jun 22, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, SUDER, Suderfiskeri
Det er et dejligt syn, når en smuk suder kommer til overfladen efter en intens fight i dybet mellem rødder, grene og andet godt. Her er det igen en lys flue, der gjorde udslaget, og kunne præsenteres lokkende nok til, at den blev suget op fra bunden.
Den smukke suder med de messinggrønne sider og rubinrøde øjne er en fantastisk fighter – og det bliver ikke værre af at fange den på fluestangen. Her får du opskriften.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
DET ER SNART ved at være mange år siden, at jeg fangede min første suder på flue. Forløsningen husker jeg som var det i går. Det var ingen kæmpe, men en helt fantastisk oplevelse, når alt endelig lykkedes og går op i en højere enhed efter umenneskeligt mange imers jagt langs søens bredder. At fiske suder og andre fredsfisk som eksempelvis karper på flue bliver aldrig let. Men det kan med en vis tålmodighed og snilde lykkedes.
At fiske suder på flue, kræver ganske enkelt en sø med forholdsvist klart vand, da det er et absolut must, at du kan spotte fiskene og efterfølgende fiske præcist til dem. En suder flytter sig nemlig sjældent langt efter fluen.
Her forfatteren med en fin suder, der blev fanget på en skøn og solrig juni morgen, inden jobbet kaldte.
Hvor skal suderne findes?
Suderne går ofte nær bunden og suger føde til sig fra bunden – fx snegle, larver og nymfer. At fiske suderne på bunden, kræver et enten ekstremt lavvandet område, hvor suderne opholder sig – eller en sø med sprit klart vand. At præsentere fluen korrekt foran fisken, uden den bliver skræmt kan være svært nok i sig selv, men at sætte krogen efterfølgende er den udfordrende del.
Suderen tager ofte føden forsigtigt ind i munden, og er der den mindste tvivl, bliver føden prompte spyttet ud igen. Altså skal du under dit fiskeri, kunne se alt hvad der sker under overfladen. Og – at se en lille brun nymfe på to meters dybde og få sat krogen, når den bliver taget, kan være mere end svært. Derfor er mine fluer ofte lyse – enten cremefarvede eller gul/oliven. Dette er udelukkende for, at jeg bedre kan se, når fisken inhalerer fluen. For kan jeg ikke se det, ja så spytter fisken fluen ud igen, inden jeg når noget som helst.
En ting er at spotte et par sudere under et par grene eller en busk. Noget andet er rent faktisk, at kunne fiske til dem. Dette fiskeri er ikke let, men det er
netop det udfordrende ved dette fiskeri, der tiltaler mig.
Idet suderen hugger fluen
Når suderen tager fluen, så mærker du 9 ud af 10 gange intet, da det hele foregår nærmest i slowmotion, uden at linen strammes op. Mærker en suder din krog eller modstand fra linen, ja så er det svært at nå noget som helst, inden fisken er videre igen – selv når du står og er maksimalt klar, og ser det hele, ja så er du ofte en kende for langsom. Det sker meget tit, at fluen spyttes ud i det samme, som du giver tilslaget.
Fisker du til fisk, som står højt i vandet, kan du med fordel bruge mere naturtro små nymfer og larveimitationer. Dette fiskeri er noget lettere, men det er ikke så tit, du kan opleve, at fiskene kommer helt op i overfladen. Den bedste tid for dette er ofte i det sene forår, hvor suderne begynder at gå på leg fra slutningen af maj og frem til engang i juni. Her kan du opleve, at suderne samles i større eller mindre flokke.
Den ene dag kan de stå fuldstændig passivt i overfladen under nogle buske, og her er de helt umulige at få til noget som helst, for de står bare og hviler sig i skyggen. Den næste dag farer de rundt efter hinanden, og er mere spredt langs søens bred og vegetation. At fiske på disse fisk, som trækker rundt langs kanterne, er super sjovt, og man får virkelig lagt fluen til rette for mange fisk i løbet af en fiskedag. Som udgangspunkt er de bedste forhold en god forsommerdag med høj sol og ingen vind. Fiskene kan godt lide varmen, som rammer søens overflade.
