okt 10, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, BÆKØRRED, Bækørredfiskeri, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Nyheder, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Jens Bursell med massiv bækørred fra en lille å fanget på en Mepps Black Fury spinner fisket som glidende montage.
Spinnere er en fantastisk agn til både ørred og laks, men desværre er mistede fisk et reelt problem i mange fiskesituationer – især når sky eller tøvende fisk tager spinneren bagfra. Her får du opskriften på et par metoder, der forbedrer krogningen, nedsætter risikoen for mistet kroghold og giver dig flere fisk på land.
AF JENS BURSELL
NÅR FISKEN virkelig går til biddet og inhalerer din spinner uforbeholdent som var det softice på en sommerdag, så er resultatet ofte en dyb krogning og en sikkert landet fisk. Men sådan er det desværre langt fra altid. Selv fisk, der hugger aggressivt, kan være rigtig dårligt kroget, og problemet bliver selvsagt tit større, hvis fisken kun hugger forsigtigt efter enden af agnen uden at sluge den.
Problemet med mistede fisk kan variere afhængigt af forholdene. Min erfaring fra især åfiskeriet efter bæk- og havørred er helt klart, at når fisken hugger i op- eller tværstrøms retning er frekvensen af gode krogninger markant højere, end hvis fisken forfølger agnen nedstrøms og blot snapper halvhjertet efter den. Undtagelsen er ifølge garvede laksefiskere som fx Fredrik Iversen, når fisken, som det ofte er tilfældet med laks, når at vende i strømmen, inden opstramningen sker og modhugget falder. Her er der god chance for, at krogen sætter sig godt i kæbevinklen, netop fordi den nærmest trækkes ind i saksen og får fat.

Alt hvad du behøver for at forbedre din fangster med spinner markant er at klippe originalkrogen af – samt montere en betydeligt mindre og skarpere trekrog i en lille roterende krogtafs. Her er legendariske Mepps Aglia str. 3
blevet opgraderet med et helikopter-rig. Øverst Jens Bursell med en flot bækørred taget i en lille å på en Mepps Black Fury monteret som glidende spinner.
Når havørred, laks og andre fisk mistes, er det ofte ikke en tilfældighed
Mistede fisk på grund af dårlig krogning- og kroghold betragtes af mange som tilfældighedernes spil – og det er det da også i enkelte tilfælde. Men min erfaring er helt klart, at man ved at tænke sig om i de fleste tilfælde kan nedsætte risikoen for, at det sker – markant.
Brækstangs-effekten, som også til en vis grad eksisterer på spinnere, bliver ofte udråbt som grunden til, at man mister fisk. Og ja – ofte er det brækstangseffekten, der er med til at udløse katastrofen, hvor fisken ryger af krogen. Men ofte er den dybere liggende årsag til, at brækstangseffekten overhovedet går hen og bliver et reelt problem, noget så simpelt som en dårlig krogning helt fra starten af.
Dårlig krogning kan have mange årsager. Nogle af dem er ekstremt variable og kan være svære at styre under praktisk fiskeri – eksempelvis graden af slækline i hugøjeblikket, måden linen strammes op på og timingen af selve modhugget. Men også faktorer som fx strøm, fiskeafstand- og dybde samt linens vinkel i modhugget kan have betydning for, hvor godt krogen sætter sig. Andre vigtige faktorer – som fx den helt basale opbygning af en spinner, er der sjældent nogen, som stiller spørgsmålstegn ved. En spinner er jo som den er – og har været det i flere generationer. Så hvorfor tænke mere over det?
Krogstørrelse, mønster og wiretykkelse har som i de fleste andre former for fiskeri afgørende betydning for, hvor god en krogning, man opnår i en given fiskesituation. Uden at fordybe sig i tekniske detaljer, så er der på de fleste kroge en naturlig sammenhæng mellem fx størrelse, wiretykkelse og skarphed af krogens spids. Jo større krog, modhager, tykkere wire og kraftigere spids, desto mere kraft skal der normalt til for at sætte krogen i modhugget.
For laksefiskenes vedkommende er der stor forskel på, hvor hårdt kødet er i forskellige dele af munden. Hvis fisken inhalerer agnen uden betænkning, får man tit en dyb krogning i fx tunge, mundhule eller måske gællestavene, hvor – groft sagt – selv den største og sløveste krog kan trænge ind og sikre et godt kroghold. Men når fiskene hugger forsigtigt eller bagfra i enden af agnen sker det ofte, at krogen får fat i den forreste del af enten over eller underkæbe, der på både laks og ørred er ekstremt hårde. Og her kommer vi frem til noget helt centralt: Ofte er krogene på de mest almindeligt brugte kunstagn så store og grove i wiren, at det er svært at få krogen til at trænge ind til et punkt bag modhagen, med den kraft man med en normal spinnestang kan lægge i modhugget. Eller sagt på en anden måde. I de fleste tilfælde prikkes fisken kun yderligt med krogspidsen, og resultatet er, at det ofte lykkes den at slippe fri, første gang den ryster vildt med hovedet.

