det bedste fiskeri generelt forekommer i stigende vand, hvor havørreden typisk fanges på selve revet og dets sydside.
De fleste fiskere bevæger sig typisk sydover ud til sydrevet med de høje majestætiske skrænter i baggrunden. Naturen er enestående her, og ofte træffes marsvin, som cruiser langs kysten – et sikkert tegn på, at der er mange fisk på denne plads. Vi har på flere forskellige årstider snorklet her både dag og nat – ligesom resten af de nævnte pladser i øvrigt. Her har det vist sig, at om efteråret er der rigtigt mange forskellige interessante fødeemner for havørreden. Vi har om natten set sild, der svømmer rundt på mindre end to meter vand, voldsomme mængder af hesterejer og kutlinger samt tobisstimer så talrige, at der er større chance for at vinde en jackpot i lotto end, at få en havørred til at klappe kæberne om ens tobisimiterende blink eller flue.
Vi har set havørreder på over fem kilo svømmende på mindre end én meter vand, især ved højvande i mørket – og masser af havørreder, der svømmer helt inde i det inderste badekar ved land, på mindre end en halv meter vand. Faktisk har vi stort set ikke set nogen havørreder opholde sig på mere end et par meters dybde, så husk endelig, hvis du prøver lykken i mørket, at fiske højt i vandet og tag først agnen op helt inde ved stangspidsen. Kast gerne langs med kysten, også selvom agnen landermindre end 10 meter ude.
Går man østover fra Nordvestrevet, kommer man hurtigt til en længere stensætning, der ligger parallelt med stranden og helt ned til vandet. Strækningen kan virke en smule kedelig med sand få meter ude, men man skal ikke lade sig narre. Havørrederne kan træffes helt inde ved stenene endda midt på dagen. Det sker dog helst omkring højvande, hvor man kan være heldig, at få rigtig fine fangster her.
Den vestsjællandske kyst byder på et væld af fiskepladser til havørred. Her bar du nogle af de bedste.
Efter kystørred ved Reersø Badestrand
Reersø Badestrand Øst begynder ved høfderne øst for den offentlige badestrands parkeringstræfplads. Strækket er kendt blandt de lokale lystfiskere på Vestsjælland, men ellers får det ikke meget omtale i andre lystfiskerkredse. Det er et ret langt og afvekslende stræk med blæretangsbælter, små rev og leopardbund. Området fisker rigtigt godt i vind fra østlige retninger.
Om efteråret er her virkelig mulighed for at træffe nogle af de helt store ørreder, der bevæger sig på vej mod Halleby Å. Husk blot at genudsætte farvede havørreder igen, for åens bestand af gydende ørreder er spinkel, og enhver gydemoden fisk er utrolig værdifuld. Der fanges mange blankfisk året rundt, og strækket er helt sikkert et besøg værd, hvis der er optaget på Nordvestrevet. Vi fisker sjældent på pladser, der allerede er optaget af lystfiskere, men kører hellere videre til andre stræk, da der er rigeligt af fiskbart vand på Vestsjælland.
Vores filosofi er, at man skal være opsøgende i sit fiskeri. En plads får derfor sjældent mere end 1,5 time, hvis vi hverken ser fisk i overfladen eller har kontakter. Det er ikke ualmindeligt, at vi affisker omkring fire pladser på en dag. Vi prøver gerne forskellige typer af pladser med varierende bund-, strøm- og vindforhold – hvilket erfaringsmæssigt er en god opskrift på succes.
Få det fulde overblik over havørredfiskeriet på kysten i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
Rasmus Ovesen med en overspringer, som blev fanget blot få meter fra land. I det hele taget er det lettere foruroligende, hvor mange store fisk, der færdes klods op af den vestsjællandske kyst.
Bjergeklint – en fanstatisk fiskeplads til kystens havørreder
Lige neden for Bjerge Campingplads ligger Bjerge Klint, der er en lidt listig plads. Listig på grund af, at det er et meget kort stræk, der er interessant – vel ikke mere end 3-400 meter i alt. Men endnu mere listig, fordi dette stræk til tider har i kvalitet, hvad det ikke har i kvantitet. Vi har tit oplevet fantastisk fiskeri her, med op til flere flotte fisk landet på kort tid. Det skal dog nævnes, at ligesom på Reersø, er der en stor risiko for at støde på farvede fisk her, da strækket ikke ligger langt fra Halleby Å. Som tidligere nævnt har vi også her været under overfladen med snorkel og maske for at studere havørredens pladser nærmere. Det har ikke bare resulteret i meget brugbare oplysninger, vi har også set havørreder på den gode side af 10 kilo.
