ARNI BALDURSSON – TIL AUDIENS HOS LAKSEKONGEN

jan 7, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Portrætter

Arni Baldursson har fisket laks på tværs af den nordlige halvkugle fra Canada via Europa til Rusland.

Arni Baldursson er måske den mand i verden, som har fanget flest laks på fluestang. Med flere end 15.000 – ja, ‘femten tusinde’ – laks på land, er han en kapacitet, man bør lytte til, hvis man er blot den mindste smule interesser­et i fluefiskeri efter laks.

AF RASMUS OVESEN

ARNI BALDURSSON er én af disse attråværdige personer, som har en nærmest foruroligende evne til at fange laks. Han gør det på en tilsyneladende intuitiv og uan­strengt måde, men sandheden er vel snarere, at det er den akku­mulerede erfaring fra knap 50 års laksefluefiskeri, som taler sit tydelige sprog. Og med hen imod 200 lakseture om året, så er det ikke så underligt, at Arni har for­nemmelse for laks.

Som grundlægger og direktør i den famøse islandske guidevirk­somhed Lax-A, handler alt i Ar­ni’s professionelle liv om fiskeri. Og hans private liv handler først og fremmest om laksefiskeriet – og det har det altid gjort. Nu til dags rejser Arni på kryds og på tværs af den nordlige halvkugle i jagten på laks, men fascinationen med at fange disse viljestærke vandrefisk blev vakt til live i en tidlig alder – i hans hjemland, Island.

Jeg har haft fornøjelsen af at fiske med Arni på hans hjemmebane i Island, oplevet hans troldmands-agtige laksefiskeevner på nært hold og fået et indblik i hans enorme visdom. Det følgende er et uddrag af et interview, jeg la­vede med Arni, mens vi hang ud sammen på Stora Laxa elven nog­le stille og smukke højsommerda­ge for et par år tilbage.

Arni Baldursson er uden tviv l en af de mest erfarne læakdsefluefiskere i verden.

En lang laksefluefiskekarriere

Fortæl lidt om din fluefiskekar­riere, og hvordan det hele starte­de? – Tjae, min far var poet, så på mange måder var han den diame­trale modsætning til mig, beretter han. – Han sad som oftest bare derhjemme og skrev poesi. Da jeg var seks eller syv år gammel fik jeg noget, der mindede om et nervøst sammenbrud, fordi jeg ikke fik lov til at være langs med elven på egen hånd. Sådan var min natur!

– Min far fattede ikke interesse for laksefiskeri overhovedet, og han forstod ikke, hvor min besættel­se kom fra. Men i en alder af syv år lejede min far rettighederne til en lille elv for sommeren, og min mor fragtede en lille camping­vogn derhen og tilbragte tre må­neder sammen med mig der. Jeg fiskede dag og nat – hele tiden!

– Senere hen sendte mine forældre mig af sted for at arbejde på min­dre gårde hver sommer. Og jeg sørgede altid for at udvælge mig en gård med en lakseelv i nær til­knytning. Så arbejdede jeg i dag­timerne og fiskede om aftenen og Sådan gik barndoms- og ungdomsårene. Jeg har med an­dre ord fisket hele mit liv.For mig er fiskeri lidt som at trække vejret eller tage næring til mig. Jeg blev sågar smidt ud af skolen, da jeg var 15 år, fordi jeg fiskede i stedet for at passe undervisningen.

  Let tohåndsudstyr er Arni Baldurssons foretrukne våben, når han fisker laks. Men han skalerer altid udstyret alt efter forholdene.

Fra mede og spin til flue

– Hvordan er du blevet til den flue­fisker, du er i dag? – For det første, så dyrkede jeg en del mede- og spinnefiskeri i mine barndomsår. Og jeg tror, det har hjulpet med at give mig et godt fundament som fluefisker. Især medefiskeri efter laks er effektivt, og jeg blev hurtigt klog på, hvor og hvornår fiskene skulle opsøges. Samtidigt lærte jeg rigtigt meget om laksens adfærd, som jeg kunne omsætte og bruge i mit fluefiskeri.