For at kunne spotte de sky fisk, er det vigtigt, at der ikke er for mange rifler på overfladen fra vinden. Man siger, at når hylden blomstrer, så er suderne til at få i tale. Og det passer nu meget godt!
Fluerne, der bruges til suderne, er altid belastet, så de hurtigt kan præsenteres direkte foran fisken.
Sudergrej, når der fiskes med flue
Grejet er stort set det samme, som du ville medbringe til en tur i åen efter bækørred: En let en-hånds fluestang i en klasse 4 eller 5 monteret med en WF line i flydende. Ofte er det dog ikke de lange kast, som er nødvendigt, men den rette præsentation. Et langt fluorocarbon forfang med en spids på 0.18 mm er nok det mest afgørende for succes ved søen.
Fisker du i en sø med megen vegetation og grene eller åkander, vil jeg dog anbefale at gå lidt op i tykkelse på forfanget, da en suder på et par kilo, er så stærk, at den gerne tager en 5-10 meter line i første udløb.
Suderfluer
Fluerne er som nævnt i den lyse ende, så de er lette at spotte. Ofte er det ret simple mønstre, som en lille guldhoved nymfe med lidt hareuld eller en lille flue kun bundet med lidt marabou fjer, der virker. Dette giver god synlighed og bevægelse, hvilket er noget, der ofte virker. Fælles for alle mine fluer til suder fiskeriet er, at de alle er belastede, så man kan lave en så hurtig og præcis præsentation af fluen som overhovedet muligt, når fisken endelig er spottet.
Klart vand er en vigtig forudsætning for at kunne fiske effektivt efter suderne med fluestangen.
Gode sudersøer til fluefiskeri
Hvis ikke man allerede har kendskab til en sø med sudere, ja så er mit bedste råd at forhøre sig blandt medefiskerne samt i de lokale fiskeklubber, som ofte har tilgang til en sø eller mose med fredsfisk, der iblandt ofte også sudere. Medefiskere fisker stationært og forfodrer en plads for at tiltrække suderne. Men med fluen skal du gøre det stik modsatte. Find en sø med få træer rundt om og gerne dybt helt ind til kanten. På den måde kan du nemt bevæge dig, stille rundt om søen iført et par gode polaroid solbriller og prøve om du kan spotte nogle fisk langs kanterne.
Jeg har ledt langs bredderne af mange søer, hvor jeg ved der er sudere, men ofte er det ikke nemt, og fiskene kan stå midt i søen i skygge af åkander eller lignende. De bedste og nemmeste søer jeg har tilgang til er Put and Take vande og gamle grusgrave, som ofte er overvejende klarvandede og af en eller anden grund tit holder de største fisk. Lige så svære, som disse fisk til tider kan være at få til at tage fluen, lige så nemt kan det også gå. Jeg har flere gange oplevet at fiske til et par fisk, hvor intet skete i gentagne kast over en periode på måske op til 10 minutter, hvorefter jeg skuffet kan se, fiskene bevæge sig et par meter væk fra området. Fluen lader jeg dale til bunden i ren opgivelse og frustration over den manglende succes. Men – imens jeg så spejder efter andre fisk i området, ja så ser jeg den ene fisk vende om, og med høj fart komme svømmende direkte mod fluen, som nu blot ligger stille på bunden af søen i det sprit klare forårsvand. Fisken kommer med en fart og tager fluen, som var det en ørred, der kommer jagende mod en flok småfisk – BANG! Linen strammes op, krogen sidder der og en vild fight med en god gennemsnits fisk på små to kilo kan starte.
Suderfiskeriet med fluestang er vildt udfordrende, og du finder mig helt sikkert langs søens bredder her i maj og juni inden vandtemperaturen bliver alt for høj, legen går på hæld og fiskene igen forsvinder dybt ned i det nu mere grumsede sommervand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.
jun 3, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Rejsefiskeri
Forfatteren med en stor og stærk kongelaks taget på flue i den smukke Kitimat River.
Er du til strømvand og smukke laks – eller holder du bare af at se masser af bagline? Hvis det er tilfældet, så skylder du dig selv en date med en frisk nystegen blank kongelaks, som er den vildeste fighter, du kan forestille dig. Tag med til B.C.
