jun 1, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Havørredfiskeriet på Møn kan være eminent og hvis der er nogen steder, at du har chancen for en af de helt store, så er kysterne langs den smukke ø et rigtig godt bud. Følg med Ken Sørensen til de forjættede havørred revirer på den østlige del af Møn, og få en stak uvurderlige tips til hvor og hvordan du skal fiske.
AF JENS BURSELL
SOLEN står lavt på himlen, da vi efter en mindre grillseance på stranden, sender vores Bornholmerpile af sted ud over bølgerne. – Det ser slet ikke så ringe ud, fortæller Ken med et optimistisk smil. – Når det rigtig blæser, kan vandet være lige så uklart som sødmælk på grund af de store mænger kalk i undergrunden. Men nu er det helt perfekt – Det er så klart, at fiskene kan se agnen på stor afstand, samtidigt med, at vandet ikke er så sprit klart, at fiskene bliver sky. En god tommelfingerregel er, at man skal kunne se sine støvler, hvis man står i vand til skridtet.
Vi har næppe fisket mere end ti minutter, før det giver et kontant stød i stangtoppen. En fin havørred har klappet kæberne om min 28 grams Bornholmerpil i rød/sort, og ryger i det samme ud af vandet som en sølvblank raket.
Fisken der vejer cirka halvandet kilo fighter fortrinligt og er fri af vandet flere gange, inden den kommer på land. Få minutter efter er det Ken’s stang, der flekser, og inden længe har også han en mindre fisk på land. 70 meter ude viser endnu en fisk sig i overfladen og blot time minutter senere har jeg fået endnu en havørred.
Ken Sørensen har fisket havørred langs Møns kyster i mange år. Her er han med en smuk fisk fra Pomlerenden fanget i slutningen af april.
Et fantastisk morgenfiskeri med fine havørreder
Horisonten er gradvist ved at skifte over til lyserøde nuancer og de nyudsprungne bøgetræer ligger badet i et blødt, magisk lys, da Ken igen har hug. Desværre mister han fisken, der slår sig af krogen – præcis som Jan til venstre for ham, der bommer en noget større fisk på omkring 2,5 kilo, som får rystet sig fri af krogen efter en gevaldig gang luftakrobatik. Men til alt held er lykkens gudinde med ham lidt senere, hvor han efter en god fight kan lande en fisk på lidt under to kilo.
Det stinker af havørred, tænker jeg, idet jeg sender blinket ud i det svindende lys, som efterhånden er ved at være forvandlet til tusmørke. Efter blot ti omdrejninger, klasker min stang sammen og linen pisker af hjulet. Det rusker kraftigt i stangtoppen, og da udløbene bliver ved med at fortsætte, er jeg ikke i tvivl om at denne havørred er noget større end de fisk, vi har fanget tidligere på dagen. Ken og Claus Lorenzen iler til for at hjælpe, men tvivler på om det er en ørred, da vi selv efter over fem minutters fight ikke har set fisken i overfladen. – Måske er det en torsk, råber Claus ud til mig, mens jeg koncentrerer mig om at få udtrættet fisken. Et par minutter senere viser et par sølvblanke blink i overfladen dog, at der er tale om en smuk og velproportioneret havørred, der kort tid efter omsider lander sikkert i nettet. Vægten balancerer ved 3,05 kilo – en helt suveræn afslutning på en uforglemmelig dag under de høje klinter i godt selskab med Ken og hele havørred slænget fra HSLF.
De bedste kystpladser på Møn.
En fin kystørred giver opvisning i luftakrobatik ved Pomlerenden på Møns nordkyst.
Et liv med havørred langs Møns kyster
Ken Sørensen fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening, er opvokset med kystfiskeri efter havørred langs Møns smukke kyster. Allerede som barn tog hans onkel ham med på stranden, og siden hen er det blevet til 49 gode år langs kysterne – samt en ufattelig mængde flotte havørred i 3-4 kilos klassen, toppet af mere end tyve fisk over fem kilo.
– Mit favoritblink er 19-24 grams gennemløbere, som jeg støber sammen med gutterne fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening – HSLF, beretter Ken. – Blinkene skraber jeg med en kniv, så de bliver blanke, hvorefter jeg farver dem med vandfast tusch. Mine favoritfarver er sort/grøn/blå og især grøn/sølv. Sølv/grøn/oliven er især gode, når der er mange tobis, mens sølv/blå har sin force, når der er mange sild og tobis i maverne på de fisk du fanger. Og så er det ellers bare med at få sendt blinket mod horisonten.
Min indspinningsteknik er yderst simpel. Det er bare fuld fart på; du kan ikke spinne for hurtigt ind. Hvis den vil ha den, skal den nok tage den. Et andet favorit blink er Sømmet i gennemløberversion. Farverne grøn/gul og oliven/sølv er mine foretrukne. Men når det er sagt, så tillægger jeg blinkets fart og bevægelsesmønster langt større betydning end farven.