– Det smukke i fluefiskeriet er, at det er en livsskole, som man al­drig færdiguddannes fra. Og hver gang man tror, at man mestrer det til fulde, begynder man at begå fejl. Det er sikkert en af grundene til at fluefiskeri er så populært. Fordi det er en konstant rejse, som man aldrig fuldender – og man lærer hele tiden nye ting.

 Arni Baldursson driver guide-virksomheden, Lax-A, som udbyder en masse spændende laksefiskeri på Island.

Vild med laksefluefiskeri

– Laksen er ubestridt min yndlings­fisk, fortsætter han. Jeg har fisket efter utallige arter af fisk, men lak­sen forbliver min favorit. Jeg rej­ser ind imellem til Sydamerika for at fiske havørred, men jeg kan godt overleve uden. Det samme gælder mit bonefish-, tarpon-, sejlfisk- og marlinfiskeri. Det er på en måde undværligt. Med laksefiskeriet hænger det anderledes sammen. Det er vanedannende, og til sidst har man ikke noget valg. Man må bare af sted. Det er forskellen.

– Desuden er det fascinerende, at alle lakseelve er så forskellige fra hinanden. Laksefiskeri på Is­land er lidt som pürschjagt eller stalking. Her spotter man fisken, gerne kravlende på sine knæ eller mavende sig frem, og så gælder det om at lægge et præcist og for­sigtigt kast.

– I Rusland fisker man blindt med tungt og kraftigt grej i håbet om en fisk i omegnen af 15 – 20 kilo, og det samme gør sig ofte gæl­dende i Norge. Skotland er også helt væsensforskellig. Her skal man arbejde ekstremt indædt for hver eneste fisk – selvom man­ge af pools’ne er fyldt til briste­punktet med fisk. På River Dee, for eksempel, er intet givet på forhånd – og for at fange en fisk, skal man være ekstremt dygtig. At fange en laks på River Dee er den ultimative udfordring for en laksefluefisker.

Arni har stort set altid én eller flere af sine trofaste hunde med på sine lakseture.

Mere end 15.000 laks på flue

Er du optaget af fangsttal og statistik? – I mine yngre dage fangede jeg 850 laks på én enkelt sommer, svarer han. – Jeg var her, der og alle veg­ne. Nu fanger jeg betragteligt fær­re fisk, sikkert i omegnen af 250 fisk. Men jeg er stadigvæk ved vandet næsten hver dag.

– Nu om dage handler det mere om udfordringen og kvalitet fremfor kvantitet. Jo ældre man bliver, de­sto mere nyder man stilheden, ud­fordringerne, det sociale samvær og æstetikken. Sådan er det med livet i al almindelighed.

– Jeg har fanget 32 fisk over 30lbs og fire over 40lbs – men jeg har også arbejdet hårdt igennem man­ge år for de fisk. Jeg har rundet 50 år, så det er omtrent én 30lb’er om året i de sidste 32 år. Det er mit gennemsnit – en 30lb’er om året, men et år var helt specielt. Og det vil jeg aldrig glemme:

– Det var en lang fisketur på om­kring seks uger – som med al ty­delighed illustrerer, hvor heldig man kan være ind imellem, og hvor meget man skal påskønne de gode øjeblikke. At være lak­sefluefisker involverer nemlig også en masse nederlag. Man skal være ihærdig og viljestærk samt acceptere enhver udfordring!

– Nå, men nu til selve historien, som startede i Norge og endte i Rusland. På denne ene rejse fan­gede jeg i alt ni laks mellem 32 og 36lb – samt en massiv fisk på 44lb. Mine venner fangede også laks, men ikke i 30 – 40lbs størrel­sesordenen. Det var helt tilfældigt alt sammen! Moder Natur havde simpelthen bare besluttet sig for at begunstige mig med alle de sto­re fisk på denne tur.