Af Jesper Lindquist Andersen
SKEENA RIVER: Jeg husker tydeligt den første fisk, der tager min chartreuse grønne intruder-flue. Stangen bliver klasket ned i vandoverfladen. Min korte løkke med løsline bliver strammet op i et kæmpe smæld på stangens klinge, og i samme brøkdel af et sekund brister mit 30 lbs. forfang, som var det sytråd.
Få minutter efter er jeg rigget op på ny og klar igen. Vi ser et parfisk rulle i overfladen i svinget nedstrøms den nakke, min flue svinger hen over. Godt hundrede meter længere nedstrøms nakken, står min makker, og fisker en fin strømkant af, hvor det er helt tydeligt, at fiskene vil trække på indersiden.
Jeg ser, at han strammer stangen op med fast fisk, som han efter et voldsomt udløb mister. Jeg når overhovedet ikke at fordøje, hvad der er sket, før min flue igen stopper. Jeg sætter den modhageløse enkeltkrog solidt i kæben på fisken, som med det samme svarer igen med et voldsomt og aggressivt udløb langt ind i baglinen.
Da der er cirka halvdelen af mine godt 250 meter backing tilbage på hjulet, får jeg endelig styr på fisken og kan først nu begynde en reel fight med den. Efter en lang fight, hvor jeg også har en lille smule at skulle have sagt, lander jeg turens første fisk – en utrolig smuk og knaldblank kongelaks med havlus på halen samt en nærmest frisk duft af saltvand. Der var ingen tvivl om, at disse fisk er helt friske og kommer direkte fra havet.
Man kan helt glemme tid og sted, når man står i disse omgivelser og svinger to-hånds kæppen ud over den smukke Skeena River. Det er dog kun, indtil linen strammes op!
Skeena – det skal nok blive vildt
Jeg har booket to ugers fiskeri på Skeena River og de nærtliggende floder. Vi er en mindre gruppe afsted – og fisker to og to sammen med kyndig guidning fra Jerome og hans team. Jerome er oprindelig fra Holland, men flyttede til Canada for netop at kunne fiske så meget som muligt i de smukke floder, som landet byder på. Siden har han gjort fiskeriet til sin levevej, og har nu den mest charmerende lille lodge beliggende tæt på områdets bedste fiskevande.
Vi skal fiske på tre forskellige floder – den lille idylliske Kitimat River, den lidt større Copper River, som minder en hel del om Gaula i Norge, og så selvfølgelig den store Skeena River, som har nogle af de aller største kongelaks i verden. På de små floder afffisker vi de forskellige pools ved at drifte ned med en gummibnåd, og på Skeena foregår transporten i lynhurtige jetboats. At have flere elve at fiske på, er noget, der optimerer fiskeriet væsentligt, og det er helt sikkert en nødvendighed for at opnå succes. Da vandstanden falder på grund af godt vejr, kan vi nemlig dagen efter flytte ud til et af de større vande, og opleve gode forhold der. Og – da der igen kommer lidt nedbør, kan vi med fordel flytte tilbage igen til de mindre vande, der så igen har god vandstand.
Meget smukkere bliver et nystegen muskelbundt ikke. Her er det Karsten, som slutter turen af med maner, og fanger en drøm af en fisk i sidste time.
Mange af de stærke kongelaks mistes
Den første uge jeg fisker, har jeg en del flere hook ups, og mister flere fisk end jeg lander. Fiskene er helt vilde og i en liga for sig. De første par dage bliver vi fuldstændig revet rundt af de stærke fisk.
Når fisken hugger fluen i et sving, tager den så kontant og hårdt, at forfanget ofte brister – og det på trods af, at vi fisker med tippets i 0.55 – 0.65 mm med en brudstyrke på omkring de 20 kilo. Vi finder derfor hurtigt ud af, hvor meget en god bremse på hjulet betyder – samt ikke mindst vigtigheden af ikke at prøve at hjælpe til med at bremse hjulet med hænderne. Dette resulterede nemlig ofte i et ordentligt smæk over nallerne eller en mistet fisk. Det går så stærkt fra fiskene tager fluen, til de er langt ude i backingen, at man bliver nød til selv at opleve det for rigtig at forstå det.