Langs Møns kyster har du en rigtig god chance for at komme i kontakt med grove sildeædere som disse to krabater.
Fuld fart på indspinningen med få spin-stop
– Spinstop laver jeg kun, hvis jeg ser eller mærker en fisk. Ellers er det bare fuld skrue derudaf – uden stop. Når det er helt havblik, er det let at se, hvornår man skal lave spinstoppet. Når først der kommer en massiv bule eller kølvandsbølge på vandet bag blinket, så er det bare med at give blinket ekstra fart på i et kort øjeblik – og så ellers lave spinstoppet. Og SMASK – så sidder den der som regel.
– Krogen har stor betydning for, at fisken bliver siddende, når den hugger. Min favorit er Owner S-61 i str. 3/0, der har et stort og bredt kroggab, som sikrer, at den kommer godt omkring kæben – samtidig med, at den er relativ tynd i wiren og sindssyg spids. Den er simpelthen helt suveræn. Krogen fæstner jeg til linen med en palomarknude, og til beskyttelse af den foretrækker jeg en plastic perle, der har så stort et hul, at den kan klemmes ned over øjet. Alternativt bruger jeg grønne eller lyserøde gummiperler.
De bedste kystpladser til havørred på Møn
– Hvilke havørredpladser, der fisker bedst på Møn, varierer alt efter vindretning og årstider. – Men uanset årstid og vindretning vil du næsten altid kunne finde et produktivt spot, hvis du tilpasser din teknik til forholdene. Her får du en systematisk gennemgang af Ken’s favoritpladser – startende fra nordvestsiden af øen.
NORDFELT ved Davrehøj er en suveræn forårsplads til både flue- og spinnefiskeri. På højresiden er der flere gode stenrev, mens venstresiden byder på fine sandrevler. Pladsen er bedst med vinde fra SV over S til SØ. I pålandsvind fra nordlige retninger er der alt for meget ålegræs i vandet til, at man kan fiske effektivt.
Mange tror at Møn kun er et sted for spinnefiskere, men intet kan være mere forkert. Fisker du på den rette måde kan du på mange pladser fange mindst lige så meget – eller mere på flue. Denne fisk lod sig overliste af en Polar Magnus.
Brunhoved byder på et rigtig godt havørredfiskeri, og på stenrevet tv bag klinten er der fanget rigtig mange fisk.
ÅLBÆK STRAND OG BRUNHOVED er fiskbar hele året og utrolig populær, fordi man kan køre hele vejen derned. Især det store rev et par hundrede meter til højre for P-pladsen – helt ude på spidsen af Brunhoved, giver fisk under mange forskellige forhold. Det er yderst sjældent, at jeg fisker her uden at få fisk. Sydlige vinde – især SØ er bedst her, og det gør ikke noget, at der er lidt fart på vinden. Forår og efterår er der også et godt torskefiskeri her tidlig morgen og sen aften.
POMLERENDEN ved Lilleskov er bedst til dagfiskeri forår og efterår, men giver også fint i sommernætterne. Vinden kan være VSØ, men en østenvind går også an, hvis den kun er 5-6 sekundmeter og ikke har stået på for længe. Men helt generelt er østenvind suverænt det dårligste, når der fiskes på den nordøstlige og østlige side af Møn. Årsagen er den simple, at der hvirvles så meget kridt op i vandet, at sigtbarheden nærmest er lig nul.
Strækket fra Brunhoved til Pomlerenden er et af mine foretrukne stæk til sommerens natfiskeri efter store blanke havørred. Natfiskeriet kan være suverænt – og så er der en god chance for at krydre fiskeoplevelserne med et par fine kysttorsk helt op til 5 kilo. Ganske vist kan natfiskeriet også være godt på østsiden under de høje klinter, men her er det meget farligere at vade i mørke på grund af de mange store sten og »hestehuller«.
Råbylille Stand byder på en serie gode rev, der fisker godt hele året.
HELLEHAVN NAKKE kan reelt set kun nås til fods enten fra Pomlerende i vest eller Liselund i Sydøst. Det er et virkelig godt stræk med flere gode stenrev, der på grund af den afsides beliggenhed ikke er særligt besøgt. Der er omkring tre kvarters gang, men så kommer du også ud i et område med rigtig mange store sten, hvor du kan være for dig selv. Et af revene kan man komme 50-60 meter ud på, hvis man har en vadestav. Her er mange dybe »hestehuller«, så det gælder virkelig om at passe på. Blot et forkert skridt, kan være rigeligt til en utilsigtet vandgang. Sydlige svage vinde – især SØ er ofte det bedste, men hvis der er under fem sekundmeter går den også an i nordlige vinde. Vestenvinde betyder ofte for meget ålegræs i vandet – og dermed svære fiskeforhold.
