– Det var stadig mørkt, da vi stod ved fjorden – min storebror, en kammerat og jeg, fortæller Mudi Bdair. – Luften var stille, og kun lyden af små bølger samt fjerne fugle brød stilheden. Langsomt begyndte horisonten at lysne, og lige før solen brød frem, kunne vi høre dem: De første havørreder, der sprang i overfladen. Den ene efter den anden.
– Vi stod et øjeblik og lyttede. Det giver et helt særligt sug i maven, når man hører fiskene, før man ser dem – man ved bare, at det bliver en god dag. Jeg gik lidt foran de andre, og da vi havde fisket det lave vand af, besluttede vi at rykke et par meter længere ud. Vandet var koldt og klart, og jeg kunne næsten mærke, hvordan adrenalinen steg.
– Så sagde jeg det, nærmest instinktivt: “Jeg er 100% sikker på, der står en fisk bag jer!” Jeg lagde et kast helt inde ved land – ikke mere end en meter fra kanten på måske 30-40 cm vand. Jeg nåede knap at dreje én gang på hjulet, før det sagde BOOM – et tungt hug, og så var fighten i gang.
– Fisken tog fem gode udløb, og hvert eneste fik hjertet til at hamre lidt hurtigere. Den lavede et par flotte cirkusspring, hvor sølvglimtet fangede det første morgenlys, og så – langsomt – begyndte den at overgive sig. Kort efter kunne den nettes. En smuk hanfisk, lige over halvmeteren. Perfekt kondition, og med det karakteristiske kæbekrog – et lille øjeblik af ren lykke midt i fjordens stille morgengry.
Fisken er tilmeldt både Daiwa Open 2025 og lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas.