1) Når du fisker dine spinnere med helikopter-rigs undgås den brækstangseffekt, som er på alle spinnere., 2) Med 2-3 helikopter-rigs kan du dække alle dine spinnertyper, hvilket betyder, at du blot skal koncentrere dig om, at holde
2-3 kroge syleskarpe. Den tid, hvor du havde en hel kasse af spinnere med halvsløve originalkroge er forbi.
De fleste mistede havørred og laks skyldes for store kroge
Mange populære kunstagn, der anvendes til åfiskeri efter ørred og laks er monteret med kroge, der ligger i størrelsesordenen 8-4. Og lige præcis her er efter min mening den dybere liggende årsag til mange mistede fisk. Problemet med kroge i denne størrelse er nemlig, at de er for kraftige til at trænge ordentlig ind i kæbebenet – og for små til at komme omkring det. Resultatet bliver derfor ofte en middelmådig krogning. Jeg har diskuteret dette fænomen med en del dygtige og erfarne ørred og laksefiskere, som alle har gjort sig nogenlunde samme iagttagelse.
Små trekroge på rørfluer til laks og havørred
Fluefiskerne anvender ofte små trekroge på deres rørfluer – og får sublime krogninger samt kroghold. En af dem er Jesper Fohrmann, hvis saldo i havørred og laksefangster kan tælles med firecifrede tal. Små kroge fra størrelse 10 og nedefter er så tynde og syleskarpe, at de utrolig let trænger dybt ind i kæben, selv når modhugget foretages med en relativt blød stang. – Præcis derfor bruger jeg ofte trekroge i str. 12-16 til mit laksefiskeri, fortæller han. – Såfremt man vælger kroge af den rette kvalitet, kan de holde til meget større fisk end du tror. På kystørredfronten har jeg – når det gælder fiskeri efter store havørred på fx Møn og Stevns mistet ufattelige mænger af fisk på str. 6 trekroge – og landet masser på str. 2.
Mange danske åfiskere anvender ofte str. 12 trekroge på deres rørfluer – og de sidder perfekt i kæben stort set hver eneste gang. Et andet godt eksempel er Niels Gårdbo, der i sit hjemmevand Uggerby Å har fanget mere end 100 havørred over fem kilo – og op til 11,7 kilo. Han bruger udelukkende trekrogen Owner ST36 BC X i str. 12 – og den er stensikkert kroget hver gang. Eneste undtagelser er, da han engang eksperimenterede med en Hugh Falkus Outbarb krog i samme størrelse, men med en markant tykkere wire, der i godset svarer til en str. 4 krog. Her mistede han 10 fisk i træk, fordi ham simpelthen ikke kunne lægge den kraft i modhugget, det krævede for at få modhagen til at trænge helt ind i fiskenes hårde kæber. Outbarb kroge, hvor modhagen sidder på ydersiden af kroggabet, er normalt kendt for at kroge virkelig godt, så meget taler i mine øjne for, at dette er et rigtig godt eksempel på betydningen af wiretykkelse og skarphed, hvis man vil have et perfekt kroghold i selve kæben.
Den klassiske måde at dulme problemet er at montere større kroge. De kan til en vis grad kompenserer ved at have så bredt et kroggab, så at den lettere kommer omkring kæben og derfor bedre får fat ved kæberoden – eller glider ned i saksen, hvor der er fine muligheder for et perfekt kroghold.
Små trekroge kroger langt bedre
Personligt har jeg altid været tiltalt af små kroge, netop fordi de kroger ekstremt godt – uanset hvor i munden de får fæste. Jeg har derfor igennem lang tid arbejdet på et system, der gør det muligt at anvende str. 10-14 trekroge på kunstagn til traditionelt dansk åfiskeri. Problemet er, at monterer man så små trekroge på spinnere i fx str. 3-5 eller woblere i fx 7-9 centimeters klassen vil der opstå to store problemer. For det første er krogene så små i forhold til agnens højde/bredde, at de ligger i »fysisk skygge« af agnen. Eller sagt på en anden måde – de rager ofte ikke langt nok ud fra agnen til at sikre en god, dyb krogning.
For det andet påvirkes små kroge monteret på spinnere eller woblere af brækstangseffekt – i modsætning til præcis de samme kroge monteret på en rørflue, hvor der stort set ikke er nogen brækstangseffekt. Det betyder eksempelvis, at en str. 12 krog monteret direkte på en wobler eller spinner har adskillige gange større risiko for at skære sig fri eller blive rettet ud – end hvis fuldstændig den samme krog sad på en rørflue. Men – hvad nu hvis man monterer krogene anderledes – så man både kommer uden om problemet med fysisk skygge og brækstangs-effekt? Jo – så har du lige pludselig mulighed for at opnå en bedre krogning og et mere sikkert kroghold med fx små trekroge. Fisker du med wobler efter ørred og laks kan du løse problemet som vist i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).

1) Mepps monteret glidende med et ekstra projektilformet kropsmodul, der giver længere kast og får spinneren længere ned i vandet. Afstanden fra spinnerkrop
til krog kan justeres med flådstoppet. Krogen, som til denne montering har samme størrelse som originalkrogen, monteres i en Rapalaknude. 2) Jens Bursell med en fin Skjern Å laks, der lod sig overliste af en FC-Spinner med kobber blad og orange krog monteret med et helikopter-rig For enden af helikopter-rigget sidder den
syleskarpe Owner ST36 BC i str. 12, der har rigeligt styrke til både havørred og laksefiskeri.
Krog bedre på spinneren med helikopterrigget
Til fiskeriet med spinner har jeg længe gået og syslet med, hvordan man kan opnå en bedre krogning med små trekroge, og er kommet frem til følgende yderst simple løsning: 1) Klip originalkrogen af din spinner med en bidetang. 2) Bind en lille trekrog på en stump monofil nylon eller fluorocarbon med en Rapala Knude. 3) Bind enden af stumpen fast til en snaplock i en ny Rapalaknude og 4) Hægt krogtafsen på wiren af spinneren lige over spinnerens krop.
I kastet vil tafsen med trekrogen rotere omkring linen, så den ikke hægter op – præcis som på det meget populære helikopterrig, der i vid ustrækning anvendes til langdistancefiskeri efter karper. Men når indspinningen starter, vil krogen på grund af fart og strømpres hænge stabilt lige bag spinneren – perfekt eksponeret til en sikker krogning. Det er vigtigt, at du ikke bruger blinklås, men i stedet binder spinneren fast i enden af linen/forfanget med en grinnerknude eller lignende. Årsagen er, at en hægte øger risikoen for at krogtafsen hægter op i kastet. Fisker du med nylon line, lange kast og i stærk strøm, hvor kinkning er et reelt problem, monteres en god kuglesvirvel mellem forfang og hovedline. Ved fiskeri med fletline er kink sjældent et problem.
Det mest kluddersikre er at anvende den variant af helikopterrigget, der vises i bogen ”Havørred – Reflektioner på kysten” (REKLAME).

Løs hængsling af krogen og krogtafsen er vigtig, når krogningen skal optimeres. Derfor er både krog og snaplock monteret på helikopter-rigget i en rapalaknude. Her ses den nye Caviar Spinner fra Savage Gear.
Hvorfor virker helikopter-rigget bedre?
Krogtafsens placering midt på spinneren fjerner brækstangseffekten og længden på krogtafsen kombineretmed afstanden til spinnerkroppen muliggør brugen af små kroge på selv store spinnere. Desuden vil tyngdekraft kombineret med en løs hængsling af krogtafsen betyde, at krogen har større chance for at falde ned over tungen, der med sin kombination af blødhed og sejhed ofte giver et mere sikkert kroghold end fx loftet af mundhulen, hvor det hårde ganeben er dækket af en tynd, blød og skør hinde, hvor krogen relativt let river sig løs. At montere din spinner med et helikopter-rig åbner således helt nye muligheder for at øge dine fangster ved åen – uanset hvilke spinnere du benytter, og hvor du fisker.