LISELUND, der er bedst til dagfiskeri forår og efterår, er der god dybde helt ind under land. Vindforholdene skal være de samme som ved Hellehavn Nakke. Selv om der er rimelig dybde ind under land, er der flere gode sandrevler længere ude. Strækket er kendt for storfisk – og på den vildeste dag i foråret 2009 blev der efter sigende taget fire 5 kilos på samme dag – med en topfisk på 6,4 kilo. Ordsproget »Liselund – den var ond« – hentyder til de mange trappetrin, så her kan du ofte gå i fred.
JYDELEJET er ligeledes et sted, hvor man ofte kan være for sig selv på grund af de mange trapper. Her er så dybt under land, at man uden problemer kan gå i et par gummistøvler direkte fra land og fiske. Hyg dig, gå langs stranden – og kast fremefter, så du afsøger de dybe badekar med store sten, inden du risikerer at skræmme fiskene. SØ-vind er bedst, men vestlige og sydlige vinde kan også være gode. En eventuel nordenvind skal være svag. Selvom man skulle tro, at vestenvind betyder fralandsvind, så kan det snyde, fordi klinterne er så høje her, at vinden hvirvler tilbage og op ad klinten. Fralandsvind kan derfor reelt set virke som pålandsvind, hvis man står og vifter med sin fluestang nede på kysten, dybt under toppen af klinten. De østvendte klinter er derfor ikke særlig gode til fluefiskeri – her er sydsiden og Brunshoved meget lettere at gå til.
Rasmus Jensen med en fin trekilos kystørred fra Råbylille Strand. Fisken er taget næsten lige ud for P-pladsen ved pumpestationen.
GEOCENTERET OG STORE KLINT ved den store trappe er med sine over 500 trin ligeledes en hård tur. Og lettere bliver det ikke, når man skal op med en galgefuld flotte havørred… Bunden er meget stenet, og som ved Jydelejet er der rimelig dybe badekar inden for den første revle, som kan affiskes direkte fra land. Vindforholdene er bedst som ved Jydelejet.
MØNS FYR på sydøstsiden af øen er ligeledes et rigtig godt område. Her kører jeg ofte ned i skoven og holder ved Busene Have, hvorefter jeg affisker strækket op til fyret. Her ligger nogle super store sten i vandet, som man kan gå sikkert ud til via nogle ålegræsbanker – hvis altså man kan se bunden. Godt bænket på en stor sten i vand til anklerne er der perfekt udsyn over de mange gode havørredpladser på strækket. Her er flere rigtig dybe kystnære huller med store fisk, som det er helt klart værd at kigge nærmere på. Nordvest og helt om til vestenvind er gode. Sydvest er også ok, men kun hvis den er under 4-5 sekundmeter.
Ved selve fyret er en af de bedste pladser Skilterevet. Her går du 2-300 meter af stien nordpå langs med kysten, hvorefter revet ligger lige 50 meter til venstre fra det sted, hvor stien løber ned på stranden Her er der taget mange gode fisk.
BUSENE TIL KLINTHOLM er et langt stræk, med flere gode rev, der er gode, når vinden kommer fra nordlige retninger. En vesten eller går an, men den må endelig ikke være for kraftig. Her er også en del sandstræk, hvor havørrederne går helt ind over for at jage tobis. Området er rigtig godt til fluefiskeri, med store badekar og mange revler.
VED BUSEMARK MOSE – vest for havnen er der også en rigtig god og ukendt havørredplads, hvor et cirka 800 meter langt stenrev strækker sig over 100 meter ud i vandet. Stene er små og relativt flade, så revet, der er en virkelig god forårsplads, er let at affiske. Der er et ferskvands udløb fra mosen, hvilket gør stedet til en god vinterplads, men vær opmærksom på helårsfredningszonen ved selve udløbet.
Møns kyster byder på mange gode stenrev, hvor der ikke blot er godt med fisk, men også mulighed for at komme op og stå på en god sten, hvor der er fint udsyn over
revet – og eventuelle følgere.
RÅBYLILLE STRAND er noget mere kendt, og det er ikke uden grund. Her er stabile mængder af fisk hele året rundt, og det er en super god flueplads. Her kører man til Råbylille og østpå langs den lille vej parallelt med stranden. Helt ude for enden ved pumpestationen kan du parkere din bil. Ved P-pladsen er der er lille å udløb, hvilket gør stedet til en af de bedste vinterpladser på Møn.
HJELM BUGT byder på sandrevler vekslende med store sten. Her er flere gode pladser, men området har en tendens til at blive fyldt med drivende ålegræs – bl.a. under påvirkning af den strømfyldte Grønsund. Norvestenvind er det bedste, men en vestenvind kan også gå. Især med vinde fra SV til SØ er der ubehagelige mængder af drivende ålegræs.
Længere op mod Hårbølle Pynt er nordlige vinde bedst, mens vestlige vinde giver alt for meget ålegræs fra Grønsund. En søndenvind kan gå an, men den skal være svag.