Som dagene går, får vi dog mere og mere styr på fiskene, og således bliver landingsraten også forbedret markant. Jeg må bare indrømme, at disse fisk er så meget stærkere, end jeg har turde drømme om. Og det samme med den fight og oplevelse de giver en under kampen, der på ingen måde kan sammenlignes med nogen anden fisk i strømvand. Der er ingen tvivl om, at den fight en helt frisk kongelaks giver, når den kun har været i elven et par timer – den er helt unik, og jeg bytter gerne én nystegen med fem farvede kongelaks.
Her er guiderne i gang med at gøre klar til dagens floattrip ned over den legendariske Copper River. At drifte ned over den ene lækre pool efter den anden er noget, der kan tænde enhver laksefisker. Her møder vi sjældent andre fiskere, og vi kan standse på alle de forskellige lækre pladser og pools – fiske dem igennem en gang eller to, for så ig en at fortsætte ned over i vores søgen på fisk.
Tidligt op efter kongelaksene
Fiskeriet foregår typisk fra tidlig morgen og frem, og der er et helt tydeligt et mønster i fiskeriet fra dag et af. Vi kan altid kæmpe os til et par tilbud dagen igennem i de forskellige pools vi fisker, når vi floater ned over elven. Og alle fisk vi fanger er helt friske fra havet. Men alt efter hvor langt oppe i systemet vi fisker, kan vi næsten sætte klokken efter højvandet ude i fjorden. Et vist antal timer efter højvande sker der nemlig det, at vi kan se fisk vise sig i overfladen, og så er det kun et spørgsmål om tid, før det store træk af fisk kommer forbi os, så vi efterfølgende er spændt op med helt friske fisk.
De nye fisk, som kommer trækkende direkte fra havet, har kun opholdt sig ganske få timer i elven, og det er tydeligt, at når de tager fluen – ja, så tænker de kun på en ting… havet! Om det er en fisk på 7 eller 17 kilo, så er der ikke én eneste fisk, der ikke tager mellem 50 og 150 meter backing i første udløb!
Det er ikke hver gang vi vinder over de stærke kongelaks. Grejet bliver presset maksimalt af de store fisk, og det er ekstremt vigtigt, at alt er i orden. Her en god solid stingerkrog, som ikke kunne holde en af de helt store fisk.
Klar til kæmpe chinook
Når det store træk af fisk kommer forbi, så er det med at holde sig til. Vi oplever, hvad der føles som ganske få fisk, der kommer trækkende forbi den ene dag i en pool. Det resulterer i et par tilbud, samt et par landede fisk til to mand på en times tid, hvorefter alt føltes som stille igen, så der igen skal fiskes systematisk ned over et stræk for at finde en fisk eller to, som har stoppet op for en kortere tid på en plads.
Dagen efter kan vi opleve et enkelt træk af fisk, der til gengæld føles, som om det ikke får nogen ende. Særligt én periode giver mulighed for at danse med en god portion fisk. Den vildeste dag jeg oplever, er på Skeena River, hvor min makker og jeg har fat i hele 16 laks i en periode på kun fire timer. Den ene af disse fisk, husker både jeg og min makker Herluf tydeligt. Den var selvfølgelig som alle de andre fisk, konstant langt ude i baglinen. Herluf havde netop mistet to store fisk, men denne fisk ville bare nedstrøms, og vi måtte nu følge efter den. Det var en enestående oplevelse og en fight for livet, idet Herluf først lander fisken mange hundrede meter nede af elven. Og det på trods af, at fisken ”kun” var på cirka 10 kilo.
Unik natur i British Columbia
Naturen i British Columbia er enestående med store skove og snedækkede bjergtoppe. Dyrelivet byder dagligt på ørne, og med lidt held vil der også være chance for at se en grizzlybjørn eller to. Når vi med vores rafts driver ned over floderne og affisker de forskellige pools, møder vi sjældent andre fiskere på elven. De fleste andre, som dyrker det tidlige fiskeri efter de blanke kongelaks, det er lokale, der gør det på pladser, hvor der kan parkeres tæt ved elven. Der kommer først rigtig mange lokale lystfiskere ud på elven lidt senere hen på sommeren, hvor de store træk af de mindre laksetyper som sølvlaks, rødlaks og hundelaks for alvor indtager floderne i Nordamerika.