Mepps str. 3 monteres som glidende spinner har endnu en gang overlistet en grov bækørred. Bemærk flådstoppet, der hindrer, at spinnerbladet gider baglæns op ad linen i kastet. Under fiskeri skal den sidde 1-2 mm over
spinderbøjlen, men når fisken rusker med hovedet, skyder den op ad linen, så spinneredele kan glide op ad linen.

Klip wiren på nogle af dine favorit spinnere over – og saml løsdelene i en glidende spinner. Brækstangseffekten er elimineret og du kan fx montere en tungere krop
på et mindre blad – og på den måde specialbygge spinneren til bestemte fiskesituationer Husk at fore spinnerbøjle og krop med plastrør, for ikke at skade den underliggende line. Til denne teknik anvendes normale krogstørrelser, men mindre størrelser kan anvendes, hvis krogen forskydes bagud.

Foring til inline spinnerblad: Spinnerbøjlen fores med et hårdt plastrør, hvorigennem linen løber. Enderne svitses for at fastlåse rørstumpen i bøjlen.
Med gennemløbsspinner i åen efter havørred og laks
Glidende montage af spinneren har jeg også eksperimenteret meget med, for at fjerne brækstangseffekten. Det er oplagt at klippe spinnerens wire over og genmontere samtlige dele på et tyndt rør, hvor igennem linen kan løbe – præcist som et gennemløbsblink.
Delene kan selvsagt ikke monteres direkte på linen, da især spinnerbladets rotation hurtigt vil hærge linen med risiko for linebrud til følge. Et kanylerør er nok det de fleste først tænker på, men her er problemet, at de – præcis som det er tilfældet for gennemløbere – ikke eliminerer brækstangs problemet, men blot nedsætter det. Desuden indebærer de skarpe kanter en ubehagelig risiko for at skære linen over. I stedet har jeg gjort det, at jeg har brugt et tyndt stykke plastrør til at fore spinnerbøjlen. Tuben låses i bøjlen ved at ved at brænde en krave i hver ende. Til størrelser over Mepps 3 har jeg brugt 1,35 mm FlyCo rørfluetube og for at nedsætte slitagen fra spinnerkrop og løsdele har jeg brugt endnu tyndere plastrør – fx grilamid og Pebax rør, der anvende i medicinalindustrien.
Det, at delene er både glidende og flerdelte eliminerer på det nærmeste brækstangseffekten, men øger ikke fleksibiliteten i krogvalget på samme måde, som hvis den monteres i en helikopter-rig. Så da helikopter-rigget er både lettere at fremstille, mere fleksibelt og mere effektivt, bruger jeg nu stort set kun glidende monteringer, hvis jeg ønsker at sammensætte en specialbygget spinner, der er helt optimal til specielle formål. Et godt eksempel er hård vind eller stærk strøm, hvor man eksempelvis kan specialbygge en dobbelt så tung spinner der synker markant hurtigere ved at kombinere fx to spinnerkroppe med fx et ekstra lille blad. Desuden giver det mulighed for at indsætte specielle lokkeeffekter med perler, rør med flash eller lignende på selve spinneren.
Jo – en spinner har mange flere muligheder end man måske skulle tro, og der rigtig gode muligheder for at forbedre dine fangster markant, hvis ellers du har mod på at bruge det kvarter det tager at modificere dine spinnere til fx helikopter-rigs.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2009. Siden da er metoderne i denne artikel finpudset en del, hvilket du kan læse alt om i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
okt 7, 2025 | Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Nyheder
Danmark er beriget med flere store åer, der hvert år kaster mange flotte havørreder af sig. Men hvad flere ikke er klar over, er at mange af de mindre vandløb også kan byde på et forrygende fluefiskeri efter havørred. Det kræver dog en vis tilpasning af grej og fiskestil. Her bliver du hjulpet godt på vej.
TEKST: LARS CHR. BENTSEN, FOTO: JENS BURSELL, RASMUS OVESEN OG LARS BENTSEN
HAVØRREDEN stiller mange krav til dens gydevandløb, men størrelse og vandføring er ikke blandt dem. Mange bliver overrasket over, hvor små vandløb, der byder på friske opgangsfisk. Man skal ikke forbigå et vandløb fordi det er lille. Der er utallige små åer i landet, som huser opgangshavørred – det kan være åer med direkte udløb i havet eller tilløb til større vandløb. Fiskeriet er ofte en intens oplevelse, fordi alt foregår tæt på. Og der er ikke meget, som slår når en stor havørred tager en overfladeflue med et aggressivt udfald i sommernatten.
Efter nogle sæsoner som havørredfisker i ganske små vandløb, lærer man hvor lidt der egentlig skal til for at skabe en standplads. En lille tue, en tot græs eller blot en alknude på bunden er nok til at en havørred tager ophold. Derfor betaler det sig ofte at fiske vandløbene igennem grundigt – også på de stræk, der umiddelbart ikke ser så indbydende ud. Mit bedste råd får du til at begynde med: Husk på, at havørreden er sky som en bækørred, og desto mere forsigtigt du bevæger dig langs åen, jo større er dine chancer for gode oplevelser ved de små vandløb.

Forfatteren med en stor fisk fra en lille å. Denne oktoberhavørred tog en dybt fisket Koch’s Ghost fisket hurtigt, på en S-IV line og hurtigt synkende forfang. Øverst Jesper Formann på havørredfiskeri med fluestangen i en lille jysk å.
Sådan fisker du mest effektivt med flue efter havørred i små vandløb
At fiske de små vandløb effektivt kræver en række justeringer af grej og teknik. Vandløbenes størrelse gør det til en udfordring at kaste og præsentere ofte store fluer på effektiv vis. De små åer har sjældent hurtig strøm, hvilket kræver en effektiv manipulation af linen.
Kasteteknikken er ikke helt uvæsentlig i små åer. God plads omkring åen er en luksus, der kun sjældent byder sig ved de små vande. Det stiller krav til kasteteknikken, og at mestre et underhåndskast eller et speykast, som ikke kræver et traditionelt bagkast, er overmåde vigtigt. Og ikke kun fordi det kræver mindre plads, men også fordi et traditionelt bagkast ofte vil tørre fluen så meget, at den flyder når den lander. Og når vandløbet er smalt er det vigtigt, at fluen fisker med det samme. Skøjter fluen på overfladen blot en meter kan man have mistet en tredjedel af åen, som dermed ikke fiskes optimalt. Af samme grund vælger jeg oftest, ikke at fiske overfladenært i sommernatten. Derfor bruger jeg rørfluer med coneheads, der trækker fluen under overfladen med det samme den lander.