VED HÅRBØLLE PYNT er der ekstremt dybt ind under land. Med et godt kast kan man fiske over 10- 15 meter vand, så chancen for en rigtig grov sildeæder er der, hvis man er heldig. Her er godt forår og især efterår. Når strømmen er stærk, er der alt for meget ålegræs til at man kan fiske effektivt. Strømmen er ofte nordgående, og der skal kastes skråt opstrøms, hvis man vil ordentligt ned i vandet. Den nordvestlige del af øen rummer en del fredede områder, og er helt generelt for lavvandet til et godt havørredfiskeri. Her er til gengæld fint med brakvandsgedder – men det er en anden historie, slutter Ken sin gennemgang af kystpladserne på Møn.
Vandstandens betydning for havørrederne på Møns kystpladser
Der er højst 10-15 centimeter forskel på høj- og lavvande ved Møn, og tidevandet har derfor minimal betydning i forhold til andre faktorer som vind og vejr generelt. Seriøst lavt vand 50-75 cm under normale optræder kun i kraftig østenvind. Her kan vandet blive så lavt, at der simpelthen bliver for lavt på mange af de ellers gode rev.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
Niels Jørgen Dahl fra HSLF med en flot trekilos kystørred, der huggede en Polar Magnus ved Busene på sydøstmøn.
maj 31, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Et gæng hardcore danske havfiskere er lige nu på Færøerne for at fiske med den lokale havfiskeekspert Magni Blåstein på det gode skib Njord, og det er gået bedre end godt på førstedagen:
– Allerede indtil nu har vi fået masser af store rødspætter med hele 7 over to kilo toppet med fisk på 3,8 – 3,9 og uopnåelige 5,8 kilo, fortæller Carsten Faber fra Hvidovre Sport (th). – Den største gigantrødspætte stod Steffen Coyle for (tv) – og den er faktisk så stor, at den er over den gældende verdensrekord på 5,7 kilo. Vi ligger og fisker på 30-45 meters dybde ud for Vestmanna, og agnene er rejer samt strimler af hornfisk. Vi har også fået kuller op til 3 kilo+, isinger op til 800 gram og en del pæne torsk. Vi skal være her fire dage endnu, så mon ikke vi kommer til at fange lidt flere flotte fisk, slutter Carsten, der lige nu står med fladfisketaklet 40 meter under sig, med udsigt til de flotte færøske fjelde.
Så stay tuned – vi får nok en rapport mere her på fiskogfri.dk…
Får du akut rødspættefeber, så er du altid velkommen til at smutte forbi Hvidovre Sport og få en snak med Carsten – eller tage med på nogle af butikkens mange havfisketure, som du kan læs mere om her. Men – slå koldt vand i blodet, for der går en uges tid før Carsten igen er bag disken på Hvidovrevej.
Vil du ud at fiske med Magni Blåstein på Færøerne, så tjek hans hjemmeside her.
maj 31, 2025 | Nyheder
Fra og med i morgen kan man igen fiske efter sandart efter fredningen, der har varet siden den første maj. Efter legen er de godt sultne, og hvor der ofte var tale om downscaling i det kølige vand inden legen, er det ofte lige omvendt nu, hvor sommeren og de lyse nætter er over os. Fanger du en flot sandart til premieren, så send gerne et godt foto og 5-10 linjer til Fisk & Fri på jb@fiskogfri.dk eller upload din fangstrapport under menupunktet “Indsend fangstrapport” lige her. Husk at du både kan deltage i Westin Cup 2025 og måske vinde en lækker W8 stang til 4.000 kr+ sponsoreret af Westin – samt deltage i lodtrækningen om den vildeste drømmefiskerrejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel
Nedenstående artikler og videoer kan du få en hel masse tips til sandartfiskeri:
Jig og wobler – sandart for begyndere
Sightspin efter sandart med LiveScope
Vertikalt efter sandart og gedder med Casper Dyret
Tilbagelænet sandartdørg
Læs om den uofficielle danmarksrekord for sandart her.
Se den officielle danske rekordsandart fra 1978 her.
Sandarthealing og skærmmagi
Casper Dyret – storfisk med diskretion
Sandart på flue
maj 31, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Det er sjældent, at der er spændende nyt på krogfronten, for hvor mange forskellige måder kan man eksempelvis lave en enkeltkrog på. Men – der er stadig rum til nytænkning, og det viser Luke Moffatt fra The Graviers Dijon i bedste stil, da han i 2023 lancerede en helt ny type af enkeltkrog til karpefiskeri med to bittesmå modhager på samme krogspids. Dette er uden tvivl er noget af det mest spændende, der er sket inden for kroge i adskillige år, og da der pt ikke rigtig har været skrevet om disse kroge her i Danmark, så får du lige lidt mere om dem her.
Konceptet er, at der blot 2 mm under krogspidsen er en virkelig lille nano barb modhage, der øger chancen for at kroge fisken allerede i det den samler agnen op og prikkes af eksempelvis et boltlod, hvorefter den lidt større microbarb, der sidder en tak længere inde på spidsen trænger ind, når man løfter stangen og gør modhug.