Den nordlige del af strækket er et typisk tangbælte med et lige så typisk badekar på indersiden. Jo længere sydpå, og jo nærmere selve klinten man kommer, desto flere og større sten dukker der op. Ud for selve klinten er der mange og store sten, masser af blæretang og små pletter med sandbund, hvilket selvsagt er det perfekte gemmested for havørreden.
Vores erfaring er her den samme, som ved flere af de andre pladser i området. Havørrederne kommer, især i skumringen og om natten, gerne helt tæt på kysten. Flere gange har vi, både over og under vandet observeret hav- og regnbueørreder stå på så lavt vand, at rygfinnen ikke har været dækket af vand. På grund af den relativt sparsomme plads, og det til tider rigtigt gode fiskeri, er der en risiko for, at der allerede står folk her, når du ankommer. Pladsen kan ikke bære mere end et par fiskere, så hvis du ser andre her, så overvej, om det ikke ville være bedre at fortrække til én af de andre utallige pladser i nærområdet.
Udover små reje- og tangloppeimitationer, er én af forfatternes yndlingsfluer Hans Henrik Aspes Rævehalen. Med sin beskedne størrelse er den en fortræffelig allroundflue til Vestsjællands kyster.
Havørred ved Græsmarken
Græsmarken er et stræk lige efter Ugerløse Campingplads. Man parkerer på den store græsplæne ovenover vandet, og nordpå findes et rigtigt lækkert stræk der, under de rigtige betingelser, stort set altid holder fisk. De første 200 meter består af et bredt mørkt bælte med blæretang og et muslingerev. Her er det oftest spinnefiskeren, der trækker det længste strå.
Fiskene findes typisk på den yderste tredjedel, og ofte lige i badekarret på grænsen mellem tang- og sandbunden. Bombarda og flue fisker rigtigt godt på dette stræk og især kutlingeimitationer, såsom vores gamle læremester udi i fluefiskeriet Hans Henrik Aspes imitation Rævehalen, har hav- ørrederne en forkærlighed for på Græsmarken. Fluefiskeren kan sagtens være heldig at få fisk på strækket, men det vil typisk være i skumringen, hvor fiskene trækker meget tæt på kysten. Generelt er det vores erfaring, at man ofte skræmmer fiskene, hvis man vader rundt til midt på livet på dette tidspunkt. Prøv at blive i vandkanten og koncentrér fiskeriet inden for de første 20 meter – det har givet os mange fisk på Græsmarken.
Lidt længere nord på kommer et meget tiltalende stræk for fluefiskeren. Her er masser af badekar parallelt og vinkelret på stranden, samt en meget komfortabel kasteafstand til sandrevlen gør, at chancerne for fisk er virkelige gode her. Går man syd på fra parkeringspladsen, findes et længere stræk med en del sand blandet med leopardbund. Leopardbunden strækker sig ikke specielt langt ud, og badekarret parallelt med kysten på kanten af tangskoven og sandbunden, holder ofte trækkende ørreder.
Strækket neden for campingpladsen mellem de to stenhøfder ved parkeringspladsen kan være utroligt godt og holde meget store fisk. Især her i efteråret kan man være heldig, at få kontakt med én af dem. Alle vindretninger fisker fint på græsmarken – på nær nord. Dog må vestenvinden ikke være for hård, da vandet bliver meget uklart og fyldt med møg. Græsmarken fisker især godt i efteråret og foråret, og kan til tider overraske med blanke overspringere om vinteren. Sommeren kan være sløv, men kig i stedet efter multer. I perioder kan der være i hundredvis af dem nede i de små badekar.
1) Særligt fiskeriet i de tidlige morgentimer er giftigt. Her det Sune Refsgaard med en fin blankfisk fanget ved stensætningen øst for Reersø Nordvestrev en tidlig sensommermorgen. 2) Føderigdommen langs de vestsjællandske kyster er overvældende. Her er masser af større fødeemner såsom tobis, børsteorme og ålekvabbeyngel. Alligevel er det gerne små rejefluer og tangloppeimitationer, som lokker havørrederne til hugget.