Villestrup Å er et godt eksempel på en skøn mindre å, der kan byde på et fint havørredfiskeri.
Valg de rette flueliner til havørred i åen
Forfang og line kan også optimeres til fiskeri i de små åer. Hvad enten man anvender flydeline eller synkeline, kan man med fordel vælge at gå en eller endog to klasser op i forhold til stangens klassificering, hvis man anvender hele liner. Det spænder nemlig stangen bedre på de ofte ret korte speykast. Foretrækker man den fleksibilitet skydehoveder har, kan man effektivisere sit fiskeri betragteligt ved at tilpasse ganske korte skydehoveder på 6-7 meter. De korte skydehoveder er lette at kaste, de kræver meget lidt plads, og kan, selv på let grej i klasse 5 eller 6, kaste ganske store fluer.
Synkelinen er et effektivt valg gennem hele sæsonen, men bruges mest tidligt og sent på sæsonen, eller når vandstanden er rigtigt høj. Synkelinens fornemmeste opgave er naturligvis at trække fluen ned, hvor den fisker effektivt. Men fiskedybden afhænger lige så meget af fisketeknik, som af linens synkehastighed. Synkehastighed angives med oftest med et ”S” efterfulgt at et tal, fx S-II eller S-IV. I dag findes mange liner, hvor den bagerste del fx er S-II, mens spidsen er S-IV, hvilket giver en mere lige linje til fisken, og dermed bedre mulighed for at opdage et forsigtigt hug.

Denne havørred faldt for en let, stor rørflue fisket højt i vandet i en lille å.
Fisk fluen i den rette dybde, hvor havørreden hugger
En line, der svinger langsomt, fisker dybere end en, der svinger hurtigt. Svinget, hastigheden og dermed fiskedybden kan manipuleres på flere måder: Linen kan kastes mere eller mindre skråt mod modsatte bred. Kaster man fx 45 grader nedstrøms svinger linen hurtigere, end hvis man kaster 30 grader nedstrøms. Umiddelbart efter nedslaget kan man, uanset hvordan kastet ellers er placeret, tage nogle skridt nedstrøms, hvorved linen og fluen får tid til at synke, inden strømmen tager fat og gør sit arbejde.
En anden mulighed, med samme resultat, er at foretage et kraftigt mend opstrøms mens linen stadig er i luften. Det er jo svært at mende en synkeline, efter den er landet. Et opstrøms mend placerer en større eller mindre linebue på vandet, som vandet først skal strække, inden det kan flytte på fluen. Den tredje, og måske nemmeste, mulighed at have et par meter løsline til rådighed, når fluen lander, og ganske enkelt slippe det, hvorefter line og flue synker frit. Uanset hvilken metode, man anvender, giver det et dybere udgangspunkt for svinget end hvis man kastede en strakt line, som straks begynder at svinge. Og uanset metode skal man være sig en ulempe bevidst: Især når der er friske fisk i åen, sker det ikke sjældent, at en fisk tager fluen umiddelbart efter nedslaget. Hvad enten man har sluppet et par meter løsline eller er på vej et par skridt nedstrøms, så kan det være svært at kroge fisken – men det er prisen for at fiske dybt.
Flydelinen har den store fordel, at den kan styres og manipuleres mens man fisker. Det vil sige, at man kan mende linen – opstrøms eller nedstrøms – midt i svinget, og dermed pludseligt ændre hastigheden. Alle de samme teknikker kan anvendes, når man fisker med flydeline i sommernatten. Her skal man selvfølgelig være opmærksom på, at den eneste ændring det giver i fiskedybden, er den smule fluen i sig selv synker. Det er ikke meget, men ind i mellem nok til at gøre en forskel.