Et virkelig godt tænkt system, der helt sikkert vil øge ens chancer for at sætte krogen i det kritiske sekunder der går fra karpen har samlet agnen op – til et massivt modhug kan sætte krogen mere solidt i munden på fisken. Jeg har teste krogene i praksis, og den kroger super godt – samt har også den fornødne styrke. Under testfiskeriet fik jeg blandt andet de tre karper i 15-16 kilos klassen på kortdistance hook & hold flåddap med str. 2 versionen, som du kan læse om her. Hvis en krog kan klare dette, så kan de klare det meste.
Her kan du se en detaljeret tegning af de super spændende Tic Hooks fra Luke Moffatts hjemmeside.
Du kan læse mere om krogene, som fås i str 6, 4 og 2 på Luke Moffatt´s hjemmeside, hvor du også kan købe dem. Selvom krogene er tiltænkt karper, er der helt sikkert mange andre spændende måder at bruge disse spændende kroge på – kun fantasien sætter grænser. Det skal bemærkes at nano modhagen er så lille at den ikke influere negativt på fx afkrogningstiden, hvis man har det rette afkrogningsredskab – eksempelvis en afkrogningstang.
maj 30, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Johnny Skovlund og hans søn Sebastian har været i Norge på en superhyggelig far & søn-tur:
–Forventningerne hos familiens junior-lystfisker på 14 år – og til dels hans far – var bygget op gennem længere tid, og bilen var lastet med lige dele fiskegrej og forhåbninger om den store fangst, da turen gik mod den norske kyst. 4 dage, hvor der bare skulle fiskes. Og nå ja, en tur til Preikestolen kunne forhåbentlig også presses ind. Men hvordan er det nu med fiskeri fra kysten i Norge? Hvilket grej er det bedste? Hvor dybt går fiskene? Spørgsmålene var mange, og vi var på ukendt grund, men heldigvis havde både Sebastian og jeg haft fødselsdag inden for den sidste måned, så alt fra nyt fangstnet til diverse blink og pirke var sikret. Og det med gaverne kommer vi tilbage til.
– Fyldt af spænding balancerede vi den første morgen hen over de store klippeblokke neden for hytten og gjorde klar til de første kast ud i det ukendte vand. Drømmen var en stor sej, og måske en torsk, hvis vi kunne nå ned i dybet til dem. Og sikke en start! Allerede i første kast var der hug hos farmand, og to kast senere var der igen fisk på krogen. Første fisk var en lubbe eller lyr på norsk. Den er i tæt familie med torsken, fandt vi senere ud af. Så meldte Sebastian sig også ind i kampen med både lubbe og sej i nettet. Alle vores seks fisk var dog af beskeden størrelse, så de svømmer stadig rundt derude. Humøret var dog højt efter den start, og troen på noget større var helt intakt!
– Hvis vi troede, at vi næste dag skulle krane fisk ind i stride strømme, blev vi dog slemt skuffede. Der skete i første omgang ikke det store på vores “hotspot”, så vi rykkede tilbage til basen lige neden for vores hytte. Her kunne vi hyggefiske lidt i solen, mens lillebror legede på klipperne, og mor nød solen på terrassen i selskab med en god bog. Der var således helt ro på, da Sebastian fra toppen af sin store sten meldte om fisk på krogen, og der var ikke meget fight, så alt tydede på endnu en mindre fisk.
– Det nye justérbare net (et absolut must på den type kyst) blev gjort klar, og sekunder senere kom så det udbrud, som med ét ændrede stemningen: “Den er stor!”, råbte Sebastian, da han kunne se fisken, og så steg pulsen omgående mindst 50 slag i minuttet, mens farmand febrilsk fik sig balanceret helt ud på det yderste af stenene for at hjælpe med at nette fisken. Og ja, den var stor! Nu skulle den i nettet. Nej, nej, – nettet sad fast i krogen. Panik, det må ikke ske det her! Heldigvis fik jeg den fri, og så kom den i nettet. “Jaaaaa, en kæmpe sej!!!” lyder det fra Sebastian, som jublende og med rystende stemme samt ben kom han ned fra sin sten og var helt vild. Mor blev naturligvis tilkaldt med et begejstret råb, og med et smil, der strakte sig hele vejen fra Oslo til Nordkap, blev der taget billeder og målt fisk. 66,5 cm lød dommen på, og ferien var i den grad reddet. Det var lige netop den sej, han han havde drømt om, og den glæde, som strålede ud af den unge lystfisker i timevis – ja nærmest dagevis – efter fangst. Det er noget, der ikke kan købes for penge. Det kan til gengæld det blink, som lokkede fisken på krogen, nemlig et Westin F360 26 gram i farven Hottie Pearl. I øvrigt endnu en fødselsdagsgave.