Fine fiskepladser til kystørred ved Asnæs Vest- og Sydrev
Ved Asnæs Vest- og Sydrev skal man være klar på at gå meget langt. Der findes faktisk en vej, der fører ned på sydsiden af Asnæs, og som ender ved et lille fiskeleje ikke langt fra Sydrevet. Vejen er dog privat, og det er forbudt at parkere på vejen eller ved fiskelejet. Beboerne og den lokale skytte er meget opmærksomme på uvedkommende trafik, og derfor skal der i stedet parkeres ved Havnemark på nordsiden af Asnæs. Fra Havnemark går man vestover mod Vestrevet. Man må regne med en gåtur på cirka 40 minutter for at nå derud. Husk at pakke let – der skal være plads til en grov havørred eller to på vejen hjem…
Vestrevet genkendes ved, at der ligger et stort stykke glasfiber fra en gammel båd 15 meter fra vandkanten. Revet består af mange store sten med blæretang ind imellem. Man kan fange havørreder året rundt herude, og på alle tider af døgnet, men især morgenfiskeriet kan være virkeligt godt. I efteråret kan man tillige være heldig, at få kontakt med en af de store blanke overspringere.
Sydrevet er et relativt lavvandet blæretangsrev, der generelt ikke får den samme pmærksomhed som Vestrevet – måske på grund af den ekstra gåtur. Men tøv ikke med at besøge dette rev. Hvis du er rigtig heldig, kan du fange dit livs fisk her. Ved lavvande kan der vades et stykke ud på revet med god succes. Affisk pladsen fra land, inden du bevæger dig ud. Selv store havørreder trækker ofte tæt forbi land. Perioden omkring højvande og/eller skumring er erfaringsmæssigt det bedste tidspunkt for fluefiskeren.
Spinnetips til havørrederne på Vestsjællands kyst
Spinnefiskeren kan selvsagt dække en større del af revene end fluefiskeren og har det ofte lettere på andre tidspunkter af døgnet. Agn som Stripper, Fladbukken og Sandgrævlingen fisker glimrende på både Vestrevet og Sydrevet. Prøv alternativt bombarda og flue – flydende eller intermediate, det kan på visse dage være udslagsgivende.
Tobis- og kutlingeimitationer er at foretrække for fluefiskeren. Hvorvidt man vil fiske med flydende eller intermediate flueline er et temperamentsspørgsmål, og det kommer også meget an på den enkeltes fiskestil. Husk blot at der til tider skal fiskes henover blæretangen på helt lavt vand. Fanger man ikke havørreder på Vestrevet eller Sydrevet, kan man sagtens være heldig, enten at finde dem i den lille bugt mellem de to rev eller på det lange stræk fra Havnemark og ud mod Vestrevet.
Faktisk er der en reel mulighed for at træffe havørreden på det meste af Asnæsspidsen, så det er bare med at komme ud og gøre dine egne erfaringer på den Vestsjællandske kyst – knæk og bræk.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009.
På en god dag kan det både lade
sig gøre at lande en flot velnæret
havørred og en hårdtfightende
regnbueørred på den vestsjællandske
kyst. Regnbueørrederne
kan med fordel spottes på vindstille
dage, da de gerne trækker
rundt helt inde under land og tæt
under overfladen.
okt 15, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Forleden dag tog vi på tur til en helt ny å, som vi længe havde talt om, fortæller Marius Wennicke. – Der var kommet meget vand, og vi håbede på gode fangster.
– Nu skal det være, tænkte jeg, så jeg tog afsted med gutterne. Stemningen var høj, og vi var sikre på, at en af os ville få noget stort, idet vi begyndte at kaste. Da vi startede, gik der ikke længe, før det første hug kom. Og én efter én fik vi faktisk fisk. Vi råbte og grinede, for det hele gik over al forventning. Endelig ramte jeg lige på sukkerspottet, hvor det bare sagde småkage, men selvfølgelig var det den mindste af dem alle. Men alligevel – jeg fik en, og turen var det hele værd.