Ifølge Arni er det vigtigt at lade pools’ne hvile, og ellers ”angribe” dem med stor forsigtighed og lav profil.

Laksekongens udstyr

Hvilket udstyr foretrækker du? – Jeg bruger mere eller mindre alt; fra klasse-5 enhåndsstænger til 15-fod lange tohåndsstænger i klasse 11/12, fortæller Arni. – Det afhænger alt sammen af, hvor jeg er, hvor fremskreden sæsonen er, elvens størrelse og vandets tem­peratur. Jeg prøver at fiske så let, som jeg kan, og det er kun, når jeg fisker store, frådende elve efter massive opgangsfisk, at jeg finder det helt tunge skyts frem.

– Mine favoritforhold er når, der ingen andre er ved elvene, fordi forholdene efter sigende er håblø­se – enten fordi vandet er alt for højt eller alt for lavt. Men selvom forholdene kan virke håbløse, så er de det sjældent. Man skal blot tilpasse udstyret og affiskningen! Eksempelvis fiskede jeg en elv mod nord her på Island sammen med en japansk kammerat. Det var i slutningen af maj for et par år siden, og vi var de eneste ved elven. Alle andre var taget hjem, fordi fiskeriet var “håbløst”. Jeg var opsat på at få hul på fiskeriet, så vi vandrede op til en lille lav­vandet pool, hvor vi fandt 10 laks. Vi bandt nogle 5-meter lange 6lbs forfang for enden af vores flueli­ner og en størrelse 20 lakseflue. Og så bad jeg min ven om at ven­te lidt. – Vi kan ikke fiske endnu, forklarede jeg ham, vi må vente på lidt vind. Vi ventede en halv times tid, og da vandet endelig begynd­te at rifle under vinden, fangede vi øjeblikkeligt en fisk. Herefter ventede vi yderligere en times tid, indtil endnu en vejrfront passerede og vandet begyndte at rifle på ny, og på den måde fangede vi i løbet af eftermiddagen i alt fem fisk.

I de islandske elve kan man bedrive en god del sight-fiskeri. Det giver en fantastisk forståelse for, hvad laksen reagerer på.

– Det illustrerer alt sammen, at det ofte handler om ikke at skræmme fiskene – og at man skal placere fluen præcist. Men det er altså mine favoritforhold: Når fiskeriet er udfordrende og vanskeligt, og man må tænke sig om samt yde sit bedste. I sidste ende – når man endelig lykkes, så er det ens egen fortjeneste. Og det er en fanta­stisk følelse.

– I modsætning til hvad mange tror, så kan lavt vand fiske rigtig godt. Man skal blot huske på, at man skal fiske med stor forsigtighed. Eksempelvis, så vil de fleste fisk i en pool blive skræmt, hvis du først har kroget og landet en fisk der. Det, du så gør, er at forlade poolen, og komme tilbage tre ti­mer senere og fange en fisk mere. Det handler alt sammen om, hvordan man behandler elven.

– Det er det samme med høj vand­stand og flom. Her skal man være klar over, at man har med en stor og voldsom flod at gøre, og det betyder samtidig, at de egnede standpladser er begrænsede. Her skal man søge fiskene i strømlæ, bag store sten og klippefragmen­ter og ellers fiske dybt. At fiske blindt og vilkårligt er det mest ineffektive, man kan gøre i den sammenhæng.

Årstidernes skiften med laksefluegrejet

Sæsonernes skiften – hvordan griber du det an? – Tidligt på sæ­sonen – i løbet af foråret, er vand­ forholdene som oftest ganske fa­vorable, og selvom der kan være langt mellem fiskene, så er de som regel ret aggressive, afslører han. – Her gælder det om at dæk­ke vandet effektivt af. Fisk aldrig den samme plads af flere gange! Hold dig i bevægelse og fisk alle de mest attraktive pladser. De tid­lige laks kan frit vælge mellem de allerbedste standpladser, og de holder gerne til langs strøm­render, øverst i poolsne samt på skærmede pladser med jævn og moderat strøm.