Vi fisker med andre ord i den skønneste vilde natur, hvor der er god plads til at udforske en masse pændende pladser. Det er et rigtig vildmarkseventyr på trods af, at vi hver aften returnerer til den hyggelige lodge, hvor kokken venter med god mad og et velfortjent glas vin, inden en god nats søvn, som gør os top klar til de næste dage oplevelser.
Fluegrejet til de store kongelaks
Jeg benytter fluestænger på 14-15 fod i # 9 og #10 – samt et godt rummeligt fluehjul med en stærk bremse og plads til 200-400 meter 50 lbs. bagline. Er man heldig at blive spændt op med en af de helt store kæmper på over 20 kilo på Skeena River – ja så er det vigtigt, at man kan nå hen og op i båden – og sætte efter fisken, inden der ikke er mere line på hjulet. Og ja – så sker det, som skete for mig, da jeg løb nedstrøms med en grov fisk, og under fighten pludselig ikke kunne komme længere på grund af et par væltede træer under egen bred. Fisken fortsatte ufortrødent i samme tempo uden at se sig tilbage, og da der kun var ganske få meter bagline tilbage på hjulet, var der kun et at gøre: Holde hårdt mod hårdt, og håbe på det bedste. Fisken vandt selvfølgelig denne fight, da forfanget bristede, men heldigvis fik jeg med nød og næppe reddet mit skydehoved i sidste sekund.
Kongelaks stiger sjældent til fluen, og derfor er det yderst vigtigt, at der fiskes tæt over bunden. Jeg bruger skagit hoved med 15 fods sinktip i T14 g T17 samt fluorocarbon tippet i minimum 30 lbs., hvilket svarer til cirka 0.50 mm. Fluerne er gerne belastede intruder og rørfluer i farverne, gul, grøn, chartreuse og blå. Er vandet grumset, kan en sort flue gøre en stor forskel.
Du kan helt sikkert også lave en tur til B.C. på egen hånd, men vil du være sikker på succes, og ikke gider at, stå side om side med 20 andre fiskere i hver pool – ja, så vil vi helt klart anbefale, at du undersøger mulighederne godt hjemmefra. En erfaren lokal guide med kendskab til området og de enkelte elve giver en kæmpe fordel og sparer dig for både tid samt uheldige situationer.
De guider jeg har fisket med via Jeromes Lodge, har alle været passionerede lystfiskere, som er på elven 6 ud af 7 dage sæsonen igennem, og med sådan en guide, så får du ikke større chance for succes.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
maj 16, 2022 | Nyheder
– Jeg havde inviteret to venner på besøg til mit lokale vand, og vores fiskeri efter søørreder, startede ved middagstid på første dagen. Sådan lyder det fra Johannes Thorbjørn Hansen. – Vinden var ikke på vores side, og det var svært at kontrollere samt præsentere fluerne korrekt. Vi fik dækket noget vand, dog uden held.
– Næste dag var vi to fiskere tilbage, og her havde vi højere forventninger. Vinden havde nemlig aftaget en del, og solen varmede hurtigt det lave vand op. Inde i siv og grøde ved det lave vand, så vi masser af hundestejler samle sig i stimer, som de plejer at gøre, når vandtemperaturene stiger i foråret. Der gik hellere ikke lang tid, før min ven krogede en fisk tæt på land, og efter en nervepirrende fight, kunne han lande en flot 55cm søørred på fluekæppen.