Fisken er tilmeldt Daiwa Open 2025.
I Fisk & Fris artikelarkiv kan du læse en hel masse artikler om åfiskeri efter havørred.
okt 14, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Det var stadig mørkt, da vi stod ved fjorden – min storebror, en kammerat og jeg, fortæller Mudi Bdair. – Luften var stille, og kun lyden af små bølger samt fjerne fugle brød stilheden. Langsomt begyndte horisonten at lysne, og lige før solen brød frem, kunne vi høre dem: De første havørreder, der sprang i overfladen. Den ene efter den anden.
– Vi stod et øjeblik og lyttede. Det giver et helt særligt sug i maven, når man hører fiskene, før man ser dem – man ved bare, at det bliver en god dag. Jeg gik lidt foran de andre, og da vi havde fisket det lave vand af, besluttede vi at rykke et par meter længere ud. Vandet var koldt og klart, og jeg kunne næsten mærke, hvordan adrenalinen steg.
– Så sagde jeg det, nærmest instinktivt: “Jeg er 100% sikker på, der står en fisk bag jer!” Jeg lagde et kast helt inde ved land – ikke mere end en meter fra kanten på måske 30-40 cm vand. Jeg nåede knap at dreje én gang på hjulet, før det sagde BOOM – et tungt hug, og så var fighten i gang.
– Fisken tog fem gode udløb, og hvert eneste fik hjertet til at hamre lidt hurtigere. Den lavede et par flotte cirkusspring, hvor sølvglimtet fangede det første morgenlys, og så – langsomt – begyndte den at overgive sig. Kort efter kunne den nettes. En smuk hanfisk, lige over halvmeteren. Perfekt kondition, og med det karakteristiske kæbekrog – et lille øjeblik af ren lykke midt i fjordens stille morgengry.
Fisken er tilmeldt både Daiwa Open 2025 og lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas.
okt 14, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Det er altid noget helt specielt, når fisketuren går til Æbelø nord for Fyn, fortæller Jeppe Larsen. – Øen har igennem mange år leveret et utal af fantastiske havørredfangster og fine naturoplevelser, og forleden dag var ingen undtagelse.
– To gode kammerater og jeg ankom i mørket ved Ebbevejen, og gik igennem vandet i en rigtig flot solopgang med fiskehejre og dådyr omkring os – samt Æbelø i sigte. Med var selvfølgelig også en fynsk brunsviger, da det var brunsvigerens dag. Dagen skulle vise, at fiskene lod vente på sig. Vi kom over middag, før Thomas piftede første gang og nettede en fin fisk lige under halvmeteren. Kort tid efter fik han endnu en i samme størrelse. Han gik med sin egen Njordlures Sandeel.
– Da han piftede igen, idet han fangede en smuk hanfisk på 61 cm, skiftede vi andre også agn. Njordlures Fenja kom for enden af min line, og det var en god beslutning. Efter kort tid havde jeg fast fisk. En smuk hunfisk i gydedragt på 73 cm og ca. 4 kg kom i nettet, og blev efterfølgende hurtigt genudsat, da den gerne skulle fortsætte sin vandring mod et fynsk vandløb. Æbelø havde igen leveret og det kommer den til at gøre igen, slutter han.
Beretningen deltager i både Daiwa Open 2025 og lodtrækningen om en vaskeægte fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
okt 13, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Nyheder, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri
Findes der noget skønnere end en gang havørredfiskeri i åen på en morgen som denne? Og det bliver ikke værre af, at der netop nu er proppet med ørred i åerne. Her er det Karup Å nedstrøms Hagebro. Til venstre Finn Dahlin med en flot åhavørred taget på spin.
Der er ikke lang tid til fredningen, men det er lige nu, at der er aller flest havørred i åen. Eller med andre ord – det er bare med at komme af sted. Her giver Finn Dahlin dig en stribe gode råd med på vejen.
AF FINN DAHLIN
NÅR TRÆERNE FALMER begynder havørrederne at kæmpe om pladserne i åen. Nye fisk kommer hele tiden til, og sommerens sky fisk bliver mere og mere aggressive. Som spinnefisker er det en tid, hvor taktikken roligt kan lægges om: Man behøver ikke længere at luske forsigtigt rundt mellem sivene med småt endegrej, for at forsøge at lirke fiskene op fra deres skjul. Nej, nu er det tid til fest og farver på endegrejet – samt en grundig affiskning af de pladser, som man måske havde en tendens til at springe over, da det var varmt, og åen var lavvandet og klar.