Her er Ivar Thordal ved at binde en ny flue på til havørrederne. Fluevalg er selvsagt vigtigt, men linevalg kan faktisk være det der har størst betydning, da det ofte handler om at få fluen ned til fiskene.
Med sinktip efter havørred i åen
Sinktipliner har en synkende spids, og flydende bagdel. Derfor kan linen manipuleres, mens den fisker i dybet. Det gør sinktip linen til at giftigt valg, når fisken står dybt. Kender man sin å godt, og ved hvor fisken står under forskellige forhold, så er sinktip linen suveræn med en ganske bestemt teknik. Ved at lade fluen lande et par meter opstrøms standpladsen, kan man ved gentagne opstrøms mend lade fluen synke og synke, mens den holder den rette bane på vej mod fisken. Når man forventer fluen er ud for standpladsen, foretager man et kraftigt mend, der får fluen til at fare væk fra standpladsen med høj fart. Og det resulterer ofte i hug, hvis fisken er hjemme…
De bedste havørredforfang til fluefiskeri i åen
Forfanget er også meget vigtigt. Jeg anvender aldrig lange forfang, når jeg fisker havørred i små åer – lange forfang gør det nemlig besværligt at kaste store fluer på kort hold. Til synkelinefiskeri bruger jeg typisk en halv meter 0,35 mm nylon kombineret med en synkende polyleader.
Polyleaderen er egentlig forfærdelig at kaste med, men er meget anvendelig, når man skal speykaste med korte forfang. Med et Fast Sink og et Super Fast Sink forfang, og ved at kombinere med forskellige synkehastigheder på linen, dækker man alle forhold. Til flydelinen anvender jeg et taperet forfang på 2,5-3 meter. Husk på, at jo mindre åen er, desto mere vigtigt er det, at hvert eneste kast tæller!
Efter havørred året rundt i åen
Årstiderne har indflydelse på vandstanden og dermed fiskeriet. Flydelinefiskeriet hører sommernatten til, og har bestemt sin plads på lune aftener sidst i maj. Men generelt hører det juni-august til, og praktiseres bedst i den gyldne time samt i nattens mulm og mørke.
Synkelinefiskeriet kan krones med held gennem hele sæsonen, og hvis man tilpasser teknik og linens synkehastighed, kan man endog bruge synkeline ved ganske lav vandstand med stort held. Ser man bort fra flydelinen, så er vandstanden langt mere afgørende for valget at teknik og line end årstiden. Den traditionelle holdning er – jo højere vand, desto dybere skal der fiskes. Og det er også rigtigt! Men det handler jo om at fiske fluen, i den dybde fiskene befinder sig. Og når vandet er rigtigt højt, står de ikke altid langs bunden.
Særligt i vandløb med en meget U-formet dybdeprofil, det vil sige forholdsvis stejle sider, har jeg oplevet havørred trække helt ind til kanterne, og gerne et stykke op i vandet, frem for at opholde sig ved bunden. Ved meget høj vandstand er åen ofte farvet, og der slipper ikke meget lys gennem vandet. Her føler havørrederne sig sikre uden at behøve at stå dybt. I den situation kan intermediate linen være det helt rette valg. Jeg håber disse råd hjælper dig med på vejen, og at du kan se frem til mange store fisk fra de små åer.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2009
okt 5, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Efter en lang arbejdsdag besluttede jeg at tage et smut til et af mine små favoritstræk ved åen for at fiske en times tid, inden mørket faldt på, fortæller Christian Preetzmann. – Vandet var klart, og en let brise trak små krusninger hen over overfladen. Det var perfekte forhold til det lette UL-grej.
– Jeg monterede en lille 3,5 grams wobler, som jeg kunne fiske hurtigt og levende i de øverste vandlag. Allerede efter få kast eksploderede overfladen i et kraftigt hug, da en flot havørred tog agnen blot en halv meter under vandet!
– Kampen blev intens. Havørreden satte straks kursen nedstrøms i et zig-zag af kraftige udløb, og min lille 5 fods UL-stang med en kastevægt på op til 5 gram blev for alvor sat på prøve. Efter nogle nervepirrende minutter fik jeg presset fisken ind mod bredden, hvor den til sidst overgav sig.
– Foran mig lå en fantastisk smuk, gylden havørred – 70 centimeter lang og med en vægt på 4 kilo. Efter en hurtig måling og vejning blev fisken naturligvis nænsomt genudsat, så den forhåbentlig kan glæde både fisker og bestand mange år frem.
– Jeg er medlem af en lystfiskerforening, hvor vi hvert år udsætter tusindvis af ørredyngel i vores lokale vandløb. Det giver en ekstra glæde at vide, at vores fælles indsats for at styrke bestanden virker – og at vi alle har et ansvar for at passe på de smukke fisk, der lever i vores å, slutter han.
Beretningen deltager i både Daiwa Open 2025 og lodtrækningen om en fantastisk fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
sep 29, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Nyheder
Boende få hundrede meter fra åen har Niels gode muligheder for at fiske, når forholdene er helt perfekte. Her nyder han udsigten på strækket ved Rademølle Bæk.
Uggerby Å slynger sig malerisk gennem Vendsyssels afvekslende natur. Store dele af åen er ureguleret og byder på et godt havørredfiskeri med det ene fantastiske sving efter det andet. Følg med den lokale storfanger, Niels Gårdbo, der har fanget langt over 100 fisk over fem kilo – inklusiv fem fisk mellem ni og ti kilo i den lille lunefulde å.
TEKST JENS BURSELL, FOTO: FOTO: JENS BURSELL, HENRIK KASSOW ANDERSEN OG NIELS GÅRDBO
NIELS GÅRDBO fra Bindslev er uden tvivl en af dem, der har landet allerflest store havørred i åen – inklusiv årekorden på intet mindre end 11,7 kilo. Fisken blev taget i 2002, hvor Niels var så beskeden at fange mere end tyve havørreder over fem kilo i åen – heraf størstedelen på 5-7 kilo, enkelte ottekilos samt to fisk mellem ni og ti kilo!
Med bopæl i gåafstand fra nogle af de bedste pladser, kender han åen som sin egen bukselomme – og har dyrket fiskeriet efter åens store havørreder siden starten af tresserne. Dengang var havørredbestanden dog kun en skygge af sig selv, så i starten var det største fokus på åens gode bestand af bækørred – især i de øvre dele af åen – samt de små tilløb. Men i takt med, at forureningen blev mindsket, udsætninger øget og fisketrappen forbedret, steg bestanden stødt til et niveau, og på et tidspunkt blev der landet virkelig mange femkilos fisk i efteråret.

1) Niels Gårdbo med en af hans fem havørred over ni kilo – alle fra Uggerby Å. Denne fluefangede skønhed, der huggede tæt ved Ågårdsbro, vejede 9,2 kilo og målte 95 centimeter. 2) Niels Gårdbo med sin rekord havørred på 11,7 kilo fra 2002.
Giganthavørreden fra Uggerby Å
Årekorden huggede den 15. september 2002. – Jeg var taget til Uggerby for at fiske et par timer, fortæller Niels. – Tim Thygesen gik og fiskede med blink på stykket, og vi aftalte, at han fiskede videre nedstrøms, mens jeg så ville begynde forfra på stykket med fluestangen. Da jeg havde fisket et par hundrede meter uden at se eller mærke noget kom Tim, som heller ikke havde haft noget action, tilbage. Vi snakkede mens jeg fiskede videre, og var begge enige om, at åen var noget død den dag.
– Da tusmørket sænkede sig, skulle jeg lige til at pakke sammen, da jeg fik et godt hug på min sorte rørflue. Først blev linen slap, idet ørreden vendte med fluen, men så skal jeg ellers love for, at der kom pres på stangen. – Så er der en, råbte jeg. – Er den stor, råbte han, hvortil jeg måtte svare, at den vel nok kunne holde fem-seks kilo.
– Fisken gik tungt og dybt meget af tiden, og engang imellem tog den en runde i et stort høl. Jeg lagde et rimeligt pres på fisken, da jeg kunne mærke, at linen raspede mod tænderne, hvilket er et sikkert tegn på, at fisken er dybt og godt kroget. Men efter tyve minutters fight var den klar til gafningen, som måtte foregå i pandelampens skær, da det nu efterhånden var blevet helt mørkt. Vi var endnu ikke klar over fiskens størrelse, men da Tim huggede gaffen i fisken, så vi det kæmpestore gab, som ikke efterlod nogen tvivl om, at det var en mega fisk. I takt med, at Tim løftede, blev der bare ved med at komme mere og mere fisk op ad vandet, mens Tim – tynget af den tunge giganthavørred bare sank dybere og dybere ned i mudderet…
– Da jeg kunne se, at han målløs over situationen, var ved at komme i vanskeligheder, smed jeg stangen og kastede mig ned i vandet, for at hale fisken sikkert op på land. Vores ti-kilos klaskede i bund, så vi tilkaldte Henrik Kassow Andersen, der dengang arbejdede i Brasholt i Hjørring. Henrik forevigede fisken, som herefter blev vejet på kontrolleret elektronvægt i Hirtshals til 11,70 kilo fordelt på 99 centimeter. Det var en fiskedag jeg sent vil glemme.
Otte havørred med tre 6 kilo+ på én dag i Uggerby Å
– Den vildeste dag jeg har oplevet, havde jeg otte havørred på land, hvoraf tre lå mellem seks og syv kilo, fortsætter Niels. – Forholdene var helt perfekte. Det havde regnet et par dage, så åen var steget, hvorefter vandet og begyndt at klare op med et svagt brunligt skær der minder om farven på cognac. Alle fiskene blev taget på flue, men fanget forskellige steder på åen. Ofte fisker jeg 3-4 forskellige stræk på åen i løbet af få timer, for på den måde at kunne gå i fred uden at genere andre fiskere.
– Åen byder på over 50 kilometer havørredfiskeri, hvor den nedre del af systemet nedstrøms Mostrup kendetegnes ved at være fuldstændig ureguleret. Dette betyder, at der er hundredevis af perfekte sving med masser af standpladser for ørrederne. Her giver Niels dig et oprids over de forskellige stræk – samt de bedste fiskesteder.