– Vi så flere fisk vise sig i jagten på hundestejler tæt ved land, og efter nogle timer fik jeg et solidt hug, for fødderne af mig. Desværre røg fisken af og jagten måtte fortsatte. Der gik dog ikke lang tid, før jeg igen havde kontakt til en fisk. Jeg fik min flue styret helt ind i nogle siv, hvor jeg ser et hurtigt gyldent flash og buuuuum!!! Fisken huggede helt oppe i overfladen og en nervepirrende fight inde i sivende kunne starte. Jeg fik heldigvis fisken ud af sivende og efter en kort, men hård fight fik jeg landet denne smukke store fisk sikkert i nettet. Efter et par hurtige billeder svømmede fisken videre, så den til vinter har mulighed for at give nogle af sine gode gener videre til de næste generationer.
maj 4, 2022 | Nyheder
Onsdag d. 18 maj kl. 18.00, har vi i samarbejde med Brian Størup fra Guideline, arrangeret en demoaften, fortæller Kris Jeppesen fra Sport Dres. – Der vil bl.a. være mulighed for afprøvning af Guideline produkter, kasteinstruktion samt tilpasning af eget grej og tips til forbedringer – både til enhånds og/eller tohåndsstænger.
– Der vil naturligvis være rygende hotte pølser på grillen, samt øl og vand. Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig på 38 88 46 48 eller info@fiskegrej.dk. Arrangementet foregår på stranden ved Skovvej 53, 2635 Ishøj
Mere info: https://fiskegrej.dk/arrangementer.
mar 8, 2022 | Nyheder
– Min far og jeg var forleden på en geddefluetur i pontonbåden, beretter Malthe Wisler. – – På grund af både natte- og dagsfrost var taktikken at fiske dybt og langsomt. Efter kun en halv times fiskeri strammede linen langsomt op, og ved tilslaget kunne jeg mærke, at noget meget tungt havde taget min flue. Aldrig har jeg set min #6 flexe i bund, som den gjorde. Fisken fightede roligt, tungt og dybt – og efter en udramatisk fight kunne jeg lande min nye PR på 110 cm og 10,6 kg. Dagen bød kun på en mindre fisk mere til mig samt to til min far. Der skal kæmpes for dem her i kulden, men hvad gør det, når resultatet er en fisk af den kaliber. Hvis I vil følge med i mit fiskeri, kan det gøres her, slutter han.
feb 24, 2022 | Nyheder
– Jeg gik i marts 2021 all-in på fluefiskeriet, fortæller Dennis Arnsberg til Fisk & Fri. – Eller sagt på en anden måde: Jeg købte det første fluebindingsgrej og kastede mig ud i det roderi. Siden har mit fokus været på geddefluefiskeriet. Jeg sad så for nogle dage siden og ville lave mig en aborreflue samt søgte lidt inspiration hist og her, men endte alligevel med – mere eller mindre – at improvisere fluen
– Tidligere har jeg ikke rigtigt kunne knække koden med fluer til aborrene, men den nye flue her, formåede alligevel og gøre mig klogere. Turen startede trægt, men pludselig lurede jeg, hvor de stod samt hvor dybt jeg skulle fiske. Pludselig blev min line stram, og jeg kunne hurtigt mærke, at den her fisk var noget større end de andre, som jeg havde fanget tidligere på dagen. Jeg fik nettet fisken og så den kuglerunde mave på den ellers relativt “korte” aborre. Fisken var en kompakt lille dame et kilo rent, og jeg fik heldigvis hjælp af en anden fisker til billedet – tak!
Savner du selv tips til det fluefiskeri efter aborrer så læs vores seneste fluebindingsartikel her.
feb 21, 2022 | ABORRE, Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Der vil være dage hvor en Wiggle Tail kan øge antallet af fangster. Denne fisk gylpede en pæn håndfuld små børsteorm op under landingen.
Det har alle dage været fluebinderens store udfordring at skabe fluer med liv. Mange falder ofte i, når der skal kreeres naturtro imitationer, der ved stikket er fine, men som i vandet er »døde« med decideret utiltalende gang. Fluer med wiggletails er i den modsatte ende af skalaen…
AF REDAKTIONEN
NU OG DA dukker nye produkter op på markedet, som man bare må prøve. Ofte er det sjove gadgets som i praksis har lille eller ingen betydning for dit fiskeri, men en sjælden gang imellem falder der en appelsin ned i turbanen. Om Wiggle Tails er en sådan appelsin kan jeg i skrivende stund ikke fastslå, men i den relativt korte tid jeg har eksperimenteret med dem, tyder meget på det.