Når først efterårsflommen kommer med grumset vand og drivende grøde, så er det bare med at være vedholdende i sit fiskeri. Der er ikke noget, som hedder tomme pladser eller trykkede fisk længere; provoker dem rigtigt, så skal de nok hugge. Også selvom du sidst på dagen er den tyvende, der fisker strækket igennem.
Havørred i åen på opstrømsspin
Opstrømsspin med en spinner er min personlige favoritmetode om efteråret, men både wobler, flue og orm er mindst ligeså effektivt. Hvis efterårsflommen udebliver, så foretrækker jeg dog fluefiskeri – enten traditionelt eller som spinflue i de største åer.
Alt afhængigt af vandstand er en FC-spinner i rød/fluogul med sølv-blad, samt konventionelle Mepps spinnere i størrelse 4 eller 5 med guld eller sølv-blade mine foretrukne våben. Jeg eksperimenterer også lidt med små sorte og kobberfarvede Myran Mira spinnere, og andre FC-spinner varianter, men vanens magt tager ofte over, når man først har fundet en metode, der virker – og noget grej man stoler på.
Hvorfor forsøge at forbedre noget der egentlig fungerer fint? Nysgerrighed er vel svaret. Men vil man fange fisk tæller erfaring og selvtillid mest, og det opnår man bedst med de metoder, samt det grej man kender og stoler på.
Om efteråret pepper jeg ofte mine Mepps spinnere lidt op med fluo gul/rød/orange bemaling på skeens bagside. Noget af det letteste at bruge er neglelak, som jo fås i et utal af skrappe farver. Lidt ekstra attraktion kan man også opnå ved at bage krympeflex på kroppen af eksempelvis en Mepps 5 – gerne i hvid, gul, rød eller orange. En anden måde at provokere lidt ekstra er at trække et stykke gummislange på krogens skaft. Jeg bruger forskellige fluofarver til dette, og gummislangen er det velkendte krogstyr til rørfluer. Når det alligevel skal på, så skifter jeg krogen til en skarpere og stærkere.
Min favorit er trekrogen Owner stinger ST-41BC i str. 2 til en 5’er spinner og str. 4 til en 4’er spinner. En klat skrapt farvet UV fly-paint i trekrogens samling er også en mulighed for lidt ekstra lir. Modhageløse kroge er en god ide til efterårsfiskeriet. Mange fisk er kraftigt farvede, og derfor vælger de fleste at genudsætte de fleste fisk. Ofte er der også fredede laks at tage hensyn til, så flere og flere steder er det faktisk allerede obligatorisk – det er noget der er kommet for at blive. Man kan derfor passende træne sin teknik på efterårsørrederne. De føromtalte Owner kroge fungerer rigtig godt med nedklemte modhager, og FC-Spinneren, som i forvejen kroger godt, giver heller ikke problemer i den retning. Der er dog en grundlæggende forskel: Linen skal holdes stram hele tiden! Jeg har oplevet, at det specielt er de første 30 sekunder, hvor fisken er mest vild og ruller/springer – samt under landingen, at det kan gå galt. Lange bløde stænger og en bremse der ikke er spændt for hårdt er en fordel, især hvis man bruger de ret uelastiske fletliner.
Når man skifter kroge på spinneren, bruges springringe til montering af den nye krog. Check brudstyrken på dine springringe, for ikke alle er lige gode og stærke. Jeg bruger ofte en 6 mm saltvandsresistent model fra Okuma med en brudstyrke på 12 kilo. Den holder.
1) Belønningen for en hyggelig dag ved Holsted Å. 2) – Sent på sæsonen, bemaler jeg ofte spinnerbladene med neglelak og pynter krogene i skrigende farver – det er havørrederne vilde med, afslører Finn.
