HAVØRRED: BOMBARDA OG FLUE PÅ BORNHOLMSK

Størstedelen af Simons fisk er taget på hans flue, Den Fantastiske. På grund af Simons mange fangster på denne flue, får han så mange henvendelser fra fiskere der vil købe eksemplarer, at han slet ikke kan følge med. Derfor må hans mor binde alle fluerne!

Bornholmske Simon Jensen har fået tilnavnet Bombarda Simon. Hans foretrukne flue går under navnet »Den Fantastiske«. Alt dette skyldes selvfølgelig hans fantastiske fangster med netop bombarda og denne flue. Vi har fået en snak med Simon om hemmeligheden bag hans succes.

TEKST POUL STADLER, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN

FLERE OG FLERE bornholmske kystfiskere har taget fiskeriet med bombarda og flue til sig, hvilket ikke mindst skyldes Simon Jensens stabile og flotte fangster med hans fantastiske fluer og bombarda. Vi har spurgt ind til hans metoder, og hans svar er relevante uanset hvor i landet du fisker efter havørreder. Mens kystfiskerne i resten af landet for alvor vågner op til dåd i april måned, så har de bornholmske lystfiskere, Simon inklusiv, været i gang længe. Det skyldes som bekendt det der med osmose. Altså, at de bornholmske havørreder, på grund af Østersøens lave saltholdighed, ikke i samme grad påvirkes af koldt vintervand, men forbliver aktive, fødesøgende og hugvillige.

 

 

Fiskeriet langs den bornholmske kyst er godt hele vinteren. April på Bornholm er ikke bedre end andre vinter- eller forårsmåneder, men den er anderledes, og der fanges ofte mange fisk. Det sidste skyldes ikke mindst, at flere har fået grejet støvet af og drager på fisketur, og at de til rådighed værende fisketimer er mange, fordi dagslængden er tiltaget. Det eneste nye fænomen, der for alvor slår igennem i april, er, at andelen af tobis på havørredens menukort er stigende, hvilket måske gør det en anelse lettere for spinnefiskeren. Og til aprilfiskeriet efter tobisjagende havørreder er de gode gamle blink som Snaps og Kølblink suveræne, men allerbedst den nye version af Bornholmerpilen.

 

 

Intet slår bombarda og flue til kystens ørreder

Den er et aldeles enestående våben på kysten, hvilket også må gælde ved andre af landets havørredrevirer. Størst udbytte høstes imidlertid med bombarda og flue eller agn – og hvisman skal tro storfangeren Simon Jensen er bombardafiskerimindst dobbelt så effektivt som spinnefiskeri. For mange år siden bragte Fisk & Fri et interview og et portræt af Simon Jensen samt hans fiskemakker Henrik Klausen, hvor de præsenterede deres bombardafiskeri med strømvandsteknik på kysten. Alle fordommene om det langsommelige og kedelige bobleflådsfiskeri, hvor man efter sigende var ved at falde i søvn mellem omdrejningerne på hjulet, ruskede artiklen dengang gevaldigt op i, fordi de to gutter brugte boblen anderledes aktivt og effektivt.

Simon er 55 år og har 35 års erfaring på kysten. Han er stadigvæk uhyre aktiv, men fisker ikke som tidligere 100 dage om året. Nu bliver det til lidt færre ture i optimalt vejr, og de er også af kortere varighed. Men han fanger stadig flere hundrede ørreder årligt – og han fanger store fisk helt op til over syv kilo, der som så mange andre af hans fisk blev taget på fluen: Den Fantastiske.

Vi mødte Simon Jensen igen for at høre om alt er ved det gamle eller om der i løbet af de seks år er sket en udvikling i hans fiskeri.

 

 

Fisketidspunkt og strømvandsteknik til bombarda og flue på kysten

Simon, for femogtyve år siden fortalte du Fisk & Fri’s læsere, at der var to faktorer, der spillede den helt afgørende rolle i dit succesfulde fiskeri: fisketidspunktet og strømvandsteknikken. Gælder det stadig?

 – Ja, stort set er de to forhold de samme. Jeg fisker stadigvæk meget tidligt morgen lige når lyset bryder frem, fordi det er det tidspunkt på døgnet, hvor de store havørreder er inde omkring skærene og oftest optræder i flok. Vil mange fange store fisk tæt på land, er det der det sker. Jeg er hele sæsonen fra december til juni ude på den valgte fiskeplads, mens det endnu er mørkt, og mit allerførste kast ryger af sted ved det første spæde lys. Med lysets komme ser man i øvrigt tit havørrederne bryde overfladen – ikke i spring, men i snurreture – og så kaster jeg direkte mod stedet.

Bombardaens nedslag skræmmer ikke fiskene – tværtimod bliver de måske nærmest tiltrukket af plasket. Det her magiske tidspunkt om morgenen varer om vinteren et par timer, men jo længere man kommer hen på foråret, jo kortere er den givtige periode efter at lyset er brudt frem. Sent forår har du måske kun en halv times tid til at præsentere dine fluer for fiskene, inden de er væk igen – men en kort fisketur er jo ingen skade til, hvis den samtidig er dundrende effektiv. En tidlig forårsmorgen med et par gode fights og hvor du kan drage hjem med en stor, blank ørred eller et par mindre er jo guld værd.