Jens Bursell i aktion med spinnestangen en fortryllende sommernat ved Uggerby Å.
De bedste fiskepladser til havørred i Uggerby Å
Uggerby Å løber ud i Tannis Bugt cirka ti kilometer øst for Hirtshals. Det nederste stræk fra havet og op til Bløde Grøft ejes af staten, og der kræves et særligt dagkort for at fiske her. Strækket, der er langsomt flydende, er utroligt populært til grønlænderfiskeriet i starten af sæsonen. Årsagen er, at der i perioden fra midten af januar til april er mange fisk, som har en rigtig høj snitvægt. Langt de fleste af dem holder målet og hovedparten ligger mellem 45 og 55 centimeter. Eller sagt på en anden måde – der er næppe nogen dansk å, der byder på et bedre grønlænderfiskeri.
–De bedste stræk er blandt andet det sidste knæk på åen inden stranden, strækket fra hængebroen til det første sving samt Skrædderens hul, der ligger umiddelbart neden for P-pladsen ved starten af cykelstien, der fører tværs over terrænet ned til hængebroen. Det over halvtreds meter lange hul var pladsen, hvor Skrædderen fra Bjergby i 1944 fangede en 8,5 kilos havørred, der igennem lang tid var åens rekord. Strækket bliver slået med kratrydder og er let at affiske, hvis man er til natfiskeri.
– Opstrøms kommer der et privat stræk, som afløses af dagkortstrækket Kaj Post, hvor der også bliver taget mange fisk. Herefter kommer det lille stræk, hvor vi ikke har fiskeret. Opstrøms dette ligger strækket Sam’s, som ofte byder på godt fiskeri især om foråret. Mellem dette og Uggerby kommer der så et langt stræk, der især om efteråret giver fint med fisk. Generelt er stykket fra havet og op til Uggerby et af de stræk med mindst fisketryk, hvilket egentlig er synd, for der kan være rigtig godt fiskeri i hele sæsonen.
Havørred på fiskepladserne opstrøms Uggerby
– Opstrøms Uggerby kommer der mere fart på strømmen, fortsætter Niels. – Strækket fra Uggerby og opstrøms til Bindslev er et virkelig smukt stræk, hvor det ene gode sving afløser det andet. Mellem vejbroerne i Uggerby er der nogle rigtig gode standpladser med et par store sten og dybe sving.
– Lige opstrøms byen er der også steder med udskredne faskiner, som giver helt perfekte standpladser til ørrederne. Ved Skeens Møllebæk er der et stryg med mange sten, hvor der er gode pladser i den dybe smalle rende lige opstrøms. Både opstrøms og nedstrøms den store P-plads er der ligeledes et langt stryg, der kan holde en del fisk.

Foreningens formand Henrik Kassow Andersen (tv) fortæller røverhistorie om åens store havørred – sikkert i læ fra regnen under det nye hyggelige shelter nedstrøms Elværket.
– Oven for P-pladsen er der ikke mange stryg, men i stedet flere partier med dybe render, vekslende med gode sving, der alle byder på gode standpladser. Midtvejs mellem Uggerby og Bindslev ligger Ågårdsbro. Opstrøms denne er der et naturligt stryg, som for nylig er forbedret med ekstra grusbanker og store sten, med det formål at optimere gydeforholdene for den sjældne havlampret, hvilket naturligvis også kommer havørrederne til gode. Herfra og til Bindslev afløser det ene perfekte sving det andet.
– De kan stå overalt, og jeg kan ikke udpeget et stræk på 50 meter, hvor jeg ikke har fanget en god havørred… De steder, hvor græsset ikke er nedbidt af kreaturer, trimmer SHO bevoksningen med en kratrydder, så det er relativt let at fiske selv om natten. De sidste 3-400 meter inden fisketrappen er der altid en ekstra ophobning af fisk, som bliver lidt forvirrede, når de skal op af trappen.
– Det ved lystfiskerne, og derfor er strækket ofte temmelig velbesøgt. Det er da også her man har valgt at placere foreningens flotte shelter. 50 meter opstrøms fisketrappen er der i øvrigt fire shelters med skydedøre, hvor man kan overnatte ganske gratis. Her er desuden skraldespande, bålplads og grill.
Havørredpladser opstrøms Elværket ved Uggerby Å
– Opstrøms elværket og 2-3 kilometer frem er åen langsomt flydende på grund af opstemningen, hvilket gør strækket mindre populært – især blandt fluefiskerne. Fra lidt nedstrøms Terkilds Bro og opstrøms kommer der igen nogle rigtig gode stræk. Og sådan fortsætter det hele veje op til Mosbjerg, hvor kantbevoksningen lige ud til åen også bliver ryddet med kratrydder, så det er til at komme til. Åen har aldrig været reguleret nedstrøms Mosbjerg – så her er der simpelthen bare fantastiske muligheder.

