– Forleden deltog jeg i en fiskekonkurrence, der blev afholdt af Svendborg Sportsfiskerforening, fortæller Ivan Søth . – Vi havde fisket hele dagen på Romsø, hvor jeg fangede en 35 cm ørred, og havde rigtig mange følgere med ind, men ingen ville bide.

– Så sejlede vi til Stavres Hoved, hvor min makker mistede en 60 + ørred, men lige da vi skulle til at nette fisken, så krakkede blinket – og ja, så stod vi der med et halvt blink. Derefter sejlede vi et hurtigt smut til Rissinge, hvor vi ville prøve et par hurtige kast som afslutning på fiskedagen. På 6-7 kast var der hug. Fisken gik dybt og fightede godt, men jeg var lidt forsigtig, for jeg ville jo ikke smide en mere. Lidt senere var fisken nettet, hvorefter vi hurtigt sejlede til Kerteminde, hvor vi fik båden op, og kl 17.45 vejede vi fisken ind i Svendborg. Indvejningen sluttede kl. 18.00, så det var tæt på, at vi ikke nåede det. Min fisk viste sig, at blive vinderfisken i konkurrencen med sine 61.5 cm 2.70 kg. Sikke en dag. PS: Fisken blev fightet på en Luvia, slutter han og tilmelder den til Daiwa Open 2025.

Den flotte fisk deltager i Daiwa Open 2025 samt lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.

 

Tradera

    Westin Cup 2026

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This