Med hensyn til strømvandsteknikken, så skal jeg måske lige forklare, at det drejer sig om, at jeg helst fisker i kraftig sidevind eller strøm, så bombarda’en og fluen kan fiske ud over og langs de undersøiske rev, der ligger parallelt med kysten. Man kan altså ved de rette forhold affiske et sådant rev hamrende effektivt på bagsiden, fordi man hele tiden kan holde fluen derude, hvor fiskene går.

Det kan man jo ikke ved spin – ganske vist kan man sagtens kaste sit blink ud over revet, men allerede efter få omdrejninger på hjulet har man jo trukket blinket i en lige linje ind over revet og væk fra fiskene. Med bombarda kan du lade vind og strøm føre fluen og lokke hver eneste havørred langs revet til hug. Ved kraftig afdrift kan man lade fluen drive frit eller også kan man nøkke lidt med stangen, mens indspinning kun sker for at følge revkanten. Under mere rolige forhold skal fluen naturligvis tilføres liv ved indspinning – gerne i provokerende hop.

 

 

Sådan fisker du med bombarda efter havørred på kysten

Indtagningsteknikken har i øvrigt ændret sig, idet jeg i modsætning til før fisker fluen så hurtigt som muligt. Den høje fart på fluen er nødvendig, fordi jeg generelt belaster mine fluer meget, så jeg kan fiske i meget hårdt vejr.

Desuden giver hurtig indtagning færre farvede fisk og flere blanke. For at få fluen ned til fiskene klemmer jeg ofte splithagl på forfanget, og med så meget vægt i fluen, skal den nødvendigvis tages hurtig ind. Variationen i fluens bevægelse bestemmes af, hvor og hvor meget den er belastet. Placeringen af belastningen giver en markant forskel på fluens gang og bevægelsen i vandet – hvis den belastes nær krogøjet, dykker den fremad, mens tråd ved krogbøjningen får den til at droppe baglæns. For os er det måske ikke den store forskel, men det betyder somme tider noget for havørredens reaktion.

 Godt gang i bombarda-fluerne

 Artiklen førte jo til et utal af henvendelser fra Fisk & Fri’s læsere, som gerne ville til Bornholm og lære bombarda-teknikken, så jeg kom faktisk i gang som guide. Desuden fik interessen for mine fluer mig til at eksperimentere endnu mere. Desuden var der så stor efterspørgsel på fluerne, at jeg nedsatte mig som fluebindingsfabrikant. Det har jeg slet ikke tid til, da jeg jo både har kone, børn og fuldtidsarbejde.

De fluer jeg bruger er dog blevet ret populære, så i dag er det faktisk sådan, at det er min mor, der binder alle mine fluer! Derudover har jeg fået noget andet grej. Jeg skifter mellem to stænger på hhv. 10 og 11 fod, begge Scierra ATP med tilhørende Shimano Stella 3000 og 4000. Hovedlinen er Matrix Pro 0,13 mm. Forfanget er en stanglængde. Fluen bindes i en løkke og 10 centimeter fra fluen klemmes 1-5 splithagl på, afhængig af forholdene.

 

 

Bombarda’en er oftest den flydende udgave. Kun i rigtig hårdt vejr skiftes til synkende, og den er monteret på en slidline af kevlar, der er lagt dobbelt. Man kan godt montere bombarda’en på selve hovedlinen, hvis man fx ofte skifter mellem blink og bombarda. Men jeg bruger jo kun bombarda, så for mig er det nødvendigt, at minimere sliddet på linen – og det klarer en dobbelt kevlarline fint. Hovedlinen bindes direkte til slidlinen, så bombarda’en stadig kan glide op og ned ved bølgepåvirkninger uden at fluen rykkes med.

Den vigtigste detalje ved mit takel er det lille rør, der sidder for enden af bombarda’en mod fluen og som sørger for at holde fluen fri af hovedlinen under kast. Efter at jeg er begyndt at bruge røret, kan jeg kaste i direkte, hård modvind uden at fluen hægter sig og giver linekludder.

Man kan købe sådanne rør, såkaldte bombarda sticks, i grejbutikker men de er alt for dyre. For den samme pris kan man få flere hundrede, hvis man køber vatpinde i Matas – dem med den gennemsigtige, klare pind. De fungerer perfekt – hvis man fjerner vattet selvfølgelig.

Bombarda og flue med tunede multihjul på kysten

 Jeg har fundet ud af, at multihjul af mange grunde er perfekte til bombarda-fiskeri, så der er ingen tvivl om, at jeg investerer i et af de tunede multihjul og går i gang med det. Simon vil højst sandsynligt blive ved med at udvikle sine teknikker og fange flere flotte fisk, og dette er nok ikke det sidste vi har set til ham og hans fisk.