Det har været en lidt sløj laksesæson ved de vestjyske åer, men i fredags blev der omsider fanget en kæmpelaks i Vestjylland. Her får du – eksklusivt for fiskogfri.dk – historien om den mest opsigtsvækkende danske laksefangst i år – nemlig Jørgen Topp Jørgens enorme 124 centimeters laks fra Skjern Å taget på en let # 7-8 fluestang!
AF JENS BURSELL
– LAKS ELLER PIGHVAR? Lige præcis det valg var ikke svært den 23. maj, fortæller han. – Det havde blæst voldsomt og regnet et par dage, så vandet var for uklart til pighvar. Der skulle derfor fiskes laks fredag morgen, efter at have lukket campingvognen ned i Bork Havn, hvor vi bor godt og har pighvar til den ene side samt laks til den anden.
– Men hvor skulle der fiskes? Jeg skulle til pighvar-workshop hos Korsholm kl. 12, og klokken var allerede 9.30. Fiskepladsen måtte derfor blive Det Lille Sving med parkering ved Kodbøl – ikke så langt fra Korsholm. Der var et stykke at gå henover engene, men heldigvis var der ingen andre fiskere ved det lille sving og det store sving så optaget ud.
– Vandstanden var meget lav, så jeg skiftede fra Zpey Hybrid Flyd S56 til Flyd S23 med et 2 meter T14 forfang med svejsede løkker fra Laksens Hus. Og så gjorde jeg noget, som jeg ikke plejer at gøre: Jeg kastede til modsatte bred fra starten ved udgangen af svinget. I premiere dagene havde jeg mødt en venlig fynbo, Jens Rasmussen, som fortalte, at han et par gange have fået fisk ved modsatte bred netop her. Så det skulle jeg også lige prøve. Det var i øvrigt også ham, der viste mig for et par år siden, hvordan man med Zpey hybrid liner kunne affiske egen bred effektivt ved at mende nedad og til sidst ud af for at komme fri af grøden.
– Så jeg fortsatte med et kast langt ind på det lige stykke efter svinget. Jeg har de sidste par ture mistet 3 ud af 4 laks, der huggede nedstrøms imod egen bred. Det var jeg grundigt træt af, og jeg havde derfor besluttet at følge en berømt skotsk ghillie’s anvisning, nemlig at man ikke må give modhug, lige når laksen hugger. Man skal stille og roligt tælle til 6! – sætte hånden på hjulet, og når linet er strammet så rejse stangen.
Det var denne simple flashabou rørflue, som Jørgen Topp Jørgensens enorme 124 cm laks fra Skjern Å huggede på. Øverst ser du den kæmpestore fisk på omtrent 20 kilo i vandkanten, inden den hurtigt røg retur, hvor den kom fra.
Da kæmpelaksen fra Skjern hugger fluen
– Omtrent 50 meter nedstøms Lille Sving skete der noget voldsomt. Ude i midten kom der et kraftigt hug, så der blev revet line af hjulet, og jeg fik et kraftigt rap over fingrene, da jeg prøvede at bremse med hånden. Huskede jeg Ghilliens råd? Nej, for stangen kom op lige med det samme, som jeg plejer med både laks og havørred. Og kroget blev den.
– Laksen fortsatte nedstrøms i høj fart, som kun en nykroget laks kan. Med hånden på hjulet fik jeg den dog stoppet efter cirka 50 meter. Så var det med at få line tilbage på hjulet, så jeg spolede ind, mens jeg gik nedstrøms. Laksen kom så i mod mig og gik dybt ubehagelig tæt på egen bred samt borede sig nærmest ned i bunden og stod så helt stille. Jeg gik så nedad. til jeg stod lige ud for den.
