– Her i går tog jeg endnu en gang til Klintekysten, fortæller Søren Tønder. – Jeg er kommet dernede igennem mange år, og selv om jeg også fisker andre steder, er der bare noget ved Stevns, som gør, at jeg altid vender tilbage.
– Efter en lille sommerpause har jeg fisket der af flere gange siden slutningen af juli. Det har været med blandet succes, hvor jeg dog stort set har set fisk hver gang. Udfordringen for mit vedkommende har været at få dem til at hugge – og særligt at de så også blev på krogen. I procent har jeg mistet flere fisk, som har hugget end normalt. De har hugget så forsigtigt, så enten har jeg ikke nået at give modhug, eller også er de røget af, når jeg gav modhug. Og det er ikke fordi mine kroge er sløve.
– Jeg har dog fået fisk på land med den bedste på 67cm, men den var så tynd, at den fik lov at svømme videre. I dag var det til gengæld anderledes. Der var ingen synlige fisk de første små to timer. Jeg talte også med en anden fisker, der havde oplevet det samme. Jeg gik så lidt længere hen af kysten, og ud af det blå kom der et hug. Der var ingen forvarsel i form af puf til gennemløberen – trykbølge eller andet. Den huggede bare hårdt og kontant med under 10 meter til stangspidsen.
– Selve fighten gik fint, hvor den flere gange var fri af vandet. Det mest hæsblæsende var, at mit net havde kludret sig ind i min snor til vadestaven – ret uprofessionelt, og da jeg stod ude i vandet, var det et problem. De fleste, som fisker på Stevns, ved, at der er fyldt med glatte og lede sten mange steder. Men man kan jo mange gange mere, når det rigtigt gælder, så jeg kom tørskindet ind til strandkanten, og fisken var stadig på krogen. Resten gik ganske stille og med en lille bølge til hjælp, kom fisken på land.
– Det var en flot tyksak på 65 cm, som lå der, og som kom med hjem. Hjemme vejede jeg den til 3,2 kg, og det som overraskede mig, da jeg rensede den, var, at den ikke havde noget i maven. Den må have været sulten og mærkeligt nok, fordi der har været godt med føde fisk og dyr i vandet hen over sommeren.
Efter jeg havde fanget den, brød solen lidt efter frem, og samtidig med det begyndte der at springe fisk over et stort område. Og – de kunne også ses svømmende, når en rygfinne afslørede dem. Nu bliver det rigtigt godt, tænkte jeg, men intet skete, også selv om jeg skiftede gennemløber og prøvede med bombarda. En lille time efter gik solen bag skyerne igen, og samtidig med det, så døde alt aktivitet ud.
Jeg gav den et sidste skud, men efter én time tænkte jeg, at nu tager jeg hjem efter endnu en dejlig dag på Stevns. For øvrigt huggede den på en OGP Ölands wobler i farven Motoroil.
Fisken er tilmeldt Daiwa Open 2025 samt drømmerejselodtrækningen.