Sommer og efterår fiskeri Niels kun med en flue på forfanget, men i det tidlige forår anvender han ofte en ekstra ophænger i skrigende orange – fx Chillimps eller Red Tag Palmer.
Havørredplader fra Mosbjerg til Sindal
Fra Mosbjerg til Sindal er der reguleret en del steder, men der er stadig nogle rigtig gode sving. Men selv på nogle af de lige stræk, kan der være mulighed for at fange gode havørred. Og hvis du er typen, som kan lide at have fiskeriet for dig selv, så er dette stræk et rigtig godt bud på et stræk med stort uudnyttet potentiale. Der er nemlig ret langt at gå ned til åen – helt op til over en kilometer, hvilket afskrækker mange for at give sig i kast med strækket. Men det gør også, at der er færre om fiskene…
Jo længere vi kommer op i systemet, desto flere bækørreder fanger du – og desto færre er der, Som fisker. Her er mildest et kæmpestor uudnyttet potentiale som bækørredfisker, og der er stadig mange steder fine chancer for at fange store havørreder, der faktisk findes helt op til opstrøms Ilbro.
Opstrøms Uggerby Å – havørred fra Sindal til Ilbro
– De få der fisker havørred på dette stræk fanger fisk, men de går stille med dørene. Strækket, der er relativt lavvandet, er for størstepartens vedkommende reguleret og mere kanalagtig end resten af åen – men lad dig ikke snyde. Der kan være rigtig godt med fisk. Enkelte steder er der nogle dybe indsnævringer og faskinerester i åen, som giver perfekte havørredpladser. Og – da mange af de vigtigste gydeområder ligger et godt stykke opstrøms Ilbro, er der selvsagt også masser af fisk, der passerer forbi dette stræk. Selv om her er ret kanaliseret, er der så høj kantbevoksning, at natfiskeri er mere eller mindre umuligt. Ved Ilbro stopper dagkortfiskeriet, og de områder man har fiskeret på som medlem af Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn. Fisketilladelse kan kun opnås ved at spørge lodsejerne.
De bedste spinnemetoder til havørred i Uggerby Å
– Med spinnestangen er min favoritmetode opstrøms spin med en Mepps Aglia str. 3 i sølv, fortsætter Niels. – Jeg har for mange år siden droppet det traditionelle nedstrøms woblerfiskeri, for man mister simpelthen for mange fisk på dårligt kroghold – og så er de så forbandet dyre, hvis man mister en. Men dem der sværger til dette fiskeri, anvender typisk 7 centimeters Rapala woblere – typisk Original, Jointed eller Countdown. Min favoritline er nylonlinen Drennan Double Strength 0,285, som jeg aldrig har mistet en fisk på.