– Storlaksen var ikke til at flytte. Jeg var temmelig bange for, at den skulle få sig viklet ind i grøde, grene eller andet ved bunden og vi kunne jo ikke stå der hele dagen. Så jeg lagde hårdt pres på og prøvede at pumpe den op. Så flyttede den sig og tog og udløb i den ene og den anden retning. Og så ellers ned på bunden igen, hvorefter jeg pumpede til den flyttede sig igen. Det gentog sig en del gange, så det brugte vi en del tid på.
– Det blev den så træt af og svømmede frem og tilbage opstrøms samt nedstrøms – og over til den anden bred. Jeg fik et par gange et glimt af den samt dens enorme haleror og blev hurtigt klar over, at den var rigtig stor. Jeg havde ikke mit net med, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at få hjælp af en fisker med net, når den skulle landes. Der var dog ingen i nærheden, men jeg kunne se to hoveder oppe ved store sving, og den ene havde net med, så jeg råbte højt om hjælp, men der var ingen reaktion. Jeg råbte derfor meget højt og i lang tid.
Ingen hjælp til landing af storlaksen
– Til sidst vinkede en af de to til mig, hvorefter jeg var sikker på, at hjælpen var nær, men det var den ikke, for den fisker forsvandt, og noget senere kunne jeg se, at den anden fisker var på modsatte bred, så jeg måtte klare mig selv, men det har jeg nu også gjort en del gange. Det største problem ved det er dog bare, at det så bliver umuligt at tage bare et nogenlunde godt billede af laksen, da den jo ikke må komme op af vandet. Men det er et problem, der er til at leve med.
– Jeg begynde at se mig om efter et godt landingssted, mens laksen fortsatte sine udløb. Så fandt jeg et sted, hvor der var et plateau under vandet, hvor jeg ville kunne stå nede i åen i vand til lidt over knæene, når laksen skulle afkroges. Snart begyndte laksen at vise træthedstegn, og på et tidspunkt vendte den en solbeskinnet sølv blank bredside til tæt på overfladen. Da gik det op for mig, at den ikke bare var rigtig stor, men helt vildt stor. Laksen gik så lidt nedstrøms tæt ved egen bred og lavede nogle rulninger i overfladen, hvilket jeg følge var stærkt ubehageligt og med høj risiko for at miste den. Den stoppede heldigvis hurtigt. Denne laks sprang faktisk ikke på noget tispunkt ud af vandet, som jeg har oplevet med mindre laks, men det havde nok noget at gøre med størrelsen. Nu troede jeg, at fighten var ved at være forbi og landingen var nær. Men det var den ikke…Vi skulle nemlig helt over til modsatte bred og cirka 50 meter helt ned til svinget. Den svømmede nærmest oppe på bredden. Igen var jeg bange for, at den skulle vikle sig ind i noget, så jeg lagde hårdt pres på den. Jeg kunne dog ikke få den væk fra bredden, før den selv vendte ved svinget.
Den massive 124 cm laks på cirka 20 kilo (øverst) er langt fra den eneste fluelaks, som Jørgen har fanget ved Skjern Å – her ser du ham med en af de blanke fra arkivet…
Kæmpelaksen fra Skjern Å udtrættet efter 20 minutter med den lette fluestang
– Til sidst fik jeg den dog tilbage mod landingsstedet efter omtrent 20 minutters fight, hvor den gik frem og tilbage. Nu var tiden kommet til at lande den. Jeg fik trukket den ind til bredden forholdsvis roligt. Så tog jeg telefonen frem, holdt fat i linen med hånden, fik hovedet op på kanten af bredden – tog et billede, smed telefonen i græsset og hoppede så ned i vandet. Herefter tog jeg krogen ud, som sad i en skræmmende lille flig af munden….
– Jeg målte længden på laksen ved at holde stangbunden ned til halen, hvorefter jeg så, hvor næsetippen var på stangen. Øjeblikket efter vendte jeg laksen ud af, hvorefter den slog et slag med halen – og forsvandt i dybet. Det tog mindre end 1 minut, nok snarere nærmere 30 sekunder. Normalt plejer jeg at holde laksen i halen op mod strømmen indtil den svømmer væk, men denne laks kunne selv uden problemer svømme væk med det samme – nok fordi landingen var gået rigtigt hurtigt, og foto sessionen var meget kort.