Mulighederne er mange, når der skal laves fluer med Wiggle Tails, men fluer med palmerhackle i stil med Wolly Bugger eller fyldige baitfish-fluer går fint i hak med
den logrende hale.
Montering af Wiggle Tails
En af de ting, der gør Wiggle Tails ekstra alsidige, er at de enkelt kan på- og afmonteres ved vandet, hvilket giver mulighed for at ændre halensstørrelse, form og farve med et snuptag. Men hvis man binder fluen korrekt, kan man også fiske den uden hale og måske endda bytte den ud med en stingerkrog, hvis fiskene er forsigtige. Stingerkrogen kræver dog, at du binder monteringsløkken ekstra godt fast, da den i bedste fald kan blive bindeled mellem dig og din drømme[1]fisk.
Wiggle Tails er som sådan ikke et nyt produkt. Det har været på det europæiske marked i flere år, men i Danmark har vi først fået øjnene op for det i den seneste tid. Det var den dygtige geddefluefisker Niklaus Bauer, der gennem sit firma Flydressing introducerede produktet for de skandinaviske lyst[1]fiskere – og siden da, er det gået tjept. Adskillige fluefiskere har set lyset i den logrende hale, som unægteligt tilfører fluen for[1]førende bevægelser.
Sådan gør du:
1 – Tråd en løkke af 0,50 mm nylon gennem to perler og bind løkken godt fast på oversiden af krogen. Sørg for at løkken sidder helt lige. Binder man fluer til gedder eller andre fisk med skarpe tænder skal nylonløkken skiftes ud med en af wire. Bind herefter en flue på krogen. Der er frit slag i bolledejen, men baitfishfluer og fluer med palmerhackle virker godt.
2 – Sæt din snap i stikket og start din bindetråd.
Roter dit stik 90 grader og bind halen ind. Afslut med et par knuder og noget lim.
Monter halen på fluen ved at sætte snappen i din nylonløkke. Halen kan let af- og påmonteres.
Nyt liv til fluen med Wiggle Tails
Den logrende hale giver både »kedelige« og levende fluer et ekstra lille pift. Et pift som på dagen kan være tungen på vægtskålen. Dette viste sig i særdeleshed under en testtur efter aborrer, hvor halen i den grad leverede varen. Under langsom hjemtagning kunne de sortstribede terrorister slet ikke stå for halen. Jeg forsøgte mig et par gange med at afmontere halen, og resultatet var bemærkelsesværdigt: Hvor jeg med halen påmonteret havde jævnt med kontakter, var interessen for fluen uden hale helt enkelt slet ikke til stede. Om det var den rene tilfældighed er selvsagt umuligt at svare på efter kun en aborretur, men det gav mig tro på sagen og en hungren efter mere.
Du kan med fordel have nogle løse haler i forskellige farver og størrelser med til vandet. Det giver dig mulighed for at ændre form og farve på dine fluer.
Wiggle Tails til havørreder
Til havørrederne virker Wiggle Tail også lovende – om end ikke i alles optik. Fluer med Wiggle Tail bliver alt andet lige mere voluminøse end de fleste traditionelle havørredfluer og det kan måske afskrække nogle fluefiskere fra at prøve. Jeg har imidlertid ingen problemer med at servere en »proteinrig« flue for havets ørreder og er i de fleste tilfælde tilhænger af mundheldet »stor flue stor fisk«. Som en ekstra bonus kan jeg tilføje, at halen ikke giver nævneværdig luftmodstand eller andre kasteproblemer – en udfordring som man oplever ved mange andre »fluebindings-gadgets«. Wiggle Tails egner sig i særdeleshed til børsteormsmønstre og er som skabt til formålet. Den »slangende« gang halen har imiterer ganske godt den sværmende børsteorms bevægelsesmønster. Og så er det da heller ingen hemmelighed, at det har en positiv psykologisk effekt, at se fluen komme svømmende ind til stangspidsen – der gør at man får en helt enorm tro på fluen.