Niels fisker stort set altid med flue om natten, og her er det især sort hvide rørfluer monteret med en Owner ST36 BC str. 12, der gør udslaget.
Fluegrej til havørred i Uggerby Å
– Med fluegrejet fisker jeg helt traditionelt nedstrømsfiskeri med en 10 fods Daiwa Whisker # 7-9. Linevalget veksler mellem en synke 2 til lav-mellem vandstand, mens jeg vælger en hurtigt synkende i høj vandstand – typisk forår og efterår. Om sommeren har jeg ofte 1,5 meter 0,33 nylonforfang i Drennan Double Strength. Forfanget afkortes helt ned til ca. 25 centimeter, ved høj vandstand og i koldt vand, hvor det er vigtigt at komme ordentligt ned til fiskene, slutter Niels.
Et aktivt foreningsliv hos Sportfiskerforeningen for Hjørring og Omegn
Sportfiskerforeningen for Hjørring og Omegn er en stor forening, der igennem tiden har gjort ufattelig meget for at genskabe den unikke havørredbestand i Uggerby Å. Når man snakker med medlemmerne og går ind på foreningens hjemmeside www.uggerbyaa.dk er man ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om en aktiv forening, der gør utrolig meget for deres medlemmer – både hvad angår fiskevand, faciliteter og spændende aktiviteter for lystfiskere i alle aldre. Planlægger du mere end blot et par dages fiskeri på en sæson, kan vi derfor varmt anbefale dig et medlemskab i foreningen, hvor du som medlem får frit fiskeri på størstedelen af åen.
Sæson og fisketid i Uggerby Å
Selvom der visse år kan være fint fiskeri efter store, blanke opgangsfisk allerede i juni, er det dog ofte først fra juli, at der er mange fisk i åen – og gode chancer for et stabilt fiskeri. Kommer man helt hen i midten af august og frem kan man være næsten 100%på, at der er rigtig mange fisk i åen. Men åen kan være lunefuld, og der er selvfølgelig ingen fangstgaranti…
Selv godt hen i oktober kan der være gode chancer for blankfisk. Sommeren igennem er det mest aften, nat og tidligt morgenfiskeri, der giver godt, men i ruskvejr eller fra slutningen af september og fremefter, hvor vandstanden ofte er høj og vandet lidt mere uklart, kan dag- og især aftenfiskeriet være givtigt under mange forskellige forhold. Især midt på sommeren er et godt fiskeri ofte betinget af høj, men faldende vandstand, der langsomt er ved at klare op.
Læs mere om fiskeriet i Uggerby Å her, hvor du også kan blive medlem af Sportfiskerforeningen for Hjørring og Omegn, der har fiskeretten,
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2009
sep 28, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Jakob Grud Nielsen og hans to kammerater fra Herning tog i fredags østpå for at fiske, men efter en forblæst aften på Møn, hvor det var umuligt at få det til at spille, tog de tre gutter til Vestsjælland for at fiske om morgenen.
– Allerede fra om morgenen var der gang i den, og vi fik faktisk 15 ørreder op til 45 centimeter, så det var da en god start, fortæller han. – Men – så stilnede fiskeriet også af, og om aftenen fik vi intet. Her i morges tog vi så ud til pladsen igen – og her fik jeg pludselig et tungt hug blot 10 meter fra stangspindsen på min lille brune gennemløber, der vejede 18 gram. Den flotte havørred gav en fin, men ikke pralende fight, og inden længe kunne den glide over netkanten. Fisken blev skånsomt genudsat efter et par hurtige fotos. Formiddagens fiskeri sluttede med to undermålere til mig, men jeg kan vist ikke tillade mig at klage, slutter han og tilføjer fisken skal tilmeldes Daiwa Open 2025.
Som alle fangstrapporter på fiskogfri.dk i 2025 deltager Jakob også om lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
sep 23, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– I weekenden deltog jeg i Mariagerfjord Havørredkonkurrencen sammen med min storebror og en god kammerat, fortæller Mudi Bdair. – Vejrforholdene var ikke med os fra morgenstunden, for fjorden lå spejlblank.
– Men – til trods for de stille og svære forhold, var der allerede masser af fisk fra start, og vi fik hurtigt kontakt med flere fine havørreder. Efter et par timer begyndte der heldigvis at trække en let vind ind over vandet – lige nok til at bryde overfladen og skabe de perfekte forhold. Kort tid efter fik jeg et tungt og bestemt hug. Stangen krøllede sammen, fisken tog flere seje udløb og efter en spændende fight kunne min storebror nette den. Det var en utrolig flot havørred i topkondition – dyb, stærk og med levende farver. En uforglemmelig oplevelse, ikke kun på grund af fisken, men fordi den blev fanget og fejret i godt selskab, slutter han.
Fisken deltager i Daiwa Open 2025, samt i lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
sep 23, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Kender du det? – sang Søren Kragh Jacobsen i 75. Den sang handlede om forelskelser. Og vi er jo alle forelsket i lystfiskeri, drømmefisk og lækkert grej. Sådan lyder der fra Morten Gericke.
– Foran det hele står dog fællesskab og naturoplevelser. Mit budskab er derfor: Glem aldrig glæden ved dette. Dyrk fællesskabet, naturen og frem for alt – sæt pris på den frihed, der ligger i, at høj som lav kan dyrke fiskeriet sammen. Netop sådan en weekend havde jeg med min bedste ven, hvor vi trillede til Kalundborg i hans autocamper for at fiske. Og selvom fiskene var små, så var glæden kolossal. Sådan en weekend kan føles som en hel ferie.
– Vi fik i alt seks små. Og det var oven i købet ikke bare små, men meget små ørreder, som alle fik friheden igen. Men – vi trillede glade hjem søndag middag, mætte på naturoplevelser krydret med spænding, nærvær og ugler der tudede om aftenen, slutter han.
Den fine historie er tilmeldt Daiwa Open 2025 og lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
sep 22, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Forleden deltog jeg i en fiskekonkurrence, der blev afholdt af Svendborg Sportsfiskerforening, fortæller Ivan Søth . – Vi havde fisket hele dagen på Romsø, hvor jeg fangede en 35 cm ørred, og havde rigtig mange følgere med ind, men ingen ville bide.
– Så sejlede vi til Stavres Hoved, hvor min makker mistede en 60 + ørred, men lige da vi skulle til at nette fisken, så krakkede blinket – og ja, så stod vi der med et halvt blink. Derefter sejlede vi et hurtigt smut til Rissinge, hvor vi ville prøve et par hurtige kast som afslutning på fiskedagen. På 6-7 kast var der hug. Fisken gik dybt og fightede godt, men jeg var lidt forsigtig, for jeg ville jo ikke smide en mere. Lidt senere var fisken nettet, hvorefter vi hurtigt sejlede til Kerteminde, hvor vi fik båden op, og kl 17.45 vejede vi fisken ind i Svendborg. Indvejningen sluttede kl. 18.00, så det var tæt på, at vi ikke nåede det. Min fisk viste sig, at blive vinderfisken i konkurrencen med sine 61.5 cm 2.70 kg. Sikke en dag. PS: Fisken blev fightet på en Luvia, slutter han og tilmelder den til Daiwa Open 2025.
Den flotte fisk deltager i Daiwa Open 2025 samt lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
sep 20, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Her i går tog jeg endnu en gang til Klintekysten, fortæller Søren Tønder. – Jeg er kommet dernede igennem mange år, og selv om jeg også fisker andre steder, er der bare noget ved Stevns, som gør, at jeg altid vender tilbage.
– Efter en lille sommerpause har jeg fisket der af flere gange siden slutningen af juli. Det har været med blandet succes, hvor jeg dog stort set har set fisk hver gang. Udfordringen for mit vedkommende har været at få dem til at hugge – og særligt at de så også blev på krogen. I procent har jeg mistet flere fisk, som har hugget end normalt. De har hugget så forsigtigt, så enten har jeg ikke nået at give modhug, eller også er de røget af, når jeg gav modhug. Og det er ikke fordi mine kroge er sløve.
– Jeg har dog fået fisk på land med den bedste på 67cm, men den var så tynd, at den fik lov at svømme videre. I dag var det til gengæld anderledes. Der var ingen synlige fisk de første små to timer. Jeg talte også med en anden fisker, der havde oplevet det samme. Jeg gik så lidt længere hen af kysten, og ud af det blå kom der et hug. Der var ingen forvarsel i form af puf til gennemløberen – trykbølge eller andet. Den huggede bare hårdt og kontant med under 10 meter til stangspidsen.
– Selve fighten gik fint, hvor den flere gange var fri af vandet. Det mest hæsblæsende var, at mit net havde kludret sig ind i min snor til vadestaven – ret uprofessionelt, og da jeg stod ude i vandet, var det et problem. De fleste, som fisker på Stevns, ved, at der er fyldt med glatte og lede sten mange steder. Men man kan jo mange gange mere, når det rigtigt gælder, så jeg kom tørskindet ind til strandkanten, og fisken var stadig på krogen. Resten gik ganske stille og med en lille bølge til hjælp, kom fisken på land.
– Det var en flot tyksak på 65 cm, som lå der, og som kom med hjem. Hjemme vejede jeg den til 3,2 kg, og det som overraskede mig, da jeg rensede den, var, at den ikke havde noget i maven. Den må have været sulten og mærkeligt nok, fordi der har været godt med føde fisk og dyr i vandet hen over sommeren.
Efter jeg havde fanget den, brød solen lidt efter frem, og samtidig med det begyndte der at springe fisk over et stort område. Og – de kunne også ses svømmende, når en rygfinne afslørede dem. Nu bliver det rigtigt godt, tænkte jeg, men intet skete, også selv om jeg skiftede gennemløber og prøvede med bombarda. En lille time efter gik solen bag skyerne igen, og samtidig med det, så døde alt aktivitet ud.
Jeg gav den et sidste skud, men efter én time tænkte jeg, at nu tager jeg hjem efter endnu en dejlig dag på Stevns. For øvrigt huggede den på en OGP Ölands wobler i farven Motoroil.
Fisken er tilmeldt Daiwa Open 2025 samt drømmerejselodtrækningen.