– Det var skønt at se den svømme væk i fin form, så den forhåbentlig kan tage endnu en tur til Nordatlanten samt måske komme tilbage og sætte ny danmarksrekord. Det var den største laks, jeg har fanget, men hvor stor var den egentlig. For at få aflkaret det tog jeg op til Laksens hus, hvor jeg tænkte, at der nok skulle være et målebånd, og det var der da: Målingen viste 124 cm plus minus et par centimeter på grund af målemetoden.
Nu skylder jeg så kage til Kenny Frost og de venlige samt hjælpsomme mennesker i Laksens Hus. Og jeg nåede – lidt forsinket pighvar workshoppen hos Korsholm.
Fluegrejet som tyvekiloslaksen fra Skjern Å blev fanget på
Stangen var en Shakespeare Oracle Switch stang 11 fod til ca 700 kr og linen var Zpey Flyd synke 2-3. Forfanget var en synke 7 spids på 180 cm lavet af en af de hjælpsomme i Laksens Hus. Den var svejset i begge ender og det holdt- tak for det! Og fluen – hvor let kan det gøres… Det var en rørflue med en stump rød uldgarn, og kroppen var sparet væk. Hertil kom en 5 mm tungstens kugle, og et bundt Flashabou kobber. Denne flue kan bindes på 1 minut.
Faktisk gider jeg normalt ikke binde fluer, så jeg er gået over til simple flashabou fluer – typisk med tungstenskugle for at få den hurtigt ned. Jeg bruger også propeller få at give ekstra liv i det nogen gange lidt langsommere vand. Fluen tager et minut at binde. Billedet viser nok at udseendet ofte er temmelig ligegyldigt…
Hans Bluitgen Høyrup med sin flotte havørred fanget sammen med bedstefar Jørgen, der greb øjeblikket og arrangerede en hurtig fisketur med perfekt timing!.
Den største fiskeoplevelse i 2025 var ikke den største fisk
– Spørgsmålet er så – var det min største fiskeoplevelse? Nej – for den havde jeg med mit barnebarn i foråret: En onsdag i slutningen af marts skulle jeg lige checke, om der var havørreder i åen, hvor jeg fisker i Vestsjælland. Det var et langskud, for der var næsten ikke fanget fisk indtil da i åen. Der gik dog ikke et kvarter, før jeg havde fanget to på målet og en på 50 cm. Og det viste sig, at der var en del fisk flere steder i åen, hvilket er helt usædvanligt.
– Jeg har et barnebarn, Hans, på knap 8 år, som jeg har fisket med fra han var 3. Han har fanget krabber, hornfisk, skaller og aborrer. På kysten har han fanget et par undermålere i starten af marts i år. Han har været med i Skjern med prop og orm og fik lidt skaller. Han synes også, at det var sjovt at prøve min 11 fods switch stang, som han lærte at rullekaste med.
Mange fisk i åen – også med størrelse – her var en enestående mulighed
– Jeg ringede derfor til hans mor og spurgte, om han kunne få fri for de sidste skoletimer, så jeg kunne hente ham med det samme. Det var ok – så jeg hentede Hans ud af klassen og kørte tilbage til åen. Her fik han waders og bombarda rig på og fangede hurtigt en målsørred og var lykkelig.
– Så ville han gerne låne min fluestang, som han rullekastede med, og det lykkedes ham nogle gange at få fluen til den anden bred. Pludselig eksploderede vandet og Hans skulle nu fighte sin første større ørred. Han fik et par rap over fingrene, da ørreden tog et kraftigt udløb, men efterhånden fik han kontrol over den, og jeg var klar med nettet. Havørreden var 58 cm, og Hans dansede med det samme den vildeste krigsdans, så han er nok kroget for livet…