Når andre har vanskeligt ved at få et eneste hug har Arni som regel nogle tricks i baghånden.

– I foråret er jeg ikke specielt optaget af grej eller fluer. Her bruger jeg, hvad der nu lige dækker vandet bedst – uanset om det er enhånds- eller tohåndsudstyr. Her bruger jeg som regel flydeliner, men jeg kan godt – efter behov – kombinere med synke-4 spidser. Typisk an­vender jeg sparsomt dressede fluer bundet på messingrør, eksempel­vis Snaelda eller Sunray Shadow, og dem fisker jeg på korte og kraftfulde 0,35 – 0,40mm spidser lidt afhængig af sigtbarheden.

– I takt med, at sæsonen skrider frem og sommeren presser sig på, gælder det i højere og højere grad om at fiske sine fluer korrekt. I løbet af sommeren bliver floderne som regel lavere og mere klarvan­dede, men selvom lakseopgangen sagtens kan tænkes at intensive­res, så er det ikke nødvendigvis let at lokke fiskene til hugget. Jeg bruger som regel lettere og lettere grej igennem sommersæsonen, og så anvender jeg typisk flydeliner, lange forfang og 0,25 – 0,28mm forfangssspidser.

– Præsentationen er altafgørende i løbet af sommermånederne. Her handler det om finesse og forsig­tighed. Fiskene er letskræmte, så jeg kaster altid et stykke opstrøms standpladserne, og jeg sørger for at holde lav profil. Husk på, at hvis du kan se fiskene, så kan de også se dig!

– Helt grundlæggende gælder det om at vide, hvor fiskene er, ved blot at se på vandet, og så ellers være bevidst om, hvordan du til­nærmer dig dem. Pürschfiskeri kan være effektivt, når der fiskes i klart vand med sommerlige temperaturer. Fak­tum er nemlig, at ikke alle pools holder fisk – langt fra. Så det at spejde efter fisk – fremfor blot at fiske sig mekanisk igennem en masse vand, kan faktisk optimere ens tidsforbrug og ens chancer for at få et hug.

Når vandet er lavt og gin-klart er det som regel enhåndsudstyr, lange, tynde forfang og hitch fluer Arni tyr til.

Laks i sommervarmen

– Normalt starter jeg ud med en lille Sunray Shadow bundet på et 1,5 – 2 centimeter langt rør og monteret med #14 – 18 trekroge, beretter han. – Mine sommerfluer er gerne sparsomt dressede med vinger, der er 2-3 centimeter læn­gere end selve rørene og med me­get lidt flash. Krogene skal gerne være diskrete og sorte – ingen sølv eller guld, og så binder jeg gerne fluerne med dæmpede tra­ditionelle farver såsom sort, blå og grøn. Husk på, at laks har et skarpt blik, og i klart vand er det vigtigt at være lidt subtil.

– I hurtigt strømmende vand fisker jeg gerne fluerne umiddelbart nedstrøms. Og her prøver jeg at fiske fluerne så langsomt som overhovedet muligt, så de hænger og dingler hen over standplad­serne. Så snart strømhastigheden aftager, begynder jeg at fiske mere tværstrøms, og når jeg når til det relativt stillestående bag­vand kaster jeg helt tværstrøms – og måske en smule opstrøms, så jeg opnår en god bugt i linen, som kan bruges til at accellerere fluen henover de mest interessan­te standpladser. Særligt i løbet af højsommeren kan accellerering af fluen tirre fiskene til at hugge.