Når alt dette er sagt, er det ikke min erfaring, at fluer altid skal være super-levende, hvis havørrederne skal på land. En diskret fremtoning er jo ofte det, der gør en delikat præsenteret flue mere troværdig end et flagrende blink eller en vuggende kystwobler. En naturtro flue for enden af et langt forfang leveret af en kyndig fluefisker er alt andet lige det ultimative bedrag i mange situationer. Alle de andre dage ville jeg ikke tøve med at binde en Wiggle Tail-flue for enden af forfanget…
Det er ikke den store overraskelse at aborrerne er vilde med Wiggle Tail.
feb 10, 2022 | Nyheder
Lige ovre på den anden side i Skåne, kan du opleve et til tider fortræffeligt havørredfiskeri, hvor der ofte er en pæn snitstørrelse på fiskene. En af dem, der for nylig har været ude for at opleve skånekysten med fiskestangen i hånden, er Senad Alkovic:
– Det blæste hårdt med 16 meter pr. sekund fra sydvest, så det var hårde vilkår med fluestangen, beretter han til Fisk & Fri. – Alligevel lykkedes det mig at fange denne flotte skønhed i sølv, som du ser på fotoet. Længden var 64 cm, og den vejede tre kilo. Fisken tog en orange rejeflue, slutter han.
Husk, at hvis du fanger en sølvblank havørred over fem kilo på en Westin agn, kan du tilmelde den til Westin Kyst Cup 2022 og vinde den super fede high-end kyststang Westin W10 spin. Der er hele fem stænger på højkant, hvilket betyder, at de første fem meden en femkilos blank fanget på en Westin agn modtager en stang hver. Du kan læse meget mere om konkurrencen her.
Husk, at der er masser af fede havørredartikler, du kan læse i vores kystartikelarkiv, som du finder her.
jan 29, 2022 | Nyheder
– Et af mine mål i 2022 var at få min første havørred på 50 cm på fluen, og drømmen har verseret i mit baghoved siden jeg startede op med fluefiskeriet i september sidste år. Sådan lyder det fra Rasmus Ditlefsen. – Jeg havde pladserne, grejet og selv om teknikken ikke var den bedste, så burde det kunne lade sig gøre.
– Jeg havde fisket i et væk i et par dage, før jeg på dagens sjette rev fandt en stime fisk. Fisken tog hårdt og linen røg lynhurtigt ud i mellem mine fingre. Jeg hørte bremsen skrige for første gang, og jeg råbte højt “DER VAR DU”. Men så ramte adrenalinen og alt min erfaring blev tilsidesat. Kaos indtraf i en fight, hvor jeg ikke havde styr på en skid. Jeg tog chancen, inden den var kørt træt og fik den i nettet. Et kæmpe sejrsbrøl indtraf, og jeg ville så vade i land med fisken. MEN de rystende ben, glatte sten og et fejltrin gjorde, at det næste jeg så var himlen… Så lå jeg der i havet med drømmefisken i nettet og kunne ikke finde fodfæste igen, imens mine vaders blev fyldt med iskoldt vand.
– Lars Rytter stod på revet ved siden af, og som han sagde “det eneste jeg kunne se i bølgerne var din din hat, en fluestang og et fangstnet med en sprællende fisk”. Det næste jeg ser er, at fluen ryger ud af nettet i en flot bue hen over himlen, og jeg vidste nu at røg nettet under vand, så var fisken med stor sandsynlighed væk. Bølgerne fortsatte med rulle ind over mig, og vandet i mine vaders var nu nået ned til sokkerne. Endelig fandt jeg fodfæste og kom op at stå med fisken, spyttede saltvand ud af munden, imens jeg råbende af glæde gik mod land, men en fisk jeg aldrig glemmer… Det tog 26 ture før jeg fik den første på 50 cm, og det bedste er, at der nu ikke er ligeså langt igen, før den næste på 50 cm hugger. Lars, som kun havde fisket med flue i to timer før denne tur, havde også en fantastisk dag, da han endte med at få ikke mindre end 4 fisk på fluen.
– Selvom jeg var gennemblødt, fortsatte jeg med at fiske på ren adrenalin i fire timer yderligere… for tænk nu hvis jeg kunne fange en mere. Fisken var 50 cm og vejede 1,375 kg.