– Om det var glædesrusen eller bare manglende forberedelse ud i norske fiskearter, som gjorde, at ingen af os tænkte nærmere over, om det nu også var en sej, skal være usagt, men efter at fisken allerede var på vej til at gå sin sejrsgang på de sociale medier, kunne et norsk familiemedlem venligt meddele, at “det kanskje er en lyr”. Og det var det selvfølgelig, selvom den ikke var helt så karakteristisk i farven, som sine mindre artsfæller, men det fjernede absolut ikke det mindste af glæden. En times tid senere smagte lubben himmelsk på frokostbordet, stegt i hvidløg og ingefær. Det der med fra fjord til bord kan altså noget – og specielt når de helt unge er med.
maj 30, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg hade aftalt med min far og farfar at tag til Sverige for at fiske gedder, fortæller Lucas Skødstrup Nilsson på 11 år.
– Vi Startede med at sætte båden i vandet, og så fortøjede vi båden, hvorefter vi gik op til vores hytte. Næste morgen tog vi ud at fiske kl. 9:00. Vi sejlede ud til det sted, hvor vi skulle fiske, og så satte vi seks stænger ud og trak dem efter båden. Efter et kvarters tid kom der et kæmpe hug på den midterste stang, og det blev en lang og hård fight. Men – det var det værd, for efter et godt stykke tid kunne man se monsteret.
– Gedden var stor og tyk, og den kom snart tæt på båden, men den var ikke så godt kroget. Heldigvis fik vi den alligevel i nettet, hvor krogen røg ud, da vi tog fisken op i båden. Her kunne vi virkelig se, hvor stor den var. Vi vejede den til 8,3 kg, og jeg var så glad, fordi jeg slog min egen rekord og det var også ny bådrekord. Efter et par hurtige billeder satte jeg fisken ud igen. Jeg vil gerne tilmelde fisken Westin Cup 2025, slutter han. – Gedden huggede på Westins Tommy The Trout fisket efter en paravane. I alt fik de 14 gedder, 1 sandart og en aborre.
maj 29, 2025 | Nyheder
– Fire dages intenst fiskeri efter karper i NV-Sjællands Fiskepark er nu slut, fortæller Tobias Petersen, der har været afsted sammen med kammeraterne Sebastian og Ken. – Fiskeriet startede lørdag aften og de første halvanden døgn gik med at finde de ‘perfekte’ spots og agn – dog uden respons.
– Mandag morgen klokken 8.30 kom det vilde udløb endelig på receiveren, som ikke kunne sammenlignes med de stør, der havde forvildet sig ind på det lave vand. Det var en flot 15.6kg spejler, og morgenen var reddet. Om aftenen mandag blev alle stænger lagt ud på ny, og denne gang med samme agn som havde givet pote. Og med godt humør efter den fine fisk, var der lagt an til en forhåbentligt ligeså god morgen.
– Tirsdag blev så dagen, hvor vi fik den store fisk, som vi drømte om. Klokken 6.30 kørte samme stang igen som dagen forinden – og min nye personlig rekord lå i nettet efter 10-12 minutters intens fight. Det var en kæmpestor spejlkarpe på hele 19.35kg, som til sidst lå på måtten, og humøret var i top. Efter nogle klasse billeder og en spand vand i hovedet, var det hurtigt ud med stangen igen.
– Med nogle timers mellemrum lykkedes det at lande hele fire fisk den dag, og jeg var over skyerne af glæde. Da vi lagde os ind i bivy’en tirsdag aften, krydsede vi fingre for en fisk, inden turen gik hjem onsdag formiddag. Sebastian – min kammerat som var med på turen – landede så en kugle tyk og kort spejler over midnat, som blev turen sidste karpe.
– Det blev til omkring 30 stør på turen og så de seks karper, som vi egentlig tog turen efter. Vægten på karperne var 15.6 – 19.35kg – 18kg – 15.3kg – 8kg og 12.75kg, slutter han.
Hvis du vil vide mere om fiskeriet i Nordvestsjællands Fiskepark, så tjek det ud her.
maj 28, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg var taget ud med min ven for at fiske gedder, hvor fiskeriet egentlig startede rigtigt sløvt ud, fortæller Marcus Nymark. – Vi havde fået nogle små gedder men ikke det helt store. Men – så ankommer vi så til en plads, der ser rigtig god ud. Min ven tager et kast langs egen bred, hvor vi ser en stor gedde følge efter agnen, men den holder sig 2-3 meter fra baitet. Den drejer så af, og han tager et kast igen, hvor han får et hug, og vi tror det er den vi lige havde set. Da han så får den længere ind, kan vi dog godt se, at det ikke er den, men lige bag ved, der følger den store gedde efter den gedde, som han har på krogen.