Sådan fisker du din spinner efter havørred i åen
Taktikken er ret simpel. Kast skråt opstrøms med både lange og korte kast. Sæt godt med fart på spinneren, men sørg samtidig for at fiske den dybt. Bedst er det, hvis den kommer helt ned og skrabe langs med bunden! Giv ikke op, hvis der er en periode hvor der er lidt langt mellem snapsene. Et lille tip kan være at begrænse sit fiskeri til et bestemt stræk i en bestemt å, og så bruge tid på at lære det rigtig godt at kende. Denne taktik tror jeg giver flest fisk i længden, men det kan blive lidt ensformigt.
Bliv ved; som sagt fiskene er der som regel. Prøv dig derfor frem for at finde det, som provokerer din drømmefisk til hug. Det fleste fisk i efteråret er stærkt farvede, men der er dog mulighed for forholdsvis blanke fisk lige til det sidste. Jeg har især god erfaring med, at de nystegne blanke fisk tager store spinnere med sølvfarvet blad samt fx fluo gul eller hvid krop eller andre skrappe effekter. Farvede fisk lader sig ofte lokke af endegrej der er lidt mindre, og med de mere »brændte« farver samt guld/kobber blad.
Fiskeriet efter havørred i åen om efteråret
Efterårsfiskeriet har længe været noget helt specielt for mig. Luften, naturen og stemningen ved åen er helt speciel. Jeg går ofte og reflekterer over sæsonen, tænker tilbage på alle fiskeoplevelserne, nyder naturen og får en god sludder med de andre ved åen. Forårets og sommerens intensive jagt bliver erstattet af ro og eftertænksomhed, når man erkender, at sæsonen er ved at være slut. Når jeg tager det sidste kast på den sidste fiskedag, mens solen går ned, er det heller ikke uden vemod … Men før man ved af det, er det forår igen, og en ny spændene sæson vil stå for døren.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010
Den bedste krogning til fiskeri med spinner får du med et helikopter rig. Læs hvordan du laver det her.
okt 12, 2025 | Nyheder
Står det til to af Hovedstadens største lystfiskerforeninger, skal der igen kunne leve havørreder i Harrestrup å, der slanger sig 14 kilometer igennem 10 hovedstadskommuner. I dag er åen på lange strækninger flisebelagt og plaget af dårlig vandkvalitet. Lystfiskernes ambitiøse forslag nyder dog allerede politisk opbakning.
– Det vil være en verdenssensation, hvis der midt mellem villakvarterer og under motorvejsbroer midt i København kan svømme havørreder rundt, siger Andreas Findling-Rottem, formand for Fiskeklub København og en af initiativtagerne til projekt ”Havørreder i Hovedstaden – en vild Harrestrup å”.
Sammen med Hvidovre Sport- og Lystfiskerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Lystfisker Danmark arbejder han og Fiskeklub København på, at byens længste, åbne vandløb, Harrestrup å, igen kan blive et stykke vild natur frem for en å, som i dag mest af alt minder om en kloak. – Det vil kunne give københavnerne et helt nyt åndehul i byen og være en grøn korridor mellem motorveje, industrikvarterer og byens larm og støj. Og kunne vi samtidig få etableret en vild havørredstamme, vil det være helt unikt og være et kæmpe løft til det bynære fiskeri, som flere og flere især børn og unge har fået øjnene op for de seneste år, fortæller Andreas Findling-Rottem.
Med den rette pleje, restaurering og fjernelse af spærringer har Harrestrup Å i København et fint potentiale til med tiden at kunne opretholde en gydende ørredbestand.
I de sidste fire år er der udsat mere end 100.000 havørreder i Kalveboderne ved udmundingen af Harrestrup å. Initiativtagerne til dette udsætningsprojekt Christian Balle og Per Fischer fra Hvidovre Lyst- og Sportsfiskerforening beretter om massive fangster af havørreder fra Nordhavnen og ned til Køge Bugt.
– Vores oprindelige plan med udsætningsprojektet var, at det skulle bane vejen for en vild havørredstamme i Harrestrup å, og det er nu mere end godt på vej, siger Christian Balle, formand for Hvidovre Sport- og Lystfiskerforening.
Biolog: Det kan blive godt med ørred i Harrestrup Å
Og noget tyder på, at drømmen ikke er helt skæv. For et nyt notat fra DTU Aqua bekræfter, at der med al sandsynlighed har levet havørreder i Harrestrup å tidligere, og at man med en målrettet indsats igen skabe gode forhold i åen, så havørrederne og naturen kan vende tilbage.