– Om sommeren fisker jeg også tit med belastede nymfer. Dem bru­ger jeg til at fiske opstrøms efter laks i stillestående eller langsomt flydende vand. Det, jeg gør, er at kaste en smule opstrøms – el­ler på tværs af elven – og ellers hjemtage fluen, så jeg akkurat har kontakt med den til enhver tid. For enden af et langt, tyndt forfang vil fluen blive ført lige så stille nedstrøms, og alt hvad laksen skal gøre er at samle den op. Det kan være en fantastisk effektiv metode, så effektiv at jeg indimellem får lidt dårlig samvit­tighed. For eksempel husker jeg en tur til Skotland – på Tweed El­ven, hvor teknikken resulterede i 58 laks på en uge, hvor alle andre kæmpede for overhovedet at få et enkelt hug.

– Ja, lavt vand betyder ikke nødvendigvis, at der skal fiskes med små fluer – særligt ikke i stillestående vand, hvor fiskene stimler sammen og samler kræfter, fortæller han. – Nogle gange kan en 6 centime­ter-lang men let-dresset Sunray Shadow få disse fisk på finner­ne, men den skal fiskes korrekt! I sådan en situation anvender jeg lange forfang, kaster en smule op­strøms, venter fire-fem sekunder, indtil elven har lavet en dyb bugt i linen, og så holder jeg kontakt med fluen, alt imens den baner sig skråt nedover elven i relativ høj fart. Det er utroligt, hvor mange tilsyneladende nonresponsive laks, som pludselig reagerer, når de ser fluen komme hvirvlende nedstrøms.

– Ellers så ser jeg gerne efter fisk i den allerøverste del af pools’ne. Mange sommerfisk gemmer sig under det hvide, skummen­de vand, fordi her er læ og for­di vandet er iltrigt. En Sunray Shadow, som danser forførende igennem de skummende strøm­render kan ofte medføre fantasti­ske resultater.

Med adskillige laks over 40lb er det ikke kun mellemstore islandske laks, Arni evner at fange.

Lakseflue fra sommer til efterår

– Med køligere temperaturer og mere ustabilt vejr, så vender jeg tilbage til forårets taktik, pointerer Arni. – Her bruger jeg sorte Snaeldaer, tungt-dressede Sunray Shadows og i tillæg lange Munroe Killers, Black Sheep og Francis fluer.

– Jeg anvender sjældent mere end 6 – 7 forskellige fluer igennem sæ­sonen. Som oftest handler det om at dække vandet effektivt med en god flue og den rette teknik, frem­for at fiske den samme pool med mange forskellige fluer. Selvføl­gelig har fiskene en tendens til at blive mere og mere vanske­lige, som sæsonen skrider frem og fiskene bliver mere farvede, men jeg har erfaret, at det først og fremmest er præsentationen, vinklen på driftet og fluens ha­stighed – og ikke fluen i sig selv, som udløser hugget.

– Generelt handler laksefiskeri meget om at læse vandet – og at læse det godt! Alle elve er natur­ligvis forskellige, og forskellige elve har ofte stammer af fisk med forskellig adfærd og tempera­ment. I Skotland, for eksempel, kan elvene koge af fisk og allige­vel kan det være vanskeligt at få et eneste hug. Her må man sæt­te sig ned, tage en pause, skifte flue, skifte strategi og prøve helt forfra – igen og igen, indtil den rette medicin er fundet. På andre elve – for eksempel de kolde og iltrige elve, som er typiske for Island og Rusland, er fiskene som oftest mere aggressive. Her handler det i højere grad om at lokalisere fiskene end at eksperi­mentere med forskellige fluer og teknikker.

– Så på den ene hånd, handler lak­sefiskeri altså om at læse vandet rigtigt og så tilpasse sig forholde­ne. Og så gælder det om at bruge den intuition, som kommer med øget erfaring. Laksefiskeri er en skole, som man aldrig bliver færdig med. Man bliver gradvist bedre og bedre, men man bliver aldrig helt klog på laksen, og hvordan den skal fanges. Det er det, der fascinerer mig så meget, slutter han – og begiver sig ned mod elven!

For yderligere informa­tioner om Arni Baldurs­son’s Lax-A Angling Club, tjek følgende link: www.lax-a.net

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2018.