– Det er bare vildt fedt. Han får så nettet fisken, og jeg hjælper ham med at tage et par fotos. Da vi genudsætter fisken, sir jeg til ham “Den store gedde kommer 100% til at spise den lige om lidt”. Så går der lige 10-15 sekunder, og vi ser intet, men så ser vi lige pludselig den lille gedde være helt i panik, samt næsten prøve at svømme op på land. Og lige bag ved den… er den store gedde. Den lille gedde når dog væk, men jeg kan se, at den store nok gerne ville have noget geddefarvet, så jeg skifter til en 25 cms agn i geddefarver.
– Min ven siger til mig, at jeg bare skal skynde mig at kaste, imens han får viklet sin krog ud af nettet. Jeg tager så et kast, og så kan jeg se, at den følger efter. Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, men den drejer så af igen. Herefter tager jeg endnu et kast til den, og jeg kan se, at gedden følger efter, men den holder god afstand, så jeg bruger et trick, jeg altid bruger, når gedder følger efter, men mangler det sidste: Jeg lader agnen droppe til bunden og bare ligge der. Og det gør jeg så også den her gang.
– Så ser vi den følge efter igen, samt rykke tættere og tættere på agnen, der ligger stille på bunden. Pludselig står den stille og kigger på agnen i 10 sekunder, men lige pludselig, skyder den bare frem, og inhalerer agnen fuldstændig, så den ikke er synlig mere. Jeg får lavet et godt modhug, og så sidder den der. Gedden giver en ret god fight, i forhold til, hvad jeg normalt oplever… Min ven får den i nettet i første forsøg, og vi går helt amok. Jeg får taget et par billeder i vandet, og så bliver den ellers udsat igen. Det var en virkelig fed oplevelse, som jeg ikke lige glemmer foreløbig.
Fisken er tilmeldt Westin Cup 2025, hvor du hver måned har en chance for at vinde en lækker Westin W8 stang til over 4000 kroner. Læs mere om konkurrencen her.
Der bliver også trukket lod blandt alle indsendte fangstrapporter og artikler i 2025 om en drømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel til en værdi af 40.000 kroner. Læs om dette her.
maj 28, 2025 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Nyheder, Spinnefiskeri efter laks
Som vi har skrevet om tidligere her på fiskogfri.dk, har der desværre været en markant tilbagegang af lakseopgangen i de vestjyske laksevandløb her de sidste par år. Her får du et rids over laksesæsonen 2025 i de vestjyske åer, hvor det – indtil videre – har været en sløv start.
AF JENS BURSELL
Det er gået langsomt med fangsterne – dog nogle steder mere end andre. Bedst er det uden tvivl gået i Storåen, hvor der pt er landet 144 laks med to topfisk på 110 centimeter til hhv Ole Christiansen på spin og Lars Hansen på spin. Ud over disse er der i åen, som løber igennem Holstebro, landet ni laks over meteren på 100, 3 x 101, 103, 104, 106 og 2 x 108 centimeter.
Skjern Å havde en sløv start – men der er dog kommet lidt mere gang i den – blandt andet med den helt ufattelig flotte 124 centimeters laks på cirka 20 kilo som Jørgen Topp Jørgensen landede på sin klasse 7-8 fluestang i fredags. Læs hele historien om denne drømmelaks på fiskogfri.dk her. I alt er der i 2025 taget 85 laks med fem fisk over meteren, som alle er genudsat, fordi der udelukkende er catch and release i åen i år på grund af den skrantende bestand. Ud over den helt store er der således taget fisk på 100, 104, 112 og 115 centimeter. Pt er der landet 11 havørreder i 2025.
I Varde Å er der taget 50 laks – dog kun med to over en meter på 101 og 115 centimeter – sidstnævnte på flue. 26 af laksene er hjemtaget. I åen er der endvidere taget otte havørreder, hvoraf to er hjemtaget.
I Ribe Å er der fanget 32 laks op til 107 centimeter taget på orm af Mikkel Jepsen. Ud over denne er der kun taget en fisk over meteren i systemet. 22 af laksene blev hjemtaget, og kvoten er stadig åben på de fleste stræk. Desuden er der landet 40 havørreder hvoraf 33 er hjemtaget.
I Kogeåen er der taget 20 laks op til 106 cm – en laks taget på orm af Dennis Hynkemejer. 16 af laksene er hjemtaget. Udover disse er der landet 5 havørreder som alle er hjemtaget. I Sneum Å er der taget otte laks op til 92 taget af Kim Nielsen på orm i går – alle hjemtaget. Laksekvoterne er stadig åbne. Der er taget tre havørreder, hvoraf to er hjemtagne.
Et par ord om laksesæsonen 2025 fra Kenny Frost & Laksens Hus
– Som det sig bør var forventningerne til årets premiere skruet godt op, skriver Kenny Frost, fra Laksens Hus, der ligger lige ved Skjern Å. – Trods et par nedslående sæsoner, skal der meget til ikke at finde håb efter en lang vinter, hvor laksefiskeri har været konverteret til drømme gennem bøger og snak med andre laksehungrende ligesindede. Vandstanden i åen var lav i forhold til de foregående år, og om det var med til at sætte forventningerne op er svært at sige. Men der er ingen tvivl om, at den noget lavere vandstand, højest sandsynligt ville få laksene til at blive i den nedre del af åen og hermed være mere koncentreret.