– Det er slet ikke urealistisk, at der igen kan komme havørreder i Harrestrup å, fortæller Bjarke Dehli, fiskeplejekonsulent i DTU Aqua og fortsætter: – Og kommunerne er allerede på vej med flere store klimatilpasningsprojekter i Harrestrup å-systemet, og samtænker man dem med genopretningstiltag af åens natur, så er man allerede nået langt, siger Bjarke Dehli.
Han påpeger dog samtidig, at der også skal sikres fri passage ved de to spærringer, der pt forhindrer fisk i at vandre op gennem åen. Og så er der udfordringer med vandkvaliteten samt vandføringen, der skal løses.
– Vandkvaliteten og vandføringen i Harrestrup å er nok de to største udfordringer. Skal havørreden overleve, er der behov for, at der hele tiden løber en vis mængde vand i åen og at vandet er rent. Det er desværre ikke tilfældet i dag og det skal kommunerne rette op på, hvis der skal komme liv i åen igen, siger Bjarke Dehli.
Det er ikke alle steder ved Harrestrup Å der er lige charmerende. Det bliver der forhåbentligt rettet op på.
Politisk opbakning til havørreder i Københavns Harrestrup Å
Lystfiskerforeningernes projekt har allerede opbakning fra teknik- og miljøborgmester Line Barfod og teknik- og miljøudvalgsmedlem og spidskandidat for Radikale Venstre Christopher Røhl – begge fra Københavns Kommune.
– Når aktive borgere og foreninger kommer med så godt et forslag, der kan fungere fint sammen med kommunernes store naturgenopretningsprojekt for Harrestrup å, så bakker jeg og Enhedslisten meget gerne op. Vi har i årevis arbejdet for at åbne åer med parker og natur omkring, skal være en vigtig del af et grønt København. Det er godt for natur, det er godt for os mennesker og det vil både kunne håndtere ekstremregn og hjælpe med at køle byen ned, når der er hedebølger, siger Line Barfod, og bliver bakket op af sin byrådskollega:
– I Radikale Venstre har vi længe kæmpet for genåbningen af åerne i København, og næste år går vi i gang med at realisere kommunens masterplan. Det hele hænger sammen, og derfor er det oplagt også at sætte ind med naturgenopretning af Harrestrup å, hvor havørrederne jo netop kan være et mål for det økologiske niveau og den biodiversitet, vi sigter efter i hele vores blå infrastruktur fra Harrestrup å ved Damhussøen og helt ind til Søerne i Indre By, siger Christopher Røhl.
Og opbakningen vækker glæde blandt lystfiskerne. – Vores mål er, at der efter valget bliver nedsat en tværkommunal task force, som kan arbejde målrettet videre med projektets visioner og målsætninger – gerne med koordinering til kapacitetsprojektet i åen. For skal Harrestrup å blive ren og vild, så kræver det en fælles indsats for hele vandløbet på tværs af kommunerne. Nu håber vi, at opbakningen fra Københavns Kommune kan smitte af på nabokommunerne, siger Andreas Findling-Rottem og fortsætter:
– Vi undersøger allerede nu mulighederne for at søge fondsmidler til en deltidsansat projektansvarlig fra lystfiskerforeningerne, som ville kunne sikre fremdrift i projektet indtil det forhåbentlig er godt forankret i kommunerne, slutter Andreas Findling-Rottem.
Fakta om Harrestrup Å i København
Harrestrup å løber ud i Kalveboderne mellem Hvidovre og København. Åen har sit udspring ved Harrestrup mellem Albertslund Kommune og Ballerup Kommune. Åen er ca. 14 kilometer lang. Store dele af åen løber i en flisebelagt rende, men opstrøms Ballerup Boulevard har åen et mere naturligt forløb.
Åen er på de øverste strækninger klassificeret som et såkaldt naturligt vandløb. Det stiller krav til kommunerne om at sikre rent vand i åen, så planter, insekter og fisk kan leve der.
Se videoen om havørredprojektet i Harrestrup Å her.
Se hvordan der igennem flere år er udsat ørred ved udmundingen af Harrestrup Å her.
Se hvordan du kan fange havørred på kysten lige ud for Harrestrup Å her.