– På premieredagen var pressen mødt talstærkt op, og alle journalister forventede nok bekymring og klagesang, da det ofte er ulykker og bekymringer der desværre vækker danskernes interesse. Men her måtte de skuffende lægge øre til en daglig leder af Laksens Hus som var optimistisk og havde stor tro på, at den foregående sæsons drastiske nedgang, var et overstået kapitel og, at vi nu så ind i en fin sæson ved åen.
Af al glæde er forventningsglæden størst, og uden tro på fiskeriet vil enhver fisketur forringes væsentligt. Så trods en skuffende 2023 og en katastrofal 2024 var der alligevel spor af lys i tunnelen.
– I maj 2022 blev et af de store overløb ind til Hestholm lukket af med store faskinepæle, der blev spulet ned og lukket af til indløbet ved Balletten. Derfor var overløbene ind til Hestholm Sø minimale i 2023, og smoltudtrækket har derfor haft gode forhold til at finde ud til havet. Hvis dette var tilfældet, må vi forvente en god opgang af laks som har været to år i havet. Disse fisk kommer normalt først i maj/juni måned med nogle få frontløbere fra sæsonstarten. Udtrækket i 2022 må derimod forventes at være væsentlig reduceret, da overløbene i foråret 2022 var kraftige. De har formodentligt suget en masse smolt på afveje ind i vådområdet, som dermed er blevet mad for skarv, fiskehejrer, måger, gedder og aborrer. Så med en viden om dette, vil sæsonen 2025 sandsynligvis blive præget af laks, som har opholdt sig to år i havet. Når forventningerne alligevel blev skruet i vejret til den tidlige start, skyldtes det ikke et rationale, men blot et håb og naiv drøm om at vi kunne forsætte af den vej vi sluttede i 2022 hvor laksefiskeriet i Skjern Å var på sit højeste, og vi landende hele 1911 laks.
En skuffende start på laksesæsonen 2025
– Sæsonstarten blev en meget skuffende affære, og ikke mindst var det frustrerende at høre, at der i Storåen, på premieredagen, blev fanget lige så mange finneklippede laks, som vi fangede laks i Skjern Å. Storåen har ikke sat laks ud siden 2017, og derfor må det være laks fra enten Skjern Å eller et af de andre lakseåer fra det sydvestjyske. Udsætningerne kommer åbenbart tilbage, og vi regner med, at der vil være en fejlvandring på mellem 10 – 20 %. Derfor er det også bekymrende, at vi ikke fik de 80-90% tilbage til Skjern Å,. Derfor tolker vi problemet som værende forankret i og omkring Skjern Å. For at få ligningen til at gå op, må der være en hindring i Skjern Å systemet
som bremser opgangen. I 2024 blev der målt en vandgennemstrømning i Hestholm Sø på hele 76,2 %. Det vil sige, at kun 23,8 % af vandet kom gennem Skjern åens nedre del. Når laksen svømmer op i åen, kommer den til en forgrening, hvor udløbet af Hestholm og Skjern Å mødes. Her kommer ¾ af vandet fra kanalen, så mon ikke at opgangslaksene ofte vælger turen i kanalen og ind i Hestholm Sø? Og hvad sker der så? Ja det ved vi endnu ikke, men vi har søgt om lov til at forsøge elfiske i søen.
Vi er i skrivende stund fem uger inde i sæsonen, og fangsterne er forventelige på denne årstid med dagsfangster på 2-4 laks. Teorien om, at udtrækket i 2023 har været godt, passer overens med størrelsen på de laks, som vi fanger. Ind til nu er 70 % af fangsterne laks med 2 havår (43 laks under 90 cm af i alt 61 laks). Sammenligner vi med rekordåret 2022, var der på samme dato 45 % af fangsterne laks med 2 havår(136 laks under 90 cm af i alt 299 laks). Vi har statistikker, som vi kan regne på, men det er og bliver et skøn på situationen. Noget af det vi ikke kan regne på, er den selvforstærkende effekt det har på fiskeriet, når der ikke bliver fanget ret mange laks. Fisketrykket
falder nemlig i takt med de manglende fangster. Et lille fisketryk har også indflydelse på fangsterne, og herved kommer vi ind i en ond cirkel, hvor lystfiskerne bliver hjemme på grund af sparsomme fangster, og det medfører, at der bliver fanget endnu færre laks osv. Nu kigger vi mod juni, som forhåbentlig vil give os et godt fiskeri på sommerlaksene.
FOTO ØTV: RUNE RASK. På billedet ser du sønnen Asger med en flot, nystegen laks fra Skjern Å på 90+. Dagen gav faktisk to laks på 90 og 92 cm.
FOTO ØTH: Jørgen Topp Jørgensen med arkivfoto af flot Skjernå laks taget på flue.
